Ulla Kallesøe. Hold 59. Vejleder Anne-Mette Briand de Crevecoeur. D. 5. januar Abstractets anslag inkl. mellemrum: 2.237

Transkript

1 Radiograffagligt professionsbachelorprojekt 4. eksterne Patientkommunikation Ulla Kallesøe Hold 59 Vejleder Anne-Mette Briand de Crevecoeur D. 5. januar 2009 Abstractets anslag inkl. mellemrum: Projektets anslag inkl. mellemrum: Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Opgaven må gerne lånes ud til andre studerende eller undervisere

2 Patientkommunikation Communication with patients Fokus i dette bachelorprojekt er, patienters vurderinger af patientkommunikation. Dette fokus er bl.a. fremprovokeret af, at nogle radiografer betegner patientkommunikation som blødt pjat. En konsekvens af manglende fokus på patientkommunikation kan blive utilsigtede hændelser, hvilket problemfeltet perspektiverer. En anden mere almindelig konsekvens er, at patienten får en suboptimal oplevelse på billeddiagnostisk afdeling. Da det er radiografens primære opgave at hjælpe patienten, er det vigtigt at give patienten en god oplevelse. Dette kan gøres ved at lytte til patientens vurdering, og er derfor en anden årsag til, at projektets fokus er patientens vurderinger. Den videnskabsteoretiske tilgang i projektet er fænomenologisk, fordi det er adækvat med problemformuleringen, som omhandler mellemmenneskelige interaktioner. Analyseniveauet er deskriptivt, fordi projektet beskriver, hvordan patientens vurdering er. Problemformuleringen er besvaret vha. en objektiv, dybdegående samt kritisk analyse og vurdering af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Patienters oplevelser i ambulatorier i syv amter Spørgeskemaundersøgelse blandt ambulante patienter Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Enheden for brugerundersøgelser, som har erfaring siden 1998 i systematisk indsamling af empiri. Derudover er problemformuleringen blevet besvaret vha. et hovedsagelig kommunikativt og sygeplejeteoretisk perspektiv.

3 I spørgeskemaundersøgelsen har 14 billeddiagnostiske afdelinger deltaget med i alt op til 2159 patienter. Disse patienters svar udgør empirien i projektet og er analyseret ved opstillede analysekriterier af 11 ud af spørgeskemaets 33 spørgsmål. Spørgsmålene er udvalgt, fordi de forholder sig til verbal eller nonverbal patientkommunikation. Patienternes svar er opgivet som procentsatser i spørgeskemaets svarkategorier. Disse procentsatser er beregnet som vægtede resultater for de billeddiagnostiske afdelinger og sammenlignet med spørgeskemaundersøgelsens øvrige medvirkende specialer (bilag 4 14). Analysen af empirien belyser, at billeddiagnostiske afdelinger har et generelt forbedringspotentiale i forhold til kommunikation med patienter.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Problemfelt s Sundhedslovens og bekendtgørelsens bestemmelser s Utilsigtede hændelser s En oplevelse fra klinikken s To sider af samme sag s Afgrænsning s Problemformulering s Nøglebegreber s Patientkommunikation s Billeddiagnostisk afdeling s Metodologi og metode s Metodologi s Min forforståelse s Min faglige forforståelse s Mit perspektiv s Fænomenologisk tilgang s Hermeneutisk tilgang s Metode s Hermeneutisk læseteknik s Empiri- og litteratursøgningsprocessen s Præsentation af empiri, teori og forfattere s Empiri s Kommunikations- og sygeplejeteori s. 20

5 8.4. Skrivemetode s Analyse af empiri s Baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen s Spørgeskemaundersøgelsens metode s Forberedelsen inden undersøgelsen s Udtrækskriterier s Svarprocent s Undersøgelsens statistiske metoder s Undersøgelsens metodologi s Analyse af spørgsmålstyper s Analyse af udvalgte spørgsmål s Udvælgelsen af spørgsmål s Metode til resultatanalyse s Kriterier for analyse s Nonverbal kommunikation s Præsentation med navn, titel og funktion s Ventetid s Patientens spørgsmål og kommentarer s Måling af patientinformation s Patientens vurdering af information s Patientens samlede vurdering s Fælles analyse af de udvalgte spørgsmål s Kritik af egen empirianalyse s Konklusion s Perspektivering s Litteraturliste s Bilagsfortegnelse s. 52

6 1. Indledning Dette bachelorprojekt beskriver patienters vurderinger af patientkommunikation på billeddiagnostiske afdelinger. Lige fra starten af uddannelsen, har jeg været provokeret af radiografer og medstuderende, der karakteriserer patientkommunikation som en del af alt det der bløde pjat. En radiograf har fx spurgt mig, om jeg virkelig mener, at der i emnet patientkommunikation er nok at skrive om til et radiograffagligt bachelorprojekt. Nogle radiografer mener, at de har så lidt kommunikation med patienten p.g.a. den korte patientkontakt, at emnet ikke er værd at have fokus på. Dette stemmer ikke overens med, at kommunikation ifl. kommunikationsteoretikerne Tom og Hilde Eide er en kompleks størrelse, og at begrænset patientkontakt gør kommunikation endnu sværere og mere kompleks (1). 2. Problemfelt I problemfeltet beskrives flere perspektiver på emnet patientkommunikation Sundhedslovens og bekendtgørelsens bestemmelser Når radiografen udfører sit erhverv på billeddiagnostisk afdeling, skal radiografen ifl. Bekendtgørelsen om sundhedsloven nr. 95 (BEK nr. 95) kommunikere med patienten og give løbende individuelt tilpassede informationer (2). I løbet af radiografuddannelsen skal den studerende opnå de ifl. BEK nr. 95 nødvendige kompetencer indenfor patientkommunikation. Det fremgår bl.a. af Bekendtgørelse om radiografuddannelsen nr. 233 (BEK nr. 233), hvor der står, at de studerende skal kvalificeres til at kunne indgå i samarbejde med patienten (3). Formålet med kravene til radiografens patientkommunikation og samarbejdeevne er bl.a. at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (2, kap. 1 1). 6

7 2.2. Utilsigtede hændelser Ifølge Johan Kjærgaard foregår en utilsigtet hændelse i sundhedsvæsenet fx på en billeddiagnostisk afdeling, hvor patienten får pådraget sig en komplikation, som ikke er en direkte følge af patientens sygdom. Årsagen til at utilsigtede hændelser er suboptimal organisering af komplekse arbejdsgange (4). Et eksempel på en utilsigtet hændelse er beskrevet i en temarapport fra Sundhedsstyrelsen (5): En kvinde fik foretaget CT-scanning med forudgående indgivelse af kontrast i blodåre. En ti-årig søn var med som tolk. Der kunne ikke indhentes oplysninger om allergi, menstruation/graviditet eller medicinindtagelse, som var af betydning for undersøgelsens tilrettelæggelse (5, s. 2). Det har betydning for tilrettelæggelsen af CT-scanningen, når radiografen ikke kan få de oplysninger, som der nævnes i eksemplet. Dette belyses vha. Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter nr. 975 (BEK nr. 975)(6), samt vha. instrukser og vejledninger for kontrastindgivelse (bilag 1 2). Bilagene er fra en akkrediteret billeddiagnostisk afdeling. I eksemplet kan det ikke afvises, at patienten er allergisk eller gravid, i sådanne tilfælde skal patienten betragtes som allergisk og gravid (bilag 1) (6). Ved allergiske og gravide patienter skal en radiolog tilkaldes til undersøgelsesrummet. Radiologen skal forholde sig til indikationen, overveje fordele og ulemper ved gennemførelsen af undersøgelsen, samt tage en endelig beslutning (bilag 1). Radiologen skal endvidere overveje, hvilken protokol, der er bedst velegnet eller om der er alternative undersøgelsestyper uden brug af ioniserende stråling (bilag 1) (6). Med hensyn til medicinindtagelsen, så er det fx vigtigt at vide om, patienten er diabetespatient. Dette skyldes, at diabetespatienter som behandles med biguanider (metformin) er i risiko for at udvikle kontraststofinduceret mælkesyreacidose, 7

8 hvorfor tabletterne i så tilfælde bør seponeres og patienten observeres (fx af egen læge) i op til 48 timer efter kontrastindgivelsen (bilag 2) En oplevelse fra klinikken Jeg har haft en oplevelse i et CT undersøgelsesrum, som Ifl. min vurdering ikke levede op til BEK nr. 95 nævnte krav om patientkommunikation. Vha. teori vil det blive belyst, hvordan oplevelsen kunne have ført til en utilsigtet hændelse. En ældre dame fik foretaget en lungebiopsi. Personalet i rummet var foruden mig, en læge og to radiografer. Den ene radiograf var ny i rummet og skulle helst ikke forstyrres i sin oplæring, så jeg blev bedt om at holde mig i baggrunden, hvilket jeg gjorde, men kun i starten af undersøgelsen. Da planlægningen af undersøgelsen var klaret og selve indgrebet skulle foretages, gik lægen og den anden radiograf hen og præsenterede sig for den ældre dame. Jeg vidste, at patienten havde fået at vide, at hun skulle blive ved med at ligge helt stille. Alligevel bevægede hun sig en hel del da lægen og radiografen hilste på hende. Den ældre dame lå på maven inde i scanneren og var afskærmet fra at kunne følge med i, hvad der skete. Hun lå og spurgte til, hvad personalet foretog sig, men det lod ikke til, at de svarede hende. Hver gang de rørte ved hende, så spjættede hun i kroppen. Radiografen burde have forberedt patienten bedre på, hvad der skulle ske og have givet patienten en ordentlig instruktion, sådan at bevægelsesartefarkter ikke forringede billedkvaliteten (7). Jeg kunne ikke holde ud at se på det ret længe, før jeg gik hen til patienten. Jeg spurgte ikke om lov hos personalet. Den ældre dame knugede min hånd og sagde taknemmeligt, at det var godt at se mig, selvom jeg ikke engang havde præsenteret mig for hende. Jeg måtte forklare hende gentagne gange, at hun skulle ligge helt stille og ikke tale. Jeg forberedte den ældre dame på, hvad lægen foretog sig og patienten holdte op med at spjætte uroligt. 8

9 Det højnede patientsikkerheden, for hendes nervøse bevægelser havde fået undersøgelsen til at trække ud med øget strålebelastning til følge. Ifl. BEK nr. 975 skulle al overflødig røntgenstråling forsøgt undgået (6). Derudover var det et ikke helt ufarligt invasivt indgreb, hvor risikoen for bl.a. pneumothorax blev øget, fordi patienten ikke lå stille (8). Derudover mildnede jeg patientens oplevelse af at være på billeddiagnostisk afdeling, for ifl. Eide og Eide gjorde jeg oplevelsen mere tryg for patienten bare ved at være empatisk til stede. Jeg havde øjenkontakt med hende og gav hende en oplevelse af, at jeg ville hende det godt (1) To sider af samme sag Siden januar 2004, hvor loven om patientsikkerhed trådte i kraft, har alle sundhedspersoner haft pligt til at indberette alle utilsigtede hændelser via Dansk Patient-sikkerheds-database (DPSD) (9). Ved hjælp af teori er det belyst, at den suboptimale patientkommunikation i den omtalte oplevelse kunne have forårsaget patientskade, hvilket ifl. Kjærgaard gør oplevelsen til en utilsigtet hændelse. Med til utilsigtede hændelser regnes næstenuheld, dvs. situationer som kunne have udviklet sig til en utilsigtet hændelse med patientskade (4, s. 125). Alligevel er hændelsen efter mit vidende ikke indberettet. Det fremgår af årsrapporterne fra DPSD, at der kun er få indrapporteringer af utilsigtede hændelser, som har relation til suboptimal patientkommunikation (9) (10). Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er flere indberetninger. En af årsagerne til dette er tilsyneladende beskrevet i en videnskabelig rapport fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS). Den beskriver bl.a. en undersøgelse foretaget på Rigshospitalet To sider samme sag (11)(12). Denne undersøgelse er foretaget af Enheden for brugerundersøgelser på vegne af Rigshospitalets Direktion. Undersøgelsen dokumenterer, at der generelt ikke er 9

10 overensstemmelse mellem patienters oplevelser af fejl under indlæggelse og patientjournalernes oplysninger om utilsigtede hændelser (12). Rapporten fra DSKS konkluderer, at især kommunikationen mellem personale og patienter er et område, hvor mange patienter oplever problemer uden at personalet har haft samme oplevelse (11). Ifølge sygeplejeteoretikerne Kari Martinsen og Joyce Travelbee er sygeplejerskens og dermed radiografens primære opgave at hjælpe patienten. Patienters oplevelse af problemer bør derfor minimeres (13) (14). Dette kan gøres gennem relationen til patienten, hvor der bør skabes rum til patientens vurderinger af situationen (13) (14). 3. Afgrænsning I problemfeltet beskrives, at emnet patientkommunikation har flere radiograffaglige perspektiver. Ud fra problemfeltet afgrænses projektet til at beskrive, hvordan patienter vurderer verbal og nonverbal patientkommunikation på billeddiagnostiske afdelinger. Projektet beskæftiger sig ikke med skriftlig information. Grunden til, at dette nævnes her, forklares i afsnit 9.5. Kritik af egen empirianalyse. Problemformuleringen vil primært blive besvaret vha. kvantitativ empiri fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Patienters oplevelser i ambulatorier i syv amter 2006 (15) (16). Denne spørgeskemaundersøgelse er foretaget blandt ambulante patienter af Enheden for brugerundersøgelser på vegne af syv amter (15). Derudover er projektet udelukkende baseret på litteraturstudier. 4. Problemformulering Hvordan er patienters vurdering af patientkommunikationen på billeddiagnostiske afdelinger? 10

11 5. Nøglebegreber Projektet har to nøglebegreber som i defineres i dette afsnit Patientkommunikation Kommunikation er et vidt begreb (1). I dette projekt afgrænses begrebet patientkommunikation til udelukkende at dække den verbale og nonverbale kommunikation mellem radiograf og patient Billeddiagnostisk afdeling I dette projekt anvendes begrebet billeddiagnostisk afdeling, som betegnelse for alle afdelinger, som udfører billeddiagnostiske undersøgelser. Det gælder fx også, hvis de i spørgeskemaundersøgelsen er omtalt som røntgenambulatorium (15). 6. Metodologi og metode Ifølge fysioterapeut og dr.phil. Eline Thornquist bruges ordene metodologi og metode ofte som synonymer indenfor sundhedsfagene. Det er en misforståelse af begreberne. Jeg har derfor valgt at følge Thornquist og skelne mellem dem (17). Metodologi er metavidenskab (17). I afsnit 7. Metodologi beskrives min forforståelse og mine videnskabsteoretiske tilgange til besvarelsen af projektets problemformulering. Metode er praktiske fremgangsmåder (17). I afsnit 8. Metode beskrives de praktiske metoder, der er anvendt i projektet, som grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. 7. Metodologi Validiteten af projektet øges, hvis bevidsthedsholdning, erfaring og indføling er ekspliciteret (17). Derfor bliver min forforståelse ekspliciteret i forhold til problemformuleringen i afsnit 7.1. Min forforståelse. 11

12 Derudover er det formålstjenstligt for udvidelsen af erkendelsen, hvis de videnskabsteoretiske tilgange er adækvat med problemformuleringen. I afsnittene 7.2. Fænomenologisk tilgang og 7.3. Hermeneutisk tilgang beskrives derfor projektets videnskabsteoretiske tilgange og de holdes op imod problemformuleringen. Ifølge Thornquist kan det forårsage misforståelser, hvis der i projektet anvendes en færdigpakket videnskabsteoretisk tilgang. I stedet anvendes Thornquist`s fremstilling af forskellige videnskabsfilosoffers tankegange til en bevidstliggørelse af min tilgang til besvarelsen af problemformuleringen (17) Min forforståelse Dette afsnit er inddelt i to afsnit. Det er ifl. Thornquist ikke muligt at redegøre helt og fuldt for vores forforståelse (17), men i det følgende beskrives eksempler, som har betydning for besvarelsen af problemformuleringen Min faglige forforståelse Jeg har en radiograffaglig identitet og et teoretisk perspektiv, som gør, at jeg ikke kan besvare problemformuleringen fuldstændig objektivt. Dette skyldes, at min faglige forforståelse er givet ved den radiografuddannelse, som jeg er ved at afslutte. Jeg er påvirket af det mine lærere og vejledere igennem uddannelsen har lært mig, samt den viden jeg har læst mig til (18). Endvidere er projektets teoretiske grundlag en del af forforståelsen (17). Litteraturen i projektet beskæftiger sig hovedsageligt med kommunikation og sygeplejeteori. Omvendt er radiografuddannelsen og teorien en forudsætning for, at jeg kan analysere og vurdere den valgte empiri, og dermed besvare problemformuleringen i den grad, det kræves i et bachelorprojekt (17). Ved besvarelsen af problemformuleringen bør jeg altså forsøge at være objektiv og have en kritisk holdning overfor min radiograffaglige identitet og den valgte teori, men jeg kan og skal jeg ikke fralægge mig denne nødvendige forudsætning (17) (18). 12

13 I afsnit Kriterier for analyse beskrives, hvordan analysekriterierne er opstillet sådan, at besvarelsen af problemformuleringen bliver så objektiv som mulig. Derudover er projektet objektiviseret ved en kritisk vurdering af og bevidsthed om, at konklusionen skal svare på, hvordan patienternes vurdering af patientkommunikationen er Mit perspektiv I Projektets indledning beskrives, at jeg er provokeret af, at emnet patientkommunikation ifl. mine oplevelser mangler respekt og fokus. Vha. teori redegøres desuden for, hvilke problemstillinger, der kan opstå på baggrund af manglende fokus på patientkommunikation. Det er derfor tydeligt, at jeg ser problemstillinger i radiografers grad af fokus på patientkommunikation. Inden jeg ekspliciterede min forforståelse, var min bevidsthed intenderet efter at finde argumenter for, at patienters vurdering af radiografers patientkommunikation ville være suboptimal og i overensstemmelse med min egen vurdering. Denne intention er nu en mindre del af min forforståelse. Det kan dog stadig blive en fejlkilde for besvarelsen af problemformuleringen, hvis jeg ikke er opmærksom. Betragtes problemformuleringen udelukkende fra mit perspektiv, fås en ensidig og begrænset nuancering af patienternes perspektiv (17). Denne fejlkilde undgås ved bevidsthed om mine subjektive holdninger og ved objektivisering. Efter denne del af min forforståelse er ekspliciteret, kan mine konklusioner sættes i perspektiv. Min intenderede bevidsthed behøver derfor ikke at blive forudbestemmende for mine endelige konklusioner (17) Fænomenologisk tilgang I mange radiograffaglige sammenhænge er et naturvidenskabeligt positivistisk paradigme velegnet til at forstå fænomenerne med, fx når vi skal forstå, hvorledes fotoner vekselvirker med stof (17). 13

14 I dette projekt kan der ikke anvendes en positivistisk tilgang til problemformuleringen. Det skyldes, at der ikke findes et fuldstændigt objektivt sandt svar, når problemformuleringen handler om mellemmenneskelige interaktioner (17). Derimod er en fænomenologisk tilgang anvendt. Fænomenologi er en af hovedstrømningerne i vor tids videnskabsfilosofi og bliver ofte anvendt i sundhedsfaglige projekter, hvor problemformuleringen handler om mennesker (17). Dette skyldes bl.a., at fænomenologien opererer med begrebet livsverdenen, som er subjektets daglige verden og menneskets primære erkendelsesform (17). Dette er centralt for besvarelsen af problemformuleringen, for her tages udgangspunkt i patienternes oplevelse af patientkommunikation og dermed udgangspunkt i deres livsverden. I redegørelsen for min forforståelse ses, at min forforståelse er præget af den fænomenologiske tankegang (17). Min forforståelse er fx en begrænsning i forhold til at kunne være fuldstændig objektiv, men er også en forudsætning, hvilket er grundessensen i den fænomenologiske tankegang (17) Hermeneutisk tilgang Hermeneutik er en videnskabsfilosofisk tilgang, som udspringer af fænomenologien. Det vil sige at hermeneutik er en fortolkningslære, som fænomenologer gennem tiderne har benyttet sig af. Oprindeligt var det fx bibeltekster som hermeneutikere fortolkede. I dag tolker hermeneutikere stadig tekster, men også andre fænomener (17). Da projektet er litteraturbaseret og hermeneutikere drøfter problemer, der er knyttet til vilkårene for forståelse og fortolkning af en tekst, er der mange fordele ved anvendelsen af hermeneutiske metoder. Bevidsthed om, hvordan tekster kan tolkes har skærpet min læsekompetence i ft. problemformuleringen (17). Disse metoder er beskrevet i afsnit 8.1. Hermeneutisk læseteknik. 14

15 8. Metode I dette afsnit vil der være redegørelser for projektets metoder. Herunder vil læseteknik, empiri- og litteratursøgningsprocessen, præsentation af empiri og teori, samt skrivemetode blive beskrevet og begrundet i forhold til problemformuleringen Hermeneutisk læseteknik Et eksempel på, hvordan jeg er blevet bevidst om, hvordan tekster kan tolkes, er begrebet hermeneutisk cirkel. Dette begreb kan eksemplificeres ved, at hver gang en del af en tekst forstås, påvirker det opfattelsen af hele teksten. Den dermed opståede nye helhedsopfattelse påvirker igen opfattelsen af tekstdelen og sætter den i et nyt perspektiv osv. (17). Anvendelsen af dette begreb i tolkningen af litteraturen har givet en dybdegående forståelse af den valgte teori, og dermed også en bred basis for besvarelsen af problemformuleringen. Den filosofiske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer (f ) introducerede en anden læseteknik (17). Gadamer beskriver fortolkningen af en tekst som et møde mellem tekst og fortolker. Han sammenligner dette møde med en samtale mellem to personer, hvor succes kriteriet er, at begge personer lærer noget nyt. Det gælder om at forstå en tekst ved at stille spørgsmål, som teksten forhåbentlig har svar på (17). En fejlkilde i denne læseteknik kan være, for meget fokusering på spørgsmålene i forhold til åbenhed overfor tekstens egen autonomi. Fordelen ved læseteknikken er opnåelse af dybere meningsindhold i forhold til problemformuleringen på grund af involvering i teksten (17) Empiri- og litteratursøgningsprocessen Dataindsamlingen startede ultimo september, hvor jeg systematisk gennemgik lektieplanerne for alle pleje- og omsorgsfagene gennem hele uddannelsen. De 15

16 litteraturhenvisninger og artikler, som handlede om patientkommunikation blev gemt til senere finsortering. Inspireret af denne gennemgang skrev jeg en liste med ord i relation til ordet patientkommunikation, fx information, formidling, vejledning, kommandoer og personale-patientrelation. På baggrund af søgeordene, lektionsplaner og inspiration fra valgfag, påbegyndtes en litteratursøgning på Forskellige bøger omhandlende patientkommunikation og sygeplejeteori blev udvalgt og læst. På baggrund af dette er projektets overvejende teoretiske perspektiv blevet kommunikativt og sygeplejeteoretisk. Dette er adækvat med problemformuleringen, som omhandler patienter og kommunikation. Den første udgave af de indledende afsnit bar præg af en opstart med en teoretisk tilgang. Projektet var dog ikke udelukkende baseret på teori. Der var medtaget primær empiri i form af 3 videnskabelige artikler fundet via Disse artikler beskrev patientkommunikation mellem læger og patienter og er ikke længere en del af projektet. Søgningen på primær empiri fortsatte i artikelarkivet på tidskriftet Sygeplejersken. Søgeordet kommunikation blev anvendt i alle bladnumre, alle årgange og alle kategorier det medførte 1164 hits, hvor de øverste hits ikke så umiddelbart relevante ud. Søgningen blev indskærpet ved i stedet at søge på patientkommunikation det gav 9 hits. En af artiklerne Sygeplejersker kommunikerer bedre var skrevet af journalisten Lotte Havemann. Nederst i denne artikel var der nogle uklare henvisninger til nogle rapporter fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ledte mig videre i min litteratursøgning. Via Havemanns artikel blev hjemmesiden undersøgt. Her var links til Dansk patientsikkerheds-database, som inddrages i problemfeltet. 16

17 Årsrapporterne fra Dansk patientsikkerheds-database var interessante til problemfeltet, men den primære litteratur til selve projektet var endnu ikke fundet. Fra Havemanns artikel anvendtes søgeordene Hovedstadens Sygehusfællesskab 2004 på søgemaskinen Et hit var rapporten Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i Hovedstadens Sygehusfællesskab Rapporten vækkede interesse, fordi den var en systematisk dokumentering af en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter, som bl.a. blev udspurgt om deres vurdering af kommunikationen. Rapporten var udarbejdet af Enheden for brugerundersøgelser på vegne af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det viste sig, at Enheden for brugerundersøgelser havde uarbejdet adskillige rapporter, som forefindes på hjemmesiden En af disse rapporter var To sider samme sag (12). Det var med udgangspunkt i denne rapport, at jeg fandt frem til at dette projekt skulle have et patientperspektiv og hvordan problemformuleringen skulle være. En anden rapport var Patienters oplevelser i ambulatorier i syv amter 2006 (15), hvor billeddiagnostiske afdelinger flere gange var omtalt. Jeg besluttede, at en analyse og vurdering af denne rapport var et godt udgangspunkt for en besvarelse af problemformuleringen Præsentation af empiri, teori og forfattere Dette afsnit har to afsnit. I det første underafsnit gennemgås og vurderes spørgeskemaundersøgelsen. Herunder argumenteres for valget af denne empiri i f. t. besvarelsen af problemformuleringen. I andet underafsnit gennemgås og vurderes den mest anvendte teori til besvarelsen af problemformuleringen. 17

18 Empiri Problemformuleringen vil hovedsagelig blive besvaret vha. en dybdegående analyse og vurdering af spørgeskemaundersøgelsen Patienters oplevelser i ambulatorier i syv amter 2006 (15). Når den videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk og patientens perspektiv er omdrejningspunktet, så vil det ifl. mange forskere bl.a. Thornquist være oplagt, at indsamle empiri ved selv at foretage kvalitative interviews af patienter (17). Der er flere grunde til, at en kvantitativ empiri er valgt i stedet for. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er i overensstemmelse med problemformuleringen og giver et billede af patienters oplevelser af forskellige emner heriblandt kommunikation. Desuden er spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Enheden for brugerundersøgelser, som har stor erfaring i indsamling af empiri (15). Derudover er formålet med spørgeskemaundersøgelsen, at resultaterne kan anvendes til kvalitetsudvikling på bl.a. de billeddiagnostiske afdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen er således dokumentation til kvalitative undersøgelser lokalt på sygehusene (15) (19). Det er derfor interessant, at få en dybdegående viden om denne dokumentation til kvalitetsudvikling, som kan anvendes til en evt. en planlægning af kvalitative interviews på en billeddiagnostisk afdeling. Ifølge Thornquist er det endvidere ikke kun kvalitativ forskning, der kan være fænomenologisk. Fx kan spørgeskemaer, der har til formål at fremskaffe hyppighed, omfang og fordeling af fænomener, altså talmæssige størrelser, bruges ud fra forskellige positioner (17, s. 225). Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt ambulante patienter af videnscenteret Enheden for Brugerundersøgelser. De gennemfører løbende undersøgelser af patientoplevelser og har siden enhedens oprettelse i 1998 foretaget flere hundrede kvantitative og kvalitative brugerundersøgelser i det danske sundhedsvæsen (15) (20). 18

19 Forfatterne på spørgeskemaundersøgelsen er projektkoordinator Trine Østerbye, Karen Skjødt Hansen og Morten Freil. Derudover har forskellige personer med erfaring i brugerundersøgelser, IT, statistik og administration medvirket til undersøgelsen (15). Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget på vegne af syv amter, som har været repræsenteret i en kontaktgruppe, der har medvirket i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen, herunder udvælgelse af ambulatorier og udarbejdelse af spørgeskemaet. Der er tre amter, som har valgt at have billeddiagnostiske afdelinger med i undersøgelsen og i alt 14 billeddiagnostiske afdelinger er medvirkende. Dette er et begrænset antal ud af alle landets billeddiagnostiske afdelinger, men problemformuleringen lover ikke at besvare, hvordan patienter vurderer patientkommunikationen på alle billeddiagnostiske afdelinger. Sådanne datasæt ville være for omfattende at håndtere (17). Til analysen af spørgeskemaundersøgelsen anvendes en rapport fra Enheden for brugerundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger (20), som vejleder sygehusafdelinger til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser. Rapporten er bl.a. baseret på dansk og international videnskabelig litteratur. Derudover henviser Enheden for brugerundersøgelser til, at metodegrundlaget for spørgeskemaundersøgelsen er en litteraturliste fra rapporten Patienters oplevelser på landets sygehuse (21). Litteraturlisten indeholder bl.a. tidligere undersøgelser fra Enheden for brugerundersøgelser. Fra listen anvendes i projektet en modelbeskrivelse af Den Danske Kvalitets Model, samt forskellige danske og internationale videnskabelige artikler om tilsvarende spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaundersøgelserne er dokumentation til kvalitetsudvikling og ikke videnskabelig forskning (15). Ifl. Thornquist kan dokumentation være videnskabelig, hvis arbejdsmetoderne er præget af faglig systematik (17). I empiri 19

20 afsnittet redegøres for, at spørgeskemaundersøgelserne er præget af faglig systematik og således er på et videnskabeligt højt nok niveau til at indgå i et radiograffagligt bachelorprojekt Kommunikations- og sygeplejeteori Det kommunikative perspektiv kommer primært af Kommunikasjon i praksis af Tom og Hilde Eide (1). Tom Eide er koordinator for etikkprogrammet ved Universitet i Oslo. Han har en doktorgrad i filosofi. Hilde Eide underviser på Højskolen i Oslo. Hun er førstelektor i psykologi og kommunikation (1). Eide og Eide påvirker og supplerer hinanden i deres forfattervirke. Tom Eide er den etiske og litterære. Hilde Eide har et mere psykologisk og kommunikativt teoretisk perspektiv (22). Forfatterne skriver forskningsbaserede bøger (22), som bærer præg af en fænomenologisk metodologi. Bøgerne har fx fokus på aktiv lytning (1), et begreb udviklet af fænomenologer (17). Bogen er anvendelig for et bredt udsnit af studerende ved de mellemlange videregående uddannelser, og er dermed også anvendelig i et radiograffagligt bachelorprojekt (1). Det sygeplejeteoretiske perspektiv er givet ved Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje af Joyce Travelbee (13) og Samtalen, skønnet og evidensen af Kari Martinsen (14). Jeg har valgt at anvende Travelbee og Martinsen, fordi de er fortalere for, hvorfor sundhedspersonale i højere grad bør sætte fællesskabet i centrum og lytte til patienten (13) (14), hvilket er i overensstemmelse med problemformuleringens perspektiv. Joyce Travelbee blev i 1956 bachelor i sygeplejerskeuddannelsen ved Louisiana State University og hun var i gang med en doktorafhandling, da hun i 1973 døde (13). 20