Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen."

Transkript

1 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia

2 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening Kirsten Ørgaard Jette Jensen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 5 Indledning side 6 Formål side 7 Om undersøgelsen side 7 Metode side 8 Resumé med hovedkonklusioner side 13 Kapitel 1 - Barnet generelt side 18 Antal børn side 18 Episoder side 19 Ofre, gerningsmænd og involverede side 19 Gengangere side 24 Sammenfatning side 25 2 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

4 Kapitel 2 - Barnet specifikt side 27 Gerningsmænd side 27 Kriminalitet side 27 Ofre side 28 Episoder side 28 Seksuelt misbrug side 29 Afleveret til politiet side 30 Vold side 31 Sociale sager side 31 Selvmord side 31 Sammenfatning side 31 Kapitel 3 Øvrige resultater side 32 Rusmidler side 32 Episoder med rusmidler side 32 Seksuelt misbrug side 32 Afleveret til politiet side 33 Vold side 33 Sociale sager side 33 Husspektakler side 33 Foranstaltninger side 33 Graden af omsorgssvigt side 35 Sammenfatning side 37 Bilag side 38 Relateret litteratur side 44 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 3

5 KOLOFON Børn og unge i politiets døgnrapporter hvem og hvorfor? Kirsten Ørgaard og Jette Jensen 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright Grønlands Arbejdsgiverforening, Nuuk. Oversættelse: Kâlíkuluk Augustussen. Korrektur: Vera Leth. Lay out: Ivalu Risager og Nunatta Naqiterivia a/s. Tryk: Nunatta Naqiterivia a/s Rapporten kan fås ved henvendelse til: Grønlands Arbejdsgiverforening Tjalfesvej 3 Postboks Nuuk Grønland 4 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

6 FORORD Grønland er der mange omsorgssvigtede børn børn hvis livsgrundlag er spinkelt, I allerede før de bliver født. Børn som svigtes, og som ikke får mulighed for en tryg og harmonisk begyndelse på et livsforløb. Derfor besluttede bestyrelsen for Grønlands Arbejdsgiverforening i efteråret 2002, at foreningen vil tage et socialt ansvar og medvirke i initiativer og projekter, der kan forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge samt forebygge yderligere omsorgssvigt. Denne undersøgelse er et af de initiativer, der er igangsat. Såvel fagfolk, lægfolk og politikere kender til problematikken med de omsorgssvigtede børn og unge, men der har hidtil manglet dokumentation for, hvor mange børn der udsættes for omsorgssvigt, og på hvilken måde omsorgssvigtet sker. Justitsministeriet i Danmark og Politimesteren i Grønland har givet tilladelse til, at undersøgelsen Børn og Unge i politiets døgnrapporter hvem og hvorfor? kan gennemføres. Undersøgelsen viser, hvor mange børn og unge i alderen 0-17 år, der i 2002 og 2003 har været i berøring med politiet og hvorfor. Undersøgelsen er i første omgang udført som et pilotstudie i Nuuk. Døgnrapporter og politirapporter for 2002 og 2003 danner grundlaget for registrering af faktuelle oplysninger, der kan give dokumentation for, hvad der kendetegner de børn, der indgår i politiets rapporter, hvorfor de indgår i rapporterne, og årsagen til dette. Efterfølgende er det hensigten, at undersøgelsen gennemføres på landsplan. Sociale problemer afstedkommer ikke kun menneskelige omkostninger. De har også økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og hele samfundet, når en del af befolkningen som følge af menneskelige kriser ikke kan indgå i erhvervslivet, men skal forsørges af det offentlige. Vi ønsker at medvirke til, at der udvikles en socialt velfungerende generation, som kan sikre og medvirke i landets udvikling. Derfor håber vi, at undersøgelsens resultater kan være et bidrag i den proces, der skal bryde den sociale og psykologiske arv. Undersøgelsen er finansieret ved økonomisk støtte fra NUNA-fonden, Tips- og Lottomidlerne, Pisiffik A/S, Air Greenland A/S, Nunatta Naqiterivia A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening. Ole Rud Direktør Grønlands Arbejdsgiverforening Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 5

7 INDLEDNING Omsorgssvigtede børn og unge er et stigende og synligt problem i Grønland. Mange børn og unge vokser op med sociale og psykiske traumer, som aldrig bliver bearbejdet, og som resulterer i, at de har svært ved at fungere i voksentilværelsen. Årsagerne til omsorgssvigt kan være mangeartede, men den primære grund er den sociale og psykologiske arv, som er så svær at bryde og behandle. Ofte er der tale om sammenfald af flere uheldige omstændigheder, der resulterer i, at et barn ikke får den nødvendige og basale, kærlige omsorg og stimulation. Forældrenes manglende forældreevne og massive sociale problemer, der som regel også omfatter alkoholmisbrug, er ofte den direkte og synlige årsag til, at mange børn ikke trives. Hvis forældrene selv har været udsat for omsorgssvigt og utrygge opvækstvilkår, vil det ofte præge deres forhold til egne børn. Omsorgssvigt i egen barndom overføres let til egne børn, og det ser vi desværre mange eksempler på i hverdagen. Grønland har de seneste 50 år været i en hurtig samfundsmæssig udvikling fra den traditionelle fisker og fangerkultur til et stadigt mere internationalt samfund. Denne hastige udvikling har blandt andet givet nogle sociale og menneskelige omkostninger, for ikke alle har kunnet følge med i denne udvikling. Nogle har klaret sig godt, har en velfungerende baggrund og fungerer fint tager uddannelser, forsørger sig selv og lever et sundt familieliv men andre har ikke været parate til at omstille sig. Derfor ser vi et stadigt stigende skel mellem de velfungerende ressourcestærke unge og tabergenerationen de er rodløse, magtesløse og mangler den nationale identitet, som bevirker, at de ikke føler sig som en del af samfundet og en fælles kultur. Mange omsorgssvigtede børn og unge får ikke den hjælp, der er nødvendig på grund af manglende ressourcer der mangler eksempelvis relevante behandlingstilbud, døgninstitutionspladser og mulighed for psykologbehandling. Desuden ses et stigende behov for efteruddannelse af personale, der arbejder med børn og unge. 6 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

8 FORMÅL Formålet med undersøgelsen har været at indhente talmæssigt materiale, der belyser og synliggør omfanget af omsorgssvigtede børn og unge i Nuuk i den grad, dette er muligt ud fra oplysningerne i politirapporter og døgnrapporter. Resultaterne skal kunne anvendes tværfagligt af fagfolk i planlægningen og igangsætningen af initiativer, der kan forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge, og forebygge yderligere omsorgssvigt. Endvidere er det hensigten at resultaterne skal indgå i tilrettelæggelsen af en forebyggende indsats over for kriminalitet. Det er ligeledes intentionen, at undersøgelsen skal kunne bruges af såvel landspolitikere og kommunalpolitikere i den politiske og økonomiske prioritering vedrørende børn og unge. OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsesteamet består af projektleder Kirsten Ørgaard, der er psykolog og ansat som AC-konsulent ved Grønlands Arbejdsgiverforening, Jette Jensen, økonom og statistiker samt Nielsine Joelsen, studentermedhjælper. Kirsten Ørgaard har tilrettelagt undersøgelsen, gennemlæst politi- og døgnrapporter, og er ansvarlig for registreringen i det anvendte skema, den efterfølgende analyse og udarbejdelsen af denne rapport. Nielsine Joelsen, studentermedhjælper, har varetaget opgaven med at systematisere og indtaste data. Jette Jensen har medvirket i udarbejdelsen af det endelige registreringsskema, udviklet dataprogrammet, bearbejdet valideringen af data og medvirket i det endelige analysearbejde. Oprindeligt var det meningen, at undersøgelsen skulle tage afsæt i en gennemgang af døgn- og politirapporter i Nuuk for 2001, 2002 og Som undersøgelsen skred frem viste det sig imidlertid, at der i politiets døgnrapporter indgik flere børn og unge end først antaget. Derfor vil alene en gennemgang af døgnrapporterne i 2002 og 2003 danne grundlag for den nødvendige mængde data for undersøgelsens gennemførelse. Grunden til at der er valgt en 2-årig periode er, at et enkelt år kan være så specielt, at resultatet ikke viser det reelle billede, men over en 2-årig periode vil man have en bedre mulighed for at vurdere niveauet. Undersøgelsen registrerer faktuelle oplysninger vedrørende alle børn i alderen 0-17år, der indgår i politiets døgnrapporter. Når ordet børn anvendes dækker det over undersøgelsens målgruppe. De børn, der eventuelt er omsorgssvigtede, men ikke kommer i kontakt med politiet, indgår ikke i undersøgelsesresultatet. Undersøgelsen viser antallet af registreringer i politiets døgnrapporter, hvor børn indgår, samt hvor mange børn det drejer sig om, og hvor ofte der er tale om gengangere. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 7

9 Børnene er registreret i kategorierne ofre, gerningsmænd eller involverede i en hændelse. Undersøgelsen giver oplysninger om, hvor mange børn der bor i familier, hvor husspektakler og misbrug af rusmidler hører til dagligdagen, samt informationer om hvor mange børn der findes gående rundt på gaden uden at have noget sted at gå hen. Endvidere viser undersøgelsen antallet af børn, der udsættes for vold, seksuelt misbrug, voldtægt og andre forbrydelser, der er registreret hos politiet. Undersøgelsen viser også, hvor mange børn og unge der begår kriminalitet, deres alder og typen af kriminalitet. Ligeledes er der resultater, der viser, i hvilket omfang rusmidler indgår i episoderne og hvilke foranstaltninger, der er iværksat for barnet efter henvendelsen eller anmeldelsen til politiet. METODE Indsamling af data Der er indsamlet data fra politiets døgnrapporter i Nuuk for årene 2002 og Alle rapporter hvor børn i alderen 0-17 år enten er ofre, gerningsmænd eller involverede i en hændelse indgår i datamaterialet. Endvidere er der søgt indhentet oplysninger om børnenes familiemæssige baggrund ved at gennemgå relaterede politirapporter, men det har ikke været muligt at finde tilstrækkeligt med oplysninger på dette område til, at disse kan anvendes i denne rapport. I politiets arbejde er der primært fokus på facts vedrørende den konkrete sag og ikke så meget på børnenes familiebaggrund. Derfor bygger undersøgelsesresultatet udelukkende på oplysninger hentet i døgnrapporterne. Data i undersøgelsen er indhentet ved en manuel gennemgang af døgnrapporterne, og oplysningerne vedrørende børnene er registreret i et skema, der er udarbejdet ud fra en faglig vurdering og i samarbejde med politiet i Nuuk. (Bilag 1). En registrering i skemaet omfatter et barn, der af den ene eller anden årsag indgår i politiets døgnrapport. Hvis der eksempelvis er 3 drenge om at stjæle en bil, vil dette udløse 3 registreringer en for hver dreng. I datamaterialet er ikke medtaget anmeldelser, hvor der intet er galt, når politiet dukker op, da det ikke kan udelukkes, at der kan være tale om falske anmeldelser. Nedenfor findes en gennemgang af dele af skemaet (Bilag 1), hvor det er relevant med detaljerede oplysninger om dataindsamlingen. Barnet Barnet er registreret som offer, når barnet udsættes for gerninger og handlinger, som direkte vedrører og går ud over barnet. Barnet er registreret som gerningsmand, når barnet selv er aktiv i handlingen. Barnet registreres som involveret, når det er andre, der afstedkommer hændelsen, og barnet ikke direkte er indblandet i episoden, men overværer den der kan være tale om husspektakler, hvor forældrene skændes eller slås. Hvis det er barnet, der udløser konflikten eksempelvis en ung der går amok i hjemmet, så registreres den unge som gerningsmand til husspektakler. Hvis et barn er udsat for vold eller lignende, og barnet med det samme bliver kørt 8 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

10 til sygehuset og først afhøres næste dag, vil barnet kun blive registreret en gang for hændelsen, selv om barnet optræder to gange i døgnrapporterne. Børn, der er udeblevet fra hjemmet eller en døgninstitution, og forældrene eller personale fra døgninstitutionen ringer til politiet for at få hjælp til at finde barnet, registreres som gerningsmænd, da der er tale om en handling, begået af barnet. Betegnelsen, gruppe af børn anvendes, når der i døgnrapporterne kun er angivet børn og gruppe af børn uden cpr-numre, og de registreres kun på et skema. Det kan være børn, der leger på taget af et af byens højhuse eller springer fra isflage til isflage. Episoden I registreringen af de sociale sager har vi valgt at inddele disse i 2 kategorier, husspektakler og sociale sager. Årsagen til dette er et forsøg på at differentiere de sociale sager og derved synliggøre omfanget af husspektakler. Der er tale om en subjektiv vurdering i hvert enkelt tilfælde. Når der registreres husspektakler, er det typisk, når forældrene skændes eller slås. Registrering af en social sag kan eksempelvis være en enlig mor, der en sen aften, mens børnene sover, beruset ringer til politiet og beder om hjælp til at klare hverdagen. De børn, der indgår i enten husspektakler eller sociale sager, er fortrinsvis registreret som involverede i episoden. Der kan i nogle tilfælde være tale om grove sociale sager, som direkte vedrører og går ud over barnet i disse sager registreres barnet som offer. Det kan for eksempel være en 10-årig dreng, der efterlades alene hjemme i 3 dage, uden at vide hvor forældrene er henne, som kontakter politiet for at få hjælp. Børn, der truer med selvmord, registreres under selvmordsforsøg med bemærkningen om, at det er trusler. Børn, der bliver bestjålet, er registreret under andet, hvor årsagen nævnes, og de er også registreret i kriminalitet andre end barnet. Der er primært tale om tyveri af tøj, penge og mobiltelefoner. Rusmidler Alkohol og hash indblandet i sagen registreres kun, når det er noteret i døgnrapporten. Det har ikke været muligt at skelne mellem involvering af alkohol, hash eller en kombination. Derfor anvendes betegnelsen rusmidler. Involverede i episoden Hvis der i den konkrete episode ikke er registreret andre som involverede, er det fordi, der er tale om en episode, hvor kun barnet indgår. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 9

11 Kriminalitet Hvis der er begået indbrud og tyveri, er det registreret begge steder. Der kan også være tale om indbrud uden tyveri, eksempelvis hvis børn bryder ind i lystbåde, arbejdsskure eller firmalokaler for at få et sted at være uden at stjæle noget, og så sker registreringen kun i kategorien indbrud. Udeblivelser og ikke afhentet Ved udeblivelse fra hjemmet eller døgninstitutionen fremgår det ikke altid, om barnet er fundet, men det antages, at barnet er fundet, da anmeldelsen ikke er gentaget/opretholdt, og der ingen eftersøgning er indledt. Unge, der er indlagt eller tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, og som udebliver fra afdelingen, er registreret som udeblevet fra døgninstitution med en bemærkning om, at der er tale om sygehuset. Børn, der ikke er afhentet i daginstitution, er registreret som ofre, da der er tale om en hændelse, der er afstedkommet af forældrene og direkte berører barnet. Fundet på gaden Børn, fundet på gaden eller andre steder om natten, f.eks. ved Bowlinghallen eller grillbarer, registreres som ofre. Børn, som findes på gaden og bor på døgninstitution og køres hjem til døgninstitutionen, registreres som afleveret i hjemmet. Fysisk smerte Hvis det har været muligt at definere typen af den vold, barnet har været udsat for, så er dette registreret. Seksuelt misbrug I kategorien episoder er der en rubrik til registrering af seksuelt misbrug og en rubrik til registrering af voldtægt. I kategorien seksuelt misbrug er der også en rubrik til registrering af voldtægt. Når der i kategorien af episoder registreres voldtægt, er det en tilfældig og pludselig opstået handling et tilfældigt sted begået af en fremmed person. Når der i kategorien seksuelt misbrug registreres voldtægt, er der tale om, at nogen i barnets nære omgivelser og således et menneske, barnet har tillid til, ved hjælp af vold dyrker sex med barnet. Når der registreres seksuelt misbrug, og dette er sket ved samleje, har den voksne selvfølgelig overskredet barnets grænser, men der har ikke været anvendt vold. Det kan altid diskuteres, om voldtægt og seksuelt misbrug skal ses under et, eller der kan skelnes mellem kategorierne. I denne undersøgelse skelnes der mellem begreberne i et forsøg på at synliggøre den tilfældige og pludseligt opståede voldtægt eksempelvis sket på gaden en sen aften og det seksuelle misbrug, der foregår i barnets nære omgivelser. Registreringerne er sammenholdt for at undgå dobbeltregistreringer. 10 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

12 Ulykker Der har været forbavsende få ulykker, hvor børn indgår. Familierelationer Det har ikke været muligt at finde ret mange oplysninger om barnets familierelationer, hvorfor disse ikke indgår i undersøgelsens resultater. Hvem bor barnet sammen med Såfremt dette fremgår af døgnrapporten, er det registreret ellers ikke, og oplysningerne er for få til, at de kan anvendes i undersøgelsen. Bo-form Såfremt dette fremgår af døgnrapporten er det registreret ellers ikke. Et rækkehus er registreret som et hus. På grund af for få oplysninger indgår boform ikke i undersøgelsen. Foranstaltninger Barnet kan godt være registreret flere gange i denne rubrik. F.eks. kan barnet være henvist til de sociale myndigheder og også afleveret i hjemmet. Rubrikken roen genoprettet anvendes primært ved husspektakler. Såfremt det fremgår, hvad barnet eventuelt er tiltalt for og afgørelser ved domstolene, er dette registreret, men oplysningerne er får få til, at de indgår i undersøgelsesresultatet. Dataentering De udfyldte skemaer er sorteret efter cpr-nummer og anbragt i fødselsdatoorden i plastiklommer, der er placeret i A4- mapper af studentermedhjælperen. For hvert cpr-nummer er ARK 1 (Bilag 2) udfyldt med oplysninger om personnummer og løbenummer og placeret forrest i plastiklommen med skemaet. Løbenumre er tildelt fortløbende, fra 1 og opefter. Hvis det samme cpr-nummer optræder i andre skemaer, er skemaet påført det samme løbenummer og placeret i den samme plastlomme. Når skemaet er påført et løbenummer, er den del af skemaet, hvor cpr-nummeret er registreret, fraklippet og makuleret. Efterfølgende er skemaerne indtastet. Efter indtastning opbevares skemaerne i politiets arkiv. Skemaer uden cpr-numre indgår ikke i undersøgelsen. Datavalidering Spørgeskemaerne er kodet manuelt og derefter indtastet i statistikprogrammet SAS 8e for Windows. Herefter er datamaterialet valideret. Valideringen er sket ved gennemgang af alle værdier, der er faldet udenfor det forventede. Der er foretaget logisk kontrol på alle variabler, og alle variabler er gennemgået for Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? 11

13 manglende værdi for at se, om dette var indtastningsfejl, eller om der var en logisk grund til den manglende oplysning. Alle dobbeltindtastninger er bortsorteret. Alle statistiske analyser er ligeledes foretaget i SAS. Som udgangspunkt er tabellerne overvejende baseret på det samlede talmateriale, men i de specifikke analyser af ofre, gerningsmænd og involverede er materialet splittet op på de relevante grupper. Dette fremgår også af de enkelte tabeller. Ikke alle børn er registreret ved cpr-nummer i politiets døgnrapporter. Det drejer sig om 449 registreringer i 2002 og 389 registreringer i I langt de fleste tilfælde er moderens eller faderens cpr-nummer eller en adresse opgivet, altså oplysninger der gør det muligt at finde børnenes cpr-numre. Derfor blev Indenrigsministeriet i Danmark ansøgt om tilladelse til at indhente disse oplysninger i CPR-registret, og denne tilladelse blev givet. Efterfølgende gav Indenrigskontoret i Grønlands Hjemmestyre tilladelse til, at hjemmestyrets adgang til CPR-registret kunne benyttes med henblik på at finde de manglende cpr-numre. Dog er der nogle registreringer, hvor det ikke var muligt at finde barnets cpr-nummer, det drejer sig om 86 sager i 2002 og 53 sager i Disse registreringer er efterfølgende slettet af datasættet. 12 Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

14 RESUMÉ OG UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER KAPITEL 1 Kapitel 1 omfatter de generelle undersøgelsesresultater vedrørende de børn og unge, der indgår i politiets døgnrapporter i 2002 og Der redegøres for antallet af registreringer med børn, antallet af børn, hvor gamle de er, og i hvilke episoder de indgår. Derudover redegøres for hvor mange børn, der er ofre, gerningsmænd og involveret i en sag og hvor mange af disse børn, der er gengangere i politiets døgnrapporter. UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER: Antal børn Antallet af registreringer, hvori der indgår børn steg fra 1033 registreringer i 2002 til 1461 registreringer i 2003, hvilket svarer til en stigning på 41 %. I registreringerne vil nogle af børnene optræde flere gange. I 2002 indgik 601 børn i de 1033 registreringer, og i 2003 var der 726 børn, som indgik i de 1461 registreringer. Registreringerne i 2002 viser, at der i gennemsnit pr. døgn er 2-3 børn i politiets døgnrapporter, og i 2003 stiger antallet til 4 børn. Når man sammenholder antallet af børn, der indgår i undersøgelsen med antallet af børn i Nuuk, svarer det til, at 15 % af alle børn i Nuuk i 2002 var i berøring med politiet, stigende til 18 % i Offer gerningsmand involveret Det samlede antal registreringer inden for de 3 kategorier ofre, gerningsmænd og involverede viser, at der i 2002 var registreret 243 ofre stigende til 364 i I 2002 var der 478 og i gerningsmænd. I kategorien involverede var der i 2002 registreret 312, og tallet siger til 455 i (Tabel 2). Drenge er hyppigst gerningsmænd sammenlignet med kategorierne ofre og involverede, og i 2002 blev 361 drenge registreret som gerningsmænd. I 2003 voksede tallet til 456. I 2003 er for drengenes vedkommende 90 % af alle registrerede gerningsmænd mellem år (Tabel 3). I 2002 er der flest piger, der indgår i kategorien involverede, men i 2003 er der en næsten ligelig fordeling af piger i de 3 kategorier. For pigernes vedkommende er der indtil 10 års alderen flere ofre end gerningsmænd, men fra år er der flere gerningsmænd end ofre Både drenge og piger begynder at være gerningsmænd i en alder af 6-9 år. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? R E S U M É 13

15 Gengangere For stadigt flere og flere børn er der ikke tale om en enkeltstående og tilfældig kontakt med politiet, og i 2003 var 37 % af de børn, der var registreret i politiets døgnrapporter, gengangere. I 2002 var 179 børn registreret 2 eller flere gange hos politiet, og tallet for 2003 viser, at 270 børn var registreret 2 eller flere gange, hvilket er en stigning i antallet af gengangere på 51%. Når man sammenligner piger og drenge, er der flest drenge, der er gengangere i kategorien gerningsmænd. Hos pigerne findes de fleste gengangere i kategorierne ofre og involverede. Fra 2002 til 2003 er der 64 % flere gengangere af piger, der er ofre og 106 % flere gengangere af piger, i kategorien involverede. Der er færrest piger i kategorien gerningsmænd, men antallet stiger, da der fra 2002 til 2003 er 111 % flere piger, der gentagne gange er gerningsmænd Episoder Registreringerne inden for de 3 kategorier ofre, gerningsmænd og involverede, er også fordelt på episoder. (Tabel 2). I kategorien ofre blev børnene hyppigst afleveret til politiet (33 i 2002 og 87 i 2003), udsat for vold (25 børn i 2002 og 31 i 2003) eller seksuelt misbrugt i 2002 blev 23 børn seksuelt misbrugt, hvilket stiger til 47 i I 2002 var der i kategorien gerningsmænd 326 episoder med børn, der begik kriminalitet, og tallet stiger til 418 i I kategorien involverede var der i 2002 registreret 142 husspektakler, og i 2003 var antallet 145. I 2002 var der 79 øvrige sociale sager, hvilket i 2003 stiger til 115. KAPITEL 2 Kapitel 2 handler om specifikke undersøgelsesresultater for børn og unge i politiets døgnrapporter i 2002 og 2003 i kategorien gerningsmænd og ofre. I kategorien med gerningsmænd redegøres der for børnenes kriminalitet, type af kriminalitet og hvor mange børn, der begår kriminelle handlinger. For ofrene redegøres der specifikt for de 5 hyppigste episoder, som omfatter seksuelt misbrug, når børn afleveres til politiet, vold, sociale sager og selvmord. HOVEDKONKLUSIONER: Gerningsmænd og kriminalitet I 2002 var der registreret 326 kriminelle episoder, hvilket stiger til 418 episoder i R E S U M É Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

16 De hyppigste kriminelle handlinger er berigelseskriminalitet tilfælde i 2003 og 303 i Når piger er gerningsmænd, er der primært tale om butikstyverier, der i 2002 udgjorde 54 % og i % af pigernes kriminelle handlinger. Når drenge er gerningsmænd, er der fortrinsvis også tale om berigelseskriminalitet, der udover butikstyveri også omfatter indbrud, tyveri og brugstyveri. I 2003 udgør drengenes berigelseskriminalitet 46 % og i % af de kriminelle handlinger. (Tabel 6). Ofre Som ofre er det mest sandsynligt, at drenge bliver udsat for vold eller afleveres til politiet. For pigernes vedkommende er det som offer mest sandsynligt at have været udsat for seksuelt misbrug eller blive afleveret til politiet. Vold Vold er ikke den mest fremherskende kriminalitet blandt børn og unge i Nuuk, alligevel udsættes 24 børn for vold i 2002, og tallet for 2003 er 28. I 2003 er der over dobbelt så mange piger, der udsættes for vold som i 2002 (Fra 5 til 12 piger). (Tabel 7). Seksuelt misbrug I både 2002 og 2003 udsættes 67 børn for seksuelt misbrug, og 3 af børnene har været udsat for seksuelle overgreb mere end en gang. Der er en markant stigning i seksuelt misbrug af piger. Fra 2002 til 2003 er der næsten 3 gange så mange tilfælde inden for områderne berøring, blottelse og tilbud om at medvirke i seksuelle aktiviteter. For pigernes vedkommende udgør ofrene for seksuelt misbrug i 2003 over 20 % af det samlede antal registreringer af ofre, mens tallet er under fire procent blandt drengene. Der ses en tendens til, at det seksuelle misbrug ændres mod grovere overgreb, da der er en stigning i antallet af voldtægter af børn. Selvmord I 2002 begik 2 drenge selvmord i Nuuk, hvilket svarer til 33% af alle selvmord i Nuuk. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? R E S U M É 15

17 KAPITEL 3 Kapitel 3 indeholder øvrige relevante undersøgelsesresultater og redegør for problematikken, når rusmidler indgår i episoderne. Derudover ses der på hvilke foranstaltninger, der iværksættes for barnet efter kontakten med politiet, og hvor mange henvisninger der er til de offentlige myndigheder. Yderligere redegøres der for en model, der synliggør omfanget og graden af de omsorgssvigt, børnene udsættes for. HOVEDKONKLUSIONER: Rusmidler Både i 2002 og i 2003 indgår rusmidler i 25 % af alle de registrerede hændelser. Der er kun tale om de tilfælde, hvor det direkte står opført i døgnrapporten, at rusmidler indgår i hændelsen, og det kan derfor ikke udelukkes, at der i virkeligheden er tale om flere hændelser, hvor rusmidler indgår. De 3 hyppigste episoder, hvor rusmidler er indblandet, er, når børn afleveres til politiet, ved husspektakler og øvrige sociale sager. Færrest episoder med rusmidler indblandet ses inden for vold og seksuelt misbrug. I 2002 er 31 og i 2003 er 79 børn påvirket af rusmidler, når de kommer i kontakt med politiet. Foranstaltninger. I 2002 er der i gennemsnit næsten 1 henvisning om dagen fra politiet i Nuuk til socialforvaltningen i Nuup Kommunea, hvilket stiger til lidt over 1 henvisning om dagen i Det er flest gerningsmænd, der henvises til socialforvaltningen i Nuup Kommunea I 2002 er 220 forskellige børn henvist fra politiet i Nuuk til socialforvaltningen i Nuup Kommunea, og 52 af disse børn er henvist flere gange. I 2003 er 239 forskellige børn henvist, og ud af disse er 77 henvist flere gange. Graden af omsorgssvigt Velvidende at der er vanskeligt at definere omsorgssvigt, har vi alligevel vovet at udarbejde en model i et forsøg på at illustrere graden af omsorgssvigt, som børn i undersøgelsen udsættes for. Modellen er udarbejdet ud fra en faglig vurdering og med udgangspunkt i de børn, der indgår i undersøgelsen og årsagen til deres kontakt med politiet. Der er udelukkende tale om en subjektiv opgørelse, foretaget af forfatterne til denne undersøgelse, og resultaterne omfatter kun de børn, der indgår i undersøgelsen. 16 R E S U M É Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

18 Ud fra en faglig vurdering har vi anslået, at der er tale om groft omsorgssvigt hvis: Barnet har været udsat for seksuelt misbrug som oralsex, samleje eller voldtægt. Barnet optræder 5 eller flere gange i døgnrapporterne over de 2 år Barnet er smidt ud hjemmefra og under 10 år Fundet på gaden mere end 1 gang og er under 10 år. Ligeledes ud fra en faglig vurdering har vi anslået, at der er tale om omsorgssvigt hvis: Barnet optræder mellem 2 og 4 gange i døgnrapporterne Der er i alt registreret 1075 forskellige børn i disse 2 år. Ud af disse børn vurderes 137 som groft omsorgssvigtede og 317 som omsorgssvigtede. Dette giver en restgruppe på 621 børn. I gruppen af børn, der vurderes som groft omsorgssvigtede, er der ofte tale om børn, der som følge af traumer kan være så fysisk og psykisk skadede, at mange af børnene er behandlingskrævende. I gruppen af børn, der vurderes som omsorgssvigtede, kan der være tale om børn, der er sårbare og i risiko for at blive groft omsorgssvigtet. Det er børn, der med en social helhedsorienteret indsats målrettet børnenes familie og øvrige netværk på længere sigt, vil kunne opnå en forbedret udvikling. I restgruppen indgår de børn, som eksempelvis kun har været i berøring med politiet en gang, ikke har begået noget kriminelt eller er blevet bestjålet. Det kan ikke udelukkes, at der i restgruppen også findes omsorgssvigtede børn og unge, men de er blot ikke så synlige. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? R E S U M É 17

19 KAPITEL 1 - BARNET GENERELT Kapitel 1 redegør for de overordnede og generelle undersøgelsesresultater vedrørende børn og unge i politiets døgnrapporter. Resultaterne viser antallet af børn, deres køn, alder og fordelingen på kategorierne ofre, gerningsmænd og involverede. Desuden viser resultaterne antallet af registreringer, og hvilke episoder børnene indgår i, samt hvor mange der er gengangere. Denne tabel skal indgå og cirkel-illustrationen ændres se nedenfor Tabel 1. Antal børn og antal registreringer i 2002 og Antal registreringer Antal børn Antal børn registreret 1 gang Antal børn registreret 2 eller flere gange Tabel 1 vist som graf Antal børn Tabel 1 viser hvor mange registreringer af børn og unge i alderen 0-17 år, der indgår i politiets døgnrapporter fordelt på 2002 og En registrering er et barn, der af den ene eller anden årsag indgår i politiets døgnrapport. Hvis eksempelvis 4 drenge i fællesskab begår indbrud, vil dette udløse 4 registreringer en for hver dreng. Desuden viser tabellen antallet af børn, der indgår i registreringerne, og hvor mange børn der er registreret én gang, og hvor mange børn der er registreret flere gange. I 2002 er der i alt 1033 registreringer, hvor børn indgår i politiets døgnrapporter. Det konkrete antal børn, der er tale om, er 601, hvilket viser, at flere af børnene indgår i politiets døgnrapporter mere end en gang. Ud af de 601 børn er 422 registreret 1 gang, og 179 børn er registreret 2 eller flere gange. 18 B A R N E T G E N E R E LT Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor?

20 Tallene for 2003 viser, at der er en stigning i både antallet af registreringer til 1461 og i antallet af børn, der indgår i registreringerne til 726. Ud af de 726 børn er 456 registreret 1 gang og 270 børn er registreret 2 eller flere gange. Fra 2002 til 2003 er der således tale om en stigning i det samlede antal registreringer med børn i døgnrapporterne på 41 % og en stigning i antallet af børn på 20 %. Når man ser på det samlede antal børn i døgnrapporterne i forhold til antallet af børn i Nuuk, er 15% i 2002 og 18% i 2003 af alle børn i Nuuk i berøring med politiet enten som ofre, gerningsmænd eller involverede i en episode. (Kilde: Antallet af børn i Nuuk er hentet fra Grønlands Statistiks Databank). Der ses stort set børn i alle politiets døgnrapporter, og i 2002 indgår i gennemsnit pr. døgn 2-3 børn i rapporterne, og tallet for 2003 stiger til 4 børn. Episoder De børn og unge, der indgår i undersøgelsen, har medvirket i mange forskellige episoder, og tabel 2 viser, hvad det er for episoder, og hvorledes de fordeler sig på kategorierne ofre, gerningsmænd og involverede. I registreringen inden for kategorien Episoder er der skelnet mellem voldtægt og seksuelt misbrug, og årsagen til dette er der redegjort for i metodeafsnittet. Ligeledes er husspektakler adskilt fra de sociale sager, hvilket også fremgår af metodeafsnittet. Ofre gerningsmænd - involverede Tabel 2 viser blandt andet fordelingen mellem kategorierne ofre, gerningsmænd eller involverede. Ud af de 1033 registreringer i 2002 ses 243 ofre, 478 gerningsmænd og 312 involverede børn. I 2003 er der 1461 registreringer, der fordeler sig med 364 ofre, 642 gerningsmænd og 455 involverede børn. Fra 2002 til 2003 stiger antallet af registrerede ofre med knap 50 %, gerningsmænd med 34 % og de involverede med 46 %. Generelt er der flere drenge end piger i de tre kategorier. Blandt drenge ses en overvægt af gerningsmænd og involverede. Fra 2002 til 2003 ses Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? B A R N E T G E N E R E LT 19

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Børne- og Ungehuset. Mælkebøtten. Årsredegørelse 2007

Børne- og Ungehuset. Mælkebøtten. Årsredegørelse 2007 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten Årsredegørelse 2007 Mælkebøtten * Postboks 1335 * 3900 Nuuk * tlf +299 314114 * fax +299 314115 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten Årsredegørelse 2007 Indholdsfortegnelse Generelt

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 1.1 Karakteristisk af barnet eller den unge

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0 2 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro følg os på Twitter POLITIETS DØGNRAPPORT Uddrag af seneste døgns anmeldelser: Tirsdag den 22. oktober 2013 onsdag den 23. oktober 2013 Symbolforklaring til kortudsnittet på næste side: Brand Manddrab Vold

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Ankestyrelsen Data og Analyse Den 4. marts 2014 KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Kontakt: Jesper Nyholm, Statistiksektionen, jny@ast.dk, tlf. 61 89 75 07 1 af 12 1. Indledning I denne kravspecifikation

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere