Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter"

Transkript

1 Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 20 oktober 2010 J. nr Center for Økonomi og HR Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter 1 Indledning Økonomistyringsprocessen og overordnede principper Fase 1 (foreløbige undersøgelser) Fase 2 (beslutningsgrundlag) Fase 3-5 (detailprojektering, udbud og udførelse) Anlægsregnskab Bilag 1 - Centrale begreber... 40

2 1 Indledning Side 2/45 I dette notat fastlægges principperne for implementering af ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, jf. akt 16 af 26. oktober Transportministeriet har siden 2007 arbejdet på implementeringen af ny anlægsbudgettering inden for rammerne af aktstykket om ny anlægsbudgettering. Budgetteringsprincippet udvikles løbende, dels i forhold til de konkrete problemstillinger, der løbende identificeres i forbindelse med implementering på hhv. vej- og baneområdet, dels fordi erfaringsgrundlaget med budgetteringsprincippet fortløbende udvides, hvilket spiller tilbage på budgetteringsprincipperne. Herudover, og dels fordi en række projekter oprindeligt er budgetteret efter de tidligere gældende principper. 1.1 Baggrund Med aktstykket om ny anlægsbudgettering (akt. 16 af 26. oktober 2006) blev der indført to nye instrumenter i anlægsbudgetteringen på Transportministeriets område: Erfaringsbaserede korrektionstillæg Ekstern kvalitetssikring. Disse to nye instrumenter supplerer den beslutningsproces i to niveauer, som indgik i Regeringens Investeringsplan 2003 for anlægsinvesteringer, og som siden har været lagt til grund for de efterfølgende trafikaftaler. Fra 2007 og frem gives bevillingen på grundlag af den budgetansvarlige styrelse/institutions kalkulation af anlægsudgifterne baseret på forudsætninger for priser og fysik (basisoverslaget), hvortil der lægges et erfaringsbaseret korrektionstillæg på i alt 30 pct. af basisoverslaget i forbindelse med beslutning om iværksættelse af projektet. Projektets totaludgift udgøres således i bevillingsmæssig forstand af basisoverslag plus 30 pct. Der arbejdes, jf. aktstykket, fortsat med en systematisk vurdering af usikkerheder og risici, idet analyser baseret på successivprincippet ikke længere kan danne grundlag for bevillingsudmålingen. Basisoverslaget og en tredjedel af korrektionstillægget optages på en hovedkonto under anlægsmyndigheden og kaldes projektbevillingen, mens de to tredjedele af korrektionstillægget afsættes på den centrale anlægsreserve for alle anlægsprojekter på Transportministeriets område (jf ). For projekter med en forventet totaludgift på mere end 250 mio. kr. skal der gennemføres ekstern kvalitetssikring af projektgrundlaget inkl. kalkulation af den forventede anlægsudgift på såvel niveau 1 (forundersøgelse, fremadrettet kaldet fase 1) som på niveau 2 (beslutningsgrundlaget, fremadrettet kaldet fase 2). Budgetteringen skal være dokumenteret i form af bl.a. tilstrækkeligt detalje-

3 rede budget- og risikorapporter på en måde, så der løbende kan følges op på ændringer, ligesom det skal være muligt for den eksterne reviewer at se, hvilke forudsætninger for priser og fysik budgettet hviler på. Side 3/45 Anlægsprojekterne kan vare adskillige år, og forudsætningerne kan ændres, i takt med at projektet skrider frem, hvorfor der er behov for flere versioner af anlægsbudgettet. Det er af hensyn til bevillingsstyringen, herunder ved træk på departementets centrale reserve, et ufravigeligt krav at kunne dokumentere eventuelle ændringer i projektets forudsætninger og disses økonomiske konsekvenser. Dette notat suppleres af hhv. et vej- og banespecifikt notat samt på sigt et notat om gennemførelsen af ekstern kvalitetssikring i hhv. fase 1 og fase 2. Disse notater uddyber og beskriver implementeringen af de med nærværende notat fastlagte retningslinjer. Endvidere vil der, efterhånden som der opnås erfaring med ny anlægsbudgettering, blive udarbejdet en samling af eksempler på afrapportering og dokumentation i forbindelse med fase 1 og fase Formål I dette notat beskrives hovedlinjerne i en fælles økonomistyringsmodel for anlægsinvesteringer på Transportministeriets område, som understøttes af en model for håndtering af risici og usikkerheder. Notatet beskriver principperne for de budgetansvarlige institutioners budgettering og økonomirapportering i forhold til Folketinget og departementet. Økonomistyringsmodellen er udarbejdet under hensyntagen til, at bevillingerne til finansiering af projektets gennemførelse gives som årlige bevillinger via finansloven. Samtidig er der behov for at kunne gennemføre en økonomistyring, hvor styringsbehovene er forskellige, afhængigt af i hvilken fase projektet befinder sig. Endelig har Folketinget, regeringen samt Transportministeriets departement og Finansministeriet til stadighed behov for at kunne sammenholde den aktuelle økonomiske status med de økonomiske forudsætninger, som projektet blev besluttet på grundlag af. Økonomistyringsmodellens hovedsigte er at kunne følge udviklingen i forventede anlægsudgifter fra projektets indledende faser, hvor projektet overvejes og besluttes igangsat, over de mellemliggende faser frem til de konstaterede faktiske udgifter ved projektets færdiggørelse. Derfor bygger økonomistyringsmodellen på, at der opstilles et ankerbudget, som den aktuelle prognose for de samlede anlægsudgifter sammenholdes med, når projektet overgår fra en fase til en ny fase, samt når anlægsprojektet er færdigt. Derfor har økonomistyringsmodellen særligt fokus på budgetsporet fra projektets indledende faser frem til projektets afslutning.

4 Økonomistyringsmodellen bygger på, at bevillingerne for et projekts samlede udgifter altid skal kunne sammenholdes og forklares i forhold til ankerbudgettet. Da projekterne er komplekse og strækker sig over lang tid, stiller dette krav om standardiserede kalkulationer og opfølgning gennem hele projektforløbet. Side 4/45 Økonomistyringsmodellens fokus på vugge til grav budgetopfølgning indebærer ikke reducerede krav i forhold til overholdelse af de årlige bevillinger over finansloven. Det er fortsat et krav, at udgifterne i de enkelte finansår holdes inden for de bevillingsmæssige rammer. Der stilles krav om, at økonomistyringen i et projekt understøttes af en systematisk risikostyring, som ligeledes foretages fra vugge til grav. Den konkrete risikostyring skal således være kongruent med økonomistyringsmodellens krav om at kunne dokumentere eventuelle ændringer i projektets forudsætninger og disses økonomiske konsekvenser. Det skal bemærkes, at formålet med ny anlægsbudgettering er, at anlægsprojekter baseres på Det mest realistiske budget, der er erfaringsbaseret og dokumenteret, således at der kan ske løbende opfølgning og ændringer kan forklares. Transportministeriet gennemfører mange og forskelligartede projekter, hvorfor erfaringsgrundlaget og de budgetteringsmæssige udfordringer er forskellige fra projekt til projekt. Derfor består ny anlægsbudgettering af nogle grundlæggende krav til budgetopbygningen samt en række værktøjer, der i varierende grad kan tages i brug for at udarbejde det mest realistiske budget. 1.3 Implementering Økonomistyringsmodellen er ikke isoleret udviklet med henblik på at kunne håndtere de krav, som f.eks. institutionens interne budget- og regnskabsprocesser fordrer, men det vurderes, at den i høj grad kan understøtte den konkrete projektstyring. Modellen for risikohåndtering skal understøtte økonomistyringsmodellen i et projekts forskellige faser og kan også i implementeringsfasen yde et markant positivt bidrag til kvaliteten af projektstyringen. Det skal sikres, at økonomistyringsmodellen for anlægsprojekter inden for Transportministeriets område implementeres og forankres i institutionerne. Derfor skal Vejdirektoratet og Banedanmark udarbejde en økonomistyringsmodel inkl. risikohåndtering for hhv. vej- og baneområdet, jf. Vejnotat og Banenotat. Anlægsmyndighedens økonomistyringsmodel for anlægsprojekter skal konkretisere, hvordan økonomistyringen af anlægsprojekter foregår inden for området, samt hvordan principperne i ministeriets økonomistyringsmodel er indarbejdede. Endvidere skal det sikres, at Vejdirektoratet og Banedanmark arbejder med risikohåndtering på en måde, som understøtter økonomistyringsmodellen. Der vurderes løbende om principperne for ny anlægsbudgettering med fordel kan indføres på andre af Transportministeriets områder.

5 1.4 Notatets opbygning Side 5/45 I afsnit 2 beskrives den fremtidige budgetmodel. Fokus er på indholdet i budgetteringen, samt hvad et kalkulationssystem, som lever op til kravene, skal kunne. I afsnit 3 beskrives principper for budgettering, risikostyring samt dokumentation og rapportering for fase 1 (foreløbige undersøgelser). Tilsvarende beskrives fase 2 (beslutningsgrundlag) med en uddybende omtale af risikostyringen i afsnit 4 og faserne 3-5 (detailprojektering, udbud samt anlæg og ibrugtagning) i afsnit 5. I bilag 1 er centrale begreber i forbindelse med ny anlægsbudgettering defineret. Bilag 2 beskriver faseinddelingen af et projekt.

6 2 Økonomistyringsprocessen og overordnede principper Side 6/45 Basisoverslag <30 mio. kr. 30 mio. kr. < Økonomistyringsmodellen omfatter først og fremmest anlægsprojekter under Banedanmarks og Vejdirektoratets anlægsbevillinger, jf. akt 16 af 26. oktober Modellen anvendes også i forsimplet udgave til økonomistyring i forhold til Banedanmarks fornyelsesprojekter på og Vejdirektoratets kapitalbevarende vedligehold på Den primære forskel knytter sig til udmåling af reserver, der ikke anvendes som beskrevet i akt. 16 af 26. oktober Endvidere er anlægsprojekter finansieret via puljebevillinger ikke omfattet af aktstykket om ny anlægsbudgettering. Transportministeriet har opstillet interne styringsprincipper for politisk udmøntede puljer, der kan opsummeres i nedenstående skema. De ansvarlige institutioner har ligeledes opstillet interne styringsprincipper for puljemidler, der udmøntes af institutionerne Oversigt over budgetteringsprincipper for transportpuljeanlægsprojekter 1. Skalerbare anlægsprojekter 2. Ikke-skalerbare anlægsprojekter Budgetteringsprincip Ingen særlige krav Ingen særlige krav Tilpasset ny anlægsbudgettering udarbejdelse af risikooversigt og udspecificeret projektbudget Puljereserve (beregnes af basisoverslag) 10 pct. 10 pct. 10 pct. Totaludgift Basisoverslag + puljereserve Den i nærværende notat beskrevne økonomistyringsmodel omfatter hhv. principperne for bevillingsstyringen samt principperne for kalkulationen af anlægsprojektets samlede anlægsudgifter og samspillet mellem disse to budgetteringsopgaver. Modellen skal understøtte en vugge til grav -budgettering, hvor det er muligt at følge udviklingen i projektøkonomien i forhold til de forudsætninger (fysik, priser, tidsplan m.v.), som beslutningen om at gennemføre anlægsopgaven hviler på.

7 Det skal gennem hele projektforløbet være muligt at sammenholde den aktuelle prognose for anlægsudgifterne med ankerbudgettet (jf. definitionen i bilag 1). I fald de nu forventede anlægsudgifter afviger fra ankerbudgettet, skal det være muligt at opstille en afvigelsesforklaring nedbrudt på priser, ændret fysik og funktionalitet, uforudsete forhold (risikofaktorer) m.v., samt hvem der i givet fald har truffet beslutningen (f.eks. Banedanmark/Vejdirektoratet, VVM-myndighed, EU mv.) og på hvilket grundlag. Side 7/45 Økonomistyringsmodellen omfatter en generel faseinddeling af et anlægsprojekt, som processen omkring budgetteringen og rapportering er bygget op omkring. De fem faser og deres placering i forhold til beslutningsniveauerne er illustreret i figur 1 nedenfor. Fase 1 Foreløbige undersøgelser Niveau 1 beslutning Fase 2 Beslutningsgrundlag Niveau 2 beslutning Fase 3 Detailprojektering Fase 4 Udbud Fase 5 Anlæg og ibrugtagning Figur 1 Det er intentionen, at den generelle faseinddeling tilnærmelsesvis svarer til institutionernes faktiske projektmodeller, dvs. at de faktiske faser vil kunne indplaceres i forhold til ovenstående model. I bilag 2 er det forsøgt at indplacere projektmodellerne på vej- og baneområdet i forhold til de fem faser ovenfor. Det er intentionen med økonomistyringsmodellen, at principper for budgettering og rapportering kan indpasses i de decentrale styringsmodeller, så den eksterne og interne styring hviler på fælles budgetdata, regnskabsdata, kalkulationssatser m.v. Den beskrevne faseopdeling skal således ikke ses som et krav til projektmodel, men som en konkretisering af, hvor milepælene i et anlægsprojekt er placeret. Økonomistyringsmodellen stiller ikke nogen eksplicitte krav til it-mæssig understøttelse af anlægsbudgetterne, men det følger implicit af økonomistyringsmodellen, at styrelser og institutioner med større anlægsprojekter bør råde over et dedikeret anlægsbudgetsystem, der understøtter kalkulation baseret på fysik og priser. Endvidere bør der ske en understøttelse af systematisk håndtering af risici. 2.1 Bevillingsstyring Økonomistyringsmodellen påvirker ikke direkte den hidtidige styring i forhold til overholdelse af årsbevillingen, da fokus i økonomistyringsmodellen er på overholdelse af totalbudgettet og rapportering i forhold til dette.

8 Rapporteringsmodellen har dog indflydelse på bevillingsstyringen, da rapporteringsmodellen, som er skitseret i notatet, skal synliggøre, om der er tilstrækkelig bevilling til at disponere og udgøre fundamentet for anmodninger om træk på de centrale reserver. Side 8/ Basisprojekt og tilvalg Som udgangspunkt anvendes terminologien basisprojektet om de arbejder, der som minimum skal gennemføres for at opnå et givet mål. Øvrige arbejder behandles som tilvalg. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering. Både basisprojektet og tilvalg budgetteres og dokumenteres efter principperne i ny anlægsbudgettering. Fordele og ulemper beskrives ud fra konsekvensen for anlægsudgiften, projektets tidsplan samt den samfundsøkonomiske effekt. Heri indgår en vurdering af eventuelle besparelser, forenklinger m.v., som kan anvendes, jf. Akt 16/2006.

9 3 Fase 1 (foreløbige undersøgelser) Side 9/45 Foreløbige undersøgelser udarbejdes med henblik på at understøtte den politiske beslutningsproces i forhold til prioritering af fremtidige infrastrukturinvesteringer, herunder udarbejdelse af investeringsplaner. Således skal analysen afklare trafikale alternativer inkl. et økonomisk overslag, således at undersøgelsen kan anvendes som grundlag for at afgøre, om et projektet er relevant og rentabelt at gå videre med. Formålet er således at tilvejebringe et grundlag for en beslutning om at undersøge bestemte alternativer yderligere (f.eks. ved at gennemføre VVM-undersøgelse). For at der er tale om en fase 1 undersøgelse, skal de nedenfor anførte krav til foreløbige undersøgelser altid overholdes. Der vil undtagelsesvist kunne forekomme anlægsprojekter, hvor der aldrig bliver udarbejdet et fase 1-anlægsoverslag, idet den politiske beslutningsproces fører til, at den strukturerede økonomistyringsproces går direkte til fase 2, jf. afsnit 4. Endvidere kan der i særlige tilfælde blive truffet politisk beslutning om at igangsætte projekter på baggrund af en fase 1 undersøgelse. Der vil typisk være tale om mindre projekter. Afklaringen af, om der for et potentielt anlægsprojekt evt. ikke skal udarbejdes en fase 1 undersøgelse, sker i dialog mellem departementet og styrelsen. Behovet for en fase 1-undersøgelse vurderes ud fra: Anlægsudgiftens størrelse Projektets kompleksitet Relevante erfaringer med den pågældende type anlæg Behov for at træffe reelle beslutninger om f.eks. linjeføring (der vil normalt være tale om fravalg i fase 1). 3.1 Udarbejdelse af indledende basisoverslag Formålet med basisoverslaget er at udarbejde det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige viden for projektets udgifter, givet at der er tale om et overslag. Til basisoverslaget tillægges en korrektionsreserve på 50 pct., hvorved det indledende anlægsoverslag fremkommer. Der anvendes ikke efterkalkulationsbidrag i fase 1. Den principielle forskel mellem en fase 1 og en fase 2 undersøgelse er, at fase 1 undersøgelsen skal tilvejebringe et validt grundlag for at træffe beslutning om et projektet er relevant og rentabelt at gå videre med i forhold til uddybende undersøgelser, mens en fase 2 undersøgelse skal tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en egentlig anlægslov eller tilsvarende hjemmel til at gennemføre et projekt. Det vil afspejle sig i, at der anvendes langt mindre tid og færre

10 ressourcer i fase 1 i forhold til fase 2. Der kan være tale om en faktor 5 til 10 fra fase 1 til fase 2 undersøgelsen. Side 10/45 De indledende basisoverslag skal udarbejdes i den overordnede anlægsbudgetteringsstruktur, der er beskrevet i afsnit Basisoverslaget udarbejdes på baggrund af nogle faste forudsætninger som f.eks. sammenhæng med andre projekter, prisniveau m.v., som dokumenteres. Overslaget forudsættes nedbrudt til hovedpost- eller mellempostniveau afhængig af det anvendte kalkulationssystem, og der forudsættes anvendt standardenhedspriser fra tidligere projekter, som kan danne grundlag for estimeringen af projektets anlægsudgift. Hvis der ikke findes relevante interne erfaringstal, anvendes eksternt indhentede tal. Der kan afviges fra standardenhedspriserne i det omfang, der foreligger viden om, at særlige forudsætninger vil gøre sig gældende for det pågældende anlægsprojekt. I fald der afviges fra standardenhedspriserne, skal dette begrundes og vurderes med hensyn til økonomiske konsekvenser. Hvis projektet har en karakter, hvor der ikke foreligger egentlige erfaringsbaserede nøgletal, skal der fra flest mulige forskellige kilder indhentes relevante pris og mængde informationer. På denne baggrund argumenteres konkret for et valgt prisestimat for hver budgetpost. I forbindelse med opstart af projektet oprettes et register til håndtering af risici, jf. afsnit 4.2 om risikostyring under fase 2. I fase 1 vil registeret ofte have overslagskarakter, mens dette udbygges fuldt i fase 2. Risikoregisteret anvendes bl.a. til at skærpe opmærksomheden, når priser og mængder estimeres. Identifikationen af konkrete risici kan i visse tilfælde være anledning til at der optages konkret begrundede poster i budgettet, der ikke omfatter pris gange fysik, men anføres som en sumpost. Et eksempel på sådanne sumposter er arkæologi, som har en ordinær karakter, men som typisk ikke kan kvantificeres på enhedspriser og fysiske mængder. Anlægsoverslaget må dog ikke indeholde egentlige reserver, idet disse udmåles som en korrektionsreserve på grundlag af anlægsoverslaget, jf. nedenfor. Mange risici har ikke primær budgetrelevans, men må f.eks. håndteres i forbindelse med projektets organisering og udbudsstrategi, jf. afsnit 4.2. For store risikoposter skal det beskrives, hvorledes risikoen kan afdækkes yderligere, således at der kan træffes beslutning om at gennemføre sådanne analyser som en del af fase Rapportering for fase 1 Formålet med det indledende basisoverslag er at sikre beslutningsstøtte for Folketingets prioritering af statens anlægsmidler, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af regeringens investeringsplaner og trafikpolitiske forlig.

11 Fase 1-rapporteringen til det politiske niveau forudsættes at omfatte: Side 11/45 Anlægsoverslag med angivelse af centrale forudsætninger. Beskrivelse af den foreløbige vurdering af risici og usikkerheder. En foreløbig beskrivelse af organiseringen af projektet. Beskrivelse af løsningsalternativer med hensyn til linjeføring og funktionalitet. Samfundsmæssig begrundelse (fremkommelighed, regional udvikling, miljøhensyn, etc.). Medmindre andet aftales konkret med departementet, skal der inkluderes en egentlig samfundsøkonomisk beregning. Denne foretages med udgangspunkt i en anlægsudgift bestående af basisoverslag samt korrektionsreserve på 50 pct., idet der kan angives følsomhedsanalyser for fx lavere korrektionsreserver. I rapporteringseksempel 1 er vist et tabeleksempel på rapportering af det økonomiske overslag for en ny jernbanestrækning. Basisoverslag for projekt alternativer mio.kr. i 2001-priser Poster Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Broer Tracé Spor Signalsystemer Elektrificering Projektstyring Basisoverslag total Korrektionstillæg Indledende anlægsoverslag Tabelrapporteringseksempel 1 Tabelrapporteringseksempel 1 opererer med, at der er identificeret tre alternative løsningsmuligheder. Alternativ 1 og alternativ 2 repræsenterer to forskellige linjeføringer, mens alternativ 3 har samme linjeføring som alternativ 2, men dimensioneret til 200 kilometer i timen i stedet for 160 km i timen. Økonomibeskrivelsen af alternativerne skal i relevant omfang suppleres med betragtninger om risici, jf. afsnit 3.1. Afrapporteringen til det politiske niveau skal understøttes af en teknisk afrapportering af de forudsætninger, der ligger til grund for det økonomiske overslag:

12 De funktionalitets- og kapacitetsmæssige forudsætninger for anlæggets udformning og dimensionering Side 12/45 De kvalitetsmæssige (miljø, sikkerhed, æstetik, etc.) forudsætninger for anlæggets udformning De tidsmæssige (anlægsstart, åbningstidspunkt, etapeopdeling) forudsætninger Organisering. De prismæssige forudsætninger, der bl.a. kan omfatte: o o o o Prisindeks Centrale forhold omkring fysik (f.eks. tunnel kontra bro) og teknologi (f.eks. ERTMS og støjdæmpende belægning) Forhold til andre projekter Erfaringskilder for anvendte standardenhedspriser. Afrapporteringen skal redegøre for de anvendte forudsætninger for de enkelte budgetposter (broer, trace, spor osv.), jf. rapporteringseksemplet. I den forbindelse forudsættes redegjort for de overvejelser, der har ligget til grund for valg af forudsætninger, herunder risikoovervejelser og overvejelser om organisering (projektorganisation, entreprisestrategi, tidsplan og udrulningsstrategi, etc.) og teknologivalg. Rapporteringen skal endvidere omfatte en beskrivelse og vurdering af de væsentligste risici, der er identificeret. Gennemgangen af de væsentligste risici skal omfatte en vurdering af sandsynlighed for, at hændelsen indtræffer, og konsekvensen heraf. Dette kan ske i form af de i afsnit 4.2 anførte karakterskalaer. For store risikoposter skal det beskrives, hvorledes risikoen kan afdækkes yderligere, således at der kan træffes beslutningen om at gennemføre sådanne analyser som en del af fase 2. Anlægsprojekter med en forventet totaludgift på over 250 mio.kr. (basisoverslag plus korrektionstillæg på 50 pct.) skal gennemgå en ekstern kvalitetssikring, jf. akt. 16/2006. Den eksterne kvalitetssikring har i fase 1 til opgave: At gennemgå og validere den indre sammenhæng i anlægsoverslaget (fysikforudsætninger, erfaringsbaserede enhedspriser og beregninger) At gennemgå risikoregisteret med tilhørende vurderinger af sandsynligheder og konsekvenser samt indvirkning på forudsætninger for fysik og priser. At evaluere den samfundsøkonomiske analyse.

13 Departementet fastlægger sine konkrete krav til reviewers gennemgang i terms of reference for ekstern kvalitetssikring. Side 13/45 Den eksterne kvalitetssikring skal fokusere på projektets evt. svage punkter, samt en samlet vurdering af om projektgrundlaget gør det problematisk at træffe beslutning om at gå videre med projektet. Derudover må det forventes, at der i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring identificeres gode råd og forslag til projektet. Anlægsmyndigheden vurderer selv, om og i givet fald hvordan disse råd og forslag bedst indarbejdes i projektgrundlaget. Vurderingen begrundes og dokumenteres.

14 4 Fase 2 (beslutningsgrundlag) Side 14/45 Formålet med en fase 2 undersøgelse er at etablere et grundlag for en endelig politisk beslutning om at gennemføre et projekt. Således rettes fokus i fase 2 på at afklare centrale tekniske, økonomiske, udbudsmæssige og organisatoriske risici. Økonomistyringens primære opgaver i fase 2 er følgende: Opstilling af det mest realistiske budget for, hvad anlægsprojektet kommer til at koste. Beskrivelse af de forudsætninger, som prognosen hviler på. Samfundsøkonomisk analyse. Identifikation og behandling af risici. Udmåling af bevilling (anlægsloven). Budgettet og de identificerede risici skal danne input til den politiske beslutningsproces med hensyn til, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej, samt hvorledes projektet skal prioriteres i forhold til andre potentielle investeringer. I fase 2 skal endvidere angives forslag til projekts organisering, herunder udbudsform. Budgettet skal endvidere danne grundlag for bevillingen, der skal udmåles i forbindelse med anlægsloven eller tilsvarende hjemmel. I forhold til bevillingsstyring er den centrale opgave at sikre, at der er etableret et basisbudget, hvor forudsætningerne er dokumenteret med henblik på de bevilgende myndigheders evaluering af budgettet samt budgetopfølgning i de følgende faser. Budgettets primære succeskriterium er at fremkomme med et udgiftsestimat, der vil ramme den faktiske anlægsudgift så præcist som muligt. Det er således hensigten at opstille det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige viden for projektets omkostninger. Derimod skal der ikke opstilles et inflateret budget, der under alle tænkelige forhold vil kunne overholdes. Basisoverslaget udarbejdes på baggrund af faste forudsætninger som f.eks. sammenhæng med andre projekter, prisniveau m.v., som identificeres og nedskrives. I fase 2 skal risici, der kan true opfyldelsen af den økonomiske målsætning og de funktionsmæssige mål, identificeres og beskrives med hensyn til sandsynlighed, potentiel konsekvens, samt hvilke tiltag der planlægges til at eliminere eller reducere risiciene. Det skal i den forbindelse overvejes, om der skal gennemføres analyser allerede i fase 2, der afdækker risiciene yderligere. Identifikationen af konkrete risici kan i visse tilfælde give anledning til konkrete begrundede ændringer i budgettet, jf. afsnit 4.2.

15 Risici og budgetforudsætninger skal ses i et tæt samspil, således at der i rapporteringen til det politiske beslutningsniveau er særligt fokus på, hvilke forudsætninger budgettet hviler på, og hvad konsekvenserne kan være, hvis de opstillede forudsætninger ikke holder. Side 15/ Udarbejdelse af basisoverslag Basisoverslaget er det overslag for anlægssummen, som ligger til grund for projektets ankerbudget. Basisoverslaget baseres på erfaringsbaseret/estimeret enhedspris gange mængdeestimatet, pris for særlige konstruktioner samt evt. sumposter for særlige risici. Overslaget forudsættes nedbrudt til det relevante niveau inden for hver hovedpost (typisk svarende til et mellempostniveau), og der forudsættes anvendt standardenhedspriser på dette niveau fra tidligere projekter, som kan danne grundlag for estimeringen af projektets anlægsudgift. Det relevante niveau vil typisk være anlægstyper inden for hver hovedpost og i enkelte tilfælde underopdelt på hovedkomponenter. Som eksempel kan nævnes, at Vejdirektoratet under hovedposten Veje bl.a. budgetterer på mellemposterne Motorvej og Omlagte veje. Posten Omlagte veje underopdeles i Større veje, Mindre veje og stier og Mindre anlæg. Der kan som støtte for budgetteringen anvendes et underopdelt kalkulationssystem. Den løbende budgetopfølgning vil ske på hovedpost/mellempostniveau, men afvigelsesforklaringer skal foretages på relevant underpostniveau. I basisoverslaget indgår det bedste realistiske estimat ud fra den tilgængelige viden for alle poster, som er nødvendige for projektets gennemførelse, herunder tværgående administrative poster som projektledelse m.v. Det bemærkes, at også sidstnævnte typer af poster skal begrundes, baseret på f.eks. et konkret argumenteret personaleantal, rådgiverforbrug samt løn- og prisniveau. De tværgående administrative poster angives som en procent af den øvrige anlægssum, dog med en konkret stillingstagen til procentsatsen i forhold til det enkelte projekts udførelsesforhold. Dele eller hele fysikoverlaget (ikke administrative poster) kan herudover tillægges et erfaringsbaseret efterkalkulationsbidrag for at inddæmme manglende viden om de fysiske mængder (projekteringsgap), jf. nedenfor. Der er dog ikke noget krav om at anvende efterkalkulationsbidrag. Endvidere kan der indgå særlige konstruktioner (f.eks. særlige bro- eller tunnelkonstruktioner), hvor enhedsprisen knyttes til den samlede konstruktion og ikke mængde gange pris (der vil altså være tale om en sumpost). Valget af denne tilgang vil typisk basere sig på, at der knytter sig markant større risici til en sådan konstruktion end tilfældet er for anlægselementerne i det resterende

16 projekt. Der følges således løbende op på omkostningen til særlige konstruktioner, og disse konstruktioner omsættes i størst muligt omfang til mængde gange pris på baggrund af projektregnskabet, således at konstruktionerne kan håndteres efter den almindelige tilgang fremover. Side 16/45 Endelig kan identifikationen af konkrete ekstraordinære risici i visse tilfælde være anledning til budgettering af konkrete begrundede sumposter. Således indføres en sumpost i budgettet, og vægten af risikoen justeres i risikoregistret. Sumposterne er ikke egentlige reserver men budgetposter. Ved budgetteringen ved ny anlægsbudgettering gælder det således, at basisoverslaget ikke må indeholde egentlige reserver, idet disse udmåles som en korrektionsreserve på grundlag af anlægsoverslaget, jf. nedenfor. Ankerbudgettet for projektet vil være basisoverslaget (inkl. sumposter) for det valgte projektalternativ tillagt korrektionstillæg på 10 pct. (K2-A). Trinene i opstillingen af ankerbudgettet er illustreret i nedenstående figur. Prisestimat Mængdeestimat Særlige konstruktioner Basisoverslag Ankerbudget (inkl. K2-A) Særlige risici Korrektionstillæg Reserve (K2-B) Fra estimat til ankerbudget Økonomistyringsmodellen forudsætter, at basisoverslag kan ses som en funktion af en række mængdeestimater og prisestimater, herunder estimater for særlige konstruktioner og administrative omkostninger. Formålet med opstillingen af basisoverslaget er at nå frem til det bedst mulige bud på, hvad projektet vil koste uden tillæg af egentlige reserver til inddækning af generelle usikkerheder. Basisoverslaget danner efterfølgende grundlag for projektets ankerbudget samt omfanget af departementets reserve. Det bedst mulige budget er i denne sammenhæng et estimat, som i videst mulig omfang er empirisk underbygget, og hvor alle forudsætninger er veldokumenterede. Generelle korrektionstillæg til håndtering af usikkerhed indgår ikke i prognosen, da budgetreserver håndteres uden for kalkulationen ved hjælp af

17 korrektionstillæg, jf. bilag 1. Der kan dog i visse tilfælde anvendes efterkalkulationsbidrag, jf. afsnit Side 17/45 Mængdeestimatet har ofte været den delkalkulation, som der har været brugt flest ressourcer på. Med introduktionen af økonomistyringsmodellen forventes det, at indsatsen vedrørende prisestimater øges, så begge elementer i basisoverslaget opnår samme kvalitet og sikkerhed. Således skal mængder og priser dokumenteres på samme niveau Basisoverslagets struktur Et basisoverslag er sammensat af en række anlægselementer, som tilsammen svarer til det samlede anlægsprojekt. Formålet med basisoverslaget er, at identificere anlægselementer på det relevante mellempostniveau og særlige udfordringer inden for disse hovedposter. Det er således ikke et selvstændigt formål at få underopdelt mellemposterne i flere underposter, men i stedet for bør der fokuseres på centrale udfordringer inden for hver mellempost, jf. f.eks. afsnittet om særlige konstruktioner, risikoanalyse samt yderligere afdækning af tiltag til nedbringelse af risici. Som tommelfingerregel vil ressourceindsatsen i fase 2 være i størrelsesordnen faktor 5 til 10 i forhold til fase 1, men ressourceindsatsen skal fortsat fokuseres på det, der reelt dimensionerer budgettet, i stedet for en bredere detaljering af basisoverslaget. For at give indtryk af detaljeringsgraden er elementerne, som indgår i Vejdirektoratets overslagssystem, oplistet i tabellen nedenfor.

18 Anlægsoverslag Side 18/45 Strækning: 66 Herning - Århus Dato: Etape: 6615 Bording - Funder Beregnet: MBE Stationering: Kontrol: <initialer> Strækningen omfatter i hovedtræk: Motorvejen Bording - Funder Overslag til anlægslov Incl. fuldt tilslutningsanlæg ved Ravnholtlundvej (ruder) og Vejlevej (ruder) Incl. etapeafslutning ved Funder, som er en del af et fremtidigt tilslutningsanlæg ved Funder Incl. 730 m dalbro i Funder Ådal Incl. sideanlæg med tank og kiosk mellem Bording og Pårup Motorvejslængde: Længde - etapeafslutning - dalbro (12,3-1,0-0,73 = 10,57) Indeks: Medio 2004, 135,0 (skøn) Alle priser er mio.kr. Fysik EKB Basis Veje 197,40 33,56 230,96 Motorvej 10,57 km 124,70 17% Tilslutningsanlæg 3,0 stk 14,60 Omlagte veje Større veje 2,9 km 8,90 Mindre veje og stier 5,0 km 5,90 Mindre anlæg Sum 6,80 Sideanlæg 2,0 stk 4,70 Miljøforanstaltninger Støjvolde m.v. Sum 23,60 Øvrige miljøforanstaltninger Sum 8,20 Bygværker og broer 227,60 13,66 241,26 Overføringer 6 stk 44,00 6% Underføringer 3 stk 10,80 Dalbroer* 1 stk 168,70 168,70 10,12 178,82 Tunneler 1 stk 2,10 Andre bygningsværker Sum 2,00 Øvrige entrepriser 19,10 1,72 20,82 Tavler, beplantning, hegn m.v. Sum 10,40 9% Bynær område Signalanlæg m.v. Sum 0,00 Sideanlæg Rasteanlæg 2,0 stk 8,70 Øvrige anlægsudgifter 8,60 0,26 8,86 Ledningsarbejder, markskader m.v. Sum 6,90 3% Diverse udgifter (arkæologi m.v.) Sum 1,70 Entreprisearbejder i alt 452,70 49,19 501,89 Arealerhvervelse Sum 50,00 50,00 2,50 52,50 5% Anlægsudgifter i alt 502,70 51,69 554,39 Projektering, tilsyn og administration (13,789%) Sum 80,40 8,27 88,67 Løn 3,0% 19,29 88,67 Anlægsrelateret drift 5,789% 37,23 Fordelingsomkostninger 5,0% 32,15 Lønandel 1,6% 10,29 Driftsandel 3,4% 21,86 Anlægsoverslag 583,10 59,96 643,06 Korrektionstillæg A (K2-A) Sum 64,31 Ankerbudget / Bevilling 707,37 Heraf anlægsløn (4,6 %) Sum 32,54 Korrektionstillæg B (K2-B) Sum 128,61 Totalbevilling incl. central reserve 835,98 * Dalbroen over Funder Ådal er aftalt rapporteret som en selvstændig hovedpost i den efterfølgende rapportering. Figur 2

19 Figuren ovenfor viser, at hver hovedpost (Veje, Bygværker og broer osv.) er opdelt i en række mellemposter svarende til overordnede anlægskomponenter (f.eks. overføringer, underføringer mv.). I enkelte tilfælde kan disse overordnede anlægskomponenter være opdelt i nogle få overordnede typekategorier (f.eks. Omlagte veje i større vej, mindre vej osv.). Til hver anlægskomponent er der knyttet en estimeret mængde og en estimeret enhedspris. Mængderne for anlægstyperne udgør tilsammen den fysiske beskrivelse af anlægget, som er dokumenteret i en række beregninger. For de enkelte poster skal der fastlægges en enhedspris, som baseres på indhentede priser fra lignende arbejder. Side 19/45 Basisoverslagets struktur bør følge den samme struktur (hierarki), som anvendes for udarbejdelse af tilbudslister i forbindelse med licitationer. I de respektive anlægsnotater for vej og bane beskrives basisoverslagets struktur for hhv. vej og bane nærmere. Det forudsættes i denne forbindelse, at anlægsmyndighederne opererer med standard tilbudslister, samt at bane og vej opererer med en fælles overordnet struktur for anlægsposter, der gør sig gældende for begge anlægsmyndigheder (bl.a. jordarbejder samt bygværker og broer). Budgetsporet for anlægsprojektet skal dokumenteres, så der ved hver statusrapportering kan udarbejdes en budgetversion, der er dokumenteret med hensyn til de aktuelle forudsætninger for priser og mængder. Denne budgetversion med underliggende beregninger og verbal beskrivelse af forudsætninger og status for årsager til risici skal lagres på en måde, så der foretages systematisk sammenligning med ankerbudgettet. Der kan være helt særlige tilfælde, hvor standardtilbudslistens struktur ikke er hensigtsmæssig at følge. Et eksempel på sidstnævnte er signalprojektet. Hvis kalkulationen ikke baseres på standardtilbudslister, skal der etableres en anden gennemgående datastruktur, så der sikres budgetmæssig sporbarhed gennem projektets faser Fastlæggelse og dokumentation af anlæggets fysik (efterkalkulationsbidrag) Mængdeestimatet beskriver anlæggets fysik. En række anlægselementer vil bestå af dele, som er beskrevet i standarder, normer og regler, og som sådan vil kunne genbruges mellem projekter. Dokumentationen for den fysiske beskrivelse skal bestå af henvisninger til de elementer, som er fastlagt ved standarder. Dernæst skal de forudsætninger, som fysikoverslaget er udarbejdet for, beskrives. Et eksempel på en forudsætning kunne være linjeføringen, som er afgørende for omfanget af jordarbejder. I praksis vil der være anlægselementer, som det vil være for tidskrævende eller ikke praktisk muligt at nedbryde i detaljer. I basisoverslaget kan det være tilstrækkeligt at nedbryde fysikken til mellemposter, jf. figur 2. Tilsvarende vil der

20 kunne forekomme anlægselementer, hvor der ikke vil være muligt at opgøre eller beskrive fysiske elementer. Dette kan gælde for eksempelvis etablering af byggeplads, miljøundersøgelser og arkæologiske undersøgelser. I disse tilfælde kan der estimeres en sumpost med angivelse af de forudsætninger og erfaringer, der ligger til grund for estimatet. Side 20/45 For visse anlægsposter viser erfaringerne, at der sker en systematisk undervurdering af de fysiske mængder i forbindelse med udarbejdelsen af basisoverslaget, hvilket skyldes det afklaringsniveau, der forudsættes i fase 2. Således vil der ved udarbejdelsen af en fase 2 rapport typisk ikke være foretaget egentlige jordbundsundersøgelse, linjegennemgang mv., ligesom tilstanden af evt. eksisterende anlæg typisk vil være uafklaret og normerne kan udvikle sig ift. niveauet på projekteringstidspunktet. Fysiske mængder, der ikke er identificeret på tidspunktet for basisoverslagets udarbejdelse, benævnes projekteringsgap. Hovedparten af et eventuelt projekteringsgap vil normalt blive identificeret i løbet af fase 3 og 4 (detailprojektering og udbud) og vil være inkluderet i tilbudslisterne, der ligger til grund for licitationerne. For at indarbejde denne usikkerhed ved kalkulationssystemet i budgettet, kan der på baggrund af allerede gennemførte projekter beregnes et erfaringsbaseret kalkulationstillæg. Standarden for anvendelsen af det erfaringsbaserede kalkulationstillæg fastsættes i samarbejde med departementet. De overordnede principper for anvendelsen af det erfaringsbaserede kalkulationstillæg fastlægges i hhv. bane- og vejnotatet. Udmåling af eventuelle efterkalkulationsbidrag for konkrete poster skal være erfaringsbaseret, jf. figur 3, således at der for alle projekter foretages en mellemkalkulation i forbindelse med bygherreoverslaget, hvor fysikken ifølge de udbudte entrepriser sammenholdes med ankerbudgettets fysik. Det konstaterede projekteringsgap vil kunne opgøres i procent som forskellen mellem basisoverslaget (eksklusive efterkalkulationsbidrag) og bygherreoverslaget med anvendelse af basisoverslagets priser. Efterkalkulationsbidrag 1 udmåles ved at beregne det gennemsnitlige projekteringsgap i tilknytning til fase 3 og 4 for udvalgte projekter. Når og hvis der er etableret erfaringsdata for et betydeligt antal projekter, bør projektets efterkalkulationsbidrag udmåles i forhold til projektets forudsætninger, f.eks. nybygning kontra udvidelse, entrepriseform, entreprenør og byggematerialemarked. Tilsvarende skal der foretages en efterkalkulation i forbindelse med udarbejdelsen af anlægsregnskabet, hvor projekteringsgap i relation til udførelsesfasen opgøres.

Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse

Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse Implementering af ny anlægsbudgettering Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse Baggrunden for ny anlægsbudgettering Gentagende kritik af budgetteringen af større statslige anlægsprojekter.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON september 2011 Helle Hagen Blæsbjerg (HBL) hbl@vd.dk 7244 2410 Trine Holst Veicherts (THV) thv@vd.dk 7244 3603 VEJNOTAT NY ANLÆGSBUDGETTERING PÅ TRANSPORTMINISTERIETS

Læs mere

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Udkast NOTAT DEPARTEMENTET [Navn] Dato 17. maj 2011 J. nr. Center for Veje og Broer Karsten Kirk Larsen Telefon 33 92 38 95 kkl@trm.dk Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 1. Baggrund

Læs mere

Hvorfor risikostyring i VD?

Hvorfor risikostyring i VD? Risikostyring i Vejdirektoratet RISK, Ingeniørforeningen i Århus 20. november 2009 Trine Holst Veicherts Risk manager thv@vd.dk Hvorfor risikostyring i VD? Vi ønsker løbende at kende, have fokus på og

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet

Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet Version 2 af 1. december 2010 1. Indledning... 3 2. Fasemodel... 3 3. Fælles tværgående datastruktur... 3 Standardtilbudslister... 6 Principper for vedligeholdelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015 Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted September 2015 BERETNING OM BRUG AF NY ANLÆGSBUDGETTERING I PROJEKTET DEN NYE BANE KØBENHAVN-RINGSTED

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter August 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Januar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af Aktstykke nr. 69 Folketinget 2012-13 Afgjort den 3. juni 2010 Tidligere fortroligt aktstykke I (2009-10). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

22/2014. Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted

22/2014. Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted 22/2014 Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted 22/2014 Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted Statsrevisorerne

Læs mere

Ny anlægsbudgettering på banen. 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg

Ny anlægsbudgettering på banen. 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg Ny anlægsbudgettering på banen 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg 1 Hvem er vi? Mads Brandt Analytiker, Teknisk Økonomisk Planlægning, Banedanmark Didde Mohr

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé Transport- og Bygningsministeriet Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé Ledelsesresumé Transport- og Bygningsministeriet har igangsat en granskning af anlægsbudget og udbudsmateriale for letbanen

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring VVM-undersøgelse af Ribe Omfartsvej. Transportministeriet

Ekstern kvalitetssikring VVM-undersøgelse af Ribe Omfartsvej. Transportministeriet Ekstern kvalitetssikring VVM-undersøgelse af Ribe Omfartsvej Transportministeriet 9. september 2015 Indholdsfortegnelse Forord 1 Resume 2 Anlægsprojektet 2 Vurderinger 4 Konklusion: ingen vægtige forhold

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Ny Anlægsbudgettering på banen

Ny Anlægsbudgettering på banen Ny Anlægsbudgettering på banen Datamodel til erfaringsbaseret budgettering Analytiker Mads Brandt, Banedanmark Analytiker Didde Mohr Morberg, Banedanmark 1 Sammenfatning I nærværende artikel diskuteres

Læs mere

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 1. Baggrund Femern A/S har i april 2012 udarbejdet en revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet, som tager højde for de udfordringer, der er

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Transportministeriet. Ekstern kvalitetssikring Nykøbing Falster Omfartsvej. Alle beløb angivet i reguleringsindeks vedr.

Transportministeriet. Ekstern kvalitetssikring Nykøbing Falster Omfartsvej. Alle beløb angivet i reguleringsindeks vedr. Alle beløb angivet i reguleringsindeks vedr. veje: 180,8 Capacent Indhold 1. Resume 1 2. Præsentation af projektet 3 2.1 4 3. Vurdering af anlægsbudgettet og forudsætninger 6 3.1 Vurdering af ankerbudgettet

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK.

Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK. Notat 30.08.13 Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK. Transportministeriet har gennemført kvalitetssikring af Banedanmarks redegørelse for resultaterne af de begrundede anlægsoverslag for en

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud

Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud Bilag 1. Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud Styringsmodellen Princippet bag den nye aflønningsmodel er, at alle CAU s udgifter til et anlægsprojekt afholdes på anlægsbevillingen. Det sikrer,

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011.

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 149 Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15. Afgjort den 4. december 2014. Transportministeriet. København, den 25. november 2014.

Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15. Afgjort den 4. december 2014. Transportministeriet. København, den 25. november 2014. Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15 Afgjort den 4. december 2014 48 Transportministeriet. København, den 25. november 2014. a. Transportministeriet anmoder hermed om tilslutning til en række dispositioner

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Anlægsøkonomi sporsløsningen

Anlægsøkonomi sporsløsningen Anlægsøkonomi - 5. sporsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Anlægsøkonomi Forord Forord Dette notat omhandler anlægsøkonomien for 5. sporsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen

Læs mere

AALBORG LETBANE - FASE 2 - UDVIKLING I ANLÆGSOVERSLAG INDHOLD. 1 Baggrund. 2 NAB principper. 1 Baggrund 1. 2 NAB principper 1

AALBORG LETBANE - FASE 2 - UDVIKLING I ANLÆGSOVERSLAG INDHOLD. 1 Baggrund. 2 NAB principper. 1 Baggrund 1. 2 NAB principper 1 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE - FASE 2 - UDVIKLING I ANLÆGSOVERSLAG ARBEJDSNOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11. november 2013 Aktivitetslokaler til borgere med udviklingshæmning Forslag om opførelse af integrerede aktivitetslokaler

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Rsikostyring - Vejledning til risikolog

Rsikostyring - Vejledning til risikolog Rsikostyring - Vejledning til risikolog Vedr.: Emne: Universitetssygehuset i Køge Vejledning til Riskologgen Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+5] 871 00 Fra: Per Christensen / pch@bascon.dk

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013. Aktstykke nr. 29 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 29 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 27. november 2013. a. Ministeriet for Forskning,

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Metroselskabet I/S (beretning nr. 11/2009) 8. marts 2011

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere