Moderne buddhisme. Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderne buddhisme. Introduktion"

Transkript

1 Moderne buddhisme Introduktion Unge fra Ladahk genfinder deres rødder i mødet med vestligt inspirerede buddhister fra Delhi. Socialt engagerede munke i Burma kæmper en spirituel og politisk kamp mod det undertrykkende regime. Pilgrimme vandrer til en hule udenfor Katmandu for at se Padmasambhavas håndaftryk, genopbyggede stupaer og smarte posters giver tibetanske klostre nyt liv. Japansk-amerikanske migranter taber religionen, mens vestlige neurobuddhister giver den videnskabelig blåstempling. Modernitet og globalisering byder på mangfoldige repræsentationer af også de klassiske religioner, som de fleste undervisere kender fra lærebøgerne. Levende religion kan man kalde den slags udtryk, som bedst studeres i samtiden, og som kan være med til at udfordre kendskabet til traditionen. Mens islam som fremmedreligion har fået sin genkomst i såvel akademiet som i den offentlige debat de sidste par årtier også herhjemme, har moderne buddhisme som forskningsobjekt især været fokus i en amerikansk kontekst. En række forskere fra Aarhus Universitet satte sig for at ændre på dette med forskningsprojektet Buddhism and Modernity: Global Dynamics of Transmission and Translation. 1 Med feltarbejde i forskellige fora og regioner undersøgte projektdeltagerne forskellige aspekter af moderne buddhisme. Frugten af disse arbejder ligger til grund for de efterfølgende artikler. Denne artikel diskuterer og udstikker rammerne for, hvad man egentlig kan forstå ved moderne buddhisme. Moderne buddhisme Han er da vist noget moderne, sagde en thailandsk munk en gang til mig, da jeg bad ham karakterisere den danske lama Ole Nydahl. Han mente egentlig løssluppen og sprælsk, kunne jeg forstå. Når vestlige, spirituelt interesserede konvertitbuddhister karakteriserer asiatiske buddhister som noget traditionelle, mener mange da også stive og tilbagestående. Tradition og modernitet er nemlig sjældent neutrale begreber, og der kan være en pointe i at undersøge de ideologiske argumenter bag brugen af dem. Begge kan få tilskrevet positiv og negativ betydning i kampen om retten til at legitimere og repræsentere sandhed og autenticitet. Alligevel er de nødvendige som analytiske begreber, også i studiet af religion. 1 Lektor Martijn van Beek ved Institut for Kultur og Samfund (etnografi og antropologi) var leder af projektet, der blev finansieret af Forskningsrådet. Se projektets hjemmeside:

2 Modernitet giver god mening i dens vestlige kontekst som en kulturel proces baseret på oplysningstid, Fransk Revolution, kolonialisme og videnskabelige nybrud i det 18. og 19. århundrede. Teknologisk udvikling og samfundsmæssig fragmentering har sammen med individualisering været vigtige udtryk for og faktorer i transformationen af traditionelle samfund. Modernitetens effekt på religion betød i Vesten ikke bare afmytologisering men også en høj grad af sekularisering. Denne har også fortsat ind i senmoderniteten, hvor globalisering og migration, pluralisme og medialisering, ekstrem velstand og materialisme har givet nye udfordringer til også religionernes verden. Men trods profetierne har religion ikke fået dødsstødet i moderniteten. Selv i ganske sekulariserede Danmark har vi de sidste årtier oplevet post-sekulær og post-materialistisk genfortryllelse. Modernitet kan forstås pluralistisk som forskelligartede processer, der viser sig på forskellig tid, med forskelligt ansigt og med forskellig effekt på religion. På sin vis giver det ikke mening at tale om moderne buddhisme, da de rammer, hvorunder buddhisme lever, har mødt og vist moderniteten vidt forskelligt. Der er god grund til at gøre 1868 til en milepæl for moderniteten i Japan, og det er legalt at sige, at Bhutan og Mongoliet kun delvist er blevet moderne. Megen religion og buddhisme er på mange måder dog stadig traditionel. Buddhistisk modernitet får da bedst mening ved at begrebet fokuseres til bestemte aspekter af religionen og de transformationer, der skete på bestemte tider under konkrete sammenhænge, og som siden har været med til at udstikke rammerne for samtidens religiøsitet. Udover tidslige fokuspunkter er begrebet ofte koblet sammen med en kultur og diskurs, der er snævert forbundet med mødet med Vesten. I forhold til religion synes især individualisering, afmytologisering, sekularisering og senere genfortryllelse at have været markante faktorer. Da munken Gunananda i en debat med en kristen missionær i 1873 vandt gehør for sin rationelle tilgang til buddhismen var han med til at sætte en proces i gang, der i mødet med kolonimagten og moderniteten var nødvendig. Munken blev sammen med senere intellektuelle munke et ikon for den moderne buddhisme, der fandt sig selv i mødet med Vesten. Fra Sri Lanka var især Anagarika Dharmapala ( ) den urbane og moderne buddhismes bannerfører, og i Japan var D. T. Suzuki ( ) den allervigtigste moderne tænker overhovedet til at eksportere og synliggøre zen og i bredere forstand mahayana-buddhisme til Vesten. Den begyndende Øst-Vest dialog fik stor indflydelse på asiatisk buddhisme, men også på filosoffer, teologer, kunstnere og religiøse i Vesten. Buddhistisk modernitet gav stof til også den kulturelle oplysning i Vesten,

3 ligesom den selv var influeret af Vesten. Modernitet transformerede både Øst og Vest i en gensidig spejling, sidenhen fint karakteriseret som en pizza-effekt. 2 Buddhismeforskeren Obeyesekere kaldte den moderne buddhisme på Sri Lanka for protestantisk buddhisme. I mødets med de kristne missionærer lærte buddhisterne sig tekststudier og at fokusere på det doktrinært centrale i modsætning til den underlødige katolske folkeritualreligion. Buddhismen blev af intellektuelle tekstliggjort, og da teosoffen Olcott skrev den meget udbredte buddhistiske katekismus som en tro pendant til Luthers samme, var han med til at give buddhisterne selv en fornemmelse for skriftens magi på en moderne måde. Oplysningstidens fokus på rationalitet gjorde den også til en nærmest videnskabelig religion placeret i toppen af samtidens socialdarwinistiske rangstige. Samtidig gjorde moderniteten buddhismen til en spirituel religion. Ikke mindst romantikkens søgen efter følelser og oplevelser var en baggrund, som ikke mindst teosofferne var med til at forstærke med deres sans for det magiske Østen. De var med til at mystificere buddhismen og give den et anstrøg af utilgængelighed for andre end esoterisk søgende. Buddhisme som en rationel vej uden tro, doktriner eller magiske ritualer er ligesom den spiritualiserede udgave mest en moderne konstruktion, der siger lige så meget om vestlig modernitet, som om traditionel buddhisme. 3 Den typisk traditionelle buddhismes fokus på forskelle mellem munke og lægfolk, på magiske ritualer med dennesidige fortjenester, på offer, bøn og forfædredyrkelse, på helligsteder med overnaturlige væsener og himmelske buddhaer, på karmaopsparing og almen folkereligiøsitet er i dag stadig den mest udbredte form for buddhisme i hele verden. Frelse og frugtbarhed er dog også i moderne tid blandet på komplekse måder. Nok lægger eliten mest vægt på det første og den brede menighed mest vægt på den sidste, men at isolere disse som to adskilte og indbyrdes identiske par, med idealisering af førstnævnte som den mest rigtige form, er problematisk. Der kan dog være grund til at kategorisere moderne buddhisme som den type, der er mest inspireret af en sådan moderne, vestligt inspireret religionsform. Ikke bare tid og sted, men type er således med til at give buddhistisk modernitet sit (ganske vist mangfoldige) særkende. Med moderniteten blev buddhismen for alvor international, og trafikken mellem Øst og Vest blev en vigtig part heri. Det, man kan kalde vestlig buddhisme er en kulturel afart heraf. I begyndelsen var det mest den skriftlige, theravada-buddhisme, der talte til dele af den vestlige 2 Pizza-effekten er specielt indenfor studiet af moderne hinduisme og buddhisme brugt, efter inspiration fra begrebets originator Agehananda Bharati, som en betegnende metafor for den proces, hvormed religion (ligesom pizza) blev eksporteret, transformeret og tilbageimporteret i dens nye udgave som udtryk for autentisk tradition. 3 Om buddhismen under kolonialismen, se Lopez (ed.) 1995.

4 kulturelite. I 1950 erne og 1960erne var den amerikanske Beat-generation med til at skabe interesse i også den levende buddhisme, og både de første zen-centre i USA samt hippiernes spirituelle rygsækrejser til Asien kan ses i lyset heraf. Med kinesernes invasion i Tibet i 1959 fik Vestens romantisering af landet på verdens tag en anden dimension, da tibetanske lamaer emigrerede til Vesten, og efterhånden fik grundlagt centre, der tiltrak søgende vesterlændinge. Allerede i den sidste halvdel af det nittende århundrede havde en anden type buddhisme dog fundet vej til USA. Kinesiske og japanske immigranter tog religionen med, og buddhismen som diaspora-religion for asiater levede parallelt med den hvide, euro-amerikanske buddhisme. Disse to buddhismer, asiatiske immigranters traditionelle buddhisme og euro-amerikanernes filosofiske og spirituelle konvertitbuddhisme har siden da præget buddhismen i Vesten, ofte som to helt adskilte parallelle menigheder. Det gælder i Europa, men også på Hawaii, hvor man har haft en meget længere tradition for de forskellige buddhismer. Martin Baumann har forslået, at man frem for etnicitet analytisk skelner disse to med traditionel og moderne buddhisme (Baumann 2001), jfr. ovenstående argument. Uanset hvilke begreber, der anvendes, er det dog vigtigt at påpege, at der naturligvis er overlap mellem traditionel og moderne buddhisme, og at også traditionel religion bruges og forstås på modernitetens betingelser. Det kan være en udfordring at finde sig selv i alt dette. Det mærker andengenerationsindvandrere i Danmark, det erfarer tibetanske flygtninge i Vesten, og det fornemmer unge buddhister fra Ladakh på studieophold i den moderne metropol Delhi. Nogle finder tilbage til, eller (gen)opfinder de kulturelle og religiøse rødder. Andre hopper på de (sen)moderne diskurser, og finder forældrenes buddhisme tåbeligt gammeldags og alt for traditionel. Senmoderne og samtidig buddhisme Moderne buddhisme kan man overordnet set kalde den buddhisme, vi også ser i samtiden. Men der er tendenser, der berettiger en yderligere analytisk skelnen til også at inkludere begrebet senmoderne buddhisme. Ikke mindst globaliseringen har gjort buddhismen endnu mere universel. Hybride former for buddhisme på tværs af traditioner, økumeniske tiltag på tværs af religioner og regionale forskydninger fra steder til transnationale bevægelser har set dagens lys. Billigere flyrejser har gjort det muligt at rejse på tværs af kontinenter, og ligesom vesterlændinge kan tage til Østen for at opsøge autentisk buddhisme, tager asiatiske buddhister til andre dele af buddhistisk Asien, eller til Vesten som immigranter, rejsende og missionærer. Til globalisering hører også kommunistiske staters sammenbrud eller transformation til markedsvilkår. I det tidligere

5 Sovjetunionen, i Østeuropa og i post-kommunistiske Kina vinder buddhismen frem, ligesom også Europa, USA og Australien er blevet faste regioner for institutionaliseret buddhisme. Med internettet er kommunikationen blevet helt anderledes fri og mangfoldig, og netværk blandt buddhister er med til at understrege den globale udvikling. Dalai Lama-effekten, Hollywoodeffekten samt mediernes rolle i konstruktionen af buddhismen som en cool religion skal heller ikke undervurderes. Overgangen fra Beat-generationens og hippiernes modkultur til buddhismens integration i markedets medkultur er med til at understrege dens symbolske kapital i samtiden. Kan man overhovedet forestille sig en anden religion, der gør sig så godt i dameblade og reklamer? Fokus på individet er i senmoderniteten blevet endnu mere markant. Hvad Charles Taylor kalder den subjektive vending har i høj grad også været relevant for buddhismen. Det gælder både i forhold til den generelle individualisering og af-traditionalisering, der sætter det autonome individ i centrum, og det gælder den individorienterede spiritualitet. Buddhismen har selv været inspirationscontainer for en sådan udvikling. Selektiv læsning af klassiske tekster vil kunne godtgøre, at buddhistisk lærdom lægger op til at dyrke individets egen vej, hvor kun egne erfaringer gælder som autoritet. Typisk for megen senmoderne, vestlig konvertit- og new age-buddhisme er da også afstandtagen fra institutionaliseret religion. Dette lægger op til megen hybrid-buddhisme eller dharma-shopping, hvor man enten er tilknyttet eller shopper mellem forskellige typer eller retninger indenfor buddhismen. Og det lægger op til at anskue buddhisme som spiritualitet, forstået som individets egen søgen indad og uafhængig af ydre autoriteter. Mange vestlige buddhister er faktisk indbegrebet af det typisk senmoderne, spirituelle autenticitetssøgende individ. Meditation i dens forskellige former er i Vesten den måske mest udbredte rituelle praksis til selverkendelse. Også udenfor religionens kontekst har denne bredt sig, og specielt de sidste år er mindfulness blevet populær som konkret teknik hos også terapeuter, psykologer og konsulenter. En sådan psykologisering og terapeutisering af buddhismen siger noget om dens (i Vesten) ofte tætte forhold til det bredere, spirituelle marked, som buddhismen selv har været en vigtig inspirationskilde for. På den måde er også nutidig brug af buddhisme del af en generel spirituel revolution, 4 hvor gen-sakralisering (via spiritualitet) er en respons til modernitetens af-sakralisering (af religionen). Typisk herfor er fokus på denne verden, her-og-nu et. Mens klassisk buddhisme lægger op til frelse fra denne verden, lægger moderne og spirituel buddhisme i Vesten op til bekræftelse og påskønnelse af denne verden. Når fx Dalai Lama taler om spiritualitet som en universel vej og buddhismen som en konkret religion, udtrykker han ikke bare 4 Se Borup i denne artikel for henvisning til og forklaring af dette begreb.

6 sin status som åndelig leder, men også som samtidsorienteret og -inspireret verdensmand. Symptomatisk herfor har Dalai Lama sammen med andre fremtrædende lamaer allieret sig med forskere for videnskabeligt at undersøge sindet, bevidstheden og ikke mindst meditationens virkning. Videnskabeliggørelsen af buddhismen var del af også modernitetsprojektet, men med ny teknologi og nye paradigmer (som fx kognitionsforskning) gives der nu nye muligheder for at teste andre aspekter af dette. Mens mange buddhistiske traditionalister ryster på hovedet af dette ( hvor sidder nirvana? ), er mange andre buddhister i Vesten engageret i en sådan kobling mellem religion og videnskab. Neuro-buddhisme er for mange et symptom på buddhismens omstillingsparathed og universelle gyldighed i også moderne tid, ikke mindst som religionernes måske bedste bud på en science of mind. Senmoderniteten er i høj grad kommet til (mange steder i) Asien. Men det er især i Vesten, at buddhismen har undergået ovennævnte markante forandringer. Det er også her, man oftest finder specialiserede segmenter, der italesætter forskellige domæner med relation til egne særinteresser, som fx øko-buddhisme, gay-buddhisme og feministisk buddhisme. Politisk og socialt engageret buddhisme er især i USA blevet paraplybegreber til at understøtte sådanne interesser, men også i buddhistisk Asien har disse relevans. Man siger, at den vietnamesiske munk Thich Quang Duc, der i 1963 som symbolsk protest mod styret satte ild til sig selv, var ophavsmanden til den moderne, politiske buddhisme. Mange munke fulgte efter ham, og de sidste år har der også i Tibet været munke, der med samme dramatiske metode har råbt verden an. Politik har altid været del af buddhismens verden, men især de sidste par årtier har en meget mere aktivt engageret læg- og munkebuddhisme kunnet kommunikere budskaber ud i en global medieverden. Selv undertrykte munke i Burma har kunnet vise verden deres vrede gennem religionen ved at engagere sig politisk og symbolsk at boykotte militæret ved at vende risskålen på hovedet. Menneskerettigheder har med fortalere blandt mange af samtidens buddhismeledere (herunder Dalai Lama) været emne for mange debatter og aktioner. Grønne buddhistmunke i Thailand har brugt deres autoritet til at frede skove, i Indien har buddhister kæmpet for kasteløses rettigheder og på Sri Lanka har stærke kvinder fået genindført nonneordenen. Tibet er blevet et globalt sted, og buddhismen et symbol på undertrykt autenticitet, som kun kineserne ikke forstår. Buddhisme som kulturoverskridende og universel humanisme er et både moderne og senmoderne islæt, som især japanske og meget globale Soka Gakkai næsten har taget patent på. Demokrati, humanisme, menneskerettigheder, individualisering. For nomader i Mongoliet, bønder i Thailand og undertrykte soldater i Burma er det fremmedord. For moderne

7 byboer og den veluddannede elite er det nøglebegreber, der er nødvendige at integrere for den engagerede buddhist. For mange af disse er moderne buddhisme ensbetydende med en demokratiseringsproces, der parallelt hænger sammen med individualisering og almen kulturel udvikling. Især i Vesten er buddhismen som individets vej blevet et praktisk mantra, der lægger op til instant Zen og genveje til nirvana som bagsiden til Complete Idiot s Guide to Understanding Buddhism bedyrer: oplysning har aldrig været lettere. På den anden side har også karismatiske lamaer, sensei er, roshi er og munke været med til at vedligeholde og i Vesten måske endog at forstærke den religiøse specialists autoritet. Især den tibetanske lama tilskrives i Vesten ofte uindskrænkede, spirituelle og magiske evner med dertil hørende autoritet. I Asien har lægbuddhismen også vundet terræn, men klosterbuddhismen er stadig de fleste steder den højeste autoritet. Nogle klostre følger bevidst med moderniteten og samtidens markedsvilkår, som fx thailandske Dhammakaya og japanske Soka Gakkai. Andre traditioner lægger op til at vedligeholde traditionen. Skovklostre har i Thailand fået en vis renæssance, og pilgrimsruter bliver genopfundet som symbolske manifestationer af de levende traditioner. Tibetanske lamaer har ligesom andre diaspora-samfund i Vesten på mange måder bibeholdt og genopfundet en traditionel form for buddhisme, der ikke som i hjemlandet har fulgt med andre modernitetstendenser. Padmasambhavas håndaftryk i en hule udenfor Katmandu trækker stadig tusinder af pilgrimme. Mange buddhister spørger da også sig selv: hvor meget kan man oversætte og transformere for stadig at kalde det buddhisme? Er der grænser for ligestilling og demokrati, for verdslighed og individualisme? Selv Dalai Lama kommer til kort, når klassisk buddhistisk kosmologi forklares videnskabeligt, for eksisterer det buddhistiske axis mundi, Meru-bjerget, da ikke i virkeligheden? Er (sen)moderne buddhisme bare en fortsættelse af den traditionelle religion, gammel vin på nye flasker? Eller er det opfundne traditioner, lige så forskelligartede som islam og yoruba, æbler og pærer? Er genfortryllelse og autenticitets-søgen mest et vestligt projekt, er asiatisk kulturbuddhisme i virkeligheden den mest autentiske buddhisme? Buddhismens relevans i samtiden, og for religionslæreren i gymnasiet Buddhismen har altid været en vigtig del af asiatisk historie, og et fremragende emne i religionsundervisningen. Den indeholder elementerne til næsten alle relevante, faglige undertemaer med dertilhørende diskussioner. Ikke mindst definitions- og afgrænsningsproblematik ( er buddhisme en religion? ) er den oplagt til, lige som de komplekse forhold mellem elite- og folkereligion fint lader sig illustrere med buddhismen. Orientalisme og poststrukturalisme, som

8 religionslæreren naturligvis hverken skal undervise i eller lade sig indfange af, kan i sine bløde udgaver ( hvorfor er det overhovedet, vi underviser i dette, hvorfra kommer stereotyperne, hvorfor og hvordan er protestantisk kristendom skabelon for al religionsforståelse etc.) finde fine emner til diskussion i den buddhistiske verden. Dens lange historie på tværs af geografien lægger op til, at både religionslæreren og andre faglærere kan finde konkrete eksempler til uddybelse af religionens rolle i forskellige kontekster. Moderne buddhisme er indlysende at inddrage som del af den generelle buddhismeundervisning, eller på tværs af religionerne. Det er vigtigt at få en forståelse for historiciteten, og at megen (vestlig) buddhisme (-forståelse) er typisk moderne og ofte væsentlig forskellig fra traditionel, asiatisk buddhisme. Selvom buddhismen stadig er en minoritetsreligion, er den flere steder i Vesten den stærkest voksende religion, og tager man dens indflydelse på andre religioner, på moderne spiritualitet og new age og på aspekter af det sekulære kulturliv med, tårner argumenterne for dens undervisningsrelevans sig op. Det gælder også som supplement til de klassiske tekster. Ikke bare for at vise, at sådan manifesterer den rigtige, filosofiske, tekstbuddhisme sig i nutiden. For netop en diskussion af tekstreligion overfor levende religion kan være med til at sætte begge religionsformer i perspektiv. Moderne religion viser sig i bøger, artikler og på nettet. Den findes også in real life, og hvad enten muligheden for at besøge den lokale kirke/moske/tempel er der eller ej, er de teoretiske diskussioner om forskellig type empiri også metodisk relevante. De følgende artikler afspejler alle feltarbejdet som en af de vigtige metoder til også at studere moderne buddhisme med. Litteratur Baumann, Martin Global Buddhism: Developmental Periods, Regional Histories, and a New Analytical Perspective i Journal of Global Buddhism vol 2: Gach, Gary The Complete Idiot's Guide to Understanding Buddhism. Alpha. Lopez, Jr. Donald S. (ed.) Curators of the Buddha: The Study of Buddhism under Colonialism. University of Chicago Press. Lopez, Jr. Donald S Buddhism and Science: A Guide for the Perplexed. Uni of Chicago Press. McMahan, David L The Making of Buddhist Modernism. Oxford Uni. Press. McMahan, David L. (ed.) Buddhism in the Modern World. Routledge. Obadia, Lionel Buddhism and Modernity. Blackwell Publishers. Prebish, Charles & Martin Baumann (eds.) Westward dharma. University of California Press.

Buddha, Buddha Cool. Af Jørn Borup

Buddha, Buddha Cool. Af Jørn Borup Buddha, Buddha Cool Corporate karma, zen management og lama coaching. Den buddhistiske ideologi og praksis er blevet populær i erhvervslivet. Den bruges som udviklingsværktøj og spirituel branding af alt

Læs mere

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

INTRODUKTION til BUDDHISMEN INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke tilladt at kopiere hele eller dele af dette hæfte uden tilladelse fra

Læs mere

Aloha Buddha - etnisk buddhisme på Hawaii

Aloha Buddha - etnisk buddhisme på Hawaii Aloha Buddha - etnisk buddhisme på Hawaii Grebet om den lange stav er solidt og fast. Puderne er stablet til en meters højde, parat til at agere kulisse for den dramatiske pointe, zen-mesteren vil illustrere.

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING Center for Tibetansk Buddhisme INTRODUKTION til BUDDHISMEN 2 INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK 3 Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

GLOBAL POPULÆRBUDDHISME

GLOBAL POPULÆRBUDDHISME 13 GLOBAL POPULÆRBUDDHISME JØRN BORUP COOL BUDDHA OG ZEN-KUNSTER Buddha troner på udsalgsalteret i IKEAs indgangsportal. Buddha Bar signalerer klasse på lounge-musik covers og i fashionable barer. Buddhistiske

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen

SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen af Jørn Borup og Marie Thomsen Præsten prædiker, muslimen beder, og healeren kanaliserer kosmisk energi. Buddhisten mediterer, medierne skriver om slør og minareter, og politikere debatterer folkekirkens

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion Buddhisme Religionen der ikke er nogen religion Men alligevel er en religion Buddha Buddhismen har sin oprindelse i Indien omkring det 5. århundrede fvt. Ifølge buddhismen levede dengang "Den historiske

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

De 3 fartøjer til befrielsen

De 3 fartøjer til befrielsen De 3 fartøjer til befrielsen Tenga Tulku ordinerer Lama Tendar som munk i Kathmandu, marts 1984 Mula-sarvasti-vada Munke- og nonne-ordenen, som er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen,

Læs mere

Foreningen De Positive Budskaber

Foreningen De Positive Budskaber Foreningen De Positive Budskaber Efterårsprogram 2014 Søren Hauge Marianne Tiffanie Kirkskov Jette Harthimmer Martin Guldberg Christian Viborg Jens Erik Knudsen Dyb Magi At rejse i mange dimensioner Sådan

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Chris MacDonald: Bliv god til at være alene!

Chris MacDonald: Bliv god til at være alene! Chris MacDonald: Bliv god til at være alene! Alene er ikke det samme som ensom. Der er masser af godt at hente i dit eget selskab. Af Line Felholt i samarbejde med Chris MacDonald, februar 2013 03 Bliv

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Den Blå Moske i Istanbul er det helt store Af Mads Sindberg Christensen

Den Blå Moske i Istanbul er det helt store Af Mads Sindberg Christensen Den Blå Moske i Istanbul er det helt store Af Mads Sindberg Christensen Vi her i Danmark er begyndt at kigge efter nye steder at rejse hen. Men efter som vi snart har været alle steder i vesten, kigger

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 6 2013

TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 6 2013 TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 6 2013 temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE Udgives af: Nyt Selskab for Historie Institut for Kultur og Samfund Afd. for Historie Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej 5, 4 8000 Aarhus

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

5.0 Buddhisme i Thailand

5.0 Buddhisme i Thailand BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N 5.0 Buddhisme i Thailand Ved templet Wat Mahabut hænger en pengesnor, hvor man kan ofre pengegaver til templet. Thaierne ofrer penge og tager billeder af sig selv og hinanden

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Når vi så ligger på dødslejet, vender vi den om: Livet var, da jeg gik i børnehave, skole, fik familie

Når vi så ligger på dødslejet, vender vi den om: Livet var, da jeg gik i børnehave, skole, fik familie Som menneske er der altid noget vi skal slippe af med, fx et par overflødige kilo, gæld, stress, dårlig samvittighed, sorg, usikkerhed og samtidig er det altid noget vi gerne vil opnå, større økonomisk

Læs mere

Om Lama Tendar Olaf Høyer. Lytter til stilheden. Jo mere jeg hører, desto mere enig. foto: Jes Larsen territorium

Om Lama Tendar Olaf Høyer. Lytter til stilheden. Jo mere jeg hører, desto mere enig. foto: Jes Larsen territorium Om Lama Tendar Olaf Høyer Lytter til stilheden. Jo mere jeg hører, desto mere enig. foto: Jes Larsen territorium Mit borgerlige navn er Olaf Høyer. Navnet Tendar fik jeg som munk i 1984 af min mester Tenga

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole

2015-2016. Foredragsrække på Viborg Katedralskole 2015-2016 Foredragsrække på Viborg Katedralskole Foredragsliste KUNST OG ARKITEKTUR PÅ VIBORG KATEDRALSKOLE V/KAREN HADERUP GULDBERG Onsdag d. 7. oktober 2015 РУСЬ, КУДА НЕСЕШЬСЯ ТЫ? HVOR GÅR RUSLAND HEN

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hjertesūtraen. Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1. Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2. (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende!

Hjertesūtraen. Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1. Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2. (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende! Hjertesūtraen Dansk nyoversættelse ved Bjarne Wernicke Olesen 1 Visdommens Fuldendelses Hjertesūtra. 2 (OṂ) Ærbødig hilsen til Den Alvidende! 3 Således har jeg 4 hørt: På et tidspunkt opholdt Den Ophøjede

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock Teater / Teori Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv I bystaten Athen, et samfund under opbygning, udvikling og ekspansion, opstod tragedie- og komedieforestillingerne

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere