Strategi og virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi og virkelighed"

Transkript

1 Strategi og virkelighed En analyse af Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres politiske kommunikation og kampagnestrategier under folkeafstemningen om euroen september 2000 og folketingsvalget november 2001 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Speciale af Morten Rasmussen Vejleder Ove K. Pedersen Februar 2002

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT INDLEDNING Studiets relevans Baggrund og hypotese Analysefelt, variable og problemformulering Teori og forudsætninger Analysedesign Afgrænsning Definitioner Struktur TEORIFUNDAMENT Institutionalisme Medierne og den politiske dagsorden som institutioner Spil-teori Kampagnestrategier og spil-teori VALGETS INSTITUTIONER Folkeafstemningen Folketingsvalget VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNETEKNIKKER Den politiske kampagnes aktører Kampagneeffekter Agenda-setting Argumentation og overtalelse PROFESSIONALISERINGEN AF DEN POLITISKE KOMMUNIKATION Politikkens medialisering mediernes vs. politikkens logik Politisk kommunikation under udvikling Udenlandsk inspiration VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER METODE OG ANALYSEDESIGN EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER Tre regler i den danske diskurs om Europa Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Vurdering og analyse EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB Ikke alt gik som planlagt Kampagnens indre dynamik Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Vurdering og analyse EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNING Mediernes dækning af euro-valgkampen Pressens prioriteringer Politikernes prioriteringer Vælgernes prioriteringer Vurdering og analyse FOLKETINGSVALGETS KAMPAGNER, FORLØB OG MEDIEDÆKNING Folketingsvalget skydes i gang Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres kampagner

3 11.3. Folketingsvalgets forløb Folketingsvalgets mediedækning Vurdering og analyse DISKUSSION FOLKEAFSTEMNING OG FOLKETINGSVALG Struktur niveau Aktør niveau Afprøvning af hypotese PERSPEKTIVERING Den permanente valgkamp Fremtidige undersøgelser KONKLUSSION BIBLIOGRAFI BILAG Bilag 1: Udskrift af interview med Per Rystrøm Bilag 2: Udskrift af interview med Lars L. Nielsen Bilag 3: Udskrift af interview med Thomas Larsen Bilag 4: Udskrift af interview med Henrik Qvortrup Bilag 5: Udskrift af interview med Claus Larsen-Jensen Bilag 6: Udskrift af interview med Elisabeth Arnold Bilag 7: Meningsmålinger fra euro-afstemningen Socrates: Very good. And what do you say of that other rhetoric which addresses the Athenian assembly and the assemblies of freemen in other states? Do the rhetoricians appear to you always to aim at what is best, and do they seek to improve the citizens by their speeches, or are they too, like the rest of mankind, bent upon giving them pleasure, forgetting the public good in the thought of their own interest, playing with the people as with children, and trying to amuse them, but never considering whether they are better or worse for this? Plato, Gorgias, 380 f.v.t.* 3

4 ABSTRACT Strategy and Reality - An Analysis of the Political Communication and Campaign Strategies of the Social Democratic Party and the Social Liberal Party During the Euro-Referendum September 2000 and the General Elections November 2001 Thesis submitted for the MA in Political Science, University of Copenhagen, February 2002 By: Morten Rasmussen Supervisor: Ove K. Pedersen Political communication and professional campaigning strategies have recently become a permanent part in the work of political parties, institutions, and organisations in Denmark. Yet the effects and consequences of this development on the relationship between the political-, media-, and electoral spheres remain an uncharted field in Danish policy research. This thesis contributes to the mapping and understanding of the use of political communication and campaigning strategies in a Danish context. The analysis takes a point of departure in the campaigns of the Social Democratic Party and the Social Liberal Party during the 2000 euro-referendum and the 2001 general elections. Empirical data for the research is gathered firstly through six qualitative interviews conducted with main actors in the parties and among the media, and secondly from campaign plans, speeches, and published articles. The analysis is performed through two theoretical approaches. An institutional structure oriented approach is used to describe the institutional framework and societal structures within which the actors function. And a game theoretical actor oriented approach is used to describe the concrete campaigning situations under which the actors assume rational behaviour and act out of self-interest and the knowledge of the priorities of competing actors. Based on the overall hypothesis that there are fundamental differences between referendum and general election campaigning, the thesis investigates the structural and actor based explanations for limitations in campaign efficiency. The core question is to determine which factors promote or limit the implementation of predetermined campaign strategies in the actual campaign situation. The thesis concludes that in spite of the structural differences determining the referendum and the election institutions the overall barriers to effective campaigning are the same. In both cases claims about professionalism and effectiveness are statements of aspirations rather than descriptions of reality. 4

5 1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de seneste årtier sket en betydelig udvikling indenfor politisk kommunikation. Medierne er kommet til at spille en fremtrædende rolle i den politiske meningsdannelse og beslutningsproces, og der foregår samtidigt en hastig udvikling indenfor partiers og ministeriers opmærksomhed på at målrette deres kommunikation til omverdenen. Samtidig er politisk kommunikation under udvikling som politologisk genstandsfelt for akademiske studier på både universiteter og handelshøjskoler. Politikeres bevidste kommunikation er dog ikke et nyt fænomen. Lige siden de første politikere samledes i antikkens Athen, har magtpositioner været bundet op på retoriske og kommunikative evner. Kejsere, konger, præsidenter og statsministre har gennem tiden ridset runer, slået mønter, lavet portrætter og holdt taler for at kommunikere deres budskaber. To overordnede samfundsmæssige forandringer i og omkring det politiske system har dog indenfor de seneste årtier ændret fundamentalt ved betydningen af den politiske kommunikation. For det første er der kommet en stærk stigende konkurrence om borgernes opmærksomhed. Det offentlige rum er blevet den kommunikative kampplads, hvor myndigheder, medier, interesseorganisationer og firmaer kæmper om borgernes og vælgernes opmærksomhed. Konkurrencen om opmærksomheden rammer den politiske verden og efterlader et krav til politikerne og partierne om at udarbejde målrettet politisk kommunikation, hvis de vil i kontakt med borgerne. For det andet har mediernes rolle i samfundet ændret sig. Mens politikernes traditionelle kontakt til vælgere i forsamlingshuse, på arbejdspladser og i partiforeninger er stærkt faldende, har medierne efterhånden indtaget en monopolrolle som politisk formidler. Med dette formidlingsmonopol, er den politiske kommunikation blevet meget påvirkelig overfor mediernes behandling af politiske emner. Specielt to forandringer i medierne har berørt den politiske kommunikation. For det første er der en tendens til, at den politiske nyhed skal underholde, oftest gennem personer, konflikter og simplificerede fremstillinger. For det andet er medierne blevet en selvstændig aktør i det politiske spil løsrevet fra tidligere tiders politiske bånd. Dermed er mediernes rolle i den politiske kommunikation gået fra at være et instrument, der skulle formidle den politiske virkelighed, til et instrument der i høj grad skaber den politiske virkelighed. * Platons Gorgias handler om retorikkens kunst og om det gode og det skidte i den politiske verden. Gorgias var sofist og borger fra den Sicilianske by Leontini, og han detog i den delegation byen sendte til Athen under den Peloponnesiske krig for a bede Athens lytte til Siciliens ønsker. Efter krigen sluttede drog Gorgias fra by til by for at undervise i talens og retorikkens kunst. Citatet viser, at allerede på Platons tid, 380 år før vores tidsregning, var effekterne af den retoriske kunst, den tids politiske kommunikation, stærkt omdiskuteret. 5

6 Disse to overordnede forandringer i samfundet har resulteret i, at politikere i højere grad systematisk og intensivt benytter sig af kommunikative værktøjer, og nye aktører som spindoktorer, kommunikationsrådgivere og pressemedarbejdere er blevet centrale spillere i det politiske system. Den politiske kommunikation er blevet professionaliseret Studiets relevans Professionel politisk kommunikation foregår hver dag og hele tiden, men specielt i forbindelse med valgkampe og folkeafstemninger skrues der op for det kommunikative blus. De frie og uafhængige valghandlinger, hvad enten det er en folkeafstemning eller et folketingsvalg, udgør hjertet af vores demokrati. Valgene er den eneste regelmæssige og institutionaliserede mulighed for samfundets borgere til selv at bestemme rammerne for de ydre omstændigheder, de er underlagt. Under kampagnerne op til disse valghandlinger åbnes det politiske systems kroge, meninger udveksles, og holdninger debatteres imens vælgerne bedømmer politikerne og foretager deres valg. Valgkampagner udgør således en central og tilbagevendende del af vores politiske system, og i takt med at den politiske kommunikation har ændret sig, har også den politiske kampagne ændret sig, både hvad angår form og indhold. Da valgkampagner samtidig er et felt, som tiltrækker en voksende mængde af både politiske og økonomiske ressourcer, er der behov for en grundig systematisk viden om kampagnestrategiers opbygning, funktion og effekter. Denne viden er relevant både for politikere, medier og vælgere. Udviklingen er kendt og beskrevet uddybende i mange af vores nabolande, men den er stadig et forholdsvis nyt og ubehandlet emne i Danmark. Jeg håber, at dette studie kan indgå som et led i opbygningen af en større viden omkring politisk kommunikation og samspillet mellem politikere, medier og vælgere i Danmark Baggrund og hypotese Det er min store interesse for både kommunikation og for dansk politik, der har motiveret mig til at skrive dette speciale. Fra folkeafstemningen om euroen blev udskrevet i marts 2000 til selve afstemningsdagen i september, fulgte jeg tæt med i de forskellige partiers og organisationers kampagner, som de udspillede sig i medierne. Som månederne gik blev det tydeligere og tydeligere at se, hvordan kampen om at sætte dagsordenen i medierne udspilledes. En konkurrence eller spil-situation opstod omkring, hvad den politiske dagsorden skulle indeholde, og hvem der skulle have adgang til den. Konkurrencen havde ingen entydig 6

7 vinder, men nogle kampagner og specifikke kampagnetemaer slog igennem og andre gjorde ikke. Dette gjaldt både overfor vælgerne men også overfor medierne. I valgkampagnen synes tre forskellige logikker at udspille sig politikernes logik, mediernes logik og vælgernes logik, og der opstod en mere eller mindre direkte kamp mellem de tre. Umiddelbart syntes mediernes logik og nyhedskriterier at overgå politikernes og vælgernes, idet de temaer medierne prioriterede fik større dækning end de temaer politikerne og vælgerne prioriterede. Selvom euro-spørgsmålet ikke endeligt er lagt på is i Danmark, er avisskriveriet og debatten om euroen forstummet for en tid. Det er derfor muligt nu, halvandet år efter afstemningen, at få et overblik over debatten og de forskellige strategier og kampagner, som de udspillede sig. Ligeledes kan vi nu se tilbage på kampagnerne under folketingsvalget i november Folketingsvalget, som blev udskrevet den 31. oktober til afholdelse den 20 november, afstedkom tre ugers intens valgkamp, der ligesom euro-valgkampen i høj grad kom til at udspille sig i medierne. De politiske partiers kampagner var i høj grad rettet mod medierne og partiernes politiske kommunikation var en integreret del af kampagnestrategierne. Ligesom under euro-valgkampen opstod der undervejs i kampagneforløbet et spil mellem aktørerne om at positionere sig rigtigt for at kunne dominere dagsordenen, og spillerne var de samme politikere, medier og vælgere. Men spil-situationen var anderledes og spillets regler nogle andre. Komparativt anskuet udfylder et folketingsvalg og en folkeafstemning to forskellige institutionelle funktioner i demokratiet, og til hver institution knytter der sig specifikke ydre strukturer, som sætter rammerne for de involverede aktørers handlinger. På baggrund af de konkrete observationer og ovenstående overvejelser ønsker jeg i dette speciale at undersøge følgende hypotese: For at valgkampagner til henholdsvis folketingsvalg og folkeafstemninger kan få størst mulig effekt, skal kampagnens aktører i deres udformning af kampagnestrategier og politiske kommunikation tage højde for institutionernes strukturelle rammer og aktørernes logikker. Institutionernes strukturelle rammer er her defineret, som de overordnede samfundsmæssige præmisser folkeafstemningen og folketingsvalget er underlagt. Aktørernes logikker forstås som politikernes, mediernes og vælgernes foretrukne prioriteter og handlingsmønstre. 7

8 Mine redegørelser og analyser i dette studie har således to omdrejningspunkter: På strukturniveau er omdrejningspunktet de to institutioner, hvorunder valghandlingerne foregik: folkeafstemningen og folketingsvalget. På aktørniveau er omdrejningspunktet de tre aktørgrupper, der udgør kernen i det moderne politiske system: Politikerne, medierne og vælgerne. Interaktionen mellem disse grupper udgør det rum, hvori de politiske kampagner udspiller sig. Hver gruppe har sine forudsætninger og logikker, og mange af de emner som professionaliseringen af den politiske kommunikation berører udspringer af interaktion og magtpositionerne omkring disse tre aktørgrupper Analysefelt, variable og problemformulering Analysefeltet til at behandle hypotesen udgør kampagnerne under folkeafstemningen om euroen i september 2000 og kampagnerne op til folketingsvalget i november Analysen vil blive udført på baggrund af tre forskellige variabler, genstandene, konteksten og tilstanden. Denne opdeling muliggør en struktureret og systematisk gennemgang og analyse af kampagnerne. Udover disse tre variabler baseres analysen på to teoretiske tilgange, institutionalisme og spil-teori. Præmisserne for den teoretiske analyse vil blive præsenteret særskilt i afsnit 1.4. I) Genstandene Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre Genstandene i analysefeltet er de to politiske ja-partier, der under euro-afstemningen udgjorde regeringen: Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Disse to partier er bevidst udvalgt. Dels fordi de var lige stillet i deres adgang til medierne i forhold til partier uden for regeringen, og dels fordi der samtidig er en række forskelle i de to partier, som er interessante at inddrage i analysen. Størrelsesmæssigt var Socialdemokratiet Folketingets største parti med 63 af Folketingets 179 pladser, 36 pct. af stemmerne ved valget i 1998 og med over medlemmer. 2 Det Radikale Venstre havde under euro-valgkampen 7 pladser i Folketinget, og var således et af Tingets mindste partier. Partiet fik 3,9 pct. af stemmerne ved valget i og har i dag 6700 medlemmer. 4 De to partier er også komparativt interessante, idet Socialdemokratiet både blandt medlemmer og vælgere men også mellem ledelse og vælgere fremstod uhomogent og splittet i forhold til spørgsmålet om euroen. Det Radikale Venstre var 2 ( ). 3 ( ). 4 ( ). 8

9 på den anden side et meget homogent parti, hvor både ledelse, medlemmer og vælgere i overvejende grad var enige i euro-spørgsmålet. Også i forbindelse med folketingsvalget udgjorde Socialdemokratiets vælgere en uhomogen masse overfor en række af de berørte temaer i valgkampen, mens de Radikale kernevælgere i højere grad udgjorde en homogen masse. I analysen inddrages hvorledes disse forhold spillede ind på udformningen af kampagnestrategier og partiernes politiske kommunikation. II) Konteksten hverdagen og valghandlingen Den kontekst som den politiske kommunikation udspiller sig i, kan have en afgørende effekt på hvorledes kommunikationsstrategier bliver udarbejdet, hvem kommunikationen er tiltænkt, hvordan den bliver behandlet osv. I studiet skelnes mellem den politisk kommunikation i hverdagen, som er den langsigtede dag-til-dag kommunikation, og den situationelle politiske kommunikation under kampagner, hvor bevidstheden, hensigten og intensiteten ofte er højere end i hverdagen. I perspektiveringen peges på hvordan den politiske kommunikation i hverdagen er under forandring og i stigende grad antager kampagnemæssig karakterer. III) Tilstanden kampagnen og kampen Ligesom der er forskel på et folketingsvalg og en folkeafstemning, er der også forskel på en valgkampagne og en valgkamp. Til kampagnen knytter sig de tilrettelagte og kalkulerede handlinger, som foretages på baggrund af rationelle overvejelser omkring modstandernes motiver og præferencer. Kampen er på den anden side kendetegnet ved de kaotiske, irrationelle og spontane handlinger, som foretages i situationer uden fuldt overblik. Den styrede kampagne er idealet som tilstræbes af partierne som aktører, men ofte bevirker ydre omstændigheder og kampagnens indre dynamik, at det som var tænkt som en kontrolleret kampagne udvikler sig til en ukontrolleret kamp. Denne gennemgang af studiets analysefelt og variabler fører til følgende problemstilling på fire hovedspørgsmål, som skal besvares for at gøre det muligt undersøge hypotesen. 1) Hvordan var Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres kampagner forud for euroafstemningen blevet udformet og hvad var kampagnernes indhold? 2) Hvordan forløb euro-afstemningen, og lykkedes det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre at gennemføre de kampagner, der var formuleret på forhånd? 9

10 3) Hvordan dækkede medierne euro-afstemningen, og hvordan var forholdet under euroafstemningen mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre på den ene side og medierne på den anden side? 4) Hvordan var Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres kampagner under folketingsvalget formuleret, hvordan blev kampagnerne gennemført, og hvordan var pressens dækning af valgkampen? 1.4. Teori og forudsætninger Forudsætningen for at kunne nå frem til et svar på spørgsmål og hypotese er at fastslå, i hvilket omfang de to partier overhovedet planlagde og bevidst eksekverede politisk kommunikation og strategiske kampagner. For at kunne fastlægge dette, benyttes en institutionel teoretisk tilgang. Gennem en strukturorienteret institutionalistisk forståelsesramme analyseres hvordan partierne rent organisatorisk og institutionelt tilrettelagde deres kampagnearbejde, og de to partier sættes overfor de andre involverede aktører og institutioner, som de var i berøring med under kampagneforløbet i særdeleshed medierne. Medierne er ligesom politikerne og vælgerne i kampagnesammenhæng bundet af de institutionelle rammer, som definerer deres handlemuligheder. Med udgangspunkt i en nyinstitutionalistisk forståelse af den politiske verden redegøres for de bagvedliggende faktorer, der betinger mediernes og politikernes handlinger i forbindelse med strategiudformning og kommunikation af politik. Institutionel teori har sin styrke i at kunne forklare de rammer, hvorunder aktører interagerer, men teorien er mindre egnet til at forklare de konkrete situationer, hvorunder kampagner udspiller sig. Dette gælder specielt den konkurrencesituation, der opstår mellem de forskellige interagerende aktører, der forsøger at komme til orde i det offentlige rum og på mediedagsordenen. Som nævnt udspiller der sig på den kommunikative kampplads en konstant kamp om opmærksomhed, og den aktør orienterede spil-teori og en rational choice tilgang benyttes til at forklare de involverede aktørers logikker, dvs. deres handlinger, motiver og prioriteter, i denne kamp. Spil-teori benyttes til at forklare sociale situationer, hvor aktører interagerer. Teorien kan bruges til at forklare aktørers handlinger og motiver ved at formalisere og modellere sociale strukturer. Spillet opstår i situationer, hvor spillerne (aktørerne) tager strategiske beslutninger, og dermed handler på baggrund af forventninger til andre aktørers handlinger med henblik på at opnå et givent mål eller pay-off. Spil-teorien forudsætter, at en række præmisser som aktørerne skal virke under, og som gør dem til spillere, er opfyldt. Disse 10

11 præmisser omfatter muligheden for: Rationalitet, selvstændighed, egne interesser, information og handlemulighed. Det ikke er min hensigt at stille de to forskellige teoriretninger op over for hinanden for at afprøve deres gensidige forklaringskraft, og studiet indeholder derfor ikke en uddybende teorigennemgang eller teoriafprøvning. Jeg benytter i stedet forskellige dele af de to teorier, hvor jeg mener, at deres forklaringsevner kan bruges til at belyse min problemstilling. Fokus vil i analysen i stor grad blive lagt på en empirisk gennemgang af konkrete forhold, handlingsforløb og prioriteter Analysedesign Specialet er baseret på både primære og sekundære kilder, ligesom jeg har indsamlet ny empiri gennem seks kvalitative interviews. 5 Dertil kommer et observationsstudie under folketingsvalgkampen i forbindelse med kampagnearbejde i Det Radikale Venstre. De primære kilder omfatter bl.a. taler og dokumenter fra de forskellige partiers kampagner, og de sekundære kilder omfatter allerede udførte analyser af kampagnestrategierne og af mediernes dækning af kampagnerne samt analyser af mediedækningen under kampagnerne. Den analytiske tilgang til arbejdet er tværdisciplinær på den ene side har jeg en traditionel politologisk tilgang til problemstillingen, og på den anden side kombineres denne politologiske tilgang med en kommunikation/medieteoretisk tilgang. Denne alliance mellem to i udgangspunkt, forskellige discipliner mener jeg med stor fordel kan bruges til at belyse forhold, som ikke lader sig belyse ud fra en traditionel politologisk tilgang. Dette gælder for eksempel inddragelsen af journalistikkens logik og nyhedskriterier. På den anden siden vil en ren kommunikationsteoretisk analyse (medie/diskursanalyse) af kampagnerne i denne sammenhæng ikke inddrage de politologiske forhold, som kan være afgørende for forståelsen af for eksempel de historiske og politiske forhold der knytter sig til Danmarks EUmedlemskab. Dette studie er derfor deskriptivt på de punkter, hvor jeg redegør for den politiske kommunikation i Danmark i dag og for kommunikationen i forbindelse med euroafstemningen og folketingsvalgkampen i særdeleshed. Studiet er også eksplorativt, da jeg forsøger at opnå ny viden omkring hvilke forhold der udspillede sig i forbindelse med partiernes konkrete kampagneudformninger, samt på partiernes samspil med medierne. Endeligt er studiet også forklarende, da jeg også søger at forklare, hvorfor strategierne blev 5 Fulde udskrifter af disse interviews findes i Bilag

12 formuleret og gennemført som de gjorde, og hvorfor medierne dækkede valgkampene som de gjorde Afgrænsning Studiet udgør ikke en komparativ analyse af valgkampene i traditionel politologisk forstand. Til det er forudsætningerne for analyserne af de to valgkampe for forskellige. Et komparativt studie forudsætter overholdelsen af en række centrale metodiske krav, som først og fremmest omfatter en ensartet udførelse af observationer eller interviews og tilgængelighed til samme kildemateriale fra de to eller flere cases der studeres. 6 Disse centrale metodologiske krav er det i nærværende studie ikke er muligt at opfylde, først og fremmest på grund af uensartet tilgængelighed til materiale om de to valgkampe. Euro-afstemningen afsluttedes 14 måneder før folketingsvalget, og der er siden blevet udarbejdet analyser af forløbet ligesom der foreligger et systematisk og struktureret kildemateriale hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med folketingsvalget, der sluttede for tre måneder siden. På grund af disse forskellige forudsætninger for adgangen til materiale og information om de to valgkampe, har jeg i studiet valgt at foretage en omfattende analyse af euro-valgkampen på baggrund af en systematisk indsamling af viden og materiale for derefter at sammenligne og perspektivere disse resultater med en mindre analyse af folketingsvalgkampen. 7 Det er kendetegnende for studiet af politisk kommunikation og kampagnestrategier i Danmark, at feltet stadig er i en udviklingsfase, og der foreligger derfor meget få systematiske analyser af tidligere valgkampagner både i forbindelse med folketingsvalg og folkeafstemninger. Mange overvejelser er gået ind i valget af partier analysen. Valg betyder også fravalg og jeg har bevidst fravalgt et udvidet analysefelt. Venstre, De Konservative og Centrum Demokraterne anbefalede også et ja til euroen, mens der i Folketinget var nej-partierne SF, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet, samt uden for Folketinget nej-bevægelserne Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Disse partier og bevægelsers euro-kampagner og -strategier er ikke fravalgt, fordi de var uinteressante eller uvæsentlige for afstemningsforløbet. Begrænsningen til to partier er sket med den begrundelse, at det vil give mere fyldestgørende resultater at gå i dybden med få partier end at gå i bredden med flere. Jeg har også fravalgt at inddrage de organisationer og bevægelser der deltog i debatten og valgkampen som f.eks. Europabevægelsen, Dansk Industri og 6 I afsnit 7 gennemgås specialets metode og analysedesign. 7 En fordel ved at inddrage en så nyligt overstået begivenhed som folketingsvalgkampen i november 2001 er, at resultaterne bliver meget aktuelle og et udtryk for den eksisterende realpolitiske situation. Ulemper har været, at det har været vanskeligt at finde materiale og kilder til brug i analyserne. 12

13 fagbevægelsen. Fravalget er i den forbindelse ikke en ringagtelse af de kampagner, der blev fremført fra forskellige interesseorganisationer og bevægelser. Betydningen af disse organisationers euro-kampagner og kommunikation fortjener at blive undersøgt nærmere i anden sammenhæng. 8 I analyserne er fravalgt de elektroniske medier, både tv, radio og Internet. Udelukkende den trykte dagspresse inddrages. Dette fravalg er foretaget ud fra et ressourcehensyn, og ikke ud fra en ringeagt af den elektroniske presses indflydelse på både strategier, den folkelig opinion eller det konkrete valgresultat. Tidsmæssigt strækker analyserne sig fra tidspunktet, hvor folkeafstemningen om euroen blev udskrevet i marts 2000 til perioden umiddelbart efter afstemningsdagen den. 28. september 2000, og for perioden fra folketingsvalgets udskrivelse den 31. oktober 2001 til valget den 20. november For sammenligelighedens skyld inddrages i de tilfælde hvor det er relevant erfaringer fra tidligere valg og afstemninger Definitioner Mange af de begreber jeg operere med i specialet er tvetydige og vanskelige at definere. Dette gælder i særdeleshed nøglebegreberne: Politisk kommunikation, medialisering (af politikken), professionalisering, politisk journalistik, kampagne (valgkampagne), kamp (valgkamp), strategi, taktik, logik, kampagnestrategi, euro-kampagne og virkelighed. Jeg har i dette studie valgt at forstå og definere begreberne på følgende måde: Politisk kommunikation: Begrebet er blevet tillagt mange betydninger i tidernes løb. I 1956 skrev Eulahu, H. et al (red.) i Political Behaviour: ( ) political communication is one of the three processes (together with political leadership and group structures) ( ) through which political influences are mobilised and transmitted between formal governmental institutions. Denton og Woodward beskriver i 1998 i Political Communication in America at, ( ) the crucial factor that makes communication political is not the source of a message but its content and purpose, og på samme vis beskriver McNair i sin bog An Introduction to Political Communication fra 1995, at politisk kommunikation er Purposeful communication about politics. Min egen definition af politisk kommunikation lægger sig op af de to sidste definitioner med hovedvægt på, at den politiske kommunikation skal være bevidst. Politisk kommunikation er i dette studie defineret som: Den bevidste, systematiske og strategiske 8 Ydermere har jeg taget hensyn til, at da disse organisationer ikke deltog i folketingsvalget, vil det umuliggøre en sammenligning og perspektivering. 13

14 kommunikation om politiske forhold mellem forskellige aktører i samfundet. 9 Det bør understreges, at politisk kommunikation ikke nødvendigvis udspringer fra politiske aktører, men lige så vel fra f.eks. interesseorganisationer og private virksomheder, samt at kommunikationen ikke nødvendigvis har en kendt afsenderadresse. Denne definition af politisk kommunikation lægger sig op ad definitionen af medialiseringen af politikken som Ragner Waldahl (1999) beskriver som den gjensidige tilpasning som finner sted mellom mediernes og politikkens strategier. Flere steder benyttes betegnelsen professionalisering i forbindelse med den politiske kommunikation. Professionaliseringen forstås som den strategiske og bevidste brug af kommunikation i politisk øjemed. Begrebet er ofte bundet sammen med de aktører som medierådgivere, politisk ansatte rådgivere og spindoktorer der arbejder med denne professionalisering. Politisk journalistik er et svært definerbart begreb, som løbende udvikler sig. Tidligere dækkede politisk journalistik konkrete politisk begivenheder, som f.eks. beretninger fra Folketingets talerstol. I takt med, at journalistikken er blevet et stadigt mere selvstændig er begrebet blevet udvidet, og den politiske nyhed eller den politiske fortælling er i sig selv blevet en politisk begivenhed omfattet af den politiske journalistik. Fokus for den politiske journalistik er ligeledes blevet udvidet fra det generelle til det konkrete og individorienterede (Pedersen 2000). Kampagne (valgkampagne) defineres i studiet som den designede og formålsbestemte gennemførelse af en række sammenhængende handlinger, der udføres for at opnå et bestemt politisk resultat. Disse handlinger kan være rettet mod medier, vælgere eller andre aktører. Euro-kampagnen(erne) forstås som de politiske partiers kampagner under euro-afstemningen. Modsætningen til kampagnen er kampen eller valgkampen. Kampen betegner den mere kaotiske og tilfældige interaktion, der udspiller sig mellem forskellige aktører, der ligesom under kampagnen søger at opnå et bestemt resultat. Kampen kan dog ikke planlægges, da den netop er karakteriseret ved sin tilfældige opståen og kaotiske tilstand. Strategi benyttes til planlægge handlinger. En strategi er en komplet plan, der definerer en aktørs handlinger i enhver situation og den ideelle strategi tager højde for alle tænkelige hændelser og udfald i omverdenen. I modsætning til taktikken tager strategien højde for andre aktørers præferencer og handlinger. Kampagnestrategi defineres i denne sammenhæng som den bevidste og formålsbestemte tilrettelæggelse af en række 9 For en nærmere uddybelse af begreberne kommunikation og politisk kommunikation se Esmark et. al pp

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere