Medie- og kommunikationsteorier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medie- og kommunikationsteorier"

Transkript

1 Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Nedenstående er de indledende overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med bogprojektet 'Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet'. Der kan læses mere om bogprojektets aktuelle status på under 'Publikationer'. Niels Brügger, januar 2003 EMNE OG HENSIGT Det samlede bogprojekts overordnede emne er medie- og kommunikationsvidenskabernes teorier, disses historie og aktualitet. Hensigten med samtlige bøger er at give en grundig, samlet og systematisk indføring i de væsentligste af de videnskabelige teorier, som har kendetegnet og kendetegner de medie- og kommunikationsvidenskabelige forskningsfelter. Værket skal udfylde rollen som første indføring i de videnskabelige teoriers traditioner og kernebegreber, hvorved læseren skulle få det fornødne faglige grundlag og overblik til sidenhen eventuelt at læse primærlitteraturen. For så vidt værkets primære sigte er de medie- og kommunikationsvidenskabelige teorier, så er emnet ikke at sige noget om, hvad der kendetegner medier og kommunikation, men derimod at behandle teorierne om, hvordan man inden for en videnskabelig diskurs har forholdt sig til, hvad der kendetegner medier og kommunikation. De konkrete medier og kommunikations- 1

2 former indgår dog, for så vidt de er nødvendige for at illustrere eller eksemplificere forhold ved en given teori. OVERORDNET OPBYGNING Dette mål søges indfriet ud fra to selvstændige, men sammenhængende og supplerende vinkler. Dels i 8 oversigtsværker, hvor en række danske medie- og kommunikationsforskere introducerer til og diskuterer feltets centrale teoretiske positioner og temaer. Dels et opslagsværk over de væsentligste begreber, personer, strømninger mm. inden for medie- og kommunikationsvidenskabernes teori. Samtlige bind er både selvstændige og integrerede. De er hver især skrevet som selvstændige bøger, der kan læses uafhængigt af de øvrige. Men samtidig hænger de sammen: a) de første 8 bind er alle del af en overordnet struktur og indholdsmæssigt skrives de alle med udgangspunkt i samme overordnede disponeringsprincipper (jvf. senere), b) opslagsværket henviser til uddybende gennemgange og litteraturlister i de øvrige bind. Som helhed betragtet skulle samtlige 9 bind gerne give en både dækkende og sammenhængende fremstilling af medie- og kommunikationsvidenskabernes teorihistorie og aktuelle status. MÅLGRUPPE Værket henvender sig til enhver med studiemæssig interesse i medie- og kommunikationsvidenskabernes videnskabelige teorier, eksempelvis: studerende på medie- og kommunikationsuddannelser forskerstuderende inden for medie- og kommunikationsvidenskab 2

3 studerende på de øvrige videregående human- og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor overvejelser over medie- og kommunikationsteorier indgår som et element enhver akademiker eller 'oplyst borger' med interesse i medie- og kommunikationsteorier. PROBLEM At lave et redigeret oversigtsværk i flere bind om medie- og kommunikationsvidenskabernes videnskabelige teorier rejser mindst tre typer problemer: videnskabsspecifikke, fremstillingsmæssige og redaktionelle. For det første det specifikke problem, som medie- og kommunikationsvidenskaberne frembyder, nemlig for så vidt de udgør et bredt, forskelligartet og tværvidenskabeligt teorikompleks, rækkende fra humanvidenskaberne over samfundsvidenskaberne til dele af naturvidenskaben (og inden for hver af disse hovedkategorier er feltet ligeledes mangesiddet og tværvidenskabeligt). En introduktion til og oversigt over medie- og kommunikationsvidenskabernes videnskabelige teorier vil derfor tendentielt skulle se forskellig ud, alt efter hvilken del af medie- og kommunikationsvidenskaberne, der vælges som væsentligst eller som udgangspunkt, og dermed som styrende princip. For det andet to fremstillingsmæssige problemer. Dels det generelle problem på den ene side at ville introducere og give overblik, og på den anden side at ville gå i dybden, dels det enkle forhold at alt ikke kan siges, og slet ikke på én gang, hvorfor der nødvendigvis må foretages valg, opdeles, sammenfattes, tematiseres, osv. For det tredje det redaktionelle problem at de enkelte bøger skrives af forskellige personer, der (bevidst eller ubevidst) hver især skriver ud fra sit synspunkt og på sin måde. 3

4 Opgaven er således at finde en overordnet ramme for samtlige bind, der gør det muligt: på en og samme tid at skabe overblik, holde sammen på og fokusere medie- og kommunikationsteoriernes mangesidede felt, samtidig med at dets diversitet og tværfaglighed så vidt muligt bevares og kommer frem, og samtidig med at den overordnede ramme i udgangspunktet i så ringe grad som muligt styrer, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med både at give overblik og gå i dybden, samt at få sagt det væsentlige og samtidig skabe sammenhænge at holde sammen på flere og forskellige redaktører og skribenter, uden at de dog skal skrive helt ens og det samme BINDENES OVERORDNEDE STRUKTURERING For at imødekomme ovennævnte krav er det valgt dels at lade fokuspunktet være de analytiske genstandsfelter, som de forskellige teorier forholder sig til (ved at være rettet mod dem, udpege eller diskutere deres væremåde, grænser, osv.), dels at lade det overordnede ordningsprincip for bindene være disse analytiske genstandsfelters placering i en kommunikationsmodel. At tale om kommunikationsmodel her, er en smule misvisende, idet der er tale om en måde at strukturere og afgrænse medie- og kommunikationsvidenskabernes genstandsfelter på, og altså ikke om en afspejling af de forhold, der måtte kendetegne en given kommunikationssituation. Kommunikationsmodellen tjener således kun til inspiration for denne organisering. Resultatet bliver i første omgang 5 bind, der hver især behandler de medie- og kommunikationsvidendskabelige teorier, alt efter hvilket af følgende fem analytiske genstandsfelter de overordnet set sætter i centrum: kontekst afsender 4

5 budskab modtager medie Imidlertid falder (mindst) to væsentlige analytiske genstandsfelter uden for denne struktur, nemlig henholdsvis kommunikation samt medie- og kommunikationshistorie. Disse to vil derfor blive behandlet i yderligere to bind. Endelig vil der uden for den her skitserede struktur blive lavet et bind 1 af mere generel karakter; heri skal forskellige opfattelser af væsentlige fundamentale begreber (videnskabsteori, teori, metode, analyse, medieteori, osv.) diskuteres, ligesom også forholdet mellem de øvrige bind kort skal opridses. Der er således ikke én fremadskridende progression mellem binderne, men snarere en systemisk sammenhæng; de kan derfor læses hver for sig, uafhængigt af de øvrige, og de kan læses i vilkårlig rækkefølge. Der vil i visse tilfælde være tale om overlap, nemlig hvor en teori er relevant inden for to (eller flere) analytiske genstandsfelter (eksempelvis hermeneutik i forbindelse med både 'Budskab' og 'Modtager'). I de tilfælde vil den blive behandlet begge steder, men i hvert sit perspektiv (de generelle overvejelser over, i dette tilfælde, hermeneutik, vil blive behandlet i forbindelse med det genstandsfelt, hvor de teorihistorisk først dukker op). BINDENES KAPITLERS OVERORDNEDE STRUKTURERING I alle de 7 egentlige oversigtsbind (bind 2-8) vil der blive tale om to grupper af kapitler (for så vidt det viser sig at være relevant i det enkelte tilfælde): kapitler med fokus på teorier, der tematiserer bestemte tilgange til eller synsvinkler på det analytiske genstandsfelt ("Hvorledes begribe genstandsfeltets 'indhold'?") 5

6 kapitler med fokus på teorier, der tematiserer selve genstandsfeltet og de temaer, der kendetegner det ("Hvilke temaer kendetegner genstandsfeltet?", "Hvor går genstandsfeltets grænser?") De første vil typisk omhandle teoretiske 'skoler' eller retninger (diskursanalyse, semiotik ), mens de andre typisk vil omhandle temaer, der udspringer af genstandsfeltets væremåde (narrativitet, intertekstualitet, det visuelle ). Der vil her naturligvis være overlap (nogle teorier om narrativitet eller det visuelle vil være semiotisk inspirerede, osv.). Disse overlap vil der blive taget vare på via henvisninger. Hermed er givet de overordnede retningslinjer for bindenes overordnede strukturering samt for deres strukturering i kapitler, tilbage står så at foreslå en fælles form til det, der skal stå i kapitlerne. GENNEMGÅENDE INDHOLDSFORMER KAPITLER I BINDENES ENKELTE Hvert kapitel skal så vidt muligt indeholde de samme typer af indhold (der vil naturligvis være undtagelser, hvor det ikke kan lade sig gøre). Dette for at give et enhedsligt præg og sammenhæng gennem alle bindene. De typer af indhold, der skal være der, udfolder sig ad fire akser. I den konkrete fremstilling vil flere af indholdstyperne sandsynligvis kunne tilgodeses samtidig. De bevægelser, der gøres rede for nedenfor, vil derfor ikke nødvendigvis skulle udfoldes fremadskridende i den konkrete fremstiling, men vil så at sige krydse hinanden som det nu falder mest naturligt i det pågældende bind. De fire indholdsakser: 6

7 en teorihistorisk akse, hvor fremstillingen bevæger sig fra det fortidige til det aktuelle en videnskabsteoretisk akse, hvor fremstillingen bevæger sig fra det generelle videnskabsteoretiske over det specifikt medie- og kommunikationsvidenskabelige til det mediespecifikke (og eventuelt genrespecifikke) en pædagogisk akse, hvor fremstillingen bevæger sig fra det introducerende til det kritisk diskuterende en kompleksitetsakse, hvor fremstillingen bevæger sig fra teorier om det 'simple' til teorier om det komplekse eller integrative med henblik på enten de analytiske genstandsfelters grænser eller de konkrete medie- og kommunikationsartefakters grænser (det integrative mhp. genstandsfelternes grænser gælder dog ikke ved bind 6 og 7 (binderne om 'Kommunikation' og 'Medie- og kommunikationshistorie')) Disse fire indholdsakser skal således hver især sikre: at de forskellige teoriretningers historie og aktuelle status præsenteres at de enkelte teoriers anknytning til medie- og kommunikationsvidenskaberne utvetydigt kommer i fokus, samt at deres mediespecificitet (og eventuelle genrespecificitet) behandles at de væsentligste positioners centrale begreber og indsigter introduceres så neutralt som muligt, og at de forskellige teoriretninger diskuteres indbyrdes at der kan tages højde for de teorier, der arbejder på grænserne eller er integrative; for det første teorier, der tematiserer grænserne mellem de analytiske genstandsfelter, og måske har det som ambition at problematisere dem (eksempelvis fra de rene tekstinternt orienterede tekstteorier ('det simple') til mere pragmatisk orienterede tekstteorier, der viser hen mod modtagerteorierne ('det komplekse/integrative'); eller omvendt: fra de rene modtagerorienterede teorier ('det simple') til mere tekstanalytisk 7

8 orienterede modtagerteorier ('det komplekse/integrative ')); for det andet teorier der knytter an til integrative træk i de medier, de behandler (tydeligst ved teorier der forholder sig til medier, som 'indoptager' andre medier (avis/bog/film/radio/tvs eventuelle integreren/konvergeren i computer/internet) Endelig skal hvert bind indledes af en kort forskningsoversigt over genstandsfeltets teoritraditioner. UDFYLDNING AF DE ENKELTE BIND Med den overordnede ramme samt de gennemgående indholdsformer på plads mangler der 'blot' den detaljerede udfyldning af de enkelte bind. Nedenfor følger et bud på, hvad der vil kunne indgå i de enkelte bind. Der skal dog tages en række forbehold for nedenstående: der er tale om emner, som gerne skulle dækkes ind, men: de kan ikke alle nødvendigvis opfattes som egentlige underkapitler (enkelte af dem skal evt. slåes sammen) der er ikke tale om en udtømmende eller færdig liste på dette tidlige tidspunkt i processen der er tale om en 'ønskeliste', hvis opfyldelse vil være afhængig af, hvorvidt der kan findes skribenter til det hele den endelige disponering samt detaljer om indholdet i de enkelte bind laves i samarbejde med hver af de syv skribenter/bindredaktører sideangivelserne er meget foreløbige, men illustrerer dog det relative forhold mellem kapitlerne Nedenstående kan dog være med til at illustrere, hvorledes de foregående overvejelser pt. tænkes virkeliggjort. 8

9 BIND 1: MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSTEORI indledning 2 5 videnskabsteori, filosofi og videnskabsfilosofi teori, metode, analyse 1 5 medie- og kommunikationsvidenskabernes 5 (tvær)videnskabelighed metaforer for medie og for kommunikation 1 3 medieteori 1 5 om oversigtsværkernes opbygning 2 ialt 55 sider BIND 2: TEORIER OM MEDIERNES KONTEKSTER indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 30 samfund (teorier om: netværks-, informations-, videns- og postindustrielle samfund, samt om systemteori/det hyperkomplekse samfund) det sociale (teorier om etnometodologi, 20 symbolsk interaktionisme, hverdagslivets sociologi) økonomisk teori/medieøkonomi 8 kultur 1 8 (post)modernitet 22 global, national, lokal 1 2 9

10 offentligheden 8 ialt 125 sider BIND 3: TEORIER OM MEDIERNES AFSENDERE indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 journalistik 1 5 professionsdannelse 8 (tekst)produktionsanalyse 1 5 institutionsanalyse 1 0 organisationsteori 1 5 agenda setting og gate-keeping 1 5 ialt 85 sider BIND 4: TEORIER OM MEDIERNES BUDSKABER indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 strukturalisme/semiotik 1 0 hermeneutik 1 0 myteteori 3 dekonstruktion/poststrukturalisme 1 0 retorik 5 diskursanalyse 1 0 tekstlingvistik 5 content analysis 5 pragmatik 5 genre 1 0 narrativitet 15 10

11 æstetik 10 argumentation 1 0 multimodalitet 5 det visuelle 1 5 intertekstualitet 10 tekst, hypertekst 1 0 realisme/(re)præsentation 1 0 ialt 165 sider BIND 5: TEORIER OM MEDIERNES MODTAGERE indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 effektforskning 1 0 uses and gratifications 1 0 litterær kritik 1 0 cultural studies 1 0 receptionsanalyse 1 0 medieetnografi 1 0 psykoanalyse/psykosemiotik 8 kognitionsteori 1 0 modtagergrupper og segmenter 1 0 livsstil og smag 1 0 identifikation og identitet 1 5 interaktivitet 15 imageteori 5 ialt 140 sider 11

12 BIND 6: TEORIER OM MEDIERNE I SIG SELV indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 medium theory 1 0 teknologiforskning 5 socialkonstruktivisme 5 mediefilosofi 5 mediematerialitet 1 0 tværmedialitet/mediematrix 1 0 multi-/hypermedier 1 8 re-mediering og medieepoker 1 0 skrift/tale 10 ialt 90 sider BIND 7: TEORIER OM KOMMUNIKATION indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 kommunikationsbegrebet 1 0 kommunikationsmodeller 2 3 organisationskommunikation 7 intern/ekstern kommunikation 1 0 PR 1 0 journalistik 1 0 risikokommunikation 7 markedskommunikation 7 coorporate communication 7 kampagneplanlægning 7 krisekommunikation 7 12

13 politisk kommunikation 7 interkulturel kommunikation 7 massekommunikation 7 interpersonel kommunikation 7 i alt 140 sider BIND 8: TEORIER OM MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSHISTORIE indledning (m. kort forskningsoversigt) 7 kulturhistorie 1 0 genrehistorie 1 0 receptionshistorie 1 0 medie- og teknologihistorie 1 0 socialhistorie 1 0 mediehistorie? 1 0 i alt 67 sider BIND 9: MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSTEORETISK SLAGSVÆRK OP- Emnet for opslagsværket er de væsentligste begreber, personer, strømninger mm. inden for medie- og kommunikationsvidenskabernes teori. I modsætning til de øvrige binds overordnede struktur, så giver strukturen i opslagsværket sig lidt nemmere, idet det vælges, at lade opslagsordene følge alfabetet. Man kunne også have forestillet sig, at denne struktur var kombineret med længere syntetiske artikler og/eller længere almene introduktioner, men da de for en stor dels vedkommende vil findes i de øvrige bind, udelades de i opslagsværket, der derfor udelukkende følger alfabetets 13

14 struktur (dog tilføjes der en synoptisk tidstavle til slut, se nedenfor). De forskellige opslag vil blive bundet sammen af et netværk af henvisninger. Der vil blive lavet opslag om: væsentligste begreber (dette vil blive den mest omfangsrige del) personer væsentligste tidsskrifter væsentligste forskningsmiljøer, -centre og -foreninger evt. nationale forsknings- og teoritraditioner Med hensyn til størrelsen af de enkelte opslag vælges en kombination af: kortere opslag (1 linje-0,5 side) længere historiske og systematiske artikler, der evt. kan være mere diskuterende (ca. 4-6 sider) De længste af de kortere opslag samt de længere artikler skal indeholde henvisninger til den væsentligste oversigtslitteratur samt hovedværker inden for emnet, ligesom der også skal henvises til de øvrige 8 bind for uddybende behandling samt yderligere litteratur. Som nævnt laves der til slut i bindet en synoptisk tidstavle over de væsentligste værker og personer: medie- og kommu- humanviden- samfundsvi- naturviden- medierne nikationsvidenskab skaberne denskaberne skaberne erne osv. 14

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Teorier om mediernes modtagere

Teorier om mediernes modtagere af Kim Schrøder Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Bind 5 Forord Kapitel 1: Modtagerforskningens grundproblemstillinger 1. Lommeudgaven af modtagerforskningens historie: et overblik.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2010 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau (e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Grenå Handelsgymnasium

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1 Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2c Team 1 Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11

Forord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11 Indhold Forord....................................... 9 For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser...... 11 1. Kend artikelgenrerne............................. 13 1. Hvad er en

Læs mere

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen Læreplanen: - selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere