DISKUSSION KONKLUSION... 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISKUSSION... 13 KONKLUSION... 14"

Transkript

1 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 1 RESUME... 2 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 PROBLEMBAGGRUND... 2 PATIENT BESKRIVELSE... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMSTILLINGER... 3 METODE... 4 TEORI... 5 BEHANDLING AF PROBLEMSTILLING 1 OG UNDER SELVE KOMMUNIKATIONEN... 5 RESPIRATION... 6 KROPSOPFATTELSE... 7 HOLDNING OG MUSKULATUR... 8 BEHANDLING AF PROBLEMSTILLING FOREBYGGELSE SUNDHEDSFREMME DISKUSSION KILDEKRITIK PERSPEKTIVERING KONKLUSION PB: HVILKE BETINGELSER GØR AT JEG FØLER MIG SIKKER PÅ AT FRU JENSEN ER BEKYMRET FOR FREMTIDEN, FØR END DETTE ER BLEVET UDTALT? PS 1: HVORDAN KAN FYSIOTERAPEUTEN UDNYTTE VIDEN OM TAVS-KOMMUNIKATION, I MØDET MED FRU JENSEN? PS 2: HVORDAN PÅVIRKER FRU JENSENS BEKYMRINGER, HENDES FYSISKE FUNKTIONER? PS 3: HVORDAN KAN FRU JENSENS BEKYMRING AFHJÆLPES/FOREBYGGES? LITTERATURLISTE... 16

2 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 2 Resume Hvordan kan man være sikker på hvordan en anden person har det? Uden at have talt med pågældende om det? Indledning Formål Denne opgaves formål er at belyse nogle af årsagerne, til hvorfor man som fysioterapeut skal være opmærksom på mere end blot det talte ord. Desuden vil opgaven belyse vigtigheden i at møde patienten, hvor denne er og sammen komme et lille skridt videre mod et, for patienten bedre liv. Problembaggrund Denne opgave tager udgangspunkt i en patient - Fru Jensen (fiktivt navn), jeg mødte i min 3. semester praktik på Odense Universitets Hospital. Jeg mødtes med fru Jensen 3 gange i alt, for at optage anamnese og en funktionsanalyse på hende. Det viste sig dog hurtigt atm, det ikke var alt jeg turde spørge hende om. Jeg forlod hende med en følelse af sikkerhed, i at jeg allerede kendte svarene til mine personlige/eksistentielle 1 spørgsmål. Dette dilemma har således fanget min interesse og er baggrunden for denne opgave. Patient beskrivelse Fru Jensen er en 64 årig dame, som er indlagt for blodprop og smerter i venstre ben. Dette ben amputeres, på grund af Iskæmi 2, helingen viser sig at give komplikationer og såret vil ikke hele. Da jeg møder fru Jensen er det hendes anden operation, helingen efter denne 1 Her menes fru Jensens privatliv og spørgsmål til hendes fortsatte liv/eksistens fx Er du bange for at dø? 2 Ilt mangel pga. dårligt kredsløb, her i benet (Viktor 2004:349)

3 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 3 operation var også præget af komplikationer. Fru Jensen skulle opereres efter vores sidste møde 3. Fru Jensen havde da jeg så hende, fået amputeret den distale 1/3 af femur, med nekrose i den ene sårlæbe. Fru Jensen havde stærke smerter fra benet. Første dag jeg mødte hende virkede hun trist, hun fortalte om sine bekymringer for om såret ville hele ordentligt og om hvordan hendes liv/hverdag vil komme til at foregå, når hun skulle udskrives. Anden dag havde hun fået mere smertestillende medicin (Morfin) og var i betydeligt bedre humør og havde sværere ved at koncentrere sig, hvilket er en af morfins bivirkninger (Jensen, Dahl og Arendt-Nielsen 2003:74-76). Fru Jensen har andre diagnoser som er af ældre dato, som fortsat påvirker hende i forskellig grad. Fru Jensen er ryger gennem 40 år og vil starte på ryge stop kursus efter udskrivelsen. Fru Jensen har Arteriosklerose 4. Sommeren 2004 blodprop i hjernen, afficerede højre arm, som nu er trænet op, har mild afasi 5 og i nogen grad aleksi 6 begge symptomer er under genoptræning og i bedring. Problemformulering Hvilke betingelser gør at jeg føler mig sikker på at fru Jensen er bekymret for fremtiden, før end dette er blevet udtalt? Problemstillinger 1. Hvordan kan fysioterapeuten udnytte viden om tavs-kommunikation, i mødet med fru Jensen? 2. Hvordan påvirker fru Jensens bekymringer hendes fysiske funktioner? 3. Hvordan kan fru Jensens bekymring afhjælpes/forebygges? 3 Operationen går ud på at skære skiver af femur distalt fra, indtil det omkringliggende væv ser vitalt ud. 4 Åreforkalkning (Hulgaard 1999:405) 5 Talebesvær (Sørensen et Al 2003:19) 6 Læsebesvær (Sørensen et Al 2003:127)

4 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 4 Metode Data til denne opgave er indsamlet, ved at jeg har optaget anamnese og en funktions analyse på fru Jensen, studeret hendes journal og talt med min kliniskvejleder om fru Jensen. Teorien er primært faglitteratur fra 1., 2. og 3. semester. Opgaven er udarbejdet ud fra den problemorienterede løsningsmodel og ud fra vejledning af henholdsvis teorilærer og klinisk underviser. Denne opgave er skrevet med udgangspunkt i den hermeneutiske videnskab, med sine fordele og ulemper. Jeg har derfor udvalgt 2 citater som gerne skulle belyse årsagen til opgavens flygtige og svævende besvarelser af problemformulering og -stillinger: Når man tolker andre menneskers oplevelser ud fra sine egne følelser og oplevelser, befinder man sig på meget usikkert område. Oplevelser og følelser kan ikke testes intersubjektivt (Thurén 2003:45). Dette betyder i sin enkelhed, hvad jeg oplevede som rigtigt i den givne situation, er ikke nødvendigvis hvad andre ville opleve som rigtigt. Mennesker og menneskers handlinger er komplicerede størrelser. En undersøgelse som udføres af en person, med udgangspunkt i dennes oplevelser og erfaringer, vil kun blive bedre af at flere personer udfører undersøgelsen. Dette er vigtigt at erkende når man arbejder med så bløde værdier som følelser og fornemmelser, resultaterne vil derfor ikke være reproducerbare, men til gengæld vil de være rige på oplysninger og meget nuancerede (Thurén 2005:49) Dette citat har jeg taget med for at belyse fordelene ved den hermeneutiske tilgang. Opgaven omhandler altså en masse kvalitativ data fra én patient (fru Jensen). Al denne data kan vi ikke genskabe, men dog lære meget af.

5 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 5 Teori Behandling af problemstilling 1 og 2 Dette afsnit er meget teori præget. Jeg har dog prøvet at begrænse afsnittet så der kun er relevant information, for at jeg kan analysere og beskrive mødet med fru Jensen. Under selve kommunikationen Når mennesker kommunikerer, foregår det ikke kun via sproget men også via kroppen. Sproget kan bruges til at fordreje, skjule, tilsløre og tildække betydningen, i det sagte. Dette gøres til dels bevidst af personen der taler. Kroppen kommunikerer mere ubevidst, den afslører og afdækker betydningen det sagte. Man kan sige af kroppen fortæller om personens virkelige tanker. Følgende nogle kropslige udtryk og eksempler på deres betydning: Talehastighed - hurtig tale er tegn på travlhed, mens langsom tale kan være tegn på at man leder efter ordene og ikke ved hvad man skal sige, Emner der bringes op hvis personerne ikke kender hinanden startes samtaler ofte med ikke brandfarlige emner fx vejret. Nære venner kunne snakke om personlige ting med det samme, Gestikulering armbevægelser til at understreje sproget. Bruges næsten ikke i Nordeuropa, men udpræget i Syditalien og af Jøder, Proksemik kroppenes afstand fra hinanden fx sidder kærestepar helt tæt, gode venner nært og fjender undgår helt hinanden, Kropsorientering en person siddende og den anden stående (magthaver) og en person vender sig bort (afviser den anden), Blik de der taler sammen ser på hinanden, den der har ordet søger ikke øjenkontakt hele tiden, den der lytter fokuserer sit blik på den der taler, den der taler ser normalt op ved slutningen af et udsagn, Rum foregår samtalen på neutralt territorium eller er den ene på hjemmebane? Ændrede magtforhold afhængig af territorium, og

6 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 6 Mimik er ørerne røde (personligt/pinligt emne), tænderne sammenbidte (holder information tilbage), smiles der eller surmules der. Al kommunikation er afhængig af kontekst og situation. Det handler her meget om magtforhold. I patient-terapeut forholdet er magtforholdet allerede tippet mod terapeuten som magthaver, denne skævhed kan kropsligt udlignes ved at placere patienten i samme stilling og status fx begge bør stå eller sidde. Terapeuten bør vente med vigtig tale, til patienten har fået tøj på efter kliniskundersøgelse (Thornquist 1998: ). Når man taler med fru Jensen er det vigtigt at have en bred forforståelse 7 for hendes baggrund, da hun ellers kan komme til at føle sig verbalt forulempet. Duesund skriver om et perseptuelt forsvar overfor fx tabu ord, disse ord kan fru Jensen have en øget opmærksomhed omkring. Disse situationer kan undgås hvis terapeuten prøver at føre et sobert, respektfuldt og neutralt sprogbrug (Duesund 1999:107) og (Thurén 2003:56). Her er metaforer og eufemismer 8 gode at have ved hånden. Hvad er fx det naturlige udtryk for sæde, bagdel, ende, røv, rumpe, numse og mølle? Kan ordene bruges synonymt eller har de deres egen situation som de passer bedst ind i? Fx er ordet mølle ganske neutralt men kun brugbart på Fyn (Thornquist 1998:53-56 forfatterens tilføjelse). Mens undersøgelsen af fru Jensen finder sted er det vigtigt at have en fortsat kommunikation med hende, om hvordan hun oplever undersøgelserne og fysioterapeutens iagttagelser. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på hendes følelsesmæssige reaktioner, smerter, ændringer af åndedrættet, motorisk uro, ændring af muskel tonus, mimik og vegetative reaktioner 9 (Hingebjerg, Pallesen og Riis 1998:33). Respiration Det er vigtigt at holde øje med vejrtrækningen da denne er Barometer for den følelsesmæssige tilstand. Hvis man skal tale om den perfekte vejrtrækning kan denne beskrives som en: fri og rytmisk respiration, som ikke bare tilpasser sig fysiske krav, men som også svinger med ens følelsesmæssige tilstand. Det at en person suk er er tydeligt 7 Forhåndsviden, det man mener at vide om noget før end bekendtskab er gjort (Thurén 2003:56) 8 Forskønnende omskrivning af ord fx lade vandet og forrette sin nødtørft (Thornquist 1998:56) 9 Autonome reaktioner fx rødmen, gåsehud, svedtendens (Linde og Borg 2003:30)

7 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 7 tegn på at personen hviler i sig selv og føler sig tryg. Et suk kan betegnes som en udånding hvor al respirationsmuskulatur afslappes (Thornquist 2003:45-46). Den primære respirations muskel diafragma befinder sig i skæringspunktet mellem krop og følelser. Det er nemlig rytmiske sammentrækninger i diafragma, som fremkalder den hjertelige latter og den selv samme muskel, der holder vejret for en når man er spændt (Bunkan 2003: 64). Vejrtrækningen kan inddeles i to modsætninger, den overspændte og den underspændte: Den overspændte vejrtrækning er arytmisk, forceret og højcostal 10 - Denne respirationsform benyttes ofte af personer med øget angst og affektlabilitet 11. Disse personer har ofte dårlig omstillingsevne ved ændringer i fx deres sociale, økonomiske, respiratoriske eller fysiske forhold. Den underspændte vejrtrækning foretages primært af diafragma (abdominal respiration) Denne respirationsform bruges ofte af tvangsmæssige, intellektualiserende og overkontrollerede personer. Disse personer har nedsat evne til at tolerere stressorer, men klarer sig oftest fint hvis de ikke påvirkes af flere stressorer end de kan tolerere. I praksis ses de to ekstremer stort set aldrig i komplet stand, men det er stadig vigtigt at holde sig tegnene for øje, da de giver vigtige indikationer for personens følelsesmæssige tilstand og ressourcer (Thornquist 2003: 45-50) (Bunkan 2003: 64-65). Fru Jensens vejrtrækning var noget forceret og arytmisk, dette lader til at hun var præget af den overspændte vejtrækning og fru Jensen var måske besværet med nogle følelser hun ville holde godt fast på, i forbindelse med vores møder og evt. prøvede at skjule dem for os begge. Fru Jensen var også besværet at smerter fra benene (8 på VAS 12 ), disse smerter kan meget vel påvirke fru Jensens vejrtrækning. Kropsopfattelse En persons liv skildres via dennes krop, kroppen husker og udstiller til skue hvad man har oplevet og hvordan man følelsesmæssigt har det lige nu (Kissow og Pallesen 2002: her menes at der bruges kræfter på eksspirationen og inspirationen foretages med ubevægelig bughule, så bevægelsen sker i thorax (her ribbenene) (Thornquist 2003: 45-50). 11 Følelsesudbrud af mere eller mere pludselig karakter. 12 Visuel Analog Skala, skala fra 1-10 hvor 1 er smerte fri og 10 er den værst tænkelige smerte. Redskab til at gøre fru Jensens subjektive oplevelse objektiv (Jensen et Al 2003:57)

8 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 8 166). Vor selvopfattelse og dermed også vor kropsopfattelse præges af den måde, omgivelserne møder os på (Kissow og Pallesen 2002:42). Nu hvor fru Jensen har fået så synlig en funktionsnedsættelse, som det er at få amputeret et ben, er det vigtigt at have for øje at hendes og andres forhold til hendes krop er blevet ændret. Hun vil i lang tid (måske altid) have en øget bevidsthed om sin krop og om hvor anderledes den optræder i sine og andres øjne. Dette kan i det lange løb, dræne hendes mentale ressourcer (Duesund 1999:37, 51 og 56-57). Holdning og muskulatur Kroppens holdning 13 er biomekanisk set personens evne til at placere sin krop så denne bruger mindst mulig energi på at opretholde den pågældende stilling. Man kan kigge på om kroppens segmenter er placeret i en stilling så de balancerer på hinanden fx hoved, i for hold til halsen, til truncus, til bækkenet. Men holdningen er ikke kun viljebestemt, til at være placeret mest hensigtsmæssigt, den influeres også af personens følelser og bekymringer. Braatøy (1947) mener at ryggen er kroppens største mimiske muskel og at sindsstemninger afspejler sig i ryggen. Den strækker sig i glæde og bøjer sig i sorg (Bunkan 2003: 42). Reich (1949) taler om et brystpanser som er en somatisk 14 forsvarsmekanisme, der hjælper personen til at fortrænge lyst, angst, seksualitet, fjendtlighed og glæde. Brystpanseret er hård (spændt) muskulatur på forsiden af truncus, det giver brystkassen en udspilet form som er med til at præge holdning og vejrtrækning (Bunkan 2003: 42). Underspænding af muskulaturen er også en forsvarsmekanisme, hvor personen spiller død overfor sine følelser. Underspændt/slap muskulatur kan tolkes som tegn på psykisk udtrætning, resignation, depression og et passivt/svagt følelsesmæssigt forsvar. Erfaringer fra fysioterapien viser at tonusomstillende muskelbehandlinger (afslappende massage), både kan udløse emotionelle reaktioner og glemte ting huskes. Tilfredsstillende muskelspænding kan defineres, som den muskelspændings grad der fungerer bedst som personens forsvarsmekanisme, i den givne situation (Bunkan 2003: 95-97, forfatterens tilføjelse). 13 Her menes både den statiske og den dynamiske holdning. Holdning er et udtryk for hvordan en person bærer sin krop (Bunkan 2003: 41). 14 Kropslig

9 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 9 Bunkan taler om 3 holdningstyper: Stram fleksionsholdning, slap fleksionsholdning og ekstensionsholdning. Den Stramme fleksionsholdning (the startle pattern 15 ) er et primitivt bevægelsesmønster der stammer fra kamp/flugt reaktionen, holdningen er præget af: Kontraktion af fleksormusklerne især abdominalmuskulaturen Elevation og protraktion af skuldrene Abduktion og indadrotation af overekstremitererne Fleksion af albuerne, pronation af underarme og knytning af næverne Fleksion af ryg, hofter og knæene, evt. med slaphed i benene Tilbageholdt vejrtrækning Sammenknebet ansigt Dette mønster kan findes i små grader i den daglige holdning fx blink med øjnene eller tilbageholdt vejrtrækning. Den slappe fleksionsholdning kan være svær at kende fra den stramme, ved den statiske stilling men kan nemmere adskilles ved bevægelser. Den slappe holdning ses ofte ved muskulær hypotoni 16. Dette kan være et tegn på at personens ressourcer er opbrugt og personen har givet op. Ekstensionsholdningen er det modsatte af fleksionsholdningerne, her ses kontraktion af antityngdekraftsmuskulaturen. Dette mønster er tegn på at personen tager sig sammen, hanker op i sig selv og retter sig op, personen prøver at dække over den usikkerhed som fleksionsmønstrene afslører. I de fleste holdninger kan findes blandede træk fra de tre beskrevne holdningstyper (Bunkan 2003: 43). Holdningen præges også af personens sociale baggrund. Et barn opvokset i utrygge omgivelser kan måske nok lære at føle sig tryg, men kroppens holdning vil altid bibeholde en rest af den tidlige utryghed. Dagsformen er også med til at præge holdningen, en person synker sammen ved træthed og retter sig op ved oplagthed. 15 Chok mønster undersøgt ned affyring af pistol bag ryggen af personer (Bunkan 2003: 43). 16 Underspændt (Bunkan 2003:313).

10 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 10 Holdningsmønstret skal altså betragtes udfra tidligere og nuværende påvirkninger. Holdningen giver et udtryk for personens evne til at håndtere belastninger og dermed personens ressourcer i den pågældende situation og på det pågældende tidspunkt (Bunkan 2003:44). Jeg så fru Jensen i 2 situationer 1) når hun sad i langsiddende i hospitalsseng med hovedgærdet løftet og 2) en selvhjulpen forflytning, fra seng til kørestol (og tilbage igen) stående ved siden af sengen. Jeg vil kort beskrive hvad jeg så i de 2 situationer ud fra ovenstående teori: Langsiddende her sad fru Jensen med den ene hånd fat i sengegalgen 17, hendes ansigt var en smule sammenbidt og hendes hoved drejede hun ofte fra side til side, næsten ingen gestikulering med den frie hånd og som tidligere nævnt en forceret, arytmisk vejrtrækning. Alt dette tyder på at fru Jensen brugte stram fleksionsholdning, som kan være et udtryk for at hun beskyttede sig og evt. mig, fra følelsesmæssige udbrud og bekymringer. Forflytningen figur 1 viser placeringen af kørestol og seng: - Fra kørestol til seng fru Jensen bruger en del tid på at placere kørestolen rigtigt. Sad helt tilbage i stolen, foden fladt i gulvet og lænede sig fremover, ve 18 hånd tog fat i seng, hø 19 skubbede fra på hø armlæn. Hun drejede på foden 20, så kroppen placeredes med enden mod sengen. Benet strakte hun lige nok til at komme over i sengen og hun satte sig kontrolleret ned i sengen. Denne forflytning tydede på at hun benyttede sig af den stramme fleksionsholdning, da hun er kontrolleret i sine bevægelser og kun strakte benet lige nok til at komme op i sengen. - Fra seng til kørestol fru Jensen sad midt i sengen. Flyttede sig længere ud på kanten, ved at sætte begge knytnæver i madrassen, så hø fod kunne være fladt i gulvet. Hø hånd tog fat i armlænet længst fra sengen og overkroppen fældede hun meget fremover, 17 Hun fortalte det var for at rette sig op så det smerte lindrede den siddende stilling 18 Venstre 19 Højre 20 Fru Jensen har kun højre fod, venstre ben er amputeret.

11 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 11 vægten lå indover hø ben. Hø ben strakte hun lige nok til at kunne komme over i stolen og sænke sig kontrolleret ned i denne. Denne forflytning mindede meget om den første og tydede også på at fru Jensen befandt sig i det stramme fleksionsmønster. Da fru Jensen lænede sig frem virkede hun ikke nervøs for at falde, hendes vejrtrækning var uændret og ansigt afslappet og bevægelsen var glidende. Det at fru Jensen sænkede sig kontrolleret og at hun kun strakte benet lige nok til at udføre opgaven, kan også tyde på at fru Jensen har overskud til at tilpasse sine bevægelser optimalt til opgaven og omgivelserne (Shumway-Cook og Wollacott 2001: 2-5). Behandling af problemstilling 3 Forebyggelse Forebyggelse er baseret på risiko-tænkning og handler om at beskytte folk fra at blive syge og komme til skade. Antonovsky forklarer det billedligt ved at Man hindrer folk i at falde i floden og man beskytter folk fra at blive skubbet i floden (Jensen og Johnsen 2003:5 og 86). For fru Jensen gælder det at hun skal stoppe med at ryge, dyrke mere motion (min 30 minutter om dagen) og spise sundere (flere grøntsager og mindre kød og stivelse), disse råd er standard råd som alle får af vide og de færreste følger. For at ovenstående velmente råd skal have en indvirkning på fru Jensen, er det vigtigt at de er personlige for hende. Dette kan gøres ved at uddybe årsagerne til hvorfor hun skal følge rådende, her er noget af årsagsforklaringen: Fru Jensen har været ryger i mange år (40), det vil være klogt for hende at stoppe med at ryge, da ben amputationen formentlig skyldes hendes Arteriosklerose. Eftersom fru Jensen allerede har besluttet sig for at stoppe, er det fysioterapeutens opgave at vedligeholde hendes interesse i at stoppe med at ryge. Dette kan gøres ved at diskutere fordele og ulemper i at stoppe (Mabeck et Al 2001: 4-12).

12 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 12 For at hjælpe på helingen af stumpen (det amputerede ben), er det vigtigt at fru Jensen husker at bevæge stumpen igennem, for at øge dennes blodgennemstrømning (Schibye og Klausen 2003; 233, 244). Sundhedsfremme Sundhedsfremme handler om livsmod og livsglæde. Antonovski beskriver dette som at man lærer folk at svømme. Sunde mennesker besidder en stærk følelse af sammenhæng, i deres hverdag (Jensen og Johnsen 2003:5-6). For rent konkret at øge fru Jensens fornemmelse af sammenhæng er det vigtigt at hun får: viden om hvad der skal ske (fjerne det ukendte), viden om sine muligheder for hjælpemidler og et stærkt socialt netværk (Mabeck et Al 2001: 4-12). Fru Jensen fortalte at hun var bekymret for fremtiden i sit hjem, efter hendes udskrivelse. Fysioterapeuten kan hjælpe fru Jensen til at få en større følelse af sammenhæng, ved at lade træningen tage udgangspunkt i de funktioner, hun gerne vil kunne udføre i sit hjem og hjælpe hende til at kende sine muligheder og begrænsninger bedre. Træningen kunne udføres i hjemmet, for at træne fru Jensen op til samme funktionsniveau som før indlæggelsen. Ud fra ovenstående må fru Jensens træning have til formål at øge hendes selvhjulpenhed og følelse af at kunne håndtere hverdagen i eget hjem. Fru Jensen bør derfor være aktiv deltager i hendes træning, dette kan gøres ved at træningen tager udgangspunkt i den deltagerstyrrede metode og udnytte rammeprincippet 21 (Kissow og Pallesen 1995: 134). Derudover skal fysioterapeuten være opmærksom på ikke at rose hende for meget, for at sikre fru Jensens indre motivation (Gjerset 2002: 75). 21 I rammeprincippet, man fru Jensen løse en opgave indenfor nogle rammer, der er intet rigtigt eller forkert.

13 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 13 Diskussion Kildekritik Med hensyn til teorien har det vist sig at bogen klinik, kommunikation og information af Eline Thornquist fra1998, indeholder 80 % af teorien om kommunikation. Jeg har dog valgt at inddrage litteratur fra andre forfattere, for at skabe større alsidighed i opgaven, selvom litteraturen er kommet frem til de samme konklusioner. Perspektivering Det lader til at der er tydelig sammenhæng, mellem stram muskulatur og det at gemme følelser af vejen. De teorier jeg har inddraget i opgaven fortæller alle at øget tonus i muskulaturen er ensbetydende med følelsesmæssig ubalance. Fx fru Jensen var præget af: Forceret vejrtrækning, stram fleksionsholdning og nedsatte bevægelser. Alle disse stramme strukturer, lader til at arbejde sammen om at holde følelserne under kontrol. På den baggrund undrer det mig at man kan beskrive én del uden at komme ind på de andre. Litteraturen behandler det formentlig i regioner for at gøre forklaringen nemmere og mere overskuelig. Hvis en person er usædvanlig dygtig til at aflæse andre mennesker, kan få en fornemmelse af at være clairvoyant, auralæser eller have andre evnen? Hvis dette er korrekt bør man på sygehusene benytte sig af sådanne medier, for at afdække patienternes følelsesmæssige tilstand. Men hvordan dokumenterer man at en person virkelig er så god til aflæsningen, set med de briller at sundhedsministeriet har et meget stort ønske om at dokumenterer alt!

14 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 14 Konklusion PB: Hvilke betingelser gør at jeg føler mig sikker på at fru Jensen er bekymret for fremtiden, før end dette er blevet udtalt? Overordnet kan det siges at det kommer sig af hvordan jeg så fru Jensen i forhold til mine fordomme og erfaringer. Jeg vil prøve at trække nogle af de tydeligste indikatorer frem her: Fru Jensens kommunikation oplevede jeg som tøvende, tilbageholdt og med få og nedsatte bevægelser, dette tydede på af hun skulle lede efter de rigtige ord og havde svært ved at slappe af og bruge sin krop, Fru Jensens vejrtrækning var forceret og arytmisk, dette tydede også på at hun holdte følelser tilbage for mig og måske også for sig selv, og Fru Jensens kropsholdning så jeg som stram fleksionsholdning, der tydede på at hun skjulte nogle følelser for mig. PS 1: Hvordan kan fysioterapeuten udnytte viden om tavs-kommunikation, i mødet med fru Jensen? Fysioterapeuten skal være opmærksom på fru Jensens signaler: talehastighed, gestikulering, proksemik, kropsorientering, blikorientering, mimik og vejtrækning. Fysioterapeuten skal også være opmærksom på deres indbyrdes: magt forhold, personlige forhold og hvem er initiativ tager for at komme ind på personlige emner. Desuden er det vigtigt, for fysioterapeuten at være ærlig overfor egne følelser og gennemtænke situationer, der vækker bestemte følelser i fysioterapeuten. Fysioterapeuten skal kende egne reaktioner og være nok i balance med sig selv til at kunne håndtere svære emner, såsom: død, varigt tab af førlighed, sociale tilfælde og følelsesmæssige belastninger (Thornquist 1998:133)

15 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 15 PS 2: Hvordan påvirker fru Jensens bekymringer, hendes fysiske funktioner? Et er fru Jensen har fået amputeret venstre ben, ved den distale tredjedel af femur. Dette indgreb har uden tvivl indvirkning på fru Jensens postorale kontrol og bevægelser. Disse biomekaniske indvirkninger er åbenlyse. Men hvad har jeg ellers set af påvirkninger ved fru Jensens funktioner? Fru Jensens kommunikation var tøvende, tilbageholdt og med nedsatte bevægelser. Hvad der er årsag til dette er svært at sige da fru Jensen, som bekendt et halvt år tidligere var blevet ramt af en blodprop i hjernen som gav hende tale besvær. Men det er ikke usandsynligt at fru Jensen, vil have sværere ved at kommunikere med nye mennesker fremover da hun ikke længere ser normal ud. Fru Jensens opfattelse af sin krop er blevet ændret i forbindelse med indgrebet. Hendes ændrede krop kan hindre hende i at ville forlade sit hjem, af frygt for de stirrende blikke fra andre mennesker og dermed påvirke hendes selvhjulpenhed. Fru Jensens respiration var forceret og arytmisk. Da Fru Jensens vejrtræning har dårlig tilpasningsevne, kan dette hæmme hende i at forlade sit hjem i længere tid og på sigt sænke hendes niveau af selvhjulpenhed. Fru Jensens stramme fleksionsholdning hindrer hendes bevægelsesfrihed på mere end en måde. Fru Jensens nedsatte bevægelser kan hæmme hende i at forlade sit hjem i længere tid og på sigt hindre hendes selvhjulpenhed. En markant ændret holdning vil yderligere mindske hendes krops normalitetsgrad og påvirke hendes kropsopfattelse. Hvis jeg lige kort tager udgangspunkt i fru Jensens gangfunktion med henblik på hendes bekymringer. Fru Jensen har fortalt mig af hun kan gå et par skridt i en gangbare. Hun kan altså ikke gå i hjemmet og i samfundet. Fru Jensens fleksionsholdning og forcerede vejrtrækning, vil sænke dem hastighed hun vil kunne gå med, og dermed den intensitet hun vil kunne træne med. Hendes gang vil blive mere energikrævende, da kroppens segmenter ikke hviler på hinanden og hendes CoM 22 vil blive skubbet frem i forhold til hendes BoS 23, som yderligere vil mindske hendes stabilitet og øge risikoen for at falde (Shumway-Cook og Wollacott 2001: ). 22 Center of Mass - tyngdepunkt 23 Base of Support Understøttelsesflade

16 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 16 PS 3: Hvordan kan fru Jensens bekymring afhjælpes/forebygges? Fru Jensens bekymring kunne være forebygget, ved at hun slet ikke kom ud i situationen. Fx lade være med at ryge, spise sundt og dyrke mere motion. Op til indgrebet havde det være klogt at gennemgå indgrebet med hende, hvordan hendes hjem skal ændres, hvordan hun kunne regne med at det ville være efter indgrebet, sikre at hendes sociale netværk er der for hende så hun ville kunne støtte sig til dem. Fru Jensens genoptræning bør bygge på hendes aktive deltagelse, for at give hende nogle succesoplevelser efter indgrebet og på den måde få hende til at ville udfordre sig selv, for at lære sine nye muligheder og grænser at kende. Litteraturliste Anvendt litteratur med henvisninger i teksten: Bunkan, Berit Heir. Kropp, respration og kroppsbilde, 3. Udgave 1996 Universitetsforlaget Dalland, Olav, Metode og opgaveskrivning for studenter, 3. Udgave 2000 Gyldendal Akademisk Duesund, Liv. Kropp kunnskap og selvoppfatning, 1. Udave 1995 Universistetsforlaget Gjerset, Asbjørn; Svendsen, Tom M; Enoksen, Eystein; Weinholt, Tom; Vildberg, Arne, Major, James og Olsen, Egil. Idrættens Træningslære, 2. udgave 2003 Gads Forlag. Hingebjerg, Pia; Pallese, Hanne og Riis, Bodil. Den fysioterapeutiske undersøgelse, 2. udgave 1998, Fysioterapeut skolen Holstebro Hulgaard, Hanne. Kirurgi Grundbog for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 1999 FADL Linde, Nanna og Borg, Jytte. Lærebog i Massage, 2003 Munksgaard Danmark Jensen, Troels S; Dahl, Jørgen B og Arendt-Nielsen, Lars. Smerter en lærebog, 2003, FADL Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. Sundhedsfremme i teori og praksis, 2.udgave 2003, Philosohpia Kissow, Ann-Merete og Pallesen, Hanne. Mennesket i bevægelse, 2.udgave 1995, FADL

17 Fysioterapiteori og -metode 3. semester 17 Mabeck C E, Kallerup H og Maunsbach M, Den motiverende samtale, Nr , Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Schibye, Bente og Klausen, Klaus m.fl. Menneskets fysiologi Hvile og arbejde, 2003, FADL Shumway-Cook, Anne and Wollacott, Marjorie H. Motor Control. Theory and Practical application, 2 nd edition 2001, Lippincott Willams and Wilkins Sørensen, Per Solberg; Paulsen, Olaf B. og Gjerris Flemming. Nervesystemets sygdomme, 2. udgave 2003, FADL Thornquist, Eline. Klinik, kommunikation og infomation, 2000, Hans Reitzelsforlag Thornquist, Eline. Lungefysioterapi Funktjonsvurderinger og klinisk arbeid, 2. utgave 2003, Gyldendal Akademisk Thurén, Torsten. Videnskabsteori for begyndere, 1999, Munksgaard Viktor, Alan. Medicin Grundbog, 2. oplag 2004, FADL

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kom i form efter stomioperationen

Kom i form efter stomioperationen Kom i form efter stomioperationen Gode råd og øvelser, før og efter operationen Dedicated to Stoma Care 2 Introduktion Hjælp dig selv tilbage på sporet Der er mange grunde til, at mennesker får en stomi

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed

Indhold. Tommy Sørensen 2010 www.lillearden.dk/paed Tommy Sørensen Indhold Kort fortalt... 3 Forskel rundt i verden... 3 Hoved... 4 Arme... 5 Hænderne... 6 Hænder-ansigt... 6 Håndtryk... 7 Ben & Fødder... 8 Andre signaler... 9 Den lille forskel... 10 2

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

en e-bog af yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION

en e-bog af yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION en e-bog af t r i n e h e d e g a a r d yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION Kære Læser, Du kender det sikkert godt. At være gravid kan være forbundet med

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE Foto: Scanpix Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE 20 sider Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Få stram

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere