DEN TILPASNINGSVANSKELIGE UNGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN TILPASNINGSVANSKELIGE UNGDOM"

Transkript

1 UNGDOMSKOMMISSIONEN DEN TILPASNINGSVANSKELIGE UNGDOM BETÆNKNING AFGIVET AF UNGDOMSKOMMISSIONEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 7 Første del. Tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge. Kapitel 1. Hvad er tilpasningsvanskeligheder 15 Kapitsl 2. Hvordan tilpasningsvanskelighederne viser sig 22 I. Dsn praktiske afgrænsning af begrebet tilpasningsvanskeligheder" 22 II. Problemets omfang 24 Kapitel 3. Psykologiske synspunkter vedrørende tilpasningsvanskeligheders opståen 39 Kapitel 4. De nærmere årsager til tilpasningsvanskeligheder, specielt kriminalitet, hos børn og unge 46 I. De medfødte anlæg 46 II. Legemlige faktorer 47 III. Personlighedsfaktorer 48 IV. Milieufaktorer 50 V. Sammenspillet mellem individ og milieu 58 Kapitel 5. Ledende synspunkter med hensyn til forebyggelse og behandling af tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge 62 I. Bistand til forbedring af hjemmenes sociale forhold 63 II. Modvirkning af fristelser til kriminalitet 64 III. Erkendelse og behandling af tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge 65 Anden del. Forebyggelse og behandling af tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge. Kapitel 6. Hjemmet 71 I. Hjemmet som centrum i forebyggelsen af tilpasningsvanskeligheder 71 II. Muligheder for at højne det mentalhygiejniske niveau i hjemmene 78 Kapitel 7. Sundhedstjenesten 82 I. Lægerne 82 II. Sundhedsplejerskerne 87 Kapitel 8. Institutioner for forebyggende børneforsorg 89 I. Indledning 89 II. Vuggestuer 90 III. Børnehaver 91 IV. Fritidshjem og heldagsskoler 93 V. Anden organiseret fritidsvirksomhed 94 Kapitel 9. Skolerne 95 I. Skolernes almindelige virksomhed 95 II. Ungdomsskolen 98 III. Skolepsykologisk virksomhed m. v 99 Kapitel 10. Børneværnet 102 I. Indledning 102

3 4 Side II. Plejetilsynet 103 III. Børneværnets forebyggende foranstaltninger 107 IV. Børneværnets arbejde i sager om inddragelse under børneforsorg med anbringelse uden for hjemmet ( fjernelsessager") 111 A. Betingelserne for inddragelse 111 B. Børneværnenes organisation 113 C. Forberedelsen af sager vedrørende børns anbringelse uden for deres hjem D. Anke over børneværnenes beslutninger 120 E. Børneværnenes opgaver efter anbringelser uden for hjemmet 121 V. Børneværnets samarbejde med socialkontorerne 122 Kapitel 11. Opdragelseshjemmene m. v 124 I. Anbringelse uden for opdragelseshjem 124 II. Uddannelsen af ledere og medarbejdere ved opdragelseshjem mene 125 III. De forskellige typer af opdragelseshjem 127 A. De eksisterende typer af hjem efter forsorgsloven 127 B. Optagelseshjem og iagttagelseshjem 128 C. Almindelige børnehjem 129 D. Skolehjem 130 E. Ungdomshjem 130 F. Hjem for børn og unge mad særlige opdragelsesvanskeligheder 131 Kapitel 12. Ungdomsforsorgen 135 Kapitel 13. Efterværnet 140 Kapitel 14. Særlig behandling af unge lovovertrædere 145 I. Indledning 145 II. Straffesager 146 III. Straffen (kriminalforsorgen) 148 IV. Prøveløsladelse og efterforsorg 151 Tredie del. Klinikker for undersøgelse og behandling af særligt vanskelige børn og unge. Kapitel 15. De nuværende muligheder for specialundersøgelse og behandling af tilpasningsvanskeligheder 155 I. Det børnepsykiatriske arbejde 155 II. Almindelige børneafdelinger 157 III. Skolepsykologisk kontor i København 157 IV. Børnepsykologiske klinikker 158 V. Andre rådgivningsmuligheder 158 VI. Bemærkninger til foranstående 159 Kapitel 16. Erfaringer fra udlandet 161 I. Sverige 161 II. U.S.A 162 III. England 163 IV. Schweiz 164 Kapitel 17. Forslag om oprettelse af klinikker for behandling af børn og unge med særlige tilpasningsvanskeligheder 165 Fjerde del. Tilpasningsvanskeligheder på grund af nedsat intelligens. Kapitel 18. De svagtbegavedes problem 173 I. Indledning 173 II. Skolevæsenets erfaringer 174 III. Børneforsorgens erfaringer 175

4 5 Side IV. Undersøgelser over hjælpeskoleelevers senere skæbne 176 A. København 176 B. Odense 179 V. Den nedsatte intelligens' betydning for kriminaliteten 180 VI. Konklusion 181 Kapitel 19. De nuværende foranstaltninger for svagtbegavede 183 I. Skolevæsenet 183 II. Foreninger i tilknytning til hjælpeskolerne 184 III. De offentlige arbejdsanvisningskontorer 186 IV. Børneforsorgen 186 V. Åndssvageforsorgen 189 VI. Tidligere forslag herhjemme 190 VII. Erfaringer fra udlandet 192 Kapitel 20. Forslag vedrørende de svagtbegavede 194 I. Spørgsmålet om etablering af en særlig sinkeforsorg 194 II. Konkrete forslag til en udbygning af de eksisterende muligheder for støtte til de svagtbegavede 195 A. Ungdomsundervisning, rådgivning og oplæring m. v 195 B. Børne- og ungdomsforsorgen 199 C. Åndssvageforsorgen. 200 D. Koordinering af de forskellige foranstaltninger 201 Sammendrag 202 Bilag. Bilag 1. En socialpsykiatrisk undersøgelse af et børneværnsklientel Familiekundskab. (Disposition til brug for samtaler) En efterundersøgelse af et antal tidligere hjælpeskoleelever i Odense 319

5

6 Forord. Ved skrivelse af 17. oktober 1945 anmodede arbejds- og socialministeriet formanden for Dansk Ungdomssamyirkes repræsentantskab, professor, dr. theol. Hal Koch, om at overtage hvervet som formand for den af regeringen under samme dato nedsatte ungdomskommission. Man tilskrev samtidig en række ministerier og organisationer om at udpege repræsentanter til kommissionen, hvorhos man anmodede departementschef H. II. Koch om at ville deltage i kommissionens forhandlinger i det omfang, hvori han skønnede dette hensigtsmæssigt. Ungdomskommissionen havde ved nærværende betænknings afgivelse følgende sammensætning: Formand: Professor, dr. theol. Hal Koch. Ledende sekretær: Statsvidenskabelig konsulent Henning Friis (arbejds- og socialministeriet). Prokurist Tage Albertsen (Dansk Samlings Ungdomsgrupper). Overlærer Chr. Klarskov Andersen (Dansk Vandrelaug). Forstander J. Th. Arnfred (Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler). Byretsdommer Aksel Bertelsen (KFUM). Kontorchef, frk. Alice Bruun (arbejds- og socialministeriet). Lektor, cand. jur. Bent Christensen (Danske Studerendes Fællesråd). Fuldmægtig, cand. polit. Lauge Dahlgaard (Radikal Ungdoms Landsforbund). Sekretær, cand. jur. Axel Egekvist (Danmarks Retsforbunds Ungdom). Kontorchef N. Elkær-Hansen (statsministeriet). Forpagter Jens Peter Erichsen (Venstres Ungdom). Forretningsfører Henry Gran, M.B. (Faglig Ungdom). Sekretær, fru Toni Grøn, M.B. (Kvindeligt Arbejderforbund). Gymnasielærerinde, frk. Kirsten Hartvig-Olsen (KFUK). Sekretær Erik Hauer slev (Arbejdernes Oplysningsforbund). Folketingsmand Per Hækkerwp, (Danmarks socialdemokratiske Ungdom). Forstander Jens Marinus Jensen (De danske Ungdomsforeninger). Læge Karen M. Høirup Knudsen (Dansk Kvindesamfund). Kaptajn R. M. Larsen (forsvarsministerens foredragsudvalg). Direktør, dr. jur. Louis le Maire (justitsministeriet). Forstander, mag. art. Johannes Novrup (undervisningsministeriet). Sekretær Knud Erik Svendsen (Danmarks kommunistiske Ungdom). Kontorchef, fru E. Torkild-Hansen (undervisningsministeriet).

7 8 Ifølge sit kommissorium skal kommissionen lade foretage de fornødne undersøgelser af ungdommens særlige problemer og behov og på grundlag heraf fremsætte egnede forslag. Kommissionen vil bl. a. have til opgave at undersøge ungdommens arbejds- og indkomstforhold og faglige uddannelse, dens boligforhold og muligheder for en sund udnyttelse af fritiden, i hvilken forbindelse spørgsmålet om støtte til ungdommens foreninger, fritidslokaler og idrætsliv vil være at tage i betragtning. Endelig skal kommissionen tage hensyn til de problemer, som vedrører de unges familiedannelse og bosætning. Kommissionen skal i sit arbejde i første række tage sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikling, men skal samtidig optage spørgsmålet om den asociale ungdoms problemer til behandling med særligt henblik på forebyggelsen af ungdomskriminaliteten". Kommissionen har tidligere afgivet følgende indstillinger og betænkninger m. v.: 1. Udtalelse vedrørende etablering af en offentlig erhvervsvejledning Udtalelse vedrørende revision af lov om ungdomslejre Betænkning angående ungdommens boligforhold I Udtalelse til justitsministeriets udvalg vedrørende biografspørgsmålet Udtalelse vedrørende revision af lov om ungdomsskoler for den ufaglærte ungdom Betænkning om den tilflyttede ungdoms særlige problemer Ungdommens bosætningsproblemer. Betænkning Betænkning over beskyttelsesforanstaltninger m. v. samt etablering af en almindelig helbredskontrol for ungdommen De værnepligtiges forhold. Betænkning Ungdommens adgang til den højere uddannelse I: Gymnasiet. Betænkning Boliger for ungdommen. Betænkning angående ungdommens boligforhold II Ungdommens friluftsliv. Betænkning Fritidslokaler på landet. Betænkning Udtalelse vedrørende ændringer i lov om foranstaltninger til imødegåelse af ungdomsarbejdsløshed Udtalelse vedrørende den ved lov om tipning oprettede studiefonds forvaltning og virksomhed Den danske ungdom. En statistisk undersøgelse foretaget af ungdomskommissionen Ungdommens adgang til den højere uddannelse II: Studierne ved universiteterne og de højere læreanstalter. Betænkning Ungdommen og arbejdslivet. Betænkning Ungdommens adgang til uddannelserne ved de videregående faglige skoler m. v. Betænkning Ungdommen og fritiden. Betænkning TiJ behandling af spørgsmålet om den tilpasningsvanskelige ungdoms særlige problemer har kommissionen nedsat et særligt udvalg, der allerede har bistået ved udarbejdelsen af den under nr. 6 nævnte betænkning om den tilflyttede ungdoms særlige problemer. I

8 9 denne betænkning har kommissionen forlods behandlet de særlige problemer, der rejser sig ved det milieuskifte, som forårsages ved unges indflytning til de større byer. Såvel i den tidligere betænkning som i nærværende betænkning har kommissionen foretrukket ordet tilpasningsvanskelige" unge i stedet for asociale" unge. Vedrørende den nærmere afgrænsning af dette begreb henvises til betænkningens første del, særligt kapitel 1. Betænkningen beskæftiger sig ikke med de unge, der er erhvervshæmmede på grund af fysiske lidelser, og er heller ikke gået ind på de særlige problemer for børn og unge, der er inddraget under særforsorg som åndssvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde eller tunghøre. Dels har man af praktiske grunde måttet begrænse arbejdsområdet, dels er det ungdomskommissionen bekendt, at forholdene inden for forskellige af de enkelte forsorgsgrene er eller i nær fremtid kan forventes taget op af særlige kommissioner eller udvalg. Derimod har kommissionen i betænkningens fjerde del opridset forskellige særproblemer vedrørende de svagtbegavede ( sinkerne"), da disse problemer ikke tidligere har været behandlet i en større sammenhæng. Ved afgivelsen af nærværende betænkning bestod udvalget af følgende medlemmer af ungdomskommissionen: Overlærer Chr. Klarskov Andersen, byretsdommer Aksel Bertelsen, sekretær Axel Egekvist, konsulent Henning Friis, læge Karen M. Høirup Knudsen og direktør, dr. jur. Louis le Maire. Som sagkyndige medlemmer har følgende deltaget i udvalgets arbejde med nærværende betænkning: Overlæge, dr. med. Georg K. Stürwp, der siden 1949 har været udvalgets formand, chef for fængselsvæsenets arbejdsdrift C. Aude-Hansen, lektor ved Københavns universitet, mag. art. Karl O. Christiansen, kontorchef Tyge Haarløv, arbejds- og socialministeriet, kontorchef H. Horsten, arbejds- og socialministeriet, professor, dr. med. Tage Kemp, sociallæge Helge Kjems, forstander H. C. Kofoed, forstander Otto Krabbe, fhv. politiinspektør O. H. Krenchel, forstander for statsungdomshjemmet Bråskovgård" O. Lystrup, skoleinspektør Paul Mortensen (repræsentant for Dansk Børneværnsforening), skoleinspektør Anne Marie Nørvig, vicefængselsinspektør Ida Raahauge-Ander sen (repræsentant for Københavns børneværn), skolepsykolog, mag. art. Erik Thomsen, Københavns kommunes skolepsykologiske kontor, og fængselspræst, frk. Ruth Vermehren. 2

9 10 Skoleinspektør Paul Mortensen liar på grund af sygdom måttet fratræde arbejdet omkring 15. april 1952 og har derfor ikke deltaget i udvalgets afsluttende behandling af betænkningen. Endvidere har kontorchef H. Horsten på grund af bortrejse ikke deltaget i det afsluttende arbejde. Fængselsinspektør Aage Hansen, ungdomsfængslet Søby-Søgaard, har deltaget i udvalgets behandling af ungdomsfængselsspørgsmål. Udvalget har forhandlet med særligt tilkaldte sagkyndige om en række enkeltspørgsmål, herunder med ledelsen af Dansk forsorgsselskab vedrørende personundersøgelser og tilsyn for unge kriminelle. Udkast til betænkningens fjerde del om tilpasningsvanskeligheder på grund af nedsat intelligens er udarbejdet af en særlig arbejdsgruppe bestående af lektor K. O. Christiansen, konsulent H. Friis, kontorchef T. Haarløv, skoleinspektør P. Mortensen, overlæge G. K. Stilrwp samt som særligt tilkaldte konsulent for særundervisningen //. Rasmussen og overlæge P. A. Schwalbe-Hansen. Fg. ekspeditionssekretær i arbejds- og socialministeriet Erik Munch-Peter sen har varetaget hvervet som udvalgets sekretær. Betænkningens første del vedrørende tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge er i hovedsagen udarbejdet af lektor Karl O. Christiansen i samarbejde bl. a. med sociallæge Helge Kjems og konsulent Henning Friis. Skoleinspektør Anne Marie Norvig har udarbejdet kapitel 6. Betænkningens fjrede del er udarbejdet i nært samarbejde med konsulent Holger Rasmussen. Som baggrund for kommissionens arbejde med den tilpasningsvanskelige ungdoms problemer har man under ledelse af sociallæge Helge Kjems ladet foretage en indgående social-psykiatrisk undersøgelse af ca. 200 børneværnssager, hvor inddragelsen under børneforsorg var sket på grund af barnets eller den unges eget forhold. Ungdomskommissionen har herved ønsket undersøgt hvilke børn og unge, der kommer under børneforsorg, hvilke typer af personlighedsforstyrrelser, der giver anledning til børneforsorg, og hvilke hjem disse børn og unge kommer fra. Endvidere har man ønsket oplysning om arten og tidspunktet for de første symptomer på fejltilpasning og tidspunktet for den første kontakt med børneforsorgen. Idet man med hensyn til undersøgelsens tilrettelæggelse og resultater skal henvise til den udførlige redegørelse i bilag 1, skal man her kun bemærke, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af børn og unge fjernet af børneværnene i Undersøgelsen er foregået i samarbejde med de pågældende børneværnsudvalg og i en række tilfælde med de opdragelsesinstitutioner, hvor barnet er blevet anbragt efter fjernelsen. Et udvalg bestående af kontorchef //. Horsten, skoleinspektør P. Mortensen og skoleinspektør Anne Marie Nørvig har gennemgået hovedparten af det grundmateriale, hvorpå undersøgelsen hviler, men ansvaret for undersøgelsen og dens resultater påhviler sociallæge Kjems. Kommissionen har endvidere med bistand af amtsarbejdsanvisningskontoret i Odense foretaget en undersøgelse af tidligere hjælpeskoleelevers forhold til belysning af, hvorledes de pågældende har klaret sig efter udskrivningen fra hjælpeskolen i Odense. I bilag 3 er der gjort rede for undersøgelsens tilrettelæggelse og resultater. Yderligere har kommissionen deltaget i tilrettelæggelsen af en af direktoratet for fængselsvæsenet foretagen undersøgelse af unge fanger, der var indsat i Vestre Fængsel og Blegdamsvejens arrest i København. Selv om denne undersøgelse ikke har kunnet tilendebringes inden nærværende betænknings afgivelse, har man dog medtaget forskellige resultater fra en foreløbig bearbejdelse af en del af tilfældene.

10 11 Endelig har kommissionen deltaget i en undersøgelse af en række unge fra Kofoeds skole, samt bearbejdet dele af et af overlæge Georg V. Bredmose indsamlet materiale vedrørende 159 prostituerede kvinder i København. Chr. Klarskov Andersen. C. Aude-Hansen. Aksel Bertelsen. Karl O. Christiansen. Axel Egekvist. Henning Friis. T. HaarløY. T. Kemp. Helge K jerns. Karen M. Høirup Knudsen. H. C. Kofoed. O. Krabbe. O. H. Krenchel. O. Lystrup. Louis le Maire. Anne Marie Nørvig. Ida Raahauge-Andersen. Georg K. Stürup. Erik Thomsen. Ruth Vermehren. formand. Erik Munch-Petersen. Udvalgets udkast til betænkningen er blevet drøftet i en række plenarmøder i ungdomskommissionen, og kommissionen har i sit møde den 22. september 1952 givet sin tilslutning til hovedlinjerne i betænkningen. Da betænkningen beskæftiger sig med mange problemer, som kræver specialsagkundskab, har kommissionens medlemmer dog ifølge sagens natur ikke kunnet tage stilling til alle enkeltheder i betænkningen. Tage Albertsen. Chr. Klarskov Andersen. J. Th. Arnfred. Aksel Bertelsen. Alice Bruun. Bent Christensen. Lauge Dahlgaard. Axel Egekvist. N. Elkær-Hansen. Jens Peter Erichsen. Henning Friis, Henry Gran. Toni Grøn. ledende sekretær. Kirsten Hartvig-Olsen. Erik Hauerslev. Per Hækkerup. Jens Marinus Jensen. Karen M. Høirup Knudsen. Hal Koch, R. M. Larsen. Louis le Maire. formand. Johannes. Novrup. Knud Erik Svendsen. E. Torkild-Hanseu.

11

12 FØRSTE DEL TILPASNINGSVANSKELIGHEDER HOS BØRN OG UNGE

13

14 Kapitel 1. Hvad er tilpasningsvanskeligheder? Fra de undersøgelser af tilpasningsvanskelige børn og unge, som ungdomskommissionen har haft til sin rådighed, skal man indledningsvis anføre følgende fem eksempler på tilpasningsvanskeligheder: 1. Ulrik er 16 år. Han betegnes i børneværnets akter som en dreng af den hårdkogte type, arrogant, kynisk, ufølsom overfor alt, der ikke vedrører ham selv". Børneværnsrepræsentanten anså det for spildt at tale til de blidere følelser i drengen, der blot så medlidende på ham og ikke gad svare. Herefter foreholdt han Ulrik hans slette opførsel, hans rapserier og dovenskab, og så kunne drengen svare. Han indrømmede rigtigheden af beskyldningerne og forsøgte ingen undskyldninger, og han kunne ikke give nogen grund til, at han opførte sig så slet, da moderen i enhver henseende og efter bedste evne sørgede for, at han intet manglede. Dette tog han for en selvfølge, og han følte ingen taknemmelighed og tog ikke noget særligt hensyn i den anledning. Hans hjem var nydeligt møbleret, propert og velholdt. Moderen gjorde indtryk af at være særdeles fornuftig, men hun magtede ikke at tumle denne arrogante og egoistiske dreng; hun mente dog som de fleste andre mødre, at han var god i bunden. Skoleerklæringen gav ikke noget bedre indtryk af drengen. Den bekræftede, at Ulrik desværre har gået i skole her, han var en usædvanlig dårlig elev, der hverken viste evner eller interesse for noget som helst. Hans opførsel var meget dårlig, og han udviste ved flere lejligheder den største upålidelighed, men hertil må føjes, at han yndede at optræde brutalt overfor mindre børn, medens han selv var fejg og frygtsom, hvis han ventede legemlig revselse". Efter disse lidet forstående karakteristikker var der ikke noget overraskende i, at drengen blev anbragt på et optagelseshjem. Ulriks far døde, da Ulrik var lille. Moderen var meget dygtig, og trods bortfaldet af forsørger lykkedes det hende at forbedre familiens økonomiske standard. Hun forklarede i anledning af undersøgelsen, at Ulrik tidligere havde været en sød og nem dreng, meget kærlig, og hun havde ikke haft vanskeligheder med ham før end i puberteten. I skolen havde der derimod været vanskeligheder, og Ulrik selv forklarede derom, at han fra lille havde været uformelig tyk. Han var derfor blevet drillet meget af kammeraterne. Han var samtidig meget stærk og havde forstået at sætte sig i respekt ved at slå fra sig. Han havde dog ofte hele klassen imod sig. Fedmen skyldtes en hormonal forstyrrelse, men under en hormonbehandling ændredes denne tilstand, og ved udskrivningen af skolen var forholdene normale, men til gengæld var puberteten indtrådt meget kraftigt og pludseligt, og heri har man sandsynligvis forklaringen på den bagatelagtige uterlighedshandling, som bragte Ulrik i forbindelse med børneværnet. Den væsentligste grund til inddragelsen under børneforsorg var dog ikke uterlighedssagen, men Ulriks trods overfor moderen, og den var det betydeligt vanskeligere at finde nogen forklaring på.

15 16 Hjemmet var som anført usædvanligt godt i det ydre, moderen en overordentlig respektabel og tiltalende kvinde. Hun forklarede, at der var sket en ændring med ham efter konfirmationen. Han, der tidligere havde været meget kærlig og ønsket at blive puttet", når han kom i seng, var nu begyndt at blive trodsig. Han afviste ethvert kærtegn, og samtidig begyndte han at stjæle fra moderen, og hvis hun bebrejdede ham noget, kunne han godt fare i hovedet på hende. Det var vanskeligt at komme i nærmere kontakt med Ulrik; først efter 1½ times samtale forklarede han under stor affekt, at han og moderen havde haft det usædvanlig godt indtil for 3 år siden. Moderen havde nærmest forkælet ham, og hun var hans eet og alt. På det tidspunkt havde moderen imidlertid fået en kæreste, og han kunne ikke undgå at mærke, at moderen holdt mere af kæresten end af ham. I det hele taget mærkede han, at hans hjem var blevet helt anderledes. Moderens kæreste tog hans plads ved bordet, og Ulrik var ganske regulært jaloux, uden at dette dog var helt bevidst for ham. Han vænnede sig hurtigt til at forsvinde, så snart moderens ven kom, holdt op med at være kærlig overfor moderen, afviste hende irriteret, når hun blandede sig i hans forhold, og begyndte som anført at stjæle fra hende uden selv at kunne forstå hvorfor. Hvis børneværnsrepræsentanten havde kendt denne baggrund, var hans karakteristik af Ulrik nok blevet noget anderledes. Til hans undskyldning taler, at forholdene var meget vanskelige at gennemskue, og at en psykiatrisk undersøgelse heller ikke opklarede dem. Man nøjedes her med at konstatere, at han var sinke (hvilket næppe var rigtigt), og at hans adfærdsforstyrrelser tilfredsstillende kunne forklares derved. Man ser her, hvordan medicinske, psykologiske og sociale forhold væver sig sammen og i fællesskab danner et adfærdsmønster, som kun kan opklares ved, at man får alle de tre områder belyst. 2. Peter er ligeledes en 16-årig dreng, som er anbragt på et optagelseshjem. Da han var 13 år gammel, stjal han nogle beklædningsgenstande på en aftenskole. Sagen blev henlagt af børneværnet. 15 år gammel begik han sammen med kammerater nogle indbrud i en forretning, og det medførte, at børneværnet gjorde sig store anstrengelser for at få opklaret årsagerne til Peters dårlige opførsel. Man fandt, at hjemmet var et almindeligt lille arbejderhjem; forældrene gjorde indtryk af at være pæne og fornuftige; de stod helt uforstående overfor Peters handlemåde. Faderen var dog ikke drengens egen far, men moderen havde været gift med ham, siden Peter var 6 år, og drengen kunne slet ikke huske sin rigtige far. Derimod erindrer han, at han var glad for stedfaderen det første års tid. Da man ikke kunne finde nogen forklaring på Peters tyverier, opfattedes de som udtryk for eventyrlyst og kedsomhed, og på den baggrund foreslog man, at tiltale mod ham blev frafaldet mod, at han kom under børneforsorg med tilsyn. Man håbede på at få Peter placeret i et arbejde, som han kunne få lyst til, og på at få hans fritid benyttet til fornuftige hobbies. Det gik imidlertid ikke efter beregningen. Tre måneder efter tiltalefrafaldet blev Peter grebet i nye indbrud sammen med de samme kammerater, og man finder da i akterne en enkelt bemærkning, som tyder på, at forholdet til stedfaderen kan have spillet en væsentlig rolle for tilpasningsvanskelighedernes opståen. Peter beklagede sig denne gang over stedfaderen, som kun bryder sig om sine egne børn". Ved en indgående undersøgelse af hjemmets forhold og Peters indstilling hertil kunne der nu oprulles et helt andet og mindre hyggeligt billede af forholdene. Det første, der vakte mistanke, var, at Peters mor ikke udtalte sig frit, når manden var til stede, og først, da man kom pa tomandshånd med hende, fik man at vide, at han var en ustabil, slap og sløv arbejder, og at forholdet mellem ægtefællerne i mange år havde været meget

16 17 dårligt. Stedfaderen gjorde stærk forskel på sine egne børn og Peter, hvem han særlig var på nakken af, og hvis moderen forsøgte at beskytte ham, fik hun også nogen på skrinet". Moderen gjorde et kærligt og varmt indtryk, men var trykket af de dårlige forhold og måtte på grund af mandens dårlige forsørgeregenskaber gå på arbejde hele dagen. Peters eget syn på forholdene kom først efterhånden for dagen. Han elskede sin mor, men foragtede og hadede sin stedfar, der var brutal og rå overfor moderen, så der ofte var regulære husspektakler og slagsmål, og sådan havde det været, så længe han kunne huske. Overfor Peter var stedfaderen i særlig grad fjendtlig og ondskabsfuld. I perioder, hvor stedfaderen havde arbejdet i Tyskland, havde alt været godt, og i en senere periode, hvor moderen sammen med børnene havde forladt hjemmet, blomstrede familien også op. Det bør nævnes, at Peter var begyndt at bide negle kort efter, at stedfaderen var kommet til huse, og at hans eneste erhvervsønske var at komme til søs, et ønske, der ofte er begrundet i en trang til flugt fra dårlige forhold. Man må give Peter ret i, at forholdene var sådanne, at han ikke kunne gøre andet end at unddrage sig hjemmet. Han mærkede til daglig, at hans tilstedeværelse gav anledning til, at moderen led overlast. Han foretrak derfor kun at være i hjemmet, når han sov, men opholdt sig i al sin fritid på kaffebarer, i gårde og på gader, i selskab med en lille gruppe af ligesindede, hvis væsentligste leg bestod i at planke den" fra gård til gård i stadig krig med viceværterne, og denne spændende leg gled gradvis og næsten umærkeligt over i småkriminalitet. Tilfældet Peter er ganske banalt og tilsyneladende let gennemskueligt, men alligevel har det vist sig, at der skulle en særlig teknik til for at afsløre de mangler i hjemmet, der var en væsentlig medvirkende årsag til, at det gik galt. Dette burde være sket allerede ved den første kontakt med børneværnet 3 år tidligere. En varig anbringelse hos forstående slægtninge, som da var mulig, kunne antagelig have sparet drengen og samfundet for mange uheldige erfaringer. 3. Karen er 17 år, og hun er opvokset i et godt grundtvigsk hjem i en meget afsides egn af landet. Hjemmet har været meget isoleret, også åndeligt, idet de omboende bønder er udpræget indremissionske og derfor har taget afstand fra den grundtvigianske familie. Karen har fået en almindelig, kærlig, moderat autoritær opdragelse, hun har aldrig forvoldt forældrene nogen vanskeligheder, men hun har selv følt, at hun manglede fortrolighed til dem, hvorimod hun havde fuld fortrolighed til en ældre søster, som imidlertid døde et par år før de her omtalte begivenheder. Herefter følte Karen sig meget ensom. Allerede som 11-årig kom Karen ud at tjene, gjorde usædvanlig god fyldest i sine pladser, og for et overfladisk skøn måtte hun opfattes som godt socialt tilpasset. Imidlertid viste en dramatisk begivenhed, da hun var 17 år, at der under den rolige overflade var stærke psykiske spændinger. Den gård, hun var ansat på, brændte, og hun blev sigtet for brandstiftelsen; hun nægtede den første måned, men indrømmede så, at det var hende. Under sagen blev der foretaget en retslig mentalobservation af en kredslæge, som konkluderede i, at hun var meget svagt begavet (debil), og at hun havde en del psykotiske og hysteriske træk. Hun ansås for egnet til påvirkning gennem straf, og der tilrådedes almindelig straf. Baggrunden for brandstiftelsen blev ikke afsløret, og undersøgelsens resultat viste sig ved nærmere undersøgelse at være misvisende. Baggrunden for brandstiftelsen var en erotisk skuffelse. Da Karen var 16½ år, blev hun dybt forelsket i karlen på gården, havde et seksuelt forhold til ham, som hun lagde meget ind i, men som han ikke mente noget med. Han rejste til november skiftedag uden aftale

17 18 om nærmere møde eller forklaring, og hun hørte ikke mere fra ham. Herefter udviklede der sig en ejendommelig stille depression med indre spændthed, dårlig søvn og en ikke helt bevidst bitterhed og vag hævnfølelse. I denne situation begyndte hun at spekulere på at sætfce ild på gården, hvilket hun over for sig selv begrundede med, at hun så kunne komme bort fra pladsen og hjem til forældrene. Hun gjorde først et forsøg, som mislykkedes, men gik så mere systematisk til værks. Efter bekendelsen blev depressionen mere fremtrædende, specielt viste der sig en såvel psykisk som motorisk hæmning, der påvirkede lægens intelligensundersøgelse i en sådan grad, at han opfattede hende som lettere åndssvag, på trods af at hun ved en senere undersøgelse viste sig at være helt normalt begavet. Brandstiftelsen må opfattes som en såkaldt kortslutningshandling hos en følsom, noget aggressionshæmmet pige med en sjælelig depression. Trods den misvisende og drastiske lægeerklæring tog såvel politi som børneværn roligt og fornuftigt på sagen. Hun fik tiltalefrafald, gik hjemme hos forældrene omtrent et år og blev så anbragt godt 3 måneder på et optagelseshjem. Man overvejede før fjernelsen at anbringe hende privat, og det havde sandsynligvis også været det bedste. 4. Jensen er en 20-årig ugift landarbejder, der første gang kom på Kofoeds træningsskole i slutningen af Han er søn af en omvandrende skærslipper og dennes hustru, nr. 4 af 4 børn. Han er opdraget på landet hos forældrene. Familien er flyttet en del rundt; børnene file ikke mange klø, men det var heller ikke nødvendigt, da jeg var en skikkelig dreng". Han angiver, at de havde det meget godt økonomisk. Han har været svagelig som barn, har 5 gange haft mellemørebetændelse og desuden været på sanatorium ½ år. Siden 7 års-alderen har han hjulpet til på gårdene, og 14 år gammel fik han selvstændig plads. De følgende år til sommeren 1950 har han haft pladser af y 2 til 2 års varighed. Han fik da en ny plads, men måtte skifte allerede i november, fordi husbonden døde. Han forsøgte sig kort tid ved løst arbejde af forskellig art; i december tog han sammen med en kammerat til København for at få arbejde, men allerede en uges tid efter tog han efter at have henvendt sig på Kofoeds skole i Prinsessegade ud på træningsskolen. Efter nogle ugers ophold rejste han fra skolen sammen med en af eleverne; de boede på et herberg, søgte forgæves arbejde, men da den anden elev efter 8 dages forløb rejste til provinsen, meldte Jensen sig igen på træningsskolen. Under samtalen udtaler han, at han nu er helt sikker på, at han vil tilbage til landarbejdet, da han har fået nok af at være i København. Han virker noget tung og måske lidt sløv, men ellers er der ikke noget særlig påfaldende ved ham. Den sociale deroute har efter de foreliggende oplysninger kun været ganske kort, og den skyldes formentlig for en væsentlig del, at han har mistet sin plads midt i november, på hvilket tidspunkt han kan have haft vanskeligt ved at få en ny plads som karl. Han er så ved et tilfældigt bekendtskab blevet trukket til København, hvor han ikke har kunnet klare sig. Hvis han vil fortsætte med faste pladser ved landbruget, skulle han have gode chancer for at klare sig. Det er et udpræget grænsetilfælde. Tilpasningsvanskelighederne er ikke af alvorlig art, og et socialt orienteret forsorgsarbejde skulle give gode muligheder for en resocialisering. På den anden side er det et tilfælde, hvor tilpasningsvanskelighederne udmærket kunne antage en mere langvarig og alvorligere karakter, hvis ikke Kofoeds skole havde fået kontakt med ham, således at de nødvendige støtteforanstaltninger kunne sættes i værk. 5. Petersen er en 25-årig ugift snedkersvend, der nu er idømt 1 års fængsel for tyveri. Opdraget hos forældrene, faderen drikfældig, straffet gange, sidst med

18 19 arbejdshus. Moderen nærmest hysterisk, straffet 3 4 gange, deraf een gang for tyveri med 1 års fængsel, desuden løsagtig, har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Hjemmet meget fattigt. Drengen var nr. 2 af 5 børn, hvoraf den ene var invalid og opdraget uden for hjemmet. Forældrene blev skilt, da han var 10 år gammel. Moderen skal senere have været gift 5 gange, har en halv snes børn, der alle har været under børneforsorg. Drengen gik i et par år i almindelig landsbyskole. Læreren udtalte i anledning af en senere kriminel sag: Faderen kender jeg nøje fra mange besøg under hans afsoning af straffene. Jeg ser, sønnen er en gentagelse af ham, slap i karakter, løgnagtig, men med en vis evne til at få andre til at tro, at nu skal han nok rette sig". Ved forældrenes skilsmisse blev hjemmet opløst og børnene anbragt på børnehjem. I de følgende 8 år var drengen på forskellige hjem, børnehjem, skolehjem, lærlingehjem og ungdomshjem, kun afbrudt af ganske korte perioder, hvor han f. eks. i nogle måneder var i snedkerlære. Senere ofte rømt fra hjemmene", sidst i 1946, da han tog til København, hvor han efter nogen tids forløb blev arresteret for flere indbrudstyverier. Idømt 2 års fængsel. Under sagen blev han mentalundersøgt og karakteriseret som noget umoden og pubertetspræget, noget uudviklet på det karakterologiske område. Efter løsladelsen genoptog han læren og blev udlært som snedker i foråret 1949; derefter har han arbejdet ved faget til nuværende straf. Fra 1949 en del sluttede sager for tyveri og underslæb; nu fængselsstraf for cykletyverier samt for sammen med 2 andre at have begået indbrud i en forretning, hvor de stjal beklædningsgenstande. Ved undersøgelsen udtaler han, at han blev mishandlet på børnehjemmene, angiver, at han altid var oppe at slås for at forsv are sine mindre søskende, fik derfor ingen venrer, hvilket resulterede i trods og stædighed. Taler med stor foragt om moderen, men er ellers temmelig tillukket. Han viser tegn på udtalt intellektuel mindreværdsfølelse. Er følelsesmæssigt meget hæmmet og afspærret, i besiddelse af en vis oppositionstrang, som han dog for tiden kun svagt tør give udtryk for. Petersens tilfælde er af en langt mere foruroligende art. Tilpasningsvanskelighederne har udviklet sig i barneårene, og psykisk og socialt er han nu så langt nede, at det sikkert vil blive svært at få ham selv og hans milieuforhold således stabiliseret, at han kan komme til at føre en lovlydig borgers tilværelse. Der findes mange andre former for tilpasningsvanskeligheder end dem, der her er givet eksempler på, men inden man går nærmere ind på spørgsmålene om tilpasningsvanskelighedernes forskellige arter og deres hyppighed, skal man se lidt på selve begrebet. Begrebet den tilpasningsvanskelige ungdom" er mere omfattende end begrebet den asociale ungdom". De børn og unge, som børneværnene og domstolene og andre heleller halvoffentlige institutioner kommer i kontakt med, og hvis adfærd gør offentlighedens indskriden ønskværdig eller nødvendig, kan næsten alle karakteriseres som tilpasningsvanskelige, men kun få af dem er asociale. På den anden side er asocialitet altid udtryk for, symptom på eller en følge af sociale tilpasningsvanskeligheder, og mån kan opfatte tilpasningsvanskeligheder som en forløber for sværere tilfælde af asocialitet og kriminalitet, hvorfor det er vigtigt i det forebyggende arbejde at modvirke de tilpasningsvanskeligheder, der kan føre til den egentlige asocialitet. En nærmere udredning af, hvad der ligger i udtrykket tilpasningsvanskeligheder", er dog ikke så lige til. En dyberegående teoretisk drøftelse af begrebets indhold kan ikke

19 20 foretages inden for en betænknings forholdsvis snævre rammer og kan heller ikke anses for påkrævet. Kun følgende skal fremhæves som væsentligt for forståelsen af de grundsynspunkter, der er anvendt ved afgrænsningen af begrebet: Inden for biologien bruges udtrykket tilpasning om de processer, der medfører, at organismen ændrer sig efter de ydre forhold. Ud fra tilsvarende synspunkter kan man ved social tilpasning forstå de ændringer i adfærden og den almindelige holdning overfor samfundsforholdene, grupper af medmennesker eller enkeltpersoner, som fremkaldes af ændringer i det sociale milieu. Når et individ nyttes til et nyt milieu og møder nye krav, fordres der en mere eller mindre omfattende tilpasningsproces til den forandrede sociale situation, for at individet kan glide ind i den nye sociale gruppe. Den svenske psykiater Olof Kinberg har stærkt fremhævet tilpasningsbegrebets relative natur: Ved tilpasning forstås altid individets tilpasning til noget bestemt, en given situation, et vist milieu eller lignende. Et menneske kan derfor undertiden nogenlunde gnidningsløst tilpasse sig visse milieuforhold (f. eks. en asocial gruppe), medens tilpasningen i andre henseender mislykkes totalt (f. eks. overfor familien eller samfundet). Menneskets evne til at tilpasse sig efter ændringer i det sociale milieu er en nødvendig forudsætning for, at det kan indgå i de skiftende sociale grupper, det møder fra fødsel til død (barndomshjemmet, naboskabet, skolen, erhvervslivet, soldatertjenesten, ægteskabet, samfundet o. s. v.). Tilpasningsprocessen forløber sjældent eller aldrig helt uden konflikter. Undertiden nødvendiggør den forandringer i organismen, der isoleret betragtet må opfattes som sygelige, men som alligevel set i forhold til helheden er hensigtsmæssige. Fra biologisk område kan man som eksempel nævne visse hjertesygdomme, der medfører, at hjertemusklen vokser og derved bliver i stand til at opveje hjertets svigtende evne til at opretholde kredsløbet i tilstrækkeligt omfang. På lignende måde kan en ændring i det sociale milieu medføre personlighedsforandringer, f. eks. en lettere sjælelig lidelse, en neurose, som en nødvendig forudsætning for, at individet kan tilpasse sig til et nyt milieu, der stiller andre og måske strengere" moralske krav til sine medlemmer end det milieu, den pågældende hidtil har levet i. Hvordan man end vil vurdere en sådan form for tilpasning, der sker på bekostning af den sjælelige sundhed, så ligger det dog i tilpasningsbegrebets natur, at tilpasningen til de givne milieuforhold i disse tilfælde er lykkedes. Hvor stabil en sådan tilpasningsform er, er en anden sag. I andre tilfælde mislykkes tilpasningen totalt. Er der tale om den biologiske tilpasning, vil det sige, at organismen går til grunde. Drejer det sig om den sociale tilpasning, betyder det, at individet ikke formår at tilpasse sig nogen som helst (social eller asocial) gruppe, således som man ser det ved visse sindssygdomme. Hyppigere sker der dog det, at den sociale tilpasning lykkes overfor nogle (sociale eller asociale) grupper, men mislykkes overfor andre. Fra et vist synspunkt kan et menneskes liv betragtes som en række valg, af hvilke de fleste er så udramatiske og rutinebestemte, at de egentlig ikke opleves som valg. På den anden side er der situationer, der fremkalder sjælelige reaktioner af den art, man kalder viljeshandlinger. Hvad enten valgsituationen opleves mere eller mindre bevidst, må menneskets reaktioner dog opfattes som udtryk for personligheden. Visse adfærdsformer fremkalder en misbilligende reaktion fra gruppens side, fordi de krænker nogle af de værdier, der anses for betydningsfulde for gruppens tilværelse. Denne misbilligende reaktion betegnes som gruppemodstanden. Den giver sig udadtil udtryk i straf eller lignende reaktioner overfor den, der krænker de socialt anerkendte handleregler. Straffen rejser en barriere mod brud på samfundets vedtagne regler for, hvordan dets

20 21 medlemmer skal forholde sig overfor hinanden eller overfor samfundet som sådan. Er denne barriere svag (misbilligelse, latterliggørelse, almindelig afstandtagen, en kølig holdning, social isolation eller lignende), betyder det, at gruppen kun yder ringe modstand mod krænkelser. Er normbruddet derimod belagt med alvorlige straffe, særlig af den art, som berøver lovbryderen rettigheder og goder, som vurderes højt inden for gruppen (fængselsstraf, tab af borgerlige rettigheder), vil det sige, at gruppemodstanden er stor. Da ethvert menneske er tilknyttet flere sociale grupper, må det anerkende ikke blot de normer (handleregier), der er fælles for disse grupper, men også de særregler, der kun gælder for enkelte grupper. Jo mere omfattende og sammensat kulturen er, jo større er muligheden for konflikter mellem de forskellige handleregler. Sådanne konflikter vil være fremtrædende i de tilfælde, hvor hjemmets indstilling afviger væsentligt fra den af samfundet anerkendte indstilling; men konflikter kan også opstå mellem andre konkurrerende grupper, f. eks. arbejdskammeraterne og sportsforeningen, skolekammeraterne og gadens drenge, soldaterkammeraterne og ungdomsforeningen i landsbyen, landsbymilieuet og storbymilieuet (tilflytterproblemet) o. s. v. I små forholdsvis isolerede samfund, hvor familielivet er reguleret i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte normer, er der ikke større muligheder for, at der kan opstå konkurrerende grupper med afvigende moral. Det moderne samfund er kendetegnet ved en social struktur, hvor ensartede og varige handleregler på en række af livets områder vanskeligt kan udvikle sig. De tekniske fremskridt, der også har medført en uanet udvidelse af trafikmidlerne, har forøget mulighederne for sammenblanding af forskellige kulturtyper. Resultatet er blevet en flerhed af sociale grupper, der lever i stadig indbyrdes konkurrence og med dårligt regulerede indbyrdes forbindelser. Her mangler det primitive samfunds kontrol med de enkelte medlemmer. Storbyens beboere er i stor udstrækning anonyme overfor hinanden og uinteresserede i og afskårne fra at udøve nogensomhelst kontrol med hinandens adfærd. Gruppemodstanden mod asocial og antisocial adfærd bliver under sådanne forhold ringe, og tilpasningsvanskelighedernes antal tilsvarende stort. Sammenfattende kan det siges, at man i denne betænkning ved sociale tilpasningsvanskeligheder forstår de tilfælde, hvor tilpasningen til den sociale orden" eller de af den anerkendte grupper (familie, skole, erhvervslivet etc.) ikke blot medfører visse gnidninger, men i større eller mindre udstrækning mislykkes. Tegn på, at tilpasningen ikke er lykkedes, finder vi i brud på den sociale ordens skrevne og uskrevne love, f. eks. uopdragelighed", løben hjemmefra, vagabondering, skulkeri fra skolen, erhvervsmæssig ustabilitet, længere tids arbejdsløshed under iøvrigt gode beskæftigelsesforhold (subsistensløshed), betleri, visse former for usædelighed, stadige disciplinære vanskeligheder under militærtjenesten, visse former for alkoholmisbrug og de fleste former for kriminalitet. Her kan også nævnes de mere eller mindre kontaktskyende typer, eenspændernaturerne", der bevidst eller ubevidst isolerer sig. Nogle af dem bliver hængende i barndomshjemmet til langt op i årene med stærk tilknytning til en af forældrene, for så at gå i stykker, socialt og psykisk, når de ved forældrenes død kommer til at stå alene. Fra et praktisk synspunkt, hvor man sætter sig det mål at forebygge tilpasningsvanskelighedernes opståen og behandle de tilpasningsvanskelige børn og unge, således at de nogenlunde stabilt igen kan indordne sig under de givne forhold, er det afgørende, om hensynet til tilpasningsvanskelighedernes art og grad gør det formålstjenligt, at det offentlige træder til. Denne vurdering afhænger imidlertid aldrig af tilpasningsvanskelighederne alene; den beror også på et skøn over, hvilke muligheder den pågældendes nærmere milieu (først og fremmest familien) har for at løse tilpasningsproblemet evt. med støtte udefra.

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 Sag 57/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Kragbak, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 6. juni

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Sundhedsstyrelsens beretning vedr. psykisk syge kriminelles forløb, 2008

Sundhedsstyrelsens beretning vedr. psykisk syge kriminelles forløb, 2008 s beretning vedr. psykisk syge kriminelles forløb, 2008 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 af 20. december 2004 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet,

Læs mere

Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål.

Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål. Introducerende bemærkninger: Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål. Et af dem lyder: Virker SSP?

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706.

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706. D O M afsagt den 26. november 2013 Rettens nr. 9-4055/2013 Anklagemyndigheden mod T1 T2 T3 T4 A og B Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

BETÆNKNING UNGDOMSKOMMISSIONENS BETÆNKNING OM DEN TILPASNINGS VANSKELIGE UNGDOM

BETÆNKNING UNGDOMSKOMMISSIONENS BETÆNKNING OM DEN TILPASNINGS VANSKELIGE UNGDOM BETÆNKNING VEDRØRENDE UNGDOMSKOMMISSIONENS BETÆNKNING OM DEN TILPASNINGS VANSKELIGE UNGDOM AFGIVET AF DET AF SOCIALMINISTERIET UNDER 8. JUNI 1954 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 252 1960 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Af politimesterens udtalelse fremgår følgende herom:

Af politimesterens udtalelse fremgår følgende herom: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 20. maj 2003 af arresten/detentionen i Aasiaat. I rapporten bad jeg politiet i Aasiaat, Politimesteren i

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 784 Offentligt Dok.: DFL40211 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Læseplan for kriminal- og misbrugspræventiv undervisning Frederikssund Kommunale skolevæsen

Læseplan for kriminal- og misbrugspræventiv undervisning Frederikssund Kommunale skolevæsen Læseplan for kriminal- og misbrugspræventiv undervisning Frederikssund Kommunale skolevæsen Dellæseplan/tilføjelse til det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse: Z Kommune 9. maj 2008 Z Kommune har forespurgt Statsforvaltningen Nordjylland om, hvorvidt videregivelse af information om en foretagen underretning efter bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007,

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel?

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? - 1 Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Da min far døde for 5 år siden, overtog min søster og jeg min fars sommerhus i sameje. Vi ejer

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere