Omstilling til en ny skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omstilling til en ny skole"

Transkript

1 Omstilling til en ny skole En ny folkeskole

2 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling. En udvikling, der skal resultere i, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er et omfattende krav, der stilles til folkeskolen. Og det betyder, at skolen ikke blot skal levere mere af det samme, skoledagen skal nytænkes, så den motiverer alle elever optimalt. Alle har et ansvar for, at omstillingen lykkes, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Kommunalbestyrelsen, forvaltningen og skolelederne spiller en helt afgørende rolle i omstillingen. Dette papir retter sig derfor i særlig grad mod disse tre aktører. KL har i august 2013 udsendt publikationen En ny folkeskole. Dette papir folder processen ud frem mod en ny folkeskole. Det er et inspirationspapir, der giver eksempler på brud i den traditionelle skole. Papiret er ét blandt flere inspirationsmaterialer, som KL udgiver som led i arbejdet med omstillingen af skolen. Papiret er som nævnt tænkt som et inspirationsmateriale, som kommunerne kan anvende i deres egen proces. Oplægget er udarbejdet på baggrund af indspark og drøftelser i flere af de kommunale arbejdsgrupper, som KL har nedsat i forbindelse med folkeskolereformen. En reform er en større planlagt ændring på et udvalgt område, og af reformvedtagelser følger altid et implementerings- og udviklingsarbejde. Folkeskolereformen er en reform, der lægger op til betydelige ændringer for, hvordan folkeskolen skal løse sin opgave. Formålet med reformen af folkeskolen er, at eleverne skal lære mere, end de gør i dag, og både elever og medarbejdere skal trives. Alle elever skal lære så meget, de kan. Det er også en intention bag reformen, at fokus flytter sig væk fra processer og tidslogikker hen mod elevernes læring. Sagt på en forenklet måde: Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Vedtagelsen af loven om lærernes arbejdstid kan også betragtes som en reform. Det er en radikal ændring, der skaber muligheder for en helt anderledes anvendelse af lærernes arbejdstid og dermed for, hvordan opgaver prioriteres, og arbejdet tilrettelægges. Folkeskolereformen og ændringen af lærernes arbejdstidsregler giver tilsammen en enestående mulighed for, at kommunerne kan udvikle deres folkeskoler. Hvis det skal lykkes, skal alle deltage i arbejdet om folkeskolen. Det må ikke overlades til den enkelte skole alene at realisere reformerne. Erfaringer fra tidligere folkeskolereformer har vist, at bæredygtige forandringer skabes, når der er en samlet og målrettet kommunal indsats. Men de har også vist, at det for ofte kun bliver mindre justeringer af det eksisterende, hvis skolerne lades alene med omstillingsopgaven. En reform betyder omfattende ændringer, så derfor skal kommunalbestyrelse, forvaltning, skolevæsenets ledelse, medarbejdere og skolebestyrelsen ind i reformarbejdet fra første færd, så der lægges nogle stier, der sikrer reelle ændringer.

3 Omstilling til en ny skole 3 Reformer giver mulighed for at skabe brud i den stærkt traditionsbundne folkeskole. Når man skal lave grundlæggende forandringer, skal man turde leve med en grad af usikkerhed i omstillingen. Usikkerhed kan være konstruktiv, når målene er klare, og der er en gensidig tillid. Det er på den grund, man skaber en ny skole baseret på en ny form for sikkerhed. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den lokale folkeskole, så forandringsprocessen må nødvendigvis starte her. Det er nødvendigt, at processen starter nu. Det er begyndelsen til en kulturforandring i folkeskolen. Det vil være en proces, der skal næres og støttes de kommende år. 1. Kommunalbestyrelsens fokus i reformprocessen Aftaleparterne bag folkeskolereformen fremhæver, at Danmark har en god folkeskole, men den skal videreudvikles, så den kan blive endnu bedre. Den danske folkeskole står over for store udfordringer, og parterne fremhæver især, at det faglige niveau især i læsning og matematik ikke er tilstrækkeligt højt. Samtidig udvikler folkeskolen ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers læringspotentiale. Som noget nyt sætter folkeskolereformen tydelige mål: Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, den negative sociale arv skal brydes, eleverne skal trives, og skolen skal respekteres og mødes med tillid. Kommunalbestyrelsen har prioriteret mål i den lokale folkeskole, som den er glad for. Det kan være noget, man selv har været med til at skabe og anser som særlig værdifuldt. Det kan være en god ide at forholde sig til, hvad der er værd at bevare. Men det skal ske på en måde, så det ikke begrænser reformernes formål og intentioner. Der skal ske væsentlige brud med den nuværende folkeskole, hvis reformen skal have tydelig effekt.

4 4 Omstilling til en ny skole 2. Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive fagligt dygtigere, og elevernes trivsel skal øges. De skal blive bedre til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it, samtidig med, at de lærer at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge har brug for i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv samt som borgere i et demokratisk samfund. 3. Flere undervisningstimer og en anden skoledag Folkeskolereformen betyder, at eleverne får flere undervisningstimer. Men flere timer er i sig selv ikke nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Man kan ikke løse folkeskolens udfordringer med mere af det samme. Hvis elever, der i dag har svært ved at indfri skolens faglige krav, skal lykkes bedre i fremtiden, skal de møde en anden skoledag. Det skal være en skoledag, som er længere, så alle elever har mere tid til at opleve, handle og forstå. Det skal være en skoledag, som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af en varieret undervisning. Skolen skal i tanke og handling modsvare elevgruppernes forskelligheder, så alle børn motiveres og bliver dygtigere. 4. Evaluering og dokumentation af læringseffekten Fokus er gået fra undervisning til læring. I den pædagogiske verden er det et skifte fra input til outcome. Undervisning er (forenklet sagt) input og hører styringsmæssigt sammen med timetildelinger, elevtal, antal fag på forskellige klassetrin osv. Læring er outcome. Det handler om resultatet af undervisningen. Hvilket udbytte har eleven af skoledagen, hvad har eleven lært? Det er ikke så svært at måle på input, som har en stærk kvantitiv dimension. Det er langt mere komplekst at måle på outcome, som er kvalitativ og præget af vurderinger. Der ligger derfor en stor udfordring for kommuner og skoler i at kunne dokumentere elevernes læring og progression. Men udfordringen bliver endnu større, når man samtidig skal afdække sammenhængen mellem elevenes resultater og den måde, skolerne organiserer skoledagen på. Svaret finder man ikke kun gennem test og afgangsprøver. På kommuneniveau er udfordringen at kunne afdække sammenhængen mellem skolens resultater og de parametre, som kommunen har lagt til grund for sin styring af skoleområdet. Det er grundlaget for kommunalbestyrelsens tilsynsopgave. Hvilke test og evalueringsformer er nyttige? Hvilke data har kommunalbestyrelsen brug for for at få viden om og kunne følge op i forhold til elevernes faglige niveau, fremskridt og trivsel? Hvordan påviser forvaltningen sammenhæng mellem ressourcetildelinger, medarbejdernes kompetenceudvikling, mål for ledelse og elevernes faglige og trivselsmæssige resultater? Både på skole- og kommuneniveau er det nødvendigt at arbejde digitalt med læringsmål, elevplaner og kvalitetsrapporter. 5. Skolepolitiske mål Folkeskolereformen sætter nogle rammer, som skal sikre et fælles grundlag for alle landets skoler. Der er en strukturel ramme, men inden for denne ramme er der betydelige muligheder. Disse muligheder bør kommunalbestyrelsen forholde sig til og tage afsæt i med formuleringen af lokale skolepolitiske mål. Da sådanne mål er forpligtende for alt videre arbejde i skolevæsenet, er involvering og dialog med og mellem aktørerne i den lokale folkeskole af stor betydning. Hvis målene forankres hos ledere og de fagprofessionelle medarbejdere, vil disse mål i højere grad efterleves, end hvis det bliver en ren top down proces, hvor målarbejdet alene foregår i kommunalbestyrelse og direktion.

5 Omstilling til en ny skole 5 Når man inddrager skoleledere og medarbejdere i billedskabelsen af den nye skole, giver det større sammenhængskraft. Men i sidste ende er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter målene, og disse skal klart afspejle, hvad man politisk vil med den lokale folkeskole inden for de rammer, loven afsætter. 6. Tre klare mål for folkeskolens udvikling Aftalen om folkeskolereformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Udover arbejdet med de lokale skolepolitiske mål bør kommunalbestyrelsen tage ansvaret for at konkretisere de tre nationale mål og for, hvad disse vil betyde i kommunen. Når der fx er fastsat et nationalt mål om, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, forhindrer det ikke kommunalbestyrelsen i at sætte overliggeren højere, hvis elevforudsætninger i kommunen berettiger til dette. Også i denne sammenhæng skal man politisk være opmærksom på, at det ikke bliver som vi plejer plus 5%. I arbejdet med lokale, konkrete mål skal der vises veje til at nå disse på nye måder. Det giver fx ingen mening i sig selv at bruge mere tid til elevsamtaler, hvis der ikke er et klart mål hermed. 7. Ressourcestyring og procesmæssige mål I den traditionelle styring af skolen har hovedfokus været på input/output og i mindre grad på outcome. Sagt på mere jævnt dansk betyder det, at man har stillet en økonomi og nogle timerressourcer til rådighed for skolerne og holdt øje med, om eleverne nu også fik de undervisningstimer, lejrskoler mm., som var forudsætningen for skolens ressourcetildeling. Man har i mindre grad været opmærksom på, hvad der var effekten altså outcome af de mange anstrengelser og ressourcer. Lærte eleverne det, de skulle? Målene skal fokusere de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål, og der skal følges op på, i hvilken grad de nås. Men i en omstilling kan det være nødvendigt at sætte procesmæssige mål som stilladser for omstillingsarbejdet. Dette fokusskift har også betydning for styringen af skolevæsenet. Det bliver ikke alene et spørgsmål om budgetoverholdelse, indfrielse af lovgivningen og kommunalt fastsatte rammer. Der skal fokus på, om lovens mål indfris. Det er heri, det største brud ligger, og nok også her den sværeste opgave ligger. For det er alt andet lige nemmere at tælle timer end at måle effekten af elevernes læring. Når tidsstyringslogikken skal afløses af effektstyringslogik, udfordrer det ideen om et bestemt serviceniveau målt i timer. Kommunalbestyrelsen bør drøfte og tage stilling til, hvor stor frihed skolerne bør have i deres bestræbelser på af indfri målene. Kommunalbestyrelsen bør også drøfte og tage stilling til de ressourcemæssige fordelingskriterier. Skal elevtal, antal klasser og andre nemt målelige forhold være afgørende for ressourcefordelingen skolerne imellem, eller skal det ske ud fra læringsmæssige kriterier? Hvilke konsekvenser kan fx god henholdsvis dårlig målopfyldelse få for ressourcetildelingen til de pågældende skoler?

6 6 Omstilling til en ny skole Uanset hvordan man fordeler ressourcerne, og uanset hvilket styringskoncept man vælger for sit skolevæsen, skal man politisk sikre sig, at den overordnede styring skaber et ejerskab i skolerne til projektet. Hvis skolen skal styre sig selv i forhold til de mange mål, skal skolen have noget at styre med. Det vil være en afvejning af en række dilemmaer mellem centralisering og decentralisering, mellem brud og tradition og mellem fælleskabet og det individuelle. Men det afgørende er, at styringsredskaber, økonomiske prioriteringer og skolevæsenets strukturelle forhold er tilrettelagt, så det tilsammen fremmer alle børns læring bedst muligt. 8. Det kommunale tilsyn med den lokale folkeskole Når styringen fremover skal fokusere på læringsmål, skal det politiske tilsyn også ske på baggrund af dette. Det politiske tilsyn skal derfor i mindre grad fokusere på tal og timetildelinger. Der skal i højere grad føres tilsyn med elevernes læring. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan tilsynet skal gennemføres. Lovgivningen om kvalitetsrapporten bliver ændret. Den skal både være det faste og væsentligste feedbacksystem, og den skal samtidig give mulighed for et reelt tilsyn med indfrielsen af lovens mål og de kommunalpolitiske mål. Kommunalbestyrelsen bør også overveje, om dens behandling af kvalitetsrapporten kan ske på en anden måde og i tættere dialog med de involverede parter. I den sammenhæng skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at tilsynsopgaven ikke kommer til at generere yderlige bureaukrati, men snarere at man gennem regelforenklinger sikrer en afbureaukratisering. I aftalen om reformen fremhæves det, at folkeskolen i højere grad skal styres efter få klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Fx er der forenklinger i reglerne om styring af timetal, fælles ledelse, skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Skolebiblioteksfunktionen trænger stadig til fornyelse. 9. Ledelsesopgaven Kommunalbestyrelser, forvaltninger og skoleledere skal være meget opmærksomme på skolelederens fremtidige rolle. De vilkår, skolederen skal lede under, vil være meget forandrede. Når skolelederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle knager at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt højere grad træffe individuelle beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. Derfor skal lederne have og føle den nødvendige opbakning fra det politiske niveau. Rammevilkår og styringsprincipper skal være helt klare. Skoleledelsen vil være den væsentligste garant for en vellykket reformproces på den enkelte skole, men skoleledelsen kan også være årsag til, at forandringen udebliver. Der påhviler derfor skoleledelserne et stort ansvar. Kommunalbestyrelsen, forvaltningen og skolens ledelse bør være i løbende dialog om skolernes udvikling. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at dette sker. 10. Kompetenceudvikling Når kommunen skal arbejde med at konkretisere nationale og lokale skolepolitiske mål, vil det afdække et behov for kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Til dette formål har regeringen afsat en mia. kr. til lærere og pædagogers kompetenceudvikling i perioden samt 60 mio. kr. til ledernes kompetenceudvikling i perioden Der bør derfor overvejes en lokal kompetenceudviklingsstrategi, som både tager højde for det fælles udviklingsbehov, og for at kommunens skoler kan være forskellige steder fagligt og udviklingsmæssigt.

7 Omstilling til en ny skole 7 Det er i den sammenhæng væsentligt, at inklusion med dens krav om undervisningsdifferentiering er en del af den nye skoles kontekst, og at man i øvrigt er opmærksom på, at kompetenceudviklingen hele tiden retter sig mod praksis. 11. Ansvarsfordelingen Som skrevet ovenfor vil en vellykket reform fordre, at alle aktører i og omkring den lokale folkeskole tager aktivt del. Dialog og beslutninger på alle niveauer i kommunens skolevæsen er en forudsætning for, at alle elever bliver dygtigere. Nedenfor følger eksempler på dialog- og beslutningstemaer i tre niveauer i den lokale folkeskole: Kommunalbestyrelsen, skolens ledelse og skolens fagprofessionelle medarbejdere. Der er andre aktører, og grænsen mellem de tre niveauer kan diskuteres, men for overskuelighedens skyld er opdelingen sket på denne måde: Kommunalbestyrelsen og forvaltningen Kommunalbestyrelsen skal koble skolepolitikken til kommunens samlede børne- og ungepolitik og kommunens øvrige politikker på børne- og ungeområdet, fx sundhedsog fritidsområdet Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan skolevæsenet skal udvikle sig fremover, herunder beslutte mål og rammer for skolens kerneopgave, og at alle elever skal lære så meget, de kan Kommunalbestyrelsen skal give den nuværende skolepolitik et grundigt eftersyn, så politikken udtrykker tydelige forventninger og krav om, at elevernes læring skal stå i centrum, og at skolerne skal arbejde med læringsmål for elevernes faglige progression Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kommunale mål for forældresamarbejdet, skolebestyrelsen, den åbne skole, elevernes trivsel, om ungdomsuddannelserne (95% målsætningen) mv. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal laves en baseline på konkrete områder Kommunalbestyrelsen skal sætte et arbejde i gang om, hvordan skoledagen konkret kan se ud, for at eleverne kan lære optimalt, og deres trivsel kan øges. Billedet af den nye skoledag baseres på viden om, hvad der skal til, for at eleverne bliver motiverede og lærer mere Kommunalbestyrelsen skal sikre, at skolereformens overordnede mål bliver operationelle, og at man kan følge op på elevernes faglige resultater og trivsel Kommunalbestyrelsen bør drøfte, hvordan kvalitetsrapporten effektivt kan bruges som redskab til skolernes dokumentation af skolens resultater, herunder elevernes faglige resultater og trivsel

8 8 Omstilling til en ny skole Skolens ledelse En ændring af folkeskolen kræver et brud med mange af de måder, der drives skole på i dag. Det største nybrud er nok ændringen af fokus på læring frem for undervisning. Det er vigtigt, at skolens ledelse stiller sig i spidsen for denne ændring i en dialog og i et samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og forældre Skolens ledelse skal udmønte kommunalbestyrelsens skolepolitiske beslutninger og i dialog med medarbejderne drøfte indsatser for at nå målene Elevernes læring skal være det centrale for de ledelsesmæssige dispositioner. Skolens ledelse skal derfor udøve faglig ledelse med fokus på mål og målopfyldelse. Det betyder, at ledelsen i dialog med lærerne og andre fagprofessionelle medarbejdere skal følge op på mål og dokumentation for elevernes faglige resultater, fremskridt, indsats og trivsel Skoleledelsen skal kunne skabe tryghed i de utrygge faser, hvor nye rutiner bliver indført når man skal lære af fremtiden, mens den opstår. Skoleledelsen skal i samarbejde med medarbejderne skabe en kultur, hvor både elever og lærere producerer ny viden. Medarbejdere skal fx opleve, at det er anerkendelsesværdigt og kulturelt meningsfuldt at introducere ny viden i den daglige praksis, og at ny viden kan hjælpe dem i deres arbejde med at skabe de bedst mulige forudsætninger for elevernes læring og udvikling, så alle elever lærer mest muligt Skolens ledelse skal være ambitiøs på skolens vegne. Skolens ledelse bør både vise de fagprofessionelle medarbejdere tillid, have høje forventninger til dem og give dem rammer for at samarbejde. (Jf. reformens tredje mål om, at tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis ) KL november Produktion: Kommuneforlaget A/S. Foto: Rie Neuchs. Produktionsnr Skolens fagprofessionelle personale I det pædagogiske arbejde på skolen bør man drøfte viden fra forskning om, hvordan alle elever lærer så meget, som de kan Lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle medarbejdere omkring eleverne skal have fokus på læreprocesser og på elevernes faglige resultater og trivsel. De skal blandt andet sætte kortsigtede mål, som skal være med til at støtte paradigmeskiftet fra læreren og undervisningen i centrum til eleven og læringen i centrum. Der skal være et konstant fokus på elevernes udbytte af undervisningen Lærerne skal gennemføre hyppige samtaler med eleverne om deres faglige fremskridt og indsats I skolen bør man drøfte, hvordan elever kan udfordre hinanden, give hinanden feedback og evaluere hinandens produkter Skolen kan inkludere eleverne i effektmålingen. De fagprofessionelle medarbejdere og eleverne kan drøfte, hvad der er vigtigt i undervisning og læring I skolen skal man drøfte, hvordan man kan udvikle det pædagogiske teams metodefællesskab, hvordan teamet kan samarbejde om at forberede undervisningsforløb og følge op på disse I skolen bør man drøfte, hvordan undervisningen baseres på et bevidst pædagogisk og didaktisk valg, hvordan man arbejder styrke- og potentialebaseret i undervisning og læring, og hvordan eleverne kan medvirke i udarbejdelsen af egen elevplan med mål, resultater og opfølgning

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Forslag fra arbejdsgruppe 4: Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere