Bilag 2 Pilotprojektbeskrivelser og erfaringer Uddrag fra slutrapporten Kommunale læringscentre slutrapport

Transkript

1 Bilag 2 Pilotprojektbeskrivelser og erfaringer Uddrag fra slutrapporten Kommunale læringscentre slutrapport Holbæk Holbæk kommune har indbyggere og dækker et areal på 578 km². Den langt største by er Holbæk med ca indbyggere, mens de følgende byer Jyderup, Tølløse og Svinninge til sammenligning ikke har over indbyggere. Holbæk kommune valgte indledningsvist målgruppen på sporet (se bilag 1 vedr. denne kategori) og ønskede at placere det kommunale læringscenter i kommunens egne bygninger i Seminarieparken. Ideen var at starte med de lavthængende frugter i forhold til at søsætte et mere omfattende projekt omkring Holbæk Akademi med en vision om en langt bredere uddannelsesvifte. I første omgang drejede det sig derfor om den gruppe af kommunomstuderende, der tidligere i kommunalt regi var blevet tilbudt holdundervisning, suppleret med professionsbachelorstuderende som eksempelvis lærere eller pædagoger, der kunne kobles på asynkrone uddannelsestilbud, og ansatte i kommunen, der havde udtrykt ønske om at tage kortere opkvalificeringsforløb. Uddannelsesviften kunne dermed i første omgang betegnes som snæver og behovet for læringsstøtte som lavt. Imidlertid pegede visse dele af brugergruppen på behovet for synkront koblet undervisning, da de var nervøse dels for egen motivation og dels for læringsudbyttet. Medarbejderne i projektet har primært haft fokus på kortlægning af potentielle brugere og på hvilke aktiviteter læringscentret skal kunne rumme. Der er derfor ikke en fysisk lokation eller et lokale stillet til rådighed, da denne kortlægningsfase har vist sig som et større arbejde end først forventet. Formålet har været mere præcist at kunne matche de behov den studentergruppe der satses på har til såvel geografisk placering, udstyr og støttestrukturer. I tråd med denne strategi er der blevet taget kontakt til de relevante uddannelsessteder og i forbindelse med professionsstuderende på UCSJ er der lavet et fokusgruppeinterview og en survey for de ca. 450 studerende, der bor i Holbæk og studerer på et af UCSJs campusser. Potentialer og udfordringer En væsentlig udfordring for Holbæk kommune har været samarbejdet med uddannelsesudbyderne. Kommunomidéen blev således skrottet da der med den lille holdstørrelse ikke var muligt at overbevise udbyderen om et synkront koblet samarbejde. Omvendt lovende ser det ud i forhold til studerende på UCSJ. Kommunens medarbejdere udtrykket selv overraskelse over det store antal af studerende, der vælger at blive boende i kommunen på trods af at de studerer eksempelvis i Roskilde. Den fortælling at alle der vil have en uddannelse flytter fra kommunen viser sig således ikke at holde stik. Et andet potentiale i forhold til et samarbejde med UCSJ er netværk og kompetencer. De første kontakter på strategisk niveau er etableret mellem Holbæk Kommune og UCSJ og UCSJ har allerede en række erfaringer med at distribuere uddannelse og undervisning gennem teknologiunderstøttede formater. I Holbæks projektgruppe er der ligeledes en faglig indsigt i lærerområdet, hvilket letter arbejdet med at tænke i innovative nye måder at tilrettelægge denne type uddannelse på. Holbæk påtænker på sigt derudover at involvere RUC og EASJ. En anden udfordring i projektet har været dets status af projekt. I medarbejdernes arbejdsporteføljer har projektet været prioriteret under dagligdags driftsopgaver ligesom en større organisationsændring i kommunen har fjernet fokus fra projektudviklingsopgaver. Et interessant aspekt i denne sammenhæng har været udfordringerne med at forklare læringscentret som koncept

2 til andre medarbejdere i kommunen. Et læringscenter fremstår som en abstrakt størrelse med mindre meget konkrete visualiseringer eller håndfaste tal kan fremvises. Dette understreger blot pointen om vigtigheden af at grundigt kortlægningsarbejde for eksempelvis tydeligt at kunne kommunikere formål og omfang af et kommunalt læringscenter. Erfaringer fra Holbæk Erfaringerne i Holbæk er i høj grad centreret om vanskelighederne ved at få et samarbejde med en uddannelsesinstitution op at stå i forbindelse med et kommunalt læringscenter og omvendt potentialerne i at være grundige i sit indledende kortlægningsarbejde. Incitamentet for udbyderne til at oprette særlige ordninger for en lille gruppe af studerende har vist sig i Holbæk ikke at være til stede. Dette peger på at i opstarten af kommunalt læringscenter er det vigtigt at kunne påvise en vis studentervolumen eller et vist fremtidigt uddannelsesbehov for ikke at løbe panden mod muren allerede i opstartsfasen, eller alternativt meget tidligt i forløbet at alliere sig med en interesseret uddannelsesinstitution. Det omfangsrige kortlægningsarbejde og den tidskrævende mæglerrolle med især uddannelsesinstitutioner viser, at læringscentre skal være del af en større strategisk satsning. I det afsluttende interview peger medarbejderne på hvor stor en forskel det ville gøre at have en person ansat udelukkende til at læringscentret. I samme strategiske tråd viser erfaringerne også, at det ikke nødvendigvis er farbart at gå efter hvad der umiddelbart ligner et lille hurtigt projekt som i tilfældet med kommunomerne. Det handler i højere grad om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af eksempelvis hvad der er de største arbejdspladser i kommunen, hvilke arbejdspladser har i nærmeste fremtid mange medarbejdere der går på pension, hvilke grupper af studerende rejser langt til uddannelse men bor stadig i kommunen, etc. Denne mapping funktion er kommunen startet med i forbindelse med en kortlægning af behovet for uddannede lærere til kommunens skoler et arbejde som der dog ikke er afsluttet ved udgangen af dette pilotprojekt Overordnet set peger erfaringerne fra Holbæk på et lovende potentiale for et kommunalt læringscenter. Dette vil dog kræve en strategisk kommunal beslutning om, at et læringscenter kan være en kommunal motor for udvikling i kommunen og en efterfølgende systematisk mæglerfunktion, som kan kortlægge behov for arbejdskraft og etablere samarbejdsaftaler med konkrete uddannelsesudbydere. Først derefter vil det være meningsfuldt at etablere et fysisk mødested. Det er her tvivlsomt om Seminarieparken er det rette sted, idet kommunens foreløbige brugerundersøgelser viser, at de studerende ønsker en placering centralt i byen. Endelig vil Holbæk i særlig grad have glæde af at implementere et kommunalt læringscenter med afsæt i de kvalitetskriterier for læringscentre, der er udviklet i Sverige, og som er beskrevet tidligere i denne rapport i afsnittet om de svenske læringscentre. Holbæk er i pilotprojektet stødt ind i en række organisatoriske udfordringer og peger i det afsluttende interview selv på nogle af de løsninger, som er beskrevet som indeks for kvalitet af de svenske læringscentre. Kalundborg Kalundborg kommune har indbyggere, og dækker et areal på 604 km². Kommune indeholder en række store virksomheder som for eksempel Novozymes, Novo Nordisk og Gyproc. Kommunen består af hovedbyen Kalundborg med indbyggere, en række småbyer med opland og to småøer. På den ene af disse øer Sejerø, besluttede kommunen sig for at ville oprette et læringscenter. Sejerø er 12,5 km² stor og har i dag 403 indbyggere. Kalundborg kommune har i udgangspunktet valgt målgruppen på sporet. ønskede at udvikle et study lab der kunne fungere som et åbent læringscenter, hvilket stemmer godt overens med at antallet af beboere er begrænset på øen. Målet var at sikre en vis volumen på deltagelsen. Læringscentret på Sejerø sigtede oprindeligt mod at tage en nedlagt købmandsforretning i brug og indrette et læringscenter der, men valgte på grund af bedre internetforbindelse og for at kunne

3 tilbyde teknisk udstyr at flytte læringscentret til øens skole. Der skal være åbent hele døgnet og der skal være adgang for dem der er tilmeldt, alle der benytter centret skal først have været i kontakt med den daglige leder af stedet. Som udgangspunkt skal deltagerne selv medbringe deres tekniske udstyr, men på skolen forefindes computere og udstyr til synkron online undervisning. Der skal være en lønnet daglig leder og desuden skal stedet bemandes af frivillige mentorer. Der er især behov for uddannelsen indenfor for klasse, HF, dansk som andetsprog, matematik og ordblindekursus og enkelte kunne godt bruge en mellemlang uddannelse. Kontakten med borgerne er etableret gennem beboerforeningen og øens Facebookside. Der mødte 18 interesserede beboere op til det orienterende møde om læringscenter på Sejerø (ud af 403 beboere), og den på øen bosatte lokalpolitiker og beboerforeningen støtter op om projektet. En af de største udfordringer for et læringscenter på Sejerø er at der skal udbydes relativt mange forskellige uddannelser til en lille gruppe af borgere. Potentialer og udfordringer Læringscentret på Sejerø er ejet af Kalundborg Kommune. Der er tænkt én ansat af kommunen, men ellers skal støtten komme lokalt fra øen. Skolen (hvor læringscentret skal placeres) er i forvejen mødested for en del aktiviteter på øen. Da der er en begrænset mængde bosatte på øen med et højt uddannelsesniveau, vil man også engagere sommerhus gæsterne så man kan trække på deres kompetencer inden for uddannelse. Udbuddet af uddannelser skal tage udgangspunkt i det behov de enkelte beboer har, og i mindre grad udbud af uddannelser hvor flere i fællesskab kunne tage den samme uddannelse. På Sejerø er der behov for uddannelse og videreuddannelse, beboerforeningen og workshop grupperne oplister selv at der er behov for: elektrikere, uddannet personale til plejehjemmet, pædagoguddannelse, videre uddannelse af skolens lærere, og at flere får afsluttet 9. klasse eller HF, så de kan komme videre i uddannelsessystemet. Læringscenteret på Sejerø er tænkt som en mægler mellem øens behov for arbejdskraft, den enkelte borger og uddannelsesinstitutionerne. En del af mæglerfunktionen bliver også at have øje for fremtidige jobs, og hvordan der kan fastholdes og udvikles job på øen, da øen har nedgang i befolkningstallet og stigende gennemsnitsalder blandt befolkningen. På øen er brug for lokal udvikling, man ønsker flere børnefamilier på øen, og at dem der allerede er bosat bliver på øen. Dette kræver at der er arbejde på øen, og at det er muligt at tage uddannelse og efteruddannelse mens man er bosat der. Læringscentret skal derfor være motor for udvikling på øen. Et læringscenter på Sejerø vil være en meget lille enhed, derfor er der særlig opmærksom på hvordan der vedvarende kan sikres kontinuitet, således at driften ikke udelukkende afhænger af en til to personer. Læringscentret på Sejerø skal kunne samarbejde og nyudvikle sammen med både uddannelserne og erhvervslivet. Som et mindre sted der skal udbyde mange forskellige typer uddannelse vil dette kræve mange ressourcer. Det vil derfor være oplagt at skabe et netværk, der samlet kan kontakte uddannelsesstederne. Eksempelvis har de danske småøerne en sammenslutning som arbejder for at der stadig skal være mennesker fastboende på de danske småøer, det kan være en mulighed at sammenslutningen samlet arbejder med hvordan der kan opbygges og udbydes læringscentre på de danske småøer, og at der nedsættes en gruppe der samarbejder med uddannelsesudbyderne. Kontakten til erhvervslivet er mere overskueligt at udbygge og vedligeholde fra det enkelte læringscenter, men også her vil det være hensigtsmæssigt at kunne spare med et netværk, om nye idéer og kommende muligheder for jobs på småøerne. Pilotprojektet i Kalundborg har genereret vigtig viden om de potentialer og udfordringer, der er ved den type læringscentre, som fysisk forankres i et lokalområde med et mindre beboerpotentiale. Behovet for kritisk masse på brugersiden kan ikke indløses af et enkelt lokalområde, men kan kun indfries gennem partnerskabsløsninger og teknologier, hvor flere mindre lokalsamfund slår sig sammen. Dette har ikke været muligt at etablere i den korte periode som pilotprojektet har haft.

4 Et læringscenter i Kalundborg Kommune kan imidlertid også realiseres inden for områder, hvor en kritisk brugermasse allerede er til stede nemlig i selve Kalundborg by. Her vil det være oplagt at etablere et læringscenter, som kan mægle mellem a) virksomheders behov for f.eks. ingeniører eller kommunens behov for f.eks. uddannede skolelærere og b) flere forskellige uddannelsesaktører på Sjælland. En systematisk mapping af behovet for kvalificeret arbejdskraft og en efterfølgende strategisk beslutning om etablering af et fysisk læringscenter i byen vil i det lys kunne være en strategisk motor for vækst og udvikling i Kalundborg kommune. Odsherred Odsherred kommune har indbyggere og dækker et areal på 356 km². Kommunen er landets største fritidshuskommune og rummer betydelige virksomheder som Lundbeck, NKT Cables og Stelton. Den største by er Nykøbing Sjælland med indbyggere. Odsherred kommune har valgt målgruppen på sporet (ressourcestærke personer, som primært har geografiske udfordringer). Projektgruppens begrundelse for dette valg er, at denne målgruppe ikke kræver yderligere indsats for at blive uddannelsesparate. Kommunen ønsker at tilknytte HFuddannelse og professionsuddannelser (de, der udbydes i UCSJ) til det første læringscenter, da disse ikke findes udbudt i kommunen. Læringscenteret er pt. kun et tilbud til disse grupper. Der ønskes også kontakt til VUC Holbæk med henblik på et samarbejde. I Odsherred er der etableret et læringscenter i et pakhus i forbindelse med Asnæs bibliotek. Oprindeligt var tanken, at læringscentret kunne placeres i Pakhuset, der er en bygning nær Nykøbing Bibliotek. Læringscentret åbnede 1. oktober Det består af et stort lokale med samme åbningstider som biblioteket (1021). I centret er der mulighed for at booke støttepersonen fra kl Kommunen finansierer de timer, som støttepersonen bruger. Støttepersonen beskriver sig selv som en blæksprutter, der vejleder i studieteknik (som et eksempel nævnes vejledning i PowerPoint). Dette svarer nogenlunde til den oprindelige plan, der specificerede en medarbejder til at administrere og facilitere stedet (7 timer ugentligt) og mulighed for at få hjælp på stedet angående studievejledning og studiemetoder som eksempelvis hjælp til udarbejdelse af problemformuleringer og lignende. Der lå en ambition om at etablere en hotline, der kunne ringes/skrives til ved tekniske problemer. Det var desuden tanken at forsøge at engage et korps af mentorer (pensionister) til at give studiehjælp. Der er ikke umiddelbart teknisk udstyr til rådighed i centret, men der er gjort bredbånd tilgængelig. På den lange bane ville man forsøge at finde sponsorer til udstyr. Planen var at give mulighed for at låne computere udover adgang til internettet. Læringscentret har ikke kontakt til uddannelsesinstitutioner. Det var tanken at tage kontakt til VUC Holbæk og også at finde frem til nogle e-vejledningstilbud. Man ville desuden søge om sponsormidler hos IBM og Egmont, særligt med henblik på at kunne tilbyde forskellige typer af synkron online undervisning. Tilknytningen af en medarbejder fra kommunen har muliggjort en del PR arbejde omkring initiativet. Der er oprettet en Facebookgruppe med 24 medlemmer, som bruges til PR for SL, forsøg på opbygning af et SL community, bookning af SL faciliteter og kontakt til støttepersonen Der blev afholdt en åbningsreception i oktober med efterfølgende TV spot og interview med støttepersonen på P4. Ligesom der er blevet udarbejdet en folder for stedet.

5 Potentialer og udfordringer Læringscentret er ikke knyttet til specifikke uddannelser og samarbejder ikke med uddannelsesinstitutioner i regionen, hvilket gør det svært at tiltrække studerende. Læringscentret åbnede i oktober og kunne derfor ikke naturligt koble sig på studiestart. Der skal bruges megen tid og energi på PR for læringscentret, så målgruppen bliver opmærksomme på at det findes. Kommunen har ikke adgang til studiedata, som siger noget om hvor mange/hvem af kommunens borgere, der matcher læringscentrets målgruppe (online studerende på mellemlange/lange videregående uddannelser, som er i starten af deres uddannelse og har brug for støtte for at gennemføre studiet). Kommunen har derfor svært ved at identificere og komme i kontakt med målgruppen. De studerende, som pt. bruger læringscentret, er ældre studerende, som er langt i deres studie og vil gennemføre også foruden læringscentret. Når projektperioden udløber vil læringscentret ophøre, og de fysiske faciliteter vil blive brugt til det, de blev brugt til før, nemlig som bibliotekets studierum/stillerum uden en tilkoblet støtteperson. På baggrund af ovenstående erfaringer kan man imidlertid ikke konkludere, at der ikke er potentiale i et læringscenter i Odsherred Kommune. Ønsker kommunen at fortsætte projektet anbefales det på samme måde som til de to andre pilotkommuner at starte med at mappe behovet for uddannet arbejdskraft i kommunen og efterfølgende at anvende denne kortlægning i en systematisk mæglerfunktion mellem kommunens borgere de kommunale virksomheder og så relevante uddannelser i Region Sjælland. Hele rapporten kan læses her: