Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling

Transkript

1 Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling Dansk (projektarbejde) Klasse: 7. årgang RAMMESÆTNING (Skitse til den kontekst, læringsobjektet indgår i dvs. den aktivitet og ramme, som læringsobjektet er en del af): I uge 44 arbejdes på 7. årgang med projektarbejdsformen. Det overordnede emne er: At være ung. I uge 41 (2 dage) arbejdes som optakt hertil (i hele udskolingen) med workshops omkring: Informationssøgning/Informationskilder * At problemformulere ** Kildekritik/plagiat *** Det gode produkt **** Projektarbejdsformen går godt i tråd med Kolding Kommunes fokus på designpædagogik, hvor entreprenørskab og innovation er centrale elementer. Alle elever udarbejder en tværfaglig opgave, hvor afsættet er en indkredsning og formulering af en problemstilling. Lærerne på 7. årgang er blevet enige om, at elevernes produkt skal være en videoproduktion, hvor eleverne skal formidle en viden til de andre elever i klassen. Eleverne skal uploade deres videoproduktioner til skoletube, hvor der er oprettet en klassekanel til hver af de to 7. årgange. Af videoredigeringsprogram anvendes MovieCut (på skoletube). Det er et krav, at eleverne har adgang til kamera på: PC, tablet/ipad eller telefon

2 FRA FÆLLES MÅL (Overordnede fælles mål Kompetenceområde, kompetencemål, færdigheds og vidensmål /eller Fælles mål (indtil næste år) ELEVMÅL (Målsætninger omkring læringsobjektet - kompetence, færdighed og vidensmål samt læringsmål elevmål? Fra nye forenklede Fælles Mål i DANSK: Der arbejdes særligt med to overordnede kompetencemål: 1. LÆSNING Eleven kan læse og diskutere teksters betydning i sammenhænge 2. FREMSTILLING Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation I forhold til kompetencemålet LÆSNING arbejdes med flg. færdighedsmål og vidensmål (* i parentesen henviser til overskrifterne i Workshops under Rammesætning ): Færdighedsmål: Læringsmål elevmål nedbrudte (* i parentesen henviser til overskrifterne i Workshops under Rammesætning : o At eleverne lærer at informationssøge (*) o At eleverne lærer at undres/ stille spørgsmål og søge svar at arbejde problemorienteret (**) o At eleverne lærer at være kildekritiske og fx får kendskab til, hvad der kendetegner en god/mindre god hjemmeside. At eleverne lærer om plagiering (***) o At eleverne lærer at formidle viden til andre elever i klassen gennem et produkt i dette tilfælde videoproduktion (****) Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning (*) Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning (*) Vidensmål: Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet (***) Eleven har viden om kildekritisk søgning (***) I forhold til kompetencemålet FREMSTILLING arbejdes med flg. færdigheds og vidensmål (* i parentesen henviser til overskrifterne i Workshops under Rammesætning ) Færdighedsmål:

3 Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave (**) Eleven kan tilrettelægge proces fra idé til færdigt produkt (****) Vidensmål: Eleven har viden om opgave og problemformulering (**) Eleven har viden om formidlingsformer (****) BEGRUNDELSE FOR LÆRINGSOBJEKT (Hvorfor dette redskab (video, ibog etc.) Hvad kan det? Og hvorfor skal det i spil ift. det fagfaglige? I forenklede Fælles Mål (under IT og medier) nævnes fire elevpositioner: Undervisningsministeriet opererer med fire positioner, som eleverne kan indtage i forbindelse med arbejdet med it og medier i skolen. De fire elevpositioner afgrænser nogle særlige forholdemåder og kendetegn for elevernes læreprocesser : Mit ovenfor beskrevne læringsobjekt tager afsæt i eleven som målrettet og kreativ producent : Eleven skal som målrettet og kreativ producent tilegne sig kompetencer i digital produktion, der kan være kommunikativ eller anvendelsesorienteret. Eleven skal kunne arbejde vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg af digitale værktøjer. Eleven skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion i forhold til en målgruppe og bevidst kunne vælge udtryksformer - billedmæssigt, lydmæssigt og sprogligt. Eleverne får igennem videoproduktionen kompetencer i digital produktion (digitale kompetencer), der er anvendelsesorienteret (handlekompetencer). Elevernes digitale kompetencer og handlekompetencer nævnes som særligt centrale i videoen 21st Centuryskills ( Disse digitale kompetencer og handlekompetencer kan overføres fra denne kontekst (projektarbejdsformen) til en anden kontekst. Jeg har valgt at arbejde med videoproduktion, da eleverne kan bruge dette værktøj i andre sammenhænge og fag.

4 KOMPOSITION (Overvejelser om komposition - hvorfor er læringsobjektet tilrettelagt, som det er? Og hvad er vigtig for andre lærere at vide ift. til denne komposition? Hvordan er kompositionen bundet til det valgte medie?) PROCES OG PRODUKTION (Overvejelser omkring proces og produktion hvad skal andre lærere vide, hvis de skal producere noget lignende?): TEKNOLOGISKE KVALITETSKRITERIE R (Teknologiske kvalitetskriterier (lyd, billede etc. skal være af en gangbar kvalitet. Hvordan kan dette sikres i den givne situation?): Det projektorienterede arbejde har sin egen selvskrevne komposition, som kan skitseres som følger: 1. Informationssøgning/ læsning 2. Undring/problemformulering 3. Opgaveskrivning 4. Produkt og fremlæggelse 5. Evaluering Projektopgaven indeholder en stor grad af formidling eksempelvis i produktet/fremlæggelsen. Denne formidling kan knytte an til forskellige medier. På 7. årgang vælges videoproduktion. På 8. årgang vælges en anden form. Præsentation af forskellige medier giver mulighed for valg på 9. årgang, hvor projektopgaven er obligatorisk. Eleverne introduceres til dele af Skoletubes og MovieCut s funktioner bl.a.: Hvad er elevernes forudsætninger for projektarbejde generelt og videoproduktion mere specifikt? Disse forudsætninger skal klarlægges. Læreren fungerer som vejleder der er tale om en tilstedeværende /fraværende lærer, der sætter rammerne for forløbet og stilladserer i det nødvendige omfang. Stilladseringsbehovet varierer fra elev til elev. Eksempelvis har nogle elever brug for høj grad af stilladsering ift videoproduktionen, hvor andre er selvkørende. Forløbet fordrer at eleverne er motiverede og tager ansvar for egen læring. For enkelte elever er projektarbejdsformen, hvor der skal arbejdes selvstændigt, meget svær. Disse elever skal gennem hele forløbet/processen have hjælp til planlægning og igangsættelse (Læringsstier) Forløbet indeholder god mulighed for undervisningsdifferentiering. Ikke alle elever har mulighed for at medbringe egne devices. Skolen må stille til rådighed. Når eleverne anvender egne devices vil kvaliteten i videooptagelserne kunne variere. For at skabe en ramme omkring produktet i projektarbejdet vælges, at alle elever laver en formidlende videoproduktion. For yderligere at sætte en ramme op, vælges at alle elever uploader på skoletube og redigerer ved hjælp af MovieCut på skoletube. Denne form for rammesætning gør det tilgængeligt og overskueligt at komme i gang med videoproduktion også for den lærer, som ikke har prøvet det før. På Skoletube findes diverse videovejledninger til MovieCut :

5 1. At uploade billede/videooptagels er til klassekanalen 2. At sætte billeder/videooptagel ser sammen/at lave overgange 3. At skrive tekst 4. At lave underlægningsmusik 5. At arbejde æstetisk med videoproduktionen med fokus på flg. kriterier: - Formidling - Kreativitet - Lyd- og lysforhold - Kameraføring iecut-pa-skoletube/ Et udvalg af disse er anvendt som fælles introduktion til MovieCut. Det er dog værd at bemærke, at ikke alle elever nødvendigvis har behov for at se disse vejledninger. En gruppe elever kender redigeringsprogrammet i forvejen, andre kan navigere i programmet uden at kende det, da de måske har arbejdet med tilsvarende redigeringsprogrammer. Enkelte elever ønsker at anvende andre redigeringsprogrammer (fx MovieMaker og IMovie ), som underviseren måske ikke har kendskab til og dermed ikke kan vejlede i. De elever, der vælger andre redigeringsprogrammer end det angivne, vil dog ofte være dem, der er mest selvkørende, og der er måske ikke brug for vejledning. TEGN PÅ LÆRING Den løbende evaluering hvad ser vi efter? Loops etc. justering af undervisningen undervejs hvad har vi erfaret i forhold til at have forløb i spil i praksis? Overvejelser om tegn på læring - hvordan kan vi evaluere læringsobjektets rolle ift. elevernes læring fagfagligt, pædagogisk, EVALUERING Evt. hvad siger eleverne om denne type læringsobjekt? Styrker og svagheder dette kan kobles mere eller mindre skarpt til elevmål samt øvrige målsætninger. ELEV-EVALUERING: Eleverne får i starten af forløbet udleveret de nedbrudte mål på et stykke papir. Målene sættes

6 teknologisk LÆRER-EVALUERING/TEGN PÅ LÆRING: Fra forenklede fælles mål: Læreren skal også afgøre, hvordan lærere og elever kan se tegn på, at målene er nået. Tegn er kriterier for målopfyldelsen og kan bestå af det, som eleverne kan kommunikere, færdigheder, de kan demonstrere i praksis, eller produkter de kan skabe. Lærerens tolkning af tegnene hjælper læreren med at vurdere elevernes læringsudbytte og danner grundlag for lærerens feedback til eleverne om deres læringsresultater. man kan opstille tegn på læring for et udvalgt læringsmål for alle færdighedsog vidensmål i faget Læreren noterer sig tegn på læring eller mangel på samme (hos hver enkelt elev) - for hvert færdigheds- og vidensmål: Færdighedsmål: Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning (*) Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning (*) Vidensmål: Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet (***) Eleven har viden om kildekritisk søgning (***) I forhold til kompetencemålet FREMSTILLING arbejdes med flg. færdigheds og vidensmål (* i parentesen henviser til overskrifterne i Workshops i en plastiklomme, som klistres på bordet foran dem, så de hele tiden er synlige: o At eleverne lærer at informationssøge o At eleverne lærer at undres/ stille spørgsmål og søge svar at arbejde problemorienteret o At eleverne lærer at være kildekritiske og fx får kendskab til hvad der kendetegner en god/mindre god hjemmeside. At eleverne lærer om plagiering o At eleverne lærer at formidle viden til andre elever i klassen gennem et produkt i dette tilfælde videoproduktion Efter forløbets afslutning skal eleverne på en skala fra 1-5 hver især vurdere egen målopfyldelse (hvor 1 er ingen målopfyldelse og 5 er høj grad af målopfyldelse). Efter hver gruppes visning af video-produktionen skal de andre elever i klassen vurdere denne med fokus på de omtalte kriterier: - Formidling - Kreativitet - Lyd- og lysforhold - Kameraføring Alle elever får en projektvurdering/respons ( Vurderingsskema til projektopgaven ) i Elevplanen. Denne udtalelse vedrører både en evaluering af: 1. De nedbrudte mål som helhed Derudover: 2. Projektopgaven 3. Produktet i form af videoen 4. Arbejdsprocessen/-indsatsen Samlet vurdering som afslutning på forløbet: Eleverne:

7 under Rammesætning ) Færdighedsmål: Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave (**) Eleven kan tilrettelægge proces fra idé til færdigt produkt (****) Vidensmål: Eleven har viden om opgave og problemformulering (**) Eleven har viden om formidlingsformer (****) Disse notater udgør lærerens evaluering. Generel snak om, hvad der har været godt og hvad der har været mindre godt under hele forløbet. Eleverne udtrykker, at det har været rart at arbejde fordybende med et selvvalgt emne. Videoproduktionen har været sjov, men også svær. Enkelte havde problemer med at få lyd på videoen, andre have problemer med at få uploadet til skoletube. Det mindre gode har været, at lærerne har givet divergerende oplysninger ift. det at problemformulere. Lærer: Det overordnede emne At være ung viste sig at være svært tilgængeligt og lidt for komplekst. Næste gang overvejes at arbejde med et mere konkret og jordnært overordnet emne som fx Min hverdag på skolen eller lign. Enkelte elever (bl.a. en helt ny dreng der starter i klassen, samtidig med at vi starter projektforløbet op) har brug for at blive hjulpet rigtig meget i processen. Bl.a. at informationssøge (herunder at finde relevante hjemmesider) og problemformulere er meget svære opgaver. De nedbrudte læringsmål skal tilpasses denne gruppe elever m.a.o. skal målene justeres. Derudover skal denne gruppe hele tiden støttes og vejledes tæt i processen. Resultatet bliver måske for denne gruppe - ikke en fuldendt opgave eller en fuldendt videoproduktion. Hvis læreren vælger, at denne grupper elever skal lave en videoproduktion, bør videovejledningerne om MovieCut fra Skoletube ses med eleverne, og de bør støttes tæt i det tekniske i produktionen. Dette er tidskrævende. Målsætninger omkring læringsobjektet (i form af dette projektorienterede forløb) blev konkretiseret i flg. nedbrudte elevmål (som har afsæt i kompetence-, færdigheds- og vidensmål): o At eleverne lærer at informationssøge (*) o At eleverne lærer at undres/ stille spørgsmål og søge svar at arbejde problemorienteret (**) o At eleverne lærer at være kildekritiske og fx får kendskab til, hvad der kendetegner

8 en god/mindre god hjemmeside. At eleverne lærer om plagiering (***) o At eleverne lærer at formidle viden til andre elever i klassen gennem et produkt i dette tilfælde videoproduktion (****) Elevmålene er opfyldt for de fleste elever, mens en lille elevgruppe som ovenfor nævnt ikke opnår helt samme målopfyldelse. For alle elever er det hensigtsmæssigt, at der kontinuerligt arbejdes med projektorienterede forløb som dette, da dette arbejde sikrer, at der kan ske en yderligere opfyldning af mål. Projektarbejdsformen er kompleks og stiller store krav til eleverne, derfor er det kontinuerlige arbejde med denne arbejdsform og indholdet heri væsentlig. Eksempel på en elevs videoproduktion: (VÆLG: ANNA MAYA TAMANG) Bilag: Samtykkeerklæringer tilladelse til at offentliggøre videoen (for 4 elever der deltager i videoen)