BUDDHISME I THAILAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUDDHISME I THAILAND"

Transkript

1 THAILAND A BUDDHISME I THAILAND Indsamlet af Erik Lyby i Revideret 1994 af Marianne Dahl. Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: Seneste opdatering: Generel tekst...2 Litteraturliste...6 Tekster til lysbilleder...6 Tabkloa...6 Genstandsliste...6 Side 1 af 28 - Indhold

2 Generel tekst Indholdsfortegnelse: l-: Geografi, klima og nedbør. 2.: Befolkning. 3.: Økonomiske forhold. 4.: Historie. 5.: Miljø. 6.: Familiestruktur og kønsrelationer. 7.: Buddhisme. 1.: Geografi, klima og nedbør. Kongeriget Thailand har et areal på ca kvadratkilometer. Det er lidt mindre end Frankrig, og ca. 12 gange større end Danmark. Fra den nordlige del af landet til den sydligste del er der ca kilometer, hvilket svarer til en rejse fra Danmark til Sydfrankrig. Mod vest og nord grænser Thailand op til Burma (Myanmar), i nord og nordøst til Laos, i øst til Cambodia og i syd til Malaysia. Landet er delt op i fire hovedregioner: Det bjergrige Nordthailand med dybe dale og skove. Den tørre og kuperede højslette, Nordøstthailand, der får al sin nedbør fra maj til september og resten af året er plaget af tørke. Det flade ug frugtbare Centralthailand, som gennemstrømmes af Chao Phya floden og er et af verdens frugtbareste risdyrkningsområder. Endelig er der landtangen Sydthailand, som udgør den nordlige del af den malayiske halvø, hvor der er stedsegrønnne tropiske regnskove. Thailand ligger i det tropiske regnskovsbælte. 'Hele den centrale og nordlige del er regnskovsområde, mens Sydthailand er et stedse fugtigt område. Om sommeren blæser sydvestmonsunen fra ækvator og bringer regntiden med sig. Om vinteren er det nordvestpassaten, der bringer den "kølige" årstid. Der er gennemgående varmt og fugtigt hele året med temperaturer fra grader. Luftfugtigheden varierer fra 60-95% I det bjergrige Nordthailand kan temperaturen om vinteren falde helt ned til lidt over frysepunktet. Der er tre årstider: Den varme tid fra marts til maj. Regntiden fra juni til oktober, og den kølige årstid fra november til februar. Den årlige nedbør er næsten overalt mellem centimeter (Bangkok:140 cm). 2. Befolkning I dag anslås befolkningstallet at være ca. 56 millioner mennesker, hvilket bringer Thailand i selskab med verdens 20 folkerigeste lande. Befolkningstætheden er ca.106 pr. km2. Regionalt fordeler befolkningen sig med ca. 19 millioner i Centralthailand, hvor Bangkok ligger; ca. 18 millioner i Nordøstthailand; omkring 11 millioner i Nordthailand og godt 7 millioner i Sydthailand. Urbaniseringsgraden i Thailand er meget lav og særdeles ujævn. Bangkok har ca. 6 millioner indbyggere (ifølge nogle kilder måske snarere 8-9 millioner p. g. a. migrationen til slumområderne i byen), og er således gange større end de næststørste byer Chiang Mai, Nakhon Ratchasima og Udon Thani. Selvom den økonomiske udvikling i løbet af de sidste 30 år har givet industrien den vigtigste rolle i økonomien, så er den langt overvejende del af thaieme stadigvæk bosiddende på landet. Kun 20% af den samlede befolkning bor i byområder. I forhold til BNP pr. capita er Thailand et af verdens mindst urbaniserede lande. Thailands befolkning anses for at være en af de mest ensartede i Sydøstasien, idet 95% af befolkningen taler thai og er buddhister. Der er dog væsentlige dialekt- og kulturforskelle imellem landets større regioner. Store dele af befolkningen i Nordøstthailand er i sprog og kultur nært beslægtede med Lao-folket l nabolandet Laos. Den største mindretalsgruppe i Thailand er kinesere, ca.l4% Det er svært at fastslå det nøjagtige antal, for i modsætning til andre lande i Sydøstasien, som også har kinesiske mindretal, så er der i Thailand sket en omfattende assimilering mellem thaier og kinesere. Mens kineserne er velassimilerede, så er der imidlertid stamme- og bjergfolk i Nordthailand, og muslimske malayer mod grænsen til Malaysia, som ikke har haft den samme lyst og mulighed for at blive en del af den dominerende kultur. Bjergstammmeme talte i 1985 omkring mennesker og udgjorde ca.l,5% af det samlede befolkningstal, men den havde en tilvækst på 3-5% eller 2-3 gange så meget som Side 2 af 28 - Generel tekst

3 størstedelen af thaierne. Der er dog ret store variationer de forskellige etniske grupper imellem, som ret så nøje afspejler deres behov for arbejdskraft. Centralregeringens politik overfor mindretallene har historisk vekslet imellem undertrykkelse, forsømmelse og tvungen assimilering. Såvel myndigheder som medier har behandlet mindretallene fordomsfuldt. Holdningen overfor mindretallene har været præget af stærke modsætninger indenfor det thailandske bureaukrati, mellem høge og duer, mellem Kongehuset, militæret og den civile administration, og resultatet har mildt sagt været forvirrende for de etniske mindretal. Bjergstammerne i Nordthailand har altid været i klemme, men aldrig i deres historie så meget som nu. En forøget indvandring af andre bjergstammer fra Burma og Laos forøger presset på jorden. Stigende strømme af turister slider på miljøet. Store skovområder forsvinder p. g. a. illegal hugst. Regeringen i Bangkok stiller flere krav, som ofte er formuleret som påbud til at evakuere områder, som bliver udlagt til natur- og skovreservater, eller under henvisning til miljølovgivning, som bjergbønderne ingen indflydelse har haft på. Når man dertil lægger, at stammernes retslige status som borgere er svag, og at de nægtes både brugs- og ejendomsret til den jord, som de dyrker, så tegner der sig et fuldstændigt katalog over deres problemer. I århundreder har bjergstammerne dyrket de illegale opiumsvalmuer, som bliver til heroin, men i dag er Thailand det land i verden, som har haft størst held til at erstatte opiumsdyrkning med andre afgrøder med høj salgsværdi. l de allersydligste provinser i Thailand bor hovedparten af landets ca. l million muslimer af malayisk oprindelse. Også muslimerne er blevet behandlet med skepsis fra centralregeringen, men i de senere år er der dog blevet udvist større forståelse for, at muslimerne skal have lov til at dyrke egne kulturelle og religiøse traditioner. Mens den illegale kommunistiske bevægelse stort set er forsvundet i Thailand, så er der fortsat en mindre bevæbnet muslimsk løsrivelsesbevægelse i Sydthailand. Dennes tilstedeværelse har i perioder gjort forholdet til Malaysia temmelig anspændt. 3. Økonomiske forhold Thailands økonomi hører til de stærke i Den 3.verden. I hele efterkrigstiden har der været rask vækst i bruttonationalindkomsten, og i løbet af de sidste tre årtier er der sket så dramatiske ændringer i økonomien, at Thailand i dag står på tærsklen til at kunne kalde sig et NIC-land- et nyligt industrialiseret land. Udviklingen har ført til, at Thailand i op igennem firserne har jongleret med tocifrede vækstrater. I begyndelsen af halvfemserne har man imidlertid oplevet en midlertidig nedgang i den økonomiske vækst. De hastige og grundlæggende forandringer, som Thailand har været udsat for har haft enorme økonomiske og sociale følger - og ikke alle lige positive. Landets økonomiske fremskridt er blevet lovprist, men samtidigt er svælget mellem rig og fattig blevet endnu større. Det thailandske samfund er præget af den økonomiske vækst, som dels bringer stigende, men varierende velstand, dels medfører opbrud i de traditionelle familiestrukturer. For udsatte grupper betyder væksten større usikkerhed og nød, hvilket bl.a. har medført at problemer med alkoholmisbrug og stofmisbrug er i kraftig stigning. Selvom industrien nu er den vigtigste faktor bor 80% af befolkningen stadigvæk på landet, og de fleste af dem huller sig igennem tilværelsen sammenlignet med bybefolkningen. På en FAO-konference i Bangkok i 1989 blev Thailand fremhævet som et særligt grelt eksempel på skævheden imellem land og by: "Mens gennemsnitsindtægten i hovedstadsområdet er steget drastisk til ca d.kr. om året, så er den årlige gennemsnitsindtægt for landbefolkningen omkring d.kr. eller ca. en tiendedel af byboernes indtægter". Sammenlignet med mange andre u-lande er fattigdommen i Thailand relativ. Fattigdom er stadigt udbredt på landet, selvom sult sjældent forekommer. Den relative forarmelse på landet har gjort vækstcentret Bangkok til en magnet, og det har igen ført til byslum. Det anslås, at mindst en million mennesker bor i byslum i Bangkok, hvor sociale problemer som kriminalitet, stofmisbrug og prostitution har været voksende. Historisk er Thailand et udpræget landbrugsland, der som de fleste andre u-lande har haft en eksport begrænset til nogle få råvarer: Ris, gummi, tin og teaktræ. Landbruget er stadig en vigtig faktor i Side 3 af 28 - Generel tekst

4 økonomien, og det har været med basis i en selvforsynende og eksporterende landbrugssektor, at Thailand har kunnet udvikle industrien, som i dag har overtaget landbrugets tidligere dominerende plads i de økonomiske statistikker. Landbrug Landbruget er i dag overhalet af industrien som den vigtigste faktor i økonomien, men ser man på antallet af mennesker, der er beskæftiget i landbruget, så er Thailand stadigvæk et landbrugsland. Fire ud af fem thaier er risbønder. Hvert eneste år dyrkes der mindst 13 millioner tons ris. Heraf eksporteres fire millioner tons hovedsageligt til Afrika, Kina, Iran og Mellemøsten. I mange år var Thailand verdens største riseksportør og indtil fomylig også den største indtjener af udenlandsk valuta (riseksporten er nu nummer tre efter turisme og industri). Risproduktionen har lagt grunden til den betydelige velstandsforøgelse, som Thailand har oplevet indenfor det seneste kvarte århundrede. Men for risbønderne selv er denne succes et temmelig abstrakt fænomen. Millioner af dem er blevet forarmede, mens de økonomiske vækstrater er stormet imod himlen. En anset thailandsk professor i økonomi har i en undersøgelse påvist, at 80% af Thailands landsbyer er dybt forgældede: To millioner baht (en halv million kroner) per landsby. Et forrygende højt beløb i forhold til det typiske levestandardsniveau i en landsby i det centrale og nordlige Thailand. Der er blevet talt og skrevet meget om fattigdomsproblemerne gennem årene. Skiftende regeringer og udviklingsplaner har understreget behovet for at forbedre livsbetingelserne for landboere i de fattige områder, men hidtil har de mange pæne hensigtserklæringer ikke båret megen frugt for de fattige bønder. På landet breder antallet af jordløse sig, også i det frugtbare Centralthailand nord for Bangkok, populært kaldet Thailands "risskål". For en række forgældede bønder betyder industrialiseringen, og det deraf følgende behov for jord, at de ved at sælge deres jord kan slippe ud af gældsspiralen. For andre som ingen jord ejer selv, men igennem årtier har lejet deres jord, er der imidlertid tale om intet mindre end en katastrofe. Især for den ældre generation af bønder som ikke har de samme muligheder som den yngre generation for at starte på en frisk. Historien er velkendt fra den nordøstlige del af Thailand, hvor ubærlige livsbetingelser har tvunget tidligere bønder væk fra deres jord, men der er nu tale om et meget mere udbredt problem, og resultatet er at svælget imellem rige og fattige også på landet bliver større. Nogle bliver millionærer på salg af jord, mens andre mister hele deres eksistensgrundlag. Afgrøder I Thailand, som aldrig har været en koloni og derfor heller ikke er blevet underlagt en kolonial plantage-økonomi, hvorunder kun en eller to hovedafgrøder er blevet produceret til koloniherren eller verdensmarkedet, dyrkes mange forskellige afgrøder. I firserne har de større eksportafgrøder været ris, gummi, kassava, majs, sukkerrør, soyabønner, tobak, ananas, cashewnødder, bananer og kokosnødder. Fiskeri Selvom fiskerisektoren i Thailand står overfor en række meget alvorlige problemer ikke mindst p.g-a. af en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf, så placerer Thailand sig på Top l O listen over fiskeproducenter i verden. Væksten i produktionen af fiskeprodukter er snævert forbundet med introduktionen af industritrawlere i 1960'eme. Mens fiskeri med trawl har forøget Thailands eksport af marine produkter enormt, så dækker de thailandske småfiskeres fangster stadigvæk det meste af hjemmemarkedets behov. Indtil for ganske nyligt blev hundredetusinder af småfiskernes problemer dog ignoreret af de thailandske myndigheder. I Thailand er de officielle statistikker mere end noget andet land i Sydøstasien i høj grad centreret om den industrialiserede del ad fiskeriflåden. Man har således intet klart overblik over antallet af småfiskere, men man anslår, at ca mennesker er direkte økonomisk afhængige af fiskeri. Fisk indgår som en central del af de fleste thai'ers daglige kost, og er dermed en uundværlig proteinressource. En ting står imidlertid klart: Småfiskerne, som praktiserer fiskeri nogle få sømil fra kysten, har på ingen måde fået del i boomet indenfor fiskerisektoren i Thailand. Tværtimod er der tale om en højst dualistisk struktur, i hvilken småfiskerne fortsætter med at eksistere ved siden af den højt industrialiserede og moderniserede del af fiskerflåden. Minedrift Den thailandske økonomi er ligeledes baseret på minedrift. Tin er Thailands vigtigste mineral og har traditionelt været en af landets vigtigste eksportvarer. Omkring 12% af verdens kendte reserver findes i Side 4 af 28 - Generel tekst

5 den sydlige del af landet, især udfor vestkysten. Andre vigtige mineralforekomster er brunkul, tungsten, antimon, mangan, bly og zink. Ædel- og håb/ædelstene hører også med til Thailands mineralrigdom, bl.a. safir, rubin, kvarts, granat og jade. Skovbrug Skovbrug og træindustri har haft stor betydning i Thailands økonomiske udvikling. Det store danske handelsselskab ØK blev grundlagt på indtægter fra handel med teaktræ fra Thailand. Under stor international bevågenhed indførte Thailand imidlertid i 1989 et totalt forbud imod hugst af træ. Baggrunden er en meget voldsom afskovning, der har halveret skovene i de sidste 30 år. Thailand importerer nu træ, bl. a. fra de valutahungrende nabolande Cambodia og Burma, hvor thailandske skovkoncerner har fået koncessioner på at fælde tropiske træer, som det ikke længere er legalt at fælde i Thailand. Thailandske og internationale miljøbevægelser har stemplet Thailands træimport fra nabolandene som rovdrift på naboernes ressourcer og eksport af egne miljøproblemer. Turisme Smilenes Sand, som Thailand kalder sig selv i turistbrochurerne, har i løbet af de sidste 10 år modtaget en stigende strøm af turister. Siden 1982 har indtægterne fra turismen været landets største valutaindtægtskilde. I 1989 hentede turismen ca.20 mia. hjem i udenlandsk valuta. Thailand har haft mange økonomiske fordele af turismen, men har samtidigt måttet betale en høj pris i form af økologiske ødelæggelser og nedbrydning af traditionelle værdier. Turismen bliver jævnligt beskyldt for at være hovedårsagen til den meget omfattende prostitution, som der er i Thailand. Dertil må man imidlertid indvende, at der over hele Sandet er mange bordeller, som ikke bliver frekventeret af udenlandske mænd. Bordelbesøg er og har i generationer været en naturlig del af tilværelsen for mange thailandske mænd. Man regner med, at der i dag arbejder op imod en million thailandske kvinder af prostitution. Trods det formelle forbud foregår denne handel for åbent tæppe på barer og massageklinikker. Den omfattende prostitution udgør en tikkende bombe under det thailandske samfund p.g.a. den hastige spredning af AIDS. AIDS udgør en af de helt store samfundsproblemer i Thailand i de kommende år. 4. Historisk rids af Thailands politiske historie Der er ikke enighed om, hvor thaieme stammer fra oprindeligt. Den teori, som flittigst bliver brugt i opslagsværker om Thailand siger, at thaieme stammer fra Kina, hvorfra de af forskellige årsager vandrede mod syd. En anden skole af forskere holder på, at thaieme oprindeligt stammede fra Thailand, men blev drevet nordpå til det sydlige Kina af Mon og Kmerfolk. Under pres fra Kinas mongolske erobrere i det århundrede migrerede thaierne så igen tilbage til Thailand. Det første siamesiske kongerige blev stiftet i midten af det 13. århundrede (vor tidsregning) i byen Sukhothai. Sidenhen er magtcentret i flere omgange flyttet sydpå. Sukhothairiget blev annekteret af en ny ekspanderende magt, Ayutthaya-riget, der bestod fra Efter Ayutthayas fald i 1782 gjorde Chakridynastiet, som stadigvæk sidder på tronen Bangkok til hovedstad. Under dette dynasti blev den siamesiske statsorganisation gradvist moderniseret, især under kongerne Mongkut ( ) og Chulalongkom ( ). I løbet af det 19. århundrede blev Siam flere gange tvunget til at afstå store landområder til de to store kolonimagter, Frankrig og England. Rivaliseringen disse to lande imellem medvirkede imidlertid til, at Siam som den eneste stat i Bagindien kunne bevare sin selvstændighed, hvilket kan ses reflekteret i den begrænsede europæiske påvirkning af landets sprog og kultur, som på den ene side har gjort Sandet sværere tilgængeligt for udlændinge, men som thaieme på den anden side med stor succes har formået at bruge som attraktion i markedsføringen af landet som turistmål. Ordet thai betyder fri - Thailand er således de fries land. Turistbrochurernes blankslidte tilnavn "Smilenes Land" er ikke falsk varereklame. Thaieme er imødekommende overfor udlændinge, som man har råd til at være det, når man er herre eller frue i eget hus med sikker viden om værdien af egen kultur og identitet. Et ublodigt kup i juni 1932 førte til enevældens afskaffelse. Siden da har Thailand været et konstitutionelt monarki. Kuppet var ikke rettet imod den daværende konges person, men mod enevælden som en forældet institution, uegnet til at regere et land under modernisering. I korte perioder har der i Thailand været tilløb til demokratiske tilstande, men ellers har militære og civile autoritative regeringer afløst hinanden. Militæret har altid haft en afgørende indflydelse i Side 5 af 28 - Generel tekst

6 Thailands nyere historie, og de fleste af de talrige ministerpræsidenter, som har afløst hinanden siden 1932, har været folk fra de væbnede styrker. Kimen til Thailands militært orienterede politiske struktur blev således sået i 1932, hvor en alliance bestående af højreorienterede soldater, liberale akademikere og adelige bureaukrater i forening indførte det konstitutionelle monarki. Historien har vist, at hver gang en civilregering er kommet til magten, så har militæret altid sørget for at støde denne fra magten, ikke kun p.g.a. militærmagt, men p.g.a. en udbredt følelse blandt generalerne af, at de bedre end nogle andre forstod, hvad som tjente nationens interesser bedst. Den traditionelle magtelite af militærfolk er det seneste årti blevet udvidet til også at omfatte erhverslivets spidser, mens det store flertal af småbønder og arbejdere ikke har haft nogen stemmer i parlamentet. Det succesrige studenteroprør i 1973 rettet imod militærdiktaturet under ledelse af Thanom Kittikachom blev fulgt af en kort tre-års periode med en civilregering under ledelse af Kukrit Pramoj. Den korte erfaring med en civilregering endte brat med massakren på studenterne på Thammasatuniversitetet i Bangkok. Herefter måtte mange studenter og andre flygte til udlandet. Fra 1985 til februar 1991 holdt militæret sig på kasernerne, og kuppet den 23.februar 1991 kom som en overraskelse for de fleste politiske iagttagere, der havde ment, at demokratiseringsprocessen nu var så vidt fremskreden, at militærkuppenes tid måtte være ovre. Med militærkuppet i 1991 blev den demokratiske udvikling, som ellers var i gang, omend med små skridt, sat alvorligt tilbage. Dette var kup nr. 18 siden Hvad der i kuppets første dage imidlertid sprang mest i øjnene var, at kuppet blev bredt accepteret i store dele af befolkningen, omend der hurtigt derefter rejste sig stærkt kritiske røster. Dette skyldtes, at den folkevalgte ministerpræsident Chatichai i sin regeringsperiode havde begået en række elementære fejl, som til sidst kostede ham jobbet som regeringschef. Han tog først og fremmest ikke militærets interesser alvorligt nok. Ingen thailandsk regeringschef var indtil da sluppet godt fra at tilsidesætte militærledelsens interesser. Fundamentalt har politik i efterkrigstidens Thailand handlet om, at eliterne har sikret deres traditionelle privilegier, samtidig med at opretholde en politisk legitimitet i befolkningen. En anden årsag til at befolkningens i første omgang støttede militærkuppet var, at ministerpræsident Chatichai lod korruptionen gribe om sig i endnu mere uhæmmet grad end tidligere. Og tilsyneladende troede regeringschefen, at fordi han var folkevalgt, kunne han se stort på de særinteresser, som historisk har været en integreret del af den traditionelle magtpyramide. Det kostede ham jobbet som ministerpræsident. Efter kuppet i 1991 blev en af Thailands mest respekterede diplomater, Anand Panyarachun, hurtigt udnævnt til ministerpræsident i den civile overgangsregering, som skulle lede landet frem til afholdelsen af parlamentsvalg i marts Dette valg gav imidlertid ingen klar vinder, og resultatet blev, at general Suchinda Kraprayoon, som ikke havde været opstillet til valget, blev udnævnt til ministerpræsident den 7.april, bakket op af fem promilitære støttepartier. Længe forud for valget i marts havde prodemokratiske protester lydt, men de var for ingenting at regne imod det ramaskrig, som nu rejste sig i befolkningen. Og det var ikke mindst middelklassens pæne forretningsmænd og funktionærer i jakke og slips med mobiltelefon, der gik i protest. Vælgernes forhåbninger til valget var blevet gjort til skamme. Thailandsk politik var stadigvæk domineret af militæret, hvilket i og for sig ikke var det værste, men netop at general Suchinda ikke var demokratisk valgt. I Bangkoks gader blev man i de kommende måneder vidne til masseprotester med op til deltagere, som krævede generalens afgang. Kulminationen på urolighederne blev dramatisk og blodig. Søndag den 17. maj erklærede regeringen national undtagelsestilstand, og militæret åbnede ild imod demonstranterne. I løbet af de næste tre dage blev mindst 54 mennesker dræbt- sandsynligvis mange flere; i hundredvis blev sårede, og andre hundreder blev meldt savnet. Store dele af det centrale Bangkok blev raseret i de værste uroligheder siden 1973, hvor militæret gjorde en ende på den første demokratiske periode i Thailands historie. Demonstranterne opnåede imidlertid, hvad de ville: General Suchinda meddelte i en Tv-udsendelse den 24. maj sin afgang som ministerpræsident. I det magtpolitiske tomrum, som fulgte krævede ikke mindst magtfulde erhvervsinteresser, at der skulle udskrives nyvalg. Side 6 af 28 - Generel tekst

7 Det nye og mest iøjnefaldende ved disse turbulente dage var en udbredt mistillid til militæret og dets rolle i politik; dette skyldtes ikke mindst de blodige dage fra den maj. Aldrig tidligere blev militærets rolle anfægtet som nu. Militæret kunne i mange år bevare sin dominerende position, fordi Thailand var en pro-vestlig frontlinjestat, der holdt det kommunistiske Indokina stangen, og landet opfattede sig selv som en kapitalistisk enklave midt i et uroligt asiatisk fokehav af kommunistisk fremtrængen og lokale oprør. Det aldrig opklarede attentat på kongens ældre bror i 1946 medvirkede til landets antikommunistiske orientering. De følgende års konflikt i Indokina med Thailand som springbrædt udgjorde resten. Thailand var under Vietnamkrigen en loyal forbundsfælle for USA og lod amerikanerne bygge baser, hvorfra B-52 fly sønderbombede mål i Cambodia, Laos og Vietnam. 18 år efter den amerikanske tilbagetrækning fra Indokina er den kommunistiske trussel udefra borte. Dette skyldes FN's fredsplan for Cambodia, og et Vietnam som er frataget mange års sovjetisk støtte. I dag kæmper de thailandske officer ikke længere imod den kommunistiske trussel, men om at få andel i den hastigt voksende økonomiske kage. I dag er kun kongemagtens autoritet fortsat uantastet, idet den folkelige opbakning bag Kong Bhmipol og hans familie er indiskutabel, og næppe nogen af efterkrigstidens militærregeringer havde kunnet regere uden kongens accept. Monarkiet er i dag en næsten hellig institution og et nationalt samlingssymbol. Kongen er statschef, men udøver sin magt gennem regering, parlament og domstole. I Thailand er der endog meget strenge straffe for at udtrykke anti-royalistiske holdninger. Ved det andet parlamentsvalg indenfor et år - den 13. september 1992 kom Thailands nuværende ministerpræsident Chuan Leekpai til magten. De thailandske vælgere satte ved dette valg i stort tal deres stemmer udfor pro-demokratiske kandidater, som muliggjorde en liberal regeringskoalition, anført af en folkevalgt ministerpræsident. Chuan Leekpai's demokratiske parti fik den største andel af stemmerne ved valget, og formede en koalitionsregering bestående af ligesindede, men politisk forskellige partier. Det har vist sig vanskeligt at holde sammen på koalitionen, omend Chuans demokratisk valgte regeringsparti stadigt er ved magten. Kun tiden kan vise om den folkevalgte regeringschef vil overleve blandt en mere moden, omend stadigvæk vægelsindet thailandsk vælgerskare. Chuan Leekpais regering er i modsætning til mange tidligere regeringer hverken under anklager for korruption eller afhængig af kontrollen over militære "pinger". Den politiske magt er imidlertid stadigvæk centralt placeret i Bangkok. Fra Bangkok styres resten af landet med hård hånd. Tanker om decentraliseret lokalstyre har på intet tidspunkt haft en fremtrædende plads i den thailandske samfundsdebat. Demokratiets vilkår på de lavereliggende niveauer i det politisk-administrative system må derfor siges at være meget begrænset. Derfor er den almindelige thai-borgers interesse for og respekt for politikerne også ret beskeden. Uden for politikernes og journalisternes rækker er der stort set ingen åben politisk debat. En væsentlig del af forklaringen er, at partierne i det store og hele ikke repræsenterer de brede befolkningsgruppers interesser. Det store flertal af arbejdere og småbønder havde således ingen stemmer i parlamentet forud for kuppet i Selvom Thailand i dag har en demokratisk valgt regering bliver forsvaret for landbefolkningens interesser stadigvæk overladt til velmenende intellektuelle og journalister, som fra tid til anden beskæftiger sig med de underpriviligeredes forhold. 5. Miljø Den hastige økonomiske udvikling i Thailand har haft store miljømæssige omkostninger. Mens de økonomiske vækstrater er steget, så er der blevet drevet rovdrift på naturens ressourcer. På den baggrund er der i Thailand som i resten af verden nu større opmærksomhed og debat omkring miljøspørgsmål. Siden 1950 er der sket mere end en halvering af Thailands skovarealer som følge af kommerciel skovhugst og omdannelse af skovarealer til landbrugsjord. Følgerne af mange års skovødelæggelser blev barsk virkelighed i Thailand i slutningen af 1988, da en naturkatastrofe i det sydlige Thailand kostede 350 mennesker livet. Hele landsbyer forsvandt p.g.a. oversvømmelser. Afskovningen var en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor oversvømmelserne fik så katastrofale konsekvenser. På grund af denne katastrofe indførte Thailand i 1989 et totalt forbud imod skovhugst. Målet er at genoprette 40% af landområdeme til skov. I realiteten betyder det, at Thailand skal genoprette 5 Side 7 af 28 - Generel tekst

8 millioner hektarer. Men på trods af forbudet bliver der dog stadigvæk fældet træer, men nu illegalt, og i flere tilfælde har indflydelsesrige politikere været indblandet i skandaler i forbindelse med den illegale skovhugst. Selv inde i de fredede thailandske nationalparker finder skovfældning sted: I en park er 80% af skoven på illegal vis blevet til rejedamme. Andre steder såsom på "James Bond-øen Kho Phi Phi" er øen nærmest dækket af illegale ferielejligheder og hoteller, hvis affaldsproblemer er meget store. Industriens voldsomme vækst har ligeledes haft negative følger for miljøet. I industriens barndom i '60- eme var der omkring 500 fabrikker i Thailand, og ingen af dem var forurenende. I dag er der 100 gange så mange, hvoraf halvdelen regnes for at være forurenende. Chao Phya-floden, der gennemstrømmer det frugtbare Centralthailand ned til hovedstaden Bangkok og videre ud i Thailandbugten modtager hvert år tons iltforbrugende stoffer. I Thailandbugtem udledes årligt urenset spildevand, der indeholder tons urenset tungmetalslam. Bangkokområdet slås med miljøproblemer, som kun lader til at blive værre. Luftforureningen er så alvorlig, at den for længst har overskredet de grænseværdier, som er acceptable i et i-land. Det er transportmidler såsom busser, privatbiler, og motorcykler, der er de store forurenere. Store mængder blyholdigt udstødningsgas sendes hver dag ud i luften fra omkring en million biler og et tilsvarende antal motorcykler. Undersøgelser af nyfødte børns blod viser, at blyindholdet er så stort, at man taler om en fare for deres fysiske og mentale udvikling. Man har i flere år jongleret med planer om at forbedre de trafikale problemer og de deraf følgende miljøproblemer i Bangkok, men foreløbigt er det kun blevet ved snakken. 6. Familiestruktur, og mand-kvinde relationer Den thailandske familiestruktur er præget af en relativ lighed imellem mænd og kvinder, i hvert fald sammenlignet med f.eks. indiske og visse muslimske samfund. Kvinder i Thailand har traditionelt ejet meget af jorden, og har foretrukket at give den videre til deres døtre. Efter indgåelse af ægteskab er det ofte manden, som bosætter sig hos sin kones familie, hvorved kvinderne bevarer deres familiemæssige og sociale netværk. Skilsmisse er ligeledes relativt acceptabelt, omend det må tilføjes, at det er mere problematisk for en kvinde end en mand, idet en fraskilt kvinde f.eks. ikke kan bo alene, men er nødt til at flytte hjem til sin familie med børnene. Frygten for at blive forladt af sin mand er mange kvinders værste mareridt. De fleste kvinder opfatter mænd, som lette ofre for pludselige indskydelser; for at skulle vise sig som deres venners ven eller som damernes ven, samtidigt med at det er kvinden som må påtage sig det fulde ansvar, hvis riskrukken en dag er tom. I Thailand har man et meget kendt traditionelt ordsprog, som definerer den overordnede sociale relation imellem mænd og kvinder: "Manden er elefantens forben, mens kvinden er dens bagben", underforstået at det er kvindens rolle at hjælpe det store dyr med at bevæge sig, men ellers forventes at holde sig i baggrunden. I modsætning til de fleste andre asiatiske lande har de thailandske kvinder imidlertid været meget økonomisk aktive i forsørgelsen af deres familier: De har været og er oftest stadigvæk den traditionelle administrator af familiens penge og økonomi. Selvom der er visse arbejdsområder som er kønsspecifikke indenfor f.eks. landbruget, såsom at mænd pløjer, mens kvinderne udplanter risen, så er det karakteristisk, at den kønslige arbejdsdeling generelt er relativt flydende. Samtidigt er det interessant, at de thailandske kvinders økonomiske aktiviteter ikke begrænser sig til den såkaldte uformelle sektor, men at det netop er karakteristisk, at kvinder har haft store økonomiske interesser i f.eks. elektricitetsværker, tinminer, transportfirmaer, byggefirmaer og restauranter. Kvinderne på landet i Thailand har endvidere spillet en afgørende rolle i allokeringen af penge indenfor familien, idet det har været den ældste produktive kvinde i det enkelte hushold, som i praksis har taget sig af familiens økonomiske dispositioner. I 1978 viste en undersøgelse fra Nordthailand således, at 72% af kvinderne bidrog med en større økonomisk andel til forsørgelsen af familien end deres mænd. Et andet godt eksempel på de thailandske kvinders økonomiske magt er en undersøgelse fra 1965, som viste, at kvinder var ejere af hele 90% af ejendomsmarkedet i Bangkok. Selvom historien ikke savner fortilfælde, så bliver en Side 8 af 28 - Generel tekst

9 kvindes demonstrative økonomiske magt absolut ikke anset for at være et ideal. En mand som ikke bliver respekteret af sin kone, kan heller ikke forvente respekt fra det omgivende samfund. Skønt mangen en kvinde er den indiskutable "ringmaster" i familien, så må hun udadtil spille rollen som den lydige, forsørgede kone: "En klog mand lader sin kone tage sig af familiens pengesager; en klog kvinde lader som om det er manden". I det politiske liv spiller thailandske kvinder derimod en meget beskeden rolle. Kvinderne fik stemmeret i 1932, da enevælden blev afskaffet. Kvinderne udgør ca. 45% af arbejdsstyrken, men kun omkring hver femte kvinde har en højere eller ledende stilling. Der er således et svælg imellem de thailandske kvinders grad af deltagelse på arbejdsmarkedet, og så deres deltagelse i beslutningstagende processer. 7. Theravada buddhismen Theravada buddhismen har været Thailands officielle religion i over 700 år, og omkring 95% af befolkningen er buddhister. Landet anvender den buddhistiske tidsregning, som starter med Buddhas fødsel i år 543 før vores tidsregning. År 1994 ifølge vores tidsregning er altså lig med år 2537 i Thailand. Den buddhistiske religion gennemsyrer hele samfundet, og er en levende realitet i mange thaiers hverdag. Det lokale tempel er det centrale midtpunkt i de fleste thaiers mentale geografi. Tidligt hver morgen ser man munke iført de letgenkendelige safrangule munketøj gå rundt i landsbyen med deres madskåle. Det vil være misvisende at kalde dem tiggermunke, for ifølge Theravada-buddhismen er det de, som giver, som får lov til at gøre en god gerning (kaldet bun på thai), og dermed opnår større chancer for et bedre liv ved den næste genfødsel. Summen af "bun" er afgørende for, hvordan man kommer til at leve det næste liv. Det enkelte menneskes livssituation i dette liv opfattes som en afspejling af dette menneskes adfærd i tidligere liv. Karma-tankegangen er et essentielt træk element i den traditionelle thailandske forståelse af det sociale statushierarki, og udgør et vigtigt socialt struktureringsprincip. Om man i dette liv er rig eller fattig- mand eller kvinde opfattes som en afspejling af ens personlige karma. Mænd og kvinders forhold til buddhismen er kvalitativt forskellig, idet kvinder har en lavere religiøs status. Først og fremmest så kan kvinder ikke indtræde i den buddhistiske munkeorden, kaldet Sangghaen. En ca. 20 år gammel optælling viser, at i slutningen af 1960'erne havde 7.5% af den mandlige befolkning over 50 år været ordineret som novicer eller munke i en kortere eller længere periode af deres liv. Kvinders forhold til buddhismen er af en mere indirekte karakter, og den højeste religiøse fortjeneste, som en kvinde kan opnå, er gennem ordination af en søn til munkeordenen. Selvom kvinder har en lavere religiøs status end mænd, så er de samtidigt de mest aktive i de mere dagligdags fortjenstgivende aktiviteter, såsom at give munkene mad på deres daglige rundtur i landsbyen, eller deltage i den ugentlige tempeldag, hvor langt hovedparten af de tilstedeværende er kvinder. Kvinder er imidlertid strengt tabuiserede for munkene, og f.eks. må en kvinde ikke under nogen omstændigheder berøre en munks safrangule klæder. Karmatankegangen er som før nævnt et essentielt karakteristikum ved det thailandske samfunds sociale organisering. Det thailandske samfund er karakteriseret ved en sand bibelsk forvirring af understregninger af hierarkiske forskelle, hvilket bl.a. afspejler sig sprogligt, og i adfærdsregler for god opførsel. Overordnede og underordnede, mænd og kvinder, unge og ældre indplaceres i dette hierarki på en måde som ikke altid er lige let at gennemskue for en udenforstående. Thaierne selv lærer at udvise ærbødighed overfor socialt overordnede fra før de kan gå. Og uden denne tillærte færdighed kan de ikke begå sig i deres eget samfund. Det lille barn lærer tidligt at vise sine forældre ærbødighed med den traditionelle thai-hilsen- et "wai", d.v.s. et dybt buk med samlede håndflader. Ingen er i tvivl om barnets placering i familiens aldershierarki. Barnet er underordnet alle dens ældre medlemmer, endog en eventuel tvillingesøster eller bror, som blev født først. Dette markeres sprogligt ved altid at bruge ordet phii+navn i tiltale af ældre og naang+navn i tiltale af yngre. Vor egen egalitære ideologi om at alle mennesker er (bør være) lige hæmmer i høj grad vores accept af sådanne rangordners seriøse gyldighed. Det er imidlertid vigtigt som udlænding i Thailand at respektere disse sociale normer for adfærd, idet man ved f.eks. at anvende en lidt for familiær tone Side 9 af 28 - Generel tekst

10 overfor en person, som tydeligvis er ens sociale underordnede, kun opnår at gøre denne utroligt pinligt berørt. Lighedsidealet er ikke en del af de stærke traditioner i Thailand. Mere detaljerede oplysninger om Thailand fås gennem læsning af det vedlagte materiale til de to samlinger. Endvidere henvises til den opdaterede litteraturliste vedrørende Thailand. Side 10 af 28 - Generel tekst

11 Litteraturliste Baillie, Allan: Flugten gennen junglen. Århus, Modtryk, 1990, 142 sider. Charter til Bangkok. Mellemfolkeligt Samvirke, 1986, MS- Kvindeserie, 156 sider. Bangkok i Thailand har udviklet sig til et centrum for sexturisme. Man skønner, at imellem en 1/2- l million piger og kvinder arbejder som prostituerede. Hvordan ser denne "industri" ud? Hvor kommer kunderne fra? Hvad søger mændene? Det handler bogens første kapitel om. Bogens sidste del belyser sexturismen i lyset af den generelle samfundsudvikling. Hvordan påvirkes kvinderne af fattigdommen på landet og industrialiseringen i byerne? Girling, John: Thailand: Society and politics. Cornell Univer-sityPress, Virkelig god analyse af nyere thailandsk politisk historie og samfundsforhold. Harboe, Jørgen: Thailand. København, Gyldendal, 1987, fra 13 år. Ismartono, Yuli: Griseprojektet i Thailand. Artikel i "Smil til Verden", udgivet af Den danske Forening for FN^s udviklingsfond for kvinder, UNIFEM-Danmark, 1987, side En succeshistorie indenfor udviklingsbistanden. Alle deltagere i projektet er risproducenter, hvoraf de fleste er jordløse. Nogle af kvindernes mænd er imellem såningen og høsten af risen ansat på fabrikker i Bangkok, hvorfor kvinderne lades alene i denne periode. Projektet med grise opdræt gør kvinderne i stand til at forøge deres indtægter uden at forøge deres arbejdsbyrde væsentligt. ti; UNIFEM,s fødevare og ernæringsprojekt i det sydlige Thailand. Som ovenstående artikel i "Smil til verden". 1988, side Artikel om et projekt for muslimske kvinder i Songkla-provinsen i Sydthailand. Fattigdom og en dårlig helbredstilstand er nogle af hovedproblemerne i det sydlige Thailand, og 57% af alle børn under den skolepligtige alder betegnes som underernærede. Derfor er projektets mål gennem undervisning og ernæringslære at forbedre disse fattige familiers livsbetingelser. (Begge artikler er gode eksempler på, at man med forholdsvist få midler kan forbedre folks levevilkår.) Kamp, Thomas: Den bitre frugt - Ananas i Thailand. Dias-serie på 36 farvedias med lydbånd. Mellemfolkeligt Samvirke, Serien er oprindeligt udarbejdet af en gruppe thailandske studenter i samarbejde med lokale bønder. Den fortæller hvordan agro-business selskabet Del Monte har anlagt en stor ananas-plantage; om bøndernes arbejds- og lønforhold, om hvordan miljøet bliver ødelagt. Og altsammen for at forbrugerne i USA og Europa kan få ananas på dåse til dessert. Morton, David: The traditional music of Thailand. University of California Press, 1976, 255 sider, illustreret. Grundig og interessant bog om traditionel thai musik. Behandler bl.a. mange instrumenter, hvoraf en del findes i samlingen; kompositionsteknikker o.s.v. Den traditionelle thai-musik må i dag siges at være truet af den vesterlandsk inspirerede populær musik. Sonne, Birgitte: Overordnede og underordnede- hierarki og opdragelse i Theravada buddhismens Thailand. Artikel i bogen: Religion og opdragelse, redigeret af Knud Rendtorff og Merethe Sundby, NK-Forlaget/ Ny Kompetence, 1987, side Artikel som på udmærket vis diskuterer forholdet imellem Theravada buddhismen og den thailandske forståelse af det sociale hierarki, både imellem ældre og yngre; overordnede og underordnede, og imellem mænd og kvinder. Tejsto, Ritta; De fire skaldede mænd og syv andre eventyr. Måløv, Hjulet, 1979, 59 sider. Thorbek, Susanne: Ris. Gyldendal, 1984, 45 sider. "Råvarekæden" er en serie af bøger, som fortæller om nogle af de råvarer, vi danskere dagligt forbruger. For mange millioner af mennesker verden over udgør ris den vigtigste del af de daglige måltider. Sådan er det ikke i Danmark. Vi spiser nok ris af og til, men vores forbrug Side 11 af 28 - Litteraturliste

12 af f.eks. kartofler er langt større. Ris indgår højst som et supplement eller som en variation i danskernes måltider Og sådan må det naturligvis være. Kartofler dyrker vi trods alt selv- ris må vi importere fra udlandet. Eksempelvis fra USA og Thailand, som er verdens største riseksportører. Derfor er historien om ris nok så meget historien om en af de globale kornsorter, om fattige småbønders kamp for at beholde deres jord og dyrke ris nok til eget forbrug, og om hvordan ris sælges til priser, som de sultne ikke kan betale. I tilknytning til bogen er der udarbejdet en diasserie med 24 farvedias med lydbånd, ca. 20 minutter. Serien kan bruges som en introduktion til arbejdet med bogen, idet den omtaler de fleste af de emner, som behandles detaljeret i bogen. Thorbek, Susanne: Slumkultur og køn. Et studie af kvindeliv i Colombo og Bangkok. København: Politisk revy, 1990, 273 sider. Kvindeliv i slummen i Colombo på Sri Lanka sammenlignes med kvindeliv i Bangkoks største slumområde. En usædvanlig bog, hvor kvinderne fortæller om deres liv, og forfatteren analyserer kønsdimensionens betydning for migrationen til byen, i dagliglivet og for slumkulturen. Bogen er en varm og sensitiv fremstilling af kvindeliv i moderne storbyer og samtidigt et vigtigt bidrag til kvindeforskningen. GENEREL OVERSIGT Udbuddet af nyere litteratur om Thailand på dansk er meget begrænset. Nedenstående liste omfatter derfor også en del titler på svensk, norsk og engelsk. Generelt vil de danske titler kunne bruges direkte i undervisningssammenhæng, mens de øvrige er medtaget af hensyn til lærere, som vil gå mere i dybden med emner som økonomi, politik, religion og etnografi. Eksemplarer af de fleste danske titler findes i samlingen. Herudover henvises især til Mellemfolkeligt Samvirkes TLF (KØBENHAVN) Aakervik, Gunnhild: International kogebog. Mellemfolkeligt Samvirke, Indeholder madopskrifter fra Vietnam og Thailand. Bassebo, Bertha: Skal det være os? Forlaget Skarv, København Bogen som er rigt illustreret, handler om hvordan man finder sig en kæreste og bliver gift i fem forskellige samfund: Peru, Tanzania, Thailand, Salomonøerne og Tunesien. Deb er skrevet for børn af danske etnografer. Thailandsaf snittet foregår hos Karen - folket i Nord -Thailand og beretter hvorledes N ja Baing stikker af for at blive gift med sin fætter Daw Djång - på trods af deres forældres modvilje. Donner, Wolf: The five faces af Thailand. An economic geography. London, Hurst, 1978, 930 s. (A Publication of the Institute of Asian Af f airs. Hamburg). Udførlig og grundig, men også særdeles tradiotionel fremstillining. Donner skildrer Thailands fire regioner (nord, nordøst, central og syd) samt Bangkok-området. Afsnittene om Bangkok og især Sydthailand udfylder hidtidige huller i litteraturen om den økonomiske udvikling. Bogens omfattende kortmateriale er et andet plus. Edsman, Carl-Martin: Asiens hovedregioner af idag oversat fra svensk. København, Gyldendal, Bind 1-2. (Tekster til l i v -sanskuelse/religion). Bind l: Hinduisme og buddhisme. 105 s. Bind 2: Kinas religioner og islam. 98 s. Svensk utgåva: Asiens huvudreligioner av idag. Stockholm. Almqvist & Wiksell, s. En populær indføring i emnet kombineret med kildeskrifter. Selv om Sydøstasien kun inddrages i begrænset omfang, har de generelle betragtninger værdi for forståelsen af religionens rolle i disse samfund. (Bogen er egt. beregnet til undervisning på gyamasie- og HF plan). Ewers Andersen, Kirsten Davong Gun. En karéniandsby i Thailand. Nationalmuseet, København Levende skildring af hverdagen, desociale forhold, arbejde og religion. Det nøje samspil mellem natur og mennesker er et gennemgående tema. Også afsnit om karénerne sovs. etnisk mindretal i forhold til det omgivende Thai- samfund. Gennemillustreret. Griffiths, Michael: Det nye Asia. Nærbilleder fra det fjerne østen. Bilder: Fritz Frankhauser. Oversatt fra engelsk etter: Changing Asia (1977). Oslo, Lunde, s. Side 12 af 28 - Litteraturliste

13 Et meget smukt billedværk, der i populær form fortæller om forandringerne i de øst- og sydøstasiatiske samfund. Især lægges vægt på at skildre religionens betydning som forandrende faktor, og bogens sidste tredjedel behandler specielt den kristne missions situation i området. Hanks, Lucien M.: Rice and Man. Chicago Et antropologisk studie af det thailandske bondesamfund i forhold til de økologiske betingelser, som sættes af forskellige former for risdyrkning. Centrum for studiet er vådris- landsbyen Bang Chan udenfor Bangkok. Forfatteren beskriver landsbyens udvikling på baggrund af en række ophold i den, fordelt over mange år. I en læsevenlig form kombinerer bogen en videnskabelig informationsrigdom med den rationalitet, snusfornuft og poesi, som gør bondesamfundet - og dermed bogen - levende. Hjålte, Hans & Eva Brita Jårnefors: På bondernes ryggar. En bok om Thailand. Stockholm, Liber, s. Bogen er en blanding af interviews, hovedsageligt med bønder og arbejdere, og historisk-samfundsbeskrivende afsnit. Især en udførlig redegørelse for udviklingen i landbruget, en udvikling der kan ligestilles med Thailands udvikling, er værd at fremhæve. Bogen behandler også den kommunistiskledede guerilla og USA's massive støtte til magthaverne i Bangkok. Ingram, James C: Economic change in Thailand A new edition of Economic change in Thailand since 1850 with two new chapters on the developments since Stanford University Press, (1955) s. Dette standardværk lægger hovedvægten på risdyrkningen og den thailandske stats rolle i landbruget, men samtlige økonomiske sektorer behandles indgående. Ingram har stort set adet det oprindelige materiale, der dækkede udviklingen op til 1950, stå uændret. Den efterfølgende periode er dækket af nye kapitaler. Med et udførligt tabel-materiale. Krogh, Birgitte: Samfundsmønstre i Thailand - om sociale og kulturelle forhold. København, Munksgård, 1978, 66 s. (Beta bog). Kort og klar redegørelse for årsagerne til Thailands underudvikling. Bogen tager udgangspunkt i en landsby i Central-regionen, og de lokale problemer sættes derefter ind i en national sammenhæng. I modsætning til en anden skolebog (Bøndernes segl) er denne popularisering lykkedes. De to bøger vil iøvrigt supplere hinanden udmærket. Ling, Trevor: Buddhism, Imperialism and War. London Forfatteren, som er professor i komparativ religion, analyserer her buddhismens politiske rolle i Burma og Thailand. På trods af buddhismens budskab om fred viser historien, at det buddhistiske kleresi ofte har grebet direkte ind i politiske beslutninger om krig og fred, ligesom politikerne har kunnet bruge den buddhistiske ideologi. Neher, Clark D. (ed): Modem Thai politics. From village to nation. Revised edition. Cambridge, Mass. Schenkman, 1979, 483 s. Bogen består af en række artikler og boguddrag, der udgør noget af det bedste, som amerikansk forskning præsterede i 1960'erne og begyndelsen af 1970 erne. Også et par thailandske forskere bidrager. Ud over politik på nationalt og landsbyplan beskæftiger bidragene sig især med Thailands politiske kultur. Mest spændende er tre afsluttende bidrag, der kritiserer den hidtidige amerikanske forskning for at have undervurderet konflikt- elementet i thailandsk politik. Det er en kritik, der uværgeligt falder tilbage på de øvrige bidrag. Potter, Sulamith Heins: Family life in a northern Thai village. A study in the structual significance of woman. Berkeley, Calif., University of California Press, 1977, 138 s. Forfatteren påpeger kvindernes betydning som sammenholdende faktor i familie- og landsby strukturen og giver ligeledes en grundig redegørelse for deres økonomiske rolle. Tambiah, S.J.: Buddhism and spirit cults in Northeast Thailand Cambridge University Press, 1970.Et grundigt antropologisk studie af sammenhængen mellem buddhisme og dyrkelsen af forfædrenes ånder i en afsidesliggende landsby i Nordthailand. Ritualer og kultdyrkelse beskrives og analyseres i forhold til landsbyens sociale struktur. Turton, Andrew, Jonathan Fast & Malcolm Caldwell (eds): Thailand. Roots of conflict. Nottingham, spokesman, 1978, 194 s. Anbefalelsesværdig introduktion til studiet af Thailand. Artiklerne giver både en historisk-økonomisk redegørelse og. en gennemgang af situationen efter kuppet i Patrice de Beer's bidrag om Thailands kommunistparti, suppleret med nogle af partiets egne erklæringer, udgør tilsammen det bedste foreliggende materiale til en analyse af guerillaen. Side 13 af 28 - Litteraturliste

14 Kirsten Westergård Taylor, John Carlsen, Henrik Secher Marcussen: Thailand- udvikling for hvem? Inst. for Udviklingsforskning, København Bogen beskriver Thailands økonomiske og politiske begrænsning, som ligger i at de seneste års udvikling ikke er med, er bogen stadig anvendelig på mange områder. Tidsskrifter THAILAND-NYT udgives af en dansk Thailand-gruppe. Det indtager en meget kritisk holdning overfor det thailandske militærstyre og dokumenterer talrige tilfælde af undertrykkelse og voldelige overgreb på befolkningen. Foruden originale bidrag bringer THAILAND -NYT oversatte artikler fra kritiske tidsskrifter i USA og England. Andre tidsskrifter, som indimellem bringer Thailand-stof, er: Jordens Folk etnografisk revy. Kontakt Udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Udkig Udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Af udenlandske tidsskrifter skal især nævnes: Far Eastern Economic Review - som udkommer ugentligt i Hong Kong. Et vel renommeret, velorienteret nyhedsmagasin med stort set lige dele økonomisk og politisk stof. Tidsskriftet udgiver en årbog af meget høj kvalitet: Asia Yearbook 19 Side 14 af 28 - Litteraturliste

15 Tekster til lysbilleder Den følgende fortegnelse over lysbilleder, som indgår i Thailand A- og B-samlingerne omfatter billeder fra Tabkloa, Sukhotai, Bangkok og Sydthailand. Lysbilledserien har tre formål: 1) at give et generelt indtryk af landskab og mennesker. 2) at give nogle sammenhængende forløb som f.eks. Sulaks indvielse i templet (dias 65-70). 3) at vise nogle af samlingerns genstande i brug. Billedernes tekniske kvalitet er svingende. Dette skyldes bl. a., at der er tale om kopier af dias. En anden grund er, at mange aktiviteter i landsbyen foregår meget tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. Visse billeder er derfor underbelyste, men er alligevel taget med. Og endelig er nogle af billederne fra templet og fra Sulaks mors kremation taget med den smalle 110-mm film, hvilket giver billeder, som er noget mindre end normalt. Der er en vis overensstemmelse mellem den generelle tekst om Tabkloa og diasseriens første del. Men ellers er det op til den enkelte lærer at bruge lysbilledene efter forgodtbefindende. Dias nr. 88, 89, 90, 91, 92, 93, , 112, 113, 115 er velvilligt stillet til rådighed af mag.art. Mikael Gravers, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Dias nr. 8, 9, 10, 21, 22, 23, 24, 30, 42, 43, 44, 80, 116 og 117 er stillet til rådighed af stud. mag. Marianne Dahl, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Fortegnelse over dias: Landskab og eksempler på huse i Tabkloa og Sydthailand. 1-5: Rismarker. 6-7: Huse på pæle. 8: Fiskerhus i Sydthailand. 9-10: Indenfor hos fiskerfamilier i Sydthailand : Rismarker med såbede i forgrunden. 13: Kvinder på vej hjem efter arbejde i marken. Markarbejde og fiskeri : Pløjning på overrislede marker med vandbøfler. Ploven er en simpel udgave af den plov, som indgår i samlingen. I baggrunden ses templet. 16: Harvning med simpel "rive" trukket af to bøfler : Harvning med roterende træharve, som ses tæt på nr.20. Side 15 af 28 - Lysbilleder

16 21-22: Østersproduktion i flod i Sydthailand. 23: Kvinder koger hele krabber i fiskerlandsby i Sydthailand. P. g. a. en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf består fiskernes fangster næsten udelukkende af krabber - de såkaldte "røde krabber". 24: Udpilning af det kogte krabbekød er kvindearbejde og er meget tidskrævende. Derfor samarbejder fiskerkonerne om dette arbejde. Kvindearbejde. 25: Kvinde lukker diget til med hakke efter at vandet er passeret ned på den lavereliggende mark. En hakke som den viste findes i samlingen. Bemærk også bøndernes arbejdstøj, hvis lige ligeledes er at finde i samlingen. 26: Stampning af risen foregår under huset, hvor der er skygge, og hvor de store landbrugsredskaber ligeledes opbevares. l 27-29: Kvinde maler ris med mælk på gruttekværn. Blandingen tilsættes kokosmel og presses i stænger, der spises som slik. 30: Thailandsk slik af ris og kokos fint emballeret i palmeblade. 31: Student fra Bangkok hjemme på besøg hos sin kone og lille datter. Handel. 32: Markedsgade. 33: Thai-kvinde sælger grøntsager. 34: Kinesisk kvinde i sin blandede landhandel. Adskillige af samlingens genstande er købt hos hende : Templer og åndehuse i Tabkloa. 35: Smukt krematorium i tempelstil bekostet af rig landmand, som herved opnår meget "bun". I forgrunden skolebørn. 36: Alter i templet. I forgrunden røgelsesskål. De mange figurer viser påvirkningerne fra bl. a. hinduisme og kinesisk buddhisme : Husalfer hos en af de mere velhavende bønder. Side 16 af 28 - Lysbilleder

17 39-40: Kinesisk tempel (bemærk skriften på skiltet). Meget uanseelig! i sammenligning med thai-templeme. Bemærk at kineserne også har et åndehus (nr.39 dl højre). Dette understreger, at teologien og folkereligion ofte er forskellige. 41: Åndehus udenfor hotellet i Tabkloa. De fine blomsterranker er desværre visnede. 42: Midaldrende kvindelige thai-dansere i templet. 43: Festaften i det lokale tempel. Religiøse fester samler de fleste af landsbyens indbyggere. Formålet var i dette tilfælde at indsamle penge til at bygge et nyt tempel for. Bemærk "pengetræerne" i baggrunden. 44: Ung thailandsk brud i "brudesuiten". Et rum hos kvindens forældre er blevet tapetseret og gjort i stand, hvorefter det unge par forventes at tilbringe de tre første nætter her : Tidlig morgen i Tabkloa (kl.5-6). 45: Vandbøflerne nyder livet. 46: Vandbøflerne spændes for harven : Udplantning ("transplantering") af risplanterne fra såbedet til marken. 49: Store vandkrukker til opsamling af regnvand fra taget. 50: Gammel mand laver fiskeruse magen til dem, der findes i samlingen. 51: Det begynder at lysne : To munke på deres morgenvandring, hvor de indsamler mad fra bønderne. Det er især kvinderne, som giver. Bemærk de fine skåle, der gives mad fra. De bruges kun ved religiøse lejligheder. En sådan skål findes i samlingen, ligesom munkedragt, tiggerskål og "4-etagers" madkasse også forefindes. 55: En bonde viser sine tatoveringer, som han fik, da han var ung. Tatoveringerne er navne på abbeder og andre munke i hans tempel : Munkedragten tages på. I sin celle ifører den unge munk sig sin munkedragt. (Det hele går så hurtigt, at fotografen har svært ved at følge med). På væggen i cellen hænger bl.a. et billede af munken, før han gik over til tempellivet. På de sidste billeder ifører han sig et yderstykke til udendørs brug. Foldervejledningen afviger fra dette, da den kun viser iførelsen af stykkerne til indendørs brug : Sulak bliver "nen".(denne scene og den følgende er grundigt beskrevet i kap. l i Samfundsmønstre i Thailand). 65: Sulak ankommer til templet for at blive drengemunk (nen). Side 17 af 28 - Lysbilleder

18 66: Den voksne munk, som skal vise Sulak til rette. 67: Abbeden skriver Sulak ind i tempelbogen. 68: En munk hjælper Sulak i dragten. 69: Bukserne bliver droppet. 70: Munken siger herefter nogle formularer, som Sulak skal gentage. Herefter er han "nen". I baggrunden sidder abbeden og får sig en cigaret. Sulaks mors kremation. 71: Begravelsesoptoget med munke og orkester i spidsen : Pavillonen hvor ritualerne foregår. En hvid bomuldstråd går gennem alle munkenes hænder og hen til liget i kisten. Munkene sidder på de fineste pladser, og de bliver beværtede med pepsi-cola'er og cigaretter : Med musik og munke foran går ligfølget over til bålpladsen : Kisten gøres klar - liget stænkes med velduftende væsker : Liget brændes. 81: Sjælen er udfriet af sit hylster og munkene inklusive Sulak stiller op til fotografering efter veludført gerning. 82: Den ugentlige tempeldag i landsbyen. Alle er i deres stiveste puds. At gå i templet i Thailand er en anderledes livlig affære end i Danmark. Bl.a. medbringer man selv mad, som man spiser, samtidigt med at snakken går : Sukhotai. En mere pompøs udgave af buddhismen er antydet gennem disse billeder af århundredegamle mindesmærker i en af Siam-rigets tidligere hovedstæder: Sukhotai. Den lille dreng på nr. 84 leder for en beskeden betaling turisterne op igennem en meget mørk, lang og smal gang inden i muren omkring monumentet, hvorved man ender på toppen af muren og kan tage et billede som nr. 85. Buddhisme a la Bangkok. 87: Ved de store templer i Bangkok går munkene ikke tiggerrunde om morgenen; folk kommer til templet med mad og andre gaver. Side 18 af 28 - Lysbilleder

19 88-89: En bilkortege kører rundt i byen og indsamler penge til et tempel : Et optog af venner og familie følger en ung mand (ses bedst på nr. 92) til templet, hvor han skal være munk. En del af de religiøse vil kunne genkendes fra samlingen. 94: En af de få kvindelige munke (i hvidt) samler almisser ved en forretning: Den oprindelige Buddha Siddharta indstiftede både munke og nonne-ordener, men af forskellige grunde opløstes de kvindelige. Indvielse af nye nonner hindres af, at de på den ene side skal udføres af en indviet munk, men at en sådan netop ikke kan have noget med kvinder at gøre. De hvidklædte nonner har derfor en lavere religiøs status end munkene : Religion og handel i Bangkok. Mange forretninger specialiserer sig i religiøse effekter. I Bangkok er der især en bestemt gade, hvor disse ligger side om side. 95: Husaltre og buddhaer til salg. 96: Thailand. A-samlingens husalfer i den forretning, hvor det blev købt. 97: Diverse religiøse genstande : Åndehuse af gips og cement produceres og sælges her : Handel i Bangkok. Billeder fra Bangkoks "week-end marked". På billede nr. 105 optræder en fattig familie på markedet med tempeldanse. Bangkok-floden. Millionbyens livsnerve : Tøjvask. 109: Tømmertransport. Bangkok-billeder : Værksteder : Gadebilleder. 114: Alt er til salg i Bangkok. En håndlavet pistol kan fås på gaden til 100 kr. En lejemorder kan efter sigende hyres for 500 kr. 115: Gade med biograf. Side 19 af 28 - Lysbilleder

20 116: Ung thailandsk kvinde i gang med at spinde den verdensberømte silke fra Thailand. 117: Thailandske skolebørn i gang med træplantoingsprojekt. Skovhugsten i Thailand har været meget omfattende i de sidste 30 år, med alvorlige miljøproblemer, såsom jorderosion og klimatiske forandringer til følge. Side 20 af 28 - Lysbilleder

THAILAND A BUDDHISME I THAILAND

THAILAND A BUDDHISME I THAILAND THAILAND A BUDDHISME I THAILAND Indsamlet af Erik Lyby i 1976. Revideret 1994 af Marianne Dahl. Revideret med nye genstande i 2012 af Mikael Gravers, Annika Pohl Harrison og UNESCO Samlingerne Seneste

Læs mere

BUDDHISME I THAILAND

BUDDHISME I THAILAND THAILAND A BUDDHISME I THAILAND Indsamlet af Erik Lyby i 1976. Revideret 1994 af Marianne Dahl. Indhold - Generel tekst - Litteraturliste - Tekster til lysbilleder - Tabkloa - Genstandsliste Side 1 Generel

Læs mere

THAILAND B TABKLOA EN LANDSBY I THAILAND

THAILAND B TABKLOA EN LANDSBY I THAILAND THAILAND B TABKLOA EN LANDSBY I THAILAND Indsamlet af Erik Lyby i 1976. Etableret i 1983. Revideret 1994 af Marianne Dahl. Seneste opdatering: 05.07.2013 Hent den aktuelle tekstsamling på: unescosamlingerne.dk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Bhutan DSC_0186.JPG: I bjergstaten Bhutan ved foden af Himalaya-bjergkæden er ris en af de vigtigste afgrøder. Landet forsøger

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Indtryk på vejen til Inle Lake

Indtryk på vejen til Inle Lake Kapitel 5 Indtryk på vejen til Inle Lake På vej op i bjergene (Kawlar) Vi får en meget lang dag på smalle bjergveje med et utal af nålesving. Da bilen ikke kan starte næste dag, må vi vente på, at reservedele

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SUZETTE FROVIN & LAURA FUGMANN THAILAND MELLEM TEMPLER OG SKYSKRABERE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

SUZETTE FROVIN & LAURA FUGMANN THAILAND MELLEM TEMPLER OG SKYSKRABERE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND SUZETTE FROVIN & LAURA FUGMANN THAILAND MELLEM TEMPLER OG SKYSKRABERE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND THAILAND mellem templer og skyskrabere Frydenlund og forfatteren

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mai har en smuk natur, et behageligt klima og en rig kultur. Chiang Mai er midtpunkt for flere historiske riger og har derfor været centrum for udveksling af

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske)

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Nilen Ægyptens gave Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Indledning Dette hæfte er lavet i forbindelse med

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

[- Nyt fra Februar 2014]

[- Nyt fra Februar 2014] [- Nyt fra Februar 2014] Af Mette Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere