Omstilling til en ny skole
|
|
- Alma Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Omstilling til en ny skole En ny folkeskole
2 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling. En udvikling, der skal resultere i, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er et omfattende krav, der stilles til folkeskolen. Og det betyder, at skolen ikke blot skal levere mere af det samme, skoledagen skal nytænkes, så den motiverer alle elever optimalt. Alle har et ansvar for, at omstillingen lykkes, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Kommunalbestyrelsen, forvaltningen og skolelederne spiller en helt afgørende rolle i omstillingen. Dette papir retter sig derfor i særlig grad mod disse tre aktører. KL har i august 2013 udsendt publikationen En ny folkeskole. Dette papir folder processen ud frem mod en ny folkeskole. Det er et inspirationspapir, der giver eksempler på brud i den traditionelle skole. Papiret er ét blandt flere inspirationsmaterialer, som KL udgiver som led i arbejdet med omstillingen af skolen. Papiret er som nævnt tænkt som et inspirationsmateriale, som kommunerne kan anvende i deres egen proces. Oplægget er udarbejdet på baggrund af indspark og drøftelser i flere af de kommunale arbejdsgrupper, som KL har nedsat i forbindelse med folkeskolereformen. En reform er en større planlagt ændring på et udvalgt område, og af reformvedtagelser følger altid et implementerings- og udviklingsarbejde. Folkeskolereformen er en reform, der lægger op til betydelige ændringer for, hvordan folkeskolen skal løse sin opgave. Formålet med reformen af folkeskolen er, at eleverne skal lære mere, end de gør i dag, og både elever og medarbejdere skal trives. Alle elever skal lære så meget, de kan. Det er også en intention bag reformen, at fokus flytter sig væk fra processer og tidslogikker hen mod elevernes læring. Sagt på en forenklet måde: Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Vedtagelsen af loven om lærernes arbejdstid kan også betragtes som en reform. Det er en radikal ændring, der skaber muligheder for en helt anderledes anvendelse af lærernes arbejdstid og dermed for, hvordan opgaver prioriteres, og arbejdet tilrettelægges. Folkeskolereformen og ændringen af lærernes arbejdstidsregler giver tilsammen en enestående mulighed for, at kommunerne kan udvikle deres folkeskoler. Hvis det skal lykkes, skal alle deltage i arbejdet om folkeskolen. Det må ikke overlades til den enkelte skole alene at realisere reformerne. Erfaringer fra tidligere folkeskolereformer har vist, at bæredygtige forandringer skabes, når der er en samlet og målrettet kommunal indsats. Men de har også vist, at det for ofte kun bliver mindre justeringer af det eksisterende, hvis skolerne lades alene med omstillingsopgaven. En reform betyder omfattende ændringer, så derfor skal kommunalbestyrelse, forvaltning, skolevæsenets ledelse, medarbejdere og skolebestyrelsen ind i reformarbejdet fra første færd, så der lægges nogle stier, der sikrer reelle ændringer.
3 Omstilling til en ny skole 3 Reformer giver mulighed for at skabe brud i den stærkt traditionsbundne folkeskole. Når man skal lave grundlæggende forandringer, skal man turde leve med en grad af usikkerhed i omstillingen. Usikkerhed kan være konstruktiv, når målene er klare, og der er en gensidig tillid. Det er på den grund, man skaber en ny skole baseret på en ny form for sikkerhed. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den lokale folkeskole, så forandringsprocessen må nødvendigvis starte her. Det er nødvendigt, at processen starter nu. Det er begyndelsen til en kulturforandring i folkeskolen. Det vil være en proces, der skal næres og støttes de kommende år. 1. Kommunalbestyrelsens fokus i reformprocessen Aftaleparterne bag folkeskolereformen fremhæver, at Danmark har en god folkeskole, men den skal videreudvikles, så den kan blive endnu bedre. Den danske folkeskole står over for store udfordringer, og parterne fremhæver især, at det faglige niveau især i læsning og matematik ikke er tilstrækkeligt højt. Samtidig udvikler folkeskolen ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers læringspotentiale. Som noget nyt sætter folkeskolereformen tydelige mål: Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, den negative sociale arv skal brydes, eleverne skal trives, og skolen skal respekteres og mødes med tillid. Kommunalbestyrelsen har prioriteret mål i den lokale folkeskole, som den er glad for. Det kan være noget, man selv har været med til at skabe og anser som særlig værdifuldt. Det kan være en god ide at forholde sig til, hvad der er værd at bevare. Men det skal ske på en måde, så det ikke begrænser reformernes formål og intentioner. Der skal ske væsentlige brud med den nuværende folkeskole, hvis reformen skal have tydelig effekt.
4 4 Omstilling til en ny skole 2. Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive fagligt dygtigere, og elevernes trivsel skal øges. De skal blive bedre til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it, samtidig med, at de lærer at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge har brug for i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv samt som borgere i et demokratisk samfund. 3. Flere undervisningstimer og en anden skoledag Folkeskolereformen betyder, at eleverne får flere undervisningstimer. Men flere timer er i sig selv ikke nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Man kan ikke løse folkeskolens udfordringer med mere af det samme. Hvis elever, der i dag har svært ved at indfri skolens faglige krav, skal lykkes bedre i fremtiden, skal de møde en anden skoledag. Det skal være en skoledag, som er længere, så alle elever har mere tid til at opleve, handle og forstå. Det skal være en skoledag, som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af en varieret undervisning. Skolen skal i tanke og handling modsvare elevgruppernes forskelligheder, så alle børn motiveres og bliver dygtigere. 4. Evaluering og dokumentation af læringseffekten Fokus er gået fra undervisning til læring. I den pædagogiske verden er det et skifte fra input til outcome. Undervisning er (forenklet sagt) input og hører styringsmæssigt sammen med timetildelinger, elevtal, antal fag på forskellige klassetrin osv. Læring er outcome. Det handler om resultatet af undervisningen. Hvilket udbytte har eleven af skoledagen, hvad har eleven lært? Det er ikke så svært at måle på input, som har en stærk kvantitiv dimension. Det er langt mere komplekst at måle på outcome, som er kvalitativ og præget af vurderinger. Der ligger derfor en stor udfordring for kommuner og skoler i at kunne dokumentere elevernes læring og progression. Men udfordringen bliver endnu større, når man samtidig skal afdække sammenhængen mellem elevenes resultater og den måde, skolerne organiserer skoledagen på. Svaret finder man ikke kun gennem test og afgangsprøver. På kommuneniveau er udfordringen at kunne afdække sammenhængen mellem skolens resultater og de parametre, som kommunen har lagt til grund for sin styring af skoleområdet. Det er grundlaget for kommunalbestyrelsens tilsynsopgave. Hvilke test og evalueringsformer er nyttige? Hvilke data har kommunalbestyrelsen brug for for at få viden om og kunne følge op i forhold til elevernes faglige niveau, fremskridt og trivsel? Hvordan påviser forvaltningen sammenhæng mellem ressourcetildelinger, medarbejdernes kompetenceudvikling, mål for ledelse og elevernes faglige og trivselsmæssige resultater? Både på skole- og kommuneniveau er det nødvendigt at arbejde digitalt med læringsmål, elevplaner og kvalitetsrapporter. 5. Skolepolitiske mål Folkeskolereformen sætter nogle rammer, som skal sikre et fælles grundlag for alle landets skoler. Der er en strukturel ramme, men inden for denne ramme er der betydelige muligheder. Disse muligheder bør kommunalbestyrelsen forholde sig til og tage afsæt i med formuleringen af lokale skolepolitiske mål. Da sådanne mål er forpligtende for alt videre arbejde i skolevæsenet, er involvering og dialog med og mellem aktørerne i den lokale folkeskole af stor betydning. Hvis målene forankres hos ledere og de fagprofessionelle medarbejdere, vil disse mål i højere grad efterleves, end hvis det bliver en ren top down proces, hvor målarbejdet alene foregår i kommunalbestyrelse og direktion.
5 Omstilling til en ny skole 5 Når man inddrager skoleledere og medarbejdere i billedskabelsen af den nye skole, giver det større sammenhængskraft. Men i sidste ende er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter målene, og disse skal klart afspejle, hvad man politisk vil med den lokale folkeskole inden for de rammer, loven afsætter. 6. Tre klare mål for folkeskolens udvikling Aftalen om folkeskolereformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Udover arbejdet med de lokale skolepolitiske mål bør kommunalbestyrelsen tage ansvaret for at konkretisere de tre nationale mål og for, hvad disse vil betyde i kommunen. Når der fx er fastsat et nationalt mål om, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, forhindrer det ikke kommunalbestyrelsen i at sætte overliggeren højere, hvis elevforudsætninger i kommunen berettiger til dette. Også i denne sammenhæng skal man politisk være opmærksom på, at det ikke bliver som vi plejer plus 5%. I arbejdet med lokale, konkrete mål skal der vises veje til at nå disse på nye måder. Det giver fx ingen mening i sig selv at bruge mere tid til elevsamtaler, hvis der ikke er et klart mål hermed. 7. Ressourcestyring og procesmæssige mål I den traditionelle styring af skolen har hovedfokus været på input/output og i mindre grad på outcome. Sagt på mere jævnt dansk betyder det, at man har stillet en økonomi og nogle timerressourcer til rådighed for skolerne og holdt øje med, om eleverne nu også fik de undervisningstimer, lejrskoler mm., som var forudsætningen for skolens ressourcetildeling. Man har i mindre grad været opmærksom på, hvad der var effekten altså outcome af de mange anstrengelser og ressourcer. Lærte eleverne det, de skulle? Målene skal fokusere de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål, og der skal følges op på, i hvilken grad de nås. Men i en omstilling kan det være nødvendigt at sætte procesmæssige mål som stilladser for omstillingsarbejdet. Dette fokusskift har også betydning for styringen af skolevæsenet. Det bliver ikke alene et spørgsmål om budgetoverholdelse, indfrielse af lovgivningen og kommunalt fastsatte rammer. Der skal fokus på, om lovens mål indfris. Det er heri, det største brud ligger, og nok også her den sværeste opgave ligger. For det er alt andet lige nemmere at tælle timer end at måle effekten af elevernes læring. Når tidsstyringslogikken skal afløses af effektstyringslogik, udfordrer det ideen om et bestemt serviceniveau målt i timer. Kommunalbestyrelsen bør drøfte og tage stilling til, hvor stor frihed skolerne bør have i deres bestræbelser på af indfri målene. Kommunalbestyrelsen bør også drøfte og tage stilling til de ressourcemæssige fordelingskriterier. Skal elevtal, antal klasser og andre nemt målelige forhold være afgørende for ressourcefordelingen skolerne imellem, eller skal det ske ud fra læringsmæssige kriterier? Hvilke konsekvenser kan fx god henholdsvis dårlig målopfyldelse få for ressourcetildelingen til de pågældende skoler?
6 6 Omstilling til en ny skole Uanset hvordan man fordeler ressourcerne, og uanset hvilket styringskoncept man vælger for sit skolevæsen, skal man politisk sikre sig, at den overordnede styring skaber et ejerskab i skolerne til projektet. Hvis skolen skal styre sig selv i forhold til de mange mål, skal skolen have noget at styre med. Det vil være en afvejning af en række dilemmaer mellem centralisering og decentralisering, mellem brud og tradition og mellem fælleskabet og det individuelle. Men det afgørende er, at styringsredskaber, økonomiske prioriteringer og skolevæsenets strukturelle forhold er tilrettelagt, så det tilsammen fremmer alle børns læring bedst muligt. 8. Det kommunale tilsyn med den lokale folkeskole Når styringen fremover skal fokusere på læringsmål, skal det politiske tilsyn også ske på baggrund af dette. Det politiske tilsyn skal derfor i mindre grad fokusere på tal og timetildelinger. Der skal i højere grad føres tilsyn med elevernes læring. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan tilsynet skal gennemføres. Lovgivningen om kvalitetsrapporten bliver ændret. Den skal både være det faste og væsentligste feedbacksystem, og den skal samtidig give mulighed for et reelt tilsyn med indfrielsen af lovens mål og de kommunalpolitiske mål. Kommunalbestyrelsen bør også overveje, om dens behandling af kvalitetsrapporten kan ske på en anden måde og i tættere dialog med de involverede parter. I den sammenhæng skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at tilsynsopgaven ikke kommer til at generere yderlige bureaukrati, men snarere at man gennem regelforenklinger sikrer en afbureaukratisering. I aftalen om reformen fremhæves det, at folkeskolen i højere grad skal styres efter få klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Fx er der forenklinger i reglerne om styring af timetal, fælles ledelse, skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Skolebiblioteksfunktionen trænger stadig til fornyelse. 9. Ledelsesopgaven Kommunalbestyrelser, forvaltninger og skoleledere skal være meget opmærksomme på skolelederens fremtidige rolle. De vilkår, skolederen skal lede under, vil være meget forandrede. Når skolelederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle knager at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt højere grad træffe individuelle beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. Derfor skal lederne have og føle den nødvendige opbakning fra det politiske niveau. Rammevilkår og styringsprincipper skal være helt klare. Skoleledelsen vil være den væsentligste garant for en vellykket reformproces på den enkelte skole, men skoleledelsen kan også være årsag til, at forandringen udebliver. Der påhviler derfor skoleledelserne et stort ansvar. Kommunalbestyrelsen, forvaltningen og skolens ledelse bør være i løbende dialog om skolernes udvikling. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at dette sker. 10. Kompetenceudvikling Når kommunen skal arbejde med at konkretisere nationale og lokale skolepolitiske mål, vil det afdække et behov for kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Til dette formål har regeringen afsat en mia. kr. til lærere og pædagogers kompetenceudvikling i perioden samt 60 mio. kr. til ledernes kompetenceudvikling i perioden Der bør derfor overvejes en lokal kompetenceudviklingsstrategi, som både tager højde for det fælles udviklingsbehov, og for at kommunens skoler kan være forskellige steder fagligt og udviklingsmæssigt.
7 Omstilling til en ny skole 7 Det er i den sammenhæng væsentligt, at inklusion med dens krav om undervisningsdifferentiering er en del af den nye skoles kontekst, og at man i øvrigt er opmærksom på, at kompetenceudviklingen hele tiden retter sig mod praksis. 11. Ansvarsfordelingen Som skrevet ovenfor vil en vellykket reform fordre, at alle aktører i og omkring den lokale folkeskole tager aktivt del. Dialog og beslutninger på alle niveauer i kommunens skolevæsen er en forudsætning for, at alle elever bliver dygtigere. Nedenfor følger eksempler på dialog- og beslutningstemaer i tre niveauer i den lokale folkeskole: Kommunalbestyrelsen, skolens ledelse og skolens fagprofessionelle medarbejdere. Der er andre aktører, og grænsen mellem de tre niveauer kan diskuteres, men for overskuelighedens skyld er opdelingen sket på denne måde: Kommunalbestyrelsen og forvaltningen Kommunalbestyrelsen skal koble skolepolitikken til kommunens samlede børne- og ungepolitik og kommunens øvrige politikker på børne- og ungeområdet, fx sundhedsog fritidsområdet Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan skolevæsenet skal udvikle sig fremover, herunder beslutte mål og rammer for skolens kerneopgave, og at alle elever skal lære så meget, de kan Kommunalbestyrelsen skal give den nuværende skolepolitik et grundigt eftersyn, så politikken udtrykker tydelige forventninger og krav om, at elevernes læring skal stå i centrum, og at skolerne skal arbejde med læringsmål for elevernes faglige progression Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kommunale mål for forældresamarbejdet, skolebestyrelsen, den åbne skole, elevernes trivsel, om ungdomsuddannelserne (95% målsætningen) mv. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal laves en baseline på konkrete områder Kommunalbestyrelsen skal sætte et arbejde i gang om, hvordan skoledagen konkret kan se ud, for at eleverne kan lære optimalt, og deres trivsel kan øges. Billedet af den nye skoledag baseres på viden om, hvad der skal til, for at eleverne bliver motiverede og lærer mere Kommunalbestyrelsen skal sikre, at skolereformens overordnede mål bliver operationelle, og at man kan følge op på elevernes faglige resultater og trivsel Kommunalbestyrelsen bør drøfte, hvordan kvalitetsrapporten effektivt kan bruges som redskab til skolernes dokumentation af skolens resultater, herunder elevernes faglige resultater og trivsel
8 8 Omstilling til en ny skole Skolens ledelse En ændring af folkeskolen kræver et brud med mange af de måder, der drives skole på i dag. Det største nybrud er nok ændringen af fokus på læring frem for undervisning. Det er vigtigt, at skolens ledelse stiller sig i spidsen for denne ændring i en dialog og i et samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og forældre Skolens ledelse skal udmønte kommunalbestyrelsens skolepolitiske beslutninger og i dialog med medarbejderne drøfte indsatser for at nå målene Elevernes læring skal være det centrale for de ledelsesmæssige dispositioner. Skolens ledelse skal derfor udøve faglig ledelse med fokus på mål og målopfyldelse. Det betyder, at ledelsen i dialog med lærerne og andre fagprofessionelle medarbejdere skal følge op på mål og dokumentation for elevernes faglige resultater, fremskridt, indsats og trivsel Skoleledelsen skal kunne skabe tryghed i de utrygge faser, hvor nye rutiner bliver indført når man skal lære af fremtiden, mens den opstår. Skoleledelsen skal i samarbejde med medarbejderne skabe en kultur, hvor både elever og lærere producerer ny viden. Medarbejdere skal fx opleve, at det er anerkendelsesværdigt og kulturelt meningsfuldt at introducere ny viden i den daglige praksis, og at ny viden kan hjælpe dem i deres arbejde med at skabe de bedst mulige forudsætninger for elevernes læring og udvikling, så alle elever lærer mest muligt Skolens ledelse skal være ambitiøs på skolens vegne. Skolens ledelse bør både vise de fagprofessionelle medarbejdere tillid, have høje forventninger til dem og give dem rammer for at samarbejde. (Jf. reformens tredje mål om, at tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis ) KL november Produktion: Kommuneforlaget A/S. Foto: Rie Neuchs. Produktionsnr Skolens fagprofessionelle personale I det pædagogiske arbejde på skolen bør man drøfte viden fra forskning om, hvordan alle elever lærer så meget, som de kan Lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle medarbejdere omkring eleverne skal have fokus på læreprocesser og på elevernes faglige resultater og trivsel. De skal blandt andet sætte kortsigtede mål, som skal være med til at støtte paradigmeskiftet fra læreren og undervisningen i centrum til eleven og læringen i centrum. Der skal være et konstant fokus på elevernes udbytte af undervisningen Lærerne skal gennemføre hyppige samtaler med eleverne om deres faglige fremskridt og indsats I skolen bør man drøfte, hvordan elever kan udfordre hinanden, give hinanden feedback og evaluere hinandens produkter Skolen kan inkludere eleverne i effektmålingen. De fagprofessionelle medarbejdere og eleverne kan drøfte, hvad der er vigtigt i undervisning og læring I skolen skal man drøfte, hvordan man kan udvikle det pædagogiske teams metodefællesskab, hvordan teamet kan samarbejde om at forberede undervisningsforløb og følge op på disse I skolen bør man drøfte, hvordan undervisningen baseres på et bevidst pædagogisk og didaktisk valg, hvordan man arbejder styrke- og potentialebaseret i undervisning og læring, og hvordan eleverne kan medvirke i udarbejdelsen af egen elevplan med mål, resultater og opfølgning
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereArbejdsgruppe 1. Bilag A. (Politiske principper og målopfyldelse) Sagsnummer.:
Arbejdsgruppe 1 (Politiske principper og målopfyldelse) Bilag A Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: Den 2. juli 2013 Arbejdsgruppens ansvarlige enhed Fagsekretariat Undervisning
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereLovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014
Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDebatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen
Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereDer er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.
En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereIndsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift Folkeskolereform Følgegruppe Evt. sted/arrangement, FFF, d. 31.102. 2013 maj 2011 afdelingsnavn
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mere