DISKUSSION KONKLUSION... 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISKUSSION... 13 KONKLUSION... 14"

Transkript

1 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 1 RESUME... 2 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 PROBLEMBAGGRUND... 2 PATIENT BESKRIVELSE... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMSTILLINGER... 3 METODE... 4 TEORI... 5 BEHANDLING AF PROBLEMSTILLING 1 OG UNDER SELVE KOMMUNIKATIONEN... 5 RESPIRATION... 6 KROPSOPFATTELSE... 7 HOLDNING OG MUSKULATUR... 8 BEHANDLING AF PROBLEMSTILLING FOREBYGGELSE SUNDHEDSFREMME DISKUSSION KILDEKRITIK PERSPEKTIVERING KONKLUSION PB: HVILKE BETINGELSER GØR AT JEG FØLER MIG SIKKER PÅ AT FRU JENSEN ER BEKYMRET FOR FREMTIDEN, FØR END DETTE ER BLEVET UDTALT? PS 1: HVORDAN KAN FYSIOTERAPEUTEN UDNYTTE VIDEN OM TAVS-KOMMUNIKATION, I MØDET MED FRU JENSEN? PS 2: HVORDAN PÅVIRKER FRU JENSENS BEKYMRINGER, HENDES FYSISKE FUNKTIONER? PS 3: HVORDAN KAN FRU JENSENS BEKYMRING AFHJÆLPES/FOREBYGGES? LITTERATURLISTE... 16

2 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 2 Resume Hvordan kan man være sikker på hvordan en anden person har det? Uden at have talt med pågældende om det? Indledning Formål Denne opgaves formål er at belyse nogle af årsagerne, til hvorfor man som fysioterapeut skal være opmærksom på mere end blot det talte ord. Desuden vil opgaven belyse vigtigheden i at møde patienten, hvor denne er og sammen komme et lille skridt videre mod et, for patienten bedre liv. Problembaggrund Denne opgave tager udgangspunkt i en patient - Fru Jensen (fiktivt navn), jeg mødte i min 3. semester praktik på Odense Universitets Hospital. Jeg mødtes med fru Jensen 3 gange i alt, for at optage anamnese og en funktionsanalyse på hende. Det viste sig dog hurtigt atm, det ikke var alt jeg turde spørge hende om. Jeg forlod hende med en følelse af sikkerhed, i at jeg allerede kendte svarene til mine personlige/eksistentielle 1 spørgsmål. Dette dilemma har således fanget min interesse og er baggrunden for denne opgave. Patient beskrivelse Fru Jensen er en 64 årig dame, som er indlagt for blodprop og smerter i venstre ben. Dette ben amputeres, på grund af Iskæmi 2, helingen viser sig at give komplikationer og såret vil ikke hele. Da jeg møder fru Jensen er det hendes anden operation, helingen efter denne 1 Her menes fru Jensens privatliv og spørgsmål til hendes fortsatte liv/eksistens fx Er du bange for at dø? 2 Ilt mangel pga. dårligt kredsløb, her i benet (Viktor 2004:349)

3 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 3 operation var også præget af komplikationer. Fru Jensen skulle opereres efter vores sidste møde 3. Fru Jensen havde da jeg så hende, fået amputeret den distale 1/3 af femur, med nekrose i den ene sårlæbe. Fru Jensen havde stærke smerter fra benet. Første dag jeg mødte hende virkede hun trist, hun fortalte om sine bekymringer for om såret ville hele ordentligt og om hvordan hendes liv/hverdag vil komme til at foregå, når hun skulle udskrives. Anden dag havde hun fået mere smertestillende medicin (Morfin) og var i betydeligt bedre humør og havde sværere ved at koncentrere sig, hvilket er en af morfins bivirkninger (Jensen, Dahl og Arendt-Nielsen 2003:74-76). Fru Jensen har andre diagnoser som er af ældre dato, som fortsat påvirker hende i forskellig grad. Fru Jensen er ryger gennem 40 år og vil starte på ryge stop kursus efter udskrivelsen. Fru Jensen har Arteriosklerose 4. Sommeren 2004 blodprop i hjernen, afficerede højre arm, som nu er trænet op, har mild afasi 5 og i nogen grad aleksi 6 begge symptomer er under genoptræning og i bedring. Problemformulering Hvilke betingelser gør at jeg føler mig sikker på at fru Jensen er bekymret for fremtiden, før end dette er blevet udtalt? Problemstillinger 1. Hvordan kan fysioterapeuten udnytte viden om tavs-kommunikation, i mødet med fru Jensen? 2. Hvordan påvirker fru Jensens bekymringer hendes fysiske funktioner? 3. Hvordan kan fru Jensens bekymring afhjælpes/forebygges? 3 Operationen går ud på at skære skiver af femur distalt fra, indtil det omkringliggende væv ser vitalt ud. 4 Åreforkalkning (Hulgaard 1999:405) 5 Talebesvær (Sørensen et Al 2003:19) 6 Læsebesvær (Sørensen et Al 2003:127)

4 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 4 Metode Data til denne opgave er indsamlet, ved at jeg har optaget anamnese og en funktions analyse på fru Jensen, studeret hendes journal og talt med min kliniskvejleder om fru Jensen. Teorien er primært faglitteratur fra 1., 2. og 3. semester. Opgaven er udarbejdet ud fra den problemorienterede løsningsmodel og ud fra vejledning af henholdsvis teorilærer og klinisk underviser. Denne opgave er skrevet med udgangspunkt i den hermeneutiske videnskab, med sine fordele og ulemper. Jeg har derfor udvalgt 2 citater som gerne skulle belyse årsagen til opgavens flygtige og svævende besvarelser af problemformulering og -stillinger: Når man tolker andre menneskers oplevelser ud fra sine egne følelser og oplevelser, befinder man sig på meget usikkert område. Oplevelser og følelser kan ikke testes intersubjektivt (Thurén 2003:45). Dette betyder i sin enkelhed, hvad jeg oplevede som rigtigt i den givne situation, er ikke nødvendigvis hvad andre ville opleve som rigtigt. Mennesker og menneskers handlinger er komplicerede størrelser. En undersøgelse som udføres af en person, med udgangspunkt i dennes oplevelser og erfaringer, vil kun blive bedre af at flere personer udfører undersøgelsen. Dette er vigtigt at erkende når man arbejder med så bløde værdier som følelser og fornemmelser, resultaterne vil derfor ikke være reproducerbare, men til gengæld vil de være rige på oplysninger og meget nuancerede (Thurén 2005:49) Dette citat har jeg taget med for at belyse fordelene ved den hermeneutiske tilgang. Opgaven omhandler altså en masse kvalitativ data fra én patient (fru Jensen). Al denne data kan vi ikke genskabe, men dog lære meget af.

5 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 5 Teori Behandling af problemstilling 1 og 2 Dette afsnit er meget teori præget. Jeg har dog prøvet at begrænse afsnittet så der kun er relevant information, for at jeg kan analysere og beskrive mødet med fru Jensen. Under selve kommunikationen Når mennesker kommunikerer, foregår det ikke kun via sproget men også via kroppen. Sproget kan bruges til at fordreje, skjule, tilsløre og tildække betydningen, i det sagte. Dette gøres til dels bevidst af personen der taler. Kroppen kommunikerer mere ubevidst, den afslører og afdækker betydningen det sagte. Man kan sige af kroppen fortæller om personens virkelige tanker. Følgende nogle kropslige udtryk og eksempler på deres betydning: Talehastighed - hurtig tale er tegn på travlhed, mens langsom tale kan være tegn på at man leder efter ordene og ikke ved hvad man skal sige, Emner der bringes op hvis personerne ikke kender hinanden startes samtaler ofte med ikke brandfarlige emner fx vejret. Nære venner kunne snakke om personlige ting med det samme, Gestikulering armbevægelser til at understreje sproget. Bruges næsten ikke i Nordeuropa, men udpræget i Syditalien og af Jøder, Proksemik kroppenes afstand fra hinanden fx sidder kærestepar helt tæt, gode venner nært og fjender undgår helt hinanden, Kropsorientering en person siddende og den anden stående (magthaver) og en person vender sig bort (afviser den anden), Blik de der taler sammen ser på hinanden, den der har ordet søger ikke øjenkontakt hele tiden, den der lytter fokuserer sit blik på den der taler, den der taler ser normalt op ved slutningen af et udsagn, Rum foregår samtalen på neutralt territorium eller er den ene på hjemmebane? Ændrede magtforhold afhængig af territorium, og

6 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 6 Mimik er ørerne røde (personligt/pinligt emne), tænderne sammenbidte (holder information tilbage), smiles der eller surmules der. Al kommunikation er afhængig af kontekst og situation. Det handler her meget om magtforhold. I patient-terapeut forholdet er magtforholdet allerede tippet mod terapeuten som magthaver, denne skævhed kan kropsligt udlignes ved at placere patienten i samme stilling og status fx begge bør stå eller sidde. Terapeuten bør vente med vigtig tale, til patienten har fået tøj på efter kliniskundersøgelse (Thornquist 1998: ). Når man taler med fru Jensen er det vigtigt at have en bred forforståelse 7 for hendes baggrund, da hun ellers kan komme til at føle sig verbalt forulempet. Duesund skriver om et perseptuelt forsvar overfor fx tabu ord, disse ord kan fru Jensen have en øget opmærksomhed omkring. Disse situationer kan undgås hvis terapeuten prøver at føre et sobert, respektfuldt og neutralt sprogbrug (Duesund 1999:107) og (Thurén 2003:56). Her er metaforer og eufemismer 8 gode at have ved hånden. Hvad er fx det naturlige udtryk for sæde, bagdel, ende, røv, rumpe, numse og mølle? Kan ordene bruges synonymt eller har de deres egen situation som de passer bedst ind i? Fx er ordet mølle ganske neutralt men kun brugbart på Fyn (Thornquist 1998:53-56 forfatterens tilføjelse). Mens undersøgelsen af fru Jensen finder sted er det vigtigt at have en fortsat kommunikation med hende, om hvordan hun oplever undersøgelserne og fysioterapeutens iagttagelser. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på hendes følelsesmæssige reaktioner, smerter, ændringer af åndedrættet, motorisk uro, ændring af muskel tonus, mimik og vegetative reaktioner 9 (Hingebjerg, Pallesen og Riis 1998:33). Respiration Det er vigtigt at holde øje med vejrtrækningen da denne er Barometer for den følelsesmæssige tilstand. Hvis man skal tale om den perfekte vejrtrækning kan denne beskrives som en: fri og rytmisk respiration, som ikke bare tilpasser sig fysiske krav, men som også svinger med ens følelsesmæssige tilstand. Det at en person suk er er tydeligt 7 Forhåndsviden, det man mener at vide om noget før end bekendtskab er gjort (Thurén 2003:56) 8 Forskønnende omskrivning af ord fx lade vandet og forrette sin nødtørft (Thornquist 1998:56) 9 Autonome reaktioner fx rødmen, gåsehud, svedtendens (Linde og Borg 2003:30)

7 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 7 tegn på at personen hviler i sig selv og føler sig tryg. Et suk kan betegnes som en udånding hvor al respirationsmuskulatur afslappes (Thornquist 2003:45-46). Den primære respirations muskel diafragma befinder sig i skæringspunktet mellem krop og følelser. Det er nemlig rytmiske sammentrækninger i diafragma, som fremkalder den hjertelige latter og den selv samme muskel, der holder vejret for en når man er spændt (Bunkan 2003: 64). Vejrtrækningen kan inddeles i to modsætninger, den overspændte og den underspændte: Den overspændte vejrtrækning er arytmisk, forceret og højcostal 10 - Denne respirationsform benyttes ofte af personer med øget angst og affektlabilitet 11. Disse personer har ofte dårlig omstillingsevne ved ændringer i fx deres sociale, økonomiske, respiratoriske eller fysiske forhold. Den underspændte vejrtrækning foretages primært af diafragma (abdominal respiration) Denne respirationsform bruges ofte af tvangsmæssige, intellektualiserende og overkontrollerede personer. Disse personer har nedsat evne til at tolerere stressorer, men klarer sig oftest fint hvis de ikke påvirkes af flere stressorer end de kan tolerere. I praksis ses de to ekstremer stort set aldrig i komplet stand, men det er stadig vigtigt at holde sig tegnene for øje, da de giver vigtige indikationer for personens følelsesmæssige tilstand og ressourcer (Thornquist 2003: 45-50) (Bunkan 2003: 64-65). Fru Jensens vejrtrækning var noget forceret og arytmisk, dette lader til at hun var præget af den overspændte vejtrækning og fru Jensen var måske besværet med nogle følelser hun ville holde godt fast på, i forbindelse med vores møder og evt. prøvede at skjule dem for os begge. Fru Jensen var også besværet at smerter fra benene (8 på VAS 12 ), disse smerter kan meget vel påvirke fru Jensens vejrtrækning. Kropsopfattelse En persons liv skildres via dennes krop, kroppen husker og udstiller til skue hvad man har oplevet og hvordan man følelsesmæssigt har det lige nu (Kissow og Pallesen 2002: her menes at der bruges kræfter på eksspirationen og inspirationen foretages med ubevægelig bughule, så bevægelsen sker i thorax (her ribbenene) (Thornquist 2003: 45-50). 11 Følelsesudbrud af mere eller mere pludselig karakter. 12 Visuel Analog Skala, skala fra 1-10 hvor 1 er smerte fri og 10 er den værst tænkelige smerte. Redskab til at gøre fru Jensens subjektive oplevelse objektiv (Jensen et Al 2003:57)

8 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 8 166). Vor selvopfattelse og dermed også vor kropsopfattelse præges af den måde, omgivelserne møder os på (Kissow og Pallesen 2002:42). Nu hvor fru Jensen har fået så synlig en funktionsnedsættelse, som det er at få amputeret et ben, er det vigtigt at have for øje at hendes og andres forhold til hendes krop er blevet ændret. Hun vil i lang tid (måske altid) have en øget bevidsthed om sin krop og om hvor anderledes den optræder i sine og andres øjne. Dette kan i det lange løb, dræne hendes mentale ressourcer (Duesund 1999:37, 51 og 56-57). Holdning og muskulatur Kroppens holdning 13 er biomekanisk set personens evne til at placere sin krop så denne bruger mindst mulig energi på at opretholde den pågældende stilling. Man kan kigge på om kroppens segmenter er placeret i en stilling så de balancerer på hinanden fx hoved, i for hold til halsen, til truncus, til bækkenet. Men holdningen er ikke kun viljebestemt, til at være placeret mest hensigtsmæssigt, den influeres også af personens følelser og bekymringer. Braatøy (1947) mener at ryggen er kroppens største mimiske muskel og at sindsstemninger afspejler sig i ryggen. Den strækker sig i glæde og bøjer sig i sorg (Bunkan 2003: 42). Reich (1949) taler om et brystpanser som er en somatisk 14 forsvarsmekanisme, der hjælper personen til at fortrænge lyst, angst, seksualitet, fjendtlighed og glæde. Brystpanseret er hård (spændt) muskulatur på forsiden af truncus, det giver brystkassen en udspilet form som er med til at præge holdning og vejrtrækning (Bunkan 2003: 42). Underspænding af muskulaturen er også en forsvarsmekanisme, hvor personen spiller død overfor sine følelser. Underspændt/slap muskulatur kan tolkes som tegn på psykisk udtrætning, resignation, depression og et passivt/svagt følelsesmæssigt forsvar. Erfaringer fra fysioterapien viser at tonusomstillende muskelbehandlinger (afslappende massage), både kan udløse emotionelle reaktioner og glemte ting huskes. Tilfredsstillende muskelspænding kan defineres, som den muskelspændings grad der fungerer bedst som personens forsvarsmekanisme, i den givne situation (Bunkan 2003: 95-97, forfatterens tilføjelse). 13 Her menes både den statiske og den dynamiske holdning. Holdning er et udtryk for hvordan en person bærer sin krop (Bunkan 2003: 41). 14 Kropslig

9 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 9 Bunkan taler om 3 holdningstyper: Stram fleksionsholdning, slap fleksionsholdning og ekstensionsholdning. Den Stramme fleksionsholdning (the startle pattern 15 ) er et primitivt bevægelsesmønster der stammer fra kamp/flugt reaktionen, holdningen er præget af: Kontraktion af fleksormusklerne især abdominalmuskulaturen Elevation og protraktion af skuldrene Abduktion og indadrotation af overekstremitererne Fleksion af albuerne, pronation af underarme og knytning af næverne Fleksion af ryg, hofter og knæene, evt. med slaphed i benene Tilbageholdt vejrtrækning Sammenknebet ansigt Dette mønster kan findes i små grader i den daglige holdning fx blink med øjnene eller tilbageholdt vejrtrækning. Den slappe fleksionsholdning kan være svær at kende fra den stramme, ved den statiske stilling men kan nemmere adskilles ved bevægelser. Den slappe holdning ses ofte ved muskulær hypotoni 16. Dette kan være et tegn på at personens ressourcer er opbrugt og personen har givet op. Ekstensionsholdningen er det modsatte af fleksionsholdningerne, her ses kontraktion af antityngdekraftsmuskulaturen. Dette mønster er tegn på at personen tager sig sammen, hanker op i sig selv og retter sig op, personen prøver at dække over den usikkerhed som fleksionsmønstrene afslører. I de fleste holdninger kan findes blandede træk fra de tre beskrevne holdningstyper (Bunkan 2003: 43). Holdningen præges også af personens sociale baggrund. Et barn opvokset i utrygge omgivelser kan måske nok lære at føle sig tryg, men kroppens holdning vil altid bibeholde en rest af den tidlige utryghed. Dagsformen er også med til at præge holdningen, en person synker sammen ved træthed og retter sig op ved oplagthed. 15 Chok mønster undersøgt ned affyring af pistol bag ryggen af personer (Bunkan 2003: 43). 16 Underspændt (Bunkan 2003:313).

10 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 10 Holdningsmønstret skal altså betragtes udfra tidligere og nuværende påvirkninger. Holdningen giver et udtryk for personens evne til at håndtere belastninger og dermed personens ressourcer i den pågældende situation og på det pågældende tidspunkt (Bunkan 2003:44). Jeg så fru Jensen i 2 situationer 1) når hun sad i langsiddende i hospitalsseng med hovedgærdet løftet og 2) en selvhjulpen forflytning, fra seng til kørestol (og tilbage igen) stående ved siden af sengen. Jeg vil kort beskrive hvad jeg så i de 2 situationer ud fra ovenstående teori: Langsiddende her sad fru Jensen med den ene hånd fat i sengegalgen 17, hendes ansigt var en smule sammenbidt og hendes hoved drejede hun ofte fra side til side, næsten ingen gestikulering med den frie hånd og som tidligere nævnt en forceret, arytmisk vejrtrækning. Alt dette tyder på at fru Jensen brugte stram fleksionsholdning, som kan være et udtryk for at hun beskyttede sig og evt. mig, fra følelsesmæssige udbrud og bekymringer. Forflytningen figur 1 viser placeringen af kørestol og seng: - Fra kørestol til seng fru Jensen bruger en del tid på at placere kørestolen rigtigt. Sad helt tilbage i stolen, foden fladt i gulvet og lænede sig fremover, ve 18 hånd tog fat i seng, hø 19 skubbede fra på hø armlæn. Hun drejede på foden 20, så kroppen placeredes med enden mod sengen. Benet strakte hun lige nok til at komme over i sengen og hun satte sig kontrolleret ned i sengen. Denne forflytning tydede på at hun benyttede sig af den stramme fleksionsholdning, da hun er kontrolleret i sine bevægelser og kun strakte benet lige nok til at komme op i sengen. - Fra seng til kørestol fru Jensen sad midt i sengen. Flyttede sig længere ud på kanten, ved at sætte begge knytnæver i madrassen, så hø fod kunne være fladt i gulvet. Hø hånd tog fat i armlænet længst fra sengen og overkroppen fældede hun meget fremover, 17 Hun fortalte det var for at rette sig op så det smerte lindrede den siddende stilling 18 Venstre 19 Højre 20 Fru Jensen har kun højre fod, venstre ben er amputeret.

11 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 11 vægten lå indover hø ben. Hø ben strakte hun lige nok til at kunne komme over i stolen og sænke sig kontrolleret ned i denne. Denne forflytning mindede meget om den første og tydede også på at fru Jensen befandt sig i det stramme fleksionsmønster. Da fru Jensen lænede sig frem virkede hun ikke nervøs for at falde, hendes vejrtrækning var uændret og ansigt afslappet og bevægelsen var glidende. Det at fru Jensen sænkede sig kontrolleret og at hun kun strakte benet lige nok til at udføre opgaven, kan også tyde på at fru Jensen har overskud til at tilpasse sine bevægelser optimalt til opgaven og omgivelserne (Shumway-Cook og Wollacott 2001: 2-5). Behandling af problemstilling 3 Forebyggelse Forebyggelse er baseret på risiko-tænkning og handler om at beskytte folk fra at blive syge og komme til skade. Antonovsky forklarer det billedligt ved at Man hindrer folk i at falde i floden og man beskytter folk fra at blive skubbet i floden (Jensen og Johnsen 2003:5 og 86). For fru Jensen gælder det at hun skal stoppe med at ryge, dyrke mere motion (min 30 minutter om dagen) og spise sundere (flere grøntsager og mindre kød og stivelse), disse råd er standard råd som alle får af vide og de færreste følger. For at ovenstående velmente råd skal have en indvirkning på fru Jensen, er det vigtigt at de er personlige for hende. Dette kan gøres ved at uddybe årsagerne til hvorfor hun skal følge rådende, her er noget af årsagsforklaringen: Fru Jensen har været ryger i mange år (40), det vil være klogt for hende at stoppe med at ryge, da ben amputationen formentlig skyldes hendes Arteriosklerose. Eftersom fru Jensen allerede har besluttet sig for at stoppe, er det fysioterapeutens opgave at vedligeholde hendes interesse i at stoppe med at ryge. Dette kan gøres ved at diskutere fordele og ulemper i at stoppe (Mabeck et Al 2001: 4-12).

12 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 12 For at hjælpe på helingen af stumpen (det amputerede ben), er det vigtigt at fru Jensen husker at bevæge stumpen igennem, for at øge dennes blodgennemstrømning (Schibye og Klausen 2003; 233, 244). Sundhedsfremme Sundhedsfremme handler om livsmod og livsglæde. Antonovski beskriver dette som at man lærer folk at svømme. Sunde mennesker besidder en stærk følelse af sammenhæng, i deres hverdag (Jensen og Johnsen 2003:5-6). For rent konkret at øge fru Jensens fornemmelse af sammenhæng er det vigtigt at hun får: viden om hvad der skal ske (fjerne det ukendte), viden om sine muligheder for hjælpemidler og et stærkt socialt netværk (Mabeck et Al 2001: 4-12). Fru Jensen fortalte at hun var bekymret for fremtiden i sit hjem, efter hendes udskrivelse. Fysioterapeuten kan hjælpe fru Jensen til at få en større følelse af sammenhæng, ved at lade træningen tage udgangspunkt i de funktioner, hun gerne vil kunne udføre i sit hjem og hjælpe hende til at kende sine muligheder og begrænsninger bedre. Træningen kunne udføres i hjemmet, for at træne fru Jensen op til samme funktionsniveau som før indlæggelsen. Ud fra ovenstående må fru Jensens træning have til formål at øge hendes selvhjulpenhed og følelse af at kunne håndtere hverdagen i eget hjem. Fru Jensen bør derfor være aktiv deltager i hendes træning, dette kan gøres ved at træningen tager udgangspunkt i den deltagerstyrrede metode og udnytte rammeprincippet 21 (Kissow og Pallesen 1995: 134). Derudover skal fysioterapeuten være opmærksom på ikke at rose hende for meget, for at sikre fru Jensens indre motivation (Gjerset 2002: 75). 21 I rammeprincippet, man fru Jensen løse en opgave indenfor nogle rammer, der er intet rigtigt eller forkert.

13 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 13 Diskussion Kildekritik Med hensyn til teorien har det vist sig at bogen klinik, kommunikation og information af Eline Thornquist fra1998, indeholder 80 % af teorien om kommunikation. Jeg har dog valgt at inddrage litteratur fra andre forfattere, for at skabe større alsidighed i opgaven, selvom litteraturen er kommet frem til de samme konklusioner. Perspektivering Det lader til at der er tydelig sammenhæng, mellem stram muskulatur og det at gemme følelser af vejen. De teorier jeg har inddraget i opgaven fortæller alle at øget tonus i muskulaturen er ensbetydende med følelsesmæssig ubalance. Fx fru Jensen var præget af: Forceret vejrtrækning, stram fleksionsholdning og nedsatte bevægelser. Alle disse stramme strukturer, lader til at arbejde sammen om at holde følelserne under kontrol. På den baggrund undrer det mig at man kan beskrive én del uden at komme ind på de andre. Litteraturen behandler det formentlig i regioner for at gøre forklaringen nemmere og mere overskuelig. Hvis en person er usædvanlig dygtig til at aflæse andre mennesker, kan få en fornemmelse af at være clairvoyant, auralæser eller have andre evnen? Hvis dette er korrekt bør man på sygehusene benytte sig af sådanne medier, for at afdække patienternes følelsesmæssige tilstand. Men hvordan dokumenterer man at en person virkelig er så god til aflæsningen, set med de briller at sundhedsministeriet har et meget stort ønske om at dokumenterer alt!

14 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 14 Konklusion PB: Hvilke betingelser gør at jeg føler mig sikker på at fru Jensen er bekymret for fremtiden, før end dette er blevet udtalt? Overordnet kan det siges at det kommer sig af hvordan jeg så fru Jensen i forhold til mine fordomme og erfaringer. Jeg vil prøve at trække nogle af de tydeligste indikatorer frem her: Fru Jensens kommunikation oplevede jeg som tøvende, tilbageholdt og med få og nedsatte bevægelser, dette tydede på af hun skulle lede efter de rigtige ord og havde svært ved at slappe af og bruge sin krop, Fru Jensens vejrtrækning var forceret og arytmisk, dette tydede også på at hun holdte følelser tilbage for mig og måske også for sig selv, og Fru Jensens kropsholdning så jeg som stram fleksionsholdning, der tydede på at hun skjulte nogle følelser for mig. PS 1: Hvordan kan fysioterapeuten udnytte viden om tavs-kommunikation, i mødet med fru Jensen? Fysioterapeuten skal være opmærksom på fru Jensens signaler: talehastighed, gestikulering, proksemik, kropsorientering, blikorientering, mimik og vejtrækning. Fysioterapeuten skal også være opmærksom på deres indbyrdes: magt forhold, personlige forhold og hvem er initiativ tager for at komme ind på personlige emner. Desuden er det vigtigt, for fysioterapeuten at være ærlig overfor egne følelser og gennemtænke situationer, der vækker bestemte følelser i fysioterapeuten. Fysioterapeuten skal kende egne reaktioner og være nok i balance med sig selv til at kunne håndtere svære emner, såsom: død, varigt tab af førlighed, sociale tilfælde og følelsesmæssige belastninger (Thornquist 1998:133)

15 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 15 PS 2: Hvordan påvirker fru Jensens bekymringer, hendes fysiske funktioner? Et er fru Jensen har fået amputeret venstre ben, ved den distale tredjedel af femur. Dette indgreb har uden tvivl indvirkning på fru Jensens postorale kontrol og bevægelser. Disse biomekaniske indvirkninger er åbenlyse. Men hvad har jeg ellers set af påvirkninger ved fru Jensens funktioner? Fru Jensens kommunikation var tøvende, tilbageholdt og med nedsatte bevægelser. Hvad der er årsag til dette er svært at sige da fru Jensen, som bekendt et halvt år tidligere var blevet ramt af en blodprop i hjernen som gav hende tale besvær. Men det er ikke usandsynligt at fru Jensen, vil have sværere ved at kommunikere med nye mennesker fremover da hun ikke længere ser normal ud. Fru Jensens opfattelse af sin krop er blevet ændret i forbindelse med indgrebet. Hendes ændrede krop kan hindre hende i at ville forlade sit hjem, af frygt for de stirrende blikke fra andre mennesker og dermed påvirke hendes selvhjulpenhed. Fru Jensens respiration var forceret og arytmisk. Da Fru Jensens vejrtræning har dårlig tilpasningsevne, kan dette hæmme hende i at forlade sit hjem i længere tid og på sigt sænke hendes niveau af selvhjulpenhed. Fru Jensens stramme fleksionsholdning hindrer hendes bevægelsesfrihed på mere end en måde. Fru Jensens nedsatte bevægelser kan hæmme hende i at forlade sit hjem i længere tid og på sigt hindre hendes selvhjulpenhed. En markant ændret holdning vil yderligere mindske hendes krops normalitetsgrad og påvirke hendes kropsopfattelse. Hvis jeg lige kort tager udgangspunkt i fru Jensens gangfunktion med henblik på hendes bekymringer. Fru Jensen har fortalt mig af hun kan gå et par skridt i en gangbare. Hun kan altså ikke gå i hjemmet og i samfundet. Fru Jensens fleksionsholdning og forcerede vejrtrækning, vil sænke dem hastighed hun vil kunne gå med, og dermed den intensitet hun vil kunne træne med. Hendes gang vil blive mere energikrævende, da kroppens segmenter ikke hviler på hinanden og hendes CoM 22 vil blive skubbet frem i forhold til hendes BoS 23, som yderligere vil mindske hendes stabilitet og øge risikoen for at falde (Shumway-Cook og Wollacott 2001: ). 22 Center of Mass - tyngdepunkt 23 Base of Support Understøttelsesflade

16 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 16 PS 3: Hvordan kan fru Jensens bekymring afhjælpes/forebygges? Fru Jensens bekymring kunne være forebygget, ved at hun slet ikke kom ud i situationen. Fx lade være med at ryge, spise sundt og dyrke mere motion. Op til indgrebet havde det være klogt at gennemgå indgrebet med hende, hvordan hendes hjem skal ændres, hvordan hun kunne regne med at det ville være efter indgrebet, sikre at hendes sociale netværk er der for hende så hun ville kunne støtte sig til dem. Fru Jensens genoptræning bør bygge på hendes aktive deltagelse, for at give hende nogle succesoplevelser efter indgrebet og på den måde få hende til at ville udfordre sig selv, for at lære sine nye muligheder og grænser at kende. Litteraturliste Anvendt litteratur med henvisninger i teksten: Bunkan, Berit Heir. Kropp, respration og kroppsbilde, 3. Udgave 1996 Universitetsforlaget Dalland, Olav, Metode og opgaveskrivning for studenter, 3. Udgave 2000 Gyldendal Akademisk Duesund, Liv. Kropp kunnskap og selvoppfatning, 1. Udave 1995 Universistetsforlaget Gjerset, Asbjørn; Svendsen, Tom M; Enoksen, Eystein; Weinholt, Tom; Vildberg, Arne, Major, James og Olsen, Egil. Idrættens Træningslære, 2. udgave 2003 Gads Forlag. Hingebjerg, Pia; Pallese, Hanne og Riis, Bodil. Den fysioterapeutiske undersøgelse, 2. udgave 1998, Fysioterapeut skolen Holstebro Hulgaard, Hanne. Kirurgi Grundbog for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 1999 FADL Linde, Nanna og Borg, Jytte. Lærebog i Massage, 2003 Munksgaard Danmark Jensen, Troels S; Dahl, Jørgen B og Arendt-Nielsen, Lars. Smerter en lærebog, 2003, FADL Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. Sundhedsfremme i teori og praksis, 2.udgave 2003, Philosohpia Kissow, Ann-Merete og Pallesen, Hanne. Mennesket i bevægelse, 2.udgave 1995, FADL

17 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 17 Mabeck C E, Kallerup H og Maunsbach M, Den motiverende samtale, Nr , Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Schibye, Bente og Klausen, Klaus m.fl. Menneskets fysiologi Hvile og arbejde, 2003, FADL Shumway-Cook, Anne and Wollacott, Marjorie H. Motor Control. Theory and Practical application, 2 nd edition 2001, Lippincott Willams and Wilkins Sørensen, Per Solberg; Paulsen, Olaf B. og Gjerris Flemming. Nervesystemets sygdomme, 2. udgave 2003, FADL Thornquist, Eline. Klinik, kommunikation og infomation, 2000, Hans Reitzelsforlag Thornquist, Eline. Lungefysioterapi Funktjonsvurderinger og klinisk arbeid, 2. utgave 2003, Gyldendal Akademisk Thurén, Torsten. Videnskabsteori for begyndere, 1999, Munksgaard Viktor, Alan. Medicin Grundbog, 2. oplag 2004, FADL

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 2 FYS 213 Forår 2013 Emne Dato Lektion

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 2 FYS 213 Forår 2013 Emne Dato Lektion Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 2 FYS 213 Forår 2013 Emne Dato Lektion Tid Introduktion til modul 2 22.04 1 (st.) Lokale Underviser L1.02 LEZE Studieaktiviteter Selvstændige studieaktiviteter

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Aktivt frem for passivt!

Aktivt frem for passivt! Vejledning til håndtering af personer med apopleksi Aktivt frem for passivt! Side 1 af 18 Udarbejdet af: TJA Godkendt af: MAM Dato for udarbejdelse: 01/05-2014 Sidst revideret 01/05-2014 Sekretariat +45

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Studieplan for Man væv, Kommunikation og Forflytningsteknik Modul 2 FYS 315 Forår 2015 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan for Man væv, Kommunikation og Forflytningsteknik Modul 2 FYS 315 Forår 2015 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan for Man væv, Kommunikation og Forflytningsteknik Modul 2 FYS 315 Forår 2015 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 2 20.04 1 (st.) Anamnesen Den professionelle samtale, sygehistorien

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Fag Emne nr. Indhold Litteratur Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi -Terminologi Udleverede kopier Anatomi 2 - Muskellære Udleverede kopier Anatomi 3 - Støttevæv og biomekaniske egenskaber Udleverede kopier Anatomi 4 - Ledlære Udleverede

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Studieplan Funktionel Anatomi Modul 2 FYS 113 Forår 2013

Studieplan Funktionel Anatomi Modul 2 FYS 113 Forår 2013 Emne Dato Lektion Tid Introduktion til modul 2 22.04 1 (st.) Lokale Underviser L1.02 Studieplan Funktionel Anatomi Modul 2 FYS 113 Forår 2013 Studieaktiviteter Selvstændige studieaktiviteter Modul 2 beskrivelsen

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Studieplan for Man væv - Modul 2 F216 - Forår 2016

Studieplan for Man væv - Modul 2 F216 - Forår 2016 Studieplan for Man væv - Modul 2 F216 - Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 2 25.04 1 H1.02 Anamnesen Den professionelle samtale, sygehistorien i en narrativ tilgang 2

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Fag Emne nr. Indhold Litteratur Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi 1 Repetition ægte og uægte led i columna Mennesket - Led for led, 2012. S. 68-75 repetition mavemuskler Functional anatomy, 2010, s. 250-255, 280-286 Anatomi 2 -

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL) Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) KONTAKT FYSIOTERAPEUT: Udarbejdet af fysioterapeuterne på Århus Sygehus, 2009. Tlf. 89 49 73 50, Revideret marts 2009. Ophavsretten tilhører

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere