Glcøben Medlemsblad for De Berejsles Klub

Transkript

1

2 # Gouda REJS EFO RSIKRING Glcøben Medlemsblad for De Berejsles Klub Redaktion: Nikolaj Witte (ansv.), Pernille F6h, Per Allan Jensen. Adresser s. 70 Indhold Lidelsen i en forunderlig verden Næte tema og næste igen Buddhismen Nikolaj Witte Tibet 2005 Anette Sode og Paul-Erik Jensen Gouda Rejseforsikring er med til at dække Globen. Vi dækker også gerne dig. Som DBK-medlem får du 33 ~o rabat på rejseforsikringer til dig og din fa milie (medrejsende samboende samt egne børn). Ring til Gouda Rejseforsikring på Indsendelse: Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: globen@berejst.dk Interview: At rejse er livets universitet Heidi Korsgaard P~ afveje i Burma John Lau Jensen USA's tidligere præsident, Jimmy Carter Søren Padkjær S I K KER H ED lj Il () VF [{ 1\ l l F C, [{ /t N S F II Billige flybilletter til hele verden Tekst / fotos: Med lemmer af De Berejstes Klub Forsidefoto: Om mani padme hum! En tilfældig dansk pilgrim f~r en buddhistisk hilsen med fra den eneste munk ved Drira Phuk-klosteret, et lille 1200-tals kloster beliggende p~ nordsiden af Tibets helligste bjerg, Mount Kailash. Foto: Claus Qvist Jessen Indtryk fra Madagaskar Katrine Thiesen Anmeldelse: Forsvundne verdener Henrik Døcker Det tredje køn Jesper Kiby Denborg Gourmet-race i østens mad-mystik Lars Munk Kai lash Kora Claus Qvist Jessen Forsidedesign: Nikolaj Witte, adresse s. 70 Tryk: BB Offset Thorsvej 11; 8850 Bjerringbro Oplag: 300 ISSN: I yak karavanernes fodspor gennem Dolpo John Lau Jensen Bangkok & Thailand Nikolaj Witte Luksusturist i Myanmar Uffe Gadeberg & Lene Daugaard Rejsebrev: Velkommen til Guatemala Bente Mølgaard Gennem 12 år har vi specialiseret os i at tilbyde dig billige billetter med personlig service. Ring, mai!, eller kom ind- i en af vores afdelinger og få råd og vejledning fra vores søde sælgere til din næste rejse. W ASTEELS Rejser København Skoubogade København K Telefon mail@wasteels.dk W ASTEELS Rejser Århus Borggade Arhus C Telefon aarhus@wasteels.dk Deadline til næste nummer: 1. april 2005 Tema : Jubilæum Annoncer: annoncer@berejst.dk Medlemskab: Formand: Søren Padkjær, adresse s. 70 De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk i bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Nyt~r I Wien Ewa Bylinska Debat: To be or not to be BEREJST Marianne Christensen Cuba : Revolutionens sidste højborg Arne Runge Fra Dakar til Timbuktu Per Allan Jensen Anmeldelse: Det lykkelige Arabien Erik Pontoppidan Verdens 10 fedeste fiskesteder Claus Qvist Jessen Mine 10 bedste/værste"røver"historier Inge Andersen Ti fængslende fortællinger Arne Runge Nye medlemmer Klubbens kontaktpersoner GLOBEN nr. 23/ Marts

3 ~ Lidelsen i en forunderlig verden Tænk at den buddhistiske verden indeholde en så stor mangfoldighed, Mange millioner mennesker verden over bekender sig til Buddhas lære i forskellige afskygninger, m en bag deres tro findes også skjulte sider, som vi ikke alle ser ved første øjekast, eller måske bemærker vi det, men er udelukket fra at komme nærmere ind på livet af dem. I Globen bliver vi taget ved hånden og ledt gennem specielt Myanmar og Tibets vidunderlige verdener, som flere og flere nyder godt af. Vi kommer med ud ; hjørnerne af Nepal, både til Dolpo og tilbage i tiden. Vores øjne åbnes også til det tredje køn, der eksisterer blandt andet i Thai land, og så testes vores smagsløg med lækkert krydrede og knasende specialiteter. Buddha lærte os alle, at»fødsel er lidelse, alderdom er lidelse, død er lidelse; sorg, smerte, ulyksalighed samt at slide og slæbe er lidelse; ikke at opng det ønskede er lidelse; kort sagt er alle ting, der er underlagt de fem sanser, lidelse«, men her pg Globen hgber vi, du fgr andet end lidelse ud af at læse dette nummer, som du netop nu sidder med i hænderne. Som noget helt nyt introducerer vi pg Globen»en by/et land«, hvor en ny skribent hver gang skriver en top fem fra byen (typisk, men ikke nødvendigvis, hovedstaden) og fortæller ni små ting, som gør, at han/hun elsker netop dette land, underbygget af ni billeder. Top fem fra byen er helt valgfri, sgsom smg ting der er værd at vide, byens fem bedste restauranter eller fem bedste mgder at spare penge pg, De ni små ting fra landet skal gå i samspil med ni billeder (som vi dog måske kan hjælpe med), og sammen skal de godtgøre, hvorfor netop dette land måske er verdens bedste. Nikolaj Witte De næste temaer bliver følgende: uni 2006 (deadline 1. april): UBIIIæum i anledningen af DBKs 10 år September 2006 (deadline 5. august): Storbyer December 2006 (deadline 5. november): De Nordiske Lande Marts 2007 (deadline 5. februar): 'Store togeventyr' Juni 2007 (deadline 5. maj): 'på toppen af verden - oplevelser fra bjerglande' JUBIII...læum Hele næste nummer af Globen vil være dedikeret t il vores allesammens runde fødselsdag. For netop 10 ~r siden blev den første sten lagt t il dette dejlige, hyggelige og eventyrlige selskab, som vi kalder De Berejstes Klub. Vi vi l derfor hæve vores arme endnu højere og favne endnu bredere. Vi vil stå på tæer, og vi vil spærre øjnene op. Eller med andre ord, vi vil skabe den bedste udgave af Globen nogensinde. Da rygraden i hvert nummer af Globen er jer, vores ærede skribenter, kræver det, I vil hjælpe til og v r med. så indsend jeres allerbedste, allersjoveste og allermest eventyrli ge fortællinger. g in(lsend jeres smukkeste og mest billedskønne fotos fra nær og fjern (helst fjern). m altid, inden du kaster dig over tasterne, sg snak lige med os for at sikre dig at der Ikke Ct andre, der skriver om netop det samme, og husk, at den længste artikel ikke ~JIUcl 'I cl n bedste, Der er altid et maksimum på tegn, men til JUBII har vi for ul f5 (len størst mulige bredde besluttet os for, at alle skal holde sig under tegn. 'lu k også, at der ikke er lang t id til deadline, den er allerede 1. april. Kas t dig av r tastaturet, og lad os alle læse din bedste historie, Ktlst dig ov r din sca nner eller dit digitale kamera og lad os al le se dine bc Istc billeder. Nikolaj Witte Storbyer - tema for septembernummeret Metropoler, kosmopoler, megacities. Storbyer er beskrevet med mange metaforer, Storbyer rummer dunkende, pulserende liv, etnisk og kulturel mangfoldighed, fantastisk arkitektur og ubegrænsede muligheder for shopping og spisning. Nog le undgår helst storbyerne, mens andre vedbliver med at drages af deres lys, liv og mangfoldighed. I septembernummeret af Globen går vi tæt på verdens storbyer. New York, Paris, London, Hongkong, Tokyo, Shanghai,' Rio, Sydney, Berlin, Cairo.... Der er mange af slagsen. Hvad en ten du ønsker at beskrive din yndlingsstorby, har en spændende anek (Iote at fortælle eller har en anden storbyrelateret historie, er dit bidrag velkomment. Deadl ine er 5. au gust Ad resse n er som altid globen@berejst.dk Jakob Linaa GLOBEN nr. 23 / Marts S

4 I. Hvad er en Buddha? Buddhismens oprindelse Ordet 'Buddha' stammer fra oldindisk sanskrit og betyder "Den oplyste". Altså den der har forstået, den der har opnået indsigt, og den der er blevet oplyst med og beriget af en højere form for indblik, viden og visdom. TEKST OG FOTO: NIKOLAJ WITTE Der er ikke en historie om Buddhas tilblivelse. Der eksisterer en lang række variationer over samme tema, der fortæller, hvordan SiddhDrtha Gautama kom ud af uvidenheden og blev Den Oplyste, Buddha. T K T OG FOTO: NIKOLAJ WITTE Ordet er en afledning af betegnelsen 'budh', der betyder "at opvågne" eller "at være oplyst" og "at forstå". på hindi skrives ~ det og det udtales Ibvd dhal som med stumt eller uudtalt d og dh, der dog bruges som fonetisk stop. Buddha er ikke kun en betegnelse for SiddhOrtha Gautama, men en betegnelse for specielt oplyste individer, der har opnået et stadie, som de fleste af os andre kun med ærefrygt kan se udefra. Buddha som betegnelse kan sammenlignes med Lama eller Pave (det er betegnelser for en bestemt person eller en persons status og er ikke en bestemt person). Derfor ses det også tit på engelsk, at man betegner SiddhO rtha som The Buddha, mens det er mere sjældent, at man på dansk betegner ham som Buddha'en, selvom det forekommer. Formålet med buddhismen Ideen bag buddhismen kan undersøges, og grundtanken er, at alt levende i bund og grund har et og sammen basale ønske - de vil undgå lidelse. Det gælder selv for babyer, det gælder for heste, det gælder for insekter, og det gælder for alle andre med en livsglød. Det har været alle levende væseners mest grundlæggende ønske siden før begyndelsens begyndelse, og det forlader aldrig vores sind, om vi er vågne eller sover, om vi tænker, eller om vi drømmer. Alle vil forsøge at undgå lidelsen, og som buddhist bruger man meget bevidst hele livet på at opfylde dette ønske. Er buddhisme en religion? Og er Buddha en gud? spørgsmålet er let, men svaret er umådelig kompliceret. I dag må man erkende, at mange ydre faktorer har ført til, at buddhismen må opfattes som en religion, der består af tilhængerskarer, ceremoni- er, tilbedelse af højere magter og egentlig gudedyrkelse. Hvad der skal til for at karakterisere noget som en religion, er evigt omdiskuteret og nært beslægtet med spørgsmålet om, hvorvidt buddhismen er en religion. Kan man give en definition på, hvad religion er, ville det være nemmere at besvare på spørgsmålet om buddhismen. Hvor Gud (det være sig jødernes, muslimernes eller de kristnes) er omnipotent og besidder en direkte intention og vilje, er det uklart i buddhismen, for Buddhaen udråbte aldrig sig selv som havende guddommelig status (skønt der i visse tekster findes belæg for, at han kan have erklæret sig som "gud over guderne - hævet over alle guder", men skulle man være lidt fræk, indtager moderne naturvidenskab måske position). Han var ej heller inspireret af guderne som Muhammed, Jesus, Moses osv. Han påstår, han er Dharma (Den Ultimative Sandhed) manifesteret i verden. Som nævnt er en Buddha enhver, der fuldt ud er oplyst og opvågnet, hvormed han/ hun i sandhed ser essensen og strukturen af eksistensen. En der har frigjort sig selv fra genfødslens evige cyklus. En Buddha har forkastet alle negative kvaliteter og udviklet alle de positive. Alle mennesker kan opnå denne tilstand, og alt efter grenen af buddhismen kan alle dyr i teorien også (ifølge Mayahana). Iltj" hl'/l I lljk,j g her vil fortælle, er det I tl'll le p n standard, det er lykkes mig l Ol ol lv, Skont den læner sig mest fil) cl T1H.'1 voda skolen. Liv t ',I<:Idhl Ir UHI,aul ama blev født i den II l1n IlY I umll ln l I ShO kya staten, hvilkon Vii i " or ri re små selvstændige 'Illll Cl, I hv d dcr i dag er det sydlige N('pOl p r n n til Indien. Hans far, l luddhodano, va l konge over ShOkya (hl~. l " k( ~ klidel peger på, at der måske Ikkc~ dit (lktn VM konger i ShOkya staten, IIh'''' ut l hl(ldhodona va r en form for lello',/i,ov(lil1g/fyr t ), og som prins levede 1,l(hJhl II UlU lllv l ren luksus uden at op "IVO d n ml l ld ~Jl mule mangel eller an III II 1)1nvollJnI, hvll k t nok var mere norlil(ln oml lltl(llngolscn i ~ r 566 f.v.t., hvor IltIIl Il lnv ' Odl. Iv SiddhOrthas fødsel 4q OillUHII t,t uf O de varsler og megen /lly/jllk. I IH 1,Ig,at hans mor drømte niti 1111 llhl'unt m d seks stødtænder, og Ilt hovmj lui \I l om rubiner og juveler II dl. IH l!'r d n hojeste himmel og ind Ilwlll! IIvIIlOdOr (fr den højre side vel at IlhYlr kt ). ()ll hun n te morgen beretteti., (Hn (II " " 1111 n, fortalte otte Brahminer (I" l'" \(11) kog n, al barnet ville bli ve " I 1l111l1J1 IlI" Il Q opnå perfekt visdom. Ilt\lltH(' Ulk SI<ld l1 t lrll1as moder gennem I tlllll)lnl11 ',Illukk hav r, og netop da hun vlllltll(ltj(\ lllld I l ræerne, bukkede et din ti " hvis krone va r i fuldt flor, sig 101 Ilflnd. l del ojeblik, hvor dronningen tog fat op træets grene og kiggede mod himlen, blev SiddhO rtha født. Straks stod han op og tog syv skridt, et for hver del i himlen, og for hvert skridt sprang en lotusblomst, hvor end hans fødder rørte jorden. Derefter erklærede han med høj og klar stemme, at dette ville blive hans sidste inkarnation, og denne ville blive hans sidste krop. Han ville i denne krop rive sig løs fra lidelsen, der forårsages af fødsel og død. De fire syn Da en seerske forudså, at SiddhOrtha enten vilje blive en mægtig konge eller en storslået vismand, valgte O uddhodana at holde sin søn væk fra alle former for nød og lidelse, og Sidd hortha skulle aldrig udsættes for mishag, der kunne dreje hans liv mod en visdomsbane. Trods dette oplevede SiddhO rtha de fire afgørende syn, der skulle ændre hans liv for evigt. En gammel, forkrøblet mand vandrede en dag forbi paladset. En syg og affældig mand kom en anden dag forbi, hvor SiddhOrtha og hans følge passerede. En tredje dag så han et forrådnet lig, der blot var efterladt. Til slut så han en fjerde dag en va ndrende hellig mand. Dette fik ham til at indse, at fødsel, alderdom, sygdom og død må komme til alle. Og at dette måtte gentage sig i liv efter liv efter liv... Fra før tidernes begyndelse og for altid. Med denne indsigt forlod SiddhO rtha sit liv, som det havde formet sig. Han opgav sin status, sine privilegier, sin kaste, sin kone og sine børn til fordel for et liv som vandrende, hellig mand i jagten på svar i forbindelse med fødsel, alderdom, sygdom og død. Oplysthed SiddhO rtha forsøgte. hvil ket var gængs praksis for vismænd i datidens Indien (som det stadig er i dag), at opnå en højere indsigt ved hjælp af hård afstraffelse og smerte. Der fortælles, hvordan han næsten døde af sult efter at have levet af kun et (eller var det tre?) riskorn om dagen, og andet steds berettes, hvordan han næsten druknede i floden. Men efter seks år måtte han erkende, at dette ikke var vejen til at fjerne al lidelse, og opgav selvafstraffelse som metode. Han huskede tilbage på sin fader og den fredfyldte tilstand, han en dag havde set ham henfalde i. Denne tilstand af absolut fravær af lidelse, indså SiddhO rtha, var løsningen og kilden til ophævelsen af al lidelse. Med fornyet indsigt opsøgte han et stort og mægtigt træ, der siden er blevet kendt som Bodhi træet. Her satte han sig til rette ved dets fod for at synke dybere ned i meditation end nogensinde før. Denne meditation gjorde ham koncentreret og ren og førte ham ad nye veje. Seks år efter Siddh Ortha begyndte sin søgen, fandt han svaret på, hvordan al lidelse ophæves, og opnåede dermed under Bodh; træet Oplysthed og blev Buddha. GLOBEN nr. 23 I Marts

5 Buddhismens Det 21. principper århundrede Inden for buddhismen er alle fænomener eller dharma opbygget af tre grundsubstanser eller karakteristika, der kan beskrives som midlertidighed (anieea), lidelse (dukkha) og 'intet selv' (anatta). Mængden af og intensiteten blandt tilhængerne af Buddhas lære er vokset støt siden hans første tale under træet for to et halvt tusind år siden. TEKST OG FOTO: NIKOLAJ WITTE T K T OG FOTO: NIKOLAJ WITTE Ovenstående kommer til udtryk i flere forskellige situationer, herunder at buddhismen anser alt for lidelse, og at alle sa nsende væsener anses for at lide. At alt opfattes som lidelse skyldes dualiteten i, at alt er forgængeligt, og at der sideordnet eksisterer en virkeligheds- eiler bevidsthedstilstand karakteriseret ved sin uforgængelighed. I tilstanden af uforgængelighed opleves fredfyldthed og fuldstændig ro, der ses som det absolutte mål. Lidelsen og buddhahed Vejen mod oplysthed eller buddha-hed vil være hindret af menneskets livstørst og uvidenhed. Uvidenheden, som ses som uoplystheden, skabes af mangel på viden om lidelsens opståen, og tilstanden af uvidenhed understreges af uvidenhed om jeg'et eller måske rettere af troen på jeg'ets eksistens. så længe man lider af uvidenhed, eller en tro på en vi den om jeg'et og selvet som adskilt eksisterende, vil man aldrig kunne løsrive sig fra lidelsen, og livstørsten vil forblive uformindsket. Livstørsten er et begær mod ting, tilstande, livet og eksistensen, og først når man opnår en viden om og en bearbejdning af livstørsten og uvidenheden, kan man opnå oplysthed. Vejen ud af lidelsen kaldes de fire ædle sandheder. plj skiltet ses flere af sjove, vise og tankevækkende citater som jeg fandt ved et tempel i Chiang Mai i Tha iland. Hurtigt oversat stljr der: Sandheden... Vi værdsætter alt det materieffe fordi vi ikke kan se sandheden. Men vi kan leve hævet over alt dette, hvis vi forsrljr tingenes sande natur. Glem ikke... NlJr du renser din krop slj glem ikke at rense dit sind. NSr du fodrer din krop slj glem ikke at fodre dit sind. Glem ikke... NlJr du studerer verden, glem da ikke at studere dit sind. l enhver stræben som du pljtager dig, vær bevidst og kend dig selv. De fire ædle sandheder 1. Alt er lidelse. 2. Uvidenhed og bundethed er 8rsagen til lidelsen. 3. Lidelsen kan ophøre ved at give afkald p8 stræben og træde ind i Nirvana. 4. Der er en vej, der leder ud af lidelsen, kendt som den 'ædle ottefoldige vej'. Den ædle ottefoldige vej 1. Ret forst8else og erkendelse 2. Ret tanke og sindelag 3. Ret tale 4. Ret handlen 5. Ret adfærdsmønster 6. Ret stræben 7. Ret bevidsthed 8. Ret fordybelse s I fl l III blldclhlsmen var opstået og udh,(\ril1 Indlcn begyndte den at brede sig ll11lfl h hmldclsvejene, både til lands og til vund'" Ul d omkringliggende asiati '.kf' IUll(h-, All rede omkring det 13. år~ hundi ('d(' m nes buddhismen at være t C)l II IJ' Il l (r det meste af Indien, hvor kun mind, r lommer i syd og nord eksiste 11 \(1(',!)tl l, y IIIg troend e blev langsomt 1)1n fj(h III II Lanka, mens de i nord rej '.111!Ho(l III) l. I moderne tid, fra omkring Ill l,o, t1l de l(\ af buddhismen dog vendt t1111~o" til In{lIen, selvom det stadig kun H, I IHlncll C' m nlgheder, specielt omkring Oulol l UIllO, men ogs~ som et oprør mod klllj l t\'j Y'J t( ~ nwl, cl r af flere bliver set som th' Illn(lt Ino mc(1 et retfærdigt samfund (hl,ddllltllll Cl ll giv r en løsning på proble 11\1 11 Illtld '(ln Ul o,llge' inden for hinduis ) uddh re i Asien IHHhllllljltWIl, dcr I dag findes i mange 11II HIt" hoveufhlg llgl centreret om de ',ytlnth,"'hhi ko o Østasiatiske lande, har III litll!l Vl1.l l(lt ud al for voldsomt pres nl tllclflw ( l ogte i mange tilfælde.11 \lllclll'i' ykkf' buddhismen, men endnu \Il"" t VU' In 'Jkc POl Pots udryddelse af.11\ IHiI It Ilt" Ollon r munke og religiøse hnl cl l, (en kommlmlstiske bølge der ',IH tlcltn 1110 O nn m Asien har sjældent ulhll nicilig Iluft gavnlig effekt på budclt ll',ii Hlll, og I :.p lcll Kina har resultatet \th'r 11t ku tu.t l oralt. De lokale kinesiske lllll,'kf\ del c', tcmpler og deres menig Ill'clfll 1( 1(1,,3l'dl under det kommunistiske '.t YI (I, TIb l c, m3ske offer for verdenshi ', 10.1(111':1 fn est b ramte/berygtede religi W.(' llndc'l' ykk Ise, hvor tusinder og at 1\'1 I w,lnel l" af munke, der modsatte sig 1<IIlU " Id om antlreligiøsitet og kinesisk OVUl hc11 domme, blev brutalt myrdet,,nf'n') mange, herunder det Tibetanske ' olks r Iig lose leder Dalai Lama, flygtede over bjergene til Indien. Tolerancen er, heldigvis for de buddhistiske tilhængere og lærde, på fremmarch i hele verden, også i stort set alle de Asiatiske lande inklusiv Kina, Mongoliet og Cambodja. I vesten Siden de første vesterlændinge kom hjem med beretninger om buddhismen, har den været genstand for en interesse i vesten, men først omkring slutningen af det 19. århundrede begyndte enkelte at konvertere. Den første buddhistiske organisation med tilhørende menighed blev grundlagt i 8r 1897 i USA, og den første europæiske i England i Det er dog først efter anden verdenskrig, at det rigtigt tog fart, og i dag findes der i vesten buddhistiske menigheder, der følger alle forskellige retninger af buddhismen, skønt theravada-, tibetansk- og zenbuddhismen menes at være stærkest repræsenteret. Mange lande i vesten har en lang række af buddhistiske centre, og flere har storslåede templer, specielt i USA og England, men også kære, lille Danmark har templer i over ti byer, og selv Taulov fik i 2002 sit eget lille tempel. Det, for De Berejstes Klub, mest interessante tempel er måske det det vietnamesiske buddhistiske tempel, der findes i Tilst ved Århus (se andet steds i bladet). I de fire smljartikler findes diverse bi/ leder af Buddha som alle stammer fra Sukhothai i Tha iland. Den kæmpestore Buddha der ses her nederst til hojre kræver nærmest at beskueren stljr tilbage dybt benovet og overvældet og statuen findes gemt i hul rummet ved Wat Si Chum. Det aflange billede i bunden af side 7 er af hvad der kan betegnes som Den Centrale Buddha og de omkringstljende støttepifler i Wat Mahathat der er det største wat i Sukhothai og stammer fra 13 hundred tallet. Lotusblomsten der gljr igen plj hver side er mljske det mest universale symbol plj buddhisme og dette eksemplar er fundet I Den Vestlige So I Hangzhou i Kina. g

6 Tibet 2005 Pigerne hilste noget genert p børnene, vi mødte, og syntes de var s snavsede, at de helst ikke ville røre dem fysisk. Da de hilste p~ en baby på en mors arm og opdagede, at han havde hul i buksebagdelen, var de noget chokerede over synet! "Det er alts for klamt" sagde den ældste og bibeholdt dette synspunkt trods fo.. klaringen om, hvorfor man gjorde det fra hendes mors side af. En anden ubehagelig oplevelse var tiggerne i gaderne, som er svært emne både som barn og voksen at forholde sig til. Især en hel tiggerfamilie foran vores favoritrestaurant - "Restaurant Snowland" - var børnene direkte angste for, da børnene greb fat i deres tøj. De oplevede også, at en sur tibetansk tiggerdame spyttede på Justin, hvilket de var noget skræmte af. Når man befinder sig i fokus af andres nysgerrighed - og tibetanere lægger absolut ikke skjul på deres - er det rart at have nogle fristeder som hotelværelset og bilen. Det irriterede pigerne, hvis folk helst ville bryde deres usynlige grænselinie ved bilens ydre flader, n r vi stoppede op til pause. S vi var godt tilfreds med at have eget transportmiddel på turen. Bare navnet Tibet giver en følelse af, at dette er noget specielt. Vores oplevelse med det kinesiske militær under køreturen fra Shigatse til Lhasa gav os da også en noget anderledes vinkel på en ellers normal turisttur. TEKST OG FOTO: ANETTE SODE OG PAUL-ERIK JENSEN Vi voksne har tidligere besøgt Nepal to gange og oplevet flygtede Tibetanere i Kathmandu med deres yaksmør i teen og deres nysgerrighed og samtidig en underliggende frygt/mistænksomhed, s~ stor har skuffelsen været hver gang, da grænsen lukkede imellem de to områder og vi ikke kunne nå vores ønsketmål Lhasa. Her i 2005 bød chancen sig igen, da vi ville besøge Kina under vores orlovsrejse med børnene, og da vi nu kom fra Kina, m tte vi forfølge vores drøm fra Bureaukratiet var ikke blevet mindre, så vi kom på vores egen pakketur til Lhasa og omegn i seks dage igennem vores kinesiske selskab, som fik indrejsetilladelserne til os derude, og vi søgte efter aftale et al mindeligt visum t il Kina her i Danmar k, uden forespørgsel p Tibet. Levede det s op til vores drømme? JA, men vi m erkende, at det nok have væ- ret noget mere uspoleret af turismen til bage i 80'erne. Til gengæld fik vi et andet kulturmøde, da vi medbragte to piger i alderen 8 og 10, S historien herfra er især set med børnenes øjne. Vi blev modtaget i lufthavnen af en kinesisk guide på 24 år, Justin fra Shanghai, som skulle være i Tibet i to år for at tjene penge. Han var straks et hit hos pigerne. Vores chauffør var en ældre lille tibetaner Pupu, som i årevis førhen havde kørt i området for regeringen. Desværre talte han ikke engelsk, men det gjorde ikke noget for børnene, som har samme ud gangspunkt. Børnene fulgte Pupu tæt i hælene og gik meget op i at g rigtig rundt i templerne samt træde OVER dørtrinene. Derudover elskede de at se hans ofring af yaksmør i de store grydekar, da Pupu altid medbragte en termoflaske med flydende smør, De lange ofringstørklæder hang han også ved vejofringssteder, hvilket var hull kullh fol klo 1 om sine oplevelser vigtigt for en god tur. Børnene fandt del "VIII t ill VI III1\tQ og ramilie. Men det irrispændende at dreje på de mange bede I I \ H ~ (ll1 IIl \IHII1, Il d r Ikke var regler for ruller og gå under hylderne med buddhi' IIVOH I!lUIU4' Ut'" c det skulle gøres for stiske skriftruller i templet, hvorved man,ii VI ' Il IiUIlQll lærer Buddhas lære på en nem måde. De mange billeder, figurer og farver i tempo '""v. II IIUlOlll1rl budskaber gik de ikke lerne appellerede meget til børn, som g, til) l, 11141/l ctf flogllg ritualer virkede na meget op i deres billedmæssige historie,iulilut IlU'< toi d m. Dog kom snakken Kun en ting brød de sig ikke om - det var tlfl! liv u tlncl lllomatisk på turen. lugten fra osende røgelsespinde. så de kom hurtigt med den konklusion, at del VI hue Ih Ilt f. lnnka l fra Barkhor Square var kedeligt at gå i kirke i Danmark, menp 4't tl ClJ l1ut holcl "Shangbala Hotel", så sjovt at besøge et buddhistisk tempel. AI V()l{'f/ ' V I k{,ørrllner var rigtig gode. Vi templet s også fungerer som en form IoU thl.jklll l lllre i de smalle gader for skole, det var de ikke rigtigt bevidste UltHJ "HH) O boder, og børnene fik selv om. lov III l (..Ilandlc ved deres indkøb af 'u llykkol, Iwllkcl de syntes var en sjov De mange pilgrimme i Lhasa, som el',po'i, Al cl s3 III gengæld selv blev et tilutal af gange kastede sig i bøn i fuld il,llrlr.1 ykko. clel tog de i stiv arm. Mange kropslængde uden for Potaia Palads og pllu,lmllw val' ofle nødt til at afbryde de Jokhang Tempie, fascinerede dem, og vo-' (\ bon r I' al kigge nærmere på disse to res yngste datter optrådte da også med OI I, om nog le ga nge var tæt p deres dette kunststykke ved hjemkomsten, da n hojd, og især den yngstes lange blonde kraftige hår vakte stor beundring. Vi så endda en mand gå ind i andre personer, fordi han var så travlt optaget af at kigge p pigerne, at han ikke så, hvor han gik! på et tidspunkt fulgte en gammel dame dybt fascineret efter dem i en halv time og afsluttede dette med at give den yngste pige et religiøst armbånd i gave, som hun trofast bar, "for mor, man kan jo ikke skuffe damen, hvis hun nu ser mig igen! ". Senere inde i Jokhang Tempie fik begge piger religiøse halskæder af en ældre dame, mens mindst halvtreds andre nysgerrige folk stimlede sammen omkring os. De hænger halskæderne ved et af altrene i m ske flere m neder og ridser stenen imod Buddhafigurerne, før de hjembringes som lykkeamuletter. Pigerne værdsætter i høj grad denne gestuslog disse ting er dyrebare minder fra turen - "Tænk, at de vil ønske os et lykkeligt liv - og de kender os jo ikke engang!" Vi voksne havde glædet os til besøget i Potaia Palads, og vi blev absolut ikke skuffede, Det er en oplevelse at vandre opad stier og trappe.. til toppen af paladset, hvor Dalai Lama boede førhen, palad set står ret uberørt. At man bliver lidt forpustet under opstigningen, da iltmætningen ligger på 68% her i 3650 meters højde, bevirker blot, at der holdes pauser med udsigt til byen med floden og bjergene. Kineserne restaurerer tempelområderne, da det er gode turistmål, og vi fik da også entrebilletter i form af små CD-rom'er. Jo, der sker noget i Kina i disse år. Justin oplyste, at flere byer i Tibet blev sponsoreret af andre rige kinesiske storbyer, Shanghai er f.eks. sponsor for Shigatse. En ting, der endnu ikke er restaureret, er WC-rummet på PotaIa Palads, som var ret så ulækkert, med nogle fald huller i gulvet i fællesrum med diverse efterladenskaber langs kanterne, s børnene kunne absolut godt vente med deres besøg! 10 11

7 Pludselig mødte vi så en arbejdsbrigade med mange asfaltlastbiler på vejen, og længere fremme asfaltmaskinen, som spærrede for al trafik. Vi blev ledt ud i vejkanten og parkeret uden mulighed for andet end at afvente, at de blev færdige med at asfaltere og vejen kølet af i mindst en time, før vi atter kunne køre på den! Ja, vi satte os lidt irriterede ud i solen og kikkede lidt på floden og arbejdet, mens vores lunchbokse blev åbnet og indholdet spist stille og roligt. Børnene kravlede ind i bilen igen, da solen varmede for meget i den ret vindstille dal, og fandt deres gameboys frem til spillehygge. Vi udleverede vores overskydende mad til vores følgesvende i de to andre biler, det kan vel aldrig skade ens situation at være flink. At deltage i en organiseret tur indbefatter altid besøg på fabrikker med gode muligheder for at handle. så vi kom selvfølgelig på tæppefabrik her i Lhasa, men da vi gerne ville finde et tæppe, var det absolut fint med os. Børnene fulgte med i hele fremstillingsprocessen og syntes det var spændende - men at man fyrede op i ovnen med yakoksemøg, det var en oplysning, de ikke kunne forstå. De der ulækre pandekager, som lugtede fælt, var lidt af en mundfuld at skulle opleve for to typiske storbybørn, som er vant til, at vi blot drejer på hanen derhjemme. Det afholdt dem dog ikke for, da det kvindelige shoppinggen blev aktiveret, at gennemsøge stakke af tæpper for at finde det helt rigtige. Valget faldt på et meditationstæppe med jord- og himmelsymbolerne på, som nu ligger som minde i stuen. Vi var på tur til Shigatse og nød en ufattelig smuk og skyfri solskinsdag med grader på køreturen over Kampaia Pass, langs Yamdok Tso Lake forbi Karola Glacier og et dæmningsanlæg til Gyantse by med Palchoi Monestery. Vi oplevede golde områder og yderst frodige grønne dale med gule marker med kunstvandingssystemer. Masser af får og yakokser med lidt køer og heste iblandt på markerne. I søen mange fisk, andefugle og lappedykkere foruden småfugle på hele køreturen. Det hele krydret med udsigt til højde sneklædte bjergtoppe og gletschere. Vi kørte igennem små landsbyer, hvor yak-brændselskagerne ligger til tørre overalt på stenhegnene. Vejen er nogle gange ret så ujævn at køre på, men kineserne er i gang med.at udbedre vejsystemet overalt. Vores bil var til gengæld gennemstøvet pga. et hul i bilens bund, så vi følte dagen var tilbragt i støvstorm trods lukkede bilruder. Men da vi boede på luksushotel "Shigatse Hotel", blev støvet vasket af, og drikkevarer klarede den indre tørhed ganske godt. Shigatse ligger i 4330 meters højde, hvor vi besøgte Zhashenlunbu Tempie. Vi afventede om morgenen, at templet åbnede døren til den store bronze Buddha figur på 30 meters højde, sammen med de lokale munke og troende tibetanere, foruden en lille gruppe franske turister. Som altid stor nysgerrighed omkring pigerne. Da vi når inden for, stopper alle munkene op midt i deres messende bøn for blot at stirre på børnene, hvilket pigerne ikke engang bemærker, da de følger Pupu lige i hælene for at se ham ofre yaksmør og gå runden omkring statuen! Vores køretur retur til Lhasa blev dog en oplevelsesrig tur. Vi fulgte Yaluzangbufloden en times kørsel, hvorefter vi skulle dreje over på jordvej imod Lhasa, men fik en mulighed for at fortsætte via den nyanlagte vej langs floden, som var lukket for trafik på nuværende tidspunkt. Pupu fik mast sig bag to regeringsbiler gennem vejafspærringen, hvor vagten allerede havde set vores papirer i kontrolbygningen. Vi kunne dog se, at vagten så alt andet end glad ud nu, da han opdagede os turister på bagsædet. Dette glemte vi dog hurtigt, da bilen fløj ud over en nyanlagt vejbane uden afstribninger og vejværn, så humøret var højt hos alle. Pupu sørgede for at holde sig i baghjulet på de to biler, der kørte til, også på de mindre ufærdige sektioner af vejen. så med et dukker 8-10 kinesiske soldater råbende og skrigende op ved vores biler! Både vores "naboer" og guide/chauffør kommer i skænderier med disse, og pludselig ser vi vores chauffør slået i jorden, tilsyneladende uden grund. Kort herefter ankommer en fedladen overlegen chef, som havde dollartegn skrevet i øjnene. Forløbet herfra er råben, skrigen og diskussion, så Anette kravler ind i bilen til børnene, som sidder skræmte derinde. Bildøren flås op, og bilnøglen tages af en soldat. Det samme sker i de to andre biler. Alle soldater forlader derefter stedet med de fleste kinesere halsende efter sig, inklusiv vores guide og chauffør. Noget fortabte sad vi så der midt i ingenting, med total uvidenhed om det videre forløb, hvor børnene græd lidt og var bange. Vi havde to liter drikkevand og en bil at søge skygge i, og så satte vi os eilers til at vente! Vi hilste på alle vejarbejderne, da deres asfaltmaskine langsomt kørte forbi vores bil - det er virkeligt snavset og varmt at arbejde der. Teamet bestod af kvinder og mænd. Nogle lokale beboere passerede os og stod med næsen imod bilruden for at se på børnene, som blot ville være i fred og ro. så kom de andre to bilers personer retur efter to timer med deres bilnøgler og kørte videre! Suk, og vi sad her endnu, og humøret dalede til nulpunktet! En halv time senere kunne vi se vores chauffør komme småløbende ned af vejen imod os - og håbet om at komme videre blussede op. Pupu var ret ophidset og forklarede med arme og ben noget om, at guiden var et fjols, og der havde måttet betales bestikkelse. Han havde dog nøglen med, og snart ankom Justin i et roligere tempo. Spændingen for, om bilen kom uskadt op af afløbsrenden og ud på vejen, gjorde, at vi alle holdt vejret - og i andet forsøg lykkedes det igen at blive kørende. HURRA. Justin forklarede os, at vi - men ikke Pupu - havde papirerne i orden (han var tibetaner og ikke kineser) til at befinde sig her, derfor havde militæret jagtet os, og de indhentede os desværre. Han måtte betalte 1000 RMB (cirka 800 kr.) i bestikkelse for at få os ud, med besked om, at vi ikke måtte køre på vejen! så ved den første sidevej, som blot var et oksespar, kørte vi fra og fortsatte ud i det blå, alt imens Justin og Pupu diskuterede/skændtes en hel del! Hvad den rigtige sandhed var, opgav vi at finde ud af - bare vi kom videre! Turen på grusvej kom til at vare fire timer, hvor vi i starten blot fandt dette spor og arbejdede os stille og roligt imod en landsby og blev guidet videre af lokale til en by, hvor Pupu igen var nogenlunde stedkendt. Det blev en lang dag for familien på bagsædet, men hvor var det en flot og interessant tur igennem små landbrugsbyer, langs floder og dårlig vej op over et højt pas med udsigt til snetoppe og stepper med masser af små jordegern. Pludselig indtræf dagens uheld nr. to fronthjælmen blæste op, og vi lavede en katastrofeopbremsning! Pupu forsøgte at binde den fast med et reb, og det holdt da også et tidsrum, før hjælmen igen røg op, med en ny opbremsning til følge. Denne gang holdt bindingen længere tid, og vi bad en LANG bøn om guderne nåde, så vi kunne nå Lhasa før vores afgang til lufthavnen tidligt næste morgen. Guderne må have hørt os, for den nu ret langsomkørende bil nåede frem til asfalten igen og passerede forbi den nye jernbanelinie. De nu kun cirka firs kilometer retur til Lhasa ad god vej tog ingen tid. Vi kastede den godt støvede bagage ind på hotellet og fik lidt vand i hovedet. Spiste gratis mad på bureauets regning om aftenen, som kompensation for dagens strabadser. så vi sov godt den sidste nat i Lhasa, før vi tidligt næste morgen blev kørt til lufthavnen af en træt chauffør i en endnu ikke repareret bil, som dog var helt ren igen. Kort før lufthavnen var der sket et trafikuheld med personskader, så vi kom trods alt godt igennem vores ophold her på "Verdens tag". GLOBEN nr. 23 / Marts

8 I Per Meyer er vokset op i det han kalder den nålestribede verden, med en ustyrlig, sitrede udlængsel i sit indre. Hans første udlandsrejse gik til Helsingborg, men da han havde udstået sin tid hos Civilforsvaret i begyndelsen af '60'erne, skulle eventyret leves rigtigt ud. Han sparede 100 yr eddel og eventyr I o, tit tjene penge til rejsen fik Per job i Il I derfor,. tning p ~ Amager. Han tjente t.'k kron r l timen og sparede langsomt )0 k, oncr sammen, svarende til 100 dol,1rl', Her noget tid blev Per fyret. Chefen ynle!», Ilan var for længe om at ordne 'lind r for forretningen. Sandheden var, l I) I amlidig med ærinderne skulle n~ c rum Instituttet og have sine vac cl 1'8 Ino U n r. Fyresedlen kom så tæt på Pers t be, al han ikke behøvede at finde et nyt Idl>, lian beslut tede sammen med sin ven I ko! c en Opel Rekord til ZOrich. på den l cl(\ kom rejsen i gang. Fra ZOrich gik IH IINI hj lp af tommelfingeren videre II (.lim lllar, Algeriet og Egypten, Nogle "'flh 11)1 1, andre gange med æselkærrc, U lur lin Ul Kongernes Da l foregik på ryg Mil ut Illuldyl. Nogle gange var der veje, IHh c (Jnnge, om for eksempel igennem till 'IY' hkt Ol k n, kom de frem ved at nll I I1IHII t H, " Ju/-spor. I Jerusalem bofil 111;1 I) pilgrimsherberg, og j Bagdad h ltll p t uqpl og sov p ~ YMCA, mens III hlllqfllhl lo l, Der var tegn på borgerlili, uq ch "lind ruge stemning blev ikke IHII j; It, III Krnncdy blev skudt lige på III tlll.lpwlkl, Per og hans ven var der. il Inp uel Il t h ok og n~ede t il Tehera n. ~h\l hlllv 1)"1 vlkol I engelsk på en skole. dollars sammen og blaffede til Indien. Det blev hans livs bedste investering. I..U k"l l< l,,'ci('r vlse Intelligente irane Rejsen sluttede ikke i Indien, men fortsatte til Nepal, hvor han boede i tre år '''o "U J"u l... Nlo d m, at vi alle samog arbejdede som billed-kunstner med en altid nysgerrig skare omkring sig. "... "k,, 11< Il o ps gulvet og have en P M e den eneste dansker i Kathmandu på det tidspunkt, og snart ""'tnl"iiv,,1,. D l blev en succes - det er ey r var.... ~I" IIU" III tie ill rej se ps _ at komme skrev han sig ind i nepalesisk historie. Hans malerier førte ham nemlig I,"I" ",,,I.., III""n k r, kongeligt selskab. TEKST OG FOTO: HEIDI KORSGAARD - Vil du lave mit portræt? Sådan lød det en dag i Kathmandu fra menneskemængden, der stod omkring Per Meyers blok. Han var i færd med at male et tempel, da han hørte spørgsmålet. Det skulle senere vise sig, at det var den nepalesiske kronprins' privatsekretær, der vil le have lavet et portræt. - Hjemme i Danmark havde min familie sagt, at det med billedkunst kun kunne være min hobby. Sådan noget skal man ikke sige til mig, for jeg rejste bare om på den anden side af jorden og malede og fik anerkendelse der, fortæller Per Meyer grinende. I dag er han passivt medlem af De Berejstes Klub. Portrættet blev starten på et specielt nepalesisk samarbejde, men før Per Meyer var nået til Kathmandu, havde han været ude på en eventyrlig rejse, især sin tid taget i betragtning. Han var lidt af en pioner. Utaknemmeligt skarn Per Meyer blev født i Dragens Ar, 1940, i København. Han voksede op i Gentofte i en familie, hvor forretningsverdenen var på dagsordnen. Krigsårene satte sine kedelige spor i hverdagen, men det kriblede af glæde i Per, da han var på sin første udlandsrejse til Helsingborg med sin familie for at købe nyt tøj uden rationeringsmærker. Der fik han først smag for det at rejse. I skolen var geografi et af Pers yndlingsfag, og verden skulle udforskes - også den nære, så da han var ti år, cyklede han fra Odense til Århus, og som 14-årig var han på en mindeværdig rejse til Hamborg, En tur t il Span ien i 1960 og et besøg i Tyskland, året før muren blev bygget, blev det også til. Han tog på stop rundt i Danmark og mærkede, at han forberedte sig på en endnu større rejse. l 'Il 11 lllllhq 11'1 IJlfllll blcl nde vintertempe " IW IIl, (In dn.\ PCI \ Afghanistan, og Per Il hun V!H1 hil1\! ('nlge om, at de enten Iklllh; kuli!' liuqnt ljlh'mt tøj eller skynde Efteret højskoleophold p~ Askov HØjskolll1l 1I1 I),"hl III 1"1, D valgte det sidste, gik turen til Bornholm og Civilforsvaret En af de sidste dage spurgte en af han kammerater: "Hvad skal du bagefter? t b d l publikum Per var ikke i tvivl: IHl ll. dl chlllhl1l Il ede de danske gut-, ~ I N(' w I IllIlI. I i\i v{lr næsten gået seks - "Jeg ska l blaffe til Indien," svared l 1)('(1(11, UHU' flt)1 V,II langtfra færdig jeg ham, S~ blev der stille et øjeblik, s 'tlti ul " 'JUl', <; tlu v nnen tog t ilbage sagde han: "Jeg vil med." Og sådan be I ()(Hl IlHII k, I "J It l' l' videre. Han ville gyndte eventyret. Jeg syntes Danmar sin IIHllllk(\ hojc;koleveninde, som på det tidspunkt var et indelukket lan un hovde mnclt I J\akov. Det blev også og jeg mærkede, at den store verde I r f'l l UI Ul BOlllhJy, cn tid på et hinduventede udenfor. Min familie forstod mi IUV('I I IlN, Intlc Il Prr gik rundt ved Taj ikke, de sagde, jeg var et utaknemmeli,ihol I ful '''' 1l('I,ku." 1. skarn, hvis jeg ikke kunne se det god i forretningslivet, når jeg nu havde mu h'o modlt' mund n, der havde ansvaret lighederne. Men i livet må vi vælge fre I OPSYIWl nlcd Taj Mallal, og han sagde for at leve efter andres forventninger, s I m ig : " I w(l l"ln[l show you my favorite jeg vidste, at j eg skulle væk, og derme ('WS r MY InJI S I nc re timer, mens sagde jeg også mere eller mindre farv Id m nen (I n fo de pb himlen, gik han og til min familie, fortæller Per Meyer. fl r undt, ( r tu.' llr f Per. II daq fiu d Per ps en hj uldamper på,in C's. Du han gik I land og et sted så de enorme bjerge i horisonten, vidste han, at det ville være det rigtige sted for ham. Den unge håbefulde billedkunstner så sit snit til at finde flotte m otiver, og af sted mod Nepal gik det, I Kathmandu fascinerede de store templer ham fra fø rste dag, og han købte en skitsebog, en pen og noget blæk og satte sig til rette på byens torve. Nu kunne han endelig få lov til at male og tegne. - Det blev sjovere og sjovere, for jeg kunne samle store menneskemængder. Nogle gange var der så mange omkring mig, at jeg næsten ikke kunne se, hvad jeg lavede. Nepaleserne granskede mit arbejde med øjnene - det var det bedste publikum, j eg kunne drømme om at få. Jeg opdagede snart, at jeg kunne tjene penge ved at male portrætter, så ansigter tog form på skitserne indimellem de mange tempelmalerier, siger Per og viser nogle af malerierne fra dengang frem. Hans øjne funkler, mens han bladrer i den store bunke, han gemmer i sin gamle kuffert. I den bor malerierne, hvis de da ikke lige er udstillet som for nylig i Cafe Globen, hvor Per ofte er gæst - en ten for at udstille, holde foredrag eller for selv at hente rejseinspiration. Dengang vidste Per, at han havde fundet sit andet hjem i bjergriget, og han slog sig ned i Kathmandu. - Jeg fik hurtigt øgenavnet "den lille dansker" og blev en del af bybilledet. Det var eventyrligt at være den eneste dansker i hele byen, Det var en tid, hvor j eg følte, at jeg både havde den tid og den ro, det kræver at se noget for at kunne male et flot billede, siger Per, mens han tager endnu et maleri op af kufferten og retter på piben i munden. Rådgiver og skribent Per fik opholdstilladelse og gode venner, og så var det, at kronprinsens privatsekretær pludselig stod der og åbnede nye døre. Ikke nok med at sekretæren ønskede et portræt, han spurgte også, om Per ville være rådgiver i forbindelse med den første nationaludstilling om malerier i NepaL Det t il bud kunne Per ikke sige nej til, og derefter gik det stærkt, Per fik kontakt til chefredaktøren fra The Rising Nepal, som sagde: " Vou just write whatever you want and then we print it! " - Tænk, jeg havde nået alt det, jeg ville. Jeg producerede en masse billeder, og nu kunne jeg også få lov til at skrive. Jeg skrev avisartikler og kunstanmeldelser på engelsk, også til Kathmandu Post, fortæller Per og viser et af sine gulnede avisudklip fra den nepalesiske avis frem. 18. januar 1966 står der på artiklen. Det blev til næsten fire år i Nepal fra , Derfra gik det hjem til Danmark, men bare for en kort bemærkning. Snart var "den lille dansker" på farten igen. Denne gang var England udset so m mål, og Per boede i både London og Ca mbridge og r dgav arkitekter. I det engelske købte han en Rover og satte sig for at følge si n gamle drøm om at bo i Grækenland, Af sted i bilen gik det, og Per kom til Athen. - Jeg er ikke bare på udflugt. Jeg slår mig ned og fordyber mig. Jeg boede midt i et græsk olivendistrikt i tre år fra 1972 til 1974 og havde masser af spændende muligheder som billedkunstner. En dag var det dog lige lovligt spændende, j eg var ved at blive skudt i Athen, fortæller Per og viser en patron frem. - Jeg kunne have fået den j ryggen, det er en farlig verden, vi lever i, siger han med ironi i stemmen og griner. GLOBEN nr. 13/ Marts 2006 GLOBEN nr. 23/ Marts S

9 r' Tilbage til Nepal Per har aldrig brudt sig om hverdagsliv. Drømmen om familie har han aldrig rigtig haft, han har set for mange dgrlig e eksempler, som han siger, sg efter det græske eventyr vendte Per nogle gr efter tilbage t il Indien, hvor den danske ambassade havde inviteret ham til møde. Han be søgte mange forskel lige steder og seværdigheder, men en opholdstilladelse fik han afslag pg. Men sg var det, at en ven ringede og bad Per komme hjem og lave radio, og dermed var vejen t il DR banet. Per og hans rad ioven producerede en stor radioudsendelse om anden verdenskrig. Trods ud længslen er det ikke bl evet t il nog en rejser i mange gr. Men selvom Per har været igennem en del svære gr, har han ikke opgivet hgbet. Tv ærtimod har det fget nyt gødning. - Selvom jeg er fyldt 65, har jeg masser af appetit pg livet. Fremtiden ser munter ud, og jeg er ikke ved at synke ned i passivitet. Det med rejse r er pg vej! Jeg skal have købt mig en bil igen. Og sg er det da klart, at jeg skal tilbage t il Nepal. De 100 dollars j eg brugte pg min første rejse er mit livs bedste investering. At rejse er livets universitet, at have begreb om den verden, vi lever i, er vigt igt. '''?.'..,~"" f. U ~,.' ~~.....,.. i{i'".- Er du passivt medlem af DBK? sll vil det sikkert glæde dig at høre, at vi fremover vil invitere dig med til nogle flere af klubbens medlemsmøder Det gælder for de 'østdanske' møder, nllr disse holdes i Cafe Globen (f.eks. 18. april, 18. juni og 18. juli) og for de 'vestdanske' møder, nllr pladsforholdene hos den pligældende vært tillader det. Du vil i hvert enkelt tilfælde modtage en med information om de praktiske forhold vedr. tilmelding og deltagelse, men det kræver naturligvis, at du: 1) Har opgivet en (korrekt) adresse til klubben. 2) Sørger for at din mailboks ikke er overfyldt. Vi hllber dette tiltag vil give dig endnu mere glæde af dit medlemskab, sll du ogsll fremover vil forblive medlem - og mllske endda prøve at fll endnu flere til at melde sig ind. Per Allan Jensen I K T OG POTO: Jo"" LAU JENSEN n Inrllf-IIIng om ('II Ul Ud r illega l rund II'It/(1 I 13urrno {J rnoclct med et land og Il IH' folknlng, der, 1'6 tm ds af diktatur, "(h" lrykkel">~ g lnlske forskell ighelli, fjndfl l P,lyrkc og hbb I n overordnet lldtll1l r,thk liv,roo 1 l JofL SamUdig ogsg et ludl' llh'd tit lund, dpi r r l ppebombet lild hnjloi1ci (\ n(lo l) li 1(1111 Ll ske templer U 'lyrn l)olr r, ct lond Iwor en person i lili lili (-'sl p5 kort Ud kan blive transfor~ II \I IH Ul r g t. gning "U I,ld Il'r sammen,n cl J I baren pg ni hl'll rlske hotel The Strand I Yangoon U IIk I r nytsret ind I Jack Daniels. So m 1\ ti l!'.oma kln har hoteli tvingdøre nmll os Ll lbage til stedets storhedst id I lj"uyn lel en af det 20. 3"llLI nd rede og "'lllvot o med folk, d r ubekymrede III/JIll I llnclt I imponerende de 19nerkjol,,, oh fri kpressede smokings. Der er l'l tl I 1m liem Burmas val send e elite og sg rlllktllh' I d t gadekøkken, Iw cr vi for min- In I'nd n time siden indtog en LJd søg t ~y l I f, mlddag, bestgende af frisk fangede Ik1Illlh(\1 med lime og ri s. Det er nu ikke En af Pers utallige smukke fol <II landets elite har vores store intetegninger fra Kathmandu. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~C I'1 1 1,-r c, Inen de udgør en ikke ubetydelig Ikt r l clette burmesiske eventyr. Vores I uj kt r nemlig kun muligt at rea lisere, 1"'1' ml det lykkes os at finde en person, tu h r n bil til rgdighed, og i Burma er tillc nsbetydende med eliten. (li Ol Lmdg turistministeriets præarra n ~ IHcd propagandature si dder vi derfor ItH,tc morgen lettere tilbagetrukket pg 1\ lilie restaurant og stud erer et kort V('I Burma. Vi har indtegnet en rute og lu rk ret nogle punkter, som vi gerne vi l lkllldcre i vores rundrejse, vel vidende, l n '0 af de røde krydser befinder sig f rbudte om rgder. Vores kommende hourfør og tolk, Ky ew Kyew, sidder da us3 lidt uroligt pg stolen, imens han llnuuøst gennemgår ruten. Han afviser OllS kvent et par af krydse ne og pgpe (jl, at fl ere af de andre kommer til at I v n del 'road taxi (læs bestikkelse). II sidst, om end lettere hovedrystende, Iver han dog sit tilsag n, og turen kan begynde med et stop pg den nærmeste 'benzinstation', hvilket vil sige en t ønde med benzin j vejkanten, en slange og en ung fyr med et seriøst sug, der kan start e pgfyldningen. Det ser ikke helt lovligt ud, men lidt længere henne af vejen er en politibil igennem samme proces, staten skal jo ogsg spare penge! Blandt bjergstammer Vores fø rste mgl er Loikaw, hvorfra vi vil lave korte vandreture ud til nogle af de omkringliggende bjerglandsbyer. Der er en stor koncentration af stamm er og etniske gr upper i omrgdet, blandt andet de kendte Pa dau nger eller 'long-neck people', som de hedder i de cirkuslignende udstillingsbyer pg den thailandske side af grænsen. I Burma er der dog ikke den samme tradition for vandreture som i for eksempel Thailand. Bjergstammerne bevæger sig sjældent udenfor deres eg ne omrgder af frygt for det ukendte, og turisterne holder sig gerne væk fra de lukkede omrgder, der oft e anvendes til illegale transporter af narko, ædelsten og træ. Af samme grund er det derfor ogsg svært at finde lokalkendte guider, men vi prøver at finde nogle kontaktpersoner pg de lokale markeder. Et sindrigt rotationsprincip betyder, at ma rkedet cirkulerer mellem fem forskellige byer i en femdages cyklus. Derved tgr de lokale adgang til at købe og sælge varer mindst hver femte dag. for den rejsende giver markedet muligheden for et interessant møde med forskellige kulturer. Med farverige hovedbeklædninger og drag t er adskiller de forskellige st ammer sig fra hinanden, men en t ing er de enige om, de ryger alle sammen store cigarer. Cigarryg ning er et væsentligt element GLOBEN nr. 23 / Marts E GLOBEN nr, 23/ Marts

10 raskeise, at vi på cykel blev transporteret til den nærmeste politi-checkpost af nogle hjælpsomme markarbejdere. i mange burmeseres hverdag, selvom kvaliteten er meget varieret. Hovedparten af de aktive p~ markederne er kvinder, og vi fandt hurtigt ud af, at det bedste tidspunkt at kontakte dem p~, var når de skul le tilbage til deres respektive landsbyer. Dagens resu ltat kunne aflæses p~ humøret, og gæstfriheden resulterede ved flere lejligheder i, at vi blev inviteret med hjem. Begravelse Tilfældigheder gør ofte, at man som rejsende f~r de største oplevelser, hvis man tør forfølge dem. I en af de landsbyer vi besøgte, blev vi eksempelvis direkte involveret i en begravelse af byens magtfulde leder. Døtrene stod udenfor faderens hus og dansede i takt med langsomme bevægelser og sørgmodigt messende sang. De var iklædt deres traditionelle sorte dragter med røde tørklæder om hovedet, og for at markere familiens status fremviste de deres rigdom ved at bære hals-, arm- og ankelkæder med kostbare sølvmønter. Byens elitære mænd va r samlet i den afdødes hus, og med den største selvfølgelighed blev vi inviteret indenfor i det magtfulde selskab. Der blev serveret marineret vandbøffelkød på tallerkner, der cirkulerede mellem gæsterne, samtidig med at store bambuskrus med palmevin konstant blev fyldt op, og til at toppe oplevelsen kom ogs~ de uundværlige cigarer i omløb. Effekten af varmen, cigarerne og ikke mindst palmevinen udeblev da heller ikke. Havde vi vidst, at vi efter et par timer skul le gentage det hele en gang til med kvinderne, som tålmodigt sad og ventede udenfor på verandaen, havde vi nok forsøgt at holde lidt igen, men da var det for sent! på af veje Senere, efter at have cyklet rundt blandl de tusindvis af tempelruiner omkring Bagan, gik turen atter sydover mod byon Pyay p~ det, der med tiden skulle bliv til hovedvej 3. Officielt var det ikk III ladt at køre langs denne vej, der endnu kun fremstod som en ujævn grusvej, men hvem skulle stoppe os i dette m n nesketomme omr~de? Det kunne hav været nogle af de bevæbnede sold l ej, vi med jævne mellemrum mødte, m n d var umiddelbart mere koncentrered om at holde øje med de grupper af politisk fanger, der, som en del af deres straf, ad og huggede skærver t il den nye vej. Om tilstedeværelsen af militæret alllg vel har gjort Kiew Kiew nervøs skal vær usagt, men på et forholdsvis fladt stykke Hu Ind I l Il1tl 110vd vi UOdl p fornemm I n, l d l viii v r (lin uligt at holde myl1dlgl1 d rn udom r, I1vl vi skulle gor os forh bnln r m l komme videre, d l kom Ikke com nogen overmister Il n I hnl fml ~111I111l1I11I over bilen. VI v coll(', '"IHIt HU full I ItI' t godt stykke p Id n IlIth II l lill mirakuløst sætt r en brut 111U,,"u, flil" t III(h lften og forh indr r Ol '111 IlIhl "II liv I lin skrant. L1dl gro DY kol' 1111 I II II, M' Jes ikke I ngo! litllh I V ti Illt" III mig, men d rlmod IIUIII I '" II II"'" IH I vejret og hov d t Illlltl hllllll UlIlv, V'I) tre forcw(l11 III kil 11kktH li (JOVt', og har holdt " 11' r t. III II kuli Ild fl r er han p~ hojkulh lu' n V 1., " ( l d l ud for Kiew Kh'w, ti. I hllh I III d hojr forhjul oppe II lt1l1t III III IH nh O r II t presset ind mod rlhlu Ilt Ilt I tlllfl m d adrenalinet pum P' I"h III1lUl I kroppen glemmer han alt IH I\ IIH Il lob gynder at undskylde, 1111 I ~1 1 i1 lndcn vi f3r ham fri. Il. I IddCI vi.3 midt p3 en vej, der reelt Ikkll 'k l i l r r, uden tilladelser til om I Ilt l O ud n mullgh der for at komme vllh'" I VOI d lvi t madrede bil. En III Y"t" 1I11l ml h bic Ilu tlon, der i løh'll M' I\U h 1 1\11'1 ndda kuli vise sig at Illlvt, Vml ' l. Betjentene virkede meget venlige og forstående, men alligevel inddrog de vores pas efter endt registrering. Med formalia på plads blev vi eskorteret ti l et hus, hvor vi fik anvist et værelse. Der blev placeret en bevæbnet vagt på al le sider af huset i tilfælde af, at vi skulle stikke af - men hvor skulle vi løbe hen? I løbet af de næste par timer, blev vi udspurgt p~ kryds og tværs om alt mellem himmel og jord, men situationen forblev meget anspændt. Vi satsede og smed størstedelen af vores medbragte bestikkelse på bordet. Whiskyen og 555 cigaretterne medførte, at samtalen løsnede lidt op, og j kølvandet p~ den mere joviale kommunikation kom forløsningen. Ved et helt usandsynligt held viste det sig, at Kiew Kiews svigerfar, som var politimajor, tidligere havde haft ansvaret for denne region. Han nød ~benbart stor respekt, for på kort tid vendte situationen totalt. Husarresten blev ophævet, og de bevæbnede vagter stod der nu for at beskytte os! Næste morgen blev vi hentet af landsbylederen. Vores status var med et trylleslag blevet ændret, så i stedet for at være suspekte spioner uden rettigheder blev vi nu vist rundt i byen som æresgæster. Vi kom forbi værkstedet, hvor der blev arbejdet hårdt på at reparere bilen, på trods af, at det forekom håbløst. Det lykkedes ikke at få den repareret, så Kiew Kiews svoger kom senere med en ny bil, som vi fortsatte i. Inden afgang nåede vi dog, som det internationale islæt, at være med til at indvie byens nye pagode ved en stor ceremoni. Pyay Pagoder eller payas, som burmeserne kalder dem, ser man overalt i Burma, og det er svært ikke at blive imponeret over disse fantastisk smukke buddhistiske symboler. Jeg har ikke i andre lande set en større variation indenfor arkitekturen eller størrelsen på disse særprægede konstruktioner, der ofte er forbundet med spændende mytologiske historier. Hvilken en, der er den mest imponerende, er naturligvis en subjektiv vurdering, men personligt fandt jeg den brystformede Kaunghmudaw paya ved Sagaing ganske interessant. Da vi endelig når hovedstaden i det gamle Pyu rige, Pyay, gemmer byens væsentligste pagode dog på en uventet hemmelighed. Højt over trætoppene troner en kæmpemæssig buddhafigur, som med sit nærmest drømmende ansigtsudtryk spreder en mediterende ro ud over omr~det - et godt sted at slappe af og drømme om de hvide sandstrande, der er målet for turens afslutning. Endelig på stranden Fra Pyay kører vi mod sydvest for at nå ud til nogle af de små kystbyer omkring Gwa. Endnu engang befinder vi os i et forbudt omr~de, hvor det kræver lidt fodarbejde for at komme forbi de obligatoriske checkposter og for i det hele taget at finde vej. Manglen p~ broer betyder også, at vi flere gange nødsagedes til at benytt e os af nogle yderst nervepirrende små- færger for at krydse nogle af Ayeyerwady flodens mange bifloder. I løbet af et par dage lykkedes det os dog at komme frem til havet og de palmedækkede strande, blot for at finde ud af, at der endnu ikke er en 'strandkultur' i denne del af landet. Ingen hoteller betød, at vi skulle finde en alternativ løsning på vores overnatningsproblemer, og nede på stranden havde vi set nogle særdeles hyggelige bungalows. Ved at spørge de lokale fandt vi ud af, at disse bygninger var forbeholdt militærets officerer. Resterne af vores medbragte bestikkelse blev hevet op af rygsækken, og suppleret med lidt dollars lykkedes det os at få adgang til en bungalow med havudsigt. Det kunne ikke være bedre, bølgernes brusen, suset i palmerne og solnedgang i den Bengalske Bugt samtidig med at man nyder en kold øl og en herlig hummer til 5 dollars per styk! Paradiset varede dog ikke evigt, for efter et par dage ville området vrimle med militær i forbindelse med en stor øvelse, og dette var ikke noget, vi skulle involveres mere i end højst nødvendigt. Vi satte derfor kursen mod Yangon, som blev nået; løbet af et par lange punkteringsplagede dage, i øvrigt de første punkteringer p~ turen, og her tog vi afsked med vores fremragende chauffør og tolk. Gl.om N11/ J JI Mil/h J/HIt) 18 GLOBEN nr. 23 / Marts

11 Indtryk fra Madagaskar på Madagaskar kan man aldrig vide, hvornår den næste brugbare computer er indenfor rækkevidde. Derfor skriver jeg, mens muligheden er der! jl/ tnt n foran Baptist./1."/1 1P/II /ns, Georgia, fra Il\t,..: IJc nthe Padkjær, Hu n/ynn Carter, Jimmy f fi l t {Or og forfatteren. TEKST OG FOTO: SØREN PADKJÆR TEKST OG FOTO: KATRINE THIESEN "Jimmy og Rosalynn Carter har gjort flere gode ting for flere mennesker p~ flere steder end noget andet par p~ jordens overflade. " Bill Clinton, da han i 1999 overrakte Jimmy og Rosalynn Carter USA's mest ærefulde civile orden, Frihedsmedaljen, p~ familiens 12-måneders rundrejse i Nordamerika kom vi i april 1998 til Georgia. Jeg har altid godt kunnet lide Jimmy Carter, og da vi passerede statsgrænsen, gik vi som sædvanlig ind i det lokale state visitor center. Lidt for sjov spurgte jeg, om Jimmy var hjemme for tiden, og faktisk kunne damen slå op på computeren og se, at han netop den kommende søndag ville deltage i baptistkirkens søndagsskole. Vi tog den lange vej ud til Plains, som består af 700 sjæle og ni kirker og vitterlig ligger uden for lands lov og ret. Jimmy Carter er født og opvokset der i sognet, som søn af en peanut farmer, og det er stadig genstand for undren, at et sådant udsted kan fostre en amerikansk præsident. Efter sin skolegang gjorde han tjeneste ved marinen på en undervandsbåd, giftede sig så med bysbarnet Rosalynn og fiyttede tilbage til Plains. Det første år var familiens indtægt $300, de boede i en social bolig og ernærede sig ved at handle med gødning og sæd t il farmerne i området. Han blev så valgt til Georgias senat, senere til guvernør, og på det tidspunkt kom de for første gang t il at bo i eget hu s - so m de i øvrigt selv har bygget, og hvor de st ad ig bor. Hans valgkamp til præsident embedet blev ført fra den nedlagte j ernbanestation i byen, og bysbørnene rejste landet rundt for at fortælle om Jimmy, 'vores ven og nabo'. I al sin tid i Plains har han undervl l I Baptistkirkens søndagsskole og gol dlll stadig, når han er i byen. Vi kom en lime før starten, hvor kirken næsten var holl fyldt op. Den lokale præst havde tilsyn ladende været p ~ PR-kursus, og al lerodo ved vor ankomst var han i fuld gang med at underholde publikum. Han kom m dlo kale historier om Jimmy, om byen og om kirken, praktiske oplysninger om, hvordan forestillingen vi lle blive afviklet osv. Et kvarter før den an noncerede start kom hovedpersonen i afslappet j akkesæt med åben skjorte og blitzene blinkede. Han tog det som et vælgermøde, gik rundt foran menigheden, spurgte, som man gør overalt, "where do you folks come from", og folk fik lov at sige lidt. Ståpladserne var nu også besat, og i et rum bagved fik de sidste del i begivenhederne via et videokamera i kirken (hvor vi var omkring 450 mennesker). Mr. President, som han stadig kalde, begyndte så at fortælle om sine man O fredsbevarende og humanitære akllvlt ter, som alle drejer sig om at hjælp m n nesker i nød. Han og Rosalynn havd lig været i Afrika, hvor han har en lang r k ke projekter i gang. Som tidlig r ømod kansk præsident rulles den rød lob I Ufl for ham overalt, og han benyll r sig IH I rettet af den direkte adgang til londoi'hi' statsoverhoveder, f~r dem til al Indk ldl' regeringen og laver så fa ste rt I I Olll forskellige aktiviteter. Uden bur likl ti og uden bestikkelse. G nn m (HI(H Center i Atlanta kan han l ab 1lj("lp med at koordinere projekt rno, Or\1 a, fra ud ryddelse af en sygd m ' f. 1)1kbl dende orm til at øge udbyll l of maj. Hans effektive resu ltater med r r 10ld vi sm~ midler - til forskel fra mong hj lp organisationer - skyldes dog nok, l h n III' ~ III l illi/i! III"lenes ledere til I III'll v l!~. I "U 1\lIU IIP il projekterne. Ilun Il l VIII, t l t ~ I ltlllt1l (r a et afrikansk IltIlIlI 11'111I hllll Il litiii tit flyrkningsmeto~ 11., kll/i/i. \lu','","dhyllel med 50%. [hh l' IIOU' I Ih I II 11m I omr der, hvor d I Ikk " k pli III III IIIVlIltol'lng i udstyr, g n pll'j '1 1I1 Il!lk"," nu pl'ojtemidler. ondoga knll'" Ilk III /'olv time, hvor rol Wltll Il '" l/l yndlingsprofet, Thomas, hnn I nll' l vlvh flt, lyl n som var den roi Ul til 111 '<uld., hh/us ror vor frels r, 0("1 V" Il lllllhlll \1 tli at strække ben n,ineitil fif ti (l! dl" "'re gudstjenet bl v II./llllt '111/ l It r gik Jimmy og Ro lynii ulh 111(11, hvoi de hilste på alle som ""I,kt (Il tl l1t (o det gjorde vi alle nallllllovl ), flh (lt ~ nl, dcr blev fotografe I Ot. I CII vn, f th, ml I lim tid, og vi kom til at n Ikk III cl n af hans livvagter, som Itu l II, ni dtl var syv mand på tjeneste tit,,,,, 'uimiddag. Chefen koordinerede kcmutllllllk thioil n, og de øvrige havde l yclulluvl'. m r end muskler bag de svulml nfl It'kk I. Det forekom lidt uvirkeligt flh ti twl, d tte menageri, i denne søvnlyll IIwkkC flere timers kørsel fra nær IlIIlI hway. I byms tidligere high school, hvor Jimmy hul tj l, er der nu indrettet et visitoi cnt r, der på en meget interessant 111 de rortæller om nationale og lokale ho Iv nheder med speciel fokus på de tflr d r, som har berøring med Jimmy Orl r. Utvivlsomt en god mand, hvis ri n~ go ftcrmæle som præsident ka n tolkes dorl1en, at han nok var for god og men~ 11 skekærlig til dette job. Abenbart kræv('s helt andre karaktertræk for at lede ell stormagt i en hård verden. GLOBEN nr. 23 / Marts Det blev en lidt hektisk afgal1g fra lille Danmark. Jeg blev syg af vaccinationen i dagene inden afrejsen. Feberen nåede dog lige at lægge sig, inden j eg drog af sted, og efter et par dage i Tana var jeg fit. Jeg mødte som planlagt min veninde Tine i Tana, og vi fandt hinanden uden problemer... Vi satte næsen mod Andasibe naturpark for at se nærmere på den truede lemurart Indrien. Lemuren var abernes forfædre her på jorden engang for mange, mange år siden, og Madagaskar er det eneste sted, hvor de stadig lever. Som nogen siger, så er Madagaskar et slags leven de naturhistorisk museum. Indrien er et nuttet dyr, som mere minder om en teddybjørn end en abe. Vi boede i udkanten af naturparken og blev om morgenen vækket af dens karakteristiske og meget imponerende skrig, som kan høres på flere kilometers afstand. Derfra tog vi videre mod østkysten til Toamasina, hvor vi fik det første kig til det indiske ocean. Vi kunne dog ikke bade her, da vandet efter sigende skulle være hjemsted for glubske hajer. Men vi kom til gengæld op at køre i»pousse pousse«, som i Toamasina nærmest har udkonkurreret den traditionelle taxi. En pousse pousse mand fra Toamasina kan give den lille indiske pousse pousse fra Calcutta baghjul. I Toamasina er de alle nymalede, rengjorte og tillige forsynet med nummerplader med en slags registreringsnummer. Det er dog en noget ambivalent følelse at sidde der med udsyn til den barfodede og sveddryppende fyr som løber af sted. Næste st op var øen IIIe St. Marie, som ligger ud for Madagaskars østkyst. Med bagagen fastspændt på taget af taxibussen gik det derudaf ad snoede vej e gennem fantastiske landskaber. Langs kysten blev landskabet mere eksotisk. Bana nerne i de små landsbyboder blev nu suppleret med kokosnødder og andre for mig endnu ukendte frugter. Vi sad fast i en dags tid i en li lle flække, hvorfra vi ville sejle til St. Marie. Ifølge guidebogen skulle der være en minifærge kaldet»samsonette«, som sejler til øen dagligt. Men efter adskillige forespørgsler omkring i landsbyen måtte vi dog erkende, at der ikke længere var nogen Samsonette. Hvorfor ville ingen med ud! Til sidst fik jeg dog af den overordnede fortalt, at der ikke længere var nogen Samsonette, fordi den nu l~ p~ bunden af havet.»elle est au fond de la mer, madame«, sagde han med et forlegent smil. Vi vidste nu ikke rigtigt, hvilket ben vi skulle stå på, da»ia Samsonette«skulle have været det eneste»reliable«transportmiddelover havet. S~ vi gik nu i gang med at inspicere»navetterne«, en slags sm~skibe, som også sejlede til øen. Vi valgte så til sidst at sejle med»madeleine«den efterfølgende dag. Det var ifølge bossel1 den bedste b~d, og han ville personligt sørge for, at den ikke blev overfyldt. So far so gbodt La Madeleine blev selvfølgelig proppet til bristepunktet. så jeg sad oven i en fiskekasse på taget, hvor jeg kæmpede med søsyge og frosne hajfinner, samtidig med at jeg havde mit med hyr at holde mig inden for ræl ingen. Det var nu tidspunktet hvor min sidemakker synes, at han vil le fortælle historien om, hvordan la Samsonette nu lå på bunden af havet, fordi den var blevet overlæsset. Skroget 21

12 An meldelse: Fascinerende tilbageblik af Danmarks ældste aktive rejseskribent havde været rustent i bunden og kunne ikke holde til det. Der havde hverken væ w ret redningsveste eller nød radio om bord, så hundrede mennesker var druknet i havet!!! Men la Sa msontte havde også haft en lang tjenes tetid. Først som færge i fra nkrig, siden hen på La Reunion, og da den også blev kasseret der endte den så på Madagaskar! IIIe St. Marie er en skøn, lille paradisø. Den er stadig uberørt af masseturismen, og kaptajns Kidds skat skal ifølge legenden stadig ligge glemt et eller andet sted på havets bund -»au fond de la mer«... Det er i bogstaveligste forstand en gammel piratø, og på piraternes kirkegård kan man på de gamle mosbelagte gravsten se det karakteristiske dødningehoved med krydsede knogler indhugget i stenen. Ellers er her vanilje, kanel, orkideer og en duft af friske nelliker. Dertil kilometervis af skønne sandstrande i perfekt kontrast til det turkisbl hav. Vores timing har været god. Sæsonen for pukkelhvalernes vandring er endnu ikke slut. Forleden morgen, hvor jeg sad og nød en stille stund på "vores" strand, passerede tre pukkelhvaler forbi, de va r ganske tæt på kysten og slog med halen, som om de lige ville hilse på. Fantastisk! Det eneste, som kunne forstyrre denne idyl, var at vi måtte en tur på den lokale lægeklinik, Tine va r blevet bidt af en skolopender om natten i Toamasina, og hun lå nu og rodede rundt på toiletgulvet i fe w bervildelse.jeg fik hende hurt ig hevet til lægen, hvor hun fik antihistaminer, som omgående hjalp.»medecin et Dentiste«stod der på et kummerligt skilt, hvilket kunne tyde på, at man automatisk kan praktisere som tandlæge, hvis man har en eller anden lægetitel... Det var en meget ydmyg kl inik, hvor den ene halvdel blev brugt som tandlægekli ni k og den anden som lægepraksis. Et virvar af gamle støvede reoler med medici næsker stablet oven på hina n den. Tandlægesektionen må uden tvivl være det værst tænkelige mareridt for folk med tandlægeskræk. Nusset, ja ligefrem beskidt, og med en tandlægestol, der var et gammelt lig fra den franske kolonitid. Kanyler hist og pist. Måske på rette plads, måske tilfældigt henslængt! Det mindede lidt om min bedstefaders gamle værksted, men på Madagaskar er det vel ogs luksusbehandling at f mere end hevet tænder ud hos tandlægen. Lægen var dog kompetent, hu n tog grundig anamnese og ringede dagen efter for at følge op p behandlingen. Som en lil le lektie har vi nu fyldt rygsækken ekstra op med alle tænkelige lægemidler - ink!. antihistaminer. I morgen pakker vi atter rygsækken, og begiver os så videre op langs østkysten ad de mere ufremkommelige veje. Vi har dog fået adskillige advarsler fra de loka w le. Infrastrukturen skulle være ikke eksiterende på nogle strækninger, men vi er tændte p eventyret og har stadig masser af tid foran os. Vi nyder det og føler os meget trygge blandt de lokale, som er utrolige ærlige og venlige mennesker. Jens Bj erre: Forsvundne verdener; 229 sider; Gyldendal. A F HENRIK DØCKER Den 8S-årige Jens Bj erre er en ægte eventyrer og tillige en god formidler. For alle eventyrrejselystne må han stå som det store forbillede, fordi han begav sig tilverdens fjerneste afkroge, da det virkelig var va nskeligt - og farligt. Det er SO år siden, han foretog sine første ekspeditioner til primitive stammefolk i det sydlige Afrika og det daværende Ny Guinea, og nu har han kondenseret indtryk fra flere kontinenter, som tidligere nedfældet i mindeværdige bøger, i en overskuelig, veldisponeret bog med den rammende titel: "Forsvundne verdener - SO år blandt naturfolk". Jeg har haft den glæde at møde Bjerre, medlem af Eventyrernes Klub, adskillige gange og kan bevidne, at han er "still going strong"."forsvundne verdener" kan vel kaldes hans "testamente", hvor han dvæler ved de vigtigste indtryk som tidligere nedfældet i fire bøger og vedlføjer sine iagttagelser ved senere besøg inden for de sidste ca. 15 år. Det kan tilføjes, at Bje rre oprindelig var journalist - fra han var 16 til 26 år - og at han på basis af en opsparing drog til Kalahari wørkenen, hvis buskmænd han tog verdens første levende billeder af.. Kuriøst at det blot var i sidste øjeblik, at han fik et kamera med på sin rejse. Oprindelig havde han kun forestillet sig, at han skulle skrive artikler! Som malende beskrevet i bogen blevet ophold, der va r planlagt til et halvt år, til 13 m neder. Bjerre fik sin første og mildest talt sensationelle film ud af det plus alverdens anerkendelse fra det fornemme Geographical Soaciety i London. Journalisten va r hermed forvand let til omrejsende foredragsholder og fremviser af egne film. Buskmændenes skæbne kan kun kaldes tragisk, den moderne republik Botswana behandler dem som anden klasses borgere, og deres traditionelle jagt er umuliggjort, som Bjerre beskriver. Hans gensyn med buskmændene var i den grad forstemmende. Halvdelen af de buskmænd, der skønnes at bo i det sydlige befinder sig i Botswana, hvor de er samlet i lejre og fremmedgjort, fordi de er blevet fordrevet fra deres traditionelle jagtmarker - som tidsskriftet "Economist" kunne berette i februar. Bjerres lange ophold hos hvad man kun w ne kalde naturbørn i Afrika, blandt aboriginals i Australien og i det nuværende Papua New Guinea gav ham en enestående indsigt i derses familiemønster. Det var undertiden hårdt, forsikrer han: Hos de fuldstændig nøg ne stammefolk i Au stralien spiste man således kun om aftenen, og den danske opdagelsesrejsende måtte døj e med hovedpine af sult og tørst. Det var også her han stødte på år gamle hulemalerier (så dem i Frankrig, kan gå hen og lægge sig: De er blot ca r gamle!). Ogs~ her blev forf. deprimeret ved et gensyn - efter 33 år. Den australske regering fa ndt ne mlig akkurat som en række andre regeringer verden over på at sam le stammerne i lejre - med lediggang og alkoholisme til følge. Overbeskyttelse og socialhjælp har gjort megen skade, som han konstaterer. Gennemsnitslevealderen hos de sorte aboriginals er 20 år lavere end i den øvrige australske befolkning. Bjerre mener, at fremmede kulturer kan anskues under to synsvinkler: Den subjektive, hvor man prøver at betragte livet og omverdenen med de fremmedes øjne og prøver at tænke som dem. Eller den objektive, som forudsætter, at man holder en vis afstand ved sine bedømmelser, så man lettere kan finde frem til de low giske forklaringer på de adfærdsformer, man møder. Man bør kort fortalt ikke falde i den en af de to grøfter, men skræve over begge! Og så skal man indimellem passe på ikke at spørge for meget! Det kan jo være nok så 'svært, hvis man er rejst til verdens ende. Men Bjerre gav sig godt tid og indsamle derigennem mageløst materiale ikke alene til bøger, men nok så meget rejsefilm og udstillinger. Læs ham! GLOBEN nr. 23 / Marts

13 Ta' med på jordomsejling... foran fjernsynet Du kan nu opleve en 1 time og 22 minutters film fra S/Y Albatros' sejlads fra Danmark til Tahiti, samt turens afslutning i Australien. Der er både filmet snorkling med hvaler og fangst af hajer og andre store fisk. Kulminationen på fiskeriet bliver da en tunfisk præcis 2 meter lang og anslået vægt ca. 200 kg landes på dækket. Der er selvfølgelig også optagelser af livet ombord, sejlads, kultur, lokalbefolkning og naturoplevelser. Ruten går fra Danmark via Den Engelske Kanal, Biscayen, Spanien, Portugal, Madeira og De Kanariske Øer, over Atlanten til Caribien (Barbados, Tobago, Grenada mm.). Derefter gennem Panamakanalen ud i Stillehavet. Efter Galapagos kommer turens længste stræk til Marquesas, som tog 25 dage. Derefter Tuamotu Atoller og Tahiti. 4 måneder senere er båden i Australien, hvor familien gennemlever den mest frustrerende tid på hele turen. Det er både historien om hvor skønt sejlerlivet kan være og hvilke store oplevelser man får, men også historien om, at der nogle gange ikke skal meget til, i det her tilfælde en langsom australsk mekaniker, før at hele læsset vælter og jordomsejlingen må afbrydes. Det er naturligvis amatørfilmoptagelser, men optaget på videokamera af god kvalitet. Efter redigering er filmen kopieret ved et professionelt firma, så filmen kan afspilles på alle DVD-afspillere på markedet. TEKST OG FOTO: JESPER KIBY DENBORG DVD'en koster 140 kr. inklusiv forsendelse og bestilles ved at sende check på beløbet, samt navn og adresse til: Henrik Scholdan Hansen, Hindehøjen 152, 5240 Odense NØ. Du kan også sende en mednavnogadressetilhenriks@ofir.dk. og overføre 140 kr. til: reg.nr kontonr Det er MEGET VIGTIGT at du ved elektronisk overførsel af beløbet også skriver en kort meddelelse med navn eller adresse, som identificerer din indbetaling med din mail med fulde oplysninger om navn og adresse. PS. Albatros, som er en Hallberg-Rassy 35 Rasmus fra 1975, ligger nu i Darwin, Australien. Den er til salg for kr. og den har lige fået installeret helt ny motor til kr. Hvis der er nogle medlemmer der er interesseret, så klik ind på www. scholdan.dk for flere oplysninger. Mænd og kvinder, homoseksuelle og heteroseksuelle, feminine og maskuline. Sådan opdeles verden i Danmark, men ikke i Thailand. Fra historisk tid har man i Thailand regnet med t re køn: det mandlige, det kvindelige og et j midten. En minoritet er ægte hermafroditter - procentdelen her er ikke større end i resten af verden ~ men de fleste er katthoyer. Det bedste ord at oversætte det med er "ladyboys", men det er ikke fuldt ud dækkende. Fysisk fødes katthoyerne som drenge, men de føler sig som piger. I Danmark ville den slags "tvangstanker" føre til psykologsamtaler og mentalitetst ests, men her er det anderledes. Kønshormoner til lo-årige Mange katthoyer i Thailand fortæller, at de allerede fra fire-fem års alderen vid- stel at de ikke var drenge, men katthoyer, og det er helt normalt/ at de allerede fra års alderen begynder at tage kvindelige kønshormoner. Hormonerne langes over disken på ethvert apotek - også til skolebørn - og jo før de begynder, desto st ørre langtidsvirkninger har hormonerne på knoglestrukturen, muskelmassen/ huden og brystudviklingen. Og der er rigtig mange. I en skoleklasse kan der sagtens være en håndfuld katthoyer, som forsøger at overgå hinanden i skønhed. Og katthoyernes flamboyante og promiskuøse livsstil ligger langt fra den typiske bly og tilbageholdende livsførelse, de ne ste thaier lægger for dagen. Smooth as silk Thaiernes naturligt glatte og ubehårede hud og relativt feminine og androgyne fremtonen gør en overskriden af kønnenes grænser lettere, så fyrene relativt let kan ændre udseende til at ligne piger. Men primært handler det om tolerance fra det omgivende samfund. Tha ierne er sjældent fordømmende. Det udmønter sig ikke altid i accept/ men tolerancen er stor. Omtrent 95 procent af thaierne er buddhister, og det præger hverdagen og kulturen. De buddhistiske skrifter refererer til mere end to køn i beskrivelsen af verdens skabelse. Når en person fødes som katthoy, er det ifølge buddhismen en direkte konsekvens af dårlig eller promiskuøs opførsel i et t idligere liv. Men da handlingerne netop er sket i et t idligere liv, kan man ikke klandre den nulevende person - højst føle medlidenhed.

14 Tabu i kristne lande Omvendt i vesten. I Biblen har man et binært kønssystem med Adam og Eva uden nogen mellemkategorier. Og kristendommen er formentlig den mest betydende faktor for tabuiseringen. Transseksualitet var indtil for f~ årtier siden end ikke no get, der kunne diskuteres i de kristne lande. Først m ed 1960'ernes hippier blev der åbnet op for leg med kønnene, hvor mænd fik langt h~r og kvinder cowboybukser, og i 1980'erne så de første græsrodsbevægelser for transseksuelle dagens lys i Amerika og Europa. Og senest er metroseksualiteten kommet med fodboldspilleren David Beckham som idealet som den bløde mand, der kan lege med sin kønsidentitet - dog uden at gå på kompromis med sin heteroseksualitet. Katthoyerne under pres I Thailand er det paradoksalt nok g~et den anden vej. Katthoyerne tolereres bredt i det thailandske samfund, men i nyere tid er de mødt m ed større skepsis. De passer ikke ind i turistbrochurernes beskrivelse af "Amazing Thailand", hvor man har gjort et stort arbejde for at lægge det gamle ry som sex paradis p~ hylden. Især den nye middelklasse, der higer efter vestlige værdier, holder sig ikke tilbage fra diskrimination. Jeg har s~ledes oplevet, hvordan en gruppe p~ katthoyer, der sad og spiste ved et gadekøkken, pludselig blev overfaldet af en større politistyrke. Nogle af dem blev arresteret natten over for "potentiel prostitution", men alt de gjorde, var a l ts~ at sludre med hinanden! Mange bosser I Thailand er i virkeligheden katthoyer, altsfj NladyboysNder foler sig som piger. Konsskifteoperatlon eller ej. Kampen om tjeneren Boys bryster er kun symbolsk - de bestfjr af to vandballoner. udryddelse og marginalisering af det 30 ~r gamle bøsse begreb. Forhistorien gør også, at bøsser ikke betragtes som mænd. "Mænd" og "kvinder" er på thai per definition heteroseksuelle, og "bøsser" og "katthoyer" tilhører derfor en anden type køn. Det første repræsenterer i vestlig forståelse en seksuel identitet, det andet en kønsmæssig identitet. Man t aler alts~ ikke om heteroseksuelle og homoseksuelle mænd, men om mænd og bøsser. Lesbiske har på samme m~de deres særskilte kønskategorier "tom" (maskul in lesbisk, fra "tom boy") og "dii" (femin in lesbisk, fra "lady"). Kønnenes fleksibilitet afspejler sig ogs~ i sproget. Mens det danske sprog ikke skelner mellem køn, når vi taler om os selv (jeg, mig), men når vi taler om andre (han, hun, hr., fru, frøken), er det på thai lige omvendt. Her siger man "pom " som mand og "dichan" som kvinde, når man taler om sig selv, ligesom man afslutter de fleste sætninger med et høfligt "krap" eller "ka" afhængigt af ens køn. Derimod kan man sige "kauw" om både han og hun og "Khun" i stedet for b~de hr., fru og frøken. Mænd og bøsser En anden trussel for katthoyernes overlevelse som identitet er bøsserne. Bøsser som begreb eksisterede ikke før 1960'erne, og "gay" er først blevet et almindeligt ord i 1980'erne. Et seksuelt forhold mellem to mænd, der begge identificerer sig som mænd, findes ikke i traditionelt thailandsk landsby-liv, og bøsser er derfor blevet set p~ med undren og manglende forst~else. Katthoyer kan p~ den m~de tilkendegive Katthoyer derimod repræsenterer en det køn, de identificerer sig med, i sprogammel og kendt tradition, og deres get, mens andre, der taler om katthoyer, identitet blev forstået, som at de hver- ikke tvinges til at rubricere dem som en ken er mænd eller kvinder. Nu ses kat- ten mænd eller kvinder. thoyer imidlertid som noget forældet og fortidigt, mens bøsser repræsenterer det moderne, trendy og vesterlandske. En Luder med tap tusindårig subkultur er derfor truet af Hvordan klarer katthoyerne sig så i dagens Thailand? Mange underholder i store cabaretshow - en slags drag show - m ed imponerende kostumer og fl otte da nse, hvor ingen kan se, at der bag det kvindelige ydre gemmer sig en mand. Nogle har ganske al mindelige j ob, men bliver ofte "gemt ad vejen", s~ de ikke har kundekontakt, med mindre det da lige er i par J... fumeafdelingerne. Og så er der dem, der arbejder på "udebane" - på heteroseksuelle luderbarer og på bøssebarer. Et eksempel er baren i Bangkoks luderdistrikt Patpong med det sigende navn "Super Pussy". Pigerne laver imponerende intimshows med bordtennisbolde, bana ner, barberblade, nåle og fyrværkeri som effekter. Men 10 ud af de ca. 35 piger i baren er faktisk katthoyer. Kun et opmærksomt kenderblik afslører forskellene p~ de særdeles af klædte kroppe: lidt bredere sku ldre og fladere ansigter, og et lag make-up, der måske er en anelse t ykkere. Ellers er de fuldt ud opereret og klar til at give sig i lag med den første den bedste farang eller thai, der er villig til at betale omkring kr. for et par timers eventyr. Og farangerne vil sikkert aldrig opdage, at den storbarmede skønhed efter vestlig definition blev født som dreng. på nogle af pigerne er kønsskiftet endnu ikke fuldendt, og kunden får et chok, når den smukke thaipige har noget mellem benene! Bøssebarernes dilemma på bøssebarerne er dilemmaet et andet. Mange barer ansætter katthoyer som tjenere. Katthoyerne nyder at være omgivet af alle de flotte faranger, og farangerne nyder de feminine thai-fyre. Men mange af tjenerne er altså katthoyer og føler sig derfor som kvinder, som ultimativt øn~ sker sig en kønsskift eoperation, n~r og hvis de får råd. Barejerne tillader imidlertid ikke, at tjenerne tager hormoner eller får for langt hår, da kunderne jo er til fyre. Katthoyerne bliver derfor nødt til at lægge bånd på sig selv og begrænse make-up'en og de feminine træk for at bevare deres job. Og når farangerne går igen, kan de med et stort I!!!!!E"""-----~'-----~ ~ smil råbe "bye, bye darkling". Man kunne fristes til at tro, at det var dårligt engelsk for "farvel, min elskede", men på thai betyder det "gå din vej, aberøv"! Alt kan ske i mørket Der er produceret flere thailandske film om katthoyer. To af dem bygger på virkelige hændelser. I Iran Lady (Satre Lek) vinder en gruppe ladyboys vol leyball-mesterskaberne - til stor opstandelse blandt arrangørerne. Den anden film er Beautiful Boxer, som handler om en genert dreng, der bliver en berømt og storvindende kickboxer for at få råd til sin ultimative drøm: at få en kønsskifteoperation og blive kvinde. Den virkelige Nong Toom, som Beautiful Boxer handler om, kom på briksen i 1999 for at blive en kvinde og er i dag model og skuespillerinde i Bangkok. 27

15 Gourmet-race i østens mad-mystik De buddhistiske lande byder sædvanligvis på et fantastisk skattekammer af mad, der i overlegen stil beslaglægger al plads i maven, med friske grøntsager, velstegt fisk eller woksvitset kylling. Ahhh - at spise i de buddhistiske lande er ofte en ren nydelse, men det kan også være en hård udfordring for psyken (og for maven)... En smuttur rundt til nogle af mine personlige gourmet højdepunkter vil her følge. blev flået, hjertet taget ud og spist råt, hvorefter kødet blev skrabet ud fra dets ellers sikre opholdssted under ribbenene. Resten af slangen (dvs. rygsøjlen og ribben) blev delt i stykker af cm, hvorefter der blev kogt suppe p~ dem. Skønt slangen nu var delt i adskillige stykker, og at de hver for sig lå og kogte iblandt gulerødder og kartofler, lå hvert stykke slange og bugtede si g som sm~ individer - imponerende som nerver kan virke selv efter døden. Suppen blev serveret som forret, kødet svitset med grøntsager og serveret som hovedret og blodet blandet op med vodka til en vaskeægte "Bloody Mary". Manner for et festmåltid - men jeg var nu alligevel glad for, at der var rigelig med vodka i min "drink". TEKST OG FOTO : LARS MUNK Mongoliet - gratineret friturestegt får og grillet murmeldyr N~r landet hedder Mongoliet, og tilgangen til hormonopdrættede kvæg er ikke eksisterende, m~ man ty til lokale specialiteter. Og her er det så, at - ikke lam - men FAR kommer lnd i på menukortet. Og ikke blot får - men friturestegte får... De der får i Mongoliet er simpelthen så fede, at de vil gøre enhver med MacDonald fetich dybt misundelig på deres smækre bildæksmaver - men fedt skal der t il, for at overleve i den kolde mongolske vinter. Når fårene tilberedes over den sagte ild, løber fedtet simpelthen ned over gløderne, dannende et mindre festfyrværkeri, og idet fårekødet nærmest svømmer rundt i fedt, fornemmer man effekten af friturestegt mad, n~r lækkerierne stikkes i munden. Dog ikke mad med den lækre sprødhed, der ellers kendetegner friturestegt mad, men fed og slatten mad. P min Tour de Mongoliet i jeep rundt blev tre ud af fem medrejsende syge af at spise f~r, formentlig som et resultat af fedtmængderne. Hvis man er s~ "heldig" at være i nærheden af nogle kamelosteproducenter, når menuen af stegt f~r skal indtages, kan man benytte følgende lille trick : Kameloste tørres på toppen af mongolernes telte - Ger - og tro mig: tørrer. Tænderne er udsat for stor fare, når man gumler de små gule klumper ost, som ligner klippe, er hård som klippe og smager som klippe... Prøv at bløde osten op i fåre-fedtet - så får man både gratineret friturestegt f r (hvilke med ga ranti ikke er oplevet i Mongoliet) og spiselig ost. Med andre ord går man altså fra en total taber situation til en vinder situation. En anden lille specialitet i Mongoliet er grillet murmeldyr. Murmeldyr hører jo til kategorien af nuttede gnavere, som man næsten ikke nænner at sætte tænderne i. Men den skik bruger man altså i Mongoliet. Tilberedningen af murmeldyr foregår ved, at dyret simpelthen sprættes op, hvorefter man syer en glødende sten ind i dens mave. Stenen ligger og griller dyret stille og roligt, og efter et godt stykke tid er murmeldyret klar til spisning. Skønt murmeldyr også har lidt ekstra fedt at tære p, smager det faktisk ganske godt, men murmeldyrenes hævn over spisegale mongoler/ rejsende er dog sød, idet de er de eneste dyr, der kan overføre pest til mennesker... So be careful out there... Kina - whatever you desire Næste land på min lil le gourmet tur er Kina, Man kan med rette sætte spørgsmå lstegn ved, om Ki na er et buddhistisk land, men facts er, at buddhisme indgår i rigtig mange kineseres dagligdag. Nabolandene siger om det kinesiske køkken : "HviS det har ben og ikke er et bord, kan det spises, Hvis det kan flyve og ikke er et fly, kan det spises og hvis det kan svømme og ikke er en båd, kan det spises". Kort sagt: kineserne spiser alt. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer. på den sydøstlige del af Kina passer ordsproget udmærket, men resten af landet er m ere skeptiske over for, hvad de propper i munden, Mine bud på et par ypperlige retter i Kina er grillet hund og "alt godt fra slangen ", mens komavesuppe absolut ikke indgår i mine menuer, når jeg serverer mad for gæster (ok - det gør ej heller hund og slange). Hund å la Kina er væsentlig forskellig fra den danske variation - Hot Dog, Som regel skal man bestille retten i relativ god tid, idet kræet ikke ligger parat i ethvert velassorteret køleskab/ fryser/ depot (eller hvad de nu bruger til opbevaring af kød) - til gengæld er man næsten altid sikker på, at kødet er friskt. Fido blev nænsomt tilberedt over grillen, hvilket gav den en fantastisk smag, skønt - ind rømm et - at jeg havde en vis psykisk udfordri ng i at sætte tæn dern e i kræet. p~ selv samme spisested, lang pokker i vold ude i bjergene i provinsen Guangxi, forsøgte jeg mig også med noget så østeuropæisk som komavesuppe, men den delikatesse foretrækker jeg trods alt at springe let over i fremtiden. så foretrækker jeg en god rib-steak, når nu kreaturet alligevel er blevet nedlagt. Slange må være et af de dyr, hvor man har den højeste udnyttelsesprocentdel - stort set alt på en slange spises. Jeg fik fornøjelsen af at hilse på min 1 m lange aftensmad i levende live, hvorefter j eg gik med om i køkkenet for at iagttage slagtning og t ilberedning. Hoved blev klippet af med en saks - s~ tæt på halal slagtninger, man kommer på de kanter - og blodet tømt ud i et glas. Slangen Laos - her kunne det have blevet l idt bizart I Laos var jeg kun ude for et par "Iige ved og næsten" eksotiske retter, men alt kom altså til at ende i kylling, gris og oksekød... To gange var chancen der ellers for at prøve grillet flagermus. Første gang var ikke langt fra Vang Vieng, hvor vi var nogle stykker på besøg i en lille landsby. En kvinde viste stolt et parti flagermus frem, som altså sku lle spises, men idet hun allerede havde bestilling på dette parti - hendes sidste flagermus - kunne vi altså ikke komme til at sætte tænderne i den. Anden gang chancen bød sig var i det nordlige Laos, Der ligger et fint marked ved busholdepladsen i Muang Sing, hvor de gladelig sælger ud af de små vampyrer, men - ak - bussen skulle videre ud i landskabet og afgik stort set samtidig med at jeg ankom, så igen måtte jeg se f1agermussebøffen flyve ud af mine hænder. Mine madgrænser mødte jeg i øvrigt i La os, og den gik lige nøjagtig på andefosteræg. I busserne i Laos gnasker laoterne gladelig andeæg i sig, hvori der ligger det fi neste lille foster med begyndende dunprodukt ion. Kald mig blot sart - men der satte jeg grænsen. Thailand - turist middag i Khao San Road Thaierne gider egentlig ikke selv at spise det, men turisterne tror, at thaierne spiser det - biller, larver, skorpioner, biller - og derfor kan disse lækkerier købes rundt om i Thai lands turistmekkaer. på Khao San Road i Bangkok købte jeg derfor en lille pose med diverse snacks, hvor bl.a. sprøde biller, græshopper og skorpioner kan anbefales som udmærket spise, mens man skal vænne sig lidt til de bløde varer som orme, maddiker og larver. Efter mine små snacks skulle jeg ud og spise israelsk. p~ restauranten be stilte jeg kyllingemiks, i håb om, at der var tale om bryst, lå r og vinger. Det viste sig, at det var kyllingemiks med hjerte, lever mv" og den spise var faktisk langt værre end biller og larver. Uha - det var godt nok skidt.. ~. Et hofligt goddag til maden. Maden var frisk, og jeg var ps kæk.... En ægte Bfoody Mary best ende af slangebfod og vodka - og en stor ol til at skylle den grimme smag væk med.... Hofligt tag-selv buffet med skorpioner. biller. kakerfakker mv. Dem med skaf" smagte udmærket - de hvirvel/ose varer var lidt gustne at tygge p.... Batwoman udover de sidste strækovefser forend flagermusen m lade livet. GLOBEN nr. 23 / Marts

16 Ajle steder i nærheden af Kaifash ser man bedeflag. De troendes evigt blafrende bonner til de hoj ere magter. Flowerpower blev Ikke opfundet af vestlige flippere. Tibetanske kvmder er farverige som ($ steder i verden og smukke p~ deres helt egen m~de. men da han kort tid efter hjemkomsten præsenterede sine fund for Royal Geographical Society i London, var der bare ingen, der troede p~ ham! Historien om Transhimalaya-bjergkæden og det tophellige bjerg var for fantastisk, og lige meget hvor meget han hylede og skreg, var der bare ikke hul igennem. Pure opspind, alt sammen. I stedet vendte den skuffede svensker sig mod Tyskland, hvor Kejser Wilhelm Il var meget mere lydhør overfor hans opdagelser. Begejstringen var desværre gensidig, sg da krigen startede i 1914, støttede Hedin tyskerne, hvilket bestemt ikke gavnede hans popularitet j Sverige. Bedre blev det ikke, da Hedin 20 gr efter "kom til" at støtte Hitlers nazister, og en af grhundredets mest fascinerende opdagelsesrejsende opn~ede at dø i stilfærdig glemsel en gang i 60'erne. Hans navn er nærmest slettet fra historiebøgerne. Hedin blev glemt, men Kailash st~r der stadig som en reminder om det ultimativt uopngelige, for mens gud og hvermand efterhgnden har taget komfortrejsen fra Lhasa til Kathmandu, er der cirka ingen, der har taget hele turen og havnet i Vesttibets golde højlandsørken. Alene afstandene er forbydende. Tibet er dobbelt s~ stort som Frankrig, og med en ikke-eksisterende infrastruktur bliver det en gedigen overlevelseskamp at n~ der- ~ Verdens helligste bjerg, det 6714 meter hoje Nount Kailash i Vesttibet, set fra sydsiden. Rettroende buddhister kan se "Swast/ka" sk3ret ud I bjerget, og en tredages vandretur (med uret) rundt om helligdommen renser ens sjæl for alle synder. Kommunisternes prispolitik ligefrem op fordrer til ulovligheder, og ulovligt blev det. En (legal!) bus transporterede mig fra Silkevejens Kashgar ned til Yecheng, og en blaffetur j en motorcykelsidevogn bragte mig videre til et truckstop km sydøst for byen. Der fik ieg forud. Oveni er den eneste lovlige metode at booke en statsanerkendt gruppetur fra Lhasa eller Kathmandu, hvilket let kan koste dask pr. næse. stedlige kok flække en vred, kinesisk soldat med sin kødøkse. Kun en resolut indgriben fra min chauffør hindrede det helt store blodbad. Velkommen til Ti bet. Det personlige drama lod vente pg sig til næste morgen. Vesttibet er næsten at betragte som en højlandsørken, men der falder all igevel sne nok til at holde hele højsletten hvid. Desværre har sne det med at smelte, og midt på formiddagen var hele det tibetanske plateau Desværre har sne det med at smelte, og midt på formiddagen var hele det tibetanske plateau forvandlet til en gedigen gang mudder. mede1st 400 dask bestukket en kinesisk truckfører med kurs mod Ali, og allerede næste morgen var jeg på vej ad den illegale vestrute op i højlandet. Styrt i meters højde Landskabet startede som brune, centralasiatiske bjerge. Støvede fåreflokke blokerede vejene, og sortskæggede hyrder vidnede om, at vi ikke er langt fra hverken Pakistan eller Afghanistan. Efterhånden som den blå Dong Feng sneglede sig op ad de snoede grusveje, blev luften tyndere, f~reflokkeneforsvandt, og de brune bjerge blev langsomt og sikkert erstattet af bløde, snedækkede toppe. For hver 100 eller 200 km var der et par skure, hvor man for få kroner kunne få sulten stillet, og hvor jeg ved første stop var en mikrometer fra at opleve den forvandlet til en gedigen gang mudder. Alt udenfor den grusede "highway" var et brunt og fedtet morads, og da chaufføren skulle forsøge at liste sit køretøj forbi en orange truck, der sad uhjælpeligt fast i en større vandpyt, gik det galt. Venstre forhjul gled ned fra grusvejen, og før no gen kunne ng at sige andet end "hovsa ", skred bilen lige så stille, sidelæns ned i bækken. Jeg nåede at gribe tasken med kameragrejet, meris bøger, kuglepenne, appelsiner og andet nyttigt forsvandt ud gennem det gbne, venstre vindue og ned i det underliggende vand. Alt det tabte kunne heldigvis plukkes op lidt længere nedstrøms i bækken, men den væltede truck kostede halvanden dags ventetid i over meters højde. Dagen før var jeg kommet fra under 1.000, og hovedet var en stor, dundrende hovedpine. Aspirin efter aspirin blev kylet indenbords i et håb om at holde blodet 31

17 Udover at opleve indtil flere militære udtyndt, mens jeg tvang mig selv til at være t ørstig. Vand, vand, vand, også selvom det var isvand fra den forbistrede bæk, hvori trucken stadig lå og blomstrede. Forklædt som officer Redningen blev på forunderligste vis en militærtruck, der halvanden dag efter tilfældigt kom dryssende forbi. Soldaterne var hamrende ligeglade med mine ulovligheder, og mod at få overdraget halvdelen af min "billet" ville de da godt klare den videre transport mod Ali. Skuespillet lykkedes, og jeg nåede at være i Ali i hele 10 minutter, inden jeg blev arresteret og slæbt med på den hyggelige, lille politistation. steder havde min nye lift den store fordel, at militærvogne ikke bliver stoppet ved de kritiske politi-checkpoints. Bare om i lasten til kartoflerne, og vi kørte lige igennem, i hvert fald ind t il Ali efter et par dage kom så tæt på, at der begyndte at være en lidt for tæt trafik af modgående politivogne. Selv det var der råd for, for den grinende, kinesiske officer pakkede mig ind i hans jakke og trykkede den tilhørende kasket så langt ned på min næse, at jeg uden problemer gjorde det ud for en meget vigtig militærmand. Skuespillet lykkedes, og jeg n~ede at være i Ali i hele 10 minutter, inden jeg Koraen - den evige renselse Jeg var ikke alene. Lidt udenfor mudderstenshusene stod en mindre landsby af sorte yakokse-telte, hver med sin familie af tibetanske pilgrimme. Alle som en havde de enten lige vandret den 53 km lange "kora" rundt om Kailash, eller ogs~ skulle de til at gøre det. En tur rundt om bjerblev arresteret og slæbt med på den hyg- get, og enhver rettroende buddhist ville gelige, lille politistation. Den tibetanske være kureret for alle tidligere synder. betjent snakkede et rimeligt engelsk og Tre ture er endnu bedre, 13 er aldeles havde overhovedet ingen lyst til at bruge fremragende, og 108 gange rundt giver Fire-fem dage på at sparke mig baglæns adgang straight til Nirvana. En af pilgrimtil Yecheng. I stedet blev jeg idømt en mene fortalte over en kop butter-tea, at bøde på 300 yuan og fik i tilgift en "alien han havde været rundt hele 56 gange; travel permit", der ligefrem gav mig lov tre gange på dette besøg, men han skulle til at være i Vesttibet! "Men ikke noget da tilbage snarest muligt. Respekt! med at blaffe lastvogne, vel?" Dagen efter pakkede jeg teltet og star Det løste sig nogle dage efter, da selv tede mutters alene på min egen renselse. samme betjent i sin tjenestevogn skulle Med uret som alle andre steder i den tibetil Darchen, den lille flække, hvorfra man tanske verden, først ud af en bred, gruset kan trekke til og rundt om det hellige "sti" og siden nordpå ind ad en bred dal. Mount Kailash. Formedelst 200 yuan fik Varder med blafrende bedeflag og flot udhuggede "mani-sten" indikerede, at jeg var på rette vej, og det samme gjorde jeg 350 fotogene kilometer på ordensmagtens bagsæde, og en god uge efter starten fra Kashgar sad jeg i en af de mest øde og trøstesløse flækker i verden, fem dages mudderkørsel fra nærmeste lufthavn. den hektar af gammelt tøj, der bredte sig ud et stykke vej fra stien. Det lignede en eksplosion i Frelsens Hærs centrallager, men var en "himmelbegravelsesplads". Tibet har næsten intet træ til ligbrændinger, og permafrosten sætter en naturlig grænse for lysten til at begrave de døde, så århundreders tradition har givet tibetanerne en helt anden måde at slippe af med de afdøde: Ligene bliver hugget i småstykker og serveret for gribbene og de vilde hunde, og de eneste spor var et par stykker af afdødes tøj. Meget weird, og de kinesiske besættelsesstyrker har da også gjort, hvad de kunne for at forbyde denne sejlivede tradition. Teoretisk set sku lle man kunne se Mount Kailash fra vestsiden, men skyerne lå lavere og lavere, og helt galt blev det, da det begyndte at sne. Sneen blev til hagl, sigtbarheden var mindre end to meter, l, og jag var grundigt våd. Muggen og våd og meget tæt på at stoppe det første og bedste plane sted og rulle mig ind i teltet. Der var bare ikke plant nogen steder, og alt for mange, våde timer efter stod jeg hundefrysende foran det lille 1200-talskloster Drira Phuk, et af de få tibetanske klostre, der undslap Maos destruktive Rødgardister under Kulturrevolutionen. Klosterets eneste munk bød mig velkommen, og inde i køkkenet, klosterets eneste opvarmede rum, sørgede stedets tjenende nd for at stoppe mig med skoldhed butter-tea, en skålfuld tsampa (ristet bygmel) og noget henkogt gedekød. Det gjorde godt, selvom man unægtelig skal være tibetaner for at spise tsampa tre gange dagligt og stadig se frem til det næste måltid. Jeg slap heldigvis for at skulle slå teltet op. Den venlige munk guidede mig tilbage til det varme køkken, hvor et par dyngvåde pilgrimme havde indfundet sig til tsampa og butter-tea. Soveposen blev ru llet ud lige ved siden af brændeovnen og de tørrede yakokselorte, og jeg gik ud som et lys. Det må være eneste gang i mit rejseliv, hvor jeg er blevet puttet af en buddhistmunk. Definitivt ufed m8de at rejse ps. Selv kinesiske trucks har det bedst med alle fire hjul ps vejen, og styrtet kostede 117 frysende dogn i meters hojde. Danser med abrikoser Andendagen bød på noget bedre vejr og flot udsigt til nordsiden af det hellige bjerg. Nul sne og nul hagl, blot en lang, mild stigning op mod Koraens højeste punkt, det meter høje Drolma La. Piece af cake, skulle det vise sig, for trods min 20 kgs rygsæk klatrede jeg snildt fra flokken af tibetanske, bedehjulssvingende pilgrimme og nåede toppen, før gråvejret kom. Men det kom, og da jeg var nået halvvejs nede ad den stejle nedstigning, var det helt umuligt at se passet for tunge skyer. Heldigvis holdt dalen tør, og behovet for at nå næste kloster var ikke presserende. I stedet plantede jeg teltet et par hundrede meter fra en kæmpe sigøjnercamp af pilgrimme - i god afstand fra deres glammende mastiffhunde, men så tæt på, at jeg ikke kunne undgå at få besøg næste morgen. Flokken af vildt udseende mænd kom over, bnede teltet og gloede hæmningsløst indendørs. De havde aldrig set noget lig nende, og iveren blev ikke mindre af, at de al le skulle hive og fl å i den grønne nylon. Hvordan kunne et så tyndt materiale være så stærkt? Og hvordan kan man sove i sådan en tynd sovepose? Nysgerrigheden kendte ingen grænser, og deres undren blev ikke mindre, da hele teltet, soveposen og liggeunderlaget forsvandt ned i min blå rygsæk, som tilmed kunne bæres uden brug af yakokser.mit bidrag til den fælles morgenmad var nødrationen af tørrede, pakistanske abrikoser, men det var ingen succes. Tibetanerne slubrede lystigt deres daglige ration af tsampa og butter-tea, mens mit orange bidrag til festlighederne kun mødte skepsis, og det blev bestemt ikke bedre, da jeg tog en af de orange gummiskiver og åd den. Hele flokken stirrede på den fremmede og hans sære mad - de havde med garanti aldrig før set rigtig frugt. så tog jeg en til, og en til, inden en af de modige langsomt strakte sin barkede næve ned i posen med de underlige frugter. Reaktionen var fuldstændig som kaffescenen i "Danser med Ulve". Den sultne gut smagte eftertænksomt på den orange rædsel, syntes pludselig om smagen og gravede pronto klør fem dybt ned i posen og begyndte at fodre resten af den undrende skare med de ukendte sager. Få sekunder efter va r hele posen tom, og jeg kunne glædes over, at jeg nok alligevel ville nå helt til Darchen i løbet af eftermiddagen. For de allermest hengivne pilgrimme er der kun en msde at komme rundt om Mount Kaifash, og det er ps maven. Man kaster sig i fuld længde, mærker stedet med fingrene, rejser sig op og flytter fadderne hen til mærket - og s8 kaster man sig igen. Kailashs Koraens 53 km tager op mod tre uger ps den msde. Tibetanerne begraver ikke deres dode, men hakker dem i smsstykker og spreder stykkerne ud til de vilde hunde og rovfuglene. De eneste spor er afdodes efterladte taj, noget der let f8r en -himmelbegravelsesplads" til at ligne et eksploderet tojfager. 32

18 Lokale udslip Trods sine 800 år var Zutrul Phuk-klosteret ikke nær s spændende som Drira Phuk, så det blev ved en kort visit til de meterhøje bedemøller og flokken af glade pilgrimme, inden jeg fortsatte de sidste få kilometer mod Darchen. Det flotte, klare vejr gjorde strabadserne helt menneskelige, i hvert fald for gående pilgrimme som jeg selv. Knapt så meget for den "prostrator", jeg ramlede ind i få kilometer før Darchen. Som flere andre, virkeligt seriøse pilgrimme, nøjedes han ikke med at gå; næh, han kastede sig på jorden, så lang han var, satte et mærke med de udstrakte hænder, hvorpå han rejste sig op og gik hen til mærket - og kastede sig igen ned på jorden, så lang han var. Jeg satte mig ned ved en lille bæk, og snart efter kom "målerlarven" hen til mig. Vi delte et par kopper vand, inden jeg fandt et lille stykke sæbe frem og gnubbede tre dages tibetansk vejskidt af ansigtet. Han gloede så meget på mig, at jeg stak ham sæben og viste, hvordan man skulle bruge det. Han lignede en, der ald rig før havde set et stykke sæbe, og effekten var ganske fantastisk. Langsomt, meget langsomt, skift ede hans ansigt og hænder kulør fra kulsort til brunlig, mens sæbeskummet gik helt i sort. Ikke bare første gang, men også ved anden og tredje vask. Den sagesløse bæk nærmest rallede, mens han skyllede flere års skidt af ansigtet, og hans skæve tænder blottede sig i et stort smil, da jeg stak ham resten af sæben. Vejen til hans private Nirvana blev næppe kortere af den episode, men en smule mindre beskidt. Da jeg få kilometer senere vandrede ind i Darchen igen, kunne jeg glæde mig over, at jeg var blevet renset for alle mine synder. Te oret isk set, for både min kæreste, min lillesøster, de fleste af mine gamle skolelærere og sågar enkelt kl ubmedlemmer vil nok mene, at der skal mere end en tur til at rense min blakkede samvittighed. Kan man nu forstå det? 34

19 Logistik Hvert år besøger mindre end 400 trekkere Dolpo, så der findes ikke et velorganiseret netværk af tehuse, restauranter og butikker, som man kender det fra Everest-området eller Annapurna. Eksistensgrundlaget er kun lige på et minimum, så det er vanskeligt at proviantere i området, hvorfor man skal være selvforsynende. Min kæreste Rikke og jeg havde inviteret et par af mine nepalesiske venner, Kul (sherpaguide), Mohan (kok) og Mingma (sherpa) med på turen, men allerede inden vi kom rigtig i gang, stødte vi ind i problemer. I lufthavnen i Nepalganj måtte vi efterlade 80% af vores proviant, inklusive vores kostbare brændstof, samt Mingma, der fik til opgave at fragte det hele tilbage til Kathmandu. En vigtig lokal forretningsmand, havde 'sat' sig p~, eller rettere 'købt', det lille fly! I Jumla fik vi provianteret i basaren, men det til en pris, der er tre gange s~ høj som i Kathmandu, s~ inden vi næste morgen kun tage de første skridt p~ turen, var der allerede gjort et ikke uvæsentligt indhug i vores kassebeholdning. Mødet med karavanerne De første dage følger vi Tila floden og krydser 'honningpasset', Mauri Lagna, ind i et område, hvor bjergskråningerne om sommeren er dækkede af velduftende blomster. Som et patchworktæppe skiftede farverne i felter, hvor alle tænkelige farvenuancer var repræsenteret, og biernes lystige summen gav pludselig en forst~else for, hvorfor det meter høje pas havde forbindelse med honning. Dette område er stadigvæk jomfrueligt for biologerne, der løbende finder nye planter, blomster og insekter p~ de bløde bjergsider. Efter en uge befinder vi os i den højalpine zone, hvor der bliver længere mellem de små landsbyer. Vi følger en smal sti p~ en stejl klippevæg, da stilheden pludselig brydes af høje råb og kobjælder. En mindre karavane på cirka 45 yakokser kommer direkte imod os, og de har ifølge de uskrevne færdselsregler altid forkørselsret. Vi kravler op ad den stejle bjergside og sidder helt ubevægelige for at undgå at skræmme de lettere nervøse dyr. Karavaneførerne er meget opmærksomme på fremmedelementer, da det ikke er unormalt, at en yak falder ud over kanten i forsøget på at undvige det ukendte. De er ikke bange for at skælde en hæder og ære fra, hvis man ikke overholder reglerne, men omvendt er de også meget imødekommende og gæstfrie, idet socialt selskab hører til sjældenhederne på de lange ture. Da vi slår lejr for foden af det mægtige Kagmara pas ( m.) møder vi flere store karavaner på vej fra Tibet med salt. Vi bliver inviteret på lokal brændevin i deres telte, der er konstrueret, så det er muligt at have et åbent ildsted midt i teltet. De mange sække med salt er stablet op omkring det ~bne telt for at beskytte mod den til tider kraftige vind. Der bliver fortalt anekdoter fra det hårde liv med karavanerne og pralet med hvem, der har de stærkeste og smukkeste dyr. En yakokse er en stor investering, og udgør - udover at være et nødvendigt arbejdsdyr - en uvurderlig kilde til mælk, ost og kød samt uld til tøj og tæpper. Derfor er der også forståelse for, at de passer på dem, som var de deres egne børn. Der er samtidig stor status forbundet med at GLOBEN nr. 23 / Marts ~ t l ~ + l l li l + I t I ț t kun ne fremvise de stærkeste og smukkeste dyr, og ejeren af karavanens føreryak har da også svært ved at skjule sin stolthed, da han fremviser sit pragteksemplar. Ud over at være stor og stærk er denne yak næsten hvid, noget der er meget sjældent og derfor forbundet med ekstra stor prestige. Som statussymbol er den uovertruffen. Bon Kagmara passet bliver lagt bag os, og vi bevæger os ind i Bon-po land ved den smukke by Pungmo, der mest af alt minder om et gammelt fort. Områdets religiose betydning ses af de mange chortens og bedeflag, der sammen med små stupaer ligger spredt ud over marker og bjergsider. Modsat den traditionelle praksis, når man møder religiøse monumenter i Nepal, går man hos Bonpoerne højre om disse, men generelt kan det være svært at se forskel på Bon religionen og den mere udbredte tibetanske buddhisme. Bon bygger primært på gamle animistiske og shamanistiske traditioner, der går forud for Padma Sambahavas spredning af buddhismen fra Indien til Tibet. Efter buddhismens indtog levede praktiserende Bonpoer kun i små isolerede sa m fund, som eksempelvis Dolpo, men er anerkendt af Dalai Lama som en af den tibetanske kulturs fem traditioner. De animistiske og shamanistiske elementer indgår stadigvæk i klostrenes ritualer, og det er ikke unormalt at se døde dyr anvendt i disse. Klostrene er kendetegnede ved at være meget spartansk indrettede sammenlignet med andre buddhistiske klostre og ikke nær så farvestrålende i deres simple udsmykning. Vi slog lejr ved søens bred og brugte næsten tre hele dage på at udforske området. Ringmo er bygget op efter traditionelle tibetanske principper med firkantede to- og treetagers huse med flade tage. I stueetagen opholder dyrene sig, første sal anvendes til beboelse og tredje etage samt taget bruges til opmagasinering og beboelse. Der er stort set De animistiske og shamanistiske elementer indgår stadigvæk i klostrenes ritualer, og det er ikke unormalt at se døde dyr anvendt i disse. Phoksumdo Tso En konstant buldrende lyd følger os det sidste stykke op mod landsbyen Ringmo, der ligger ved bredden af den hellige Phoksumdo sø. Afløbet fra søen supplerer Nepals højeste vandfald med krystalklart vand, som med et imponerende tryk fa lder 330 meter ud over bjergsiden og forsvinder i dybet. Da det efter noget tid lykkedes at rykke fokus fra vandfaldet og tilbage i retning af Ringmo, kunne vi i det fjerne skimte den turkisfarvede sø. ikke nogen vinduer, så det meste af tiden opholder dolpaerne sig udendørs eller på taget, hvor de fordriver tiden med at væve. Ved alle indgange til byen står en kani, der fungerer som en indgangsportal. De er normalt rigt dekorerede med buddhistiske motiver på vægge og loft, selvom flere af dem efterhånden kunne t rænge til at blive restaurerede. Kanien bliver efterfulgt af mani-vægge bygget op af sten med indgraverede buddhistiske bønner, og samlet er de med til at holde onde ånder ude af byen. Det samme gælder de mange træfigurer, der er GLOBEN nr. 23 / Marts

20 ved indgangene til husene, på tagene, ved broer og vandposter. på en klippeafsats over Phoksumdosøens turkise vand og midt i en skov af bedeflag ligger et lille klostersamfund bestående af fem private gompaer og så den mere officielle Pal Sentan Thasoon Chholine gompa, der menes at være cirka 400 år gammel. Den øverste lama er i retræte, da vi besøger gompaen, men mod en lille donation viser en ældre lama os rundt i de forskellige bygninger. Han fortæller om stedets mytologiske historie og søens legende, og når man står og kigger ud over den spejlblanke sø, får den spiritu elle atmosfære et fast greb i en. Dette er et sted, hvor den meditative t ilstand kommer automatisk. Maopine Efter de afslappende dage ved Phoksumdo bevæger vi os i løbet af en uge ned mod lufthavnen i Juphal. Undervejs kommer vi forbi de mennesketomme og tilgroede landsbyer, som Bonpo'erne bor i om vinteren, hvor alt i Ringmo og Pumgmo området er dækket af sne i flere måneder. Ligeledes møder vi de første militærforlægninger, der er bemandede for at bekæmpe en tiltagende maoistisk opstand. Heldigvis er vi forskånede for ubehagelige episoder, men området var først lige blevet genåbnet i dagene op til vores tur, så sammenstød mellem militær og maoister er ikke et ukendt fænomen her i 'det vilde Vesten'. Juphal har en lille lufthavn, hvor flyvningerne er meget afhængige af vejret, og vi ender da også med at blive otte dage forsinkede. Otte dage, hvor vi lever på almisser fra en lokal familie, fordi pengebeholdningen er opbrugt. Otte dage, hvor frustrationerne af og til får frit løb, fordi militæret ikke vil give os tilladelse til at gå ud af området af frygt for maoisterne (desuden var vores tilladelse også udløbet, ligesom vores visum!). Men også en oplevelse, vi aldrig vil glemme. GLOBEN nr. 23 / Marts