Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)
|
|
- Vilhelm Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og undervisning. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som teologi, psykologi, pædagogik, æstetik og filosofi. Imidlertid er det afgørende for en tilegnelse af Luhmanns tanker at forstå hans grundbegreber og - antagelser, idet en række af dem adskiller sig radikalt fra en dagligdags eller sociologisk anvendelse. Centrale begreber som system, kommunikation og handling, der lyder velkendte, bruger Luhmann i en ganske speciel, men også præcis betydning. Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer henvender sig både til interesserede læsere, som kommer i berøring med Luhmanns tænkning for første gang, og til dem, som allerede kender hans systemteoretiske paradigme, men som ønsker at beskæftige sig mere dybtgående med det. Indhold Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Systemteori som interdisciplinært paradigme 2.1 Almen systemteori 2.2 Holistiske og systemteoretiske tænkemåder i sociologien Kapitel 3: Teorien om sociale systemer 3.1 Funktionel-strukturel systemteori 3.2 Nyere udviklinger i systemteorien 3.3 Psykiske systemers autopoietis 3.4 Sociale systemer som emergent ordensniveau 3.5 Kommunikation og handling 3.6 Iagttagen Kapitel 4: Samfundsteori 4.1 Systemdifferentiering og primær samfundsmæssig differentiering 4.2 Samfundsstruktur og semantik 4.3 Samfundsmæssig evolution som omstilling af differentieringsformen 4.4 Enhed og difference 4.5 Person, inklusion og individ Kapitel 5: Samfundsdiagnose 5.1 Risiko 5.2 Moral 5.3 Kritik Kapitel 2: Systemteori som interdisciplinært paradigme 2.1 Almen systemteori Almen systemteori bruger system som noget sammensat i sammenligning med noget elementært. Helheder i betydningen en enhed der er mere end summen af sine dele. (22) Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Systemet udmærker sig ved at det ikke kan fremstilles blot gennem relationen af et element til et andet element, men kun gennem den samlede mængde af gensidige relationer. Ethvert system Side 1 af 8
2 danner en entydig grænse som løber mellem systemet, dvs. dets elementer og relationer og systemets omverden, dvs. alt hvad der ikke hører til systemet. (25) Organiseret kompleksitet: vekselvirkninger mellem enkeltfænomener. Uorganiseret kompleksitet: lineær sammenkædning af enkeltfænomener (af A følger B; af B følger C osv.). Den væsentligste genstand for systemteorien er organisationsformen i den komplekse vekselvirkning mellem enkelte elementer. (26) Lukkedes systemer: Opretholder sig selv homeostatisk, dvs. internt stabilt; efter opnåelsen af en ligevægtstilstand forandrer det sig ikke længere. Åbent system: Kan opnå en stationær tilstand af homoestase men denne tilstand er selv variabel, opløselig og midlertidig. Udvikler en dynamik gennem udviklingsprocesserne med deres omverden og som kan variere karakteren af deres tilstand uden at måtte ændre systemstrukturerne fuldstændigt for hver forandring i omverdensbetingelserne (27) Åbne systemer udmærker sig ydermere derved, at de ved omverdensforandringer selv omstiller deres interne organisation, og at de ikke bliver kausalt betinget eller entydigt bestemt udefra. Dvs. de selvorganiserer: Systemer reagerer på omverdenen ifølge deres egne indre logik. (28) Kybernetik: Beskriver forholdet mellem det, der kontrollerer (kontrolløren) og det der bliver kontrolleret (feedback). Undersøger feedback effekter af disse processer på disse processer (29). 2.2 Holistiske og systemteoretiske tænkemåder i sociologien Weber: Forstående sociologi. Durkheim: Holistisk sociologi En systemteoretisk tilgang/tænkning begynder i sociologien når sociale handlinger bliver opfattet som enkelte elementer i en social sammenhæng. Sociologisk systemteori forklarer enkeltpersoners adfærd ud fra den givne systemsammenhæng. (32-34) Strukturbegrebet står i centrum for den struktur-funktionalistiske systemteori, som er udviklet af Talcott Parsons Luhmanns vigtigste lærer. Begrebet struktur knytter sig til de systemtelementer som er uafhængige af kortfristede forandringer i forholdet system-omverden. Funktionsbegrebet betegner et socialt systems dynamiske aspekt, dvs. de sociale processer som skal sikre opretholdelsen og stabiliteten af systemstrukturerne i en omverden der forandrer sig. Alle sociale systemer må opfylde fire elementære funktioner: tilpasning, målopnåelse, integration og strukturopretholdelse. (35) Handlinger fremtræder som resultater af den systemsammenhæng der er dannet gennem disse handlinger. (36) Kapitel 3: Teorien om sociale systemer Der er Luhmanns erklærede mål at formulere en universel teori for faget sociologi ved at tilslutte sig den almene systemteori. Han forsøger at udvikle en teori, der er overgribende ift. faget, og som med systemteoretiske begreber forsøger at beskrive sociologiens samlede genstandsområde. Udarbejdelsen af en universel sociologisk teori vha. den almene systemteoris midler vil sige, at enhver social kontakt kan forstås som system. (37) 3.1 Funktionel-strukturel systemteori Parsons voluntaristiske orden: Samfundsmæssig orden beror på en generel værdikonsensus som er fast institutionaliseret i det sociale liv og som samtidig gennem realisering socialisationsprocessen er blevet bindende for medlemmerne. (39) Enhver konkret handlingsenhed er, ligesom enhver anden form for social orden, resultatet af samspillet mellem kulturelle, sociale og personlige faktorer. Fælles, delte kulturelle værdier og normer styrer og strukturerer sociale handlingsforløb og sikrer på denne måde det fælles samliv. (40) Side 2 af 8
3 Luhmann kritiserer Parsons idet Luhmann mener man også må tage højde for konflikt og forandring, foruden integration og orden, samt proces ift. struktur. Luhmann tager funktionsbegrebet før strukturbegrebet og taler om en funktionel-strukturel systemteori. Sociale systemer defineres ikke længere ifølge et bestemt værdi- og strukturmønster. (41) Ved socialt system forstår Luhmann sammenhængen mellem sociale handlinger der henviser til hinanden. Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden opstår der altid et socialt system eller et handlingssystem der afgrænser sig fra en omverden. Alle handlinger, som henviser meningsfuldt til hinanden, tilhører det pågældende system; alle andre handlinger, som ikke opretholder nogen relation til den pågældende meningssammenhæng tilhører systemets omverden. Noget er enten system (henholdsvis tilhører systemet) eller omverden (henholdsvis tilhører omverdenen). Sociale systemer har en mulighed for at erstatte de bortfaldne bidrag med andre og alternative ydelser. (42) Ækvivalensfunktionalisme: Sammenhængen mellem problemer og problemløsninger. Udgangspunktet for den funktionelle analyse er ikke systemets beståen, men verden. (43) Verden er ikke et system, da den ikke har noget ydre, over for hvilket den afgrænser sig selv. Verden kan imidlertid heller ikke forstås som omverden, fordi enhver omverden forudsætter et indre, som ikke selv tilhører omverdenen. Verden er hverken system eller omverden; den omfatter snarere alle systemer og deres dertil hørende omverdener; den er altså en enhed af system og omverden. Verden, eller verdens kompleksitet bliver hos Luhmann gjort til det øverste relationspunkt for den funktionelle analyse. Kompleksitet betyder den samlede mængde af mulige begivenheder og tilstande. Noget er komplekst når det kan antage mindst to tilstande. Jo flere tilstande og begivenheder desto større antal af mulige relationer mellem dem. (44) Systemets funktion: At reducere kompleksitet. Sociale systemer er altså en formidling mellem verdens ubestemte kompleksitet og det enkelte menneskes kapacitet til bearbejdning af kompleksitet. Sociale systemer reducerer verdenskompleksiteten ved at udelukke muligheder. Sociale systemer danner øer af mindre kompleksitet. Omverden er altid mere kompleks end systemet. (45) For at reducere verdens kompleksitet må systemer have en egenkompleksitet for at opfatte og forarbejde verdens kompleksitet. Verden er således kun kompleks set ud fra det enkelte systems synsvinkel. Tre typer af sociale systemer: 1. Interaktionssystemer. Kommer i stand ved at de tilstedeværende handler. De tilstedeværende er personer som sanser hinanden. 2. Organisationssystemer. Sociale systemer kan betegnes som organiserede når medlemskabet er knyttet til særlige betingelser. 3. Samfundssystemer. Det mest omfattende samfundssystem. Samfundet er mere end summen af alle interaktions- og organisationssystemer, da der i samfundssystemet optræder en mangfoldighed af handlinger. Den funktionelt-strukturelle teori drejer sig om at udvide den menneskelige evne til at opfatte og reducere verdens kompleksitet. (46-48) Habermas kritik af Luhmann: Forsvarer det bestående af hensyn til systemets opretholdelse. Habermas kritiserer en videnskabelig teori med politiske argumenter. (49) 3.2 Nyere udviklinger i systemteorien Det nye systemteoretiske paradigme fokuserer mere på autopoiesis end på kompleksitetsreduktion, især af Maturana og Varela. (52) Autopoietiske systemer er levende dannelser som fremstiller og opretholder sig selv. Det sker idet de selv producerer og fremstiller de komponenter og bestanddele som de består af. De skaber m.a.o. fortløbende deres egen organisation gennem deres egen opereren. Komponenterne interagerer med hinanden i en cirkulær proces, og at der derved bestandig bliver skabt de komponenter, som er nødvendige for systemets opretholdelse. Ikke-levende systemer er allopoietiske. (53) Side 3 af 8
4 Alle levende væsner har ganske vist den samme organisation, men de har forskellige strukturer. Mens begrebet organisation er møntet på enheden i systemkomponenternes cirkulære produktionsprocesser, betyder begrebet struktur de konkrete relationer mellem bestanddelene. Autopoietiske systemer er invariante mht. organisation men samtidig foranderlige mht. struktur. (54) Autopoietiske systemer opererer selvrelationelt eller selvreferentielt. Reduktionsprocessen er rekursiv når den hele tiden anvender produkterne og resultaterne af sine operationer som grundlag for videre operationer. Omverdenskontakten som de levende systemer råder over (åbenheden) bliver først for alvor mulig gennem den autopoietiske organisationsmåde (lukketheden). Åbenheden og lukketheden står i et betingelsesforhold til hinanden. (55) Den autopoietiske organisations lukkethed er forudsætningen for dens åbenhed. Dvs. autonom men ikke autarke. (56) Hjernen eller det neurale system udgør et cirkulært system hvori nerveceller udelukkende interagerer med andre nerveceller, og er dermed lukket, rekursivt, selvrefentielt og autonomt. Maturana og Varela begrænser sig til kun at karakterisere levende systemer. (59) 3.3 Psykiske systemers autopoietis Luhmann opfatter sociale systemer som selvreferentielt lukkede, autopoietiske systemer. Dvs. Luhmann overfører autopoiesis til sociologiens område. (61) Luhmann anvender et alment enhedspræget autopoiesisbegreb til beskrivelse af forskellige systemarter. (62) Autopoietiske systemer er operationelt lukkede systemer som selv fremstiller deres komponenter i en rekursiv proces. Lukkethed er her en forudsætning for åbenhed. (63) Luhmann hævder at bevidsthedssystemer opererer autopoietisk. Dvs. at de fortløbende frembringer sine komponenter af sine komponenter i en rekursiv proces og på denne måde skaber og opretholder sig selv som en enhed. Psykiske systemers specifikke elementer kalder Luhmann tanker eller forestillinger. (64) Luhmann opfatter bevidstheden som et autopoietisk system, fordi den er beskæftiget med hele tiden at frembringe nye tanker. Intet bevidsthedssystem kan eksistere og fortsætte sin autopoiesis uden passende bidrag fra omverdenen, dvs. uden hjerne, krop, luft vand osv. (65) Hjernen befinder sig i bevidsthedens omverden. Hjernen tænker ikke, den producerer ingen tanker og forestillinger. tanker og forestillinger er bevidsthedssystemets selv-producerede og ikke yderligere opløselige sidsteenheder for hvilke der ikke findes nogen umiddelbar ækvivalent i omgivelserne. Systemer der er strukturelt koblede er henvist til hinanden og de forbliver samtidig omverden for hinanden. (66-67) 3.4 Sociale systemer som emergent ordensniveau Sociale systemers elementer, dvs. sidsteenheder, betegner Luhmann som kommunikation. Sociale systemer er kommunikationssystemer; de reproducerer sig selv på den måde at e fortløbende knytter kommunikationer an til kommunikationer. (69) Det sociale består iflg. Luhmann ikke af mennesker men af kommunikationer; mennesker forekommer kun som sociale systemers omverden. Kommunikationer er iflg. Luhmann ikke et resultat af menneskelig handlen men et produkt af sociale systemer. Mennesket kan ikke kommunikere, kun kommunikation kan kommunikere. Side 4 af 8
5 Mennesket består af flere selvstændige systemer: organismen, immunsystemet, det neurologiske system osv., som opererer uden at overlappe hinanden. Hos mennesket findes forskellige processer, men der findes ingen autopoietisk enhed, som er overgribende ift. disse forskelligartede systemer. (70) Der er ingen umiddelbar kontakt mellem to bevidsthedssystemer, dvs. mellem to mennesker. Bevidstheden kommunikerer ikke med andre psykiske systemer. (71) Kommunikation danner dermed en selvstændig og egendynamisk proces. Sociale hændelsesforløb danner et selvstændigt og egendynamisk operationelt niveau. De er henvist til organiske, neurale og psykiske tilstande (dvs. er system-omverden relateret hertil). Kommunikation forudsætter altid mindst to mennesker og dermed en flerhed af organisme, neurale og psykiske systemer. (72) Sociale systemer kan ikke eksistere af egen kraft, men er afhængige af mennesket via organiske, neurale og psykiske omverdensforudsætninger. Mennesket er således ikke længere ophav til eller subjekt for kommunikationen. Omverdenen er et konstitutivt moment i forskellen ml. system og omverden, den er altså ikke mindre vigtig for systemet end systemet selv. (73) Enhver kommunikation skaber fra øjeblik til øjeblik en særlig efterfølgende kommunikation eller det pågældende sociale system holder op med at operere. Psykiske systemer er på en særlig måde delagtige i kommunikationen, og denne form for delagtighed anviser en særlig position til bevidsthedssystemerne. Kun bevidsthed kan iflg. Luhmann irritere eller pirre til kommunikationen. (74) Kommunikation kan hverken føres tilbage til en individuel bevidsthed eller til en kollektiv bevidsthed. Kommunikation tænker ikke, den kommunikerer. Kommunikation bliver hele tiden irriteret, pirret og forstyrret i sine egne kommunikations-operationer af bevidsthedssystemer. Sociale og psykiske systemer er strukturelt koblede, dvs. ingen kommunikation uden bevidsthed og vice versa. De er omverden for hinanden. (75) Eks: Den samtale man deltager i og det man samtidig tænker på kan gå helt forskellige veje. (76) Det er umuligt for os at se ind i vores kommunikationspartneres hoveder; vi vil aldrig få at vide, hvad de tænker heller ikke vha. kommunikation. De deltagende psykiske systemer forbliver uigennemsigtige for hinanden; de forbliver black boxes. (77) Levende væsner, nervesystemer, psykiske og sociale systemer danner forskellige emergente ordener, der udgør omverden for hinanden. Luhmann konciperer psykiske og sociale systemer som systemer der konstituerer og anvender mening. Alle andre systemtyper tager ikke mening i anvendelse. Det konstitutive for mening er forskellen mellem aktualitet og mulighed. Kernen af aktualitet er ustabil. (79) Pga. aktualitetskernens ustabilitet må der hele tiden foretages en nyudvælgelse, en selektion. (80) Enhver aktuel intention henviser til andre intentioner, til yderligere følgemuligheder, hvoraf en i næste øjeblik bliver aktualiseret. Kommunikation er altid kommunikation om noget. Kommunikation intenderer noget og henviser samtidig til bestemte tilslutningsmuligheder. Mening er en selektiv begivenhed; der må hele tiden træffes valg og aktualiseres en potentiel mulighed. (81) Mening muliggør reduktion af kompleksitet og opretholdelse af kompleksitet på en og samme gang. Sociale og psykiske systemer forarbejder kompleksitet i form af mening (82 og 84). Luhmann skelner mellem tre meningsdimensioner: Side 5 af 8
6 Sagsdimension: Hvad der er tilfældet i verden, dvs. ting, teorier, meninger etc. Socialdimension: Hvem der tematiserer ting, teorier, meninger etc. Tidsdimension: Hvornår noget sker. (83) 3.5 Kommunikation og handling Kommunikation kan ikke forstås i betydningen af et budskab fra afsender til modtager, fordi psykiske systemer opererer selvreferentielt lukkede og derfor hverken kan afgive eller modtage budskaber. (84) Luhmann beskriver kommunikation som en tredelt selektionsproces der kombinerer information, meddelelse og forståelse med hinanden. Enhver information er en selektion ud fra en horisont af muligheder. Kommunikationen kan meddeles mundtligt, skriftligt, hviskes, råbes osv. Information kan forstås på den ene eller den anden måde. Der er først tale om kommunikation når der foreligger en syntese af alle tre selektionsydelser. Det udelukker samtidig at man kan opfatte kommunikation som et resultat af ét individs handlinger. Selektionerne indebærer at der deltager flere psykiske systemer. (85) Eks.: Samtale mellem læge og patient. (86) Information er en konstruktion i kommunikationsprocessen og ikke en operation hos bevidsthedssystemet. Kommunikationen giver ingen information om hvad det deltagende bevidsthedssystem tænker i det pågældende øjeblik. Mens kommunikationen kommunikerer kan de deltagende bevidsthedssystemer tænke på noget andet. Omvendt har kommunikationen mulighed for at optage irritationer fra sin systemomverden eller at undgå dem kommunikativt. (87) Mindst ét andet psykisk system må deltage o kommunikationen, for at syntesen mellem information, meddelelse og forståelse kan komme i gang. Alligevel gælder det også her, at forståelse ikke må opfattes i psykologisk forstand. Forståelse kan alene, ligesom de to andre selektioner, beskrives ud fra den sociale systemreference. Det er ikke de bevidsthedssystemer, der deltager i kommunikationen, men kommunikationen selv, der fastslår hvad der fungerer som forståelse i kommunikationsprocessen. (88) Forståelse er ikke en operation som tjener til at forbedre transparensen mellem individerne; forståelse er snarere en konstruktion i kommunikationen. (90) For at betegne at det drejer sig om konstruktioner i kommunikationen og ikke om bevidsthedssystemer eller sågar om hele mennesker, taler Luhmann om personer. Personer: Kommunikationsinterne enheder, ikke mennesker med deres psykiske, organiske og neurale systemer. Personer er ikke systemer men identifikationspunkter i kommunikationen. (91) Kommunikationen flager med at den selv er en handling og opfattes som en meddelelse men er altså en kompleks enhed af information, meddelelse og forståelse. Kommunikationssystemet bruger en kausalforklaring til beskrivelse af kommunikation. Kommunikationen bliver reduceret til ét selektionspunkt. Denne reduktion åbner op for at sociale hændelsesforløb bliver opfattet personcentreret: kommunikation bliver tilregnet enkeltpersoner som deres meddelelseshandling. (92) En beskrivelse af sociale sammenhænge, der opfatter sociale systemer som handlingskæder i stedet for som kommunikationskæder, er ikke forkert men ensidig. Man reducerer kommunikationen til handling, og dermed i sidste instans til psykiske hensigter, planer og intentioner hos den handlende. Og man overser derfor at den menneskelige bevidsthed hverken kan frembringe kommunikationen bevidst eller styre og determinere den kausalt. Man kan ikke tale om kommunikation, allerede i det øjeblik en kommunikation bliver meddelt, men først når en meddelt information også bliver forstået. (93) Handlingsbegrebet referer til én person og er derfor skævt ift. det sociale niveau. (94) Side 6 af 8
7 Kommunikation er også mulig uden sprog; fx ved kropsbevægelse, spørgende blikke, gestus osv. Den ustandselige reproduktion af stadig nye kommunikationer udgør et problem for de sociale systemers varighed: enten skaber de sociale systemer en ny kommunikation fra det ene øjeblik til det andet, eller de holder op med at operere. (95) Teorien om autopoietiske systemer giver begrebet begivenhed en central placering. (96) Luhmann forstår sociale systemers strukturer som forventningsstrukturer som en meningsform. (97) Forventninger indsnævrer mulighedsspillerummet, men holder det samtidig åbent. Processer drejer sig om en selektiv sammenknytning af en flerhed af enkeltbegivenheder; processer består dermed af begivenheder, som er tidsligt ordnet på en bestemt måde. Sociale processer er mao. kommunikationssekvenser. Karakteristisk for processer er før/efter-differencen: processer dannes ved gennemførelse af en overgang fra en aktuel begivenhed til en dertil passende følgebegivenhed. Strukturer foretager en forudvælgelse vha. eksklusion; processer gør det samme gennem tilslutningssøgning. (98) 3.6 Iagttagen Iagttagelse er betegnelse vha. en skelnen. Fx kvinde/ikke mand, ret/uret osv. (100) Iagttagelse er altid betegnelse af én side inden for rammerne af en skelnen. Inden for rammerne af en iagttagelse er det umuligt at betegne begge sider af forskellen samtidig. Der er otte epistemologiske konsekvenser af denne definition: 1) Alle systemer, også ikke-levende, kan iagttage. (101) 2) Iagttagelsen er en systemintern operation. (102) 3) Enhver iagttagelse er bundet til den valgte forskel, dvs. den kan ikke se hvad den med denne forskel ikke kan se. (103) 4) Ingen iagttagelse kan iagttage sig selv i iagttagelsesøjeblikket. Iagttagelse af iagttagelse kalder Luhmann iagttagelse af anden orden. 5) Heller ikke iagttagelse af anden orden kan iagttage sig selv. (105) Også iagttagelsen af anden orden forbliver bundet til sin egen blinde plet. Men iagttagelse af iagttagelse -197w (iag/ikkdksliv i) Side 7 af 8
8 Med udgangspunkt i lededifferencen mellem system og omverden opererer teorien om sociale systemer med forskellen mellem operation og iagttagelse, eller iagttagelse af første eller anden orden. (112) Kapitel 4: Samfundsteori 4.1 Systemdifferentiering og primær samfundsmæssig differentiering 4.2 Samfundsstruktur og semantik 4.3 Samfundsmæssig evolution som omstilling af differentieringsformen 4.4 Enhed og difference 4.5 Person, inklusion og individ Kapitel 5: Samfundsdiagnose 5.1 Risiko 5.2 Moral 5.3 Kritik Side 8 af 8
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereNiklas Luhmann ( )
Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereAmino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen
Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereTRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER
TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereDifferentiering, koblinger og hybrider
Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion
Læs mereSpil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben
Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier
Læs mereIndledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...
Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/
Læs mereV ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N
V ersus Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den valgte empiri...
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereInklusionens udfordringer
Inklusionens udfordringer Master i offentlig ledelse Søren Nielsen Masterafhandling Vejleder: Camilla Sløk Anslag: 113.168 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemstilling... 3 1.2 Hvad skal
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereSamlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker
Læs mereHvordan er systemteorien mulig?
Ole Bjerg Hvordan er systemteorien mulig? Luhmanns systemteori peger i sin måde at spørge til det sociale på tilbage til det klassiske: Hvordan er social orden mulig? Denne artikel sætter spørgsmålstegn
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mere1 Problematiseringsfelt... 2
Indholdsfortegnelse 1 Problematiseringsfelt... 2 2 Analysestrategi... 5 2.1 Erkendelsesinteresse... 5 2.2 Analysebærende begreber... 6 2.2.1 Et blik for blikke... 6 2.2.2. Hvor bliver mennesket af?...
Læs mereOrganisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen
Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereDen aktive forventningsafstemning
Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereLEKTIONER og ARTIKLER
LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8
Læs mereNy sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Læs mereIndividet i det senmoderne samfund
Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 65
Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forord...4 Problemformulering...4 Empiribeskrivelse...4 Metode...6 Praktiske noter...6 Teori...8 Luhmanns Systemteori...8 Autopoiesis...8 Socialt system...9 Psykisk system...9
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereEN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU
EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI Karen Wistoft, professor, DPU/AU Smag i Madkundskab Læseplanen og vejledningen foreskriver smag som didaktisk element og smagsundervisning Kompetenceområde III: Madlavning
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereInklusionens paradokser
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Inklusionens paradokser Om forholdet mellem almen- og specialundervisning i uddannelsessystemet Lea Tempels Nr. 201/2006 Projekt- & Karrierevejledningen
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereEt 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)
1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde
Læs mereTeori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Studieordningen som reference for skole- og klinisk undervisning Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
Læs mereVejledning og social læring. Haugesund d. 18/
Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereHelheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.
Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være
Læs mereStrukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mere5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum?
5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum? Vi har ovenfor set, at det reflekterende perspektiv i sig selv ikke gør krav på fremkomme med en løsning, som er entydig, og som ud fra dette kan anvendes til
Læs mereIntroduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner
Læs mereForslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan. http://jens.subsite.dk
Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan http://jens.subsite.dk Masterspeciale i IKT og læring Af: Jens Rohleder Vejleder: Mie Buhl Ålborg Universitet, januar 2005 Indledning: Hvorfor
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereHvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereKomparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter
Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mererolle og redskaber Psykologens
Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereKim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse
Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage
Læs mereDen trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereDansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23
INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mere