Kommunikation på websites

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation på websites"

Transkript

1 Kommunikation på websites - Vejledning i et medierighedsperspektiv Speciale ved Udarbejdet af Vejleder Hans Elbeshausen Aflevering 30. Maj 2008

2 Abstract I dette speciale undersøges det, i et kommunikationsperspektiv og inden for en medierighedsramme, hvilke fordele og ulemper, der i en vejledningsteoretisk kontekst, knytter sig til brugen af websites. Med udgangspunkt i Media Richness Theory repræsenteret ved Daft og Lengel og med inddragelse af Media Synchronicity Theory repræsenteret ved Dennis og Valacich konstrueres en model, som tillader en komparativ analyse af websitet som medie. Det konkluderes at websitet som medie i en vejledningsteoretisk kontekst repræsenterer nogle svagheder og ulemper, men samtidig også nogle styrker samt nye muligheder. På baggrund af disse konklusioner og med inddragelse af teori om visuel kommunikation på websites undersøges det efterfølgende, hvorledes vejledningssamtalen understøttes via kommunikationen på henholdsvis og I forbindelse med denne del af analysen inddrages ligeledes teori af Thorlacius. Det konkluderes at dele af vejledningssamtalen, omend ikke en reduktion af tvetydighed, understøttes via kommunikationsfunktionerne på de to websites. 2

3 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 7 Metode... 8 Den valgte teori... 8 Empiri Refleksion over metode og analysestrategi Læsevejledning Vejledning som kommunikation Konvergensmodellen Vejledning i et kommunikationsperspektiv Opsamling Mediet Media Richness Theory Usikkerhed og tvetydighed Integreret usikkerhed/tvetydighedsmodel Righed Media Synchronicity Theory Opsamling Udvikling af egen model De syv medierighedsvariabler De syv medierighedsvariabler og websitet Præsentation af model: Et komparativt mediebillede Opsamling Visuel kommunikation på websites Thorlacius kommunikationsmodel Valgte elementer Klynge Klynge Opsamling og 55 Præsentation af de to websites Vejledningssamtalen på de to websites Klynge Klynge 1 - Diskussion Klynge Klynge 2 - Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt samt bilag er at finde umiddelbart efter litteraturlisten 3

4 Indledning Manuel Castells argumenterer for, at vi dag lever i det, han betegner det informationelle samfund 1. Andre vælger at omtale samfundet i dag som digitalt, postindustrielt eller slet og ret som videnssamfundet. Den bagvedliggende teorikonstruktion er dog i store træk den samme 2. Således handler det blandt andet om, at det ikke længere er udvekslingen af materielle varer, som er i fokus, men i højere grad viden som en nødvendig og afgørende ressource 3. Samtidig er vores samfund karakteriseret af en høj grad af kompleksitet, refleksivitet samt et fokus på informationsteknologiens muligheder 4. I dette samfund opnår uddannelsesområdet stor opmærksomhed, for det bliver vigtigt, at mange får en uddannelse og besidder den konkurrencemæssige fordel, viden 5. Denne diskurs kan også identificeres i Danmark, hvor Regeringen har forsøgt at italesætte viden som værende Danmarks vigtigste ressource 6. Som en konsekvens heraf blev Lov om vejledning af valg og uddannelse og erhverv vedtaget i 2003, hvilket førte til en egentlig vejledningsreform i I denne konstellation har Undervisningsministeriet det formelle ansvar for at give unge og voksne vejledning om videregående uddannelser og erhverv. Den daglige vejledningsopgave er imidlertid udbudt i licitation og varetages af syv regionale studievalgscentre 8. Centrenes målgruppe er dels unge i ungdomsuddannelserne og dels unge og voksne uden for ungdomsuddannelserne 9. Denne gruppe er forholdsvis stor komparativt med de ressourcer, der stilles til rådighed. En opgave har derfor været at tænke i alternativer til den personlige ansigt-til-ansigt vejledning. Et politisk ønske om en større inddragelse af IT synes derfor oplagt, men også som en udfordring i arbejdet med til stadighed at sikre velreflekterede, realistiske og oplyste studievalg. 1 Castells (1996): Side Castells (1996): Side Castells (1998): Side Castells (1998): Side Wiegand (2007): Side 24 6 Globaliseringsrådet (2006): Side 8 7 Regeringen (2003) 8 Se bilag A for en oversigt samt en kort forklaring på organiseringen af de syv Studievalgscentre 9 Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Side 86 4

5 Begrebet vejledning bliver her brugt om det felt, som også kan kaldes uddannelses- og erhvervsvejledning og som jeg i det følgende vælger at omtale som studievalgsvejledning. I mange lande indebærer dette et informations- og rådgivningssigte i forhold til unges studievalg 10. Sat på spidsen kan man sige, at i en dansk sammenhæng har den traditionelle og ideelle opfattelse af vejledningen derudover også indebåret et læringssigte. Den konstruktivistiske læringsforståelse, hvor mødet mellem vejlederen og den vejledningssøgende tager udgangspunkt i den enkelte og hvor der gennem dialog skabes en fælles forståelse og mening har i mange år været dominerende 11. Det er således ligeværd, forståelse og den personlige samtale, som har været i fokus. Kernen i denne vejledningstilgang træder tydeligt frem, når den sættes i modsætning til en positivistisk tilgang, hvor det i højere grad er interessen for at udvikle metoder, som kan hjælpe til at klassificere mennesker og derefter matche dem med erhverv, der er fremtrædende 12. Det bliver således den processuelle, interaktive og sociale øvelse, der står overfor det mekanistiske verdenssyn, som fokuserer på reduktion samt klassifikation. Kort sagt forstås vejledning i en dansk kontekst som en kommunikationsproces, der består af henholdsvis bibringelse af information samt skabelse af mening. Studievalgvejledningen består samlet set af en række aktiviteter herunder det individuelle refleksionsarbejde, den personlige dialog mellem den vejledningssøgende og vejlederen samt mindre og større kollektive arrangementer. Samlet set er der altså tale om en proces, hvori forskellige undervisningsmaterialer kan indgå herunder IT 13. I det følgende vælger jeg dog at omtale denne proces samlet som en vejledningssamtale, hvor fokus vil være på det individuelle forløb. Brugen af IT i denne sammenhæng er ikke noget nyt fænomen og emnet har traditionelt været karakteriseret ved en del diskussion. Stemningen omkring udviklingen har således ikke udelukkende været positiv idet mange har set integrationen af ny teknologi som en effektivisering, frem for en forbedring eller et bud på noget egentligt nyt 14. Andre derimod 10 Lauvås & Handal (2006): Side Løve (2007): Side Plant (1996): Side 10-11, Løve (2007): Side Watts et al. (2006): Side

6 forholder sig langt mere imødekommende 15. Faktum er imidlertid, at brugen af telefon og i dag indgår som en naturlig del af den daglige vejledning og at websites i højere grad bliver benyttet som noget, der giver sig ud for at være mere end blot rene informationsportaler. Eksempler på sådanne websites er blandt andet samt som drives af Studievalgscentrene i henholdsvis København og Østjylland. Jeg har i en tidligere undersøgelse beskæftiget mig med idet jeg belyste, hvordan og i hvilken udstrækning konstruktivistisk vejledningsteori eller dele heraf kom til udtryk på websitet. I den forbindelse konkluderede jeg, at der var et tydeligt ønske om at skabe et konstruktivistisk vejledningsværktøj, men at ønsket reelt kom til at stå uindfriet tilbage 16. En konklusion som måske ikke er så overraskende og som langt hen ad vejen knytter sig til bekymringen ved at erstatte den menneskelige kontakt og affærdige det skitserede vejlederideal. Men der er også andre spændende og oplagte perspektiver på fænomenet. Når jeg lytter til debatten og samtidig betragter de to nævnte eksempler, bliver jeg nemlig stadig nysgerrig. For mig at se repræsenterer websitet som medie, modsat telefon og e- mail, mindst èn klar forskel; vejlederen er ikke tilstedeværende i mediet. Omvendt så virker det som om, at man i de to eksempler prøver at efterligne det, der finder sted, når vejlederen og den vejledningssøgende sidder over for hinanden. Når jeg selv har afprøvet samt bider jeg således mærke i de genkendelige elementer og føler til tider, at det faktisk virker, mens jeg andre gange bliver irriteret. Det virker derfor oplagt, at jeg i dette speciale anlægger et nyt perspektiv, hvor udgangspunktet består i, hvordan man rent teoretisk og analytisk kan betragte websitet som medie i forhold til den form for kommunikation, som karakteriser studievalget. 15 Man kan få et relativt hurtigt og overordnet indtryk af diskussionspunkterne og de forskellige syn i Vejlederforum nr , hvor temaet er vejledningsteknologi. Her fremhæver jeg Plant (2006) og Munk (2006), hvor omdrejningspunktet blandt andet er, hvorvidt inddragelsen af IT ændrer vejlederens rolle og selve vejledningens kerne. 16 Som et led i mine studier på var jeg i efteråret 2007 gæstestuderende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hvor jeg blandt andet fulgte faget Vejledningspædagogik. Det var i den forbindelse at jeg foretog min undersøgelse og skrev opgaven Et bud på konstruktivistisk vejledning? Derudover har jeg været ansat som Studenterstudievejleder på, hvilket blandt andet betyder at jeg har erfaring med at møde netop de vejledningssøgende som begge websites henvender sig til. Det forhold vil jeg vende tilbage til i Metodeafsnittet under Refleksion over metode og analysestrategi. 6

7 Problemformulering På baggrund af den situation og motivation som er skitseret i indledningen stilles følgende spørgsmål: Set i et kommunikationsperspektiv, hvilke fordele og ulemper knytter der sig i en vejledningsteoretisk kontekst til brugen af websitet? Ovenstående spørgsmål analyseres med udgangspunkt i en medierighedsramme (Media Richness). På baggrund af disse konklusioner ønskes der efterfølgende at fokusere på de to websites samt med henblik på at undersøge: Hvorledes vejledningssamtalen understøttes via kommunikationen på de to websites? Vejledningssamtalen er i indledningen blevet defineret som værende en fællesbetegnelse for en række aktiviteter der knytter sig til det individuelle studievalg. 7

8 Metode Med udgangspunkt i problemformuleringen, vil jeg i det følgende redegøre for specialets metode. Afsnittet er struktureret under overskrifterne Den valgte teori, Empiri, samt Refleksion over den valgte analysestrategi. Afslutningsvist findes desuden en læsevejledning. I dette speciale anlægges der, i overensstemmelse med problemformuleringen, et kommunikationsteoretisk perspektiv, hvor der opereres med to indbyrdes afhængige formål. Det drejer sig dels om et teoretisk sigte, hvor der ønskes at skabe en ramme, der tillader at analysere og diskutere ligheder og forskelle samt fordele og ulemper, der knytter sig til brugen af forskellige medier i en vejledningskontekst. Fokus vil være på brugen af websitet og det komparative element opnås gennem inddragelse af telefon og . Da de to sidstnævnte indgår som en naturlig del i den daglige vejledning, finder jeg det oplagt at inddrage netop disse. Samtidig er det min vurdering, at denne kombination bedst muligt vil kunne hjælpe til at illustrere pointer omkring websitets fordele og ulemper i en vejledningskontekst. Dels er der også et mere praktisk sigte, som med udgangspunkt i den teoretiske ramme stiller skarpt på to eksempler, henholdsvis samt med henblik på at diskutere, hvorledes vejledningssamtalen understøttes via kommunikationen på de to websites. Den valgte teori I sammensætningen af analysestrategien trækker jeg på og har en eklektisk tilgang til flere teorier inden for de kommunikations- og vejledningsteoretiske felter. I det følgende gives en kort præsentation af disse og det formål, de tjener i forbindelse med en besvarelse af specialets problemformulering. Det skal her bemærkes, at jeg i min gennemgang delvist har valgt at anvende danske termer frem for engelske. Det er klart, at der i en sådan oversættelse er et element af fortolkning og jeg har derfor valgt at oplyse det oprindelige engelske term i parentes, første gang det anvendes. Således er det muligt for læseren at se, hvad udgangspunktet er. 8

9 Indledningsvist benyttes Rogers og Kincaids konvergensmodel (convergence model) med henblik på at fastsætte den overordnede ramme for at belyse, analysere og diskutere vejledning som kommunikation. Fokus er på, hvordan begrebet vejledning kan forstås i en kommunikationsteoretisk kontekst samt hvilke præmisser, der ligger til grund herfor. Definitionen af vejledning, som fandt sted i indledningen, udfoldes og præciseres yderligere blandt andet med udgangspunkt i Peavy og Løve. Konvergensmodellen indebærer et perspektiv på kommunikation som værende en proces, hvor deltagerne skaber og deler information med hinanden med for at opnå og skabe en fælles forståelse. I denne sammenhæng benyttes modellen med henblik på at præcisere vejledning som kommunikation. Det er selve Rogers og Kincaids konvergensmodel, som er mit primære fokus og dermed foretager jeg en afgrænsning fra den mere netværksprægede del af teorien ligesom jeg heller ikke vil dykke ned i deres refleksioner i forhold til systemteori. Konvergensmodellen fastsætter dermed den overordnede ramme. Med henblik på at kunne facilitere en analyse og diskussion af begrebet medie, betydningen af medievalget samt skabe en forståelse for de fordele og ulemper, der knytter sig til de forskellige medietyper, fra den personlige samtale til websites, inddrages først Media Richness Theory repræsenteret ved Daft og Lengel. Derefter skeler jeg til elementer fra Media Synchronicity Theory, repræsenteret ved Dennis og Valacich. Dette gøres med henblik på at kombinere de to teorier og dermed danne fundamentet for udviklingen af en teoretisk ramme, der tillader en analyse af websites potentiale i forhold til problemformuleringen. Brugen af Media Richness Theory fungerer altså som en art teoretisk og strukturel bro. Formålet hermed er at muliggøre en analyse og en diskussion af forholdet mellem kommunikationens formål, i dette tilfælde vejledning hen imod et studievalg, og det valgte medie. Media Richness Theory tilbyder således en ramme for at analysere forholdet imellem kommunikationsfunktion og medie, via kategoriseringen af medier i forhold til righed (richness). Idet Media Richness Theory blev udviklet før udviklingen af de nye digitale medier, såsom og websites, inkluderer Daft og Lengel ikke disse i deres diskussion. Med henblik på at opdatere den teoretiske ramme og dermed udfylde dette tomrum inddrages 9

10 elementer fra Media Synchronicity Theory. Det drejer sig her om at kombinere Daft og Lengels fire medierighedsvariabler med variabler fra Media Synchronicity Theory og dermed en revurdering af elementerne i den teoretiske ramme. I denne kontekst bestemmes righeden af syv faktorer. Ideen her er, at disse syv variabler, udviklet med udgangspunkt i Media Richness Theory, i højere grad tillader en fyldestgørende klassificering af de nye medier på baggrund af righed. Kort sagt, formålet med integrationen af de to teorier er at skabe en ramme, der tillader en diskussion af forskelle og ligheder samt fordele og ulemper, der knytter sig til forskellige medier. Mit ærinde er således ikke at bestemme hvilken teori, der bedst forklarer, hvorledes kommunikation effektiviseres via medievalg og mediebrug, men derimod at konstruere en teoretisk ramme, der kan benyttes til at understøtte specialets formål. På trods af, at Media Richness Theory i en selektiv kombination med Media Synchronicity Theory, som ovenfor beskrevet tilbyder en ramme, der tillader en analyse af nye mediers righed, herunder , er modellen ikke opdateret med henblik på at inkludere websites. Dette rådes der bod på i kapitel 3, hvor websitet således vil blive integreret i modellen og dermed klassificeret på baggrund af de syv føromtalte righedsvariabler. Der findes mange typer af websites som alle har forskellige formål, hvilket ofte kommer til udtryk via deres opbygning. Jeg fravælger dog at foretage denne differentiering. Begrebet website bruges således i dette speciale i generisk forstand til at dække over et projekt, der kan bestå af tekst, billede og lyd, og som i en digital form hostes på en eller flere webservere og dermed gøres tilgængelige på internettet via en browser 17. Betegnelsen side bliver brugt om det, der kan ses på skærmen på samme tid. Det kan sammenlignes med en bog, hvor websitet er hele bogen, mens en side svarer til en side i bogen. I det jeg ønsker at eksemplificere den model, jeg konstruerer, inddrager jeg endnu et sprog samt nogle analytiske fikspunkter, som vil være konstruktive i denne henseende. Opgaven er at belyse, hvorledes man forsøger at understøtte og facilitere vejledningssamtalen på henholdsvis samt og derfor vælger jeg at inddrage teori af Thorlacius, som beskæftiger sig med visuel kommunikation på websites. 17 Definitionen er delvist baseret på: Wikipedia (A) 10

11 Thorlacius bruger begrebet visuel kommunikation som et paraplybegreb for al den kommunikation, der finder sted på et website og udgangspunktet er, at brugeren bliver påvirket af såvel det funktionelle som det æstetiske aspekt. Hun argumenterer for, at afsenderen, i dette tilfælde vejlederen, via kommunikationen er implicit tilstede i ethvert budskab. Med mit valg af problemstilling, synes det derfor oplagt at inddrage netop Thorlacius. Inspireret af Roman Jakobsen har Thorlacius udviklet en model, som er anvendelig både i udviklingen og i evalueringen af websites 18. Modellen fokuserer på en række kommunikationsfunktioner. I dette speciale vælger jeg at fokusere på et udvalg af disse og har i den forbindelse valgt at behandle kommunikationsfunktionerne i to klynger. I forbindelse med redegørelsen for modellen vil jeg komme yderligere ind på kommunikationsfunktionerne og desuden argumentere for overvejelserne i forhold til bestemmelsen af klyngerne og det formål, de tjener. Thorlacius omtaler modtageren af et website dels som modtager, og dels som bruger. Jeg vælger også at anvende disse betegnelser, men skelner samtidig til vejledningskonteksten, hvor begrebet vejledningssøgende ligeledes bliver anvendt 19. Empiri I forhold til specialets mere praktiske sigte inddrages konkrete eksempler i form af to websites, der er blevet udviklet af to forskellige Studievalgscentre med henblik på at skabe et kommunikationsværktøjværktøj, der kan facilitere den enkeltes studievalgsproces. Det drejer sig dels om Studievalg Københavns og dels om Studievalg Østjyllands Når jeg har valgt at benytte netop disse to er det fordi, de kan ses som spændende bud på konstruktioner, hvor man via teknologi forsøger at skabe en vejledningssituation, der trækker på elementer og begreber, som kan minde om dem, der 18 Roman Jakobsen ( ) var lingvist og optaget af mening samt strukturen af budskaber i kommunikationsfunktionerne. Hans model fra 1960 betegnes ofte som en hybrid mellem henholdsvis den lineære skole og den mere procesorienterede tilgang til kommunikation; Fiske (1990): Side 35. Da Roman Jakobsen kun nedskrev ganske lidt om sin model, har det været nødvendigt for Thorlacius at foretage en del justeringer og fortolkning. Det er derfor væsentligt at bemærke at de to ikke bør forveksles. 19 Hvorledes man vælger at benævne den der skal vejledes er ifølge Løve (2007): Side 21 ofte genstand for diskussion. Vejledningsreformen har intensiveret dette og centralt er spørgsmålet om, hvorvidt man kan betragtes som værende vejledningssøgende, hvis aktiviteten er påtvunget. Jeg bibeholder dog betegnelsen. 11

12 finder sted i den personlige samtale. Jævnfør her den undren, som jeg skitserede i indledningen. De to websites står således langt fra tidligere forsøg, der er blevet gjort med websites i et vejledningskontekst og som ofte enten har været karakteriseret ved at være rene informationsportaler, hvor den vejledningssøgende kan søge og finde statisk information om studieretninger og studievalg eller ved at være meget præget af den matchteoretiske tankegang, hvor brugen af teknologien primært har fungeret som et reduktionsværktøj 20. Empirien kan således give et interessant indblik i den udfordring, det er at overføre en kommunikationshandling, i dette tilfælde studievalgsvejledning, til et nyt medie, nemlig websitet. De to websites præsenteres yderligere i kapitel 5. samt kan findes via de angivne adresser. Da der i princippet løbende kan foretages ændringer på begge websites vil jeg her præcisere, at det er den version, som har været tilgængelig i perioden 5. december maj 2008, som jeg har forholdt mig til 21. Derudover vil jeg henlede opmærksomheden på bilag C, D, F og G. Disse bilag indeholder skærmprints samt oversigter, som giver et indtryk af forløbet på de to websites. Jeg skal her præcisere, at de vedlagte skærmprints i bilaget ikke giver et fuldstændigt billede af de to websites men dog, hvad der må betegnes som et repræsentativt indtryk. De skærmprints, jeg gør brug af i selve specialet, stammer ligeledes fra undersøgelsesperioden. Den viden, som jeg har om Studievalg København og og som ikke er almen tilgængelig, har jeg opnået dels via mailudveksling og dels via uformelle samtaler med medarbejderne det pågældende sted. Disse oplysninger er samlet og vedlagt i bilag C. For samtalerne gælder det, at de var strukturerede som ikke standardiserede interviews idet hensigten primært var at opnå faktuel viden 22. Denne viden er indsamlet i december Min primære kontaktperson hos Studievalg København har været centrets daglige leder Torben Theilgaard. Kontakten med Studievalg Østjylland har forløbet lidt anderledes idet der her primært har været tale om telefonsamtaler og mailkorrespondance, som er vedlagt i bilag D og som sammen med en baggrundsartikel udgør fundamentet for den mere specifikke viden om 20 Offer (2005) 21 Jeg har testet begge websites i Firefox version på Mac OS X version Kvale (1997): Side 26 12

13 Studievalg Østjylland og Kontakten med Studievalg Østjylland er blevet etableret på et senere tidspunkt, nemlig i marts Den primære kontaktperson har her været Studievalgsvejleder Benny Mølgaard i sin egenskab af projektleder på udviklingen af Jeg vælger at bruge to de websites som cases, der i denne sammenhæng muliggør en eksemplificering af teorien samt den model, jeg konstruerer. Det har den konsekvens, at jeg dels ikke gennemgår begge websites fra ende til anden og dels at jeg ikke vil fremhæve alle eksempler men blot dem, der umiddelbart bedst illustrerer bestemte pointer og tendenser. Refleksion over metode og analysestrategi På baggrund af problemformuleringen er der således valgt en metodisk tilgang og konstrueret en analysestrategi. I det følgende reflekterer jeg over dette og vil blandt andet komme ind på min egen rolle i specialet, teorivalget samt den foretagede afgrænsning. Problemformuleringen er konstrueret på baggrund af nogle grundlæggende antagelser som muliggør, at spørgsmålet overhovedet stilles. De grundlæggende antagelser kan betragtes som præmisser, som man i denne sammenhæng nødvendigvis må acceptere. Det skal her bemærkes, at jeg gennem min studietid har varetaget jobbet som studenterstudievejleder, hvilket på den ene side bidrager til motivationen, forudsætningen og den faglige ballast for at arbejde med den valgte problemstilling og på den anden side har den konsekvens, at jeg må formodes at være præget af dette. Derudover har jeg som tidligere nævnt også beskæftiget mig med det ene af de to websites ved en tidligere lejlighed. Det er her væsentligt at holde sig for øje, at disse erfaringer dels er en del af indholdet i min rygsæk og dels må siges at være et udtryk for min egen konstruktion. De valgte teorier har ikke et helt identisk syn på kommunikation, ej heller tilgang til, hvordan denne skal analyseres, hvilket man kan stille sig kritisk overfor. Det er dog i denne sammenhæng væsentligt at holde sig for øje, at teorierne inddrages med forskellige formål og tjener til at fremhæve forskellige aspekter. Dermed er der i højere grad tale om 13

14 en hierarkisk opbygning frem for en sideordning af teorierne. Som redegjort for er Rogers og Kincaid således valgt med udgangspunkt i, at resultatet af vejledningssamtalen er fælles forståelse og aktivitet, hvilket stemmer godt overens netop med deres kommunikationsforståelse. Media Richness Theory, Media Synchronicity Theory og Thorlacius bruges til at fremhæve nogle andre og mere specifikke forhold. I forbindelse med belysningen af teorierne samt applikationen af disse redegør jeg yderligere for rammerne og den begrænsning og problematik, der ligger heri. Ethvert valg af fokus og perspektiv er ensbetydende med en række fravalg og afgrænsninger. Således er det også tilfældet i dette speciale. I forhold til specialets praktiske del skal det bemærkes, at de to websites kan siges at være taget ud af en kontekst. Jeg går således ikke ind og forholder mig specifikt til særlige grupper af vejledningssøgende eller den samlede proces, de gennemgår. De to websites kan naturligvis indgå som en mindre del af dette forløb. Ligesom man må formode og håbe på, at enhver vejledningsproces i et eller andet omfang vil bestå af en veksling mellem forskellige medietyper og aktiviteter. Med andre ord er der altså mange nuancer og forhold som grænser op til det, jeg beskæftiger mig med, men som alligevel ligger uden for den optik, jeg vælger. Dermed bliver det et område mit undersøgelsesdesign ikke tager højde for, altså en begrænsning i optikken, som dog skyldes de briller, jeg bevidst har taget på, idet jeg spørger til websitet som medie. Hermed har jeg forholdt mig til dette og afsløret, at tingene her, grundet specialets fokus, sættes på spidsen. Med ovenstående betragtninger in mente er det min vurdering, at undersøgelsen opfylder kravene for reliabilitet og definitionsmæssig validitet altså, at jeg undersøger det, jeg har sat mig for at undersøge på en måde, der tager højde for eventuelle fejlkilder og at undersøgelsen dermed kan siges at være valid Hellevik (2003): Side

15 Læsevejledning Dette afsnit er en læsevejledning, som redegør for, hvordan specialet er struktureret og de forhold, der er mellem kapitlerne. Læsevejledningen kan her betragtes som en form for annoteret indholdsfortegnelse der giver læseren et hurtigt overblik. Som redegjort for tidligere opererer specialet med to overordnede formål. Det drejer sig dels om et teoretisk sigte, hvor der udvikles en teoretisk ramme og dels et mere praktisk sigte, som går på at applikere denne ramme ved hjælp af en konkret eksemplificering. Dette kommer på sin vis til udtryk via specialets fem overordnede kapitler, men samtidig er det også væsentligt at påpege at kapitlerne hænger sammen og at de alle bidrager til en logisk narrativitet. Alle fem kapitler indeholder således teori, analyse, fortolkning og diskussion. 1. I kapitel 1, Vejledning som kommunikation, fastsættes den overordnede kommunikationsteoretiske ramme. Dette kapitel er således det indledende skridt, som leder videre til de resterende overordnede elementer. 2. Med inddragelse af Media Richness Theory samt Media Synchronicity Theory fokuseres der i specialets kapitel 2 på Mediet. 3. De konklusioner, der drages i kapitel 1 og kapitel 2, danner fundamentet for opgaven i kapitel 3 nemlig Udvikling af egen model. Hensigten hermed er at skabe en bedre forståelse af de ligheder og forskelle samt fordele og ulemper, der kan knytte sig til websitet i en vejledningskontekst. På baggrund heraf besvares problemformuleringens første spørgsmål. 4. Med denne nyerhvervede forståelse og viden begiver jeg mig videre til specialets kapitel 4, hvor der gøres en bevægelse i retning mod det praktiske sigte. Under overskriften Visuel kommunikation på websites lægges der nemlig op til at kombinere denne med en forståelse for samt et sprog til at beskrive, afsenderens og modtagerens muligheder for at interagere på og 5. Dette leder hen til specialets kapitel 5 og hvor det praktiske sigte i høj grad er udtalt, når der ses på og diskuteres, hvorledes 15

16 vejledningssamtalen understøttes via de visuelle kommunikationsmuligheder på de to websites. På baggrund heraf besvares problemformuleringens andet spørgsmål. Specialet afrundes med en endelig konklusion på undersøgelsens samlede resultater. Hensigten med undersøgelser er som regel at besvare spørgsmål men lige så ofte kan resultaterne eller selve processen også give anledning til nye spørgsmål og overvejelser i forhold til det udførte arbejde. Dette gør sig også gældende her og derfor tages disse refleksioner op og perspektiveres afsluttende i specialet. 16

17 1. Vejledning som kommunikation Jeg har i indledningen og metodeafsnittet groft skitseret dels feltet studievalgsvejledning og dels, hvordan begrebet vejledning kan betragtes i denne sammenhæng. Vejledning blev her defineret som en proces, der har et studievalg som sigte og som består af henholdsvis bibringelse af information samt skabelse af mening. I det følgende vil jeg redegøre for, hvordan vejledning kan betragtes som kommunikation og dermed redegøre for dette speciales kontekst. Konkret vil dette udmønte sig i et afsnit bestående af tre dele. I første del introduceres Rogers og Kincaids konvergensmodel og i anden del diskuteres og analyseres denne i forhold til vejledning med det formål at belyse kommunikationspraksis i denne kontekst. I tredje del opsummeres de væsentligste pointer med henblik på at fremme den videre forståelse i specialet. Konvergensmodellen Hvor betydningsindholdet af vejledning er afhængig af det felt, det udspringer af, kan det samme siges at gøre sig gældende for forståelsen af kommunikation og kommunikationsmodeller. Overordnet mener Rogers og Kincaid, at langt de fleste taler om kommunikation som en proces, men at de reelt ikke anerkender dette. For dem bliver det tydeligt, når teorierne eksemplificeres ved hjælp af modeller, som for en stor dels vedkommende må karakteriseres som værende lineære. Anvendelsen af disse lineære modeller indebærer, at kommunikationen ses ud fra variablerne source-message-channelreceiver og at disse variabler analyseres enkeltvis. Blandt eksempler herpå kan nævnes Shannon og Weavers The Mathematical Theory of Communication 24. Rogers og Kincaid mener imidlertid, at kommunikation bør ses som en sammenhængende proces, hvor to eller flere individer gensidigt udveksler og skaber information med henblik på at opnå en fælles forståelse og/eller en kollektiv handling 25. Med det in mente efterlyser Rogers og Kincaid en mere holistisk tilgang og fremsætter selv konvergensmodellen. En af de grundlæggende elementer i konvergensmodellen er information, som Rogers og Kincaid diskuterer og definerer med udgangspunkt i nedenstående fire begreber samt deres respektive modsætninger: 24 Fiske (1990): Side 6-7, Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side 31 17

18 1. Form (Form) Substans (Substance) 2. Forskel (Difference) Lighed (Similarity) 3. Ikke-variation (Invariance) Variation (Variance) 4. Usikkerhed (Uncertainty) Sikkerhed (Certainty) 26 Ifølge Rogers og Kincaid er det i disse modsætningsforhold, at information reelt tager form og krystalliseres, hvilket blandt andet kommer til udtryk via følgende citat: To perceive a rectangle as a rectangle it must be recognized throughout numerous transformations of size, shade, and orientation 27. Overordnet kan man sige, at individets baggrund og for-forståelse er afgørende for den optik, hvormed der iagttages og information er ikke nødvendigvis en præcis størrelse, som blot kan overføres fra et individ til et andet. Det er således usikkert på forhånd at afgøre, hvordan modtageren vil fortolke informationen, ligesom vi heller ikke kan vide, hvad den præcise hensigt har været fra afsenderens side 28. Se konvergensmodellen i det følgende. Gengivelse af model fra Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side 49 18

19 Konvergensmodellen er symmetrisk opbygget og har tre niveauer. Det er henholdsvis den fysiske virkelighed, den psykologiske virkelighed og den sociale virkelighed. Ved dette menes, at information tager udgangspunkt i den fysiske virkelighed, mens den egentlige fortolkning derimod finder sted i den psykologiske virkelighed, hvor mening skabes. Det er erkendelsen som forbinder den fysiske virkelighed og den psykologiske virkelighed i den sociale virkelighed 29. Kommunikation skal i denne optik ses som en dynamisk proces, hvor afsender og modtager over tid og gennem kontinuerlig dialog forhandler sig frem til en fælles forståelse. For begge aktører er der tale om en kognitiv proces, som handler om at skabe mening. Det sker ved, at man først opfatter informationen, herefter fortolker man den, hvorefter man forstår, tror og handler 30. Omend det er underforstået, at formålet med at deltage i en kommunikativ handling er at opnå en fælles forståelse af virkeligheden, er der ingen garanti for, at dette vil ske 31. Rogers og Kincaid er opmærksomme på dette, men mener samtidig, at der trods alt er en vis sandsynlighed for, at det vil ske, idet det er en underliggende menneskelig mekanisme i fællesskab at forsøge at forstå og definere verden og altså dermed skabe en bevægelse mod konvergens frem for divergens 32. Vejledning i et kommunikationsperspektiv I forhold til vejledning kan konvergensmodellen, med udgangspunkt i ovenstående gennemgang samt indledningens definition af begrebet vejledning, bruges til at beskrive og redegøre for, hvorledes vejlederen og den vejledningssøgende interagerer og indgår i en samtale, hvor informationer, der knytter sig til den fysiske virkelighed, udveksles, skabes og fortolkes i den psykologisk virkelighed og hvor mening krystalliseres. Formålet med vejledningssamtalen er her via dialog at skabe en fælles forståelsesramme eller ny social realitet, om man vil, som på sigt kan danne grundlag for et studievalg. 29 Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side Rogers & Kincaid (1981): Side 64 19

20 Forenklet kan man sige, at vejledning i forbindelse med studievalg knytter sig til to hovedopgaver, der udspringer af den vejledningssøgendes individuelle behov i den pågældende situation. På den ene side handler det om at skabe og bibringe information, hvilket knytter sig til den vejledningssøgendes usikkerhed i relation til bestemte forhold. På den anden side har vejledningen til formål at assistere den vejledningssøgende i dennes meningsskabelses proces og dermed understøtte en reduktion af hans eller hendes følelse af tvetydighed 33. Centralt for begge disse funktioner står begrebet den vejledningssøgendes leve-rum. I en vejledningsteoretisk sammenhæng anvendes begrebet den vejledningssøgendes leverum til at referere til en af vejledningssamtalens centrale meningsskabende funktioner 34. Leve-rummet forstås her som det, der: (...) konstrueres gennem vores livserfaring og oplevelser og består af vores ideer, fordomme, formodninger, tro, værdier, vaner og tillærte færdigheder, som vi bruger til at styre kursen gennem vores sociale tilværelse 35. Man kan sige, at leve-rummet repræsenterer den samlede bagage, som den vejledningssøgende bringer med sig til vejledningen og at begrebet samtidig dækker over en række vejledningsaktiviteter der knytter sig til både den vejledningssøgendes personlige følelser og tanker såvel som forhold i dennes eksterne miljø. Vejlederens rolle i den sammenhæng er at træde ind i dette rum sammen med den vejledningssøgende og gennem den sociale interaktion udveksle informationer, fortolke og skabe mening i forhold til det forestående studievalg. Det er i den forbindelse vigtigt at være bevidst om, at det dog er den vejledningssøgende selv, der er ekspert i dette rum og at alle mennesker besidder deres personlige unikke rum 36. Omend man er ekspert i sit eget leve-rum, er man dog ikke nødvendigvis i stand til selv at finde rundt i det og relatere dette til studievalget. Det er her vejlederen kommer ind i billedet. Vejlederens rolle kan karakteriseres som facilitator og guide, med en særlig viden om kommunikation og de arbejdsredskaber man kan gøre brug af i processen 37. I denne kontekst er det eksempelvis også afgørende, at parterne udfordres, hvilket sker i gennem de kontinuerlige forstyrrelser, som finder sted, 33 Peavy (1998): Side Løve (2007): Side Peavy (1998): Side Peavy (1998): Side Peavy (1998): Side

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bilag A: Kort om Studievalg... II. Bilag B: Baggrundsinformation om www.find-dit-studie.dk... III

Bilag A: Kort om Studievalg... II. Bilag B: Baggrundsinformation om www.find-dit-studie.dk... III Bilagsoversigt Bilag A: Kort om Studievalg... II Bilag B: Baggrundsinformation om www.find-dit-studie.dk... III Bilag C: Skematisk oversigt www.find-dit-studie.dk... V Bilag D + bilag G: Skærmprints...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere