Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation"

Transkript

1 Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt samarbejde om børn med hjerneskade Engelsk titel: Paradoxical Terms in Interdisciplinary Communication Kandidat i Pædagogisk Sociologi, Forfatter: Camilla Brandt Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Årskort nr.: Eksamensform: Skriftligt speciale uden mundtligt forsvar Vejleder: Pernille Krogh Fryd Omfangskrav fra studieordningen: anslag Afleveringsdato: Specialets omfang: anslag

2 Indhold Del 1: Indledning, problemformulering, baggrund for specialet og målgruppebeskrivelse Indledning Problemformulering Begrebsafklaring i relation til problemformuleringen Læsevejledning Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen og baggrund for problemstillingen Præsentation af børn med cerebral parese, faggrupper og organisering Børn med cerebral parese Organisering af indsatsen og de lovgivningsmæssige rammer Opsamling på del Del 2: Epistemologisk udgangspunkt, teori og metode Systemteoriens epistemologiske udgangspunkt: Operativ konstruktivisme En præsentation af de systemteoretiske begreber Distinktionen system/omverden og autopoiesis Samfund, funktionssystemer, organisationer og interaktioner Kommunikation som en tredelt selektionsproces Metode til indsamling af empiri Kvalitative interview Operationalisering af begreber og udarbejdelse af interviewguide Præsentation af informanter Gennemførelsen af interviewene og refleksion over min egen rolle Behandling af datamateriale Analysestrategi Radikal hermeneutik som en metodisk tilgang til analyse af tekster Tre-trins analysemodel Trin 1: Empirisk konstruktion Trin 2: Hypotetisk konstruktion Trin 3: Refleksiv konstruktion Opsamling på del Del 3: Analyse og diskussion Første analysedel: Socialrådgiverens, lærernes, fysioterapeutens og forældrenes selvforståelse af deres rolleudøvelse Socialrådgiverens forskelssættende perspektiver på sin rolleudøvelse Lovbetingede rettigheder Omsorg for familien Koordinerende funktion Opsamling på socialrådgiverens selvforståelse af sin rolleudøvelse Lærernes forskelssættende perspektiver på deres rolleudøvelse Differentieret undervisning Viden om målgruppen Sociale færdigheder Opsamling på lærernes selvforståelse af deres rolleudøvelse

3 10.3. Fysioterapeutens forskelssættende perspektiver på sin rolleudøvelse Fysisk udvikling Motivation Rådgivning Opsamling på fysioterapeutens selvforståelse af sin rolleudøvelse Forældrenes forskelssættende perspektiver på deres rolleudøvelse Hjælp til selvhjælp Det sociale aspekt Barnets ambassadører Opsamling på forældrenes selvforståelse af deres rolleudøvelse Diskussion og opsamling i forhold til (fag-)gruppernes selvforståelse af deres rolle Gruppernes forskellige primære kommunikationssystemer Omsorg som et fælles sekundært kommunikationssystem Delkonklusion Anden analysedel: Det tværfaglige samarbejde i forhold til omsorgskommunikation Person/rollebegrebet i forhold til de fire (fag-)grupper Forventninger til graden af omsorg De forskellige forventninger til graden af omsorg De forskellige forventningers betydning for det tværfaglige samarbejde Delkonklusion Tredje analysedel: En afparadoksering af paradokser En styrket tværfaglig kommunikation via en optimering af muligheden for opnåelse af strukturel kobling Forventningsafstemning via koordinering af den tværfaglige indsats Forslag til en praksisorienteret løsning på de tværfaglige samarbejdsvanskeligheder Delkonklusion Opsamling på del Del 4: Metodeevaluering, konklusion og perspektivering Diskussion og evaluering af metoden og specialets udsigelseskraft Den systemteoretiske tilgang Undersøgelsesmetoden Specialets udsigelseskraft Konklusion Perspektivering Litteratur Bilagsliste

4 Del 1: Indledning, problemformulering, baggrund for specialet og målgruppebeskrivelse 1. Indledning Samarbejdsvanskeligheder og koordinationsproblemer mellem instanser og faggrupper har eksisteret lige så længe, som der har eksisteret organisationer. Organisationsteorier søger på forskellig vis at belyse, hvorfor disse vanskeligheder opstår og giver bud på, hvordan de kan løses (Kvisgaard & Rosenmeier, 2006, s. 6). Der findes utallige eksempler på, hvordan forskellige tværorganisatoriske samarbejdsvanskeligheder har været søgt løst i det moderne samfund, og der er lavet mange undersøgelser og rapporter, som beskriver og analyserer problemstillinger i forhold til tværsektorielt samarbejde og vanskeligheder med koordination af ansvarsområder og indsatser (Hansen, 1999, 12ff). På trods af alle disse forsøg på at løse samarbejdsvanskeligheder på forskellige niveauer i samfundet, opstår samarbejdsvanskeligheder fortsat ofte i forbindelse med løsning af opgaver, som går på tværs af instanser (Lauvås & Lauvås, 2001, s. 18). Hvori samarbejdsvanskelighederne konkret består, er forskelligt, men på den ene eller anden måde handler samarbejde om kommunikation, forstået således at samarbejde kommer i stand via kommunikation (Lauvås & Lauvås, 2001, s. 174). I forbindelse med indsatsen overfor børn med hjerneskade oplever de involverede instanser, som eksempelvis forældre, sygehus, skole og socialforvaltning, tilsvarende problemer med at koordinere indsatsen og udforme samlede forløb for børnene (Iuul, 2009, Kvalificering af træningstilbud). Utilfredsheden med koordineringen på området har resulteret i, at Sundhedsstyrelsen, via satspuljemidler, har bevilget økonomisk støtte til fire projekter, som på hver sin måde tager udgangspunkt i en forbedring af træningsindsatsen og opnåelse af sammenhængende forløb til børn med hjerneskade (Iuul, 2009, Kvalificering af træningstilbud). Et af de fire projekter har via en kortlægning af de forskellige indsatser vist, hvorledes et barn med hjerneskade kan have helt op til fem forskellige træningstilbud (Nielsen, 2011, s. 2). Denne kortlægning viser et generelt billede af, at børn med hjerneskade ofte deltager i en række forskellige tilbud og er tilknyttet forskellige faggrupper i forbindelse med deres handicap (Engberg, 2009, s. 2). De faggrupper, der typisk er involverede i indsatsen overfor barnet og familien, er fysioterapeuter og ergoterapeuter i både sygehus regi, kommunalt regi og privat regi, læger, sagsbehandlere, lærere og pædagoger (Mathiesen & Kudahl, 2009, s. 27). 3

5 I Servicelovens formålsparagraf i forhold til børn og unge står der, at: Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret (Serviceloven, 46) og i vejledningen til paragraffen er der ligeledes eksplicit fremført krav om, at der ydes en sammenhængende indsats: Samtidig understreges betydning af, at der ydes en sammenhængende indsats, og at indsatsen sættes i værk så tidligt som muligt (Vejledning om Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, 46). Der er således lovmæssigt grundlag for, at børn med hjerneskade modtager en hjælp, der er sammenhængende, men som ovenstående eksempel angående satspuljeprojekterne viser, er det langtfra virkeligheden for børnene og deres familier. Ovenstående problematik omkring koordinering af indsatsen i forhold til børn med hjerneskade vil i dette speciale tage udgangspunkt i den kommunikation, der foregår hos de (fag- )grupper, der yder støtte til barnet. Som grundlag for undersøgelsen af tværfaglig kommunikation vil jeg tage udgangspunkt i forældres, socialrådgiveres, fysioterapeuters og læreres kommunikation, da disse grupper alle er centrale aktører i indsatsen over for børn med hjerneskade. Jeg har gennemført fire kvalitative interviews med henholdsvis en fysioterapeut, en socialrådgiver, to lærere og et forældrepar. Dette empiriske materiale vil blive analyseret og diskuteret ud fra den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmanns ( ) sociologiske teori om sociale systemer, da denne teoretiske ramme er særdeles relevant i forhold til at generere viden om forskellige instansers selvforståelser samt samarbejde og koordination mellem forskellige instanser. Luhmanns begrebsverden kan give mulighed for at forstå de kommunikative barrierer, der kan være i forbindelse med tværfagligt samarbejde. I dette speciale har jeg valgt at have fokus på børn med cerebral parese (i daglig tale kaldet spastisk lammelse), da denne diagnose er kompleks, og indsatsen derfor ofte involverer en række af forskellige faggrupper, hvilket medfører et stort behov for en velfungerende tværfaglig kommunikation. På baggrund af ovenstående handler dette speciale om, hvorledes forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres forståelse af deres egen rolleudøvelse påvirker det tværfaglige samarbejde om børn med cerebral parese. Målet med specialet er således at opnå en forståelse for de tværfaglige kommunikationsvanskeligheder i forhold til koordination og samarbejde i indsatsen over for børn med cerebral parese. 4

6 1.1. Problemformulering Hvordan konstruerer socialrådgivere, lærere, fysioterapeuter og forældre deres selvforståelse af deres rolleudøvelse, og hvilken betydning kan det iagttages at have for samarbejdet om børn med cerebral parese? Der knytter sig endvidere følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvordan kan den tværfaglige kommunikation mellem de fire (fag-)grupper optimeres med henblik på at fremme samarbejdet overfor børn med cerebral parese? 1.2. Begrebsafklaring i relation til problemformuleringen I dette afsnit vil der kort blive redegjort for, hvilken betydning de centrale begreber i problemformuleringen tillægges i dette speciale. (Fag-)grupper Betegnelsen (fag-)gruppe benyttes som en samlet betegnelse for de informanter, der er interviewet til specialet. Fag er sat i parentes med henblik på at vise, at betegnelsen omfatter alle fire informantgrupper, men at forældrenes rolle ikke er en fag-rolle. Selvforståelse Betydningen af selvforståelse i dette speciale relaterer sig til, hvorledes (fag-)grupperne iagttager sig selv i forhold til børn med cerebral parese. Det vil sige, hvilken forståelse de har af den rolle, som de indtager overfor disse børn. Selvforståelsen relaterer sig således til en specifik rolle, som informanten har i kraft af sit job og ikke informanten som helhed. Rolleudøvelse Rolleudøvelse handler i dette speciale om, hvilke funktioner og opgaver (fag-)grupperne forbinder med deres rolle. Selve rollebegrebet vil blive nærmere uddybet i afsnittene Distinktionen system/omverden og autopoiesis s. 21 samt Person/rollebegrebet i forhold til de fire (fag- )grupper s. 73, da begrebet vil blive anvendt i relation til en systemteoretisk forståelsesramme. Samarbejde 5

7 Begrebet samarbejde og tværfagligt samarbejde benyttes i dette speciale som en betegnelse for det samarbejde, der er mellem forskellige faggrupper, forskellige organisationer og forældre. Tværfagligt samarbejde indikerer, at der er flere forskellige faggrupper, som skal arbejde sammen i forhold til børn med cerebral parese. I dette speciale benyttes det dog også i forhold til forældrene, selvom rollen som forældre ikke indebærer faglighed i gængs forstand Læsevejledning Dette afsnit indeholder en beskrivelse af opbygningen og fremgangsmåden i specialet. Overordnet er specialet organiseret i fire dele. For overskuelighedens skyld er delene illustreret i nedenstående figur og efterfølgende vil indholdet i de enkelte dele blive nærmere uddybet. Figur 1: Specialets opbygning Del 1: Indledning, problemformulering, baggrund for specialet og målgruppebeskrivelse I specialets indledning ledes der, via en præsentation af samarbejdsvanskeligheder i forbindelse med indsatsen over for børn med cerebral parese, op til specialets problemformulering samt undersøgelsesspørgsmål. Dernæst beskrives det, hvorledes jeg har skrevet speciale i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, efterfulgt af et afsnit, hvor målgruppen børn med cerebral parese 6

8 præsenteres. Endvidere beskrives organiseringen af den professionelle indsats over for disse børn og det illustreres, hvilke instanser og faggrupper, der er på spil i indsatsen. Målet med del 1 er således at præsentere grundlaget for specialets problemstilling samt tegne et billede af børn med cerebral parese og give et indblik i den faglige kontekst, som disse børn indgår i. Del 2: Epistemologisk udgangspunkt, teori og metode Indledningsvist i del 2 præsenteres specialets epistemologiske udgangspunkt som en overordnet ramme i dette speciale, der påvirker hele processen fra valg af problemstilling til det færdige produkt. I det efterfølgende teoriafsnit beskrives den systemteoretiske teori med udgangspunkt i de teoretiske begreber, der er relevante for specialets analysedele. Herefter beskrives det kvalitative systemteoretiske interview som den metode, der er anvendt til indsamling af datamateriale samt refleksioner og præsentationer i forhold til operationalisering af de teoretiske begreber, de konkrete interviews, informanterne og min rolle i interviewene. Endvidere præsenteres det, hvorledes datamaterialet efterfølgende er transskriberet og tematiseret. Del 2 afsluttes med en beskrivelse af specialets systemteoretiske analysestrategi, hvor radikal hermeneutik præsenteres som et udgangspunkt for tekstanalyse og følges af et afsnit, hvor den konkrete tre-trins analysemodel, som benyttes til analyse af specialets datamateriale, beskrives. Formålet med del 2 er således at beskrive specialets erkendelsesteoretiske grundlag og de systemteoretiske begreber. Endvidere er målet at vise, hvorledes specialets empiri er indhentet og afslutningsvist vise den analysestrategi, det indhentede datamateriale vil blive analyseret ud fra. Del 3: Analyse og diskussion I denne del af specialet søges der svar på specialets problemformulering. Problemformulering og underspørgsmål vil blive besvaret ud fra tre analysedele med udgangspunkt i henholdsvis (fag- )gruppernes selvforståelse af deres rolleudøvelse, denne selvforståelses betydning for det tværfaglige samarbejde samt mulighederne for en forbedring af samarbejdet. Første del er således en analyse af forældres, fysioterapeuts, socialrådgivers og læreres beskrivelser af, hvorledes de iagttager og forstår deres rolle over for børn med cerebral 7

9 parese. Formålet med denne del af analysen er at give en forståelse af, hvilke kommunikative systemer, de fire grupper bevæger sig i og hvordan de iagttager deres egen rolle. I den anden del af analysen er udgangspunktet en analyse og diskussion af resultaterne fra specialets første analysedel med henblik på en iagttagelse af, hvordan (fag- )gruppernes kommunikation har betydning for, hvilken ydelse, der ses som hensigtsmæssig i forhold til børn med cerebral parese. Omdrejningspunktet er en omsorgskommunikation, der er identificeret i den første analysedel. Formålet med anden analysedel er således at vise, hvordan kommunikationen har indflydelse på, hvilken hjælp de enkelte (fag-)grupper iagttager som den gode hjælp og hvorledes (fag-)grupperne kan have forskellige tilgange til dette samt hvilken betydning dette kan have for det tværfaglige samarbejde. I den tredje del af analysen vil resultaterne fra de to første analysedele blive samlet op i forhold til, hvordan det tværfaglige samarbejde eventuelt vil kunne forbedres. Det vil sige, at de samarbejdsmæssige vanskeligheder, der er identificeret i første og anden analysedel, vil blive analyseret ud fra, hvordan de i en systemteoretisk optik vil kunne løses. Den tredje analysedel afsluttes med et afsnit, hvor der med udgangspunkt i iagttagelserne i dette speciale, gives konkrete bud på, hvorledes det tværfaglige samarbejde vil kunne forbedres. Del 4: Metodeevaluering, konklusion og perspektivering Efter specialets analysedel evalueres systemteorien som teoretisk udgangspunkt for specialet og det diskuteres, hvorvidt denne ramme har været relevant og givet mulighed for at undersøge de fire gruppers selvforståelse af deres rolleudøvelse og denne selvforståelses betydning for det tværfaglige samarbejde. Afslutningsvist i specialet konkluderes der på problemformuleringen, og specialets problemstilling perspektiveres. 2. Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen og baggrund for problemstillingen I dette afsnit vil jeg redegøre for baggrunden for specialets problemstilling, og vise på hvilket grundlag min problemformulering er opstået. Emnet for dette speciale er opstået på grundlag af et samarbejde, som jeg har indgået med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har haft ansvaret for at administrere et satspuljemiddelbeløb på 3 mio. årligt i perioden Formålet med satspuljemidlerne er at 8

10 opnå en forbedring af træningsindsatsen og det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med svære fysiske handicaps. Sundhedsstyrelsen har bevilget midler til fire projekter, som på hver sin måde har fokus på at forbedre indsatsen i forhold til børn med svære fysiske handicaps. Projekterne er forankret i hver sin region/kommune. Nedenfor er de fire projekter kort præsenteret med henblik på at vise, hvorledes dette speciale placerer sig i forhold til projekterne. Projekt 1 er forankret i Sygehus Lillebælt og dækker Kolding, Fredericia og Vejle kommune. Projektets overskrift er Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats til børn med cerebral parese. Målet med projektet er at udvikle og implementere en model for træningsindsatsen og det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med cerebral parese. Den konkrete gennemførelse af projektet styres af en fysioterapeut og en ergoterapeut, som varetager en tværsektoriel specialistfunktion. Projektets forankring i sygehusregi bevirker, at indsatsen primært har fokus på den sundhedsfaglige del af indsatsen og det sundhedsfaglige personale (afsnittet bygger på Rasmussen, Dunkhase-Heinl & Pedersen, 2009). Projekt 2 er forankret i Region Hovedstaden og har titlen Sæt viden i bevægelse og kvalificér træningsindsatsen til børn og unge med svære handicap. Målet er at forbedre træningsindsatsen og kvalificere det tværfaglige samarbejde og det søges indfriet ved hjælp af ICF-CY (International Classification of Functioning, Disability and Health Children and Youth Version), som er den internationale klassifikationsmodel til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge. I projektet medvirker forskellige tilbud og sektorer, som ved at benytte ICF-CY skal afprøve, hvorvidt ICF-CY, som et samarbejdsredskab, kan være med til at styrke indsatsen overfor børn med svære fysiske handicaps. Projektets udgangspunkt er således en konkret afprøvning af et standardiseret redskab i forhold til vurdering og beskrivelse af funktionsevnen hos handicappede børn (afsnittet bygger på Engberg, 2009). Projekt 3 er tilknyttet Odense Universitetshospital og har titlen ICF-CY anvendt til børn og unge med handicap. Projektet adskiller sig fra projekt 2 ved at være forskningsrelateret. Det vil sige, at projektet ikke tager konkret udgangspunkt i tilbud og træningsindsatser, men i stedet søger at analysere effekten af ICF-CY ved at anvende klassifikationssystemet i forhold til 800 børn og derefter vurdere, hvorledes systemet kan være med til at forbedre forståelsen af handicapgrad og kommunikationen mellem det sundhedsfaglige personale samt som redskab til effektmåling af træningsindsats (afsnittet bygger på Illum, 2009). Projekt 4 er styret af Børne- og Unge Centeret i Region Midtjylland og hedder Styrketræning til børn med cerebral parese. Målet med projektet er at vurdere effekten af 9

11 styrketræning hos børn med cerebral parese. Projektet baserer sig på gennemførelse af otte gruppeforløb, hvor der trænes to gange ugentligt i ti uger. Projektet er således praktisk funderet og kan iagttages som meget afgrænset i forhold til de andre projekter, da det udelukkende kigger på én form for træningsindsats (afsnittet bygger på Pedersen & Christensen, 2009). Som ovenstående præsentation af projekterne viser, er de meget forskellige og har forskellige fokusområder samtidig med, at de alle relaterer sig til indsatsen og samarbejdet over for børn med svære fysiske handicaps. Dette speciale er et supplement til disse projekter og således på ingen måde en evaluering af dem. Målet med specialet er at anlægge et sociologisk perspektiv på samarbejdet mellem forskellige (fag-)grupper i forhold til børn med svære fysiske handicaps, som her er afgrænset til børn med cerebral parese. Hvor de fire projekter er mere konkrete forsøg i det daglige arbejde med børn med svære fysiske handicaps, er specialet således en teoretisk funderet analyse, som med et systemteoretisk udgangspunkt iagttager forskellige gruppers forståelse af egen rolle i forhold til børn med cerebral parese. I forhold til projekterne placerer specialet sig derfor på et mere overordnet plan, da det ikke bygger på praksisfunderede forsøg, men i stedet søger at give et billede af, hvorfor de samarbejdsmæssige vanskeligheder kan iagttages at opstå og hvorledes de eventuelt vil kunne løses. 3. Præsentation af børn med cerebral parese, faggrupper og organisering I de følgende afsnit vil diagnosen cerebral parese blive beskrevet, og det vil endvidere blive belyst, hvorledes indsatsen i forhold til disse børn er organiseret samt hvilke faggrupper, der indgår i indsatsen Børn med cerebral parese I dette afsnit vil diagnosen cerebral parese blive beskrevet med henblik på at give et billede af, hvori børn med cerebral pareses vanskeligheder består og hvilke behov for indsatser, de dermed kan iagttages at have. Afsnittet er baseret på oplysninger fra Cerebral parese er en hjerneskade, som opstår før, under eller lige efter fødslen (Saghir, 2006, Cerebral parese) og den betegnes derfor som en medfødt hjerneskade. I daglig tale benævnes cerebral parese ofte spastisk lammelse, da sygdommen karakteriseres ved, at 10

12 hjernens evne til at styre musklerne ikke fungerer normalt. Sygdommen viser sig ved spasticitet og lammelse i barnets muskler. Der er mange grader af cerebral parese, og det er således individuelt i hvilket omfang, barnets funktionsevne er nedsat som følge af handicappet. Der kan være tale om en lettere funktionsnedsættelse eksempelvis i form af nedsat evne til koordination i en arm eller mere vidtgående funktionsnedsættelse, hvor barnet har både svære fysiske og kognitive vanskeligheder med eksempelvis lammelse i både arme og ben samt nedsat mental funktionsevne. Cerebral parese medfører altid fysiske vanskeligheder, som beskrevet ovenfor, men ofte følges sygdommen også af kognitive vanskeligheder såsom nedsat evne til koncentration og indlæring. Derudover er de mest almindelige ledsagehandicaps/sygdomme; epilepsi, problemer med syn og/eller hørelse, spiseproblemer, talevanskeligheder og ADHD. Årsagerne til cerebral parese kan være iltmangel, infektioner under graviditeten og/eller små hjerneblødninger, men det er som regel ikke muligt med sikkerhed at fastlægge årsagen. Der er tale om et livslangt handicap, da cerebral parese ikke kan helbredes. Med forskellige former for træning er det dog i nogle tilfælde muligt at mindske og/eller udsætte de fysiske vanskeligheder. Ofte ses det, at de fysiske vanskeligheder forværres med alderen uanset de træningsmæssige tiltag. I Danmark fødes der hvert år ca. 180 børn med cerebral parese. Spastikerforeningen skønner, at der er imellem 3000 og 3500 børn og unge under 18 år med cerebral parese i Danmark. Efter denne præsentation af cerebral parese vil det i det næste afsnit blive belyst, hvorledes indsatsen er organiseret og lovgivningsmæssigt funderet i forhold til børn med cerebral parese og hvilke faggrupper, der kan være involverede i indsatsen Organisering af indsatsen og de lovgivningsmæssige rammer Som det ses ovenfor i beskrivelsen af cerebral parese er sygdomsbilledet komplekst, da der udover de spastiske vanskeligheder ofte forekommer en række ledsagehandicaps og kognitive vanskeligheder. Denne kompleksitet øger behovet for tværfagligt samarbejde, da der ofte vil være behov for involvering af en række forskellige eksperter (Biering-Sørensen, 2008, s. 178). I dette afsnit vil indsatsen overfor børn med cerebral parese blive præsenteret på et deskriptivt plan. Den professionelle indsats over for børn med cerebral parese er organiseret forskelligt i landets kommuner (Graungaard, Skov & Andersen, 2011, s. 4), og det er således ikke muligt at beskrive én model for organiseringen. Desuden er det forskelligt fra barn til barn, 11

13 hvordan og i hvilket omfang de får professionel hjælp. I figuren nedenfor er det skitseret, hvilke faggrupper barnet med cerebral parese kan være i kontakt med. Figur 2: Oversigt over mulige organisationer og faggrupper, der kan være involveret i indsatsen Som det ses af figuren kan der være en række forskellige instanser i spil og ligeledes en række forskellige professionelle (Biering-Sørensen, 2008, s. 178 f; Mathiesen & Kudahl, 2009, s. 27). Den samme faggruppe kan sagtens være involveret i indsatsen over for barnet inden for forskellige instanser, det vil eksempelvis sige, at et barn med cerebral parese i princippet kan være tilknyttet både en fysioterapeut i sygehusregi, en fysioterapeut i privat regi, en fysioterapeut på skolen og en fysioterapeut i en ride-fysioterapi. Som indsatsen er organiseret i dag, er det på ingen måde en selvfølge, at de professionelle i de forskellige instanser har kendskab til hinandens indsatser og i det hele taget ved, hvilke andre former for træning barnet modtager (Rasmussen, Dunkhase-Heinl 12

14 & Pedersen, 2009, s. 3; Samtale med fysioterapeut Kirsten Nielsen d. 18. marts 2011, som er ansat på projekt 1, Sygehus Lillebælt). Dette viser, hvorledes der er et behov for en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, da den manglende koordinering kan bevirke, at barnet enten ikke får den nødvendige behandling eller overbehandles (Midtvejsevaluering på projekt 1, Sygehus Lillebælt, 2011). Figur 2 illustrerer endvidere, at indsatsen over for børn med cerebral parese kan være kompleks grundet de mange involverede instanser og professionelle. Som nævnt bygger dette speciales analyse på fire kvalitative interviews med forskellige interessenter i forhold til barnet. De fire informanter er markeret i figuren med henblik på at vise, hvor de placerer sig i forhold til indsatsen over for børn med cerebral parese. Det er ikke målet med specialet at opnå en fyldestgørende analyse af hele området, da dette ville være for omfattende i forhold til specialets begrænsede omfang. Der er således foretaget en række valg undervejs i processen, og ovenstående figur kan netop illustrere, hvorledes en lang række andre valg og kombinationer havde været mulige, jf. afsnittet Systemteoriens epistemologiske udgangspunkt: Operativ konstruktivisme s. 16. I forbindelse med kommunalreformen 2007 er der sket en reorganisering af ansvarsområder og arbejdsdeling mellem region og kommune (Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, 2011, s. 4). Denne reorganisering har medført, at kommunerne har fået en større rolle på sundhedsområdet, blandt andet i forbindelse med genoptræning og vedligeholdelsestræning for personer med nedsat funktionsevne (Hendriksen, 2008, s. 274). Blandt andet er opgaver, som de tidligere amter varetog, blevet lagt ud til kommunerne. Dette har haft betydning for organiseringen af indsatsen over for børn med cerebral parese, da de specialiserede tilbud, som disse børn har været tilknyttet i amts regi, er overgået til enten region eller kommune. En række af de specialiserede institutioner, som børn med cerebral parese kan være tilknyttet, har således fået nye ejere og er i andre tilfælde blevet nedlagt eller lagt sammen med andre institutioner (samtale med overlæge Bente Møller d , Sundhedsstyrelsen). Inden nedlæggelsen af amterne i forbindelse med kommunalreformen var indsatsen organiseret således, at børn med behov for vidtgående specialpædagogisk bistand blev bevilget indsats efter Folkeskolelovens 20.2, som var en amtslig foranstaltning, mens børn, som havde et mindre behov for støtte blev bevilget støtte efter 20.1, som var en kommunal foranstaltning. Efter ikrafttrædelse af Kommunalreformen er paragrafferne blevet slået sammen og lovgivningsmæssigt 13

15 varetages indsatsen herefter af kommunen (PPRs lovgrundlag og lovpligtige opgaver, 2010, fra den 1. januar 2007). Ifølge overlæge Bente Møller fra Sundhedsstyrelsen har kommunalreformen medført, at der er blevet behov for Sundhedsaftaler mellem region og kommune med henblik på at skabe sammenhæng i patientforløb. Hver region skal derfor i hver valgperiode udarbejde en sundhedsaftale med kommunerne i regionen (Sundhedsloven, 204). Formålet med aftalerne er at koordinere kapaciteten i tilbud, planlægge arbejdsdeling og ansvar, styrke kommunikationen mellem region og kommune samt følge op på sundhedsaftalerne i forhold til, hvordan de fungerer i praksis. Indholdet i sundhedsaftalerne planlægges i et sundhedskoordinationsudvalg, som nedsættes i hver region. Der er tale om et politisk udvalg og det er således de overordnede retningslinjer, der fastsættes. På det mere konkrete plan er der forskellige former for samarbejdsfora mellem region og kommune, som primært beskæftiger sig med at styrke samarbejdet inden for forskellige indsatsområder (afsnittet er bygget på oplysninger fra samtale d med overlæge Bente Møller, Sundhedsstyrelsen). Indsatsen over for børn med cerebral parese kan således både være et kommunalt og/eller et regionalt anliggende, men hvor kommunen har det lovgivningsmæssige ansvar for tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats. Udover den nævnte paragraf i Folkeskoleloven angående specialpædagogisk bistand, kan der desuden være andre lovgivninger i spil i forbindelse med indsatsen over for børn med cerebral parese. Lovgivningsmæssigt er området således komplekst, da barnet både kan modtage tilbud via Serviceloven, Sundhedsloven, Folkeskoleloven samt Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Af Serviceloven fremgår det, at kommunen har pligt til at tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier (Serviceloven 11, stk. 4). Ligeledes er der i Sundhedsloven anført, at regioner og kommuner er ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder behandling af den enkelte patient i form af eksempelvis undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning og sundhedsfaglig pleje (Sundhedsloven 3 og 5). I Folkeskoleloven fremgår det, at børn med behov for støtte skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Folkeskoleloven 3, stk. 2). Der er således tale om, at der lovgivningsmæssigt kan ydes støtte til børn med cerebral parese ud fra mindst fire forskellige lovgivninger. I forbindelse med projekt 1 Udvikling af tværsektorielle og tværfagligt koordinerede tilbud til børn med cerebral parese gives der i deres midtvejsevaluering af projektet et eksempel på et barn med cerebral 14

16 parese, der modtager ergoterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i henhold til Sundhedsloven samt undervisningsrelateret fysioterapi og undervisningsrelateret ergoterapi efter Folkeskoleloven (Midtvejsevaluering på projekt 1, Sygehus Lillebælt, 2011). Eksemplet viser, hvorledes der samlet bruges kr. årligt på fem forskellige tilbud, der ikke er koordinerede i forhold til mål. I midtvejsevalueringen peges der på, at der er behov for en samlet indsats, hvor de forskellige tilbud koordineres og målrettes uanset hvilken lovgivning, der er i spil (Midtvejsevaluering på projekt 1, Sygehus Lillebælt, 2011) I dette afsnit er det belyst, hvorledes cerebral parese er en kompleks diagnose, som medfører et behov for indsats fra flere forskellige instanser og faggrupper. Der kan som nævnt iagttages vanskeligheder med koordineringen og samarbejdet mellem disse instanser, hvilket kan have fatale konsekvenser for de børn, der derved enten overbehandles eller ikke behandles tilstrækkeligt. Der er således behov for en styrkelse af det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med cerebral parese. 4. Opsamling på del 1 I specialets første del er opbygningen blevet præsenteret og det er blevet beskrevet, hvorledes problemformuleringen er opstået via et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, da der har vist sig samarbejdsmæssige vanskeligheder i forhold til børn med cerebral parese. Endvidere er diagnosen cerebral parese blevet beskrevet, og det er blevet belyst, hvorledes indsatsen overfor børn med cerebral parese er organiseret og hvilke faggrupper, der er involveret. 15

17 Del 2: Epistemologisk udgangspunkt, teori og metode I de følgende afsnit vil de teoretiske og metodiske overvejelser i forbindelse med specialet blive beskrevet. I det første afsnit vil det erkendelsesmæssige grundlag for specialet blive præsenteret og det vil således blive belyst, hvordan systemteorien indgår som ramme for hele specialet fra valg af problemstilling til det færdige resultat. Dernæst følger specialets teoriafsnit, hvor de systemteoretiske begreber, der er relevante for specialets analyse bliver beskrevet. Herefter præsenteres det, hvorledes det empiriske datamateriale er blevet indsamlet via fire kvalitative interviews. Specialets del 2 afsluttes med en beskrivelse af den analysestrategi, der anvendes i specialets analysedele. 5. Systemteoriens epistemologiske udgangspunkt: Operativ konstruktivisme I dette afsnit vil specialets erkendelsesmæssige grundlag blive beskrevet, da dette har betydning for forståelsen af, hvilken viden specialet kan producere og hvilke erkendelsesmæssige iagttagelsesbetingelser, der ligger til grund for specialet. I tråd med Luhmanns systemteori bygger specialet på et operativt konstruktivistisk udgangspunkt og afspejler en epistemologisk tilgang i forhold til erkendelse af virkeligheden. Epistemologi handler om læren om viden. Det vil sige, hvilke muligheder vi har for at erkende og opnå viden om virkeligheden (Villadsen, 2008, s. 105). I modsætning til dette står ontologien, der defineres som en læren om verden (Villadsen, 2008, s. 105). Det ontologiske perspektiv indeholder en tro på, at der kan opnås viden om en reel og uforanderlig virkelighed, mens det epistemologiske udgangspunkt indebærer, at bevidstheden ikke har direkte adgang til virkeligheden, og at det derfor ikke er muligt at begribe virkeligheden, som virkeligheden er (Villadsen, 2008, s. 105). I henhold til systemteoriens epistemologiske udgangspunkt er det således udelukkende beskrivelser og fortolkninger af virkeligheden, der kan iagttages. Luhmann fornægter dog ikke, at der er en virkelighed, da han anerkender, at der er en reel virkelighed, som bevidstheden blot ikke har direkte adgang til (Luhmann, 2000, s. 48). Det er således vores erkendelse af virkeligheden, der er konstrueret og ikke den konkrete virkelighed. Luhmanns systemteori kan således iagttages at være en konstruktivistisk inspireret teori (Jacobsen, Schnack, Wahlgren & Madsen, 1999, s. 155). I det konstruktivistiske perspektiv stilles der spørgsmålstegn ved menneskets mulighed for at opnå en direkte adgang til 16

18 virkeligheden (Rasmussen, 2004, s. 241). Luhmann anvender betegnelsen operativ konstruktivisme i forhold til, at erkendelse opstår via forskelssættende operationer (Manstrup, 2002, s. 27). I forhold til operativ konstruktivisme står Luhmanns iagttagelsesbegreb centralt, da iagttagelse beskrives af Luhmann som det at skelne og betegne noget ved at markere en forskel (Luhmann, 1994, s. 15). Iagttagelse er således en forskelsmarkerende operation, hvor den ene side af forskellen angives og den anden side forbliver umarkeret (Luhmann, 2003, s. 16). Operativ konstruktivisme tager udgangspunkt i forskellen system/omverden (Rasmussen, 2004, s. 248). Et system defineres af Luhmann som: Systemet skaber sig selv som en form, der adskiller en inderside: systemet, og en yderside: omverdenen. Og formens inderside er den eneste side, hvorpå de operationer kan reproducere sig selv, som producerer formen, forskellen, systemet (Luhmann, 2003, s. 46) 1 I forhold til operationen at markere en forskel vil det sige, at hver gang jeg i dette speciale vælger at iagttage noget, foretager jeg en forskelsmarkering, hvor noget vælges til og noget andet dermed vælges fra. Jeg har eksempelvis truffet valg i forhold til, hvad der skal undersøges og hvordan. Valgene er truffet på grundlag af research af eksisterende forskning og undersøgelser på området, samtaler med ansatte ved Sundhedsstyrelsen, samtaler med flere af de ansatte på de fire satspuljeprojekter m.m. Valgene er således ikke truffet vilkårligt, men ud fra hvad der for mig, på grundlag af min research, har givet mening for mig at iagttage. På trods af dette kunne disse valg alligevel have været anderledes. Både fænomenet, som jeg vil undersøge; selvforståelses betydning for samarbejde, og hvordan jeg har valgt at gøre det; kvalitative interviews, kunne dermed have været anderledes. Hver selektion i specialeprocessen har således haft betydning for, hvorledes specialet er kommet til at se ud og alt kunne dermed have set anderledes ud, hvis der var truffet andre valg undervejs. Til at beskrive dette benytter Luhmann begrebet kontingens (Luhmann, 2000, s. 152). Med kontingensbegrebet viser Luhmann, at der er uendelige muligheder og at et valg derfor er udtryk for, at noget muligt er blevet aktualiseret og noget andet ikke er (Luhmann, 2002, s. 79). I dette speciale iagttager jeg således virkeligheden på én måde, men med viden om, at der er mange andre måder at iagttage virkeligheden på og at alt dermed kunne have været anderledes. Dette stiller krav om, at jeg i specialet er transparent omkring, hvad jeg undersøger, hvorfor jeg undersøger det og hvordan jeg undersøger det. Det skal således være muligt at følge valgene i 1 Distinktionen system/omverden vil blive nærmere beskrevet i afsnittet Distinktionen system/omverden og autopoiesis s

19 specialet, således at det bliver gennemskueligt på hvilket grundlag, de analytiske resultater er fremkommet. Ved at træffe et valg udelukkes en række andre muligheder, og dermed opstår en reduktion af kompleksitet (Luhmann, 2000, s. 62). Luhmann beskriver verden som kompleks (Luhmann, 2000, s. 63). Kompleksitet skal forstås som den samlede mængde af mulige tilstande i et systems omverden. Et system har således en række tilslutningsmuligheder, og systemet må derfor selektivt vælge en mulighed ud af mange. Ifølge Luhmann reducerer et system kompleksiteten i sin omverden ved at aktualisere noget og dermed ikke noget andet (Luhmann, 2000, s. 62). I relation til specialet kan det således siges at ved at træffe valg i specialeprocessen, reduceres kompleksiteten. På trods af at omverdenen er kompleks og består af uendelige, uaktualiserede muligheder, er iagttagelser ikke vilkårlige (Luhmann, 1998, s. 166f). Systemets iagttagelser foretages ud fra systemets referenceramme. Systemets referenceramme kan således siges at sætte en grænse for, hvad systemet kan iagttage, det vil sige, hvad der meningsfyldt kan træde frem for systemet (La Cour, Knudsen & Thygesen, 2005, s. 6). Eksempelvis er det i forhold til funktionssystemer 2 sandsynligt, at sundhedssystemet iagttager, hvorledes børn med cerebral parese kan opnå bedst muligt funktionsniveau, mens det vil falde udenfor sundhedssystemets referenceramme at iagttage barnets forhold til sine legekammerater. Det er således ikke tilfældigt, hvad et system vælger at aktualisere og forskelsmarkeringer er dermed ikke vilkårlige. Ovenstående systemteoretiske begreber kan illustreres i figuren nedenfor, som viser, hvorledes de forskellige begreber kan iagttages at hænge sammen. Figuren skal læses nedefra, startende med iagttagelse: 2 Funktionssystemer defineres nærmere i afsnittet Samfund, funktionssystemer, organisationer og interaktioner s

20 Reduktion af kompleksitet ved at noget er blevet aktualiseret Kontingens: Alt kunne have været anderledes Aktualiseret muligt: Selvforståelse i relation til tværfagligt samarbejde Ikke-aktualiseret muligt: Alt det der ikke handler om selvforståelse i forhold til tværfagligt samarbejde Forskelsmarkering Iagttagelse: Selvforståelse i relation til tværfagligt samarbejde Figur 3: Sammenhæng mellem de systemteoretiske begreber Eksemplet i figuren med Selvforståelse i relation til tværfagligt samarbejde kan iagttages at være den første distinktion i specialet, da det netop handler om afgrænsning og præcisering af problemformulering. Efterfølgende er der truffet en lang række andre valg og dermed lavet en række andre forskelsmarkeringer, som ligeledes ville kunne illustreres via figuren. Luhmann opererer med to former for iagttagelse; førsteordens iagttagelse og andenordens iagttagelse (Tække & Paulsen, 2008, s. 17). Førsteordens iagttagelse refererer til, at opmærksomheden rettes mod noget og dermed ikke noget andet, det vil sige en skelnen (Tække & Paulsen, 2008, s. 16). Ved en iagttagelse af andenorden iagttages, hvad den anden iagttager og samtidig, hvordan den anden iagttager det, der iagttages (Rasmussen, 2004, s. 51). Det vil sige, at andenordens iagttagelse således er en iagttagelse af en iagttagelse. Luhmann benytter begrebet reentry (genindføring) til at beskrive, hvorledes man ved at foretage en ny iagttagelse kan iagttage den første iagttagelse (Tække & Paulsen, 2008, s. 16). I dette speciale kan informanternes iagttagelser siges at være førsteordens iagttagelser, mens mine iagttagelser af deres iagttagelser kan ses som andenordens iagttagelser, samtidig med at mine iagttagelser også er en ny iagttagelse. Dog kan der også iagttages eksempler på, at informanterne i løbet af interviewet laver 19

Erfaringer fra CPOP-I

Erfaringer fra CPOP-I Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese -organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune og børneafdelingen

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral parese Deltagere: Regionen: Miriam Bjødstrup (regional koordinator),

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese -organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune og børneafdelingen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

1. Baggrund for udarbejdelse af snitfladebeskrivelser på

1. Baggrund for udarbejdelse af snitfladebeskrivelser på Faglige kriterier og sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter Sundhedsloven på børneområdet Læsevejledning vedrørende almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere