Generel indledning. Et bidrag til krisologien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generel indledning. Et bidrag til krisologien"

Transkript

1 Generel indledning Et bidrag til krisologien Hvis man med nogle få ord skulle sammenfatte, hvad der er ambitionen med denne bog, så kunne man sige, at den er et bidrag til krisologien. Den franske sociolog Edgar Morin udgav i 1976 en artikel med den forjættende overskrift For en krisologi. Udgangspunktet i artiklen er, at i takt med at krisebegrebet i løbet af det 20. århundrede har bredt sig til stort set alle områder, fra civilisation, samfund og økonomi til værdier, familie og parforhold, er begrebet samtidig lidt efter lidt blevet tømt for indhold. Hvor ordet krise (af gr. krisis) oprindeligt betød beslutning, det afgørende øjeblik i en usikker proces, betyder krise i dag ifølge Morin ubeslutsomhed, det øjeblik, hvor der både hersker forstyrrelse og forvirring. Han kan derfor afslutte sin artikel med følgende paradoksale, men elegante formulering: Krisebegrebets krise er begyndelsen til teorien om krisen (Morin 1976:163), hvad der kan udlægges som, at først når vi igen har givet krisebegrebet et præcist indhold, kan vi opstille en teori om dette fænomen. Den krisologi, Morin tegner omridset af, er en almen lære om kriser, og oven i købet en lære, der bærer stærkt præg af Morins eget teoretiske ståsted inden for den såkaldte kompleksitetstænkning. Morin hævder i sin artikel, at krisologien forudsætter en teori om samfundet som et system, der ikke alene er i stand til at have kriser, men som også kan studeres som en kompleksitet, der tvinger os til at sammentænke organisering og desorganisering, komplementaritet og antagonisme ud fra et princip om, at der ikke findes organisering uden anti-organisering (Morin 1976:153). Morin opfatter også selve krisebegrebet som komplekst, dvs. som et makrobegreb, der omfatter en konstellation af gensidigt forbundne underbegreber (forstyrrelse, øget uorden og usikkerhed, blokering, udvikling af positivt feedback, mytiske og imaginære løsninger osv.). Hans teori om kriser har været til stor inspiration for mange kriseforskere, ikke mindst i Frankrig, hvor bl.a. Patrick Lagadec og Christophe Roux-Dufort har forsøgt at videreudvikle hans tanker. 13

2 Denne bog er altså et bidrag til krisologien, dog har den ikke samme almene sigte som Edgar Morins artikel, ligesom den heller ikke har sit umiddelbare teoretiske ståsted i Morins udgave af kompleksitetstænkningen. Dens formål og felt er langt mere afgrænset og konkret, nemlig at studere kriser, kriseledelse og fremfor alt krisekommunikation i erhvervslivet. Selv om både dansk erhvervsliv, massemedierne og de politiske partier i disse år er begyndt at interessere sig meget for kriseledelse og krisekommunikation, er det ikke hvert år, der udkommer en bog om emnet på dansk. Faktisk er den danske faglitteratur på området såre beskeden. Preben Kjær og Per-Ove Kühnel udgav i 1992 den allerførste bog på dansk, som tog emnet op til behandling. Den havde titlen Kriseledelse. Beredskab og kommunikation, når det uventede opstår! Bogen, der i stort omfang er erfaringsbaseret og bygger på interviews med personer, som på den ene eller den anden måde har været impliceret i kriser, er en antologi og indeholder både kapitler om generelle spørgsmål som Hvad er en krise? eller Hvilke former for kriser findes der? og kapitler med eksempler på kriser fra det politiske liv eller erhvervslivet i og uden for Danmark. Bogen kan dog stadig læses med stort udbytte. I de femten år, der er gået, siden bogen udkom, er kriseledelse og krisekommunikation kun blevet behandlet i mindre kapitler eller afsnit i opslagsværker, lærebøger eller håndbøger skrevet af danske forfattere. 1 Hvor stor den danske beskedenhed på området er, kan man få endnu et bevis på ved at konsultere f.eks. Børsens Managementleksikon ( ), der på mange måder kan betragtes som et referenceværk inden for ledelse. Slår man op under kriseledelse, henvises man til artiklen om forandringsledelse i samme værk en artikel, hvor kriser, kriseledelse og krisekommunikation så i øvrigt ikke omtales med et eneste ord! 3 Man kan omformulere denne mangel på dansk faglitteratur om emnet og konkludere, at Danmark forskningsmæssigt er sakket bagud i forhold til en række andre lande, hvor kriser har tiltrukket sig langt større opmærksomhed som forskningsområde. Går man til europæiske lande som Frankrig, Sverige eller Holland, vil man møde forskere, forskernetværk og forskningscentre, som bedriver kriseforskning. I Frankrig har Patrick Lagadec og Claude Gilbert siden midten af 1980 erne været med til at placere deres land som foregangsland inden for denne forskning. 3 I Sverige har man forskningscenteret CRISMART, der forsker i kriser, og som er placeret ved den svenske forsvarshøjskole i Stockholm. I Holland råder man ved universitetet i Leiden over et tilsvarende center. Det er også kendetegnende, at det især var franske, svenske og hollandske forskere, 14

3 som i 2001 var med til at oprette European Crisis Management Academy. Går man lidt længere ud i verden, til Nordamerika, finder man også her en lang række forskere, forskernetværk og forskningscentre inden for området. Forskere fra USA og Canada som f.eks. Ian Mitroff og Thierry Pauchant var nogle af de første til at studere erhvervslivets kriser og til at omsætte deres viden til kriseledelse og krisekommunikation i praksis. Selv om den danske Beredskabsstyrelse i de seneste år har finansieret og taget initiativ til nye forskningsprojekter inden for området, så er kriseforskningen i Danmark langt mere spredt og tilfældig, hvis vi sammenligner os med de ovenfor omtalte lande. Denne bog, som vi ubeskedent vil kalde for det første større videnskabelige værk på dansk om kriser, kriseledelse og krisekommunikation i erhvervslivet, er et forsøg på at rette op på denne situation. Krisekommunikation en snæver og en bred opfattelse Som titlen afslører, handler denne bog først og fremmest om krisekommunikation. Det overordnede formål med den er at (videre)udvikle nye eller allerede eksisterende begreber, modeller eller teorier om krisekommunikation. Der er kort sagt tale om en videnskabelig bog, som tilstræber at bygge på den nyeste forskning og den nyeste faglitteratur. Nu kan krisekommunikation opfattes og defineres på mange forskellige måder, og vi vil naturligvis vende tilbage til disse opfattelser og definitioner i løbet af bogen. Men vi vil dog gerne allerede her i indledningen fremhæve, hvad der kendetegner vores opfattelse og definition af krisekommunikation, og det vil vi gøre ved at skelne mellem en snæver og en bred opfattelse af feltet. Den snævre opfattelse er kendetegnet ved, at den først og fremmest definerer krisekommunikation som den kommunikation, der gøres brug af i selve krisesituationen, dvs. under en krise eller når en krise allerede er brudt ud. Som vi skal se i kapitel 3, er denne opfattelse en parallel til opfattelsen af kriseledelse som crash management og til begreber som damage control eller brandslukning. Der er fokus på krisen som begivenhed, som et isoleret og punktuelt fænomen, der begynder og slutter inden for et kortere eller længere tidsrum. Den snævre opfattelse er også kendetegnet ved, at den først og fremmest definerer krisekommunikation som afsender-orienteret og som infor- 15

4 SNÆVER OPFATTELSE Begivenhed Under en krise Knyttet til begivenhed Afsender-orienteret Information Operationel (normativ) tilgang Opskrifter BRED OPFATTELSE Proces Før, under og efter en krise Knyttet til begivenhed og proces Afsender- og modtager-orienteret Kommunikation Videnskabelig (beskrivende) tilgang Kontingens (situationsbestemthed) Figur 1. Den snævre og den brede opfattelse af krisekommunikation. mation. Lad os som eksempel tage et flystyrt, hvor krisekommunikationen handler om kommunikationen fra det flyselskab, der har været udsat for flystyrtet, f.eks. de instrukser, der gives til de mennesker, som direkte eller indirekte er berørt af flystyrtet (tilskadekomne passagerer eller pårørende). To andre ting kendetegner den snævre opfattelse af krisekommunikation. Den ene er, at man ofte vælger en operationel eller taktisk tilgang. Man lægger vægt på at være handlingsorienteret. Det drejer sig om effektivitet og praktisk anvendelighed. Den anden er, at man ofte gerne vil give færdige opskrifter på, hvordan man skal kommunikere i en krisesituation. Det træder tydeligt frem i mange af de såkaldte how to-bøger, hvor man gang på gang støder på gode råd som husk at kommunikere hurtigt, vær ærlig, vær åben osv. I forhold til eksemplet med flystyrtet, så har man inden for den internationale luftfartsbranche bestemte operationelle procedurer for, hvad et flyselskab skal gøre og sige, når et fly styrter ned. Den brede opfattelse af krisekommunikation adskiller sig fra den snævre opfattelse ved, at den ikke kun interesserer sig for krisen som begivenhed eller for, hvad der sker under en krise. Den udvider tværtimod perspektivet og inddrager også faserne før en krise og efter en krise ud fra den antagelse, at kombinationen af en begivenheds- og en proces-orienteret tilgang er den mest frugtbare. Tilsvarende opfattes kriseledelse heller ikke kun som crash management, men som strategiske aktiviteter, der f.eks. også omfatter proaktiv forebyggelse eller forberedelse samt læring efter en krise. To af de mest anerkendte forskere inden for kriseledelse, amerikaneren 16

5 Ian Mitroff og hans franske kollega Thierry Pauchant, udtrykker det meget godt, når de i deres bog Transforming the Crisis-Prone Organization (1992) skriver: Dette er i et vist omfang det, som adskiller kriseledelse, hvor både de fysiske og symbolske dimensioner af en krise behandles før og efter en krise, fra security management, der er begrænset til den rent tekniske side af sikkerheden, og crash management, der er begrænset til reaktive handlinger (Pauchant & Mitroff 1992:18). Den brede opfattelse adskiller sig tillige fra den snævre opfattelse ved, at den opfatter krisekommunikation som både afsenderens og modtagerens kommunikation. Dette er en afgørende forskel. Hvor den snævre opfattelse udelukkende fokuserer på den aktør, der ved første øjekast synes at være hovedpersonen i den pågældende krise, bliver det med den brede opfattelse muligt at inddrage og analysere andre aktørers kommunikation. Det kunne f.eks. være den mediedækning, som journalisterne giver af en krise en mediedækning, der ikke altid bare er en objektiv dækning af en lige så objektiv begivenhed, men ofte en selvstændig diskursiv konstruktion, som bidrager til kriseforløbet. Der er også en anden vigtig forskel. I den snævre opfattelse er der en klar tendens til at fokusere på information, på instrukser vedrørende fysiske og/eller psykiske forhold eller konsekvenser af en krise. Men i den brede opfattelse inddrages også det, som Sturges (1994) kalder for internaliserende information, dvs. alle de aspekter, som vedrører afsenderens eller modtagerens image eller omdømme. Derved bliver kriseinformation for alvor til krisekommunikation. De sidste to ting, som kendetegner den brede opfattelse, er, at den for det første også gerne inddrager den forskning i kriser, kriseledelse og krisekommunikation, som har fundet sted inden for de sidste 20 år. Denne inddragelse er i det hele taget årsagen til, at der er blevet udviklet en anden og mere omfattende opfattelse af kriseledelse og krisekommunikation. For det andet hylder den brede opfattelse ofte gerne det, som man kalder for en kontingenstilgang. Sven Windahl og Benno Signitzer definerer i deres bog Using Communication Theory kontingenstilgangen på følgende korte og kontante måde: Der findes ikke den bedste måde at kommunikere på (Windahl & Signitzer 1992:4). Formuleret lidt mere udfoldet betyder det, at ethvert kommunikationsproblem i sidste instans er unikt og eksisterer under specifikke betingelser, og at det derfor aldrig vil kunne løses på den samme bedste måde, sådan som opskrift -tankegangen inden for den snævre opfattelse jo nødvendigvis må antage. Fordelen ved kontingenstilgangen er, at håndteringen af kommunikationsproblemer aldrig bliver til samlebåndsrutine, skriver de videre. 4 17

6 Det er denne brede opfattelse af krisekommunikation, som vi tilslutter os og gør til vores, når vi definerer krisekommunikation således: Krisekommunikation er en kompleks og dynamisk konfiguration af kommunikationsprocesser før, under og efter en begivenhed, en situation eller et forløb, der af organisationen og/eller en eller flere af dens stakeholdere fortolkes som en krise hvor forskellige aktører, kontekster og diskurser (manifesteret i bestemte genrer og tekster) står i relation til hinanden. Definitionen er ret abstrakt og kræver en uddybning. Når vi har valgt at tale om en kompleks og dynamisk konfiguration af kommunikationsprocesser, er det for at indfange, at der i forbindelse med en krise altid vil være flere aktører, som står i relation til hinanden, og som derfor også kommunikerer til, med, mod, forbi eller om hinanden. Dette er relevant, ikke kun for forskeren, der skal beskrive og forklare et bestemt kriseforløb, men også for praktikeren, der i sin strategiske kriseledelse eller krisekommunikation er nødt til at tage hensyn til, at der er andre aktører på banen. Som det vil fremgå af kapitel 5 og den kombinerede tekst- og kontekstmodel for krisekommunikation kaldet den retoriske arena, som vi opstiller i dette kapitel, vil disse aktører først og fremmest være private virksomheder, som af en eller anden grund befinder sig i en krise (eller før og/eller efter en sådan krise), samt massemedier, eksperter, politikere, interesseorganisationer, forbrugere og borgere, der beskæftiger sig med, omtaler eller har en mening om disse virksomheder. Vi har givet bogen undertitlen når virksomhedens image og omdømme er truet, fordi det, som står på spil, når en virksomhed er i krise, ikke kun er økonomi (omsætning eller overskud), teknologi (produktionsanlæg) eller biologi (menneskeliv), men i høj grad også symbolsk kapital. Konteksterne omfatter den situationelle, organisatoriske og/eller sociale og kulturelle kontekst med dertil hørende strukturer, inden for hvilken krisen finder sted, samt de forskellige typer af kriser, deres omfang og intensitet. Der er meget langt fra en stor naturkatastrofe, f.eks. et jordskælv eller en orkan, til et IT-nedbrud eller et flystyrt, ligesom der er langt fra tilbagekaldelsen af et produkt til dårlig ledelse, hvad enten der er tale om sexchikane, bedrageri eller anden uetisk adfærd. Endelig kan der være stor forskel på, om krisen finder sted i USA eller i Japan, i Nord- eller i Sydeuropa. Ligesom forskellige organisationer omgås kriser på forskellige måder, er det også ofte tilfældet inden for de enkelte nationalkulturer. 18

7 Diskurserne omfatter de enkelte former for krisekommunikation i mere snæver forstand, dvs. sådan som de kommer til udtryk i bestemte tekster tilhørende bestemte genrer: fra virksomhedernes pressemeddelelse, hvori ledelsen forsøger at kommunikere på en måde, så den kan redde virksomhedens gode image og omdømme, til mediernes nyhedsartikler og nyhedsindslag eller interesseorganisationernes hjemmesider, hvor journalister, forbrugere og borgere dækker eller omtaler virksomhedernes kriser, deres opståen og udvikling, årsager og konsekvenser, skurke og helte. Når alt dette er sagt, skal det dog tilføjes, at vi ikke nødvendigvis betragter de to opfattelser af krisekommunikation, der er blevet præsenteret ovenfor, som opfattelser, der gensidigt udelukker hinanden. Der kan faktisk være meget sund fornuft i at kombinere dem forstået således, at den første, snævre opfattelse kan betragtes som indlejret i den anden, brede opfattelse. Den mere tekniske eller faktuelle information af oplysende eller informerende art kan på denne måde betragtes som en form for kommunikation, hvor afsenderens image eller omdømme også er på spil. Vi skal vende tilbage til denne problematik i kapitel 4 i forbindelse med de forskellige typer af krisekommunikation. En multidimensionel tilgang Selv om denne bog først og fremmest handler om krisekommunikation, er det også en bog om mange andre beslægtede ting. Bogen bygger nemlig på, hvad vi har valgt at kalde for en multidimensionel tilgang til feltet. Vi er af den opfattelse, at det ikke er muligt at beskrive og forklare krisekommunikation uden også at inddrage en række andre fænomener og faktorer. Ud over selve den kommunikative dimension krisekommunikationen som kommunikation omfatter vores tilgang således fire andre dimensioner, der kort skal omtales i det følgende. 1) En sociologisk dimension I løbet af de sidste år er antallet af kriser i erhvervslivet vokset dramatisk. I alle tilfælde hvis man skal tro massemediernes dækning af disse kriser. I 1960 var kriser sjældne, hvis ikke ligefrem ikke-eksisterende. Aviser som Jyllands-Posten og Børsen, som på dette tidspunkt endnu ikke havde udviklet specifikke sider eller sektioner med erhvervsstof, kunne i ny og næ omtale faldende priser på danske landsbrugsprodukter som 19

8 smør og bacon på det udenlandske marked. En enkelt bedragerisag eller to kunne det også blive til, men det var også alt. I dag, 40 år senere, har erhvervspressen ikke alene udviklet sig til et specialiseret og selvstændigt journalistisk fagområde med egne sider, sektioner og specialaviser. Der går næsten heller ikke en dag, uden at medierne omtaler en krise. Hvad er årsagen til denne udvikling? Vi mener, det er nødvendigt at indføre en sociologisk dimension og at opstille en sociologisk forklaringsramme for at svare på spørgsmålet.til dette formål har vi valgt at præsentere og diskutere to teorier om samfundsudviklingen, der begge har begrebet risiko som omdrejningspunkt. Den ene teori er den franske politolog Patrick Lagadecs teori om risikocivilisationen (Lagadec 1981a, 1981b). Denne teori er ikke alene interessant, fordi den kan give et svar på det ovenfor stillede spørgsmål, men også fordi Lagadec på et senere tidspunkt i sit forfatterskab har kastet sig over studiet af kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Den anden teori er den tyske sociolog Ulrich Becks teori om risikosamfundet (Beck 1986). Det er Becks tese, at der i dag foregår en forandring af forandringens grundlag i form af en refleksiv modernisering af industrisamfundet, og at den samfundsmæssige produktion af rigdom ledsages af en tilsvarende samfundsmæssig produktion af risici. Både Lagadec og Beck hævder, at de risici, vi i dag står over for, er af en anden art og det i både kvantitativ og kvalitativ forstand.ved risici forstår Lagadec de store teknologiske risici, som vi har kunnet skimte konturerne af bag store industrielle kriser eller megakriser som Seveso (1976), Three Mile Island (1979) eller Bhopal (1984). Ved risici forstår Beck også først og fremmest industrielle eller teknisk-videnskabelige risici (inspireret af bl.a. Tjernobyl-krisen i 1986). Men Beck går videre end Lagadec i sin udforskning af, hvad der er det kvalitativt nye ved nutidens risici. De er bl.a. kendetegnet ved at være globale, potentielle, usynlige og videns-afhængige (ikke-evidente). At vi har valgt at inddrage netop Patrick Lagadec og Ulrich Beck skyldes, at vi betragter kriseledelse og krisekommunikation som en form for risikoforvaltning. 2) En definitorisk og typologisk dimension Kriser er mange ting. Ikke alene er den enkelte krise ofte et komplekst og dynamisk fænomen i sig selv, der findes også mange forskellige typer af kriser: politiske kriser, økonomiske kriser, kriser i erhvervslivet som sådan eller hos den enkelte virksomhed, naturkatastrofer, personlige kriser osv. 20

9 Og disse kriser kan tilmed opfattes og analyseres ud fra mange forskellige vinkler. Eller som Uriel Rosenthal, Arjen Boin og Louise Comfort beskriver det i Managing Crises:Threats, Dilemmas, Opportunities (2001): Kriser kan [...] ikke studeres i absolutte termer. Kriser kan give anledning til mange, hvis ikke divergerende, opfattelser og definitioner af situationen. Som en social og politisk konstruktion i sig selv bør en krise udforskes som en mangfoldighed af virkeligheder (Rosenthal, Boin & Comfort 2001:7). Vi bliver derfor nødt til at tage stilling til to centrale spørgsmål: Hvad er en krise? Og hvilke typer af kriser findes der? Det vil vi gøre i form af en definitorisk og typologisk dimension, hvor vi beskæftiger os med de centrale opfattelser, definitioner og typologier inden for faglitteraturen. Krise er oprindeligt et medicinsk begreb, men anvendes i dag som overbegreb for en lang række typer af kriser: interne kriser, eksterne kriser, kriser, der skyldes tekniske eller økonomiske faktorer, kriser, der skyldes sociale eller menneskelige faktorer, kriser, som pludselig bryder ud, kriser, som ulmer over længere tid osv. Til disse typologiske forskelle i art kan man så tilføje forskelle i intensitet: fra den lille hændelse til den store katastrofe, fra den lokale ulykke til det globale brud. Eller forskelle i dynamik og fortolkning. Krisetypen kan spille en afgørende rolle for, hvordan en virksomheds krisekommunikation udformes. Men krisekommunikationen kan paradoksalt nok også pludselig blive en integreret del af selve krisen. Det sker ved det, som vi har valgt at kalde for dobbeltkriser, hvor den oprindelige krise overlejres af en kommunikationskrise, for så vidt virksomhederne ikke magter at lede de kommunikationsprocesser, som egentlig skulle føre dem ud af den oprindelige krise. Neden under alle typologierne ligger to grundopfattelser, som strides med hinanden, og som vi allerede har strejfet tidligere i denne indledning: en opfattelse af krisen som begivenhed (den snævre opfattelse) og en opfattelse af krisen som proces (den brede opfattelse). 3) En ledelsesmæssig dimension Hvordan udøver man kriseledelse? Er kriseledelse det samme som crash management eller security management? Eller risk management eller business continuity management? Det er ikke alene et spørgsmål, som vi må forsøge at besvare, for så vidt krisekommunikation til enhver tid må betragtes som en integreret del af kriseledelse. Det er også et spørgsmål, som en række 21

10 ledelsesforskere har forsøgt at give deres svar på med udgangspunkt i en antagelse om, at kriser har en identificerbar livscyklus i form af en række faser (se f.eks. Fink 1986 eller Mitroff 1994). Antallet af faser kan variere, men de fleste af fasemodellerne tager udgangspunkt i en ret simpel grundmodel bestående af tre faser, nemlig før, under og efter krisen. Disse tre makrofaser kan så igen inddeles i et større eller mindre antal underfaser (se f.eks. Coombs 1999a). Hver af disse makrofaser, men især faserne før og efter en krise, har i de seneste år været genstand for systematisk udforskning, ligesom der er blevet opstillet en række ledelsesredskaber, der specifikt knytter an til en eller flere af faserne: fra risikoanalyse, issues management og stakeholder management over krisestab, kriseplan, scenarier og simulationer til organisationel læring og knowledge management. I forlængelse af den netop omtalte forskel mellem en opfattelse af krisen som begivenhed og en opfattelse af krisen som proces vil vi plædere for, at man skal kombinere de to tilgange. Kriseledelse i det postmoderne samfund med dets mange potentielle risici og den store mediebevågenhed må nødvendigvis være en fortløbende proces, men samtidig må man se i øjnene, at selv det bedste kriseberedskab ikke altid slår til i forhold til den individuelle og meget kontekstbundne krisebegivenhed. 4) En kulturel dimension Det tager ikke lang tid at konstatere, at man ikke arbejder med kriseledelse og krisekommunikation på samme måde verden over. Når et fly styrter ned i Japan, agerer flyselskabets øverste ledelse f.eks. ikke på samme måde, som når et fly styrter ned i USA (Pinsdorf 1991). Der er en nationalkultur til forskel. Men også organisationskulturen i de enkelte virksomheder, herunder ikke mindst hvad man kunne kalde for kommunikationskulturen, kan spille en afgørende rolle og spille ledelsen et afgørende puds når en krise opstår. Er man en lukket virksomhed, der er vant til at holde sig for sig selv, kan man f.eks. få store problemer, når man pludselig havner på avisernes forside, og journalisterne står nede i receptionen og venter på en udtalelse. Internt i organisationen kan der nemt være store forskelle på, hvordan man ser en krise. Dér hvor nogle ledere eller medarbejedere ikke kan se noget som helst, ser andre ledere eller medarbejdere tydeligt en krise, som ulmer. Disse forskelle kan skyldes faktorer som alder, uddannelsesmæssig baggrund, ansættelsesperiode eller måder at tale på inden for bestemte faggrupper. I alle de nævnte eksem- 22

11 pler bliver konklusionen den samme: vil man beskrive og forklare, hvorfor virksomheder kommunikerer som de gør, når de er i krise, bliver man altså også nødt til at inddrage en kulturel dimension som supplement til de øvrige dimensioner. Som vist i figur 2 omfatter den multidimensionelle tilgang, vi anvender i bogen, altså i alt fem dimensioner med kriserne i midten og med de fire andre dimensioner som ramme på forskellige niveauer, fra samfund og kultur til kriseledelse og krisekommunikation. Kun ved at trække tråde fra den ene dimension til den anden, kun ved at se på deres samspil, kan man efter vores opfattelse nå frem til en tilfredsstillende redegørelse for dette komplekse område. Risikosamfund Kultur Kriseledelse Krisekommunikation Krise Figur 2. Multidimensionel tilgang til kriser, kriseledelse og krisekommunikation. 23

12 Hvilken slags kriser? På de første sider af denne indledning skrev vi, at formålet og feltet for denne bog er at studere kriser, kriseledelse og krisekommunikation i erhvervslivet. De kriser, vi først og fremmest skal beskæftige os med, er altså den slags kriser, man kalder for erhvervskriser eller organisationelle kriser. Der er to gode grunde til at foretage en sådan afgrænsning. For det første er kriser som allerede nævnt mange ting. Vil man gå bare en smule i dybden, tvinges man derfor hurtigt til at indsnævre feltet. I vores tilfælde altså til de kriser, som danske og udenlandske virksomheder rammes af eller udsætter sig selv for. For det andet er denne bogs forfattere begge til daglig ansat et bestemt sted på en bestemt læreanstalt, nærmere bestemt på Center for Virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen i Århus, der netop har til opgave at forske i virksomhedernes kommunikation med sig selv og deres omverden. Denne afgrænsning indebærer, at der er en lang række kriser, som vi må se bort fra. For det første må vi se bort fra den slags kriser, man i de angelsaksiske lande kalder for disasters, dvs. naturkatastrofer som f.eks. jordskælv, vulkanudbrud, hungersnød og oversvømmelser (eller det modsatte: tørke). Der går efter vores opfattelse stadig en skillelinje mellem på den ene side disaster management og på den anden side crisis management. Alligevel har man inden for sidstnævnte ofte overtaget mentale modeller eller kriseopfattelser fra førstnævnte. Kriseforskningens verden har længe været domineret af naturkræfter, ydre fjender og pludselige katastrofer (Rosenthal 1998). Man studerede kriser som en manifestation af unness (Hewitt 1983). Naturkatastrofen den arketypiske krise er indbegrebet af denne opfattelse af unness : en handling skabt af Gud, som er uønsket, uventet, uden fortilfælde og næsten umulig at håndtere (Rosenthal, Boin & Comfort 2001:5). Man kan således i forlængelse af de tre netop citerede forskere hævde, at naturkatastrofen og den særlige kriseopfattelse, den har givet anledning til, også inden for forskernes rækker, i et vist omfang har udgjort en epistemologisk forhindring for, at man har kunnet forlade den meget snævre opfattelse af kriser som begivenheder, der er klart lokaliserede i tid og rum, til fordel for udarbejdelsen af en bredere, mere kompleks og fremfor alt mere proces-orienteret opfattelse af kriser. For det andet må vi se bort fra kriser i det politiske liv, både de såkaldte internationale kriser og kriserne for det enkelte parti eller som det i dag stadigt hyppigere er tilfældet for den enkelte politiker. De politiske kriser og deres udvikling inden for de seneste tre-fire årtier udgør ellers på 24

13 mange måder en interessant parallel til erhvervskriserne, ikke mindst set i lyset af tillidspolitikkens opkomst. Den britiske sociolog John B. Thompson har i sin bog Political Scandal: Power and Visibility in the Media Age (2000) forsøgt at opstille en teori om den politiske skandale som en kamp om symbolsk magt med tillid og omdømme som indsats, og han har også forsøgt at beskrive det, vi kalder for dobbeltkriser, og som han kalder for andengradskriser. Der er kort sagt tale om en teori, der indeholder mange af de elementer, som vi interesserer os for. Og interessante danske eksempler på politiske skandaler inden for de seneste år er der jo nok af, med Peter Brixtofte og Farum-sagen som det altoverskyggende eksempel. Det vil dog alligevel føre for vidt også at behandle de politiske kriser i denne bog. At se bort fra bestemte krisetyper er ikke det samme som slet ikke at omtale dem. Undervejs i de enkelte kapitler vil der derfor alligevel være henvisninger til både naturkatastrofer og politiske kriser. Blandt erhvervskriserne eller de organisationelle kriser har vi især interesseret os for de kriser, vi ovenfor har kaldt for dobbeltkriser. Til gengæld har vi ikke været så nøjeregnende med, om der er tale om små eller store kriser. Inden for kriseforskningen har der været en vis tendens til, hvad man kunne kalde for avantgardisme : man interesserer sig først og fremmest for de helt store kriser eller megakriserne (Seveso, Three Mile Island, Bhopal, Tjernobyl). Det er forståeligt, at mange forskere interesserer sig for de store kriser, som ofte har store konsekvenser og vækker international opmærksomhed. Men for os og for erhvervslivet er det mindst lige så interessant at studere de mere almindelige kriser, som virksomhederne kommer ud for (PFA, Dandy, SAS, Danske Bank, Danish Crown, Grundfos osv.). Bogens opbygning Bogen er bygget op på en sådan måde, at den i det store og hele følger den struktur, der ligger i den ovenfor skitserede multidimensionelle tilgang. Bogens første tre kapitler handler om henholdsvis den sociologiske dimension, den definitoriske og typologiske dimension samt den ledelsesmæssige dimension, mens bogens sjette og sidste kapitel handler om den kulturelle dimension. Kapitel 4 og 5 handler om krisekommunikation og udgør bogens kerne. I disse to kapitler forsøger vi at leve op til det, som er vores hovedsig- 25

14 te: at (videre)udvikle nye eller allerede eksisterende begreber, modeller eller teorier om krisekommunikation. I kapitel 4 (og til dels også i kapitel 5) placerer vi for det første vores opfattelse af krisekommunikation (defineret som en særlig form for public relations eller corporate communication) i forhold til de dominerende paradigmer, positioner eller verdensanskuelser inden for især den amerikanske forskning i public relations. For det andet præsenterer og diskuterer vi to af de mest interessante, udfoldede og empirisk afprøvede teorier eller modeller for krisekommunikation. Den første er den amerikanske retoriker William Benoits teori om krisekommunikation som imagegenoprettelse. Her er der fokus på de verbale strategier, som politikere, sportsfolk, filmstjerner, men også virksomheder anvender, når de skal forsvare deres image imod et angreb. Den anden er den amerikanske PR-forsker Timothy Coombs teori om krisekommunikation som relationship management. Denne teori kan på mange måder betragtes som en videreudvikling af responsmodellen med fokus på opbygning af relationer, image og omdømme, organisationel legitimitet og attributionsteori samt på forholdet mellem krisetype, tillæggelse af ansvar og respons. I kapitel 5 præsenterer vi så vores egen model for krisekommunikation den retoriske arena der omfatter både en kontekstmodel og en tekstmodel, og som bygger på en multivokal tilgang, som inddrager de mange stemmer, der kommunikerer til, med, mod, forbi eller om hinanden under en krise. Undervejs, dvs. inde i hvert af bogens seks kapitler, er der placeret korte beskrivelser af nogle af de vigtigste kriser i dansk eller udenlandsk erhvervsliv fra de sidste tyve år. Sigtet med disse beskrivelser er at fastholde læseren i en forestilling om, at kriser faktisk er noget, som finder sted, en forestilling, der let kan fortone sig midt blandt alle de mange begreber, modeller og teorier. Beskrivelserne er placeret i tekstbokse for sig, men vil alle tjene som eksempler og blive genstand for mere dybtgående analyser i løbet af bogen. Til sidst i bogen er der, ud over en litteraturliste og et emne- og personregister, også et lille ekstra kapitel med overskriften Ressourcer. Formålet med dette kapitel er at give en række praktiske oplysninger om forskere, forskernetværk, forskningscentre, konferencer, fagtidsskrifter, bibliografier og websites inden for kriseledelse og krisekommunikation. I det omfang det har været muligt, har vi angivet internetadresser. 26

15 Bogens målgruppe Som det måske allerede fremgår, henvender denne bog sig først og fremmest til mennesker, som enten forsker i, underviser i eller studerer kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Der er med andre ord tale om en akademisk bog, hvad der jo også fremgår på mange måder: de mange begreber og modeller, præsentationer og diskussioner, fodnoter og litteraturlister. Bogen er på én gang en introduktion til et felt og et nyt og originalt bidrag til studiet af dette felt. Men selv om bogen er akademisk i sit sigte, kan også praktikere få et stort udbytte af at læse den. Med praktikere sigter vi først og fremmest til informationsmedarbejdere, kommunikationschefer, konsulenter eller erhvervsledere i almindelighed. Mange af disse mennesker har ganske vist en meget travl hverdag og har derfor ikke altid tid til at læse en fagbog, og slet ikke en bog, der er lang, og som nogle steder skal læses mere end én gang, før indholdet står helt klart. Der er dog noget, som tyder på, at det tilsyneladende kroniske ønske om et quick fix i form af en smart amerikansk how to-bog eller et dyrt, men kort én dags-seminar er ved at blive erstattet af et ønske om at komme lidt dybere ned i både forskningsresultater og praktiske erfaringer. Har man som praktiker dette ønske, og er man interesseret i kriseledelse og krisekommunikation, er denne bog slet ikke noget dårligt sted at begynde. Men husk: bogen indeholder ingen færdige opskrifter på, hvordan man mest rentabelt og mest effektivt kan udøve kriseledelse eller krisekommunikation på den hurtigste måde. Det forbyder kontingenstilgangen os. Men at lære noget om, hvad man ikke kan gøre, er jo også en slags læring! På tærsklen til det første kapitel i bogen skal det endelig også afsløres, at vi håber at få tid til at skrive endnu en bog om emnet, men denne gang en bog, der er kort og fokuserer på kriseledelse, og som derfor i høj grad er praksis-orienteret og fyldt med værktøjer. God læselyst! Noter 1 Eksempler på dette er Thomas Blach og Jesper Højbergs PR. Håndbog i information og public relations (1989), hvor der er et afsnit om Råd om krisestyring samt et kapitel med en case story, Helle Holme og Janina Graaes Klar besked. Håndbog for informationsmedarbejdere (1999), hvor der er et kapitel om Kriser og Jens Otto Kjær Hansens I andres brød. Håndbog om informationsjourna- 27

16 listik, virksomhedskommunikation og public relations (2004), hvor der er et kapitel om Krisekommunikation når det går helt galt. Hvad angår oversættelser af udenlandske bøger om kriseledelse og krisekommunikation, så udkom der i 2004 en dansk udgave af J. Caponigros The Crisis Councellor (1998) med titlen Kriserådgiveren. En trinopdelt guide til virksomheder og organisationer. 2 Det skal dog for en god ordens skyld nævnes, at der faktisk er kommet en artikel om kriseledelse med i den nye 4. udgave af Børsen Managementleksikon, jf. Hildebrandt & Waldstrøm (2006). Her defineres kriseledelse på følgende måde: En meget kontekstspecifik ledelsesform, der bruges i situationer, hvor organisationen af forskellige grunde er havnet i en krise. Kriseledelse handler både om at identificere problemet, håndtere krisen, minimere skaderne og håndtere krisens efterdønninger. Området tildeles dog stadig ikke nogen større opmærksomhed. Den tilsvarende artikel om forandringsledelse er således næsten ti gange så lang. 3 Jf. særnummeret om Crisis Management in France, Journal of Contingencies and Crisis Management 10(4), Kontingenstilgangen anvendes inden for både organisationsteori og ledelsesteori. Som det er blevet fremhævet af en af pionererne inden for studiet af organisationspsykologi og organisationsteori: Det, som er vigtigt at erkende om disse teorier, er, at de repræsenterer et fremskridt i forståelsen af virkeligheden (Schein 1980:48). Kritikere af kontingenstilgangen ville sikkert straks svare tilbage, at denne tilgang samtidig også gør det så meget desto vanskeligere at intervenere operationelt i selvsamme virkelighed. 28

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation. Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management

HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation. Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management HA Bachelorprojekt Strategisk Kommunikation Lars Pynt Andersen Inst. for Marketing & Management Markedskommunikation Half the money I spend on advertising is wasted; the trouble is, I don't know which

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Krisekommunikation i ord og handling

Krisekommunikation i ord og handling Krisekommunikation i ord og handling En undersøgelse og vurdering af ord og handlingers rolle i teorier om imagegenoprettelse og en ny model for krisekommunikation. Den amerikanske præsident Richard Nixons

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Det kommunikerende hospital - i forandring

Det kommunikerende hospital - i forandring Det kommunikerende hospital - i forandring HOTEL NYBORG STRAND DEN 26. 27. AUGUST 2008 Kommunikationsafdelingen bør spille en væsentlig rolle, når hospitalsplanen sætter skub i både store og små forandringsprocesser:

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

ØRETÆVERNES HOLDEPLADS

ØRETÆVERNES HOLDEPLADS ØRETÆVERNES HOLDEPLADS En analyse af fire kommuners krisekommunikation i socialsager Speciale indleveret ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, 4. april 2014 Af Laura Marie Fischer-Larsen

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Bestyrelse. Krisekommunikation - etablering og opretholdelse af et beredskab

Bestyrelse. Krisekommunikation - etablering og opretholdelse af et beredskab Presse Bestyrelse Myndigheder Kunder Krisekommunikation Ledelse Ejere Medarbejdere? Krisekommunikation - etablering og opretholdelse af et beredskab Dette White Paper beskriver et koncept for implementering

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere