Moderne buddhisme. Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderne buddhisme. Introduktion"

Transkript

1 Moderne buddhisme Introduktion Unge fra Ladahk genfinder deres rødder i mødet med vestligt inspirerede buddhister fra Delhi. Socialt engagerede munke i Burma kæmper en spirituel og politisk kamp mod det undertrykkende regime. Pilgrimme vandrer til en hule udenfor Katmandu for at se Padmasambhavas håndaftryk, genopbyggede stupaer og smarte posters giver tibetanske klostre nyt liv. Japansk-amerikanske migranter taber religionen, mens vestlige neurobuddhister giver den videnskabelig blåstempling. Modernitet og globalisering byder på mangfoldige repræsentationer af også de klassiske religioner, som de fleste undervisere kender fra lærebøgerne. Levende religion kan man kalde den slags udtryk, som bedst studeres i samtiden, og som kan være med til at udfordre kendskabet til traditionen. Mens islam som fremmedreligion har fået sin genkomst i såvel akademiet som i den offentlige debat de sidste par årtier også herhjemme, har moderne buddhisme som forskningsobjekt især været fokus i en amerikansk kontekst. En række forskere fra Aarhus Universitet satte sig for at ændre på dette med forskningsprojektet Buddhism and Modernity: Global Dynamics of Transmission and Translation. 1 Med feltarbejde i forskellige fora og regioner undersøgte projektdeltagerne forskellige aspekter af moderne buddhisme. Frugten af disse arbejder ligger til grund for de efterfølgende artikler. Denne artikel diskuterer og udstikker rammerne for, hvad man egentlig kan forstå ved moderne buddhisme. Moderne buddhisme Han er da vist noget moderne, sagde en thailandsk munk en gang til mig, da jeg bad ham karakterisere den danske lama Ole Nydahl. Han mente egentlig løssluppen og sprælsk, kunne jeg forstå. Når vestlige, spirituelt interesserede konvertitbuddhister karakteriserer asiatiske buddhister som noget traditionelle, mener mange da også stive og tilbagestående. Tradition og modernitet er nemlig sjældent neutrale begreber, og der kan være en pointe i at undersøge de ideologiske argumenter bag brugen af dem. Begge kan få tilskrevet positiv og negativ betydning i kampen om retten til at legitimere og repræsentere sandhed og autenticitet. Alligevel er de nødvendige som analytiske begreber, også i studiet af religion. 1 Lektor Martijn van Beek ved Institut for Kultur og Samfund (etnografi og antropologi) var leder af projektet, der blev finansieret af Forskningsrådet. Se projektets hjemmeside:

2 Modernitet giver god mening i dens vestlige kontekst som en kulturel proces baseret på oplysningstid, Fransk Revolution, kolonialisme og videnskabelige nybrud i det 18. og 19. århundrede. Teknologisk udvikling og samfundsmæssig fragmentering har sammen med individualisering været vigtige udtryk for og faktorer i transformationen af traditionelle samfund. Modernitetens effekt på religion betød i Vesten ikke bare afmytologisering men også en høj grad af sekularisering. Denne har også fortsat ind i senmoderniteten, hvor globalisering og migration, pluralisme og medialisering, ekstrem velstand og materialisme har givet nye udfordringer til også religionernes verden. Men trods profetierne har religion ikke fået dødsstødet i moderniteten. Selv i ganske sekulariserede Danmark har vi de sidste årtier oplevet post-sekulær og post-materialistisk genfortryllelse. Modernitet kan forstås pluralistisk som forskelligartede processer, der viser sig på forskellig tid, med forskelligt ansigt og med forskellig effekt på religion. På sin vis giver det ikke mening at tale om moderne buddhisme, da de rammer, hvorunder buddhisme lever, har mødt og vist moderniteten vidt forskelligt. Der er god grund til at gøre 1868 til en milepæl for moderniteten i Japan, og det er legalt at sige, at Bhutan og Mongoliet kun delvist er blevet moderne. Megen religion og buddhisme er på mange måder dog stadig traditionel. Buddhistisk modernitet får da bedst mening ved at begrebet fokuseres til bestemte aspekter af religionen og de transformationer, der skete på bestemte tider under konkrete sammenhænge, og som siden har været med til at udstikke rammerne for samtidens religiøsitet. Udover tidslige fokuspunkter er begrebet ofte koblet sammen med en kultur og diskurs, der er snævert forbundet med mødet med Vesten. I forhold til religion synes især individualisering, afmytologisering, sekularisering og senere genfortryllelse at have været markante faktorer. Da munken Gunananda i en debat med en kristen missionær i 1873 vandt gehør for sin rationelle tilgang til buddhismen var han med til at sætte en proces i gang, der i mødet med kolonimagten og moderniteten var nødvendig. Munken blev sammen med senere intellektuelle munke et ikon for den moderne buddhisme, der fandt sig selv i mødet med Vesten. Fra Sri Lanka var især Anagarika Dharmapala ( ) den urbane og moderne buddhismes bannerfører, og i Japan var D. T. Suzuki ( ) den allervigtigste moderne tænker overhovedet til at eksportere og synliggøre zen og i bredere forstand mahayana-buddhisme til Vesten. Den begyndende Øst-Vest dialog fik stor indflydelse på asiatisk buddhisme, men også på filosoffer, teologer, kunstnere og religiøse i Vesten. Buddhistisk modernitet gav stof til også den kulturelle oplysning i Vesten,

3 ligesom den selv var influeret af Vesten. Modernitet transformerede både Øst og Vest i en gensidig spejling, sidenhen fint karakteriseret som en pizza-effekt. 2 Buddhismeforskeren Obeyesekere kaldte den moderne buddhisme på Sri Lanka for protestantisk buddhisme. I mødets med de kristne missionærer lærte buddhisterne sig tekststudier og at fokusere på det doktrinært centrale i modsætning til den underlødige katolske folkeritualreligion. Buddhismen blev af intellektuelle tekstliggjort, og da teosoffen Olcott skrev den meget udbredte buddhistiske katekismus som en tro pendant til Luthers samme, var han med til at give buddhisterne selv en fornemmelse for skriftens magi på en moderne måde. Oplysningstidens fokus på rationalitet gjorde den også til en nærmest videnskabelig religion placeret i toppen af samtidens socialdarwinistiske rangstige. Samtidig gjorde moderniteten buddhismen til en spirituel religion. Ikke mindst romantikkens søgen efter følelser og oplevelser var en baggrund, som ikke mindst teosofferne var med til at forstærke med deres sans for det magiske Østen. De var med til at mystificere buddhismen og give den et anstrøg af utilgængelighed for andre end esoterisk søgende. Buddhisme som en rationel vej uden tro, doktriner eller magiske ritualer er ligesom den spiritualiserede udgave mest en moderne konstruktion, der siger lige så meget om vestlig modernitet, som om traditionel buddhisme. 3 Den typisk traditionelle buddhismes fokus på forskelle mellem munke og lægfolk, på magiske ritualer med dennesidige fortjenester, på offer, bøn og forfædredyrkelse, på helligsteder med overnaturlige væsener og himmelske buddhaer, på karmaopsparing og almen folkereligiøsitet er i dag stadig den mest udbredte form for buddhisme i hele verden. Frelse og frugtbarhed er dog også i moderne tid blandet på komplekse måder. Nok lægger eliten mest vægt på det første og den brede menighed mest vægt på den sidste, men at isolere disse som to adskilte og indbyrdes identiske par, med idealisering af førstnævnte som den mest rigtige form, er problematisk. Der kan dog være grund til at kategorisere moderne buddhisme som den type, der er mest inspireret af en sådan moderne, vestligt inspireret religionsform. Ikke bare tid og sted, men type er således med til at give buddhistisk modernitet sit (ganske vist mangfoldige) særkende. Med moderniteten blev buddhismen for alvor international, og trafikken mellem Øst og Vest blev en vigtig part heri. Det, man kan kalde vestlig buddhisme er en kulturel afart heraf. I begyndelsen var det mest den skriftlige, theravada-buddhisme, der talte til dele af den vestlige 2 Pizza-effekten er specielt indenfor studiet af moderne hinduisme og buddhisme brugt, efter inspiration fra begrebets originator Agehananda Bharati, som en betegnende metafor for den proces, hvormed religion (ligesom pizza) blev eksporteret, transformeret og tilbageimporteret i dens nye udgave som udtryk for autentisk tradition. 3 Om buddhismen under kolonialismen, se Lopez (ed.) 1995.

4 kulturelite. I 1950 erne og 1960erne var den amerikanske Beat-generation med til at skabe interesse i også den levende buddhisme, og både de første zen-centre i USA samt hippiernes spirituelle rygsækrejser til Asien kan ses i lyset heraf. Med kinesernes invasion i Tibet i 1959 fik Vestens romantisering af landet på verdens tag en anden dimension, da tibetanske lamaer emigrerede til Vesten, og efterhånden fik grundlagt centre, der tiltrak søgende vesterlændinge. Allerede i den sidste halvdel af det nittende århundrede havde en anden type buddhisme dog fundet vej til USA. Kinesiske og japanske immigranter tog religionen med, og buddhismen som diaspora-religion for asiater levede parallelt med den hvide, euro-amerikanske buddhisme. Disse to buddhismer, asiatiske immigranters traditionelle buddhisme og euro-amerikanernes filosofiske og spirituelle konvertitbuddhisme har siden da præget buddhismen i Vesten, ofte som to helt adskilte parallelle menigheder. Det gælder i Europa, men også på Hawaii, hvor man har haft en meget længere tradition for de forskellige buddhismer. Martin Baumann har forslået, at man frem for etnicitet analytisk skelner disse to med traditionel og moderne buddhisme (Baumann 2001), jfr. ovenstående argument. Uanset hvilke begreber, der anvendes, er det dog vigtigt at påpege, at der naturligvis er overlap mellem traditionel og moderne buddhisme, og at også traditionel religion bruges og forstås på modernitetens betingelser. Det kan være en udfordring at finde sig selv i alt dette. Det mærker andengenerationsindvandrere i Danmark, det erfarer tibetanske flygtninge i Vesten, og det fornemmer unge buddhister fra Ladakh på studieophold i den moderne metropol Delhi. Nogle finder tilbage til, eller (gen)opfinder de kulturelle og religiøse rødder. Andre hopper på de (sen)moderne diskurser, og finder forældrenes buddhisme tåbeligt gammeldags og alt for traditionel. Senmoderne og samtidig buddhisme Moderne buddhisme kan man overordnet set kalde den buddhisme, vi også ser i samtiden. Men der er tendenser, der berettiger en yderligere analytisk skelnen til også at inkludere begrebet senmoderne buddhisme. Ikke mindst globaliseringen har gjort buddhismen endnu mere universel. Hybride former for buddhisme på tværs af traditioner, økumeniske tiltag på tværs af religioner og regionale forskydninger fra steder til transnationale bevægelser har set dagens lys. Billigere flyrejser har gjort det muligt at rejse på tværs af kontinenter, og ligesom vesterlændinge kan tage til Østen for at opsøge autentisk buddhisme, tager asiatiske buddhister til andre dele af buddhistisk Asien, eller til Vesten som immigranter, rejsende og missionærer. Til globalisering hører også kommunistiske staters sammenbrud eller transformation til markedsvilkår. I det tidligere

5 Sovjetunionen, i Østeuropa og i post-kommunistiske Kina vinder buddhismen frem, ligesom også Europa, USA og Australien er blevet faste regioner for institutionaliseret buddhisme. Med internettet er kommunikationen blevet helt anderledes fri og mangfoldig, og netværk blandt buddhister er med til at understrege den globale udvikling. Dalai Lama-effekten, Hollywoodeffekten samt mediernes rolle i konstruktionen af buddhismen som en cool religion skal heller ikke undervurderes. Overgangen fra Beat-generationens og hippiernes modkultur til buddhismens integration i markedets medkultur er med til at understrege dens symbolske kapital i samtiden. Kan man overhovedet forestille sig en anden religion, der gør sig så godt i dameblade og reklamer? Fokus på individet er i senmoderniteten blevet endnu mere markant. Hvad Charles Taylor kalder den subjektive vending har i høj grad også været relevant for buddhismen. Det gælder både i forhold til den generelle individualisering og af-traditionalisering, der sætter det autonome individ i centrum, og det gælder den individorienterede spiritualitet. Buddhismen har selv været inspirationscontainer for en sådan udvikling. Selektiv læsning af klassiske tekster vil kunne godtgøre, at buddhistisk lærdom lægger op til at dyrke individets egen vej, hvor kun egne erfaringer gælder som autoritet. Typisk for megen senmoderne, vestlig konvertit- og new age-buddhisme er da også afstandtagen fra institutionaliseret religion. Dette lægger op til megen hybrid-buddhisme eller dharma-shopping, hvor man enten er tilknyttet eller shopper mellem forskellige typer eller retninger indenfor buddhismen. Og det lægger op til at anskue buddhisme som spiritualitet, forstået som individets egen søgen indad og uafhængig af ydre autoriteter. Mange vestlige buddhister er faktisk indbegrebet af det typisk senmoderne, spirituelle autenticitetssøgende individ. Meditation i dens forskellige former er i Vesten den måske mest udbredte rituelle praksis til selverkendelse. Også udenfor religionens kontekst har denne bredt sig, og specielt de sidste år er mindfulness blevet populær som konkret teknik hos også terapeuter, psykologer og konsulenter. En sådan psykologisering og terapeutisering af buddhismen siger noget om dens (i Vesten) ofte tætte forhold til det bredere, spirituelle marked, som buddhismen selv har været en vigtig inspirationskilde for. På den måde er også nutidig brug af buddhisme del af en generel spirituel revolution, 4 hvor gen-sakralisering (via spiritualitet) er en respons til modernitetens af-sakralisering (af religionen). Typisk herfor er fokus på denne verden, her-og-nu et. Mens klassisk buddhisme lægger op til frelse fra denne verden, lægger moderne og spirituel buddhisme i Vesten op til bekræftelse og påskønnelse af denne verden. Når fx Dalai Lama taler om spiritualitet som en universel vej og buddhismen som en konkret religion, udtrykker han ikke bare 4 Se Borup i denne artikel for henvisning til og forklaring af dette begreb.

6 sin status som åndelig leder, men også som samtidsorienteret og -inspireret verdensmand. Symptomatisk herfor har Dalai Lama sammen med andre fremtrædende lamaer allieret sig med forskere for videnskabeligt at undersøge sindet, bevidstheden og ikke mindst meditationens virkning. Videnskabeliggørelsen af buddhismen var del af også modernitetsprojektet, men med ny teknologi og nye paradigmer (som fx kognitionsforskning) gives der nu nye muligheder for at teste andre aspekter af dette. Mens mange buddhistiske traditionalister ryster på hovedet af dette ( hvor sidder nirvana? ), er mange andre buddhister i Vesten engageret i en sådan kobling mellem religion og videnskab. Neuro-buddhisme er for mange et symptom på buddhismens omstillingsparathed og universelle gyldighed i også moderne tid, ikke mindst som religionernes måske bedste bud på en science of mind. Senmoderniteten er i høj grad kommet til (mange steder i) Asien. Men det er især i Vesten, at buddhismen har undergået ovennævnte markante forandringer. Det er også her, man oftest finder specialiserede segmenter, der italesætter forskellige domæner med relation til egne særinteresser, som fx øko-buddhisme, gay-buddhisme og feministisk buddhisme. Politisk og socialt engageret buddhisme er især i USA blevet paraplybegreber til at understøtte sådanne interesser, men også i buddhistisk Asien har disse relevans. Man siger, at den vietnamesiske munk Thich Quang Duc, der i 1963 som symbolsk protest mod styret satte ild til sig selv, var ophavsmanden til den moderne, politiske buddhisme. Mange munke fulgte efter ham, og de sidste år har der også i Tibet været munke, der med samme dramatiske metode har råbt verden an. Politik har altid været del af buddhismens verden, men især de sidste par årtier har en meget mere aktivt engageret læg- og munkebuddhisme kunnet kommunikere budskaber ud i en global medieverden. Selv undertrykte munke i Burma har kunnet vise verden deres vrede gennem religionen ved at engagere sig politisk og symbolsk at boykotte militæret ved at vende risskålen på hovedet. Menneskerettigheder har med fortalere blandt mange af samtidens buddhismeledere (herunder Dalai Lama) været emne for mange debatter og aktioner. Grønne buddhistmunke i Thailand har brugt deres autoritet til at frede skove, i Indien har buddhister kæmpet for kasteløses rettigheder og på Sri Lanka har stærke kvinder fået genindført nonneordenen. Tibet er blevet et globalt sted, og buddhismen et symbol på undertrykt autenticitet, som kun kineserne ikke forstår. Buddhisme som kulturoverskridende og universel humanisme er et både moderne og senmoderne islæt, som især japanske og meget globale Soka Gakkai næsten har taget patent på. Demokrati, humanisme, menneskerettigheder, individualisering. For nomader i Mongoliet, bønder i Thailand og undertrykte soldater i Burma er det fremmedord. For moderne

7 byboer og den veluddannede elite er det nøglebegreber, der er nødvendige at integrere for den engagerede buddhist. For mange af disse er moderne buddhisme ensbetydende med en demokratiseringsproces, der parallelt hænger sammen med individualisering og almen kulturel udvikling. Især i Vesten er buddhismen som individets vej blevet et praktisk mantra, der lægger op til instant Zen og genveje til nirvana som bagsiden til Complete Idiot s Guide to Understanding Buddhism bedyrer: oplysning har aldrig været lettere. På den anden side har også karismatiske lamaer, sensei er, roshi er og munke været med til at vedligeholde og i Vesten måske endog at forstærke den religiøse specialists autoritet. Især den tibetanske lama tilskrives i Vesten ofte uindskrænkede, spirituelle og magiske evner med dertil hørende autoritet. I Asien har lægbuddhismen også vundet terræn, men klosterbuddhismen er stadig de fleste steder den højeste autoritet. Nogle klostre følger bevidst med moderniteten og samtidens markedsvilkår, som fx thailandske Dhammakaya og japanske Soka Gakkai. Andre traditioner lægger op til at vedligeholde traditionen. Skovklostre har i Thailand fået en vis renæssance, og pilgrimsruter bliver genopfundet som symbolske manifestationer af de levende traditioner. Tibetanske lamaer har ligesom andre diaspora-samfund i Vesten på mange måder bibeholdt og genopfundet en traditionel form for buddhisme, der ikke som i hjemlandet har fulgt med andre modernitetstendenser. Padmasambhavas håndaftryk i en hule udenfor Katmandu trækker stadig tusinder af pilgrimme. Mange buddhister spørger da også sig selv: hvor meget kan man oversætte og transformere for stadig at kalde det buddhisme? Er der grænser for ligestilling og demokrati, for verdslighed og individualisme? Selv Dalai Lama kommer til kort, når klassisk buddhistisk kosmologi forklares videnskabeligt, for eksisterer det buddhistiske axis mundi, Meru-bjerget, da ikke i virkeligheden? Er (sen)moderne buddhisme bare en fortsættelse af den traditionelle religion, gammel vin på nye flasker? Eller er det opfundne traditioner, lige så forskelligartede som islam og yoruba, æbler og pærer? Er genfortryllelse og autenticitets-søgen mest et vestligt projekt, er asiatisk kulturbuddhisme i virkeligheden den mest autentiske buddhisme? Buddhismens relevans i samtiden, og for religionslæreren i gymnasiet Buddhismen har altid været en vigtig del af asiatisk historie, og et fremragende emne i religionsundervisningen. Den indeholder elementerne til næsten alle relevante, faglige undertemaer med dertilhørende diskussioner. Ikke mindst definitions- og afgrænsningsproblematik ( er buddhisme en religion? ) er den oplagt til, lige som de komplekse forhold mellem elite- og folkereligion fint lader sig illustrere med buddhismen. Orientalisme og poststrukturalisme, som

8 religionslæreren naturligvis hverken skal undervise i eller lade sig indfange af, kan i sine bløde udgaver ( hvorfor er det overhovedet, vi underviser i dette, hvorfra kommer stereotyperne, hvorfor og hvordan er protestantisk kristendom skabelon for al religionsforståelse etc.) finde fine emner til diskussion i den buddhistiske verden. Dens lange historie på tværs af geografien lægger op til, at både religionslæreren og andre faglærere kan finde konkrete eksempler til uddybelse af religionens rolle i forskellige kontekster. Moderne buddhisme er indlysende at inddrage som del af den generelle buddhismeundervisning, eller på tværs af religionerne. Det er vigtigt at få en forståelse for historiciteten, og at megen (vestlig) buddhisme (-forståelse) er typisk moderne og ofte væsentlig forskellig fra traditionel, asiatisk buddhisme. Selvom buddhismen stadig er en minoritetsreligion, er den flere steder i Vesten den stærkest voksende religion, og tager man dens indflydelse på andre religioner, på moderne spiritualitet og new age og på aspekter af det sekulære kulturliv med, tårner argumenterne for dens undervisningsrelevans sig op. Det gælder også som supplement til de klassiske tekster. Ikke bare for at vise, at sådan manifesterer den rigtige, filosofiske, tekstbuddhisme sig i nutiden. For netop en diskussion af tekstreligion overfor levende religion kan være med til at sætte begge religionsformer i perspektiv. Moderne religion viser sig i bøger, artikler og på nettet. Den findes også in real life, og hvad enten muligheden for at besøge den lokale kirke/moske/tempel er der eller ej, er de teoretiske diskussioner om forskellig type empiri også metodisk relevante. De følgende artikler afspejler alle feltarbejdet som en af de vigtige metoder til også at studere moderne buddhisme med. Litteratur Baumann, Martin Global Buddhism: Developmental Periods, Regional Histories, and a New Analytical Perspective i Journal of Global Buddhism vol 2: Gach, Gary The Complete Idiot's Guide to Understanding Buddhism. Alpha. Lopez, Jr. Donald S. (ed.) Curators of the Buddha: The Study of Buddhism under Colonialism. University of Chicago Press. Lopez, Jr. Donald S Buddhism and Science: A Guide for the Perplexed. Uni of Chicago Press. McMahan, David L The Making of Buddhist Modernism. Oxford Uni. Press. McMahan, David L. (ed.) Buddhism in the Modern World. Routledge. Obadia, Lionel Buddhism and Modernity. Blackwell Publishers. Prebish, Charles & Martin Baumann (eds.) Westward dharma. University of California Press.

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Bilag 1. Transskription af interview med Kirsten. I: interviewer K: Kirsten

Bilag 1. Transskription af interview med Kirsten. I: interviewer K: Kirsten Bilag Bilag 1 Transskription af interview med Kirsten I: interviewer K: Kirsten O: Observatør I: Jamen altså, vi skriver om det her med buddhistiske traditioner i den vestlige verden, og det har ligesom

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Dharma Dhrishti Issue 1, Spring 2009

Dharma Dhrishti Issue 1, Spring 2009 BUDDHISM I VESTEN Dzigar Kongtrul Rinpoche Mine tanker om buddhismen i Vesten har ændret sig gennem årene. På nuværende tidspunkt er jeg meget positiv og optimistisk. Ikke, at jeg var skeptisk eller tvivlende

Læs mere

Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM

Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Buddha, Buddha Cool. Af Jørn Borup

Buddha, Buddha Cool. Af Jørn Borup Buddha, Buddha Cool Corporate karma, zen management og lama coaching. Den buddhistiske ideologi og praksis er blevet populær i erhvervslivet. Den bruges som udviklingsværktøj og spirituel branding af alt

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

BESØG I BHUTAN 2012 MEST OM LYKKE

BESØG I BHUTAN 2012 MEST OM LYKKE BESØG I BHUTAN 2012 MEST OM LYKKE af Anne Sophie Jørgensen I denne artikel fra 2012 beretter Anne Sophie om sin anden rejse til Bhutan, hvor hun blandt andet mødte landets daværende Prime Minister og for

Læs mere

INNOVATION I RELIGION. Anne Bang-Larsen Frida Rasmussen

INNOVATION I RELIGION. Anne Bang-Larsen Frida Rasmussen INNOVATION I RELIGION INNOVATIONSKONFERENCE 2014 Forløbene i dette hæfte er opstillet med udgangspunkt i innovationskompasset. Vi har ikke afprøvet alle forløb i vores egen undervisning, men de kan måske

Læs mere

Forord Introduktion Buddhas vej til Danmark Buddhistiske grupper i Danmark Afslutning: dansk dharma

Forord Introduktion Buddhas vej til Danmark Buddhistiske grupper i Danmark Afslutning: dansk dharma I N D H O L D.............................................5 1 Introduktion......................................10 2 Buddhas vej til Danmark............................20 Fra inspiration til skrivebordsbuddhisme....................20

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

INTRODUKTION til BUDDHISMEN INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke tilladt at kopiere hele eller dele af dette hæfte uden tilladelse fra

Læs mere

GLOBAL POPULÆRBUDDHISME

GLOBAL POPULÆRBUDDHISME 13 GLOBAL POPULÆRBUDDHISME JØRN BORUP COOL BUDDHA OG ZEN-KUNSTER Buddha troner på udsalgsalteret i IKEAs indgangsportal. Buddha Bar signalerer klasse på lounge-musik covers og i fashionable barer. Buddhistiske

Læs mere

Aloha Buddha - etnisk buddhisme på Hawaii

Aloha Buddha - etnisk buddhisme på Hawaii Aloha Buddha - etnisk buddhisme på Hawaii Grebet om den lange stav er solidt og fast. Puderne er stablet til en meters højde, parat til at agere kulisse for den dramatiske pointe, zen-mesteren vil illustrere.

Læs mere

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING Center for Tibetansk Buddhisme INTRODUKTION til BUDDHISMEN 2 INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK 3 Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

宗 教. 1. Kinesisk religion. Hvad er kinesisk religion?

宗 教. 1. Kinesisk religion. Hvad er kinesisk religion? Kinesisk religion 1. Kinesisk religion Hvordan kan et land, som i over 65 år har ha et erklæret ateistisk styre, overhovedet have religioner? Det er et spørgsmål, som har udfordret mange forskere, og sagen

Læs mere

Foreningen De Positive Budskaber

Foreningen De Positive Budskaber Foreningen De Positive Budskaber Efterårsprogram 2014 Søren Hauge Marianne Tiffanie Kirkskov Jette Harthimmer Martin Guldberg Christian Viborg Jens Erik Knudsen Dyb Magi At rejse i mange dimensioner Sådan

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig)

Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig) Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig) Forord (af redaktionsgruppen: Allan Ahle, Lene Nibuhr Andersen, Annika Hvithamar og Tim Jensen) Indledning Hvorfor viden om religion er

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Religion B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: ma@kvuc.dk Med venlig hilsen Mads Aamand Hansen Hvis du

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV 23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF, e-learning (½-årligt) Religion

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Oplæg til 2. møde i Udvalget for bibliotekerne i vidensamfundet 12. maj 2009

Læs mere

SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen

SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen af Jørn Borup og Marie Thomsen Præsten prædiker, muslimen beder, og healeren kanaliserer kosmisk energi. Buddhisten mediterer, medierne skriver om slør og minareter, og politikere debatterer folkekirkens

Læs mere

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion Buddhisme Religionen der ikke er nogen religion Men alligevel er en religion Buddha Buddhismen har sin oprindelse i Indien omkring det 5. århundrede fvt. Ifølge buddhismen levede dengang "Den historiske

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere