SprogcenterVejle....i dialog med verden

Transkript

1 SprogcenterVejle...i dialog med verden

2 Sprogcenter Vejle, Sprogcenter Fredericia og Sprogcenter Give 2013 Med dette hæfte ønsker vi at præsentere Sprogcenter Vejles 3 afdelinger i henholdsvis Vejle, Fredericia og Give, hvor cirka 60 ansatte til daglig underviser, vejleder, administrerer og servicerer cirka 750 kursister fra hele verden. Vi vil gerne give et billede af den mangfoldighed og det liv, der udfolder sig på de tre sprogcentre. Desuden vil vi give et indblik i Sprogcentrets værdigrundlag, arbejdsfelt og organisering og fortælle om aktiviteter og tilbud. Sprogcentrets organisatoriske placering Sprogcenter Vejle er en kommunal institution, der består af 3 afdelinger, forankret i Vejle Kommune, hvor byrådet har det overordnede ansvar. Sprogcentret er organisatorisk placeret i Børne- og Unge forvaltningen med Børne- og Familieudvalget som politisk udvalg. Vejle Kommune har kontrakt med Fredericia Kommune om at varetage danskuddannelsesopgaven frem til 31. december Fra januar 2013 er Sprogcenter Give opstået i et tæt samarbejde med Give-Grindsted Uddannelsescenter. 2

3 Vores værdier På de tre sprogcentre har vi i disse år flere nationaliteter repræsenteret end nogensinde før, og gruppen af kursister er sammensat på en helt anden måde end for bare fem år siden. Vi mærker tydeligt konsekvenserne af de åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Mange af vores kursister er i dag migrantarbejdere fra nabolande som Polen, Tyskland og de baltiske lande. Men endnu flere kursister kommer som følge af den stadig tiltagende globalisering: Vi rejser alle meget mere ud til alle verdenshjørner og knytter bånd på tværs af kloden. En mindre del af kursisterne er flygtninge, som søger asyl fra krigs- og konfliktramte lande. Vi arbejder altså med mennesker fra meget forskellige kulturer og med forskellige motiver for at være kommet til Danmark. På den baggrund er det vigtigt for os at understrege, at vi på sprogcentrene arbejder i respekt for menneskerettigheder og demokratiske værdier. Vi møder kursisterne med respekt og ligeværdighed og ser hvert menneske som unikt og værdifuldt i sig selv. Vores syn på sprog og læring Vores grundlæggende syn på sprogundervisning er, at sproget først og fremmest er et middel til kommunikation og interaktion. Samtidig er det også et middel til tilegnelse af viden, til indsigt, refleksion og erkendelse. Hvis vi som enkeltpersoner skal kunne gå i dialog med verden, hvis vi skal være med til at påvirke den og selv blive en del af den, er det helt nødvendigt, at vi kender sproget. Og det gælder sproget fra den helt lille enkeltdel som stavning og udtale til kompetencen til at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt i den rigtige sammenhæng. Vi tror, at sprog bedst læres gennem social praksis og interaktion. Det har betydning for den måde, vi organiserer og tilrettelægger undervisningen. Vores ideal er ikke at forklare kursisterne alt, hvad vi ved om det danske sprog. Det er heller ikke at udsætte vores kursister for så meget dansk sprog som muligt, mens de er her. Vores ideal er i så stort omfang som muligt at organisere læringen i sociale praksisfællesskaber, hvor der er mulighed for at indgå i problemløsnings-, konstruktions- og rekonstruktionsprocesser, og hvor der sker en gradvis og styret opbygning af sprogindlæringen. I sprogundervisningen ønsker vi at give de bedste betingelser for, at kursisterne kan udvikle deres dansksproglige færdigheder. Derudover ønsker vi også at styrke kursisternes individuelle kompetencer og muligheder, og støtte den enkelte i den udviklingsproces, det er at komme til et nyt land med et helt andet og svært sprog og for manges vedkommende en meget anderledes kultur. Vi vil være med til at give vores kursister en oplevelse og forståelse af de demokratiske værdier ved at lade undervisning og læring foregå i et inkluderende og forpligtende fællesskab, og vi vil gerne være med til at tydeliggøre rettigheder og pligter, medindflydelse og medansvar. Det er vores opfattelse, at dialog er en nødvendig forudsætning for at forstå og indgå i samfundslivet. Derfor sætter vi dialogen i centrum for både undervisning og læring, erfaringsudveksling og vidensdeling, samarbejde og udvikling. For alle os på Sprogcentret, der arbejder med denne mangfoldige og farverige kursistgruppe fra nær og fjern, er det et privilegium at kunne være i dialog med verden. 3

4 Sprogcentrets kerneydelser Danskuddannelse Sprogcentrets kerneydelse er undervisning i dansk som andetsprog og undervisning i danske samfundsforhold samt i dansk historie og kultur. Undervisningen foregår overordnet på tre forskellige niveauer: Danskuddannelse 1, 2 og 3, og hver danskuddannelse er igen inddelt i 6 moduler. Således kan alle kursister begynde på netop det niveau, der passer til vedkommende. På alle tre danskuddannelser er der fokus på, at undervisningen er så effektiv og fleksibel for kursisten som overhovedet muligt. Sprogcentret tilbyder således både holdundervisning og individuelt tilrettelagt undervisning og vejledning. Der tilbydes både dag-, aften-, og lørdagsundervisning. Derudover tilbydes online fjernundervisning. Er kursisten i arbejde eller praktik/jobtræning, så tilrettelægges undervisningen i forhold hertil. I undervisningen lægges der vægt på moderne pædagogiske undervisningsmetoder, og kursisterne vil typisk opleve en stor variation af forskellige undervisningsformer. Hjælpemidler såsom interaktive tavler og pc ere forefindes både i Åbent Studiecenter og i alle klasselokaler. derfor starter på bar bund i forhold til det danske alfabet. Danskuddannelse 2 retter sig mod de kursister, som har en kort skole- eller uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som kender det latinske alfabet. Danskuddannelse 3 retter sig mod de kursister, der som minimum har en gymnasial uddannelsesbaggrund, og som derigennem er studievante og fortrolige med at lære fremmedsprog. Alle kursister er underlagt de samme krav om at bestå en prøve i dansk inden for højst 3 år. Integrationsministeriets nye studieordning for danskuddannelse STUDIEPRØVEN Modul 6 For begyndere tilbydes der særlige kickstarthold, der klæder den enkelte kursist på til at gå videre på modulundervisningen. PRØVE I DANSK 2 PRØVE I DANSK 3 Den nuværende undervisningsmodel og studieordning trådte i kraft 1. januar Modellen viser, at hver danskuddannelse er opdelt i 6 moduler, og hvert modul afsluttes med en skriftlig og mundtlig modultest, som skal bestås, før kursisten kan fortsætte på næste modul. Modellen illustrerer også, at slutniveauet er forskelligt på de tre forskellige uddannelser. Det afspejler, at kursisterne har et meget forskelligt udgangspunkt for at starte på danskuddannelsen: Danskuddannelse 1 retter sig mod de kursister, der ikke kan læse og skrive på deres modersmål, eller som kun har en meget kort skolebaggrund, samt mod kursister, der er latinske analfabeter, og som PRØVE I DANSK 1 Skriftligt Modul 6 Modul 1,2,3,4 og 5 mundtligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Skriftligt Modul 6 Modul 2 Modul 2 (statustest) (statustest) Modul 1 Modul 1 mundtligt Modul 5 Modul 5 Modul 4 Modul 4 Modul 3 Modul 3 Modul 2 (statustest) Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 4

5 Prøver i dansk Sprogcentret afholder statskontrollerede Prøver i Dansk i henhold til lovgivningen på området. Prøverne afholdes 2 gange om året, i maj/juni og i november/december. Hver prøve består af henholdsvis en skriftlig og en mundtlig del. For alle kursister på de forskellige danskuddannelser gælder de samme krav om at bestå en danskprøve inden for højst 3 år fra påbegyndelsesdatoen. Der er i de senere år kommet et helt andet fokus på danskuddannelserne. I forlængelse af stramningerne for opholdstilladelse i landet, er prøverne nu ikke blot en formel afslutning på et danskuddannelsesforløb, men er blevet en nødvendig forudsætning for det videre ophold i landet. Det er blevet stadig sværere at opnå ikke blot dansk statsborgerskab, men også at opnå permanent opholdstilladelse. Prøve i Dansk 1 giver ret til permanent opholdstilladelse. Prøve i Dansk 2 giver også ret til permanent opholdtilladelse. Prøve i Dansk 3 kræves ved ansøgning om dansk statsborgerskab. Prøven skal ikke blot bestås, men man skal opnå et gennemsnit på minimum 4. Studieprøven kræves ved optagelse på videregående uddannelser. Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie Fra juli 2010 blev der ved lov og bekendtgørelse indført et særligt kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Dette skulle tilbydes alle kursister, som er kommet hertil i medfør af Integrationsloven. Kurset er på 40 timer og skal for kursister under offentlig forsørgelse (flygtninge) gennemføres inden for 12 måneder. I bekendtgørelsen er de 10 emner, der skal gennemgås, fastlagt. Når kurset er gennemført, udstedes der et kursusbevis til kursisterne. Introdansk - arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Ligeledes ved lov og bekendtgørelse, der trådte i kraft pr , tilbyder Sprogcentret nu også Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, kaldet Introdansk i daglig tale. Dette tilbud retter sig primært mod personer, som kun er i landet i en kortere periode for at arbejde, og som ikke regner med at blive, og derfor blot vil lære det mest basale sprog, så de kan begå sig på arbejdspladsen. Det samlede tilbud er på 250 timer fordelt på 5 forløb á 50 timer. Tilbuddet bliver imidlertid ikke brugt, idet kursisterne hellere vil følge en af danskuddannelserne. 5

6 Åbent Studiecenter Åbent Studiecenter er et tilbud til alle skolens kursister som supplement til holdundervisningen eller som en del af fjernundervisningstilbuddet. Der kan også arrangeres forløb udelukkende i ÅSC. Her kan den enkelte få individuel vejledning og støtte til at arbejde med de områder, der måtte være behov for. På pc erne findes en lang og varieret række af danskindlæringsprogrammer, så der altid er noget, der passer til den enkelte på alle niveauer. Desuden er der mulighed for at træne udtale og kommunikation både via pc og med hjælp fra danske frivillige i ÅSC. Statsborgerskabsprøven / Indfødsretsprøven Siden det i 2007 blev vedtaget i Folketinget, at man skulle bestå en Indfødsretsprøve for at kunne søge om dansk statsborgerskab, har Sprogcentret afholdt denne prøve to gange om året efter de foreskrevne regler på området. Indholdet i prøven er ikke en del af undervisningen på danskuddannelserne, og kursisterne har for de flestes vedkommende været mange år i Danmark. I 2013 har regeringen planer om at indføre en anden prøve med navnet Statsborgerskabsprøven, til erstatning for Indfødsretsprøven. Denne nye prøve sigter mod at vægte aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund. 6

7 Indtægtsdækket virksomhed Sprogcentret har en Erhvervs- og Udviklingsafdeling, der tager sig af rekvirerede ydelser og indtægtsdækket virksomhed. I afdelingen arbejder udviklingskonsulenten og jobguiden samt en administrativ medarbejder. I denne afdeling udvikles og udbydes undervisningsforløb, kurser og projekter for at tilgodese eksterne samarbejdspartnere og kursister med særlige undervisningsbehov. Det kan blandt andet dreje sig om: Fagrettet undervisning, for eksempel virksomhedsdansk og dansk rettet mod social- og sundhedsområdet Undervisning af kursistgrupper med fælles faglig baggrund, for eksempel læger, landmænd og rengøringsassistenter Undervisning af traumatiserede Kompetenceafdækning i forhold til sproglige, kulturelle og sociale færdigheder Kulturformidling / kurser i interkulturel kommunikation for virksomheder og institutioner med en kulturelt blandet medarbejdergruppe. taksameter. På sprogcentret har vi siden 2010 haft en stigende FVU-aktivitet. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk Erhvervs- og udviklingsafdelingen har været involveret i en lang række udviklingsprojekter under Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet og EU s socialfondsmidler. I de seneste to år har der imidlertid ikke været puljemidler målrettet vores undervisningsområde. Den eneste pulje har været Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Denne pulje har eksisteret siden 2008, og man kan her søge midler til danskundervisning på virksomheder. Kurserne er gratis for virksomhederne ved minimum 6 deltagere, og kursisterne kan få op til 70 timers undervisning. Med Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk får både virksomhed og medarbejdere redskaber til at forbedre kommunikationen på arbejdspladsen. Sprogcentret har i årene afholdt 58 forløb, og i 2013 har vi fået tildelt midler til 14 forløb. Desværre er puljen nu blevet lukket. Sprogundervisningsområdet er under konstant forandring, så det kan være svært for virksomheder at have overblik over aktuelle og relevante undervisningstilbud for deres medarbejdere. Derfor står Sprogcenter Vejles udviklingskonsulent altid til rådighed som sparringspartner og kommer gerne til en uforpligtende snak om aktuelle behov og muligheder. For Sprogcentrets kursister tilbyder jobguiden her hjælp til jobsøgning og etablering af sprogpraktikker eller vejledning i forbindelse med uddannelsesmuligheder i Danmark. FVU - Forberedende Voksenundervisning Sprogcentret tilbyder FVU i læsning og matematik i henhold til driftsaftale med VUC Vejle og VUC Fredericia. FVU er dels et tilbud til kursister på de sidste moduler på sprogcentret, som har brug for at styrke deres læse-, stave- og skrivefærdigheder yderligere gennem et særligt forløb. Dels retter tilbuddet sig mod tosprogede, som i en lang periode har været på arbejdsmarkedet med et godt kommunikativt mundtlig dansk, men med et meget minimalt læse- og skrivesprog på dansk. Undervisningen er gratis for kursisterne og finansieres via et statsligt 7

8 Undervisning af traume- og torturoverlevere Det skønnes, at % af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede som følge af at have oplevet voldsomme begivenheder i deres hjemlande og under flugten, herunder krig, etnisk udrensning, koncentrationslejrophold, fængsling og tortur. Sprogcentret har en specialiseret viden om og erfaring med undervisning af traumatiserede og personer med psykiske lidelser. Underviserne har mange års erfaring som sproglærere og deltager løbende i relevant efteruddannelse inden for dette specialområde. Underviserne modtager psykologfaglig supervision. Undervisningen foregår på meget små hold. Nogle kursister gennemfører en hel danskuddannelse, nogle videreuddanner sig, nogle bliver tilknyttet arbejdsmarkedet. Alle lærer dansk i et eller andet omfang, og alle bliver mere selvhjulpne og i højere grad aktive deltagere i det danske samfund. Undervisning af udvekslingsstudenter Ny lov fra 2010 betød, at udvekslingsstudenter og au pair personer ikke længere havde ret til det samme tilbud som andre tilflyttere til landet. For udvekslingsstudenterne faldt undervisningstilbuddet helt væk. Heldigvis blev det via et godt samarbejde med Rotary og gymnasierne muligt at tilbyde de nye udvekslingsstudenter et tilbud som indtægtsdækket virksomhed. Online fjernundervisning På sprogcentret kan man lære dansk via Internettet. Det er især relevant for de kursister, der ikke er i stand til at komme til undervisning fast flere dage om ugen, da de dels har meget overarbejde, dels rejser meget. Det kan også være relevant for de kursister, der gerne vil supplere undervisningen på skolen med mere danskindlæring derhjemme eller i det åbne studiecenter, så de kan blive hurtigere færdig med danskuddannelsen. Online danskundervisning er et fleksibelt tilbud til dem, der ønsker at arbejde med dansk, når det passer ind i deres ugerytme. Det eneste, der kræves, er, at man skal have en computer eller tablet med internetadgang, og at man har erfaring med computerarbejde. 8

9 Sprogcentrets kursister - dem det hele drejer sig om Hvor mange er der? I januar 2013 havde Sprogcentret 719 kursister fra 77 forskellige lande. 425 kursister på Sprogcenter Vejle, 189 kursister på Sprogcenter Fredericia, 12 på Sprogcenter Give og 93 i Erhvervs- og Udviklingsafdelingen. Det er en tilbagegang på cirka 10 % set i forhold til Men det er stadigvæk over dobbelt så mange som i 2007, hvor Sprogcentrets kursistantal var på kun 320. Antallet af kursister har været støt stigende siden da, og der forventes også en svag stigning i 2013 på grund af åbning af vores nye afdeling i Give. Vi regner med at komme til at ligge nogenlunde stabilt på omkring 800 kursister i gennemsnit på årsbasis. Hvor kommer kursisterne fra? Sprogcentrets kursistgruppe har ændret sig markant indenfor de seneste 7 år. Hvis vi sammenligner en Top 5 statistik fra 2006 og 2008 med en fra 2013 kan vi se, at det helt store skift i målgrupper sker i tiden fra 2006 til Irak 13% (53) Polen 21% (134) Polen 18% (131) Afghanistan 10% (41) Thailand 6% (42) Syrien 7% (49) Serbien/Montenegro 7% (26) Tyskland 5% (34) Rumænien 5% (39) Thailand 6% (22) Syrien 4% (30) Letland 5% (36) Somalia 5% (19) Pilippinerne 4% (29) Tyskland 4% (32) Kursister i alt

10 Kursistgruppen har fuldstændig ændret karakter Hvor det i 2006 og tidligere var større grupper af flygtninge fra konflikt- og krigsramte lande, der prægede billedet, så er det fra 2008 og frem til i dag i overvejende grad arbejdstagende og -søgende kursister fra nabolande og EU-lande, der udgør de store nationalitetsgrupper. Polen og Tyskland røg pludselig ind på 1. og 3. pladsen i 2008, hvor vi i Danmark oplevede en længe uset mangel på arbejdskraft. Thailandske kvinder har i mange år udgjort en stor kursistgruppe, da det tilsyneladende længe har været og stadig er - meget populært for danskere at finde deres ægtefælle herfra, men i 2013 er gruppen faldet ud af Top 5, hvilket øjensynligt skyldes de stramme familiesammenføringsregler med pointsystem, som de færreste thailandske kvinder kan leve op til. Vi forventer, at gruppen vil vokse i 2013! Typisk udgør en lang række kursistgrupper 2-3 %, hvilket svarer til mellem 14 og 23 kursister, og mange lande er kun repræsenteret med 1-3 personer. Deraf den store mangfoldighed! En lille tendens, vi har lagt mærke til, er, at der kommer flere og flere fra Frankrig, Italien og Portugal. Fra krigs- og konfliktramte lande er det kun Syrien, der er med på Top 5. Det har de været siden 2008, men nu er de den næststørste gruppe af kursister på Sprogcentret. Det er typisk kurdere, der er forfulgte i hjemlandet, som søger asyl. I gruppen er der mange traume- og torturoverlevere. Flygtninge fra Irak, Afghanistan, Iran og Somalia er også stadig en del af billedet, men de udgør tilsammen mindre end 10 % af den samlede kursistgruppe. Hvis vi sammenligner de to tabeller fra henholdsvis 2013 og 2008 er det tydeligt, at procentandelen af analfabeter ligger stabilt på 4 %, men antallet er blevet større. De fleste analfabeter er fra mellemøstlige lande, herunder især Syrien. Samtidig er der sket en kraftig stigning i antallet af DU2 kursister. Dette skift skyldes først og fremmest, at antallet af kortuddannede arbejdssøgende personer fra f.eks. Polen, Rumænien, de baltiske lande og Tyskland er steget markant og de har forøget antallet af DU2 kursister. Andelen af de veluddannede kursister er faldet markeant og udgør nu kun en fjerdedel af den samlede kursistgruppe. Vi må konstatere, at de fleste veluddannede tosprogede søger mod de store universitetsbyer. Kursisternes fordeling efter Danskuddannelse DU1 4% (14) DU1 4% (28) DU2 28% (134) DU2 54% (389) DU3 41% (197) DU3 26% (189) Øvrige 27% (132) Øvrige 16% (113) Introdansk 0 Introdansk 0 I alt 482 I alt 719 Øvrige dækker over særlig tilrettelagt undervisning organiseret gennem E&U afdelingen, f.eks. Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk, ene-undervisning, undervisning af traumatiserede og privatbetalere. 10

11 Faldende og stigende kursisttal Kursisttallet faldt støt i perioden fra 2002 til 2007 med et særligt kraftigt fald i 2004, hvor den stramme udlændingepolitik begyndte at virke. Herfra gik det en anelse frem, men med det økonomiske opsving, manglen på arbejdskraft og på trods af en begyndende finanskrise i 2008 kom der en markant stigning i 2009 og 2010, hvor vi kom op på 795 kursister. Det skyldtes især tilgang af polske og tyske kursister. Selv om opsvinget har vendt sig til finanskrise, så har vi stadig mange europæiske arbejdsmigranter, og det samlede kursisttal er stadig højt her i januar 2013: 719. Dette tal vil stige frem til juli måned; vil igen være lidt lavere i august måned og stige frem til december måned. Det er sprogcentrets årscyklus: lavt kursisttal i januar og august og derefter støt stigende, indtil der er afgang ved prøverne i dansk i juni og cecember. Kursister År 100% 75% 50% 25% Dagkursister Aftenkursister År Dag- eller aftenkursister Sprogcentret tilbyder både dag og aftenundervisning, og der har de senere år været en tendens til, at stadig flere vælger aftenundervisning. Det skyldes naturligvis, at mange af kursisterne har haft gode muligheder for fuldtidsarbejde om dagen. Man skulle tro, at dette billede ville ændre sig med finanskrisen, men det er ikke sket. Der er stadig arbejde til mange, og nogle vælger aftenhold, så de som arbejdssøgende kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 11

12 Kursisternes forsørgelsesgrundlag Antallet af kursister, som ikke modtager offentlig ydelse, har været markant stigende siden Eller med andre ord antallet af kursister på offentlig ydelse har været markant faldende siden Hvor der i 1999 kun var 25% af kursisterne, der var selvforsørgende, så var antallet af selvforsørgere i 2010 helt oppe på 76%. Og i 2013 på 84 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Tabel: Antal selvforsørgende kursister udtrykt i % af det samlede antal kursister. 20% 10% År 12

13 Det digitale sprogcenter WiFi - et trådløst net Sprogcenter Vejle og Sprogcenter Fredericia har indført et trådløst net. Alle kursister kan derfor medbringe deres bærbar PC, deres ipad eller deres smartphone og komme på nettet. Ludus Web Vi anvender mere og mere digital kommunikation i forhold til vore kursister og medarbejdere. Denne kommunikation forgår blandt andet gennem systemet Ludus Web. I Ludus Web kan en kursist se: egne stamdata (og opdatere dem) eget ugeskema fravær og fremmøde sine karakterer ved prøverne skrive til læreren om fravær og årsagen til fravær modtage beskeder fra læreren hvor hurtigt man går gennem modulerne Interaktive tavler I alle lokaler har vi interaktive tavler, der kan: inddrage medbragte filer koble direkte til internettet med billede og lyd skrive på tavlen og gemme det skrevne som fil gengive lyd OHP ere, båndoptagere og fjernsyn er hermed gjort overflødige. 13

14 Medarbejdergruppens sammensætning I januar 2013 består medarbejdergruppen af 59 personer, hvoraf lærerne udgør 45 personer, hvilket vil sige langt den største medarbejdergruppe på Sprogcentret. De 59 personer fordeler sig således på Sprogcentrets 3 afdelinger Vejle 37 Fredericia 18 Give 4 De kvalifikationer, der forlanges for at blive fastansat som lærer på et sprogcenter, er enten en seminarieuddannelse med et sprog som linjefag, det være sig et fremmedsprog eller dansk, eller en universitetsuddannelse med sprog på minimum bachelor-niveau, eller tilsvarende. Derudover skal man inden for de første tre år efter ansættelsen gennemføre uddannelsen til Underviser i dansk som andetsprog for voksne. Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Universitetsuddannelse 23 Seminarieuddannelse 20 Anden uddannelse 2 Kønsfordeling Over ¾ af Sprogcentrets undervisere er kvinder! 80 % helt nøjagtigt. Men det er faktisk et fald i forhold til tidligere. Så måske er vi vidne til en ny tendens? Men foreløbig må vi konstatere, at området stadigvæk tiltrækker flest kvinder Kvinder 82 % Mænd 18 % 2013 Kvinder 80 % Mænd 20 % Medarbejdergruppens etniske baggrund Som en del af Vejle kommunes politik for etniske minoriteter ønsker Sprogcentret at ansætte kvalificerede medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Siden 2002 har 11 % af lærergruppen haft en anden etnisk baggrund end dansk, og i 2013 er tallet 16 %. Det opleves som et plus, at så mange af sprogcentrets lærere har anden etnisk baggrund end dansk, idet de mere autentisk kan videregive egne erfaringer fra kulturmødet og integrationsprocessen til kursisterne. Blandt det teknisk-administrative personale lever man også op til kommunens intentioner om en mangfoldig medarbejdergruppe. 3 ud af 8 ansatte i denne gruppe har anden etnisk baggrund end dansk. 14

15 Sprogcentrets interne organisering Ledelse Forstander, Souschef, Afdelingsledere Stab Udviklingskonsulent, Pædagogisk konsulent, Visitator, Jobguide Teknisk administrativt personale Team og Teamkoordinatorer Kursister i klasser Mødefora På Sprogcentret er der en lang række mødefora, som binder de forskellige grupper eller team sammen pædagogisk, administrativt og ledelsesmæssigt. Ligeledes er der mødefora, der fungerer som bindeled mellem teamene. I hvert underviser-team er der udpeget en teamkoordinator med en række specifikke ansvarsområder, blandt andet lærertimestyring, vikardækning og pædagogisk udvikling i teamet. I Pædagogisk Udvalg drøftes blandt andet udviklingsmål, den pædagogiske linie og indsatsområder, og i forlængelse heraf planlægges Sprogcentrets pædagogiske dage. I dette forum er der også tilbagemeldinger fra de enkelte team omkring udviklingsarbejde, implementering af nye tiltag, det praktiske arbejde m.m., således at teamene indbyrdes lærer af og kan sparre hinanden, lige såvel som ledelsen får indblik i og kan kommentere på det konkrete arbejde og udviklingen i teamene. Oversigt over mødefora Underviserteammøder Ledelsesmøder Stabsmøder Kontormøder Personalemøder/ -dage Alle deltager Pædagogisk Udvalg Teamkoordinatorer, Ledelse og Udviklingskonsulent Medudvalg Valgte repræsentanter fra de forskellige faggrupper + arbejdsmiljørepræsentant 2 arbejdsmiljøgrupper Arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsesrepræsentanter 15

16 SprogcenterVejle...i dialog med verden Klostergade Vejle Tlf.: sprogcentret@vejle.dk Outsource dk