Hvad virkede for jer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad virkede for jer?"

Transkript

1 DETTE NUMMERS TEMA Hvad virkede for jer? Tekst: Michael Esmann Foto: Creas I Landsforeningen Spædbarnsdød er vi fælles om at have mistet, men sorgen kan være meget forskellig. Det kan den måde, vi har valgt, at bearbejde sorgen på også være. Dette tema er ikke ment som en facitliste, men som inspiration for at vise, at der er mange måder at håndtere sin sorg på. Det findes ikke noget rigtigt og forkert. Det handler om at finde sin egen vej. Derfor vil du i dette tema kunne læse beretninger fra andre forældre. Nogle har haft lagt vægt på Landsforeningen Spædbarnsdøds tilbud, andre på internettet, efterfødselsgymnastik, psykolog, blomsterbinding, akupunktur, ferie eller motion. På modstående side kan du læse om Landsforeningen Spædbarnsdøds tilbud, og alle de praktiske informationer kan du altid finde på vores hjemmeside: Forældreberetning Akupunktur hjalp mig Tekst: Marianne Bruhn Jeg mistede i uge 22 min lille dreng, efter lægerne havde konstateret, at han var uhelbredeligt syg. Fødslen blev et mareridt, og i månederne efter var jeg helt ude af balance med hovedpine, opfarenhed, søvnproblemer, kvalme, uregelmæssig cyklus og smerter i underlivet. Ved et tilfælde fik jeg anbefalet akupunktur hos Machai Gordon fra Corpus Vita i Horsens, og trods min skepsis var jeg desperat. Allerede efter første behandling kunne jeg mærke bedring, og efter fire behandlinger var alle mine fysiske gener forsvundet. De psykiske gener fik jeg bearbejdet gennem dialog med en psykolog, en kæmpe støtte fra min dejlige mand og sidst men ikke mindst motion og rigeligt med frisk luft. Jeg har altid haft en kæmpe kærlighed til dyr, hvilket også gav pote i denne situation. Min fantastiske hund kunne fornemme, når jeg var ked og kom altid og lagde hovedet i mit skød, hvis jeg sad og græd. Dette fik mig hevet ud af min selvmedlidenhed og ud i naturen med hunden, masser af frisk luft, lys og motion helede langsomt psyken. Stjernen 1/2013 side 6

2 TEMA: Hvad virkede for jer? RÅDGIVNING Første gang du er i kontakt med Landsforeningen Spædbarnsdød, er det oftest med en af sekretariatets rådgivere. Rådgiverne har en faglig relevant baggrund og har selv mistet. Rådgiverne tilstræber at skabe et åbent og anerkendende forum, hvor den enkeltes oplevelser med at have mistet er centrum for samtalerne. KONTAKTPERSONEN En kontaktperson er en, der kan lytte, spørge ind og spejle dine oplevelser med at have mistet. Dine oplevelser er centrum for samtalerne, og kontaktpersonen byder kun ind med egne erfaringer i det omfang, det er relevant og efterspørges i samtalerne. Hvis du ønsker en kontaktperson, vil en rådgiver fra sekretariatet forsøge at finde frem til en, der matcher dine behov på baggrund af dine livsomstændigheder, tabshistorie eller andre relevante forhold. Tilbud om kontaktperson forudsætter medlemskab af foreningen. FORÆLDREGRUPPER At være med i en forældregruppe giver mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre, der har mistet et barn. Sekretariatets rådgivere sammensætter forældregrupper af 2-4 par og/eller enlige forældre, når der er mulighed for det. Muligheden for at komme i en forældregruppe bliver større, hvis du kan køre efter det. De første ca. 4 gange er der en-to frivillige gruppestartere med til møderne. De frivillige medarbejdere hjælper til med at sætte rammerne for kommunikationen i gruppen. Deltagelse i en forældregruppe forudsætter medlemskab af foreningen. FORÆLDRESEMINAR Forældreseminar er et todages weekendkursus. I løbet af weekenden vil der blive talt og holdt oplæg om temaer i relation til sorgen over at have mistet. Gennem samtaler to og to, i mindre grupper og i plenum, er der mulighed for at dele tanker, følelser og erfaringer. For at kunne deltage er det en forudsætning, at du er indstillet på at skulle høre om og forholde sig til de andre deltageres tab. Pris for deltagelse, overnatning og forplejning er 500,- pr. forælder, og medlemskab af foreningen er en forudsætning for deltagelse. ÅBENT HUS På Landsforeningens Åbent Hus-arrangementer rundt om i landet kan du møde andre forældre, der har mistet et spædbarn. Møderne arrangeres af Landsforeningens frivillige regionsrepræsentanter, der sørger for gode og trygge rammer omkring møderne. Hvert Åbent Hus møde har et tema, og der vil ofte være et kortere oplæg af en professionel eller en forælder, der selv har mistet. Du er velkommen til at tage venner og/ eller familiemedlemmer med til møderne. Børn har kun adgang i forbindelse med særarrangementer, hvor dette fremgår. EFTERFØDSELSGYMANSTIK Som det sidste nye skud på stammen har Landsforeningen Spædbarnsdød i samarbejde med FOF landsdækkende opstartet tilbud om efterfødselsgymnastik for kvinder, der har mistet et spædbarn. Tilbuddet består typisk af en del med fysisk efterfødselstræning og en del med samtale. For mange kan det være en lettelse at tale med andre, og der kan være meget indsigt og styrke at hente i et forum af mennesker, der befinder sig i samme situation. Samtidig har mange kvinder lyst til/brug for at få styrket og genoptrænet kroppen efter fødslen. Stjernen 1/2013 side 7

3 Forældreberetning Blomsterbinderi Tekst og foto: Jane Laursen Jeg har været frivillig i Landsforeningen Spædbarnsdød siden 2007, hvor jeg blev medlem efter at have mistet vort kærlighedsbarn Johan, den 26. maj I foreningsøjemed står jeg, sammen med 3 andre, for Åbent Hus arrangementerne i Esbjerg. Derudover er jeg blomsterdekoratør, hvilket, på samme måde som det frivillige arbejde, også giver en stor berøringsflade med folks glæde og sorg. Siden Johan døde, har jeg elsket at lave blomsterdekorationer til ham. Kistedekorationen til hans lille kiste; det matchende blomsterhjerte til ham fra os; små buketter til sommeren og kranse til julen og vinteren. Hele min sjæl lægges i blomsterne, og tårer fældes, mens blomsterne tager form. Jeg snakker også ofte højt med ham, imens jeg arbejder med udformningen, og det føles som om, at jeg har en smule tid alene med ham, når jeg sysler med dekorationerne. På den måde forbinder jeg blomster med minder og tanker om Johan, og jeg kan huske stort set alt det, jeg har lavet til ham. Det betyder også meget for mig at bruge blomster herhjemmefra enten fra haven eller indenfor, så føles det som om, vi har noget af os selv med til ham. Meget af min kærlighed til Johan og den store sorg over at have mistet ham kommer til udtryk igennem blomsterne. Der er nusset og puslet om dem, når jeg nu ikke kan gøre det om ham. Det har haft en meget terapeutisk virkning at kunne bruge mine hænder til at skabe noget så personligt til ham. Til foreningens Åbent Hus arrangement i november var idéen således, at foreningens medlemmer skulle have mulighed for at lave blomster til deres børns gravsteder eller mindesteder, med mig i supportrolle. Vi var 10 mødre, der mødtes i en gymnastiksal lånt til anledningen, en time tidligere end vi plejede - så vi havde god tid til vores binderi. Jeg havde forberedt fire idéer hjemmefra og havde samtidig på forhånd givet besked om, at man kunne medbringe personlige genstande, som jeg så ville hjælpe med at få indlemmet i binderiet. Dette benyttede flere sig af. Der blev arbejdet intenst og koncentreret, hvilket udmøntede sig i mange smukke binderier til vores børn, heriblandt hjerter, stjerner, engle og juletræer. Der blev udtrykt ønske om at gentage arrangementet, så det vil vi forsøge at få stablet på benene i løbet af foråret. Næste gang nøjes vi dog med at lave én ting hver, så der er lidt mere tid til at tale sammen, hvilket er så vigtigt, når vi er samlet. Stjernen 1/2013 side 8

4 TEMA: Hvad virkede for jer? Forældreberetning Når den søde ventetid er alt andet end sød En blogføljeton om at miste et spædbarn. Tekst: Anne Foto: Creas Da vi ventede vores første søn brugte jeg, som mange andre gravide, ventetiden på at søge oplysninger om barnevogne, sutter og andet udstyr. I den forbindelse begyndte jeg at abonnere på en blog Her blev der præsenteret tests af det nyeste udstyr og de sjoveste gadgets og skrevet beretninger af brugerne om at være tvillingegravid, på barsel i udlandet og lignende. Jeg husker særligt en beretning om at føde for tidligt og have et langt forløb med barnet på neonatalafdelingen. Den gjorde indtryk på mig. Efter et par år blev jeg gravid med vores andet barn. Desværre trivedes han rigtig dårligt inde i min mave og voksede alt for lidt. I starten af forløbet var beskeden, at vi skulle indstille os på, at han ville blive taget ud ved kejsersnit meget tidligt, og at vi skulle forberede os på et længere ophold på neonatalafdelingen. I den forbindelse havde jeg stor glæde af at genlæse beretningerne på bloggen fra andre forældre, der havde været længe på neonatalafdelingen. med udenforstående. Igennem Landsforeningen og den sorggruppe jeg fandt hos APA (Afspændings Pædagogernes Aftenskole) mødte jeg en masse kvinder, der til fulde forstod mig. Vores netværk var også fantastisk, men i mange situationer var de også utrolig magtesløse. De vidste ikke, hvad de skulle gøre eller sige. Derfor fik jeg lyst til at dele hele vores historie og også mine tanker og refleksioner her ét år efter med andre, der ikke havde mistet et spædbarn. Jeg kontaktede og indehaveren Anette Madsen var straks med på idéen om en føljeton i tre dele samt et efterskrift. Hun syntes, at det var fint at kombinere de overvejende lette emner på hendes blog med emner med mere tyngde, som man jo må sige, at denne føljeton har. Jeg har kun fået meget positive tilbagemeldinger på mine indlæg, og selve processen med at skrive dem har været god men også hård. Det var været voldsomt at se hele forløbet beskrevet ud i ét. Folks kommentarer har gjort, at jeg har kunnet spejle mig i mine egne refleksioner over hele forløbet, og det har fået nogle ting til at falde på plads. Vi kommer aldrig over at have mistet lillebror, men skriveprocessen har hjulpet mig videre i processen med at få ham til at finde sin naturlige plads i vores familie og i mig. Desværre endte den lille dreng med at vokse så lidt, at han til sidst døde inde i min mave i uge 26. Det var frygtelig hårdt, det behøver nok ikke nærmere forklaring i dette forum. Jeg huskede tilbage på bloggen og fik rigtig meget lyst til at dele vores historie Link til bloggen: Fra Landsforeningens hjemmeside er der link til bloggen og de forskellige indlæg. Stjernen 1/2013 side 9

5 Forældreberetning Ferie fra virkeligheden Den 3. september 2012, efter 36 ugers normal graviditet, mistede vi vores lille søn, Marvin, ved fødslen. Tekst & foto: Julie Sams Agerschou og Kristian Frostholm Røeboe Vi var indlagt i en uge på Hvidovre Hospital, da fødslen endte med et meget kompliceret kejsersnit, hvor jeg mistede meget blod. Efter vi kom hjem stod det klart for os, at vi gerne ville ud og rejse, når det hele var kommet lidt på afstand. Vores forældre havde allerede tænkt det samme og ville meget gerne bidrage til turen. Da sommeren var gået med stor tyk mave og specialeskrivning for mit vedkommende og arbejde for Kristians, ville vi gerne et sted hen med masser af varme, hvor vi kunne få noget sol. Valget faldt hurtigt på Thailand, som jeg aldrig havde besøgt. Vi fandt et lækkert luksushotel, som havde en aldersgrænse på 18 år, for vi ville ikke risikere at lande i en baby- og børnerede, hvor det ville være svært ikke at tænke på Marvin konstant. Thailand på første klasse Den 19. november fløj vi af sted på første klasse til Thailand. Da vi ankom til hotellet om morgenen den næste dag, fik vi vores dejlige værelse, og vi fik sovet det meste af jetlaget væk. Om aftenen gik vi en lang tur på stranden, og vi kunne begge to mærke, at vi havde taget den helt rigtige beslutning om at tage af sted. Jeg havde været nervøs for, om jeg overhovedet var klar til at tage så langt væk i 14 dage. Væk fra vores sikre helle i lejligheden, væk fra Marvins gravsted på Bispebjerg Kirkegård og væk fra vores familie og venner, som havde støttet os så meget. Men den frygt blev hurtigt glemt, og at være på stranden i Thailand med hinanden føltes pludselig helt rigtigt og helt fantastisk. Allerede næste dag kunne vi begge to mærke, at det her var en ferie fra virkeligheden. Den brutale og forfærdelige virkelighed, som havde ramt os den 3. september. Vi nød ikke at være fastholdt i minderne fra vores lejlighed og fra vores familie og venner, og det var rart ikke at skulle tage stilling til noget som helst. Dog var der de store daglige dilemmaer, såsom om man skulle have ris eller nudler til aftensmad, om vi skulle bade i havet eller ved poolen og om man skulle læse en bog eller høre ipod Stjernen 1/2013 side 10

6 TEMA: Hvad virkede for jer? Marvin i tankerne Efter den første uges tid, kunne vi godt begge to mærke, at vi ikke helt kunne flygte fra virkeligheden, og Marvin begyndte igen at fylde i tankegangen. Jeg havde dårlig samvittighed over at have det godt og ikke tænke på ham så meget, som jeg plejede, selvom det kun var 2½ måned siden. Men vi blev ved med at bekræfte hinanden i, at hvis Marvin kunne se os nu, ville han kun være stolt og glad for, at hans forældre havde det godt og nød hinanden. Der var nogle få gange, hvor jeg blev rigtigt ked af det. En af gangene var det bare akut sorg, hvor jeg brød sammen, fordi jeg savnede ham så meget, mens den anden gang var på en tur ud til en paradisø, hvor der var to drenge på 4-5 år med. Jeg synes, at den ene måske kunne ligne Marvin lidt, mens den anden opførte sig som, jeg tror, Marvin ville have gjort; lidt genert og forsigtig, men så sød og dejlig. Selvom jeg blev ked af det de gange, overskyggede de episoder på ingen måde den følelse, som vi begge havde, nemlig, at rejsen var helt fantastisk. Tilbage i Danmark Vi er nu kommet hjem, og hverdagen er så småt gået i gang igen. Kristian skriver speciale, og jeg er blevet sygemeldt til og med januar. Jeg har ikke noget job og ser en ukendt fremtid i møde med jobsamtaler og kurser, hvor jeg skal sælge mig selv og være en person, man har lyst til at ansætte. Ting som jeg på ingen måde føler mig klar til. Før vi tog af sted, havde jeg meget svært ved at være ude alene blandt mange mennesker, fordi jeg syntes, det var mærkeligt, at ingen af dem vidste det her om mig. Jeg havde tit lyst til bare at råbe det op, så de vidste, at de skulle være søde mod mig og smile. Efter vi er kommet hjem, kan jeg ikke finde ud af, hvilket ben jeg er landet på. For de følelser, jeg havde, før vi tog af sted, har jeg ikke så meget mere. Nu kan jeg godt tage ud og handle alene uden at føle en trang til at stoppe alle og fortælle dem min historie. Jeg venter lidt på, at de gamle følelser kommer igen, men jeg har lidt på fornemmelsen, at det her nok er det nye normale for mig, og det er jeg glad for. Vi har også begge fået mere overskud til at få købt ind, lavet mad og andre hverdagsting, som vi havde svært ved at overskue, før vi tog af sted. Vores rejse har givet os en pause fra den store sorg og alle minderne og tilladt os at nyde vores kærlighed til hinanden. Den har givet os mere mod til at klare en kold og deprimerende vinter herhjemme og måske hjulpet lidt til at finde ud af, at vi en dag kan få et godt og normalt liv på trods af vores store tab. Stjernen 1/2013 side 11

7 Forældreberetning Mulighed for at dele sorgen med andre Sorgen over Milles død var ubeskrivelig, og jeg var hurtigt klar over, at jeg ønskede al den hjælp, jeg kunne få. Tekst: Fie Bentzen Portrætfoto: Privat Foto: Creas Den første kontakt med Landsforeningen Mille var indlagt på Rigshospitalet i knap tre måneder. De sidste dage, inden hun døde, søgte jeg på nettet og fandt, mere eller mindre tilfældigt, hjemmesiden for Landsforeningen Spædbarnsdød. Jeg kontaktede foreningen ganske kort tid efter Milles død. Her fik jeg en lang snak med en af foreningens rådgivere og blev informeret om deres forskellige tilbud, bl.a. muligheden for at komme i en forældregruppe. Min daværende mand og jeg var helt enige om, at vi gerne ville tilknyttes en forældregruppe. Fra mine samtaler med min rådgiver, husker jeg bl.a., at hun efter første telefonsamtale sagde, at hun ville ringe igen om en uges tid. Det var rart, at hun tilbød at ringe til mig, for jeg havde ikke overskud til at kontakte andre i de første måneder. Min rådgiver var samtidig den første, jeg talte med, som selv havde mistet, og som var kommet så langt i bearbejdelsen af sin egen sorg, at hun kunne fortælle mig, at hun nu havde et godt liv. Det gav håb i en meget svær tid. Min rådgiver ringede til mig hver uge eller hver 14. dag i de første måneder, og det var befriende og en stor støtte at tale med et andet menneske, der også havde mistet sit barn. Jeg blev mødt med stor for- ståelse og rummelighed, og det gav mig bl.a. følelsen af at være helt normal i en ellers meget unormal situation. Efterfødselsgymnastik Jeg har gået til mor-barn gymnastik med både Villads og Mille på Afspændingspædagogernes Aftensskole på Østerbro, APA, og kendte derfra til muligheden for at komme på et efterfødselskursus for kvinder, der har mistet et barn. På kurset bruges ca. halvdelen af tiden på kroppen og den anden halvdel på samtale i gruppen. Jeg startede på et hold med fire andre kvinder ca. to måneder efter Mille døde. Her mødte jeg for første gang andre kvinder, som stod i samme situation som jeg. Det føltes trygt og godt at være sammen, og jeg ople- FAKTABOKS Jeg mistede min datter Mille på 6 mdr. den 5. februar Hun døde af en sjælden form for leukæmi. Hun blev syg, da hun var 3½ måned gammel og blev knoglemarvstransplanteret med knoglemarv fra sin storebror, Villads på 3½ år. På trods af bedring, døde Mille kun 6 mdr. gammel en smuk vinteraften i februar Sorgen og smerten var ubeskrivelig og jeg var hurtigt klar over, at jeg ønskede at få al den hjælp jeg kunne få, for at komme gennem den første svære tid. Stjernen 1/2013 side 12

8 TEMA: Hvad virkede for jer? ansvaret for de første aftner. Hun kom bl.a. med forslag til emner, vi kunne drøfte, hun var god til at sikre at alle, der havde lyst, fik sagt det, de ville, og hun sørgede for, at der blev holdt pauser undervejs, samt at vi sluttede til den aftalte tid. Forældregruppen var også det sted, hvor min daværende mand og jeg sammen kunne dele sorgen over at have mistet Mille, fordi de andre tilbud, jeg deltog i, kun henvendte sig til mødre. Vi var i forvejen gode til at snakke om Mille og vores sorg, men det gav os alligevel nye og andre vinkler at dele vores sorg med andre par, som også havde mistet. vede det som en stor støtte at kunne genkende og spejle mig i de andres beskrivelser og oplevelser. Efter en lang periode med graviditet og indlæggelse var det samtidig rart at få brugt kroppen igen, både fysisk og psykisk. Jeg har fortsat kontakt til flere af mødrene fra mit APA hold, og jeg sætter stor pris på at have dem i mit liv. Vi har delt mange sorger og har, med tiden, heldigvis også delt rigtig mange glæder. Forældregruppe Tre måneder efter Milles død blev vi kontaktet af Landsforeningen, fordi der nu var sammensat en forældregruppe med os og fire andre par, som alle havde mistet deres barn indenfor de sidste fire måneder. Børnene var i alderen 11 dage til 14 måneder, nogle havde været syge, mens andre var døde af andre årsager. Efter de første tre møder valgte ét af parrene af forskellige årsager at forlade gruppen, og de sidste fire par fortsatte i gruppen. Vi mødtes hver 14. dag i begyndelsen, og de første fire gange deltog også en gruppestarter fra Landsforeningen. Hun havde selv mistet et barn og kunne bidrage med sine egne erfaringer samt give os alle sammen troen og håbet på, at det godt kunne lade sig gøre at komme gennem så stor en sorg og krise og få et godt liv igen. Hun satte samtidig rammerne for vores møder i starten, og det føltes trygt, at hun var der og, mere eller mindre, tog Vores forældregruppe udviklede sig langsomt fra at være en sorggruppe, hvor vores samtaler primært handlede om sorgen over at have mistet vores barn, til at blive til andet hyggeligt samvær som skovture og middage med og uden søskendebørn, dage hvor kun os mødre var sammen, samt ture hvor mændene tog alene af sted en weekend. Vi har deltaget i hinandens fødselsdage, og nogle har bl.a. fejret nytårsaften sammen. Vi mødes med stor forståelse, respekt og rummelighed for hinanden, og der er altid plads til at snakke om vores døde børn og om alt det, der stadig er svært. Der er kommet fire små mirakler til, siden vi mødtes første gang, og det har været dejligt også at kunne dele livets store glæder. Frivillig medarbejder Landsforeningens tilbud om samtaler med en rådgiver samt muligheden for at komme i en forældregruppe har haft en stor betydning i mit sorgforløb. Det har været en stor støtte for mig at møde andre mennesker, som også har mistet deres børn. Jeg besluttede mig derfor for 1½ år siden at melde mig som frivillig i Landsforeningen Spædbarnsdød. Jeg deltog efterfølgende i grunduddannelsen for frivillige medarbejdere og følte mig derefter mere klar til det frivillige arbejde. Jeg har fungeret som gruppestarter og har været med til at starte to grupper op. Jeg håber, at jeg som frivillig medarbejder kan være med til at skabe et rum, hvor forældrene føler sig trygge og kan dele deres sorg med andre forældre i en lignende situation. Stjernen 1/2013 side 13

9 Forældreberetning Omfavn sorgen, før den omfavner dig Tekst & foto: Morten Poulsen-Hansen Præsten Den 20. december om aftenen var vi klar over, at vi formentlig mistede vore tvillinger medmindre et mirakel oprandt, og sygeplejersken spurgte, om jeg ville tale med en præst. Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, kom ind i vore liv den aften. Det vigtigste råd, hun gav os, var at overgive os til sorgen. Hun sammenlignede sorgprocessen med lystsejleren, der er havnet i kæmpe bølgegang i et stormombrust hav - den eneste måde at undgå søsyge på er at overgive sig til bølgernes bevægelser. Lade være med at kæmpe imod; det er nyttesløst og tjener intet formål. Tanker, handlinger og ritualer Tre kvarter, måske en time, efter begge fødsler kom jordemoderen med den lille tomme kiste med et smukt forberedt leje sat ned i plexiglasvuggen på hjul. Jordemødrene udviste stor respekt for Johanne Stjernen 1/2013 side 14

10 TEMA: Hvad virkede for jer? og Kalle, og med deres rituelle proces gjorde de det tydeligt for os, at vore børn havde forladt os alt for tidligt. Vi fik tid til at tage afsked med dem; de tanker, der blev gjort i tiden umiddelbart efter fødslen, har været meget vigtige efterfølgende. Bisættelsen fandt sted i Rigshospitalets kapel, mens sneen dalede ned udenfor. Ritualerne, salmerne, præstens ord. Johanne og Kalles fine ansigtsudtryk inden låget på deres kister blev lukket og skruet fast. På en gang forfærdeligt og forløsende. Man er nødt til at blive tvunget til at indse, at noget er endeligt. Lotte og jeg kørte med de to blomsterdækkede kister i bagagerummet ad den snedækkede Kongevejen til krematoriet. En fredfyldt og smuk tur, der også flyttede os mentalt fra vore forventninger om at blive forældre til tvillinger til en ny situation med sorg, tab, og alligevel håb om, at vi kunne blive forældre igen. Jeg mistede en kusine, da jeg var seks år gammel. Hun blev ikke en gang tre år, inden hendes hjerte ikke kunne mere. Hendes aske blev fordelt på kirkegården og senere kom morfars og mormors aske KORT FORTALT Den 20. december 2010 blødte Lotte om morgenen. Uge 19+6 med vores ønsketvillinger. Svag livmoderhals, frembulende hindeblære. Meget dårlig prognose. Den 24. december fejrede vi juleaften på Rigshospitalet. Vi havde set to små blinkende hjerter på ultralydsscanningen om eftermiddagen. Den bedste julegave vi kunne få. Lotte fødte Johanne Marie den 28. december og Karl Alfred (Kalle) den 29. december. De levede begge en halv time. Jeg døbte dem, mens de levede. Lotte mistede en stor mængde blod, men blev udskrevet 30. december. Bisættelse fra Rigshospitalets Kapel den 6. januar Urnenedsættelse 28. januar Den tungeste last man kan tænke sig. til. Johanne og Kalle ligger i et gravsted ikke langt fra de ældre familiemedlemmer. Jeg bruger gravstedet og de fredfyldte omgivelser til reflekterende stunder, som jeg ellers har svært ved at finde i mit daglige miljø i en travl hverdag. Det første år efter deres død cyklede jeg til kirkegården en-to gange om ugen, 70 km i alt hver gang. Disse ture fik mig i god fysisk form, hvilket også er vigtigt for den psykiske tilstand, men tillod desuden sjælelig ro til at tænke på fremtiden og mindes fortiden. Lotte og jeg tog alene til urnenedsættelsen. Vi læste den sidste side af Den lille Prins højt, inden graverne smed jord på og dækkede urnerne til. Mindedes vore børn. Helt normalt sørgeligt og meget saligt. Ret tidligt efter tabet talte vi om, at der jo ingen grund var til at stoppe med at leve livet. Bevidst afstandtagen til glæde, fest, latter og fornøjelse ville næppe bringe tvillingerne tilbage. Ret logisk konklusion, men utroligt vigtigt at sige den højt og overholde den. Et par uger efter bisættelsen kørte vi til Vestkysten. Fisk fra Hvide Sande, ild i brændeovnen, gåture langs med vandet. Det var godt, at vi tog langt væk så hurtigt som muligt. Genopdage verden. Vi havde glemt, hvordan verden også kunne være. Fortsættes næste side Stjernen 1/2013 side 15

11 Fortsat fra forrige side Omfavn sorgen, før den omfavner dig Familien Vi fik flere breve fra familiemedlemmer, venner og kolleger, som tidligere havde mistet. Nogle havde mistet for over tredive år siden, andre for nyligt. De sagde alle sammen, at man aldrig kommer sig over tabet. Man vil altid bære rundt på det, og en gang imellem vil man gå ind i netop dén del af den personlige hukommelse og ære mindet. Vi vil aldrig komme over det. Vi er for altid forandrede. En meget beroligende erkendelse. Landsforeningen Fra Landsforeningen Spædbarnsdød havde vi fået nogle beretninger om andres tab. Særligt én af historierne ramte rent. Stort set identisk forløb, men forældrene havde faktisk overlevet og fundet livsglæden igen. Hvis de kan, så kan vi sørme også! Og, jo, det er helt OK at være ked af det på nuværende tidspunkt. Faktisk gik der næsten sport i at sætte kryds på Landsforeningens lange liste over mulige sorgreaktioner. Listen sørgede for orden i kaos. Forudsigelighed. Nå, nu har vi haft 15 af de 28 sorgreaktioner, så mangler vi blot 13. Forældreseminaret i Fredericia fandt sted en måned efter vort tab med deltagelse af tyve andre forældre, der ligeledes havde mistet for nyligt. Åbenhjertige og lærerige fortællinger om deres tab, deres reak- tioner og deres tanker. De gav os yderligere forståelse for, hvad det var, vi selv gennemgik på det tidspunkt. Vi kunne forholde os til vor egen sorg gennem de andre engleforældres forskelligartede sorgreaktioner. Og vi fik mulighed for at sætte ord på vores tab sammen med mennesker, som kun alt for godt kunne forstå det. I februar startede vi i en forældregruppe med to andre forældrepar, som havde mistet samtidig med os. Efter det første møde så vi frem til de efterfølgende møder med stor længsel. Snak om vore englebørn, udveksling af erfaringer, hvordan vi håndterede den ene og den anden situation, hvordan vi sørgede, hvilke psykiske reaktioner vi havde for øjeblikket, hvordan det gik på arbejdet. Vi ses fortsat, og selvom møderne har skiftet karakter, så er præmissen den samme. Vi behøver ikke forklare hinanden, at vi kan være kede af det eller savne vore englebørn. Der er en særlig form for livsvisdom, man kun kan få fra andre, der også har prøvet at miste. Efterskrift 25. februar 2012 fødte Lotte på Rigshospitalet en stor velskabt pige, Juliane Marie. Døbt i Rigshospitalets Kirke af vores præst efter Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Det føltes passende i betragtning af, at Juliane Maries liv blev reddet der i løbet af graviditeten. Er jeg kommet over sorgen? Næh, men det skal jeg heller ikke! Har jeg lært at leve med den? Ja, det tror jeg i hvert fald. Tak til alle, der har bidraget dertil. Vesterhavet en januar eftermiddag. Så kan man ikke komme længere væk fra Rigshospitalet. Stjernen 1/2013 side 16

12 TEMA: Hvad virkede for jer? Forældreberetning Furie Faktisk blev jeg provokeret af temaet til dette nummer af Stjernen hvad har hjulpet i min sorgproces, for der er jo ikke noget, der hjælper. Der er intet, der lindrer smerten! Tekst & foto: Søs Rosendahl Grytner Efter den umiddelbare provokation havde lagt sig, begyndte jeg så alligevel at filosofere over temaet. Selvom det har været hårdt og stadig er det, så er jeg her endnu, så noget har gjort, at jeg fortsat er i live og faktisk fungerer i livet. Den første tid var det chok og ønsket om, at jeg også var død af den infektion, vi begge var blevet syge af, der herskede. Men jeg havde en datter på 2 år på det tidpunkt, hun havde jo også mistet og skulle ikke også miste sin mor. Så hun hjalp mig med at træffe den første beslutning - jeg valgte livet for hendes skyld. De første måneder var mere præget af overlevelse end af at leve livet. Mad blev lavet, for at hun kunne få noget at spise; hverdagen blev opretholdt, for at hun skulle have en forudsigelig hverdag; aktivitet var for at hendes verden ikke skulle gå i stå. Jeg forsøgte at bearbejde ved at deltage i sorggruppetilbud fra sygehuset (ikke et tilbud som Landsforeningen har været med til at starte, red.). Det var jeg ikke så god til, for jeg havde det ikke som de andre og manglede nogen at spejle mig i. Da forløbet var slut, og alle de andre dygtige deltagere erklærede sig klar til at prøve på at blive gravide igen, sad jeg tilbage med en følelse af at være dumpet i sorggruppeforløb. Da jeg heller ikke rigtig kendte nogen, der kunne rumme, hvordan jeg havde det, gik jeg rundt med en stor følelse af ensomhed og vrede indeni. Vrede mod hospitalet, som jeg følte havde gjort dette her imod mig og min lille familie; hospitalet som jeg havde oplevet som en dødbringende sump af procedurer og ligegyldighed. Vrede mod de mennesker omkring mig som tillod sig den luksus ikke at kunne rumme mig i den situation, jeg stod i, de valgte at trække sig - jeg havde intet valg. Vrede mod livet i sig selv og den uretfærdighed, der hersker. Der var megen vrede. Det var nok også én af grundene til, at folk trak sig - jeg blev opfattet som en furie. Jeg husker en der, lettere chokeret, sagde, at han ikke vidste, at man kunne blive så vred og ked af det. Vreden blev min energikilde. Det var derfra, jeg fik energien til at starte på en ny uddannelse; det var derfra jeg fik overskuddet, til igen at være en god mor for min ældste datter; der var der jeg hentede livsgnisten igen det var i trods! Det kan godt være at livet er fuldt at forhindringer og nederlag, som jeg ingen indflydelse har på, men det er stadig mig, der bestemmer, hvordan jeg vil håndtere det. Som barn har jeg fået mange negativt ladede mærkater: stædig, trodsig, egensindig, obsternasig, kontrær osv., men faktisk har det vist sig at være variationer over en ukuelighed, der næres fint af vreden. En furie er en vred/rasende kvinde, og det må man sige, at jeg var og til dels stadig er. For et ½ år siden kom så min tredje datter til verden - der skulle gå 3½ år fra Thyras død til Dagmars fødsel. I forløbet omkring fødslen har vreden og trodsigheden ligeledes hjulpet mig over den sump af procedurer og ligegyldighed, man bliver mødt af på hospitalet. Jeg har følt, at jeg har kunnet stille mig op mod overlægernes tyranni og krævet, at de leverede denne gang, hvilket de også gjorde. Furien er en del af mig, og det er i virkeligheden ikke så skidt endda. Det kan godt være, at det ikke er yndigt, når hun rigtigt folder sig ud, men livet er nu engang ikke særlig yndigt. Jeg håber, at mine piger også har en indre furie, der kan hjælpe dem, når livet slår knuder, og jeg håber, at jeg kan rumme dem, også når det er furien, der taler. Stjernen 1/2013 side 17

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Tvillinge- og. trillingeforældre. der mister

Tvillinge- og. trillingeforældre. der mister DETTE NUMMERS TEMA Tvillinge- og trillingeforældre, der mister Tekst: Ester Holte Kofod Foto: Creas Når man venter mere end ét barn, altså tvillinger, trillinger eller flere, kaldes det en flerfoldsgraviditet.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Maise Rask sygeplejerske på neonatalafdelingen, Rigshospitalet At vejlede uden at presse

Maise Rask sygeplejerske på neonatalafdelingen, Rigshospitalet At vejlede uden at presse Når forældre har mistet Vejledning til fagpersoner, når forældre mister et barn i løbet af graviditeten eller i månederne efter fødslen. Vejledningen findes også på www.spaedbarnsdoed.dk Denne vejledning

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft En kvinde på 42 år fortæller om hvordan hun selv og hendes nære familie håndterede at hendes far fik konstateret kræft. Min far har kræft Min far har kræft. Jeg har lært at sige denne sætning nu. Det har

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere