Evidensbaseret viden om individuel og social resiliens

Transkript

1 Department of Learning and education Evidensbaseret viden om individuel og social resiliens 22. Maj 2014

2 Nogle ideer - at fremme det vi forsker i (rettigheder, livsglæde, kapacitet hos børnene, livsduelighed, trygge miljøer). - at bruge den viden, børnene har i stedet for at vide, hvordan de skal være (stadig nye ideer men er har været nye ideer i lang tid: hvorfor lever problemerne stadig ). I teet for at reproducere en gruppe af modtager af vores hjælp. - forskningsetik er (også) er finde løsninger i praksis og være med til at gennemføre dem - at skabe rum for fællesskab med rum for diversitet samt lighed i muligheder. - fra resiliens til trygge livsvilkår, windows of opportunity, kapacitet, socil lighed (også økonomisk), diversitet som styrke, demokrati. 2

3 Evidens for resilience Personlige egenskaber: intelligens, roligt temperament, selvtillid, selvstændighed, sociale færdigheder, gode løsningsstrategier og god kommunikation. Socialt miljø: Familien: omsorg, samhørighed, klar struktur, følelsesmæssig støtte, sikker tilknytning, og en god relation med mindst én omsorgsperson. Skolen: gode oplevelser skolen, gode relationer til kammerater og til de voksne. Lokalområdet: Større trivsel ved gode relationer, engagement, deltagelse og kendskab til hinanden. Samfundet: Social retfærdighed, økonomisk og social lighed. Lige rettigheder. 3

4 Resiliency Scales for Children and Adolescents (RSCA): Sense of mastery: a) Optimisme vedr. éns egne kompetence og livet b) Self-efficacy tiltro til at kunne mestre effektiv problemløsning c) Adaptability lære fra fejl og kritik Sense of relatedness: a) Tryghed sammen med andre; b) tillid til andre; c) oplevet social støtte; og d) tolerance Emotional reactivity: a) Sensitivitet udløsende faktorer og intensivitet af respons b) Recovery tid det tager at falde til ro igen c) Påvirkning oplevelsen af hvordan det forstyrrer funktionsniveau Kilde: Sandra Prince-Embury

5 Intervention Træning af optimisme og self-efficacy gennem konkrete teknikker Opbygning af social støtte gennem netværk Styrke forældrekompetencer Styrke klasserummet som trygt socialt rum NB: Disse teknikker har karakter af instruktion snarere end fælles udvikling 5

6 Devereux Student Strengths Assessment Self-awareness Social awareness Self-management Goal-directed behaviour Relationship skills Personal responsibility Decision making Optimistic thinking. Udfyldes af forældre, lærere, psykologer, socialrådgivere og sammenlignes. Giver et hurtigt overblik over styrker og udfordringer der kan ses som en profil af hele klassen. Intervention på klasse- eller skoleniveau er mulig. 6

7 Ændring af kontekst ved at: Intervention 1) Giver et mere balanceret billede af børnene med både styrker og udfordringer. 2) Giver en bedre basis for samarbejde mellem skole og hjem samt med børnene/eleverne. 3) Skaber håb gennem at bygge kompetencer og gennem reduktion af risikofaktorer i miljøet. Kilde: LeBuffe, P.A. et al,

8 The ClassMaps Survey (CMS) Bygger på evidens vedrørende optimale læringsmiljøer for underprivilegerede elever med mange risikofaktorer i deres miljø. Støttende faktorer er: A) Bærende/støttende sociale relationer i et omsorgsfuldt miljø. B) Oplevelse af kompetence til at kunne nå mål. C) Selvbestemmelse mht. udformning af egen læringsproces. 8

9 Seks økologiske faktorer i skolemiljøet Måles ved: 1) Kvalitet af relationer a) Relation til lærerne b) Relationer til klassekammerater c) Familiens involvering i elevens læring i skolen 2) Selvbestemmelse a) Tillid til at kunne nå sine mål b) Kompetence til at sætte mål og træffe selvstændige beslutninger c) Kontrol over egen målsøgende adfærd (handlinger) 9

10 Senere udvidet til 8 sub-scales My teacher (teacher-student relationship) My classmates (peer friendship) Talking with my parents (home-school relationships) Believing in me (academic self-efficacy) Taking charge (academic self-determination) Following class rules (behavioural self-control) Kids in the class (peer conflicts) I worry that (worries about peer aggression). Disse er miljøfaktorer, der kan styrkes i miljøet gennem fælles indsats. Der findes en lang række konkrete programmer men det anbefales af Rutter at følge principper og værdier end fastlagte programmer, da disse gør lærerne mindre kompetente gennem de-skilling (Rutter, 2012). 10

11 Tidlig resiliens-forskning i skolen Benard (1991) beskriver forskningen i, hvilke forhold og faktorer, der skal fremmes inden for familie, skole og nærmiljø for at lære børn at være resiliente. De tidligere nævnte person-egenskaber læres i miljøet, når dette rummer: Omsorg og støtte, Høje forventninger til barnet, Håb for fremtiden, Prosociale værdier, En oplevelse af mening, Rum for aktiv deltagelse, og ved at det vises dem at man gerne hører deres meninger og at man ser og påskønner deres bidrag til det fælles liv. 11

12 I dag: resiliensfremmende læringsmiljøer i skolen: (1) Giver eleverne social støtte og anerkendelse, (2) Lader eleverne mærke at der er sat høje mål og at der er positive forventninger til, at de kan nå disse mål, (3) Giver eleverne muligheder for at deltage i for dem meningsfulde aktiviteter, (4) Hjælper eleverne med at opbygge pro-sociale relationer og tilknytning til hinanden, (5) Inviterer eleverne ind i klare rammer og dermed sætter klare fælles grænser for adfærd, der skader skolens læringsmiljø, og (6) I praksis viser eleverne, hvordan gode miljøer, der fremmer trivsel for alle, kan opbygges og vedligeholdes, så de kan tage denne viden med sig, når de forlader skolen. (Henderson, 2012) 12

13 Medbestemmelse Resiliens Muligheder for aktiv deltagelse Meningsfuldhed Social støtte Samhørighed Ligeværd (Menneskelig værdighed) 13

14 Udviklingen i resiliensforskning God konfliktløsning og oplevelse af kontrol er resiliens fremmende, men der ud over kan vi blot sige, at det er et komplekst samspil sandsynligheder snarere end årsager (Rutter, 2012). Resiliens som handling i et miljø og dermed afhængig af til rådighed værende ressourcer (Ungar, 2013). Resiliensprogrammer kan ikke alene ændre følgerne af social ulighed (relativ fattigdom) (Khanlou & Wray, 2014) Resiliensfremmende miljøer skabes ved at følge Menneskerettighederne og Konventionen om Barnets Rettigheder i praksis (Masten, 2014). per 14

15 Social kapital i børnehøjde 1) At skabe beskyttende netværk omkring, som børn kan henvende sig til 2) At skabe komiteer omkring særlige opgaver, f.eks. redukion af vold og trusler med børnene. 3) At udvide/nytænke foreningsliv som socialt netværk for alle 4) At sammentænke særlige tiltag og foreninger 5) At lære fredelig konfliktløsning og kende til metoder for at opbygge trygge grupper. 6) At undgå konkurrence som motivationsfaktor. 7) At fremme prosociale værdier i praksis gennem læring 8) At modvirke effekten af økonomisk ulighed og diversitet. 15

16 16