Nr april Tema: Jobguide 4. Billeddialoger - kunstens sprog 10. Sprogcenter Midt i Odessa 16

Transkript

1 progcenter Nyt Nr april 2010 Tema: Jobguide 4 Billeddialoger - kunstens sprog 10 Sprogcenter Midt i Odessa 16

2 Leder Selv om testene fylder meget for både lærere og kursister i hverdagen, holder vi også fast på undervisningens integrations- og dannelsesaspekter. Testmaskine eller uddannelsesinstitution 1364 modultest 219 afsluttende danskprøver 189 indfødsretsprøver Statistikken for test- og prøveafviklingen på Sprogcenter Midt i 2009 taler sit tydelige sprog om aktivitetsniveauet på skolen. Og set i lyset af den verserende offentlige diskussion om test i folkeskolen er det relevant at stille spørgsmålet, om testafviklingen er kammet over og blevet et mål i sig selv eller om det er lykkedes at bevare fokus på undervisningens uddannelsesmål, samtidig med at der gennemføres regelmæssige færdighedstest? Integration og dannelse På Sprogcenter Midt er vi sådan set ikke i tvivl om svaret. Selv om testene fylder meget for både lærere og kursister i hverdagen, holder vi også fast på undervisningens integrations- og dannelsesaspekter. Det gør vi f.eks. ved, at undervisningen er emnebaseret, og at alt emnearbejde kombineres med den praktiske virkelighed fra lokalområdet, således at besøg på lokale institutioner, arbejdspladser og lignende altid er på programmet. Emner om den nationale kultur og historie levendegøres med museumsbesøg og ekskursioner, f.eks. til Ribe, Skagen eller Den gamle By i Århus. I 2009 var de fleste af sprogcentrets kursister desuden på ekskursion til København med bl.a. en rundvisning i Folketinget på programmet. Læs her i bladet om vælgermødet i Skanderborg og emnearbejdet i Odder om Ældre i Danmark. Varierede undervisningsformer I alle afdelinger arbejdes der bevidst med at introducere kursisterne til mange forskellige undervisningsformer som gruppearbejde, projektarbejde, gæstelærere, værksteder, og it-baseret undervisning. Formålet er - ud over at lære dansk - at klæde kursisterne på til at honorere de krav, der møder dem, når de forlader sprogcentret. Læs her i bladet om kunstprojektet Billeddialoger. Kursisternes mening At Sprogcenter Midt er et rart sted at være og et godt sted at lære, vidner den netop afsluttede Undervisningsmiljøvurdering om. Her svarer hele 92% af kursisterne, at de er glade for at gå på sprogcentret, og at de er meget tilfredse med undervisningen en undervisning, hvor testene er med til at tydeliggøre kravene, men aldrig er et mål i sig selv. Lene Glyngø, Centerchef

3 Indhold 4 Jobguide - kollektiv vejledning På kursus i job 6 5 Jobguide - individuel vejledning Rasa vil tale dansk 6 Jobguide - sprogpraktik I praktik som sprogbruger 7 Jobguide - jobguiden som jobformidler Udenlandske medarbejdere har høj moral 10 8 Er man gammel, når man er 70 år? Forløb om ældre på Sprogcenter Midt i Odder 10 Billeddialoger Kunstens sprog - en anden måde at lære dansk 12 Borgmesterbesøg i Hørning Vælgermøde i Sprogcenter Midts afdeling i Hørning 14 Kulde og mærkelig mad Nepalesiske kursister i Hørning Odessa - en kulturmetropol i Ukraine Sprogcenter Midt på studietur 18 Opslagstavlen

4 JOBGUIDE kollektiv vejledning På kursus i job Tekst og foto Rikke Braren Lauritzen Sprogcentrets jobguider tilbyder alle skolens kursister specifikke kurser i, hvordan man nærmer sig det danske arbejdsmarked. 20 kursister i Silkeborg og 20 kursister i Horsens har allerede lært om, hvordan sprogpraktik er en effektiv måde at træne sit dansk på ude i den virkelige verden. Nogle af deltagerne på kurserne har erfaring med praktik og job i Danmark, mens andre er interesserede i at søge ud nu. Fælles for alle er, at de gerne vil blive klogere på, hvordan en sprogpraktik styrker en bred vifte af kompetencer, både de sproglige, faglige, kulturelle og personlige. Sprogbad En sprogpraktik er kendetegnet ved, at kursisten får mulighed for at være i et sprogbad i en længere periode og dermed fokusere på såvel arbejdsspecifikke som almene sproghandlinger. For at intensivere sit fokus på sprog opfordres kursisten til at forholde sig nysgerrigt og aktivt lærende under praktikken, blandt andet ved at udforme en praktikdagbog, lave små interviews med kolleger og afprøve sit sprog i konkrete situationer. En løbende evaluering, hvor kursist, virksomhed og jobguide deltager, gør også, at kursisten og praktikværten holder fast i det sproglige fokus. Jobsøgning i praksis Kursernes indhold er en blanding af oplæg ved de to jobguider, gruppediskussion med fremlæggelser, rollespil og cases, som for eksempel giver en kursist mulighed for at gå til en fiktiv jobsamtale og få direkte feedback på sin præstation. På kurserne møder kursisterne også hinanden på tværs af danskuddannelserne og får skabt kontakter og netværk, hvilket netop er centrale nøgleord i jobsøgningsprocessen. Alt i alt går kursisterne fra kurset med gåpåmod og ny viden om at søge ud på arbejdsmarkedet eller, som en kursist skriver i en evaluering: Det var en dejlig dag. Jeg har lært mange praktiske ting. Nu er jeg ikke bange for at søge job og gå til samtale. Jeg ved godt, at hvis jeg ikke forstår nogen ting, kan jeg spørge igen. Det vigtigste er, at jeg prøver at snakke dansk. Opkvalificering, CV og jobansøgninger På direkte opfordring fra kursisterne har sprogcentrets jobguider også tilbudt korte kurser i teoretisk og praktisk kendskab til jobsøgningsprocessen i Danmark. På dagholdene har de kursister meldt sig, som konkret er i gang med at søge job, og de har fået kigget deres CV og ansøgninger efter i sømmene. Desuden har aftenkursisterne på slutniveauerne i både Silkeborg og Horsens fået tilbudt et kursus om jobsøgning. Udgangen på kurserne er, at langt flere af sprogcentrets kursister nu er i gang med en mere aktiv og målrettet jobsøgning. Sprogcentrets jobguider tilbyder kurser i: Sprogpraktik hvordan får jeg mest ud af min praktik? Opkvalificering, CV og ansøgninger Uddannelsesvejledning Side 4

5 individuel vejledning JOBGUIDE Rasa vil tale dansk Sprog- og erhvervspraktik på et plejecenter Tekst og foto Charlotte Krolmer Jeg har læst om sprog- og erhvervspraktik på en plakat på sprogcentret i Odder og har hørt om det fra andre kursister. De har haft gode erfaringer med at komme i praktik. En af kursisterne i Sprogcenter Midts afdeling i Odder er Rasa Mateikiené fra Litauen. Hun har en universitetsgrad i folkesundhed og har arbejdet seks år som kontrollør i den litauiske fødevarestyrelse. Nu har hun henvendt sig vedrørende en sprog- og erhvervspraktik på et plejecenter for at kunne træne sit mundtlige sprog og sin udtale. Hun er sikker på, at hun hurtigere kan blive klar til en afsluttende danskprøve, hvis hun kombinerer danskundervisningen med en sprogpraktik. Sproglig vurdering Jobguiden interviewer Rasa om hendes familie, uddannelsesbaggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet både for at vurdere, om et plejecenter vil være det rigtige match for hende, men også for at vurdere hendes mundtlige sprog. Sprogcentret har tidligere haft gode erfaringer med praktikforløb på det nybyggede plejecenter på Bronzealdervej i Odder, og aftalen bliver at kontakte samarbejdspartneren dér. Praktikken planlagt Kort efter sidder Rasa og jobguiden på Bronzealdervej med en kop varm kakao og lytter til Liljan, praktikansvarlig på plejecentret, der fortæller om de aktiviteter, hun har planlagt for Rasa, blandt andet vejning og planlægning af diæter for undervægtige beboere. Det er Liljan og Rasa, der snakker, mens jobguiden først blander sig, da samtalen begynder at handle om rent praktiske ting, såsom omfang af praktikken, varighed og forsikring. En forventningsfuld praktikant og en tilfreds jobguide forlader plejecentret senere på dagen. Sprogcentrets to jobguider tilbyder alle kursister individuel vejledning om sprog- og erhvervspraktik samt uddannelse og jobsøgning hjælper med at realisere konkrete ønsker som for eksempel en bestemt praktik, men de kan også rådgive kursisten om realistiske muligheder og eventuelle begrænsninger Jobguiderne træffes efter aftale i Silkeborg, Horsens, Skanderborg og Odder. Side 5

6 JOBGUIDE sprogpraktik I praktik som sprogbruger Tekst og foto Kaare Holst Selvom hun endnu kun kan ganske lidt dansk, er kinesiske Xiaoyan Jonas på 55 i fuld vigør i køkkenet på Skanderborghus Hotel, hvor hun har været i praktik siden efteråret. Hun forstår udmærket, hvad vi siger. Ellers viser vi det. Dagligdagen fungerer udmærket, siger Thomas. Formel og uformel læring Xiaoyan går til undervisning på Danskuddannelse 1 i Hørning tre dage om ugen, men tirsdag og torsdag har hun fri. Fridagene bruger hun på den frivillige og ulønnede sprogpraktik. Jeg kan godt lide at arbejde, og jeg lærer mange ord. Jeg spørger hvad hedder det?, når jeg ser nye ting, fortæller hun. Og ordforrådet er blevet meget større. Især er Xiaoyan fortrolig med gloser og sproglige nuancer, som hører til køkkenfaget, og som sprogcenterkursister på hendes niveau normalt ikke kender. For eksempel kender hun forskel på at snitte salat, skære tomater og hakke løg. Kollegerne er tre kokke, to elever, en opvasker og en tjener. Vintermånederne er lavsæson i branchen, så der er god tid til at snakke. Vi snakker om alt muligt, fortæller køkkenchefen Thomas Daugaard. Nogle gange går hun med rygerne ud for at snakke, selv om hun ikke ryger selv. Emnerne er som på enhver anden dansk arbejdsplads - vejret, familien og hvad man har lavet eller skal lave i weekenden. Side 6 Normalt sender vi ikke en kursist i praktik på så tidligt et stadium, men her har vi gjort en undtagelse, fortæller jobguide Charlotte Krolmer. Hun uddyber: Xiaoyan var topmotiveret. Hun ville ud, hvor sproget bruges i praksis. På sprogcentret ser vi sprogpraktikkerne som en mulighed for at koble formel og uformel læring. I undervisningen tales der ofte langsomt og tydeligt. På en arbejdsplads er det anderledes. Når en kursist indøver sproget i undervisningen og parallelt afprøver det i autentiske omgivelser uden for undervisningen, sker der en hurtigere og mere effektiv tilegnelse. Sprogpraktikken sætter kursisten i en konkret situation, hvor sproget har en umiddelbar nytteværdi. For Xiaoyan er praktikken tillige et kursus i dansk arbejdspladskultur. Hun har været med til personalets julefest, og for nylig var hun med til whiskysmagning. Sprogcentret arrangerer sprogpraktikker på baggrund af en bevilling på kr. fra Integrationsministeriet.

7 jobguiden som jobformidler JOBGUIDE Udenlandske medarbejdere har høj moral Virksomhedens gode råd til udlændinge, der ønsker at finde og fastholde et job, er ganske enkelt: Kom hver dag og integrer dig. Tekst og foto Charlotte Krolmer Henrik Rafn, tillidsrepræsentant på Dat-Schaub i Horsens, er ikke i tvivl: Udenlandske medarbejdere har en højere moral end danske ansatte og er mere pligtopfyldende. Derfor har 55 % af de ca. 130 medarbejdere i virksomhedens afdeling i Horsens udenlandsk baggrund. Kom hver dag og integrer dig Ansættelseskriterierne er meget konkrete: Ingen kroniske lidelser og en god forståelse for hygiejne. Alt andet lærer man i løbet af det 16 ugers introduktionsforløb, som Dat Schaub tilbyder nye medarbejdere. Virksomhedens gode råd til udlændinge, der ønsker at finde og fastholde et job, er ganske enkelt: Kom hver dag og integrer dig. Dat-Schaub har ansat flere thailandske og vietnamesiske kvinder fra Sprogcenter Midt i den afdeling, hvor tarmene vendes og renses på begge sider, og har altid reageret positivt på henvendelser fra sprogcentret. Derfor har mange interesserede kursister været rundt på virksomheden og fulgt tarmrensningsprocessen - en proces, det er vigtigt at få indblik i, før man siger ja til jobbet som tarmrenser. Fra rejer til tarme For nylig begyndte en vietnamesisk kursist fra sprogcentret i et barselsvikariat på Dat-Schaub. Hun havde med en baggrund som rejepiller lige præcis det håndelag, der skulle til. Efter en samtale mellem kursist og jobguide om hendes ønsker og kompetencer blev et kort CV sendt af sted til tarmmesteren på Dat-Schaub. Efterfølgende blev hun inviteret på en rundvisning og en snak med tillidsrepræsentanten Henrik Rafn og tarmmesteren vedrørende jobbet og Dat-Schaubs forventninger til en kommende medarbejder. Tre kvarter senere var en aftale om praktik i hus og et løfte om ordinær ansættelse, hvis praktikken gik godt en ansættelse, der allerede trådte i kraft efter en uges praktik. Side 7

8 Er man gammel, når man er 70 år? Ja, ville mange af vores kursister have svaret, før vi gik i gang med vores emneundervisning om ældre mennesker. Tekst og foto Dorte Strandgaard Side 8

9 Seniordag Kursisterne fik revideret deres opfattelse efter seniordagen, hvor vi fik besøg af fem meget aktive ældre borgere i alderen 63 til 90 år. Hver især har de en travl hverdag, som for eksempel Birgit på 76 år, der træner i fitnesscenter flere gange om ugen eller Herdis på 90 år, som laver håndarbejde sammen med 70 børn i DUI Leg & Virke. Derudover går de til foredrag, skriver bøger, er besøgsvenner, deltager i aktiviteter i Ældre Sagen, tager på ture i Danmark, rejser til udlandet, afholder kurser og er med til at starte et hospice i Odder. Efter seniordagen fortæller Merdokht Davarpanah Ara fra Iran: I mit hjemland er man gammel, når man er ca. 60 år, men i Danmark, nej. Mange cykler, når de er 75 eller 80 år. De er friske og aktive. I den frisørsalon, hvor jeg arbejder, kommer der en kvinde på 70 år. Hun vil gerne se godt ud, mens kvinder på 70 i Iran tænker: Jeg vil gerne se mine børnebørn og så dø. Mange ældre smiler Xiaohui Liu fra Kina tilføjer: Ældre i Danmark er ikke bange for at blive gamle, fordi de er sikre på at kunne få hjælp fra samfundet. De skal ikke bekymre sig om at blive syge, for hospitaler er gratis. Mange ældre mennesker smiler også til dig på gaden, fordi de er tilfredse. Nogle er måske lidt ensomme. Det var bedre, hvis de havde mere tid sammen med deres familier. I Kina lever de gamle sammen med deres familie. Det kan også give problemer, men det er godt, at de er sammen. På plejecenter i Odder I forbindelse med et besøg på et plejecenter i Odder gør kursisterne sig nogle tanker om at bo på plejehjem, og Mehrdokht siger: At bo på plejehjem er ligesom at bo i sit eget hjem. De får god mad, god hjælp, og der er andre at snakke med, så man savner ikke sin familie. Det er bedre at bo på plejehjem end i eget hjem, fordi der er de alene. Jeg vil gerne bo på plejehjem i Danmark, når jeg bliver gammel. Plejecentret i Odder er et helt nyt og moderne byggeri, så de ældre har rigtig gode boligforhold. Hver især har en lejlighed med god plads, og der er flotte fællesområder både inde og ude. Men Mehrdokht og Lily er overraskede over, hvor svagelige beboerne er. Mange sidder i kørestol og skal have hjælp til alting. Lily slutter hvis jeg ikke er rask og ikke kan klare mig selv, ja så vil jeg gerne bo på plejehjem, når jeg bliver gammel. Det er også godt for min familie, så den kan blive aflastet. Besøg på Sosu skolen i Århus Som en del af forløbet besøgte vi Social- og sundhedsskolen i Århus, der uddanner hjælpere og assistenter til at tage sig af ældre, når de ikke længere kan klare sig selv. Det er et område, som flere af vores kursister er interesserede i at få arbejde inden for. Én af dem er Xiaohui Liu, der gerne vil være besøgsven for en ældre, men som er bekymret for, om hun har nok fysisk styrke til at arbejde inden for SOSU området. Side 9

10 Billeddialoger Kunstens sprog - en anden måde at lære dansk Tekst og foto Rikke Gawinski Det er en onsdag formiddag på Sprogcenter Midt i Horsens. I lokale 22 er der dyb koncentration. 16 kursister sidder i par over for hinanden. En gang imellem rejser de sig for at hente rent vand i køkkenet. Vandet skal de bruge til at rense pensler med. Holdet er nemlig i gang med projektet Billeddialoger sammen med kunsterne Henny Schrijver og Inge Lise Ravn. Projektet går ud på, at hver kursist får udleveret fire aflange ark akvarelpapir, som er delt på midten. På den venstre halvdel skal de male fire forskellige billeder, der fungerer som spørgsmål eller oplæg til den anden kursist. Når alle fire billeder er malet, bytter kursisterne papir og maler svar på den anden halvel af papiret. Efter et par timer er alle papirark bemalet med både spørgsmål og svar. De fleste billeder er abstrakte med mange farver og former. Herefter er det tid til at tale om billederne og processen. Tanker om billederne Hvert par fremlægger sine billeder og fortæller, hvad de hver især har tænkt, da de malede dem. Nogle har tænkt mange tanker og kan fortolke billederne længe andre har bare malet nogle farver, som de syntes, var flotte. De to kunstnere kommenterer også billedernes komposition og farvevalg. Sproget fylder hele rummet. Positive kursister Ugen efter evaluerer holdet dagen. Som lærer kan man frygte, at en del kursister vil være negative over for at spilde en dag med at male. Men tværtimod alle kursister er meget begejstrede og skriver stort set udelukkende positivt om dagen. Besøg i kunstnerens atelier En fredag i marts er det så kursisternes tur til at besøge kunstneren Henny Schrijver i hendes atelier, som ligger ved siden af Horsens Industrimuseum. Henny viser nogle af sine flotte billeder og fortæller nogle meget personlige historier til malerierne. Vi hører også noget om hendes barndom i Holland, om kunstens betydning ved svær sygdom, om rette linjer og perspektiv i landskabsmalerier. Hennys oplæg giver anledning til en lang snak mellem kursisterne og kunstneren. Igen en rigtig god dag i kunstens verden. Side 10

11 Det bedste var at lære et andet sprog til at udtrykke os selv, i stedet for det normale sprog. Billeddialog - et møde mellem to verdner Sprogcenter Midt har deltaget i projektet Billeddialog et møde mellem to verdner. Projektets formål er at skabe opmærksomhed om billedsprogets kommunikative muligheder og vise, hvordan formen kan bruges til udvikling og afklaring i forskellige samarbejdssituationer. Side 11

12 Borgmesterbesøg i Hørning Lær dansk og gør det nu, så I forstår jeres børns sprog og verden, jeres kolleger, naboer, sportskammerater, lyder opfordringen samstemmende fra politikerne. Tekst og foto Bolette Berliner Har de ingen vagter med? hvisker et par forbløffede kursister. Men nej, der er hverken vagter eller hjælpere med, da seks meget energiske lokale kommunalpolitikere møder op en torsdag formiddag til det vælgermøde, Sprogcenter Midts afdeling i Hørning har inviteret til. Tungt belæssede med valgmaterialer tropper de op, og på et øjeblik er lokalet udsmykket med farvestrålende valgplakater, standere, foldere, vandflasker, balloner og endda et par små papirvindmøller. Ingen kan længere være i tvivl om det fælles fokus for de næste par timer: det meget snarligt forestående kommunalvalg fem dage senere, den 17. november Liste A, B, C, F og V Seks politikere repræsenterende fem partier fra Hørning, Ry og Skanderborg, én kvinde og fem mænd. De lægger ud med en kort præsentationsrunde, hvor hver politiker fortæller, hvorfor de er blevet politikere, og hvad deres parti især brænder for. Alle springer de energisk op og kommer med deres bud på alt det gode, de vil gøre for integrationspolitikken i Skanderborg kommune. Side 12 Politikerne bliver mødt af et spørgelystent publikum på godt 50 kursister, nogle grupperet om de seks tolke, der forsøger at formidle budskaberne videre på tamil, tyrkisk, thai, swahili, farsi og nepali, samt otte lærere. Lokalet summer af energi og interesse og spørgsmål: Hvad vil I gøre for at hjælpe de arbejdsløse i kommunen? For at forbedre integrationen? For at forbedre sundheds- og lokaleforholdene i folkeskolerne? Skal skatten op på grund af kommunens budgetunderskud? Og hvad med den offentlige transport, blandt andet til sprogskolen?

13 Hvor meget korruption er der i Skanderborg? Kursisterne får et særdeles nærværende, direkte indtryk af kommunalpolitikerne som ganske almindelige mennesker, der investerer en masse tid og engagement i lokalpolitikken. Så får I vel også en høj løn? bliver der spurgt fra salen. Og hvad med korruption? For politik, magt og korruption er vel en treenighed her som andre steder? Men ikke i Danmark. I Danmark går man ikke ind i politik for egen vindings skyld, men for at gøre en forskel. Ingen lokalpolitikere ud over borgmesteren kan leve af sin politik, men må have et civilt erhverv ved siden af. A eller V-borgmester? Politikerne giver gennem gensidigt gemytligt drilleri kontante svar på, hvorfor den kommende borgmester skal være fra A eller fra V. Men alle understreger det positive i, at demokrati er en selvfølge i Danmark, og at et bredt samarbejde er en forudsætning for et velfungerende byråd. Trods meningsforskelle er politikerne også enige om én ting: Vi bor i et af verdens bedste lande, hvor man kan regne med hjælp, hvis man får brug for den. Deres råd til kursisterne er: Lær dansk! Sproget er indgangen til det danske samfund, og med et forståeligt dansk er der mange muligheder i Danmark. jeres kolleger, naboer, sportskammerater, lyder opfordringen samstemmende fra politikerne. Borgmesteren ham kender vi jo godt Vi vidste ikke, dengang i november 2009, at vi havde den kommende borgmester Jørgen Gaarde i Skanderborg på besøg. Men effekten er langtidsholdbar: Ingen af de deltagende kursister er nu i tvivl om, hvem Skanderborgs borgmester er. Og endnu bedre: Alle har fået en førstehåndsoplevelse af dansk demokrati i praksis, som det kan fungere på bedste sprogcentergulvplan, i direkte dialog med politikerne. Og valgdeltagelsen? Den steg helt sikkert blandt kursister med stemmeret efter denne oplevelse. Vælgermøde den Vi havde besøg af : borgmesterkandidat Jørgen Gaarde, Socialdemokraterne, byrådsmedlem Claus Leick, SF, byrådskandidaterne Jens Szabo, Venstre, Mie Bergmann, Radikale Venstre, Henning Elgaard Andersen og John Christiansen, Konservative Lær dansk og gør det nu, så I forstår jeres børns sprog og verden, Side 13

14 Kulde og mærkelig mad...i flygtningelejren fik vi ganske vist mad, men vi fik ikke muligheder for uddannelse og arbejde. Det har vi her i Danmark, og det er jeg glad for!. Ash Maya Tekst Jeannette Kjær Bilstrup. Foto Karin Ellebye Da jeg hørte, vi skulle til Danmark, vidste jeg kun, at Danmark var et land med sne, og at det lå langt mod nord, smiler Ash Maya og peger ud på al den hvide sne uden for sprogskolens vinduer. Vi er i et klasseværelse på sprogcentret i Hørning. Rundt om bordet sidder en gruppe nepalesiske kursister og læreren Dorte Strandgaard fra sprogcentrets afdeling i Odder. Hun taler nepali og giver gruppen modersmålsstøttet danskundervisning og kan derfor også hjælpe til under interviewet, når det danske ikke helt rækker. Det bedste ved Danmark Ash Maya og de andre nepalesere synes, at de har vænnet sig til det kolde vejr og den mærkelige mad. Det er andre forskelle mellem livet i flygtningelejren i Nepal og det nye liv i Danmark, der virkelig betyder noget. Som Sabitri siger, det bedste ved Danmark er, at man ikke behøver at være bange, og man kan gå, hvor man vil. Ja, tilføjer Ash Maya, og at vi i flygtningelejren ganske vist fik mad, men vi fik ikke muligheder for uddannelse og arbejde. Det har vi her i Danmark, og det er jeg glad for!. Det bedste ved Danmark er, at man ikke behøver at være bange, og man kan gå, hvor man vil. Sabitri Unge Ramesh nikker og fortæller, at han altid har været god til IT. Det vil han gerne uddanne sig inden for og arbejde med i Danmark, og alle rundt om bordet bliver enige om, at hvis det går lige så hurtigt for ham, som det gør med at lære dansk, så skal han nok nå sit mål. Side 14

15 Den vigtige kontakt Ramesh fortæller ivrigt videre, at han til foråret skal begynde i en fodboldklub i Hørning, så han kan møde flere unge danskere. Baggrund Det er rart og godt at gå i sprogskole. Det er fantatisk at få en chance for at gå i skole og lære, for det fik jeg aldrig som barn og ung. Sabitri nes det, at mindst tre millioner nepalesere lever spredt Ja, det er vigtigt at have kontakt til danskere uden for skolen. Det havde vi, da vi gik på familiehøjskole i Herning. Der var mange danskere på højskolen, så vi havde hele tiden nogen at øve os med. Det er anderledes nu, hvor vi bor i en lejlighed. Der er ikke nogen kontakt med naboerne. De har så travlt med deres eget, fortæller Nima. I 1990 opstod der uroligheder i Bhutan, hvilket bl.a. betød, Ash Maya nikker, ja, bare vi kunne flytte til en landsby. Hun kigger lidt misundeligt over på Radhika og Chhabi Lal, der bor i Alken, hvor de har megen omgang med naboerne, både efter faste aftaler nogle gange om ugen, men også i forbindelse med sociale og praktiske gøremål. Vi vil gerne blive gode til dansk så hurtigt som muligt, så vi kan bruge de muligheder, vi har fået her i Danmark, slår Nima fast. Sabitri vil gerne have det sidste ord, og det skal være om at lære dansk. Det er rart og godt at gå i sprogskole. Det er fantastisk at få en chance for at gå i skole og lære, for det fik jeg aldrig som barn og ung. Ud over de 22 millioner nepalesere, der bor i Nepal, skønud over det indiske subkontinent. Mange nepalesere bosatte sig i Bhutan, først legalt og efter 1958 som illegale indvandrere. at de etniske nepalesere blev forvist. Mange af dem udvandrede til Nepal, hvor de blev modtaget som uønskede flygtninge. Der er i dag ca etniske nepalesere, der lever som flygtninge i lejre i det sydøstlige Nepal. Bhutan nægter at tage dem tilbage, og de har ingen udsigt til at blive integreret i det nepalesiske samfund. De har ikke mulighed for at uddanne sig og arbejde, men er afhængige af humanitær fødevarehjælp for at overleve. En række lande har nu tilbudt at genbosætte flygtningene, og Danmark har allerede modtaget mellem 150 og 200 etniske nepalesere som kvoteflygtninge. Tre nepalesiske familier er bosat i Skanderborg Kommune og deltager i danskundervisningen på sprogcentret i Hørning. Side 15

16 Odessa - en kulturmetropol Sprogcenter Midt på studietur Tekst Tove Fleischer. Foto Birgitte Beyer Hotel Yonist i Odessa er en 16-etagers bygning, der ligger et par kilometer fra centrum og med udsigt over Sortehavet. Hotellet stammer fra sovjettiden og var i fire dage op til påske udgangspunkt for Sprogcenter Midts studietur til Ukraine. Der var kun et andet hotel i byen, der ville kunne have rummet den store gruppe, som talte 51 medarbejdere, to bestyrelsesmedlemmer og en ukrainsk guide. Og på det andet hotel er værelserne ikke af en standard, som man kan byde en vestlig rejsegruppe, forklarede Andrey fra det lokale rejsebureau Aquavita, som havde stået for at booke værelser og leje busser. Det med standarden på hotel Yonist var nu en sag for sig. Hotellet var på mange måder et godt billede på tilstanden i det ukrainske samfund: Der var badekåber og håndklæder med monogram på værelserne monogrammet dog fra et andet hotel, og håndklæderne med trevler i kanterne. Der var minibarer med varierende indhold eller slet ingenting. Værelserne på 12. og 13. etage var forholdsvis nyistandsatte og ganske nydelige på andre hang tapetet i laser. Og i forhallen sad en politimand døgnet rundt og foretog sig ingenting. Side 16 Odessa blev grundlagt i 1794 af Katarina den store, fordi Rusland havde brug for en havn ved Sortehavet. Lige fra grundlæggelsen var Odessa en international by med grandiose paladser og smukke parkanlæg. I sovjettiden forfaldt byen, men i dag er de fleste af de smukke bygninger i centrum restaureret, parkerne er velplejede og byen fremtræder ren og indbydende. Planlægning på ukrainsk Programmet for turen rummede møder med samfundsforskere, undervisere fra universitetet i Odessa, lokale NGO er og så naturligvis tid til at se byen, både på en guidet tur og på egen hånd. Ukraines vanskelige situation med fattigdom, korruption og et skrøbeligt demokrati blev beskrevet fra flere forskellige synsvinkler. Vi mødte nogle af dem, der til daglig kæmper for at kigge

17 i Ukraine myndighederne i kortene, og vi hørte om de 800 gadebørn i byen og om arbejdet med at hjælpe dem. Det er en virkelighed, der ligger langt fra vores danske hverdag, men det er den virkelighed, en stor del af vores kursister kommer fra. Det kræver kendskab til helt bestemte koder at kunne navigere i et sådant samfund, hvilket planlægningsgruppen for studieturen også havde erkendt og derfor allieret sig med Albina Shuyska, som stammer fra Odessa og til daglig arbejder som konsulent for Cowi. Uden hendes hjælp ville det have været svært at få programmet til at falde på plads, og undervejs var hun helt uundværlig, både som tolk og som problemknuser. Albinas lokalkendskab og forhandlingsevner gjorde, at arrangementer, som blev flyttet eller ændret i sidste øjeblik, alligevel kunne gennemføres og i tilgift gav gruppen ekstra oplevelser. En pædagogisk udfordring At bevæge sig rundt i en by, hvor man ikke engang kan læse vejskiltene, viste sig at være en særdeles relevant udfordring for lærerne, der lige pludselig var lige så hjælpeløse som en nyankommen udlænding i Danmark. Så det var tid at afprøve de strategier, der til daglig er en del af undervisningen. Resultaterne var forbløffende: det kunne både lade sig gøre at foretage indkøb, køre i taxa og bestille mad på en restaurant ved hjælp af fagter og mimik - og lidt engelsk. og et kulturelt højdepunkt Turens absolutte højdepunkt indtraf tirsdag aften i Odessas pragtfulde operahus, hvis lige kun findes få steder i Europa. Nyinstandsat med guld og spejle og rødt fløjl dannede det rammen om en suveræn opførelse af Tjaikovskis ballet Svanesøen. Vi sad 45 målløse danskere og så, hvordan den gode prins til sidst besejrede den onde fyrste. Nok er Ukraine et af Europas fattigste lande og slås med problemer på alle fronter, men kulturen skal der være plads til alligevel. Og til håbet om, at de gode kræfter også i Ukraine til sidst vil løbe af med sejren. Side 17

18 Opslagstavlen Undervisningsmiljøvurdering I november 2009 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) blandt de af skolens kursister, der har sproglige forudsætninger for at besvare et spørgeskema. Undersøgelsen viser, at kursisterne generelt er meget glade for deres skole og godt tilfredse med undervisningens rammer og faciliteter og med selve undervisningen. Hele 92% siger, at de er glade for at gå på sprogcentret. Når det gælder den konkrete undervisning viser undersøgelsen, at der er stor tilfredshed med den traditionelle færdighedsindlæring (læse, skrive, tale og lytte), hvorimod kursisterne efterspørger mere af de kreative og dynamiske undervisningsformer (ekskursioner, edb, gæstelærere og projektarbejde). Vi har taget denne værdifulde tilbagemelding til efterretning, og i de enkelte team arbejder de med, hvordan disse undervisningsformer skal opprioriteres. Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december uddelte sprogcentret tre priser til kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Thewee Chaichun fra skolen i Skanderborg, Montila Holst Madsen fra skolen i Horsens og hold fra skolen i Horsens. Den eksterne pris gik denne gang til Regionshospitalet Horsens og Brædstrup. Begrundelsen er, at virksomheden med sin professionelle og helhedsorienterede indsats for integration af udenlandske medarbejdere er retningsvisende for andre virksomheder. Side 18

19 Arbejdspladsvurdering Sprogcenter Midt har netop afviklet den lovpligtige Arbejdspladsvurdering. Undersøgelsen viser, at medarbejderne ved Sprogcenter Midt trives og er tilfredse med deres arbejdsforhold, opgaver, kollegiale netværk og ledelse. Uddrag: 63% synes, at teamarbejde giver mening og stor medindflydelse 81% føler sig i høj grad som en del af et professionelt fællesskab, 19% i nogen grad 67% mener, at ledelsen prioriterer trivslen på arbejdspladsen i meget høj grad, 23% i nogen grad 90% er meget tilfredse som medarbejdere på Sprogcenter Midt, 10% i nogen grad 95% er tilfredse med måden deres evner bliver brugt på, 5% er utilfredse Prøvedatoer Indfødsretsprøven: Sprogprøver: Translokation: Modultest: 3. juni (tilmelding 29. april) Skriftlige prøver: 18. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 7. juni 25. juni 4. juni Sproggruppedag i Silkeborg den 24. marts Kursisterne sad denne dag i grupper med landsmænd og talte deres eget modersmål. Ud fra overskriften integration og sprogindlæring snakkede de bl.a. om, hvilke kultur- og fritidstidstilbud, der er i Silkeborg og omegn. Kursisterne skulle derudover komme med ideer til, hvordan de kunne snakke mere dansk uden for skoletid. På den måde understreger vi som skole, at kursisterne også selv har et ansvar for at lære dansk. Det var en fin formiddag med en masse snak, dans, grin og gode ideer. Side 19

20 Sprogcenter Midt Toldbodgade Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Tove Fleischer Bodil Schjemte Jensen Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2010 SprogcenterNyt udkommer to gange om året