Kommunikation i team og grupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i team og grupper"

Transkript

1 Kommunikation i team og grupper Indhold INDLEDNING... 1 INTEGRATION AF TEORI I PRAKSIS...2 VÆRDIEN AF REFLEKSION...2 ANVENDELSE AF ANALYTISK VIDEN I PRAKSIS... 4 SOCIALE SYSTEMER... 5 MENING SOM GRUNDLAGET FOR KOMMUNIKATION... 5 REFLEKSIONSTEORI OG KOMMUNIKATION... 6 LP-MODELLEN... 7 FORANDRING MED LP-MODELLEN... 7 NORMER... 8 KOGNITIVE STRATEGIER... 8 RISIKO, TILLID & REFLEKSION... 8 PROCESLEDELSE... 9 IDENTIFICERING AF POSITIVE OG NEGATIVE FAKTORER Analysemodel til at forholde sig til problematikker internt i gruppen HVORFOR ER TEORI NØDVENDIG FOR TEAMETS KOMMUNIKATION INDLEDNING Denne publikation bygger på sociologisk refleksionsteori med viden om kommunikation i team og grupper. Samtidig bliver Luhmanns videreudvikling frem mod systemteorien gennemgået, hvor han sætter kommunikation lig det sociale. Systemteorien kan anvendes til at forstå og forklare kommunikationsmønstre, samtidig med den kan åbne for en kritisk drøftelse af problemer i gruppers kommunikation. Generelt gælder det i grupper, at professionelle fagpersoner (lærere, pædagoger mv.) former deres roller ud fra den faglige viden, som de har til rådighed. Viden er derfor en nødvendighed for at kunne udvikle og omforme sin professionalisme og lade den komme til udtryk på nye måder. Professionelle fagfolk fra uddannelsessystemet har primært brug for viden om, hvordan deres rolle kan formuleres og udføres, hvilket hviler på forståelsen af samfundet, skolen og eleverne. Endvidere er den enkelte professionelle afhængig af sin personalegruppe, idet de definerer hvilke faglige roller, som det er muligt at indtage. Råderummet er forskelligt fra skole til skole, da den afhænger af tilliden mellem de professionelle. Uddannelsessystemet og den enkelte skole kan på samme måde definerer, hvad der er information, samt hvordan den forholder sig til nye bestemmelser på området. Disse beslutninger sætter rammerne for, hvad der er muligt at tale om, hvem der kan tale, og hvordan man kan tale om tingene. 1

2 Dermed afgrænser beslutningerne også, hvilke refleksioner der meningsfuldt kan kommunikeres om i konteksten. "Der er kun en verden, men mange måder at iagttage den på" INTEGRATION AF TEORI I PRAKSIS Uddannelsessystemet er et af de områder som er mest omdiskuteret i samfundet, hvormed næsten alle har en holdning til undervisning, læring og lærerens rolle. I de seneste år har skolesystemet fået øget opmærksomhed, hvor man især har rettet de kritiske øjne mod at øge den læringsmæssige effektivitet, hvilket udtrykkes gennem fokus på undervisningens type, organisering og kvaliteten af underviserne. John Hattie (2009) har i bogen "visible learning" som omfatter 800 metaanalyser med ca. 83 millioner elever oplistet følgende områder, hvor læreren kan bidrage til øget læring hos eleverne: Lærerne og deres undervisning har en afgørende indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Lærerne skal være ledende, styrende og instruerende i undervisningen med en forståelse af, at de er undervisningens drivende kraft. Lærerne skal give feedback til eleverne, så deres forståelse af fænomener øges. Lærerne skal skabe en tydelig struktur i undervisningen med klar og forståelse fremdrift i, hvordan indholdet skal læres. Lærerne skal udfordre og støtte eleverne til at forstå, hvad der kendetegner gode præstationer i netop deres fag. Lærerne skal skabe en positiv og læringsstøttende atmosfære ved at fremstå som faglige og personlige autoriteter. Lærernes professionalisme afhænger især af evnen til at analysere og udvikle deres rolle ud fra viden om, hvad der virker i den pædagogiske praksis. Samtidig viser internationale undersøgelser, at praktikerne udvikler erfaringsbaserede teorier, som kun undtagelsesvist inddrager uddannelsesforskning. Derfor er det ikke nok at være en god, oprigtig og autentisk person i praksis. Underviserne må hele tiden se sig selv i en rollebestemt professionalisme, samtidig med at de skal skabe relationerne til eleverne, og det er i elevrelationerne, at den kommunikative adfærd opstår som et cirkulært system, hvor man får det retur, som man sender ud. Kommunikationen sætter rammerne for meningsudveksling og refleksivitet, men spejler også aktørernes selvrefleksivitet, hvilket er en forudsætning for at kunne analysere sig frem til nye udviklingsveje. Det er også centralt at få synliggjort kommunikationsdeltagernes eget udgangspunkt, fordi det påvirker perspektivet på omverdenen. De professionelle undervisere må derfor ikke alene sige, hvad de ser i omverdenen, men også hvordan de ser det. VÆRDIEN AF REFLEKSION Den sociologiske refleksionsteori ser refleksion som en måde at skabe forandringer i den interaktionelle kommunikation i et team eller sagt på en anden måde, så kan man kun identificere årsagerne til et problem, når man har muligheden for at reflektere over de oplevede udfordringer sammen i teamet. Her er det centralt, at problemerne i undervisningssituationer ofte er dårligt defineret. Når et team formår at arbejde analytisk og refleksiv,t opstår der flere koder for kommunikation, hvilket over tid skaber et refleksivt system, 2

3 hvor deltagerne kan skifte mellem flere perspektiver og positioner fx kan man reflektere over undervisningsmetoder ud fra koden brugbar/ikke-brugbar i relation til elevernes resultater med koden bedre/værre. Kommunikationskoderne i teamet er afgørende for graden af aktivitet indenfor teamet. I uddannelsessystemet vil der altid være en række koder, fordi det hviler på mange forskellige kriterier fx økonomi, pædagogik, ledelse, trivsel, omsorg eller læring. Anvendelsen af koderne kan sætte rammerne for, hvad der er meningsfuldt at tale om, og hvilke emner der må forblive tavse. Teamets leder står derfor altid med en vigtig beslutning i forhold til at sætte rammerne for, hvad der kan tales om, og hvordan der kan tales om det. Dette er en udfordring, fordi teamet er kendetegnet ved at være "polyfon" (jævnbyrdige stemmer), men når lederen træder frem for at afgrænse kommunikationen, så fremstår denne som en autoritet med det formål at gøre teamet beslutningsdygtigt ved at fravælge en række alternativer og dermed mindske usikkerheden. Dilemmaet er, at uanset valget af kommunikationstema, så vil der altid være en risiko for at møde modstand fra deltagere i teamet, som anså andre kommunikationstemaer som vigtigere end det valgte. I denne sammenhæng er lederens autoritet afgørende, idet den anvendes til at styre risici og mindske konflikter i teamet, men det nødvendiggør også en klar afgrænsning af lederens magt gennem forventningsafstemning. En leder kan kun opnå autoritet og kompetence gennem deltagernes samtykke og anerkendelse af denne, men det kræver også et vist omdømme baseret på viden om kommunikationsindholdet kombineret med en opbakning fra formelle ledere. Endelig kræver refleksiv autoritet, at lederen tør give plads til kritik, modargumenter og udfordringer fra teamets deltagere, og at denne kan forklare sine dispositioner ved anmodning derom. Synlig ledelse afspejler modet til at træde i karakter og træffe beslutninger også de ubehagelige i et team. Grupper efterspørger ledelse, men de stiller også krav til autoriteter, idet de skal beslutte kommunikationens tema og hvilke bidrag, der har relevans. Autoriteten bruges til at sikre de aftalte spilleregler overholdes, uanset hvem der er involveret i kommunikation, og den bygger ofte på tidligere accepterede kommunikationsmønstre i teamet. Polyfon kommunikation er kendetegnet ved, at man håndterer og orienterer sig efter forskellige måder at fremskaffe viden. For en LP-gruppe betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt for teamet kun at inddrage uddannelsesforskning, idet de har brug for at indhente øvrig viden om barnet, samt reflekterer over denne for at sikre, at deres viden kan aktiveres på en måde, der giver mulighed for fremskridt og udvikling hos barnet. Dette indebærer to mulige perspektiver på kommunikation om iagttagelser, hvor teamet kan tale om, hvad de skal lære, men også hvordan de skal lære det. Dette betyder også, at teamet kan reflektere over uforudsigelige hændelser for at opnå forståelse fx gennem inddragelse af forskningsmæssig viden, men de kan også reflektere over den unges læringstempo eller et teammedlems håndtering af egen faglighed, hvilket kræver selvbevidsthed i forhold til egne forudsætninger og adfærd. Når en deltager i teamet forholder sig selvbevidst til egne forudsætninger ved at medbringe en problemstilling, så bliver denne til en fokusperson i teamet, hvor gruppens øvrige deltagere skal forsøge at åbne op for nye perspektiver på problemstillingen. Gennem anvendelse af nedenstående spørgsmål får fokuspersonen mulighed for at undersøge sin iagttagelse af sig selv. Her er det centralt, at teamet anvender de 5 H'er: 1. Hvad skal der tales videre om? 2. Hvem skal tale videre om fokuspersonens problem? 3. Hvornår skal det ske? 4. Hvordan vil fokuspersonen gerne have, at de øvrige bidrager i processen? 5. Hvorfor skal der tales om problemstillingen - hvad ønsker fokuspersonen at få med sig fra teamet? 3

4 ANVENDELSE AF ANALYTISK VIDEN I PRAKSIS Rasmussen, Kruse og Holm (2007) skelner mellem forskellige slags viden, der indeholder forskellige muligheder: 1. Praksisviden - knyttet til den konkrete pædagogiske praksis 2. Professionsviden - knyttet til den kompetencegivende uddannelse som lærer eller pædagog 3. Forskningsviden - knytter an til den internationale og nationale forskning indenfor uddannelsessystemet. Viden, læring og færdigheder fra en sammenhæng kan ikke umiddelbart overføres til en anden sammenhæng, fordi de underliggende systemer under viden opfatter og anvender viden forskelligt. Men selv indenfor skolesystemet anvender den enkelte skole viden meget forskelligt, fordi de har forskellige opfatter af, hvordan LP-modellen kan fremme gode læringsmiljøer. En skole anvender fx LP-modellen til at fokusere på, hvor lærernes forventninger påvirker elevens læringspotentiale positivt eller negativt, mens en anden skole anvender samme model til at iværksætte og evaluere pædagogiske tiltag (Andresen; 2009). Af denne grund opfattes relevant viden også forskelligt på skolerne. Det væsentlige er, at teamet gennem refleksionsprocesser over deres egen interne forskellighed, når frem til en beslutning om at iagttage fænomener, som der er enighed om repræsentere afgørende forskelle, fordi uden iagttagelse af forskelle bliver det umuligt at ændre og udvikle praksis. Det er bedst, hvis teamet inddrager viden og erfaringer om det område, der undersøges, fordi jo mindre viden teamet har om et område, des mere tilfældigt er der risiko for at forskellene til iagttagelse defineres, hvilket kan hæmme den efterfølgende refleksion over opdagelserne og dermed også læring i teamet. Eller sagt på anden vis, "teamet må først blive enig om en kommunikationskode fx hvordan defineres god undervisning? Er det gennem økonomi, trivsel, lille fravær, læring, karakterer mv., og derefter må deltagerne i teamet åbent være i stand til at tale om meningsfulde forskelle - positive/negative - i undervisningspraksis ud fra den valgte kommunikationskode, da man ellers ikke kan lære af hinanden". Hvis et lærerteam besluttede sig for at udforske, hvad der kendetegnede det bedste atomkraftværk, så ville de udvalgte forskelle til iagttagelse formentlig ikke føre til refleksioner, der gav et fyldstgørende svar, fordi de færreste skolelærere også er kernekraft-eksperter i fritiden med tons af praksiserfaringer indenfor branchen, Ovennævnte er vigtigt, fordi vi i dagligdagen ofte vil være tilbøjelig til at iagttage virkeligheden (naturlig naiv måde uden at have gennemtænkt egen rolle) ud fra bestemte forskelle, som påvirker vores opfattelse af situationer og verden. Samtidig kan erfarne team indenfor et felt dog også være tilbøjelig til at blive for ufølsomme overfor at anvende nye forskelle, hvormed de risikerer at stivne i deres iagttagelser og tolkning af situationer. Det er centralt, at teamet holder fokus på at reflektere over dynamiske forhold fx åbne for nye udviklingsmuligheder gennem kommunikation frem for fastlåste præmisser fx elevens iboende egenskaber. Teamet kan dog aldrig tildeles det fulde ansvar for valget af temaer og forskelle, fordi kommunikation i et team er et socialt system, der hele tiden reproducerer sig selv gennem kommunikation, så uden forstyrrelser vil de have tendens til at gøre det, som de plejer at gøre. For at systemer kan opretholde sig selv, så har de også brug for at skelne mellem sig selv og andre grupper med andre funktioner (dem/os). Dette betyder indirekte, at lederens beslutninger om koder/forskelle har den effekt, at nogle udsagn vil komme frem i kommunikationen, mens andre nedtones. Lederen opnår autoritet i gruppen gennem viden fra andre systemer fx uddannelsesforskning (videnssystem). 4

5 SOCIALE SYSTEMER Sociale systemteorier er kendetegnet ved, at den enkelte påvirker helheden, men samtidig også selv bliver påvirket af helheden. Det er kommunikationen, der skaber de sociale systemer gennem sociale interaktionsmønstre, der kan iagttagelse og åbne for metakommunikation dvs. kommunikation om kommunikationen. Sociale systemer lapper over hinanden, og hvert sociale system kan have særlige egenskaber fx skoleklassen handler om at undervise eleverne, mens en lærergruppe kan have som mål at udvikle undervisningen for at øge læring. Som nævnt tidligere er sociale systemet skabt gennem kommunikation, hvilket adskiller dem fra psykiske systemer, som bygger på tanke- og forestillingssystemer skabt gennem tanke, følelse, viden, hukommelse og fantasi, men samtidig er systemerne gensidigt afhængig af hinanden, hvor kommunikation skaber tanker, mens tanker danner grundlaget for kommunikation. Ændringer i en deltagers bevidsthed ændrer ikke nødvendigvis på systemet, men et system kan påvirkes af forstyrrelser fra omverdenen, omend det altid lader sig influere ud fra sine egne forestillinger, viden og erfaringer, hvormed de er selvrefererende. Da systemer skaber sin egen virkelighed, så resulterer det ikke altid i hensigtsmæssige reaktioner på omverdenens forstyrrelser. Oveni betyder forskellen mellem psykiske og sociale systemer, at deltagerne i et socialt system kan tænke, forstå og forestille sig meget andet end det aftalte. Derfor kan det være centralt at tale om, hvordan de enkelte deltagere forstår og forholder sig til aftalerne. I et socialt system skabes identitet gennem kommunikation, og hvordan forbindelsen til omverdenen forstås ud fra, hvad det sociale system opfatter som meningsfuldt kaldet systemreferencer. En elev med indlæringsvanskeligheder kan fx i et system skabe en søge efter årsag og virkning i forhold til diagnoser (individperspektiv), mens et andet system finder mening ved at kommunikere om de undervisernes erfaring med læring der lykkes eller mislykkes. Et socialt system må altid forholde sig refleksivt til egen kommunikation, problemformulering, perspektiver og valg af interventioner. MENING SOM GRUNDLAGET FOR KOMMUNIKATION Kommunikation i et team handler om at anvende deltagernes viden på nye måder, hvor deltagernes forskellige perspektiver og erfaringer muliggør integration af forstyrrelser udefra. Kommunikation består af meddelelse, information og forståelse, hvilket til sammen skaber mening i systemet. Mening tilskrives dog også på deltagerniveau, hvor viden og erfaringer påvirker, hvordan information forstås på individniveauet, hvormed der sjældent hersker den samme forståelse mellem deltagerne, og selv når deltagerne er enige, så er det på ingen måde sikkert, at den enkelte handler på det efterfølgende. Dette betyder, at lederen i et team aldrig kan sikre direkte forandring, men maksimalt kan forsøge at forstyrre deltagerne, så de gennem selvrefleksion finder mening i at ændre på sig selv for at kompensere for forstyrrelsen. En forstyrrelse kræver, at deltagernes holdninger og forestillinger udfordres, samtidig med at deltagerne skal tilbydes en iagttagelsesposition, hvor de har mulighed for at revurdere sig selv, hvilket bedst sker ved at lederen tør gøre en af følgende ting: 1) Stille åbne og nysgerrige spørgsmål, der hjælper deltageren med at finde løsninger eller reflektere over egen iagttagelsesposition 2) Gennem rådgivning hjælpe deltageren frem til en løsning omkring at kunne iagttage og revurdere sig selv. Systemteoriens kommunikation indeholder dog også et dilemma, hvor modtageren af kommunikation altid an vælge mellem at knytte an (tilknytning) til meddelelsen i kommunikation eller afvise det, hvor det ikke engang er sikkert, at afsenderens kommunikation er forstået korrekt. Kommunikationen i et team handler 5

6 ofte om at finde måder at fortsætte kommunikationen, selv når man er uenig i de forskelle, som der bruges til at beskrive omverdenen. Når effekten af kommunikation og aftaler udebliver, så kan det være vigtigt at metakommunikere om gruppens måde at kommunikere på. Det er kun muligt i et team at iagttage hinandens kommunikation og derved skabe forventninger til fremtidige adfærd, men kommunikation indeholder begrænsning i forhold til at sikre enighed om efterfølgende handling, idet enkelte deltagere kan vælge afvisning, selv om de som team forventer tilslutning (sige ja og gøre det modsatte). Dette kan lade sig gøre, fordi kommunikation skaber sin egen proces, hvor der defineres, hvad der gælder som information, meddelelse og forståelse. Kommunikation må forstås både verbalt og non-verbalt. Et systems funktion og ydelse kan være beskrevet, men det er bestemt ikke alle systemer, der formår dette. Først når et system kan iagttage og beskrive sig selv, kan der opstå en forøgelse af deltagernes læringsduelighed og udviklingskompetence. Endvidere har selvstyrende teams øget antallet af forskelligartede koder, fordi deltagerne pludselig er påvirket af flere rolle-, ansvars- og opgaveforpligtelser. Et systems funktion kan beskrives som den ydelse, det leverer til samfundet, samt hvordan systemet refleksivt forstår denne ydelse. Samtidig er systemets ydelse fokuseret omkring spørgsmålet, hvordan systemet kan sikre, at andre kan opfylde de formål, som de har. I denne sammenhæng er uddannelsessystemet enormt udfordret af videnssamfundet, hvor eleven må tages alvorligt som den lærende. Systemets refleksion omhandler, hvordan systemet bedst kan opfylde sin funktion og ydelse i samfundet, hvormed der kan overskridelse af systemets meningshorisont gennem refleksion. Hvis systemet ikke møder refleksion og forstyrrelse, så vil det let ende med at bekræfte sig selv, hvormed systemet ikke udvikler en mere præcis beskrivelse af sig selv og forholdet til omverdenen. Eller sagt anderledes refleksionen i et team skal sikre, at erfaringsramte medarbejdere kan blive til forandringsparate medarbejdere. REFLEKSIONSTEORI OG KOMMUNIKATION Refleksion i et system kan kun ske ved at inddrage ny viden i teamet, hvilket forudsætter at deltagerne har kontakt med andre systemer i omverdenen med andre perspektiver på verden. Teamet må først iagttage egne kriterier for, hvad der er viden i teamet, og derefter beslutte sig til, at viden kan opfattes anderledes fra andre systemer med andre forskelle fx god/dårlig; dyr/billig; lyst/ulyst og egnet/uegnet, samt perspektiver fx faglig, personlig og social. Moderne undervisning nødvendiggør, at eleven reflekterer over, hvordan information kan frembringe mening, hvilket indebærer en konstant vurdering og refleksion over egen undervisningspraksis. Endvidere er uddannelsesforskning og pædagogisk praksis blevet bragt sammen på LP-møderne, hvor forskningen kan byde ind med begreber og teorier til at forstå virkeligheden, der påvirker deltagernes forståelse og erfaring, hvormed det kan føre til ændret praksis. Enkelte gange kan man også øge forstyrrelserne ved at blive enige om at være uenige i teamet gennem at belyse et emne fra forskellige koder/perspektiver. En grundlæggende antagelse er, at et kommunikationssystem både må forstå sig selv og sin egen forståelse af fx den undervisningsmæssige praksis, men samtidig må kunne forklare sin praksis. Forandring opstår, når et team evner at iagttage virkeligheden ud fra flere koder fx forskningens resultater og kravet om anvendelighed, idet der opstår nye meningshorisonter. 6

7 LP-MODELLEN LP-modellen bryder med det individualistiske perspektiv og er mere orienteret mod moderne kommunikationsteori. De enkelte LP-teams må for at opnå effekt analysere den pædagogiske praksis ved at prioritere mellem forskellige hensyn, samt have viden om hvordan man udnytter forskellige ressourcer, hvilket stiller krav om en tidsmæssig ressource. Man kan vinde tid enten ved at træffe hurtige beslutninger, hvilket skader muligheden for analyser og refleksion, og i værste fald giver nye problemer, som kræver endnu mere tid, eller man kan analysere de kriterier, som teamets deltagere lægger til grund for deres vurderinger og bedømmelser af egen undervisning, hvilket kan medføre en ny organisering af undervisningen, hvilket igen kan åbne for ny refleksion. Refleksionen i et team indebærer dog samtidig en overvindelse af en situation, hvor den enkelte bliver overladt til sig selv med egne problemer. LP-modellen kræver minimum 3 år at udvikle i en organisation, men forskning har peget på, at det først er efter 7 år, der opstår en effekt og forandring, der ligger væsentlig over gennemsnittet (Andresen; 2010). For at opnå sådan et resultat, så skal den faglige refleksion vægtes så højt, at problemer ikke ses som udtryk for den enkelte undervisers problemhorisont. Samtidig med at alle teamets deltagere må bevare en analyserende og reflekterende holdning til både sig selv og skolen. Teamets leder kan understøtte dette ved at have en filosofi om, at alle er gode til noget, men hvor man forsøger at tage højde for forskelligheden i forhold til, hvad de enkelte kan håndtere, og hvor man forsøger at arbejde med de svage sider frem mod styrkesider. Dette kræver samtidig en accept af, at for at behandle alle teamets deltagere lige i form af udviklingsmuligheder med faglig refleksion, så skal de behandles forskelligt pga. personlighed, erfaring og udgangspunkt Kommunikationen i teamet må tage udgangspunkt i dagligdagens praktiske problemer ved at forstå sig selv og sin egen forståelse af virkeligheden, samt kunne forklare forståelsen til de øvrige deltagere. Dette muliggør at hele teamet kan forholde sig til kriterierne for deres fælles virkelighedsforståelse. FORANDRING MED LP-MODELLEN Forandring kræver, at deltagerne afprøver nye koder/perspektiver i deres virkelighedsforståelse. Så forandring er snarere et ændret syn på omverdenen og dens adfærd, så selv når deltagerne i et team taler om ændringer i omverdenen, så kan det lige så godt afspejle, at deltagerne har ændret syn på omverdenen og derfor får øje på nye ting. Grundlæggende er forandringer altid knyttet til selvforandring. Forandringer kan dog også hvile på et usikkert grundlag, når de i lige så høj grad afspejler teamets egen kommunikation om forandringer og efterfølgende iagttagelser, fordi disse altid bygger på kompleksitetsreducerende processer, hvor man ser efter det, som man forventer fx video "awareness test": Gennem refleksion og analyse af situationer fra skolehverdagen bliver deltagerne i stand til at se, hvordan problemer skabes og fastholdes, samt hvordan de selv er en faktor, der på samme tid er en del af løsningen og problemet. Den iagttagede virkelighed kan dermed forstyrres, og situationer kan altid være anderledes. Deltagerne kan desuden med grundig træning lære at skifte mellem perspektiverne, mens deres eget perspektiv medtænkes. 7

8 NORMER Normer afspejler forventninger, der anerkendes af flere, og det virker som garant for bestemte typer af adfærd i et socialt system. Forventninger der ikke indfries fører til skuffelser. (Rosenthal effekten) Normernes styring af adfærd indebærer, at hændelser i omverdenen skal være stabile og til at regne med, men i et moderne samfund er der flere handlings- og forventningsmuligheder, samtidig med at sammenhængen mellem forventning og handling er mindre tydelig end tidligere. Når et individ bryder normerne for adfærd i et team, så opstår der kommunikation ala "det skulle eller burde personen havde gjort" kaldet symbolske forkortelser. Symbolske forkortelser er udtryk for, at teamet mangler analyse og refleksion over, hvilken handlinger der er mulige at forvente i den givne situation, idet teamet tager for givet, at der altid vil være overensstemmelse mellem forventninger og handlinger. Jo flere skuffede forventninger, som teamet oplever, des mere tilbøjelig kan de være til øget anvendelse af symbolske forkortelser, fordi de ikke tilpasser sig omverdenens kompleksitet. Nogle teams reagerer med en insisteren på at have ret, uanset hvad der har vist sig muligt i den konkrete praksis. KOGNITIVE STRATEGIER Et socialt system er selvrefererende, men møder konstant forstyrrelser i omverdenen, som de selv kan vælge reaktionen på. Forstyrrelserne kan betegnes som kognitive strategier, fordi de afspejler evnen til at være i stand til at komme med alternative forklaringer på, hvorfor omverdenen er anderledes end forventet. Skuffelsen over misforholdet mellem forventninger og handlinger kan dog stadig eksisterer. Kognitive strategier muliggør, at man ved nærmere refleksion og eftertanke bliver i stand til at forestille sig, at forventningerne ikke kunne holde. Det indebærer også, at man undgår at dømme uventede overraskelser som "unormale" eller tale om, hvad nogen eller noget burde eller skulle have gjort. Teamet forstår tværtimod, at det er deres egne forventninger, som gør en handling til noget "afvigende". Når teamet vover at vise interesse for overraskelser og det uventede i omverdenen, så har de indtaget en lærende indstilling til omverdenen. Dette skyldes, at teamet ikke længere har travlt med at retfærdiggøre egne forventninger med holdninger om, hvad der "burde, skulle eller er normalt", at der sker, men tværtimod bruger tid på at udvikle deres forståelse af egne forventninger ved at lære gennem erfaringer fra omverdenen. RISIKO, TILLID & REFLEKSION Alle former for intervention indeholder risiko for, at noget andet også kunne være relevant. Af den grund er det vigtigt, at LP-teamet tør give sig tid til grundige iagttagelser og analyser af årsagerne til, at man gør, som man gør, frem for at skynde sig igennem analysefasen frem mod handledelen. Kommunikationen i et team er forbundet med risiko, fordi man aldrig kender udfaldet, men enhver risiko er forbundet med fare, hvis man undlader at forholde sig til uhåndterbare forhold. Ingen beslutninger eller afgørelser er uden risici, men man kan altid overveje, hvordan beslutningerne kan være en fare og for hvem. Dilemmaet er, at kommunikation altid foregår med henblik på beslutninger rettet mod nutidige forhold, mens den fremtidige virkning er umulig at forudsige. Teamet kan dog træffe de bedste beslutninger gennem analyse og refleksion, hvilket mest sandsynligt fører frem til effektive handlinger, men det øger også risikoen 8

9 for selvkritik. Selvkritik udtrykker en positiv rummelighed, hvor alle stemmer høres, og teamet er i stand til at rumme flere forskellige perspektiver og positioner i analyser. Teamets beslutninger kan altid risikere at have den modsatte effekt, fordi man aldrig på forhånd kan vide effekten af et tiltag. Dette nødvendiggør øget viden, men tidsmæssigt har man ikke altid tid eller mulighed for at afvente denne viden, og derfor er det bedste råd, at LP-teamet retter fokus mod de 4 S'er: små, sikre, seje succes'er, som kompensation for at undgå handlingslammelse eller stress. Efterhånden som beslutninger fører til succes for teamet, så vil teamets tillid til hinanden øges, hvilket skaber et tillidsfællesskab med sammenhold uden behov for fælles værdier og holdninger. Tillid i et team betyder også, at deltagerne tør risikerer noget uden på forhånd at kende alle detaljerne. Forbeholden tillidsdannelse afspejler, at individerne fra start beslutter, hvor meget tillid de vover at udvise, hvorefter de på baggrund af oplevelser vurderer, om tillidsinvesteringen er rimelig i forhold til udbyttet. Hvis dette giver et positivt resultat, så vil relationen mellem de to individer styrkes, men det er centralt, at begge parter har ligelig mulighed for at opnå indflydelse, fordi man ellers svækker selvrefleksivitet og selvbestemmelse, samt øger behovet for autonomi, kontrol og selvbeskyttelse. PROCESLEDELSE Procesledelse indebærer, at deltagerne i teamet iagttages ud fra deres unikke egenskaber, samtidig med at de behandles ud fra deres individualitet. Deltagerne søges derfor ikke omformet eller korrigeret i forhold til bestemte målsætninger, og der er ikke fokus på deltagernes funktion eller faglige kompetencer, fordi man primært er interesseret i personligheden og individuelle egenskaber, hvilket har stor betydning ved teamets etablering. Teamets deltagere ses i den indledende fase primært ud fra deres villighed til at udvise engagement og initiativ, samt tage ansvar. Dette indebærer dog også en vurdering, hvor de personlige kendetegn enten kan beundres, foragtes eller tages til efterretning af proceslederen, hvilket kan skabe en kommunikativ overfølsomhed, fordi kommunikationen kan komme til at handle om, deltagerne vil gå fra et afgrænset arbejdsliv til et inkluderet samliv i teamet. Fordi deltagerne primært vurderes ud fra personlige egenskaber, så bliver relationen mellem deltagerne mere og mere intim, hvilket skaber en intimrelation med nær overgang til et kærlighedsforhold, som indebærer, at deltagerne i teamet selv skal regne ud, hvad den anden ønsker og behøver, fordi indenfor et system af kærlighed er det en falliterklæring at bede den anden om noget. Samtidig må teamdeltagerne være parate til at foregribe skolens fremtidige ønsker. Den efterfølgende forståelse af, hvordan aftalte initiativer virker, er ikke en individuel aktivitet. Denne forståelse indebærer dog skabelse af et kommunikationsrum med fokus på mulige forklaringer i forhold til en bedre eller dårligere udvikling, hvor deltagerne må overveje deres egne virkelighedsopfattelser, hvor proceslederen må rette fokus mod fejlagtige forståelser og fejl. I denne kommunikation er det deltagernes rolle og funktion, der er genstand for drøftelse i forhold til, hvad der kan forventes i den givne situation, men proceslederen må også stræbe efter en kontinuerlig selvudvikling blandt teamets deltagere. LP-modellen faser muliggør, at teamet kan orienteres i retning af at korrigere sig selv gennem iagttagelser af egen praksis, hvormed teamet over tid bliver selvudviklende, fordi teamet selv vælger deres egen udviklingsproces og drager konsekvensen af dette. 9

10 Proceslederen kan dermed kun fokusere på, om den enkelte deltager udvikler sig eller ej, men ikke på hvilken måde deltageren vælger at udvikle sin egen praksis, fordi det styres af deltagerens egen forventning til sin undervisning og eleverne. Gennem refleksionskommunikation opmuntres deltagerne dog til at bevæge sig ud over traditioner og sædvaner, men den står også i kontrast til, at der er entydige sandheder omkring den pædagogiske praksis eller at alle elever kan inkluderes gennem en anerkendende tilgang. Gennem fortløbende vurderinger af egen praksis sker der en løbende korrektion blandt teamets deltagere, samtidig med at man refleksivt må forholde sig til uddannelsessystemets forståelse og løsning af undervisningsmæssige problemer fx hvad betyder det at give børn lige muligheder? Hvordan undgår man eksklusion i hverdagen? Undersøgelser peger på, at lærerne generelt er enige i idealet om inklusion, men de føler sig ikke parate til at arbejde inkluderende, og mange ser desuden inklusion som et spørgsmål om besparelser (Dyssegaard; 2009). På samme måde er der enighed om anerkendende kommunikation, men mere usikkerhed når man skal være anerkendende i sin kommunikation ved konkrete interesseforskelle. Kort sagt er der lang vej fra ideal til praksis, og det kan kræve løbende refleksion over egen praksis at oversætte det til en virkelighed, der giver mening ude i klasselokalerne. IDENTIFICERING AF POSITIVE OG NEGATIVE FAKTORER Grupper er den fundamentale struktur for udviklingsarbejde, og kommunikation er afgørende for effektiviteten i grupper. Keyton & Stephenson (2008) har identificeret 5 forhold ved grupper, der sammen med 3 aspekter ved procesledelse enten fremmer eller hæmmer målet med arbejdet. Nøgleområderne er illustreret i nedenstående tabel, der indikerer, hvordan kommunikationsmønstret ændrer sig, samt hvilke faktorer der bidrager til dette. Ved anvendelse af tabellen kan grupperne bedre analysere deres kommunikationsmønstre og identificere egne udfordringer i forhold til processer i teamet, indbyrdes roller og gruppens ledelse. Analysemodel til at forholde sig til problematikker internt i gruppen Gruppens størrelse Procesledelse Beslutningstagning Konflikthåndtering Er der et tilstrækkeligt antal Hindrer eller fremmer Er gruppen så stor, at deltagere i gruppen til at gruppens størrelse evnen til uenighed ikke kommer frem i kunne løse opgaven og at træffe beslutninger? kommunikationen? lederrollen tilfredsstillende? Er gruppen tilstrækkelig stor Har antallet af deltagere i Hvor mange i teamet kæmper til at få forskellige gruppen medført forskellige om lederrollen? perspektiver frem? alliancer og grupperinger internt i gruppen? Indbyrdes afhængighed Hvordan er samspillet mellem deltagerne i forhold til at fremme eller hindre kommunikation? Hvordan muliggør gruppens leder ligeværdig deltagelse mellem deltagerne? Hvordan passer opgaverne i gruppen til de roller, som deltagerne har påtaget sig? Har gruppen valgt et overordnet mål eller opgave på baggrund af flere små beslutninger, så de har støtte til at finde retning og formål i arbejdet? Hvordan samarbejder gruppens medlemmer om forskelligheder i form af meninger, opgaver og emner? Skaber uafklarede sager nye konflikter internt i gruppen? 10

11 Gruppens identitet I hvilken grad er teamets leder accepteret af gruppens deltagere? Hvordan kommunikerer gruppens leder for at øge ligeværdighed frem for konkurrence mellem forskelligheder? Har gruppens medlemmer en identitet som gruppe, så der kan arbejdes sammenhængende med tanker og refleksioner? Har gruppens beslutninger påvirket den enkeltes identifikation med gruppen? Hvad har størst betydning: Deltagernes identificering med gruppen eller mindre grupperinger opstået på baggrund af konflikter? Hvordan kan gruppens identitet styrkes, så man undgår mindre grupperinger bliver permanente? Gruppens målsætning I hvilken grad bidrager gruppens leder til at få gennemført gruppens mål? I hvilken grad styrker eller hæmmer uformelle ledere i gruppens, at målene realiseres? I hvilken grad tager gruppen beslutninger ud fra eksterne afgørelser om mål for arbejdet? Hvad er forholdet mellem individuelle beslutninger på vegne af gruppen og fælles beslutninger? I hvilken grad er der overensstemmelse mellem gruppens mål og deltagernes individuelle mål? Er der forhindringer med så stor alvor, at de kan forhindre gruppen i at realisere sine mål? Gruppens struktur I hvilken grad er strukturen i teamet tydeliggjort over for deltagerne? Hvilken indflydelse har lederens stil på gruppens regler og normer? Har gruppen udviklet ineffektive normer for at tage beslutninger? Kan procedurer hjælpe gruppen til større effektivitet og beslutningstagning? Er der nogen i gruppen, som har påtaget sig rollen som konfliktmægler ved uenighed? Har konflikter fremmet enkelte deltageres rolle i gruppen på bekostning af andre? HVORFOR ER TEORI NØDVENDIG FOR TEAMETS KOMMUNIKATION Når et team skal analysere og reflektere over egen praksis, hvormed de selv på samme tid er en del af problemet og løsningen, så bliver teoretisk grundlag afgørende. Teori skaber en særlig måde at iagttage verden på, hvormed specifikke oplevelser kan generaliseres. LP-modellen forsøger at skabe bindeled mellem videnskabelig viden om undervisning og den pædagogiske praksis ude i klasseværelserne, hvor den grundlæggende overbevisning er, at refleksionsviden om teamets kommunikation er nøglen til dette ved at skabe et pædagogisk miljø om kommunikative forstyrrelser, hvilket igangsætter en selvrefleksion med plads til at ændre eksisterende handle- og tænkemønstre. Kommunikation fjerner ikke alle konflikter eller opretholdende faktorer, men der opstår en øget viden om, hvordan eleverne kan indtænkes i undervisningen på tværs af fag gennem refleksiv forholden sig til egen praksis. LP-modellen håber at kunne medvirke til at forene forskning med praksis, så begge sider mere gensidigt indtænker hinanden i forhold til analyser og anvendelighed. 11

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007 Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

INKLUSIONS- KOORDINATOR

INKLUSIONS- KOORDINATOR INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere