Sociale medier i virksomhedskommunikation. Speciale i kommunikation: Af: Sara Louise Barnholdt. Cand.ling.merc i engelsk og kommunikation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale medier i virksomhedskommunikation. Speciale i kommunikation: Af: Sara Louise Barnholdt. Cand.ling.merc i engelsk og kommunikation."

Transkript

1 Speciale i kommunikation: Sociale medier i virksomhedskommunikation Af: Sara Louise Barnholdt Cand.ling.merc i engelsk og kommunikation Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Copenhagen Business School Juli 2009

2 i. Abstract Social Media in Corporate Communication Within the private sphere, social media are an increasingly popular communication tool, which allow people to network and keep in touch with friends, family and acquaintances easily and fast. Now, organisations, too, are showing great interest in adopting these new media in their internal as well as external communication with stakeholders. However, as social media are still a relatively new phenomenon within communication in general, theoretical literature on the subject has not been able to keep up with the rapid increase in distribution and usage of the new communication tools. Organisations thus lack sufficient information to form an understanding of how social media can benefit their stakeholder communication compared to traditional media. In other words, they have the intent but lack the required knowledge. This thesis takes its starting point in this literary shortcoming and aims to establish social media as a corporate communication tool. The focus is on why organisations choose to implement social media and emphasis is put on what advantages these new media can generate compared to traditional communication media. The empirical basis for the thesis is four case studies from three different Danish organisations that are using social media for different communicative purposes. They were each interviewed about their experience with social media covering the media selection process, the implementation process and the subsequent effects of integrating social media in their communication efforts. These empirical data are put into the context of theories such as media richness, social information processing (SIP) and social construction of technology (SCOT). The analysis places social media high on the media richness scale based on criteria such as personal focus, immediate response and everyday language, all of which social media support. These are all characteristics that social media have in common with traditional rich media such as face-to-facecommunication, telephone, etc. However, as opposed to these common media, which are usually restricted to involve very few participants, social media enable a very wide audience to receive and participate in the communication. This feature is one that is characteristic for traditional mass media, such as television, but in contrast to television advertisement for instance, which entails 1

3 great expenses for the organisation, utilising social media is to a large extent cost free, both in regard to production and distribution. The thesis concludes that social media, on the whole, combine the best of two worlds; they offer the same advantages as traditional, rich media by supporting two-way communication including personal focus, immediate response and everyday language but with the wide distribution opportunities of mass media only at a lower cost and with fewer restrictions than traditional mass media. Collectively, this means that social media are able to tackle ambiguous, complex communication tasks while making the communication visible to whomever is interested. As such, social media have advantages that no traditional medium offers and thus, organisations can benefit greatly by implementing social media in their corporate communication. 2

4 ii. Indholdsfortegnelse i. Abstract...1 ii. Indholdsfortegnelse Indledning Begrebsafklaring af sociale medier Baggrund Typiske karakteristika Typer af sociale medier Afgrænsning og fokusområde Problemformulering Metode Cases Dataindsamlingsteknikker Interview-teori Struktur Teori Lasswell Computer Mediated Communication CMC Media Richness Theory Social Information Processing Model Social Construction of Technology - SCOT Genre og diskursfællesskab Analyse Sociale medier i intern kommunikation Case: Jyske Bank Overvejelser om medievalg Udviklings- og implementeringsprocessen Evaluering og udbytte Sociale medier i ekstern kommunikation Case: Arla Foods Overvejelser om medievalg Udviklings- og implementeringsprocessen Evaluering og udbytte

5 4.2.2 Case: Kræftens Bekæmpelse Kampagne: Vidunderlivet Overvejelser omkring medievalg Udviklings- og implementeringsprocessen Evaluering og udbytte Kampagne: VildtHår Overvejelser omkring medievalg Udviklings- og implementeringsprocessen Evaluering og udbytte Diskussion Formål og ønsket effekt Kommunikationsopgave og medievalg Opgavekarakteristik Mediekarakteristik og medievalg Media Richness Social Information Processing Afsender- og modtagerforhold Genre og (diskurs)fællesskab Sociale vs. ikke-sociale medier Konklusion...80 iii. Bibliografi...84 Bilag 1 Interview-skabelon...87 Bilag 2 Interview med Lars Aarup, Jyske Bank...88 Bilag 3 Interview med Sanne Vinther, Arla Foods...93 Bilag 4 Interview med Caroline Winkel, Vidunderlivet, Kræftens Bekæmpelse Bilag 5 Interview med Kristina Ilsøe-Mikkelsen, VildtHår!, Kræftens Bekæmpelse

6 2. Metode 1. Indledning 4. Analyse 5. Diskussion 6. Konklusion 3. Teori 5

7 1. Indledning I midten af 1990 erne skete der en teknologisk revolution, som for evigt ændrede menneskers og virksomheders måde at kommunikere med andre på: Internettet så dagens lys. Det nye fænomen gav virksomheder over hele verden mulighed for at nå ud til nye og flere kunder samt for at opbygge en helt ny platform for markedsføring nemlig via en hjemmeside. I det 21. århundrede er hjemmesiden et af de vigtigste elementer i de fleste virksomheders profilering af både virksomhedens produkter og virksomheden selv, og en virksomhed, der ikke har en hjemmeside, er efterhånden et særsyn. Samtidigt med Internettets opståen kom også en, som fik kolossal betydning for, hvordan mennesker har kontakt med hinanden. Kommunikationen er kortere, hurtigere og mere hyppig end dengang almindelig post var normen (The New Media Consortium, 2007, s. 2). I dag er en en selvfølge, og man har tendens til at blive overrasket, hvis én, man ønsker at komme i kontakt med, ikke har en -adresse. Men selv efter vi har vænnet os til e- mailen, kommer der stadig nye kommunikationsformer til. Instant Messaging, såsom MSN Messenger, har skabt endnu en måde for mennesker at interagere på, hvor stilen er præget af korte beskeder og talesprog, og hvor det er tilladt kun at være delvist opmærksom på samtalen (The New Media Consortium, 2007, s. 2). I dag er et af de nyeste buzzwords inden for interpersonel interaktion og kommunikation sociale medier. Sociale medier inkluderer medier som Facebook, YouTube, diskussionsfora og blogs, hvor mennesker har mulighed for at dele bl.a. billeder og videoer, indgå i debatter og online-samtaler eller give andre indblik i deres liv via f.eks. en privat blog. I første omgang vandt fænomenet primært indpas i den private sfære, hvor det gav privatpersoner mulighed for at netværke og opbygge og vedligeholde relationer med andre. Men i de seneste år har interessen for sociale medier også bredt sig til erhvervslivet, hvor virksomheder udtrykker stor interesse i at implementere nye medier, som de kaldes, i deres kommunikation. Den hurtige udbredelse af det nye kommunikationsværktøj og den stigende interesse for at anvende det i praksis både i den personlige sfære og i virksomhedsregi betyder, at der også er et stigende behov for vejledning og gode anvisninger omkring anvendelsen af sociale medier. Men her opstår en tvivl. For hvad er sociale medier egentlig, og hvilken kommunikationsform repræsenterer de? Når nogen spørger: Hvad er sociale medier?, er svaret tit, at det er for eksempel Facebook, MySpace, blogs og sådan. Og det er for så vidt også rigtigt nok. Men samtidig er sådant et svar et tydeligt symptom på et grundlæggende problem: Der findes simpelthen ingen definition af, hvad 6

8 sociale medier er, hvad de kan bruges til, og hvordan de adskiller sig fra traditionelle kommunikationsmedier. I lyset af emnets aktualitet og min personlige interesse i det som studerende med kommunikation som profileringsområde, mener jeg, at det er oplagt at målrette mit speciale på at løse denne problemstilling. 1.1 Begrebsafklaring af sociale medier For at have et solidt grundlag for en undersøgelse af virksomheders brug og udbytte af sociale medier, er det vigtigt først at forstå baggrunden for medieformens opståen og popularitet. Indledningsvis vil jeg derfor beskrive medietypens strukturelle karakteristika samt de bagvedliggende faktorer, der udover at have ansporet selve teknologiens udvikling gør, at sociale medier er blevet så populære Baggrund Sociale medier er en fællesbetegnelse for flere typer teknologier eller online medier, hvis popularitet er vokset markant de seneste tre-fire år. Allerede tilbage i 1990 erne da Internettet var et nyt og endnu ganske uudforsket medie, var der diskussion om alt det, som Internettet potentielt kunne blive. Den udvikling, vi ser nu, og som sociale medier er en essentiel del af, afspejler meget af den tids debat, visioner og idealer (icrossing, 2007, s. 7). Fra et rent praktisk synspunkt er sociale medier opstået, fordi de tekniske muligheder var til stede. Pga. diverse nye værktøjer og teknologier er kommunikation over store afstande i dag så godt som gratis, og som følge deraf behøver mennesker ikke, som før i tiden, at være i nærheden af hinanden rent geografisk for at indgå og deltage i fælles arbejdsrelaterede eller sociale aktiviteter (The New Media Consortium, 2007, s. 1). Med fremkomsten af digital teknologi og Internettet blev det nemmere for folk at skabe deres eget indhold i form af billeder, ord, video og lyd. Den stadigt faldende pris på computere, digitalkameraer og højhastighedsadgang til Internettet kombineret med billig (eller gratis), brugervenlig software til redigering betyder, at enhver kan kreere eksempelvis en online blog, der fungerer allerede få minutter efter, at beslutningen om at oprette den er taget (icrossing, 2007, s. 8). Endvidere kan den tid, kommunikationen med venner, fjerne slægtninge 7

9 eller kolleger, der er placeret langt væk, tager, reduceres fra uger til få minutter, hvilket betyder, at man kan opretholde stærkere kontakt til en bredere gruppe, end man har kunnet før. Som Bindslev og Froda (2006) udtrykker det, er det relationer mellem mennesker og ikke indhold, der er i centrum ved sociale medier (s. 1). Det bringer mig til den mere formålsmæssige side af sociale medier og deres popularitet. I e-bogen What is Social Media? (icrossing, 2007) fremføres det, at det, som sociale medier repræsenterer og tager udgangspunkt i, er nogle ganske basale menneskelige værdier: Sharing ideas, cooperating and collaborating to create art, thinking and commerce, vigorous debate and discourse, finding people who might be friends, allies and lovers it s what our species has built several civilisations on. (s. 7). Grunden, til at sociale medier er så populære, er altså, at de lader os være mennesker og udvikle os som mennesker. En anden, men lignende observation finder vi hos Bentwood (2008), som skriver, at vi konstant søger at bekræfte validiteten af den måde, hvorpå vi opfatter og organiserer omverdenen, og at et effektivt middel i denne bekræftelse (eller afkræftelse) er at kommunikere og sammenligne vores egne synspunkter med andres (s. 7). Interaktion med andre mennesker er altså essentielt for alle. Ifølge et whitepaper fra The New Media Consortium (2007) er en af grundene til de sociale mediers popularitet, netop at folk kan interagere med andre på disse steder både socialt og professionelt. Uanset om det blot er for at se, om og hvordan andre har kommenteret på ens egne tidligere kommentarer, eller om det er for at deltage i en workshop i en virtuel verden, ligger attraktionen i den forbindelse mellem mennesker, som de sociale medier genererer (s. 4). En person er intet uden et netværk, siger Bentwood i sit whitepaper (2008) og argumenterer at: in its most basic form, someone may have an incredible idea but unless people hear about it, then its value is diminished. (s. 7). Den popularitet og enorme vækst, som sociale medier har oplevet de seneste tre-fire år, grunder altså i, at de frembringer nogle muligheder for interaktion, som tilfredsstiller nogle ganske basale menneskelige behov, og som ikke kan opnås via traditionelle medier hverken teknisk eller indholdsmæssigt Typiske karakteristika I e-bogen What is social media? (icrossing, 2007) opstilles der fem egenskaber eller træk, der kendetegner sociale medier: 8

10 Deltagelse: Sociale medier opfordrer alle interesserede til at bidrage eller give feedback. Åbenhed: De fleste sociale medier er åbne for respons og deltagelse. De tilskynder afstemning, kommentering og deling af information, og der er sjældent nogen begrænsninger i forhold til adgang til og brug af indhold. Samtale: Hvor traditionelle medier fokuserer på overførsel af information til et publikum, bør sociale medier forstås som tovejskommunikation. Fællesskab: Sociale medier gør det muligt for sociale fællesskaber at opstå hurtigt og kommunikere effektivt. Disse fællesskaber deler fælles interesser, som f.eks. en lidenskab for fotografering, interesse for et bestemt politisk emne eller en yndlings-serie i TV. Forbundethed: De fleste typer sociale medier trives på baggrund af deres forbundethed, som består af links til andre websider, andre sociale medier eller personer (s. 5). Tilsammen betyder disse træk, at brugere nemt kan deltage i, samt dele og skabe indhold til et givent socialt medie. Samlet set er der altså tale om en type medier, hvor brugere kan kombinere indhold i form af tekst, billede og lyd fra flere kilder i én form, der tillader, at indholdet senere kan rekombineres af andre brugere. Således er brugeren i sociale medier både (med)producent, redaktør og læser på samme tid, jf. Bindslev & Froda (2006, s. 1) Typer af sociale medier Der findes på nuværende tidspunkt seks grundlæggende typer sociale medier: Sociale netværk, hvor brugere opretter en personlig profil og derpå opbygger et netværk ved at tage og holde kontakt med venner og bekendte i samme netværk eller ved at invitere venner og bekendte uden for netværket til at deltage. De største sociale netværkssider i dag er MySpace, Facebook og Bebo (icrossing, 2007, s og The New Media Consortium, 2007, s. 4). Blogs er en slags online dagbøger. Via en blog kan man linke til andre blogs eller websider, hvor brugerne f.eks. kan finde mere information om det pågældende emne. Det er muligt for andre at kommentere på bloggens indhold og at abonnere på bloggen, så de får at vide, hvornår der er blevet skrevet noget nyt (icrossing, 2007, s ). Wikis er brugerskabte videndatabaser, hvor folk har mulighed for at tilføje og redigere indholdet. En wiki kan være præcis så privat eller så offentligt tilgængelig, som skaberne ønsker, den skal 9

11 være. Den mest kendte wiki er online-encyklopædien Wikipedia, som blev startet i 2001, og som i dag indeholder mere end to millioner opslagsord på engelsk (icrossing, 2007, s. 20). Podcasts er lyd- og billedfiler, som uploades til Internettet og som er tilgængelige for brugere gennem et abonnement (icrossing, 2007, s. 22). Fora eller diskussionsfora giver brugeren mulighed for at deltage i online diskussioner og debatter, som oftest er tilknyttet et specifikt emne eller interesse (icrossing, 2007, s. 6). De fleste fora er en indbygget del af en tilknyttet webside, men nogle er enkeltstående enheder. Fora eksisterede før termen sociale medier dukkede op første gang, og er stadig et effektivt og populært element i online fællesskaber (icrossing, 2007, s. 25). Content Communities minder lidt om sociale netværk i deres opbygning, idet brugere tilmelder sig netværket, opretter en profil og opbygger et online netværk. Men til forskel fra sociale netværk fokuserer content communities på at dele meget specifikke former for indhold, som f.eks. billeder, videoer eller linksamlinger (icrossing, 2007, s ). De mest populære content communities er Flickr (billeder), del.icio.us (brugernes Foretrukne links) og YouTube (videoer) (icrossing, 2007, s. 6). Figur 1 typer af sociale medier Sociale medier Sociale netværk: Eks.: Facebook MySpace Bebo LinkedIn Blogs: Types: Personal Political Corporate Media Wikis: Eks. Wikipedia Wikihow Wikinews Wikitravel Podcasts: Eks. Apple itunes Mediafly Winamp Juice Fora Content communities: Eks. Flicr YouTube Del.icio.us Digg 1.2 Afgrænsning og fokusområde På nuværende tidspunkt er sociale medier stadig så nyt et fænomen, at der ikke findes en entydig definition af, hvad sociale medier er. Selvom begrebsafklaringen kan hjælpe til at forstå de sociale 10

12 mediers tekniske kunnen og deres umiddelbare egenskaber, er det ikke nok til at udgøre en komplet og fyldestgørende afdækning af sociale medier som kommunikationsform. I mine øjne er det især et problem i forhold til at anvende sociale medier på virksomhedsplan, idet der således heller ikke findes en redegørelse, for hvad sociale medier kan gøre for virksomheden. Kommunikation på virksomhedsplan skal indgå i og komplimentere virksomhedens overordnede strategi, og hvis sociale medier skal anvendes effektivt i virksomhedens kommunikation, er det derfor vigtigt, at virksomheden forstår, hvilke fordele og muligheder sociale medier kan føre med sig. Derfor vil specialet fokusere på sociale medier inden for virksomhedskommunikation og ikke beskæftige sig med sociale medier i forhold til kommunikation mellem privatpersoner. Der findes en del empirisk materiale, omkring hvordan virksomheder kan gribe en eventuel implementering af sociale medier an, så det er ikke svært at finde vejledninger og gode anvisninger knyttet til selve processen omkring det at forberede og gennemføre integrationen af sociale medier i virksomhedens kommunikation. Det, der i mine øjne mangler, er en fremstilling af, hvorfor virksomheder anvender sociale medier altså hvilke strategiske fordele og muligheder, sociale medier kan genere. Specialet vil derfor primært fokusere på at identificere og forklare disse fordele. For at imødekomme dette formål vil mit speciale tage udgangspunkt i nogle konkrete virksomheders oplevelser og erfaringer med sociale medier som en integreret del af deres kommunikation. Mine overordnede mål for specialet er således, at 1) opnå en klar definition af, hvad sociale medier er, 2) at afdække sociale medier som (virksomheds)kommunikationsform og 3) at tilvejebringe en generel forståelse for til hvilke formål og med hvilke fordele, virksomheder kan benytte sociale medier. 1.3 Problemformulering Med afsæt i ovenstående mål for specialet, har jeg udformet følgende problemformulering samt underspørgsmål, som vil danne udgangspunkt for specialet: Specialets sigte er at afdække begrebet sociale medier med afsæt i organisationskommunikation og med fokus på hvorfor virksomheder benytter sociale medier. Herunder ønsker jeg at besvare følgende underspørgsmål: 11

13 1. Hvilken rolle spiller sociale medier i (danske) virksomheders kommunikationsstrategi og planlægning, og hvilke strategiske overvejelser ligger bag implementeringen? 2. Hvordan adskiller sociale medier sig fra gængse kommunikationsværktøjer/-kanaler? 3. Hvilke strategiske fordele og muligheder kan denne kommunikationsform give virksomheder i forhold til almene kommunikationsformer? Problemformuleringen og de tilhørende spørgsmål lægger op til, at specialet vil trække både på et teoretisk og et praktisk aspekt. Hvordan, jeg vil inddrage disse to aspekter og kombinere dem i besvarelsen af problemformuleringen, vil blive nærmere beskrevet i næste afsnit. 12

14 2. Metode 1. Indledning 4. Analyse 5. Diskussion 6. Konklusion 3. Teori 13

15 2. Metode Hele bevæggrunden for at skrive dette speciale er, at der mangler en fyldestgørende definition af begrebet sociale medier og med det også en grundlæggende mængde teori omkring anvendelse og udbytte af sociale medier. Specialet er i sig selv målrettet mod at bidrage til den mængde teoretiske og akademiske tekster, der findes omkring emnet. Samtidig betyder den sparsomme mængde eksisterende empiri, at jeg selv skal ud og skabe en del materiale. For at fremskaffe den type empiri, der skal til for at belyse emnet, er det mest relevant at anvende kvalitativ dataindsamling, idet netop kvalitative metoder ifølge Rienecker og Jørgensen (2004) er gode til at undersøge hidtil uudforskede områder (s. 27). Jeg ønsker således først og fremmest at inddrage kvalitativ empiri i form af interviews med nogle virksomheder omkring deres brug af sociale medier og de resultater, de har høstet. En kvalitativ undersøgelse vil give mig et godt indblik i, hvad virksomhedernes bevæggrunde er for at anvende sociale medier, deres strategiske overvejelser osv. De udvalgte virksomheder skal altså forstås som casestudier, som kan bruges til at sige noget generelt om de virksomhedsstrategiske muligheder, sociale medier kan frembringe, jf. Andersen (2003, s. 151). Langt den overvejende del af den empiri, jeg vil anvende, vil altså bygge på primærdata fra cases, som jeg selv udvælger og udtrækker materiale fra. Det teoretiske grundlag for mit speciale vil bygge på teori omkring medieforbrug og udvikling inden for organisationskommunikation samt på mere grundlæggende teori omkring kommunikation i virksomheder. De specifikke teorier, jeg anvender, beskrives nærmere i afsnit 3. Opgavens metode bygger altså dels på brug af teori om virksomheders kommunikationsmedieforbrug og dels på indsamling af primærdata ved hjælp af kvalitative interviews. Metoden er således baseret både på en teoretisk og en mere praktisk orienteret tilgang til problemstillingen. Med denne kombination mener jeg at kunne bidrage til litteraturen omkring sociale medier og nå frem til en grundig og fyldestgørende definition af sociale medier som kommunikationsform i virksomhedssammenhæng. 14

16 2.1 Cases Specialet handler grundlæggende om at skabe ny viden om virksomheders brug og udbytte af sociale medier, og netop i skabelsen af ny viden er cases et ideelt forskningsværktøj. Eftersom formålet med specialet er at producere generaliseret viden omkring virksomheders anvendelse og udbytte af sociale medier, er det nødvendigt at inddrage flere virksomheder i undersøgelsen. Dermed anvender jeg, hvad Andersen (2003) betegner som multiple casestudier (s. 153). Jeg har udvalgt tre virksomheder, hvoraf én opererer med sociale medier som internt kommunikationsmedie og to bruger sociale medier til ekstern kommunikation. Den ene af disse to sidstnævnte virksomheder er repræsenteret ved to separate kampagner, hvorfor der er tale om fire casestudier i alt. For at have belæg for at fremsætte en generel betragtning omkring sociale medier i virksomhedskommunikation, er det vigtigt, at casevirksomhederne repræsenterer et så bredt udsnit af danske virksomheder som muligt. Det har derfor været en bevidst overvejelse i udvælgelsen af casevirksomheder, at de skulle repræsentere forskellige organisationstyper og forskellige brancher. Der inddrages derfor en bank, et mejeriselskab og en non-profit organisation. Jeg har bevidst fravalgt virksomheder inden for medie- og kommunikationsbrancherne, da sådanne virksomheder typisk er på forkant med en given kommunikationsteknologi som eksempelvis sociale medier og derfor ikke repræsenterer en gennemsnitlig dansk virksomhed. De tre udvalgte virksomheder adskiller sig endvidere, ved at de opererer med forskellige typer af sociale medier, nemlig debatforum, blogging og sociale netværk. De fire casestudier vil blive beskrevet nærmere i forbindelse med analysen (afsnit 4). Jeg anerkender, at et udvalg på tre virksomheder ikke kan betragtes som et fuldstændigt repræsentativt udsnit af det samlede danske erhvervsliv, men jeg mener, at de fire cases er tilstrækkeligt til at kunne påpege generelle tendenser omkring anvendelsen af sociale medier i virksomhedskommunikation og dermed give et billede af hvorfor, hvordan og med hvilke fordele, virksomheder benytter og kan benytte disse nye medier. 15

17 2.2 Dataindsamlingsteknikker Andersen (2003) opstiller tre kriterier, for hvordan man skelner mellem og efterfølgende udvælger dataindsamlingsteknikker. De første to kriterier refererer til henholdsvis typen af data (kvalitative eller kvantitative) og til, om der er tale om primær- eller sekundærdata. Det tredje kriterium omhandler, hvorvidt der er tale om stimulidata eller ikke-stimulidata. Hvis den enhed, som er genstand for undersøgelsen, udsættes for en form for stimuli i forbindelse med dataindsamlingen, taler man om stimulidata. Eksempelvis betragtes spørgsmålene i et interview som stimuli, idet de får respondenten til at svare. Der er allerede redegjort delvist for hvilke dataindsamlingsteknikker, der anvendes, idet der er taget stilling til hvilken type data, der er behov for nemlig kvalitative og idet det står klart, at der er behov for en stor mængde primærdata. Den dataindsamlingsteknik, der skal anvendes, skal altså opfylde disse tre kriterier: Data skal være kvalitative, primære og baseret på en vis mængde stimuli af respondenterne. Den dataindsamlingsteknik, der bedst opfylder disse kriterier, er et ustruktureret eller semistruktureret interview. Dvs., at interviewene bør bygge på åbne svarmuligheder, og at emnerne og rækkefølgen for spørgsmålene ikke er lagt fuldstændig fast på forhånd, men er delvist afhængig af spørgesituationen. Det er dog vigtigt, idet casestudierne skal anvendes til at tilvejebringe nogle generelle betragtninger, at der er en vis grad af standardisering af interviewene med de forskellige virksomheder, således at deres svar efterfølgende kan sammenholdes. I forhold til specialets formål er der også visse spørgsmål og emner, som det er nødvendigt, at samtlige casevirksomheder forholder sig til. Derfor vil et semi-struktureret interview være mest hensigtsmæssigt i henhold til specialets formål. 2.3 Interview-teori Kvale (1994) betegner et interview som et intersubjektivt foretagende mellem to personer, der taler om et eller flere emner af fælles interesse. Det er vigtigt at anerkende, at man som interviewer ikke blot samler udsagn fra den interviewede, men at man i kraft af sin rolle faktisk har indflydelse, på hvilken retning samtalen bevæger sig i. Interviewerens spørgsmål vil bestemme, hvilke aspekter af 16

18 emnet den interviewede vil komme ind på og tage stilling til, og interviewerens aktive lytten og opfølgning vil have afgørende indflydelse, på hvordan samtalen forløber (s. 182). De interviews, der indgår i undersøgelsen, vil være semistrukturerede; spørgsmålene er forudbestemt, men der vil samtidig være mulighed for at ændre spørgsmålenes rækkefølge og/eller form og for at tilføje tillægsspørgsmål for eventuelt at få uddybet og forfølge den interviewedes svar (Kvale, 1994, s. 129). Ifølge Flick (2007) sikrer forudbestemte spørgsmål konsistens og sammenhæng mellem de forskellige interviews, således at resultaterne senere hen kan sammenlignes (s. 64). Nogle af de forudbestemte spørgsmål, som indgår i interviewet (se bilag A), er udarbejdet med tanke på, at det skal være muligt at knytte dem til de teorier, som specialets analysedel tager udgangspunkt i. Således har følgende spørgsmål relation til bestemte teorier: Spørgsmål = Media Richness Spørgsmål 2 = Lasswell Spørgsmål 5-7 = Social Information Processing Spørgsmål 8-10 = Social Construction of Technology Tilknytningen er dog ikke på nogen måde indikeret i de enkelte spørgsmål, da det vil forudsætte, at det rent faktisk er de teorier, som har dannet baggrund for casevirksomhedernes valg og anvendelse af sociale medier, og at virksomheder har været bevidste omkring det. Overordnet set er interviewet struktureret med henblik på at opfylde specialets mål om at opnå et generaliseret indblik i virksomheders valg, brug og udbytte af sociale medier. For at opfylde dette formål er det særdeles vigtigt, at interviewpersonerne har indgående kendskab til alle aspekter omkring det sociale medie, der benyttes i den pågældende virksomhed. Det gælder både viden omkring strategiske overvejelser i forbindelse med medievalg, implementeringsprocessen og dens forløb, effekten af det specifikke sociale medie, med mere. Dette er derfor det mest afgørende kriterium, når det gælder valg af interviewpersoner. På denne måde sikres det, at interviewpersonerne har de erfaringer, der er relevante for undersøgelsen, jf. Flick (2007, s. 80). Kvale (1994) understreger, at man kun bør foretage så mange interviews, som det er nødvendigt, for at finde ud af det man har brug for vide (s. 108). Forudsat at de enkelte interviewpersoner lever op 17

19 til førnævnte kriterium, er det ikke nødvendigt at inddrage flere repræsentanter fra de enkelte casestudier i undersøgelsen. Der vil derfor blive foretaget ét interview i hver af de fire casestudier. Med hensyn til fortolkningen af interviews påpeger Kvale (1994), at fortolkerens forudsætninger altid vil indgå mere eller mindre implicit i de spørgsmål, han eller hun stiller, og i forlængelse heraf påvirke hvad der udledes af svarene. Dermed kan interviewerens fortolkning blive kilde til en mulig fejl i analysen (s. 207). Validiteten af analysen afhænger også af indholdet af interviewpersonernes udsagn. Det, den interviewede fortæller, kan være sandt eller falsk, da de kan være pålidelige eller upålidelige vidner om deres egen og andres adfærd (s. 214). Der vil blive taget højde for disse to aspekter under både interviewet og under analysen og fortolkningen deraf. 2.4 Struktur Jeg har nu redegjort for målsætning og metodetilgang for specialet. Næste afsnit vil dreje sig om det teoretiske grundlag for opgaven. Her præsenteres og forklares de teorier, der vil danne udgangspunkt for alle efterfølgende elementer i opgaven, inklusive udformningen af interviewspørgsmål og -emner og analysen af det indsamlede materiale. Derefter følger analysen af den empiri, der er fremkommet gennem interviews med de fire casestudier, og hernæst en diskussion af de fremkomne resultater, som leder over i en afsluttende konklusion, hvor jeg vil fremsætte nogle generelle betragtninger i forhold til virksomheders anvendelse og udbytte af sociale medier. 18

20 2. Metode 1. Indledning 4. Analyse 5. Diskussion 6. Konklusion 3. Teori 19

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kommunikationsmodellen

Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Ingen kommunikation uden en afsender, et budskab og en modtager. I dette kapitel beskrives forskellige kommunikationsmodeller samt hvor, hvordan og hvorfor

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Hvad gør regionerne med de sociale medier?

Hvad gør regionerne med de sociale medier? Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Inbound Marketing. Sådan får du kunderne til at komme til dig

Inbound Marketing. Sådan får du kunderne til at komme til dig Inbound Marketing. Sådan får du kunderne til at komme til dig AGENDA. 1 Hvorfor Inbound? 2 Hvordan ser en effektiv Inbound Strategi ud? 3 Hvordan påvirker Inbound Leadprocessen? 4 Fundamentet for Inbound

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Vigtigheden af evaluering

Vigtigheden af evaluering The Greenlandic Childhood Vigtigheden af evaluering Presentation by Maliina Ablesen ved Maliina Abelsen Documentation Centre on 28. april 09 Children & Youth 1. Intro ved MIPI Evidensbaseret viden (udgangspunkt

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab. Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Innoveillance med sociale medier og mobilprobing. Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu.

Innoveillance med sociale medier og mobilprobing. Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu. Innoveillance med sociale medier og mobilprobing Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu.dk Harvard Business Review har konkluderet at ringe indsigt i folks liv

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere