Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)"

Transkript

1 Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og undervisning. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som teologi, psykologi, pædagogik, æstetik og filosofi. Imidlertid er det afgørende for en tilegnelse af Luhmanns tanker at forstå hans grundbegreber og - antagelser, idet en række af dem adskiller sig radikalt fra en dagligdags eller sociologisk anvendelse. Centrale begreber som system, kommunikation og handling, der lyder velkendte, bruger Luhmann i en ganske speciel, men også præcis betydning. Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer henvender sig både til interesserede læsere, som kommer i berøring med Luhmanns tænkning for første gang, og til dem, som allerede kender hans systemteoretiske paradigme, men som ønsker at beskæftige sig mere dybtgående med det. Indhold Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Systemteori som interdisciplinært paradigme 2.1 Almen systemteori 2.2 Holistiske og systemteoretiske tænkemåder i sociologien Kapitel 3: Teorien om sociale systemer 3.1 Funktionel-strukturel systemteori 3.2 Nyere udviklinger i systemteorien 3.3 Psykiske systemers autopoietis 3.4 Sociale systemer som emergent ordensniveau 3.5 Kommunikation og handling 3.6 Iagttagen Kapitel 4: Samfundsteori 4.1 Systemdifferentiering og primær samfundsmæssig differentiering 4.2 Samfundsstruktur og semantik 4.3 Samfundsmæssig evolution som omstilling af differentieringsformen 4.4 Enhed og difference 4.5 Person, inklusion og individ Kapitel 5: Samfundsdiagnose 5.1 Risiko 5.2 Moral 5.3 Kritik Kapitel 2: Systemteori som interdisciplinært paradigme 2.1 Almen systemteori Almen systemteori bruger system som noget sammensat i sammenligning med noget elementært. Helheder i betydningen en enhed der er mere end summen af sine dele. (22) Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Systemet udmærker sig ved at det ikke kan fremstilles blot gennem relationen af et element til et andet element, men kun gennem den samlede mængde af gensidige relationer. Ethvert system Side 1 af 8

2 danner en entydig grænse som løber mellem systemet, dvs. dets elementer og relationer og systemets omverden, dvs. alt hvad der ikke hører til systemet. (25) Organiseret kompleksitet: vekselvirkninger mellem enkeltfænomener. Uorganiseret kompleksitet: lineær sammenkædning af enkeltfænomener (af A følger B; af B følger C osv.). Den væsentligste genstand for systemteorien er organisationsformen i den komplekse vekselvirkning mellem enkelte elementer. (26) Lukkedes systemer: Opretholder sig selv homeostatisk, dvs. internt stabilt; efter opnåelsen af en ligevægtstilstand forandrer det sig ikke længere. Åbent system: Kan opnå en stationær tilstand af homoestase men denne tilstand er selv variabel, opløselig og midlertidig. Udvikler en dynamik gennem udviklingsprocesserne med deres omverden og som kan variere karakteren af deres tilstand uden at måtte ændre systemstrukturerne fuldstændigt for hver forandring i omverdensbetingelserne (27) Åbne systemer udmærker sig ydermere derved, at de ved omverdensforandringer selv omstiller deres interne organisation, og at de ikke bliver kausalt betinget eller entydigt bestemt udefra. Dvs. de selvorganiserer: Systemer reagerer på omverdenen ifølge deres egne indre logik. (28) Kybernetik: Beskriver forholdet mellem det, der kontrollerer (kontrolløren) og det der bliver kontrolleret (feedback). Undersøger feedback effekter af disse processer på disse processer (29). 2.2 Holistiske og systemteoretiske tænkemåder i sociologien Weber: Forstående sociologi. Durkheim: Holistisk sociologi En systemteoretisk tilgang/tænkning begynder i sociologien når sociale handlinger bliver opfattet som enkelte elementer i en social sammenhæng. Sociologisk systemteori forklarer enkeltpersoners adfærd ud fra den givne systemsammenhæng. (32-34) Strukturbegrebet står i centrum for den struktur-funktionalistiske systemteori, som er udviklet af Talcott Parsons Luhmanns vigtigste lærer. Begrebet struktur knytter sig til de systemtelementer som er uafhængige af kortfristede forandringer i forholdet system-omverden. Funktionsbegrebet betegner et socialt systems dynamiske aspekt, dvs. de sociale processer som skal sikre opretholdelsen og stabiliteten af systemstrukturerne i en omverden der forandrer sig. Alle sociale systemer må opfylde fire elementære funktioner: tilpasning, målopnåelse, integration og strukturopretholdelse. (35) Handlinger fremtræder som resultater af den systemsammenhæng der er dannet gennem disse handlinger. (36) Kapitel 3: Teorien om sociale systemer Der er Luhmanns erklærede mål at formulere en universel teori for faget sociologi ved at tilslutte sig den almene systemteori. Han forsøger at udvikle en teori, der er overgribende ift. faget, og som med systemteoretiske begreber forsøger at beskrive sociologiens samlede genstandsområde. Udarbejdelsen af en universel sociologisk teori vha. den almene systemteoris midler vil sige, at enhver social kontakt kan forstås som system. (37) 3.1 Funktionel-strukturel systemteori Parsons voluntaristiske orden: Samfundsmæssig orden beror på en generel værdikonsensus som er fast institutionaliseret i det sociale liv og som samtidig gennem realisering socialisationsprocessen er blevet bindende for medlemmerne. (39) Enhver konkret handlingsenhed er, ligesom enhver anden form for social orden, resultatet af samspillet mellem kulturelle, sociale og personlige faktorer. Fælles, delte kulturelle værdier og normer styrer og strukturerer sociale handlingsforløb og sikrer på denne måde det fælles samliv. (40) Side 2 af 8

3 Luhmann kritiserer Parsons idet Luhmann mener man også må tage højde for konflikt og forandring, foruden integration og orden, samt proces ift. struktur. Luhmann tager funktionsbegrebet før strukturbegrebet og taler om en funktionel-strukturel systemteori. Sociale systemer defineres ikke længere ifølge et bestemt værdi- og strukturmønster. (41) Ved socialt system forstår Luhmann sammenhængen mellem sociale handlinger der henviser til hinanden. Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden opstår der altid et socialt system eller et handlingssystem der afgrænser sig fra en omverden. Alle handlinger, som henviser meningsfuldt til hinanden, tilhører det pågældende system; alle andre handlinger, som ikke opretholder nogen relation til den pågældende meningssammenhæng tilhører systemets omverden. Noget er enten system (henholdsvis tilhører systemet) eller omverden (henholdsvis tilhører omverdenen). Sociale systemer har en mulighed for at erstatte de bortfaldne bidrag med andre og alternative ydelser. (42) Ækvivalensfunktionalisme: Sammenhængen mellem problemer og problemløsninger. Udgangspunktet for den funktionelle analyse er ikke systemets beståen, men verden. (43) Verden er ikke et system, da den ikke har noget ydre, over for hvilket den afgrænser sig selv. Verden kan imidlertid heller ikke forstås som omverden, fordi enhver omverden forudsætter et indre, som ikke selv tilhører omverdenen. Verden er hverken system eller omverden; den omfatter snarere alle systemer og deres dertil hørende omverdener; den er altså en enhed af system og omverden. Verden, eller verdens kompleksitet bliver hos Luhmann gjort til det øverste relationspunkt for den funktionelle analyse. Kompleksitet betyder den samlede mængde af mulige begivenheder og tilstande. Noget er komplekst når det kan antage mindst to tilstande. Jo flere tilstande og begivenheder desto større antal af mulige relationer mellem dem. (44) Systemets funktion: At reducere kompleksitet. Sociale systemer er altså en formidling mellem verdens ubestemte kompleksitet og det enkelte menneskes kapacitet til bearbejdning af kompleksitet. Sociale systemer reducerer verdenskompleksiteten ved at udelukke muligheder. Sociale systemer danner øer af mindre kompleksitet. Omverden er altid mere kompleks end systemet. (45) For at reducere verdens kompleksitet må systemer have en egenkompleksitet for at opfatte og forarbejde verdens kompleksitet. Verden er således kun kompleks set ud fra det enkelte systems synsvinkel. Tre typer af sociale systemer: 1. Interaktionssystemer. Kommer i stand ved at de tilstedeværende handler. De tilstedeværende er personer som sanser hinanden. 2. Organisationssystemer. Sociale systemer kan betegnes som organiserede når medlemskabet er knyttet til særlige betingelser. 3. Samfundssystemer. Det mest omfattende samfundssystem. Samfundet er mere end summen af alle interaktions- og organisationssystemer, da der i samfundssystemet optræder en mangfoldighed af handlinger. Den funktionelt-strukturelle teori drejer sig om at udvide den menneskelige evne til at opfatte og reducere verdens kompleksitet. (46-48) Habermas kritik af Luhmann: Forsvarer det bestående af hensyn til systemets opretholdelse. Habermas kritiserer en videnskabelig teori med politiske argumenter. (49) 3.2 Nyere udviklinger i systemteorien Det nye systemteoretiske paradigme fokuserer mere på autopoiesis end på kompleksitetsreduktion, især af Maturana og Varela. (52) Autopoietiske systemer er levende dannelser som fremstiller og opretholder sig selv. Det sker idet de selv producerer og fremstiller de komponenter og bestanddele som de består af. De skaber m.a.o. fortløbende deres egen organisation gennem deres egen opereren. Komponenterne interagerer med hinanden i en cirkulær proces, og at der derved bestandig bliver skabt de komponenter, som er nødvendige for systemets opretholdelse. Ikke-levende systemer er allopoietiske. (53) Side 3 af 8

4 Alle levende væsner har ganske vist den samme organisation, men de har forskellige strukturer. Mens begrebet organisation er møntet på enheden i systemkomponenternes cirkulære produktionsprocesser, betyder begrebet struktur de konkrete relationer mellem bestanddelene. Autopoietiske systemer er invariante mht. organisation men samtidig foranderlige mht. struktur. (54) Autopoietiske systemer opererer selvrelationelt eller selvreferentielt. Reduktionsprocessen er rekursiv når den hele tiden anvender produkterne og resultaterne af sine operationer som grundlag for videre operationer. Omverdenskontakten som de levende systemer råder over (åbenheden) bliver først for alvor mulig gennem den autopoietiske organisationsmåde (lukketheden). Åbenheden og lukketheden står i et betingelsesforhold til hinanden. (55) Den autopoietiske organisations lukkethed er forudsætningen for dens åbenhed. Dvs. autonom men ikke autarke. (56) Hjernen eller det neurale system udgør et cirkulært system hvori nerveceller udelukkende interagerer med andre nerveceller, og er dermed lukket, rekursivt, selvrefentielt og autonomt. Maturana og Varela begrænser sig til kun at karakterisere levende systemer. (59) 3.3 Psykiske systemers autopoietis Luhmann opfatter sociale systemer som selvreferentielt lukkede, autopoietiske systemer. Dvs. Luhmann overfører autopoiesis til sociologiens område. (61) Luhmann anvender et alment enhedspræget autopoiesisbegreb til beskrivelse af forskellige systemarter. (62) Autopoietiske systemer er operationelt lukkede systemer som selv fremstiller deres komponenter i en rekursiv proces. Lukkethed er her en forudsætning for åbenhed. (63) Luhmann hævder at bevidsthedssystemer opererer autopoietisk. Dvs. at de fortløbende frembringer sine komponenter af sine komponenter i en rekursiv proces og på denne måde skaber og opretholder sig selv som en enhed. Psykiske systemers specifikke elementer kalder Luhmann tanker eller forestillinger. (64) Luhmann opfatter bevidstheden som et autopoietisk system, fordi den er beskæftiget med hele tiden at frembringe nye tanker. Intet bevidsthedssystem kan eksistere og fortsætte sin autopoiesis uden passende bidrag fra omverdenen, dvs. uden hjerne, krop, luft vand osv. (65) Hjernen befinder sig i bevidsthedens omverden. Hjernen tænker ikke, den producerer ingen tanker og forestillinger. tanker og forestillinger er bevidsthedssystemets selv-producerede og ikke yderligere opløselige sidsteenheder for hvilke der ikke findes nogen umiddelbar ækvivalent i omgivelserne. Systemer der er strukturelt koblede er henvist til hinanden og de forbliver samtidig omverden for hinanden. (66-67) 3.4 Sociale systemer som emergent ordensniveau Sociale systemers elementer, dvs. sidsteenheder, betegner Luhmann som kommunikation. Sociale systemer er kommunikationssystemer; de reproducerer sig selv på den måde at e fortløbende knytter kommunikationer an til kommunikationer. (69) Det sociale består iflg. Luhmann ikke af mennesker men af kommunikationer; mennesker forekommer kun som sociale systemers omverden. Kommunikationer er iflg. Luhmann ikke et resultat af menneskelig handlen men et produkt af sociale systemer. Mennesket kan ikke kommunikere, kun kommunikation kan kommunikere. Side 4 af 8

5 Mennesket består af flere selvstændige systemer: organismen, immunsystemet, det neurologiske system osv., som opererer uden at overlappe hinanden. Hos mennesket findes forskellige processer, men der findes ingen autopoietisk enhed, som er overgribende ift. disse forskelligartede systemer. (70) Der er ingen umiddelbar kontakt mellem to bevidsthedssystemer, dvs. mellem to mennesker. Bevidstheden kommunikerer ikke med andre psykiske systemer. (71) Kommunikation danner dermed en selvstændig og egendynamisk proces. Sociale hændelsesforløb danner et selvstændigt og egendynamisk operationelt niveau. De er henvist til organiske, neurale og psykiske tilstande (dvs. er system-omverden relateret hertil). Kommunikation forudsætter altid mindst to mennesker og dermed en flerhed af organisme, neurale og psykiske systemer. (72) Sociale systemer kan ikke eksistere af egen kraft, men er afhængige af mennesket via organiske, neurale og psykiske omverdensforudsætninger. Mennesket er således ikke længere ophav til eller subjekt for kommunikationen. Omverdenen er et konstitutivt moment i forskellen ml. system og omverden, den er altså ikke mindre vigtig for systemet end systemet selv. (73) Enhver kommunikation skaber fra øjeblik til øjeblik en særlig efterfølgende kommunikation eller det pågældende sociale system holder op med at operere. Psykiske systemer er på en særlig måde delagtige i kommunikationen, og denne form for delagtighed anviser en særlig position til bevidsthedssystemerne. Kun bevidsthed kan iflg. Luhmann irritere eller pirre til kommunikationen. (74) Kommunikation kan hverken føres tilbage til en individuel bevidsthed eller til en kollektiv bevidsthed. Kommunikation tænker ikke, den kommunikerer. Kommunikation bliver hele tiden irriteret, pirret og forstyrret i sine egne kommunikations-operationer af bevidsthedssystemer. Sociale og psykiske systemer er strukturelt koblede, dvs. ingen kommunikation uden bevidsthed og vice versa. De er omverden for hinanden. (75) Eks: Den samtale man deltager i og det man samtidig tænker på kan gå helt forskellige veje. (76) Det er umuligt for os at se ind i vores kommunikationspartneres hoveder; vi vil aldrig få at vide, hvad de tænker heller ikke vha. kommunikation. De deltagende psykiske systemer forbliver uigennemsigtige for hinanden; de forbliver black boxes. (77) Levende væsner, nervesystemer, psykiske og sociale systemer danner forskellige emergente ordener, der udgør omverden for hinanden. Luhmann konciperer psykiske og sociale systemer som systemer der konstituerer og anvender mening. Alle andre systemtyper tager ikke mening i anvendelse. Det konstitutive for mening er forskellen mellem aktualitet og mulighed. Kernen af aktualitet er ustabil. (79) Pga. aktualitetskernens ustabilitet må der hele tiden foretages en nyudvælgelse, en selektion. (80) Enhver aktuel intention henviser til andre intentioner, til yderligere følgemuligheder, hvoraf en i næste øjeblik bliver aktualiseret. Kommunikation er altid kommunikation om noget. Kommunikation intenderer noget og henviser samtidig til bestemte tilslutningsmuligheder. Mening er en selektiv begivenhed; der må hele tiden træffes valg og aktualiseres en potentiel mulighed. (81) Mening muliggør reduktion af kompleksitet og opretholdelse af kompleksitet på en og samme gang. Sociale og psykiske systemer forarbejder kompleksitet i form af mening (82 og 84). Luhmann skelner mellem tre meningsdimensioner: Side 5 af 8

6 Sagsdimension: Hvad der er tilfældet i verden, dvs. ting, teorier, meninger etc. Socialdimension: Hvem der tematiserer ting, teorier, meninger etc. Tidsdimension: Hvornår noget sker. (83) 3.5 Kommunikation og handling Kommunikation kan ikke forstås i betydningen af et budskab fra afsender til modtager, fordi psykiske systemer opererer selvreferentielt lukkede og derfor hverken kan afgive eller modtage budskaber. (84) Luhmann beskriver kommunikation som en tredelt selektionsproces der kombinerer information, meddelelse og forståelse med hinanden. Enhver information er en selektion ud fra en horisont af muligheder. Kommunikationen kan meddeles mundtligt, skriftligt, hviskes, råbes osv. Information kan forstås på den ene eller den anden måde. Der er først tale om kommunikation når der foreligger en syntese af alle tre selektionsydelser. Det udelukker samtidig at man kan opfatte kommunikation som et resultat af ét individs handlinger. Selektionerne indebærer at der deltager flere psykiske systemer. (85) Eks.: Samtale mellem læge og patient. (86) Information er en konstruktion i kommunikationsprocessen og ikke en operation hos bevidsthedssystemet. Kommunikationen giver ingen information om hvad det deltagende bevidsthedssystem tænker i det pågældende øjeblik. Mens kommunikationen kommunikerer kan de deltagende bevidsthedssystemer tænke på noget andet. Omvendt har kommunikationen mulighed for at optage irritationer fra sin systemomverden eller at undgå dem kommunikativt. (87) Mindst ét andet psykisk system må deltage o kommunikationen, for at syntesen mellem information, meddelelse og forståelse kan komme i gang. Alligevel gælder det også her, at forståelse ikke må opfattes i psykologisk forstand. Forståelse kan alene, ligesom de to andre selektioner, beskrives ud fra den sociale systemreference. Det er ikke de bevidsthedssystemer, der deltager i kommunikationen, men kommunikationen selv, der fastslår hvad der fungerer som forståelse i kommunikationsprocessen. (88) Forståelse er ikke en operation som tjener til at forbedre transparensen mellem individerne; forståelse er snarere en konstruktion i kommunikationen. (90) For at betegne at det drejer sig om konstruktioner i kommunikationen og ikke om bevidsthedssystemer eller sågar om hele mennesker, taler Luhmann om personer. Personer: Kommunikationsinterne enheder, ikke mennesker med deres psykiske, organiske og neurale systemer. Personer er ikke systemer men identifikationspunkter i kommunikationen. (91) Kommunikationen flager med at den selv er en handling og opfattes som en meddelelse men er altså en kompleks enhed af information, meddelelse og forståelse. Kommunikationssystemet bruger en kausalforklaring til beskrivelse af kommunikation. Kommunikationen bliver reduceret til ét selektionspunkt. Denne reduktion åbner op for at sociale hændelsesforløb bliver opfattet personcentreret: kommunikation bliver tilregnet enkeltpersoner som deres meddelelseshandling. (92) En beskrivelse af sociale sammenhænge, der opfatter sociale systemer som handlingskæder i stedet for som kommunikationskæder, er ikke forkert men ensidig. Man reducerer kommunikationen til handling, og dermed i sidste instans til psykiske hensigter, planer og intentioner hos den handlende. Og man overser derfor at den menneskelige bevidsthed hverken kan frembringe kommunikationen bevidst eller styre og determinere den kausalt. Man kan ikke tale om kommunikation, allerede i det øjeblik en kommunikation bliver meddelt, men først når en meddelt information også bliver forstået. (93) Handlingsbegrebet referer til én person og er derfor skævt ift. det sociale niveau. (94) Side 6 af 8

7 Kommunikation er også mulig uden sprog; fx ved kropsbevægelse, spørgende blikke, gestus osv. Den ustandselige reproduktion af stadig nye kommunikationer udgør et problem for de sociale systemers varighed: enten skaber de sociale systemer en ny kommunikation fra det ene øjeblik til det andet, eller de holder op med at operere. (95) Teorien om autopoietiske systemer giver begrebet begivenhed en central placering. (96) Luhmann forstår sociale systemers strukturer som forventningsstrukturer som en meningsform. (97) Forventninger indsnævrer mulighedsspillerummet, men holder det samtidig åbent. Processer drejer sig om en selektiv sammenknytning af en flerhed af enkeltbegivenheder; processer består dermed af begivenheder, som er tidsligt ordnet på en bestemt måde. Sociale processer er mao. kommunikationssekvenser. Karakteristisk for processer er før/efter-differencen: processer dannes ved gennemførelse af en overgang fra en aktuel begivenhed til en dertil passende følgebegivenhed. Strukturer foretager en forudvælgelse vha. eksklusion; processer gør det samme gennem tilslutningssøgning. (98) 3.6 Iagttagen Iagttagelse er betegnelse vha. en skelnen. Fx kvinde/ikke mand, ret/uret osv. (100) Iagttagelse er altid betegnelse af én side inden for rammerne af en skelnen. Inden for rammerne af en iagttagelse er det umuligt at betegne begge sider af forskellen samtidig. Der er otte epistemologiske konsekvenser af denne definition: 1) Alle systemer, også ikke-levende, kan iagttage. (101) 2) Iagttagelsen er en systemintern operation. (102) 3) Enhver iagttagelse er bundet til den valgte forskel, dvs. den kan ikke se hvad den med denne forskel ikke kan se. (103) 4) Ingen iagttagelse kan iagttage sig selv i iagttagelsesøjeblikket. Iagttagelse af iagttagelse kalder Luhmann iagttagelse af anden orden. 5) Heller ikke iagttagelse af anden orden kan iagttage sig selv. (105) Også iagttagelsen af anden orden forbliver bundet til sin egen blinde plet. Men iagttagelse af iagttagelse -197w (iag/ikkdksliv i) Side 7 af 8

8 Med udgangspunkt i lededifferencen mellem system og omverden opererer teorien om sociale systemer med forskellen mellem operation og iagttagelse, eller iagttagelse af første eller anden orden. (112) Kapitel 4: Samfundsteori 4.1 Systemdifferentiering og primær samfundsmæssig differentiering 4.2 Samfundsstruktur og semantik 4.3 Samfundsmæssig evolution som omstilling af differentieringsformen 4.4 Enhed og difference 4.5 Person, inklusion og individ Kapitel 5: Samfundsdiagnose 5.1 Risiko 5.2 Moral 5.3 Kritik Side 8 af 8

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N V ersus Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den valgte empiri...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Inklusionens udfordringer

Inklusionens udfordringer Inklusionens udfordringer Master i offentlig ledelse Søren Nielsen Masterafhandling Vejleder: Camilla Sløk Anslag: 113.168 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemstilling... 3 1.2 Hvad skal

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

1 Problematiseringsfelt... 2

1 Problematiseringsfelt... 2 Indholdsfortegnelse 1 Problematiseringsfelt... 2 2 Analysestrategi... 5 2.1 Erkendelsesinteresse... 5 2.2 Analysebærende begreber... 6 2.2.1 Et blik for blikke... 6 2.2.2. Hvor bliver mennesket af?...

Læs mere

Hvordan er systemteorien mulig?

Hvordan er systemteorien mulig? Ole Bjerg Hvordan er systemteorien mulig? Luhmanns systemteori peger i sin måde at spørge til det sociale på tilbage til det klassiske: Hvordan er social orden mulig? Denne artikel sætter spørgsmålstegn

Læs mere

Indledning...2. Præsentation af den valgte empiri...3. Metode...5. Teori...7

Indledning...2. Præsentation af den valgte empiri...3. Metode...5. Teori...7 Indledning...2 Præsentation af den valgte empiri...3 Metode...5 Teori...7 Niklas Luhmann...7 Erwin Goffman...16 Margaret Berry...24 Robert Nofsinger...29 Kerstin Severinson Eklundh...37 Sammenstilling

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Inklusionens paradokser

Inklusionens paradokser DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Inklusionens paradokser Om forholdet mellem almen- og specialundervisning i uddannelsessystemet Lea Tempels Nr. 201/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

Læs mere

Individet i det senmoderne samfund

Individet i det senmoderne samfund Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forord...4 Problemformulering...4 Empiribeskrivelse...4 Metode...6 Praktiske noter...6 Teori...8 Luhmanns Systemteori...8 Autopoiesis...8 Socialt system...9 Psykisk system...9

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Studieordningen som reference for skole- og klinisk undervisning Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan. http://jens.subsite.dk

Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan. http://jens.subsite.dk Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan http://jens.subsite.dk Masterspeciale i IKT og læring Af: Jens Rohleder Vejleder: Mie Buhl Ålborg Universitet, januar 2005 Indledning: Hvorfor

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum?

5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum? 5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum? Vi har ovenfor set, at det reflekterende perspektiv i sig selv ikke gør krav på fremkomme med en løsning, som er entydig, og som ud fra dette kan anvendes til

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og Verden som vilje og system eller: Spørgsmålet om mennesket i systemteorien Begiver man sig ind i det systemteoretiske univers, må man være indstillet på at deponere en betragtelig del af sin common sense

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Vidensamfundet - et net af viden

Vidensamfundet - et net af viden Vidensamfundet - et net af viden Masterafhandling, Januar 2002 Master of Public Administration, MPA 2000/007 Forfattere: Peter Hjuler Jensen Nis Peter Nissen Martin Sølvkjær Vejleder: Jens Astrup Madsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2010 3 etik-u-moral_sats.indd 3 01-12-2009 11:32:16 4 etik-u-moral_sats.indd 4 01-12-2009

Læs mere

Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation

Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation Christiane Schulze Vejleder: Carsten Greve Cand.soc.PKL Antal anslag: 181.977 CBS,

Læs mere

Den paradoksale undervisningskommunikation

Den paradoksale undervisningskommunikation Den paradoksale undervisningskommunikation En Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Struktur & Proces. -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram. Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen

Struktur & Proces. -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram. Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen Struktur & Proces -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen Under vejledning af Uwe Geist Public-Relationstoningen Dansk, Modul 1 Roskilde

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Historie 1958-82. Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen

Historie 1958-82. Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen Historie 1958-82 Interview med Anne-Mette Jakobsen Af Kristian Jacobsen Med den lille gymnasiereform som bekendtgørelsen fra 1971 kaldtes, blev historie til samtidshistorie. Grænsen mellem ny og gammel

Læs mere

Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen?

Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Af Søren Kruse, lektor Skolen kan skærpe elevernes bevidsthed om, hvordan social ulighed hænger sammen med sundhed. I denne artikel gives ideer

Læs mere

Relationers betydning for trivsel og forandring

Relationers betydning for trivsel og forandring Relationers betydning for trivsel og forandring Anders Jacobsen, personalechef, DBC Henry Larsen, konsulent, Dacapo Teatret Fra 1. august professor i participatory innovation ved SDU, Mads Clausen Instituttet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere