Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen."

Transkript

1 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia

2 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening Kirsten Ørgaard Jette Jensen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 5 Indledning side 6 Formål side 7 Om undersøgelsen side 7 Metode side 8 Resumé med hovedkonklusioner side 13 Kapitel 1 - Barnet generelt side 18 Antal børn side 18 Episoder side 19 Ofre, gerningsmænd og involverede side 19 Gengangere side 24 Sammenfatning side 25 2 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

4 Kapitel 2 - Barnet specifikt side 27 Gerningsmænd side 27 Kriminalitet side 27 Ofre side 28 Episoder side 28 Seksuelt misbrug side 29 Afleveret til politiet side 30 Vold side 31 Sociale sager side 31 Selvmord side 31 Sammenfatning side 31 Kapitel 3 Øvrige resultater side 32 Rusmidler side 32 Episoder med rusmidler side 32 Seksuelt misbrug side 32 Afleveret til politiet side 33 Vold side 33 Sociale sager side 33 Husspektakler side 33 Foranstaltninger side 33 Graden af omsorgssvigt side 35 Sammenfatning side 37 Bilag side 38 Relateret litteratur side 44 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 3

5 KOLOFON Børn og unge i politiets døgnrapporter hvem og hvorfor? Kirsten Ørgaard og Jette Jensen 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright Grønlands Arbejdsgiverforening, Nuuk. Oversættelse: Kâlíkuluk Augustussen. Korrektur: Vera Leth. Lay out: Ivalu Risager og Nunatta Naqiterivia a/s. Tryk: Nunatta Naqiterivia a/s Rapporten kan fås ved henvendelse til: Grønlands Arbejdsgiverforening Tjalfesvej 3 Postboks Nuuk Grønland 4 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

6 FORORD Grønland er der mange omsorgssvigtede børn børn hvis livsgrundlag er spinkelt, I allerede før de bliver født. Børn som svigtes, og som ikke får mulighed for en tryg og harmonisk begyndelse på et livsforløb. Derfor besluttede bestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening i efteråret 2002, at foreningen vil tage et socialt ansvar og medvirke i initiativer og projekter, der kan forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge samt forebygge yderligere omsorgssvigt. Denne undersøgelse er et af de initiativer, der er igangsat. Såvel fagfolk, lægfolk og politikere kender til problematikken med de omsorgssvigtede børn og unge, men der har hidtil manglet dokumentation for, hvor mange børn der udsættes for omsorgssvigt, og på hvilken måde omsorgssvigtet sker. Justitsministeriet i Danmark og Politimesteren i Grønland har givet tilladelse til, at undersøgelsen Børn og Unge i politiets døgnrapporter hvem og hvorfor? kan gennemføres. Undersøgelsen viser, hvor mange børn og unge i alderen 0-17 år, der i 2002 og 2003 har været i berøring med politiet og hvorfor. Undersøgelsen er i første omgang udført som et pilotstudie i Nuuk. Døgnrapporter og politirapporter for 2002 og 2003 danner grundlaget for registrering af faktuelle oplysninger, der kan give dokumentation for, hvad der kendetegner de børn, der indgår i politiets rapporter, hvorfor de indgår i rapporterne, og årsagen til dette. Efterfølgende er det hensigten, at undersøgelsen gennemføres på landsplan. Sociale problemer afstedkommer ikke kun menneskelige omkostninger. De har også økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og hele samfundet, når en del af befolkningen som følge af menneskelige kriser ikke kan indgå i erhvervslivet, men skal forsørges af det offentlige. Vi ønsker at medvirke til, at der udvikles en socialt velfungerende generation, som kan sikre og medvirke i landets udvikling. Derfor håber vi, at undersøgelsens resultater kan være et bidrag i den proces, der skal bryde den sociale og psykologiske arv. Undersøgelsen er finansieret ved økonomisk støtte fra NUNA-fonden, Tips- og Lottomidlerne, Pisiffik A/S, Air Greenland A/S, Nunatta Naqiterivia A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening. Ole Rud Direktør Grønlands Arbejdsgiverforening Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 5

7 INDLEDNING Omsorgssvigtede børn og unge er et stigende og synligt problem i Grønland. Mange børn og unge vokser op med sociale og psykiske traumer, som aldrig bliver bearbejdet, og som resulterer i, at de har svært ved at fungere i voksentilværelsen. Årsagerne til omsorgssvigt kan være mangeartede, men den primære grund er den sociale og psykologiske arv, som er så svær at bryde og behandle. Ofte er der tale om sammenfald af flere uheldige omstændigheder, der resulterer i, at et barn ikke får den nødvendige og basale, kærlige omsorg og stimulation. Forældrenes manglende forældreevne og massive sociale problemer, der som regel også omfatter alkoholmisbrug, er ofte den direkte og synlige årsag til, at mange børn ikke trives. Hvis forældrene selv har været udsat for omsorgssvigt og utrygge opvækstvilkår, vil det ofte præge deres forhold til egne børn. Omsorgssvigt i egen barndom overføres let til egne børn, og det ser vi desværre mange eksempler på i hverdagen. Grønland har de seneste 50 år været i en hurtig samfundsmæssig udvikling fra den traditionelle fisker og fangerkultur til et stadigt mere internationalt samfund. Denne hastige udvikling har blandt andet givet nogle sociale og menneskelige omkostninger, for ikke alle har kunnet følge med i denne udvikling. Nogle har klaret sig godt, har en velfungerende baggrund og fungerer fint tager uddannelser, forsørger sig selv og lever et sundt familieliv men andre har ikke været parate til at omstille sig. Derfor ser vi et stadigt stigende skel mellem de velfungerende ressourcestærke unge og tabergenerationen de er rodløse, magtesløse og mangler den nationale identitet, som bevirker, at de ikke føler sig som en del af samfundet og en fælles kultur. Mange omsorgssvigtede børn og unge får ikke den hjælp, der er nødvendig på grund af manglende ressourcer der mangler eksempelvis relevante behandlingstilbud, døgninstitutionspladser og mulighed for psykologbehandling. Desuden ses et stigende behov for efteruddannelse af personale, der arbejder med børn og unge. 6 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

8 FORMÅL Formålet med undersøgelsen har været at indhente talmæssigt materiale, der belyser og synliggør omfanget af omsorgssvigtede børn og unge i Nuuk i den grad, dette er muligt ud fra oplysningerne i politirapporter og døgnrapporter. Resultaterne skal kunne anvendes tværfagligt af fagfolk i planlægningen og igangsætningen af initiativer, der kan forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge, og forebygge yderligere omsorgssvigt. Endvidere er det hensigten at resultaterne skal indgå i tilrettelæggelsen af en forebyggende indsats over for kriminalitet. Det er ligeledes intentionen, at undersøgelsen skal kunne bruges af såvel landspolitikere og kommunalpolitikere i den politiske og økonomiske prioritering vedrørende børn og unge. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsesteamet består af projektleder Kirsten Ørgaard, der er psykolog og ansat som AC-konsulent ved Grønlands Arbejdsgiverforening, Jette Jensen, økonom og statistiker samt Nielsine Joelsen, studentermedhjælper. Kirsten Ørgaard har tilrettelagt undersøgelsen, gennemlæst politi- og døgnrapporter, og er ansvarlig for registreringen i det anvendte skema, den efterfølgende analyse og udarbejdelsen af denne rapport. Nielsine Joelsen, studentermedhjælper, har varetaget opgaven med at systematisere og indtaste data. Jette Jensen har medvirket i udarbejdelsen af det endelige registreringsskema, udviklet dataprogrammet, bearbejdet valideringen af data og medvirket i det endelige analysearbejde. Oprindeligt var det meningen, at undersøgelsen skulle tage afsæt i en gennemgang af døgn- og politirapporter i Nuuk for 2001, 2002 og Som undersøgelsen skred frem viste det sig imidlertid, at der i politiets døgnrapporter indgik flere børn og unge end først antaget. Derfor vil alene en gennemgang af døgnrapporterne i 2002 og 2003 danne grundlag for den nødvendige mængde data for undersøgelsens gennemførelse. Grunden til at der er valgt en 2-årig periode er, at et enkelt år kan være så specielt, at resultatet ikke viser det reelle billede, men over en 2-årig periode vil man have en bedre mulighed for at vurdere niveauet. Undersøgelsen registrerer faktuelle oplysninger vedrørende alle børn i alderen 0-17år, der indgår i politiets døgnrapporter. Når ordet børn anvendes dækker det over undersøgelsens målgruppe. De børn, der eventuelt er omsorgssvigtede, men ikke kommer i kontakt med politiet, indgår ikke i undersøgelsesresultatet. Undersøgelsen viser antallet af registreringer i politiets døgnrapporter, hvor børn indgår, samt hvor mange børn det drejer sig om, og hvor ofte der er tale om gengangere. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 7

9 Børnene er registreret i kategorierne ofre, gerningsmænd eller involverede i en hændelse. Undersøgelsen giver oplysninger om, hvor mange børn der bor i familier, hvor husspektakler og misbrug af rusmidler hører til dagligdagen, samt informationer om hvor mange børn der findes gående rundt på gaden uden at have noget sted at gå hen. Endvidere viser undersøgelsen antallet af børn, der udsættes for vold, seksuelt misbrug, voldtægt og andre forbrydelser, der er registreret hos politiet. Undersøgelsen viser også, hvor mange børn og unge der begår kriminalitet, deres alder og typen af kriminalitet. Ligeledes er der resultater, der viser, i hvilket omfang rusmidler indgår i episoderne og hvilke foranstaltninger, der er iværksat for barnet efter henvendelsen eller anmeldelsen til politiet. METODE Indsamling af data Der er indsamlet data fra politiets døgnrapporter i Nuuk for årene 2002 og Alle rapporter hvor børn i alderen 0-17 år enten er ofre, gerningsmænd eller involverede i en hændelse indgår i datamaterialet. Endvidere er der søgt indhentet oplysninger om børnenes familiemæssige baggrund ved at gennemgå relaterede politirapporter, men det har ikke været muligt at finde tilstrækkeligt med oplysninger på dette område til, at disse kan anvendes i denne rapport. I politiets arbejde er der primært fokus på facts vedrørende den konkrete sag og ikke så meget på børnenes familiebaggrund. Derfor bygger undersøgelsesresultatet udelukkende på oplysninger hentet i døgnrapporterne. Data i undersøgelsen er indhentet ved en manuel gennemgang af døgnrapporterne, og oplysningerne vedrørende børnene er registreret i et skema, der er udarbejdet ud fra en faglig vurdering og i samarbejde med politiet i Nuuk. (Bilag 1). En registrering i skemaet omfatter et barn, der af den ene eller anden årsag indgår i politiets døgnrapport. Hvis der eksempelvis er 3 drenge om at stjæle en bil, vil dette udløse 3 registreringer en for hver dreng. I datamaterialet er ikke medtaget anmeldelser, hvor der intet er galt, når politiet dukker op, da det ikke kan udelukkes, at der kan være tale om falske anmeldelser. Nedenfor findes en gennemgang af dele af skemaet (Bilag 1), hvor det er relevant med detaljerede oplysninger om dataindsamlingen. Barnet Barnet er registreret som offer, når barnet udsættes for gerninger og handlinger, som direkte vedrører og går ud over barnet. Barnet er registreret som gerningsmand, når barnet selv er aktiv i handlingen. Barnet registreres som involveret, når det er andre, der afstedkommer hændelsen, og barnet ikke direkte er indblandet i episoden, men overværer den der kan være tale om husspektakler, hvor forældrene skændes eller slås. Hvis det er barnet, der udløser konflikten eksempelvis en ung der går amok i hjemmet, så registreres den unge som gerningsmand til husspektakler. Hvis et barn er udsat for vold eller lignende, og barnet med det samme bliver kørt 8 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

10 til sygehuset og først afhøres næste dag, vil barnet kun blive registreret en gang for hændelsen, selv om barnet optræder to gange i døgnrapporterne. Børn, der er udeblevet fra hjemmet eller en døgninstitution, og forældrene eller personale fra døgninstitutionen ringer til politiet for at få hjælp til at finde barnet, registreres som gerningsmænd, da der er tale om en handling, begået af barnet. Betegnelsen, gruppe af børn anvendes, når der i døgnrapporterne kun er angivet børn og gruppe af børn uden cpr-numre, og de registreres kun på et skema. Det kan være børn, der leger på taget af et af byens højhuse eller springer fra isflage til isflage. Episoden I registreringen af de sociale sager har vi valgt at inddele disse i 2 kategorier, husspektakler og sociale sager. Årsagen til dette er et forsøg på at differentiere de sociale sager og derved synliggøre omfanget af husspektakler. Der er tale om en subjektiv vurdering i hvert enkelt tilfælde. Når der registreres husspektakler, er det typisk, når forældrene skændes eller slås. Registrering af en social sag kan eksempelvis være en enlig mor, der en sen aften, mens børnene sover, beruset ringer til politiet og beder om hjælp til at klare hverdagen. De børn, der indgår i enten husspektakler eller sociale sager, er fortrinsvis registreret som involverede i episoden. Der kan i nogle tilfælde være tale om grove sociale sager, som direkte vedrører og går ud over barnet i disse sager registreres barnet som offer. Det kan for eksempel være en 10-årig dreng, der efterlades alene hjemme i 3 dage, uden at vide hvor forældrene er henne, som kontakter politiet for at få hjælp. Børn, der truer med selvmord, registreres under selvmordsforsøg med bemærkningen om, at det er trusler. Børn, der bliver bestjålet, er registreret under andet, hvor årsagen nævnes, og de er også registreret i kriminalitet andre end barnet. Der er primært tale om tyveri af tøj, penge og mobiltelefoner. Rusmidler Alkohol og hash indblandet i sagen registreres kun, når det er noteret i døgnrapporten. Det har ikke været muligt at skelne mellem involvering af alkohol, hash eller en kombination. Derfor anvendes betegnelsen rusmidler. Involverede i episoden Hvis der i den konkrete episode ikke er registreret andre som involverede, er det fordi, der er tale om en episode, hvor kun barnet indgår. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 9

11 Kriminalitet Hvis der er begået indbrud og tyveri, er det registreret begge steder. Der kan også være tale om indbrud uden tyveri, eksempelvis hvis børn bryder ind i lystbåde, arbejdsskure eller firmalokaler for at få et sted at være uden at stjæle noget, og så sker registreringen kun i kategorien indbrud. Udeblivelser og ikke afhentet Ved udeblivelse fra hjemmet eller døgninstitutionen fremgår det ikke altid, om barnet er fundet, men det antages, at barnet er fundet, da anmeldelsen ikke er gentaget/opretholdt, og der ingen eftersøgning er indledt. Unge, der er indlagt eller tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, og som udebliver fra afdelingen, er registreret som udeblevet fra døgninstitution med en bemærkning om, at der er tale om sygehuset. Børn, der ikke er afhentet i daginstitution, er registreret som ofre, da der er tale om en hændelse, der er afstedkommet af forældrene og direkte berører barnet. Fundet på gaden Børn, fundet på gaden eller andre steder om natten, f.eks. ved Bowlinghallen eller grillbarer, registreres som ofre. Børn, som findes på gaden og bor på døgninstitution og køres hjem til døgninstitutionen, registreres som afleveret i hjemmet. Fysisk smerte Hvis det har været muligt at definere typen af den vold, barnet har været udsat for, så er dette registreret. Seksuelt misbrug I kategorien episoder er der en rubrik til registrering af seksuelt misbrug og en rubrik til registrering af voldtægt. I kategorien seksuelt misbrug er der også en rubrik til registrering af voldtægt. Når der i kategorien af episoder registreres voldtægt, er det en tilfældig og pludselig opstået handling et tilfældigt sted begået af en fremmed person. Når der i kategorien seksuelt misbrug registreres voldtægt, er der tale om, at nogen i barnets nære omgivelser og således et menneske, barnet har tillid til, ved hjælp af vold dyrker sex med barnet. Når der registreres seksuelt misbrug, og dette er sket ved samleje, har den voksne selvfølgelig overskredet barnets grænser, men der har ikke været anvendt vold. Det kan altid diskuteres, om voldtægt og seksuelt misbrug skal ses under et, eller der kan skelnes mellem kategorierne. I denne undersøgelse skelnes der mellem begreberne i et forsøg på at synliggøre den tilfældige og pludseligt opståede voldtægt eksempelvis sket på gaden en sen aften og det seksuelle misbrug, der foregår i barnets nære omgivelser. Registreringerne er sammenholdt for at undgå dobbeltregistreringer. 10 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

12 Ulykker Der har været forbavsende få ulykker, hvor børn indgår. Familierelationer Det har ikke været muligt at finde ret mange oplysninger om barnets familierelationer, hvorfor disse ikke indgår i undersøgelsens resultater. Hvem bor barnet sammen med Såfremt dette fremgår af døgnrapporten, er det registreret ellers ikke, og oplysningerne er for få til, at de kan anvendes i undersøgelsen. Bo-form Såfremt dette fremgår af døgnrapporten er det registreret ellers ikke. Et rækkehus er registreret som et hus. På grund af for få oplysninger indgår boform ikke i undersøgelsen. Foranstaltninger Barnet kan godt være registreret flere gange i denne rubrik. F.eks. kan barnet være henvist til de sociale myndigheder og også afleveret i hjemmet. Rubrikken roen genoprettet anvendes primært ved husspektakler. Såfremt det fremgår, hvad barnet eventuelt er tiltalt for og afgørelser ved domstolene, er dette registreret, men oplysningerne er får få til, at de indgår i undersøgelsesresultatet. Dataentering De udfyldte skemaer er sorteret efter cpr-nummer og anbragt i fødselsdatoorden i plastiklommer, der er placeret i A4- mapper af studentermedhjælperen. For hvert cpr-nummer er ARK 1 (Bilag 2) udfyldt med oplysninger om personnummer og løbenummer og placeret forrest i plastiklommen med skemaet. Løbenumre er tildelt fortløbende, fra 1 og opefter. Hvis det samme cpr-nummer optræder i andre skemaer, er skemaet påført det samme løbenummer og placeret i den samme plastlomme. Når skemaet er påført et løbenummer, er den del af skemaet, hvor cpr-nummeret er registreret, fraklippet og makuleret. Efterfølgende er skemaerne indtastet. Efter indtastning opbevares skemaerne i politiets arkiv. Skemaer uden cpr-numre indgår ikke i undersøgelsen. Datavalidering Spørgeskemaerne er kodet manuelt og derefter indtastet i statistikprogrammet SAS 8e for Windows. Herefter er datamaterialet valideret. Valideringen er sket ved gennemgang af alle værdier, der er faldet udenfor det forventede. Der er foretaget logisk kontrol på alle variabler, og alle variabler er gennemgået for Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 11

13 manglende værdi for at se, om dette var indtastningsfejl, eller om der var en logisk grund til den manglende oplysning. Alle dobbeltindtastninger er bortsorteret. Alle statistiske analyser er ligeledes foretaget i SAS. Som udgangspunkt er tabellerne overvejende baseret på det samlede talmateriale, men i de specifikke analyser af ofre, gerningsmænd og involverede er materialet splittet op på de relevante grupper. Dette fremgår også af de enkelte tabeller. Ikke alle børn er registreret ved cpr-nummer i politiets døgnrapporter. Det drejer sig om 449 registreringer i 2002 og 389 registreringer i I langt de fleste tilfælde er moderens eller faderens cpr-nummer eller en adresse opgivet, altså oplysninger der gør det muligt at finde børnenes cpr-numre. Derfor blev Indenrigsministeriet i Danmark ansøgt om tilladelse til at indhente disse oplysninger i CPR-registret, og denne tilladelse blev givet. Efterfølgende gav Indenrigskontoret i Grønlands Hjemmestyre tilladelse til, at hjemmestyrets adgang til CPR-registret kunne benyttes med henblik på at finde de manglende cpr-numre. Dog er der nogle registreringer, hvor det ikke var muligt at finde barnets cpr-nummer, det drejer sig om 86 sager i 2002 og 53 sager i Disse registreringer er efterfølgende slettet af datasættet. 12 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

14 RESUMÉ OG UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER KAPITEL 1 Kapitel 1 omfatter de generelle undersøgelsesresultater vedrørende de børn og unge, der indgår i politiets døgnrapporter i 2002 og Der redegøres for antallet af registreringer med børn, antallet af børn, hvor gamle de er, og i hvilke episoder de indgår. Derudover redegøres for hvor mange børn, der er ofre, gerningsmænd og involveret i en sag og hvor mange af disse børn, der er gengangere i politiets døgnrapporter. UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER: Antal børn Antallet af registreringer, hvori der indgår børn steg fra 1033 registreringer i 2002 til 1461 registreringer i 2003, hvilket svarer til en stigning på 41 %. I registreringerne vil nogle af børnene optræde flere gange. I 2002 indgik 601 børn i de 1033 registreringer, og i 2003 var der 726 børn, som indgik i de 1461 registreringer. Registreringerne i 2002 viser, at der i gennemsnit pr. døgn er 2-3 børn i politiets døgnrapporter, og i 2003 stiger antallet til 4 børn. Når man sammenholder antallet af børn, der indgår i undersøgelsen med antallet af børn i Nuuk, svarer det til, at 15 % af alle børn i Nuuk i 2002 var i berøring med politiet, stigende til 18 % i Offer gerningsmand involveret Det samlede antal registreringer inden for de 3 kategorier ofre, gerningsmænd og involverede viser, at der i 2002 var registreret 243 ofre stigende til 364 i I 2002 var der 478 og i gerningsmænd. I kategorien involverede var der i 2002 registreret 312, og tallet siger til 455 i (Tabel 2). Drenge er hyppigst gerningsmænd sammenlignet med kategorierne ofre og involverede, og i 2002 blev 361 drenge registreret som gerningsmænd. I 2003 voksede tallet til 456. I 2003 er for drengenes vedkommende 90 % af alle registrerede gerningsmænd mellem år (Tabel 3). I 2002 er der flest piger, der indgår i kategorien involverede, men i 2003 er der en næsten ligelig fordeling af piger i de 3 kategorier. For pigernes vedkommende er der indtil 10 års alderen flere ofre end gerningsmænd, men fra år er der flere gerningsmænd end ofre Både drenge og piger begynder at være gerningsmænd i en alder af 6-9 år. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? R E S U M É 13

15 Gengangere For stadigt flere og flere børn er der ikke tale om en enkeltstående og tilfældig kontakt med politiet, og i 2003 var 37 % af de børn, der var registreret i politiets døgnrapporter, gengangere. I 2002 var 179 børn registreret 2 eller flere gange hos politiet, og tallet for 2003 viser, at 270 børn var registreret 2 eller flere gange, hvilket er en stigning i antallet af gengangere på 51%. Når man sammenligner piger og drenge, er der flest drenge, der er gengangere i kategorien gerningsmænd. Hos pigerne findes de fleste gengangere i kategorierne ofre og involverede. Fra 2002 til 2003 er der 64 % flere gengangere af piger, der er ofre og 106 % flere gengangere af piger, i kategorien involverede. Der er færrest piger i kategorien gerningsmænd, men antallet stiger, da der fra 2002 til 2003 er 111 % flere piger, der gentagne gange er gerningsmænd Episoder Registreringerne inden for de 3 kategorier ofre, gerningsmænd og involverede, er også fordelt på episoder. (Tabel 2). I kategorien ofre blev børnene hyppigst afleveret til politiet (33 i 2002 og 87 i 2003), udsat for vold (25 børn i 2002 og 31 i 2003) eller seksuelt misbrugt i 2002 blev 23 børn seksuelt misbrugt, hvilket stiger til 47 i I 2002 var der i kategorien gerningsmænd 326 episoder med børn, der begik kriminalitet, og tallet stiger til 418 i I kategorien involverede var der i 2002 registreret 142 husspektakler, og i 2003 var antallet 145. I 2002 var der 79 øvrige sociale sager, hvilket i 2003 stiger til 115. KAPITEL 2 Kapitel 2 handler om specifikke undersøgelsesresultater for børn og unge i politiets døgnrapporter i 2002 og 2003 i kategorien gerningsmænd og ofre. I kategorien med gerningsmænd redegøres der for børnenes kriminalitet, type af kriminalitet og hvor mange børn, der begår kriminelle handlinger. For ofrene redegøres der specifikt for de 5 hyppigste episoder, som omfatter seksuelt misbrug, når børn afleveres til politiet, vold, sociale sager og selvmord. HOVEDKONKLUSIONER: Gerningsmænd og kriminalitet I 2002 var der registreret 326 kriminelle episoder, hvilket stiger til 418 episoder i R E S U M É Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

16 De hyppigste kriminelle handlinger er berigelseskriminalitet tilfælde i 2003 og 303 i Når piger er gerningsmænd, er der primært tale om butikstyverier, der i 2002 udgjorde 54 % og i % af pigernes kriminelle handlinger. Når drenge er gerningsmænd, er der fortrinsvis også tale om berigelseskriminalitet, der udover butikstyveri også omfatter indbrud, tyveri og brugstyveri. I 2003 udgør drengenes berigelseskriminalitet 46 % og i % af de kriminelle handlinger. (Tabel 6). Ofre Som ofre er det mest sandsynligt, at drenge bliver udsat for vold eller afleveres til politiet. For pigernes vedkommende er det som offer mest sandsynligt at have været udsat for seksuelt misbrug eller blive afleveret til politiet. Vold Vold er ikke den mest fremherskende kriminalitet blandt børn og unge i Nuuk, alligevel udsættes 24 børn for vold i 2002, og tallet for 2003 er 28. I 2003 er der over dobbelt så mange piger, der udsættes for vold som i 2002 (Fra 5 til 12 piger). (Tabel 7). Seksuelt misbrug I både 2002 og 2003 udsættes 67 børn for seksuelt misbrug, og 3 af børnene har været udsat for seksuelle overgreb mere end en gang. Der er en markant stigning i seksuelt misbrug af piger. Fra 2002 til 2003 er der næsten 3 gange så mange tilfælde inden for områderne berøring, blottelse og tilbud om at medvirke i seksuelle aktiviteter. For pigernes vedkommende udgør ofrene for seksuelt misbrug i 2003 over 20 % af det samlede antal registreringer af ofre, mens tallet er under fire procent blandt drengene. Der ses en tendens til, at det seksuelle misbrug ændres mod grovere overgreb, da der er en stigning i antallet af voldtægter af børn. Selvmord I 2002 begik 2 drenge selvmord i Nuuk, hvilket svarer til 33% af alle selvmord i Nuuk. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? R E S U M É 15

17 KAPITEL 3 Kapitel 3 indeholder øvrige relevante undersøgelsesresultater og redegør for problematikken, når rusmidler indgår i episoderne. Derudover ses der på hvilke foranstaltninger, der iværksættes for barnet efter kontakten med politiet, og hvor mange henvisninger der er til de offentlige myndigheder. Yderligere redegøres der for en model, der synliggør omfanget og graden af de omsorgssvigt, børnene udsættes for. HOVEDKONKLUSIONER: Rusmidler Både i 2002 og i 2003 indgår rusmidler i 25 % af alle de registrerede hændelser. Der er kun tale om de tilfælde, hvor det direkte står opført i døgnrapporten, at rusmidler indgår i hændelsen, og det kan derfor ikke udelukkes, at der i virkeligheden er tale om flere hændelser, hvor rusmidler indgår. De 3 hyppigste episoder, hvor rusmidler er indblandet, er, når børn afleveres til politiet, ved husspektakler og øvrige sociale sager. Færrest episoder med rusmidler indblandet ses inden for vold og seksuelt misbrug. I 2002 er 31 og i 2003 er 79 børn påvirket af rusmidler, når de kommer i kontakt med politiet. Foranstaltninger. I 2002 er der i gennemsnit næsten 1 henvisning om dagen fra politiet i Nuuk til socialforvaltningen i Nuup Kommunea, hvilket stiger til lidt over 1 henvisning om dagen i Det er flest gerningsmænd, der henvises til socialforvaltningen i Nuup Kommunea I 2002 er 220 forskellige børn henvist fra politiet i Nuuk til socialforvaltningen i Nuup Kommunea, og 52 af disse børn er henvist flere gange. I 2003 er 239 forskellige børn henvist, og ud af disse er 77 henvist flere gange. Graden af omsorgssvigt Velvidende at der er vanskeligt at definere omsorgssvigt, har vi alligevel vovet at udarbejde en model i et forsøg på at illustrere graden af omsorgssvigt, som børn i undersøgelsen udsættes for. Modellen er udarbejdet ud fra en faglig vurdering og med udgangspunkt i de børn, der indgår i undersøgelsen og årsagen til deres kontakt med politiet. Der er udelukkende tale om en subjektiv opgørelse, foretaget af forfatterne til denne undersøgelse, og resultaterne omfatter kun de børn, der indgår i undersøgelsen. 16 R E S U M É Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

18 Ud fra en faglig vurdering har vi anslået, at der er tale om groft omsorgssvigt hvis: Barnet har været udsat for seksuelt misbrug som oralsex, samleje eller voldtægt. Barnet optræder 5 eller flere gange i døgnrapporterne over de 2 år Barnet er smidt ud hjemmefra og under 10 år Fundet på gaden mere end 1 gang og er under 10 år. Ligeledes ud fra en faglig vurdering har vi anslået, at der er tale om omsorgssvigt hvis: Barnet optræder mellem 2 og 4 gange i døgnrapporterne Der er i alt registreret 1075 forskellige børn i disse 2 år. Ud af disse børn vurderes 137 som groft omsorgssvigtede og 317 som omsorgssvigtede. Dette giver en restgruppe på 621 børn. I gruppen af børn, der vurderes som groft omsorgssvigtede, er der ofte tale om børn, der som følge af traumer kan være så fysisk og psykisk skadede, at mange af børnene er behandlingskrævende. I gruppen af børn, der vurderes som omsorgssvigtede, kan der være tale om børn, der er sårbare og i risiko for at blive groft omsorgssvigtet. Det er børn, der med en social helhedsorienteret indsats målrettet børnenes familie og øvrige netværk på længere sigt, vil kunne opnå en forbedret udvikling. I restgruppen indgår de børn, som eksempelvis kun har været i berøring med politiet en gang, ikke har begået noget kriminelt eller er blevet bestjålet. Det kan ikke udelukkes, at der i restgruppen også findes omsorgssvigtede børn og unge, men de er blot ikke så synlige. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? R E S U M É 17

19 KAPITEL 1 - BARNET GENERELT Kapitel 1 redegør for de overordnede og generelle undersøgelsesresultater vedrørende børn og unge i politiets døgnrapporter. Resultaterne viser antallet af børn, deres køn, alder og fordelingen på kategorierne ofre, gerningsmænd og involverede. Desuden viser resultaterne antallet af registreringer, og hvilke episoder børnene indgår i, samt hvor mange der er gengangere. Denne tabel skal indgå og cirkel-illustrationen ændres se nedenfor Tabel 1. Antal børn og antal registreringer i 2002 og Antal registreringer Antal børn Antal børn registreret 1 gang Antal børn registreret 2 eller flere gange Tabel 1 vist som graf Antal børn Tabel 1 viser hvor mange registreringer af børn og unge i alderen 0-17 år, der indgår i politiets døgnrapporter fordelt på 2002 og En registrering er et barn, der af den ene eller anden årsag indgår i politiets døgnrapport. Hvis eksempelvis 4 drenge i fællesskab begår indbrud, vil dette udløse 4 registreringer en for hver dreng. Desuden viser tabellen antallet af børn, der indgår i registreringerne, og hvor mange børn der er registreret én gang, og hvor mange børn der er registreret flere gange. I 2002 er der i alt 1033 registreringer, hvor børn indgår i politiets døgnrapporter. Det konkrete antal børn, der er tale om, er 601, hvilket viser, at flere af børnene indgår i politiets døgnrapporter mere end en gang. Ud af de 601 børn er 422 registreret 1 gang, og 179 børn er registreret 2 eller flere gange. 18 B A R N E T G E N E R E LT Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

20 Tallene for 2003 viser, at der er en stigning i både antallet af registreringer til 1461 og i antallet af børn, der indgår i registreringerne til 726. Ud af de 726 børn er 456 registreret 1 gang og 270 børn er registreret 2 eller flere gange. Fra 2002 til 2003 er der således tale om en stigning i det samlede antal registreringer med børn i døgnrapporterne på 41 % og en stigning i antallet af børn på 20 %. Når man ser på det samlede antal børn i døgnrapporterne i forhold til antallet af børn i Nuuk, er 15% i 2002 og 18% i 2003 af alle børn i Nuuk i berøring med politiet enten som ofre, gerningsmænd eller involverede i en episode. (Kilde: Antallet af børn i Nuuk er hentet fra Grønlands Statistiks Databank). Der ses stort set børn i alle politiets døgnrapporter, og i 2002 indgår i gennemsnit pr. døgn 2-3 børn i rapporterne, og tallet for 2003 stiger til 4 børn. Episoder De børn og unge, der indgår i undersøgelsen, har medvirket i mange forskellige episoder, og tabel 2 viser, hvad det er for episoder, og hvorledes de fordeler sig på kategorierne ofre, gerningsmænd og involverede. I registreringen inden for kategorien Episoder er der skelnet mellem voldtægt og seksuelt misbrug, og årsagen til dette er der redegjort for i metodeafsnittet. Ligeledes er husspektakler adskilt fra de sociale sager, hvilket også fremgår af metodeafsnittet. Ofre gerningsmænd - involverede Tabel 2 viser blandt andet fordelingen mellem kategorierne ofre, gerningsmænd eller involverede. Ud af de 1033 registreringer i 2002 ses 243 ofre, 478 gerningsmænd og 312 involverede børn. I 2003 er der 1461 registreringer, der fordeler sig med 364 ofre, 642 gerningsmænd og 455 involverede børn. Fra 2002 til 2003 stiger antallet af registrerede ofre med knap 50 %, gerningsmænd med 34 % og de involverede med 46 %. Generelt er der flere drenge end piger i de tre kategorier. Blandt drenge ses en overvægt af gerningsmænd og involverede. Fra 2002 til 2003 ses Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? B A R N E T G E N E R E LT 19

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 009 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side Ungdomskriminaliteten i tal Side Sigtede 10 17 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 1517 årige i Ringsted

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi Årsstatistik 215 Grønlands Politi Årsstatistik 215 side 1 af 37 Indhold side Forord 3 1. Overtrædelser af kriminalloven 6 - Drab og voldsforbrydelser 1 - Udvalgte tal om voldsforbrydelser 12 - Seksualforbrydelser

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Idé handling - realitet

Idé handling - realitet Mælkeb lkebøtten Et kreativt aktivitetscenter og krisecenter for børn b og unge i Nuuk Idé handling - realitet Kirsten Ørgaard Cand. psych. og forstander for MælkebM lkebøtten Baggrund Initiativtagere:

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne Ungetelefonen 2004 1 Årsopgørelse for Børne- Ungetelefonen 2004 Opgørelsen af henvendelserne til Børne- Ungetelefonen i 2004 viser, at børn og unge i alle aldre ringer til Børne-

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik Udsatte børn og unge (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik 97.000 underretninger i 2015 66.300 i 2014 (sidste 9 måneder af 2014) 25% En underretning

Læs mere

Underretningsstatistik - første halvår 2010

Underretningsstatistik - første halvår 2010 Underretningsstatistik - første halvår 21 Familiecentret, Ishøj kommune 3. november 21 Dette notat præsenterer status for underretninger modtaget i Familiecentret i første halvår 21 og sammenligner udviklingen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %.

I løbet af 2014 var der 51 personer under 30 år på 110 forsorgshjem. Det er 9 færre end i 2013, svarende til et fald på 15 %. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer: 15.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning januar 2016 Indhold Retsrepræsentationen... 3 Datagrundlag Opmærksomhedspunkter og forbehold... 4 Det

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Børne- og Ungehuset. Mælkebøtten. Årsredegørelse 2008

Børne- og Ungehuset. Mælkebøtten. Årsredegørelse 2008 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten Årsredegørelse 2008 Mælkebøtten * Postboks 1335 * 3900 Nuuk * tlf +299 314114 * fax +299 314115 Børne-og Ungehuset Mælkebøtten Årsredegørelse 2008 Indholdsfortegnelse Generelt

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Livsstilsundersøgelsen 2011

Livsstilsundersøgelsen 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006 Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem Årsberetning 2006 for Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) drives som

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis.

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer:.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 1 2 Sammenfatning og konklusion 2 2.1 Karakteristisk af barnet eller den unge

Læs mere