Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation"

Transkript

1 Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt samarbejde om børn med hjerneskade Engelsk titel: Paradoxical Terms in Interdisciplinary Communication Kandidat i Pædagogisk Sociologi, Forfatter: Camilla Brandt Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Årskort nr.: Eksamensform: Skriftligt speciale uden mundtligt forsvar Vejleder: Pernille Krogh Fryd Omfangskrav fra studieordningen: anslag Afleveringsdato: Specialets omfang: anslag

2 Indhold Del 1: Indledning, problemformulering, baggrund for specialet og målgruppebeskrivelse Indledning Problemformulering Begrebsafklaring i relation til problemformuleringen Læsevejledning Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen og baggrund for problemstillingen Præsentation af børn med cerebral parese, faggrupper og organisering Børn med cerebral parese Organisering af indsatsen og de lovgivningsmæssige rammer Opsamling på del Del 2: Epistemologisk udgangspunkt, teori og metode Systemteoriens epistemologiske udgangspunkt: Operativ konstruktivisme En præsentation af de systemteoretiske begreber Distinktionen system/omverden og autopoiesis Samfund, funktionssystemer, organisationer og interaktioner Kommunikation som en tredelt selektionsproces Metode til indsamling af empiri Kvalitative interview Operationalisering af begreber og udarbejdelse af interviewguide Præsentation af informanter Gennemførelsen af interviewene og refleksion over min egen rolle Behandling af datamateriale Analysestrategi Radikal hermeneutik som en metodisk tilgang til analyse af tekster Tre-trins analysemodel Trin 1: Empirisk konstruktion Trin 2: Hypotetisk konstruktion Trin 3: Refleksiv konstruktion Opsamling på del Del 3: Analyse og diskussion Første analysedel: Socialrådgiverens, lærernes, fysioterapeutens og forældrenes selvforståelse af deres rolleudøvelse Socialrådgiverens forskelssættende perspektiver på sin rolleudøvelse Lovbetingede rettigheder Omsorg for familien Koordinerende funktion Opsamling på socialrådgiverens selvforståelse af sin rolleudøvelse Lærernes forskelssættende perspektiver på deres rolleudøvelse Differentieret undervisning Viden om målgruppen Sociale færdigheder Opsamling på lærernes selvforståelse af deres rolleudøvelse

3 10.3. Fysioterapeutens forskelssættende perspektiver på sin rolleudøvelse Fysisk udvikling Motivation Rådgivning Opsamling på fysioterapeutens selvforståelse af sin rolleudøvelse Forældrenes forskelssættende perspektiver på deres rolleudøvelse Hjælp til selvhjælp Det sociale aspekt Barnets ambassadører Opsamling på forældrenes selvforståelse af deres rolleudøvelse Diskussion og opsamling i forhold til (fag-)gruppernes selvforståelse af deres rolle Gruppernes forskellige primære kommunikationssystemer Omsorg som et fælles sekundært kommunikationssystem Delkonklusion Anden analysedel: Det tværfaglige samarbejde i forhold til omsorgskommunikation Person/rollebegrebet i forhold til de fire (fag-)grupper Forventninger til graden af omsorg De forskellige forventninger til graden af omsorg De forskellige forventningers betydning for det tværfaglige samarbejde Delkonklusion Tredje analysedel: En afparadoksering af paradokser En styrket tværfaglig kommunikation via en optimering af muligheden for opnåelse af strukturel kobling Forventningsafstemning via koordinering af den tværfaglige indsats Forslag til en praksisorienteret løsning på de tværfaglige samarbejdsvanskeligheder Delkonklusion Opsamling på del Del 4: Metodeevaluering, konklusion og perspektivering Diskussion og evaluering af metoden og specialets udsigelseskraft Den systemteoretiske tilgang Undersøgelsesmetoden Specialets udsigelseskraft Konklusion Perspektivering Litteratur Bilagsliste

4 Del 1: Indledning, problemformulering, baggrund for specialet og målgruppebeskrivelse 1. Indledning Samarbejdsvanskeligheder og koordinationsproblemer mellem instanser og faggrupper har eksisteret lige så længe, som der har eksisteret organisationer. Organisationsteorier søger på forskellig vis at belyse, hvorfor disse vanskeligheder opstår og giver bud på, hvordan de kan løses (Kvisgaard & Rosenmeier, 2006, s. 6). Der findes utallige eksempler på, hvordan forskellige tværorganisatoriske samarbejdsvanskeligheder har været søgt løst i det moderne samfund, og der er lavet mange undersøgelser og rapporter, som beskriver og analyserer problemstillinger i forhold til tværsektorielt samarbejde og vanskeligheder med koordination af ansvarsområder og indsatser (Hansen, 1999, 12ff). På trods af alle disse forsøg på at løse samarbejdsvanskeligheder på forskellige niveauer i samfundet, opstår samarbejdsvanskeligheder fortsat ofte i forbindelse med løsning af opgaver, som går på tværs af instanser (Lauvås & Lauvås, 2001, s. 18). Hvori samarbejdsvanskelighederne konkret består, er forskelligt, men på den ene eller anden måde handler samarbejde om kommunikation, forstået således at samarbejde kommer i stand via kommunikation (Lauvås & Lauvås, 2001, s. 174). I forbindelse med indsatsen overfor børn med hjerneskade oplever de involverede instanser, som eksempelvis forældre, sygehus, skole og socialforvaltning, tilsvarende problemer med at koordinere indsatsen og udforme samlede forløb for børnene (Iuul, 2009, Kvalificering af træningstilbud). Utilfredsheden med koordineringen på området har resulteret i, at Sundhedsstyrelsen, via satspuljemidler, har bevilget økonomisk støtte til fire projekter, som på hver sin måde tager udgangspunkt i en forbedring af træningsindsatsen og opnåelse af sammenhængende forløb til børn med hjerneskade (Iuul, 2009, Kvalificering af træningstilbud). Et af de fire projekter har via en kortlægning af de forskellige indsatser vist, hvorledes et barn med hjerneskade kan have helt op til fem forskellige træningstilbud (Nielsen, 2011, s. 2). Denne kortlægning viser et generelt billede af, at børn med hjerneskade ofte deltager i en række forskellige tilbud og er tilknyttet forskellige faggrupper i forbindelse med deres handicap (Engberg, 2009, s. 2). De faggrupper, der typisk er involverede i indsatsen overfor barnet og familien, er fysioterapeuter og ergoterapeuter i både sygehus regi, kommunalt regi og privat regi, læger, sagsbehandlere, lærere og pædagoger (Mathiesen & Kudahl, 2009, s. 27). 3

5 I Servicelovens formålsparagraf i forhold til børn og unge står der, at: Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret (Serviceloven, 46) og i vejledningen til paragraffen er der ligeledes eksplicit fremført krav om, at der ydes en sammenhængende indsats: Samtidig understreges betydning af, at der ydes en sammenhængende indsats, og at indsatsen sættes i værk så tidligt som muligt (Vejledning om Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, 46). Der er således lovmæssigt grundlag for, at børn med hjerneskade modtager en hjælp, der er sammenhængende, men som ovenstående eksempel angående satspuljeprojekterne viser, er det langtfra virkeligheden for børnene og deres familier. Ovenstående problematik omkring koordinering af indsatsen i forhold til børn med hjerneskade vil i dette speciale tage udgangspunkt i den kommunikation, der foregår hos de (fag- )grupper, der yder støtte til barnet. Som grundlag for undersøgelsen af tværfaglig kommunikation vil jeg tage udgangspunkt i forældres, socialrådgiveres, fysioterapeuters og læreres kommunikation, da disse grupper alle er centrale aktører i indsatsen over for børn med hjerneskade. Jeg har gennemført fire kvalitative interviews med henholdsvis en fysioterapeut, en socialrådgiver, to lærere og et forældrepar. Dette empiriske materiale vil blive analyseret og diskuteret ud fra den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmanns ( ) sociologiske teori om sociale systemer, da denne teoretiske ramme er særdeles relevant i forhold til at generere viden om forskellige instansers selvforståelser samt samarbejde og koordination mellem forskellige instanser. Luhmanns begrebsverden kan give mulighed for at forstå de kommunikative barrierer, der kan være i forbindelse med tværfagligt samarbejde. I dette speciale har jeg valgt at have fokus på børn med cerebral parese (i daglig tale kaldet spastisk lammelse), da denne diagnose er kompleks, og indsatsen derfor ofte involverer en række af forskellige faggrupper, hvilket medfører et stort behov for en velfungerende tværfaglig kommunikation. På baggrund af ovenstående handler dette speciale om, hvorledes forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres forståelse af deres egen rolleudøvelse påvirker det tværfaglige samarbejde om børn med cerebral parese. Målet med specialet er således at opnå en forståelse for de tværfaglige kommunikationsvanskeligheder i forhold til koordination og samarbejde i indsatsen over for børn med cerebral parese. 4

6 1.1. Problemformulering Hvordan konstruerer socialrådgivere, lærere, fysioterapeuter og forældre deres selvforståelse af deres rolleudøvelse, og hvilken betydning kan det iagttages at have for samarbejdet om børn med cerebral parese? Der knytter sig endvidere følgende underspørgsmål til problemformuleringen: Hvordan kan den tværfaglige kommunikation mellem de fire (fag-)grupper optimeres med henblik på at fremme samarbejdet overfor børn med cerebral parese? 1.2. Begrebsafklaring i relation til problemformuleringen I dette afsnit vil der kort blive redegjort for, hvilken betydning de centrale begreber i problemformuleringen tillægges i dette speciale. (Fag-)grupper Betegnelsen (fag-)gruppe benyttes som en samlet betegnelse for de informanter, der er interviewet til specialet. Fag er sat i parentes med henblik på at vise, at betegnelsen omfatter alle fire informantgrupper, men at forældrenes rolle ikke er en fag-rolle. Selvforståelse Betydningen af selvforståelse i dette speciale relaterer sig til, hvorledes (fag-)grupperne iagttager sig selv i forhold til børn med cerebral parese. Det vil sige, hvilken forståelse de har af den rolle, som de indtager overfor disse børn. Selvforståelsen relaterer sig således til en specifik rolle, som informanten har i kraft af sit job og ikke informanten som helhed. Rolleudøvelse Rolleudøvelse handler i dette speciale om, hvilke funktioner og opgaver (fag-)grupperne forbinder med deres rolle. Selve rollebegrebet vil blive nærmere uddybet i afsnittene Distinktionen system/omverden og autopoiesis s. 21 samt Person/rollebegrebet i forhold til de fire (fag- )grupper s. 73, da begrebet vil blive anvendt i relation til en systemteoretisk forståelsesramme. Samarbejde 5

7 Begrebet samarbejde og tværfagligt samarbejde benyttes i dette speciale som en betegnelse for det samarbejde, der er mellem forskellige faggrupper, forskellige organisationer og forældre. Tværfagligt samarbejde indikerer, at der er flere forskellige faggrupper, som skal arbejde sammen i forhold til børn med cerebral parese. I dette speciale benyttes det dog også i forhold til forældrene, selvom rollen som forældre ikke indebærer faglighed i gængs forstand Læsevejledning Dette afsnit indeholder en beskrivelse af opbygningen og fremgangsmåden i specialet. Overordnet er specialet organiseret i fire dele. For overskuelighedens skyld er delene illustreret i nedenstående figur og efterfølgende vil indholdet i de enkelte dele blive nærmere uddybet. Figur 1: Specialets opbygning Del 1: Indledning, problemformulering, baggrund for specialet og målgruppebeskrivelse I specialets indledning ledes der, via en præsentation af samarbejdsvanskeligheder i forbindelse med indsatsen over for børn med cerebral parese, op til specialets problemformulering samt undersøgelsesspørgsmål. Dernæst beskrives det, hvorledes jeg har skrevet speciale i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, efterfulgt af et afsnit, hvor målgruppen børn med cerebral parese 6

8 præsenteres. Endvidere beskrives organiseringen af den professionelle indsats over for disse børn og det illustreres, hvilke instanser og faggrupper, der er på spil i indsatsen. Målet med del 1 er således at præsentere grundlaget for specialets problemstilling samt tegne et billede af børn med cerebral parese og give et indblik i den faglige kontekst, som disse børn indgår i. Del 2: Epistemologisk udgangspunkt, teori og metode Indledningsvist i del 2 præsenteres specialets epistemologiske udgangspunkt som en overordnet ramme i dette speciale, der påvirker hele processen fra valg af problemstilling til det færdige produkt. I det efterfølgende teoriafsnit beskrives den systemteoretiske teori med udgangspunkt i de teoretiske begreber, der er relevante for specialets analysedele. Herefter beskrives det kvalitative systemteoretiske interview som den metode, der er anvendt til indsamling af datamateriale samt refleksioner og præsentationer i forhold til operationalisering af de teoretiske begreber, de konkrete interviews, informanterne og min rolle i interviewene. Endvidere præsenteres det, hvorledes datamaterialet efterfølgende er transskriberet og tematiseret. Del 2 afsluttes med en beskrivelse af specialets systemteoretiske analysestrategi, hvor radikal hermeneutik præsenteres som et udgangspunkt for tekstanalyse og følges af et afsnit, hvor den konkrete tre-trins analysemodel, som benyttes til analyse af specialets datamateriale, beskrives. Formålet med del 2 er således at beskrive specialets erkendelsesteoretiske grundlag og de systemteoretiske begreber. Endvidere er målet at vise, hvorledes specialets empiri er indhentet og afslutningsvist vise den analysestrategi, det indhentede datamateriale vil blive analyseret ud fra. Del 3: Analyse og diskussion I denne del af specialet søges der svar på specialets problemformulering. Problemformulering og underspørgsmål vil blive besvaret ud fra tre analysedele med udgangspunkt i henholdsvis (fag- )gruppernes selvforståelse af deres rolleudøvelse, denne selvforståelses betydning for det tværfaglige samarbejde samt mulighederne for en forbedring af samarbejdet. Første del er således en analyse af forældres, fysioterapeuts, socialrådgivers og læreres beskrivelser af, hvorledes de iagttager og forstår deres rolle over for børn med cerebral 7

9 parese. Formålet med denne del af analysen er at give en forståelse af, hvilke kommunikative systemer, de fire grupper bevæger sig i og hvordan de iagttager deres egen rolle. I den anden del af analysen er udgangspunktet en analyse og diskussion af resultaterne fra specialets første analysedel med henblik på en iagttagelse af, hvordan (fag- )gruppernes kommunikation har betydning for, hvilken ydelse, der ses som hensigtsmæssig i forhold til børn med cerebral parese. Omdrejningspunktet er en omsorgskommunikation, der er identificeret i den første analysedel. Formålet med anden analysedel er således at vise, hvordan kommunikationen har indflydelse på, hvilken hjælp de enkelte (fag-)grupper iagttager som den gode hjælp og hvorledes (fag-)grupperne kan have forskellige tilgange til dette samt hvilken betydning dette kan have for det tværfaglige samarbejde. I den tredje del af analysen vil resultaterne fra de to første analysedele blive samlet op i forhold til, hvordan det tværfaglige samarbejde eventuelt vil kunne forbedres. Det vil sige, at de samarbejdsmæssige vanskeligheder, der er identificeret i første og anden analysedel, vil blive analyseret ud fra, hvordan de i en systemteoretisk optik vil kunne løses. Den tredje analysedel afsluttes med et afsnit, hvor der med udgangspunkt i iagttagelserne i dette speciale, gives konkrete bud på, hvorledes det tværfaglige samarbejde vil kunne forbedres. Del 4: Metodeevaluering, konklusion og perspektivering Efter specialets analysedel evalueres systemteorien som teoretisk udgangspunkt for specialet og det diskuteres, hvorvidt denne ramme har været relevant og givet mulighed for at undersøge de fire gruppers selvforståelse af deres rolleudøvelse og denne selvforståelses betydning for det tværfaglige samarbejde. Afslutningsvist i specialet konkluderes der på problemformuleringen, og specialets problemstilling perspektiveres. 2. Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen og baggrund for problemstillingen I dette afsnit vil jeg redegøre for baggrunden for specialets problemstilling, og vise på hvilket grundlag min problemformulering er opstået. Emnet for dette speciale er opstået på grundlag af et samarbejde, som jeg har indgået med Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har haft ansvaret for at administrere et satspuljemiddelbeløb på 3 mio. årligt i perioden Formålet med satspuljemidlerne er at 8

10 opnå en forbedring af træningsindsatsen og det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med svære fysiske handicaps. Sundhedsstyrelsen har bevilget midler til fire projekter, som på hver sin måde har fokus på at forbedre indsatsen i forhold til børn med svære fysiske handicaps. Projekterne er forankret i hver sin region/kommune. Nedenfor er de fire projekter kort præsenteret med henblik på at vise, hvorledes dette speciale placerer sig i forhold til projekterne. Projekt 1 er forankret i Sygehus Lillebælt og dækker Kolding, Fredericia og Vejle kommune. Projektets overskrift er Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats til børn med cerebral parese. Målet med projektet er at udvikle og implementere en model for træningsindsatsen og det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med cerebral parese. Den konkrete gennemførelse af projektet styres af en fysioterapeut og en ergoterapeut, som varetager en tværsektoriel specialistfunktion. Projektets forankring i sygehusregi bevirker, at indsatsen primært har fokus på den sundhedsfaglige del af indsatsen og det sundhedsfaglige personale (afsnittet bygger på Rasmussen, Dunkhase-Heinl & Pedersen, 2009). Projekt 2 er forankret i Region Hovedstaden og har titlen Sæt viden i bevægelse og kvalificér træningsindsatsen til børn og unge med svære handicap. Målet er at forbedre træningsindsatsen og kvalificere det tværfaglige samarbejde og det søges indfriet ved hjælp af ICF-CY (International Classification of Functioning, Disability and Health Children and Youth Version), som er den internationale klassifikationsmodel til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge. I projektet medvirker forskellige tilbud og sektorer, som ved at benytte ICF-CY skal afprøve, hvorvidt ICF-CY, som et samarbejdsredskab, kan være med til at styrke indsatsen overfor børn med svære fysiske handicaps. Projektets udgangspunkt er således en konkret afprøvning af et standardiseret redskab i forhold til vurdering og beskrivelse af funktionsevnen hos handicappede børn (afsnittet bygger på Engberg, 2009). Projekt 3 er tilknyttet Odense Universitetshospital og har titlen ICF-CY anvendt til børn og unge med handicap. Projektet adskiller sig fra projekt 2 ved at være forskningsrelateret. Det vil sige, at projektet ikke tager konkret udgangspunkt i tilbud og træningsindsatser, men i stedet søger at analysere effekten af ICF-CY ved at anvende klassifikationssystemet i forhold til 800 børn og derefter vurdere, hvorledes systemet kan være med til at forbedre forståelsen af handicapgrad og kommunikationen mellem det sundhedsfaglige personale samt som redskab til effektmåling af træningsindsats (afsnittet bygger på Illum, 2009). Projekt 4 er styret af Børne- og Unge Centeret i Region Midtjylland og hedder Styrketræning til børn med cerebral parese. Målet med projektet er at vurdere effekten af 9

11 styrketræning hos børn med cerebral parese. Projektet baserer sig på gennemførelse af otte gruppeforløb, hvor der trænes to gange ugentligt i ti uger. Projektet er således praktisk funderet og kan iagttages som meget afgrænset i forhold til de andre projekter, da det udelukkende kigger på én form for træningsindsats (afsnittet bygger på Pedersen & Christensen, 2009). Som ovenstående præsentation af projekterne viser, er de meget forskellige og har forskellige fokusområder samtidig med, at de alle relaterer sig til indsatsen og samarbejdet over for børn med svære fysiske handicaps. Dette speciale er et supplement til disse projekter og således på ingen måde en evaluering af dem. Målet med specialet er at anlægge et sociologisk perspektiv på samarbejdet mellem forskellige (fag-)grupper i forhold til børn med svære fysiske handicaps, som her er afgrænset til børn med cerebral parese. Hvor de fire projekter er mere konkrete forsøg i det daglige arbejde med børn med svære fysiske handicaps, er specialet således en teoretisk funderet analyse, som med et systemteoretisk udgangspunkt iagttager forskellige gruppers forståelse af egen rolle i forhold til børn med cerebral parese. I forhold til projekterne placerer specialet sig derfor på et mere overordnet plan, da det ikke bygger på praksisfunderede forsøg, men i stedet søger at give et billede af, hvorfor de samarbejdsmæssige vanskeligheder kan iagttages at opstå og hvorledes de eventuelt vil kunne løses. 3. Præsentation af børn med cerebral parese, faggrupper og organisering I de følgende afsnit vil diagnosen cerebral parese blive beskrevet, og det vil endvidere blive belyst, hvorledes indsatsen i forhold til disse børn er organiseret samt hvilke faggrupper, der indgår i indsatsen Børn med cerebral parese I dette afsnit vil diagnosen cerebral parese blive beskrevet med henblik på at give et billede af, hvori børn med cerebral pareses vanskeligheder består og hvilke behov for indsatser, de dermed kan iagttages at have. Afsnittet er baseret på oplysninger fra Cerebral parese er en hjerneskade, som opstår før, under eller lige efter fødslen (Saghir, 2006, Cerebral parese) og den betegnes derfor som en medfødt hjerneskade. I daglig tale benævnes cerebral parese ofte spastisk lammelse, da sygdommen karakteriseres ved, at 10

12 hjernens evne til at styre musklerne ikke fungerer normalt. Sygdommen viser sig ved spasticitet og lammelse i barnets muskler. Der er mange grader af cerebral parese, og det er således individuelt i hvilket omfang, barnets funktionsevne er nedsat som følge af handicappet. Der kan være tale om en lettere funktionsnedsættelse eksempelvis i form af nedsat evne til koordination i en arm eller mere vidtgående funktionsnedsættelse, hvor barnet har både svære fysiske og kognitive vanskeligheder med eksempelvis lammelse i både arme og ben samt nedsat mental funktionsevne. Cerebral parese medfører altid fysiske vanskeligheder, som beskrevet ovenfor, men ofte følges sygdommen også af kognitive vanskeligheder såsom nedsat evne til koncentration og indlæring. Derudover er de mest almindelige ledsagehandicaps/sygdomme; epilepsi, problemer med syn og/eller hørelse, spiseproblemer, talevanskeligheder og ADHD. Årsagerne til cerebral parese kan være iltmangel, infektioner under graviditeten og/eller små hjerneblødninger, men det er som regel ikke muligt med sikkerhed at fastlægge årsagen. Der er tale om et livslangt handicap, da cerebral parese ikke kan helbredes. Med forskellige former for træning er det dog i nogle tilfælde muligt at mindske og/eller udsætte de fysiske vanskeligheder. Ofte ses det, at de fysiske vanskeligheder forværres med alderen uanset de træningsmæssige tiltag. I Danmark fødes der hvert år ca. 180 børn med cerebral parese. Spastikerforeningen skønner, at der er imellem 3000 og 3500 børn og unge under 18 år med cerebral parese i Danmark. Efter denne præsentation af cerebral parese vil det i det næste afsnit blive belyst, hvorledes indsatsen er organiseret og lovgivningsmæssigt funderet i forhold til børn med cerebral parese og hvilke faggrupper, der kan være involverede i indsatsen Organisering af indsatsen og de lovgivningsmæssige rammer Som det ses ovenfor i beskrivelsen af cerebral parese er sygdomsbilledet komplekst, da der udover de spastiske vanskeligheder ofte forekommer en række ledsagehandicaps og kognitive vanskeligheder. Denne kompleksitet øger behovet for tværfagligt samarbejde, da der ofte vil være behov for involvering af en række forskellige eksperter (Biering-Sørensen, 2008, s. 178). I dette afsnit vil indsatsen overfor børn med cerebral parese blive præsenteret på et deskriptivt plan. Den professionelle indsats over for børn med cerebral parese er organiseret forskelligt i landets kommuner (Graungaard, Skov & Andersen, 2011, s. 4), og det er således ikke muligt at beskrive én model for organiseringen. Desuden er det forskelligt fra barn til barn, 11

13 hvordan og i hvilket omfang de får professionel hjælp. I figuren nedenfor er det skitseret, hvilke faggrupper barnet med cerebral parese kan være i kontakt med. Figur 2: Oversigt over mulige organisationer og faggrupper, der kan være involveret i indsatsen Som det ses af figuren kan der være en række forskellige instanser i spil og ligeledes en række forskellige professionelle (Biering-Sørensen, 2008, s. 178 f; Mathiesen & Kudahl, 2009, s. 27). Den samme faggruppe kan sagtens være involveret i indsatsen over for barnet inden for forskellige instanser, det vil eksempelvis sige, at et barn med cerebral parese i princippet kan være tilknyttet både en fysioterapeut i sygehusregi, en fysioterapeut i privat regi, en fysioterapeut på skolen og en fysioterapeut i en ride-fysioterapi. Som indsatsen er organiseret i dag, er det på ingen måde en selvfølge, at de professionelle i de forskellige instanser har kendskab til hinandens indsatser og i det hele taget ved, hvilke andre former for træning barnet modtager (Rasmussen, Dunkhase-Heinl 12

14 & Pedersen, 2009, s. 3; Samtale med fysioterapeut Kirsten Nielsen d. 18. marts 2011, som er ansat på projekt 1, Sygehus Lillebælt). Dette viser, hvorledes der er et behov for en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, da den manglende koordinering kan bevirke, at barnet enten ikke får den nødvendige behandling eller overbehandles (Midtvejsevaluering på projekt 1, Sygehus Lillebælt, 2011). Figur 2 illustrerer endvidere, at indsatsen over for børn med cerebral parese kan være kompleks grundet de mange involverede instanser og professionelle. Som nævnt bygger dette speciales analyse på fire kvalitative interviews med forskellige interessenter i forhold til barnet. De fire informanter er markeret i figuren med henblik på at vise, hvor de placerer sig i forhold til indsatsen over for børn med cerebral parese. Det er ikke målet med specialet at opnå en fyldestgørende analyse af hele området, da dette ville være for omfattende i forhold til specialets begrænsede omfang. Der er således foretaget en række valg undervejs i processen, og ovenstående figur kan netop illustrere, hvorledes en lang række andre valg og kombinationer havde været mulige, jf. afsnittet Systemteoriens epistemologiske udgangspunkt: Operativ konstruktivisme s. 16. I forbindelse med kommunalreformen 2007 er der sket en reorganisering af ansvarsområder og arbejdsdeling mellem region og kommune (Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, 2011, s. 4). Denne reorganisering har medført, at kommunerne har fået en større rolle på sundhedsområdet, blandt andet i forbindelse med genoptræning og vedligeholdelsestræning for personer med nedsat funktionsevne (Hendriksen, 2008, s. 274). Blandt andet er opgaver, som de tidligere amter varetog, blevet lagt ud til kommunerne. Dette har haft betydning for organiseringen af indsatsen over for børn med cerebral parese, da de specialiserede tilbud, som disse børn har været tilknyttet i amts regi, er overgået til enten region eller kommune. En række af de specialiserede institutioner, som børn med cerebral parese kan være tilknyttet, har således fået nye ejere og er i andre tilfælde blevet nedlagt eller lagt sammen med andre institutioner (samtale med overlæge Bente Møller d , Sundhedsstyrelsen). Inden nedlæggelsen af amterne i forbindelse med kommunalreformen var indsatsen organiseret således, at børn med behov for vidtgående specialpædagogisk bistand blev bevilget indsats efter Folkeskolelovens 20.2, som var en amtslig foranstaltning, mens børn, som havde et mindre behov for støtte blev bevilget støtte efter 20.1, som var en kommunal foranstaltning. Efter ikrafttrædelse af Kommunalreformen er paragrafferne blevet slået sammen og lovgivningsmæssigt 13

15 varetages indsatsen herefter af kommunen (PPRs lovgrundlag og lovpligtige opgaver, 2010, fra den 1. januar 2007). Ifølge overlæge Bente Møller fra Sundhedsstyrelsen har kommunalreformen medført, at der er blevet behov for Sundhedsaftaler mellem region og kommune med henblik på at skabe sammenhæng i patientforløb. Hver region skal derfor i hver valgperiode udarbejde en sundhedsaftale med kommunerne i regionen (Sundhedsloven, 204). Formålet med aftalerne er at koordinere kapaciteten i tilbud, planlægge arbejdsdeling og ansvar, styrke kommunikationen mellem region og kommune samt følge op på sundhedsaftalerne i forhold til, hvordan de fungerer i praksis. Indholdet i sundhedsaftalerne planlægges i et sundhedskoordinationsudvalg, som nedsættes i hver region. Der er tale om et politisk udvalg og det er således de overordnede retningslinjer, der fastsættes. På det mere konkrete plan er der forskellige former for samarbejdsfora mellem region og kommune, som primært beskæftiger sig med at styrke samarbejdet inden for forskellige indsatsområder (afsnittet er bygget på oplysninger fra samtale d med overlæge Bente Møller, Sundhedsstyrelsen). Indsatsen over for børn med cerebral parese kan således både være et kommunalt og/eller et regionalt anliggende, men hvor kommunen har det lovgivningsmæssige ansvar for tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats. Udover den nævnte paragraf i Folkeskoleloven angående specialpædagogisk bistand, kan der desuden være andre lovgivninger i spil i forbindelse med indsatsen over for børn med cerebral parese. Lovgivningsmæssigt er området således komplekst, da barnet både kan modtage tilbud via Serviceloven, Sundhedsloven, Folkeskoleloven samt Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Af Serviceloven fremgår det, at kommunen har pligt til at tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier (Serviceloven 11, stk. 4). Ligeledes er der i Sundhedsloven anført, at regioner og kommuner er ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder behandling af den enkelte patient i form af eksempelvis undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning og sundhedsfaglig pleje (Sundhedsloven 3 og 5). I Folkeskoleloven fremgår det, at børn med behov for støtte skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Folkeskoleloven 3, stk. 2). Der er således tale om, at der lovgivningsmæssigt kan ydes støtte til børn med cerebral parese ud fra mindst fire forskellige lovgivninger. I forbindelse med projekt 1 Udvikling af tværsektorielle og tværfagligt koordinerede tilbud til børn med cerebral parese gives der i deres midtvejsevaluering af projektet et eksempel på et barn med cerebral 14

16 parese, der modtager ergoterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i henhold til Sundhedsloven samt undervisningsrelateret fysioterapi og undervisningsrelateret ergoterapi efter Folkeskoleloven (Midtvejsevaluering på projekt 1, Sygehus Lillebælt, 2011). Eksemplet viser, hvorledes der samlet bruges kr. årligt på fem forskellige tilbud, der ikke er koordinerede i forhold til mål. I midtvejsevalueringen peges der på, at der er behov for en samlet indsats, hvor de forskellige tilbud koordineres og målrettes uanset hvilken lovgivning, der er i spil (Midtvejsevaluering på projekt 1, Sygehus Lillebælt, 2011) I dette afsnit er det belyst, hvorledes cerebral parese er en kompleks diagnose, som medfører et behov for indsats fra flere forskellige instanser og faggrupper. Der kan som nævnt iagttages vanskeligheder med koordineringen og samarbejdet mellem disse instanser, hvilket kan have fatale konsekvenser for de børn, der derved enten overbehandles eller ikke behandles tilstrækkeligt. Der er således behov for en styrkelse af det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med cerebral parese. 4. Opsamling på del 1 I specialets første del er opbygningen blevet præsenteret og det er blevet beskrevet, hvorledes problemformuleringen er opstået via et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, da der har vist sig samarbejdsmæssige vanskeligheder i forhold til børn med cerebral parese. Endvidere er diagnosen cerebral parese blevet beskrevet, og det er blevet belyst, hvorledes indsatsen overfor børn med cerebral parese er organiseret og hvilke faggrupper, der er involveret. 15

17 Del 2: Epistemologisk udgangspunkt, teori og metode I de følgende afsnit vil de teoretiske og metodiske overvejelser i forbindelse med specialet blive beskrevet. I det første afsnit vil det erkendelsesmæssige grundlag for specialet blive præsenteret og det vil således blive belyst, hvordan systemteorien indgår som ramme for hele specialet fra valg af problemstilling til det færdige resultat. Dernæst følger specialets teoriafsnit, hvor de systemteoretiske begreber, der er relevante for specialets analyse bliver beskrevet. Herefter præsenteres det, hvorledes det empiriske datamateriale er blevet indsamlet via fire kvalitative interviews. Specialets del 2 afsluttes med en beskrivelse af den analysestrategi, der anvendes i specialets analysedele. 5. Systemteoriens epistemologiske udgangspunkt: Operativ konstruktivisme I dette afsnit vil specialets erkendelsesmæssige grundlag blive beskrevet, da dette har betydning for forståelsen af, hvilken viden specialet kan producere og hvilke erkendelsesmæssige iagttagelsesbetingelser, der ligger til grund for specialet. I tråd med Luhmanns systemteori bygger specialet på et operativt konstruktivistisk udgangspunkt og afspejler en epistemologisk tilgang i forhold til erkendelse af virkeligheden. Epistemologi handler om læren om viden. Det vil sige, hvilke muligheder vi har for at erkende og opnå viden om virkeligheden (Villadsen, 2008, s. 105). I modsætning til dette står ontologien, der defineres som en læren om verden (Villadsen, 2008, s. 105). Det ontologiske perspektiv indeholder en tro på, at der kan opnås viden om en reel og uforanderlig virkelighed, mens det epistemologiske udgangspunkt indebærer, at bevidstheden ikke har direkte adgang til virkeligheden, og at det derfor ikke er muligt at begribe virkeligheden, som virkeligheden er (Villadsen, 2008, s. 105). I henhold til systemteoriens epistemologiske udgangspunkt er det således udelukkende beskrivelser og fortolkninger af virkeligheden, der kan iagttages. Luhmann fornægter dog ikke, at der er en virkelighed, da han anerkender, at der er en reel virkelighed, som bevidstheden blot ikke har direkte adgang til (Luhmann, 2000, s. 48). Det er således vores erkendelse af virkeligheden, der er konstrueret og ikke den konkrete virkelighed. Luhmanns systemteori kan således iagttages at være en konstruktivistisk inspireret teori (Jacobsen, Schnack, Wahlgren & Madsen, 1999, s. 155). I det konstruktivistiske perspektiv stilles der spørgsmålstegn ved menneskets mulighed for at opnå en direkte adgang til 16

18 virkeligheden (Rasmussen, 2004, s. 241). Luhmann anvender betegnelsen operativ konstruktivisme i forhold til, at erkendelse opstår via forskelssættende operationer (Manstrup, 2002, s. 27). I forhold til operativ konstruktivisme står Luhmanns iagttagelsesbegreb centralt, da iagttagelse beskrives af Luhmann som det at skelne og betegne noget ved at markere en forskel (Luhmann, 1994, s. 15). Iagttagelse er således en forskelsmarkerende operation, hvor den ene side af forskellen angives og den anden side forbliver umarkeret (Luhmann, 2003, s. 16). Operativ konstruktivisme tager udgangspunkt i forskellen system/omverden (Rasmussen, 2004, s. 248). Et system defineres af Luhmann som: Systemet skaber sig selv som en form, der adskiller en inderside: systemet, og en yderside: omverdenen. Og formens inderside er den eneste side, hvorpå de operationer kan reproducere sig selv, som producerer formen, forskellen, systemet (Luhmann, 2003, s. 46) 1 I forhold til operationen at markere en forskel vil det sige, at hver gang jeg i dette speciale vælger at iagttage noget, foretager jeg en forskelsmarkering, hvor noget vælges til og noget andet dermed vælges fra. Jeg har eksempelvis truffet valg i forhold til, hvad der skal undersøges og hvordan. Valgene er truffet på grundlag af research af eksisterende forskning og undersøgelser på området, samtaler med ansatte ved Sundhedsstyrelsen, samtaler med flere af de ansatte på de fire satspuljeprojekter m.m. Valgene er således ikke truffet vilkårligt, men ud fra hvad der for mig, på grundlag af min research, har givet mening for mig at iagttage. På trods af dette kunne disse valg alligevel have været anderledes. Både fænomenet, som jeg vil undersøge; selvforståelses betydning for samarbejde, og hvordan jeg har valgt at gøre det; kvalitative interviews, kunne dermed have været anderledes. Hver selektion i specialeprocessen har således haft betydning for, hvorledes specialet er kommet til at se ud og alt kunne dermed have set anderledes ud, hvis der var truffet andre valg undervejs. Til at beskrive dette benytter Luhmann begrebet kontingens (Luhmann, 2000, s. 152). Med kontingensbegrebet viser Luhmann, at der er uendelige muligheder og at et valg derfor er udtryk for, at noget muligt er blevet aktualiseret og noget andet ikke er (Luhmann, 2002, s. 79). I dette speciale iagttager jeg således virkeligheden på én måde, men med viden om, at der er mange andre måder at iagttage virkeligheden på og at alt dermed kunne have været anderledes. Dette stiller krav om, at jeg i specialet er transparent omkring, hvad jeg undersøger, hvorfor jeg undersøger det og hvordan jeg undersøger det. Det skal således være muligt at følge valgene i 1 Distinktionen system/omverden vil blive nærmere beskrevet i afsnittet Distinktionen system/omverden og autopoiesis s

19 specialet, således at det bliver gennemskueligt på hvilket grundlag, de analytiske resultater er fremkommet. Ved at træffe et valg udelukkes en række andre muligheder, og dermed opstår en reduktion af kompleksitet (Luhmann, 2000, s. 62). Luhmann beskriver verden som kompleks (Luhmann, 2000, s. 63). Kompleksitet skal forstås som den samlede mængde af mulige tilstande i et systems omverden. Et system har således en række tilslutningsmuligheder, og systemet må derfor selektivt vælge en mulighed ud af mange. Ifølge Luhmann reducerer et system kompleksiteten i sin omverden ved at aktualisere noget og dermed ikke noget andet (Luhmann, 2000, s. 62). I relation til specialet kan det således siges at ved at træffe valg i specialeprocessen, reduceres kompleksiteten. På trods af at omverdenen er kompleks og består af uendelige, uaktualiserede muligheder, er iagttagelser ikke vilkårlige (Luhmann, 1998, s. 166f). Systemets iagttagelser foretages ud fra systemets referenceramme. Systemets referenceramme kan således siges at sætte en grænse for, hvad systemet kan iagttage, det vil sige, hvad der meningsfyldt kan træde frem for systemet (La Cour, Knudsen & Thygesen, 2005, s. 6). Eksempelvis er det i forhold til funktionssystemer 2 sandsynligt, at sundhedssystemet iagttager, hvorledes børn med cerebral parese kan opnå bedst muligt funktionsniveau, mens det vil falde udenfor sundhedssystemets referenceramme at iagttage barnets forhold til sine legekammerater. Det er således ikke tilfældigt, hvad et system vælger at aktualisere og forskelsmarkeringer er dermed ikke vilkårlige. Ovenstående systemteoretiske begreber kan illustreres i figuren nedenfor, som viser, hvorledes de forskellige begreber kan iagttages at hænge sammen. Figuren skal læses nedefra, startende med iagttagelse: 2 Funktionssystemer defineres nærmere i afsnittet Samfund, funktionssystemer, organisationer og interaktioner s

20 Reduktion af kompleksitet ved at noget er blevet aktualiseret Kontingens: Alt kunne have været anderledes Aktualiseret muligt: Selvforståelse i relation til tværfagligt samarbejde Ikke-aktualiseret muligt: Alt det der ikke handler om selvforståelse i forhold til tværfagligt samarbejde Forskelsmarkering Iagttagelse: Selvforståelse i relation til tværfagligt samarbejde Figur 3: Sammenhæng mellem de systemteoretiske begreber Eksemplet i figuren med Selvforståelse i relation til tværfagligt samarbejde kan iagttages at være den første distinktion i specialet, da det netop handler om afgrænsning og præcisering af problemformulering. Efterfølgende er der truffet en lang række andre valg og dermed lavet en række andre forskelsmarkeringer, som ligeledes ville kunne illustreres via figuren. Luhmann opererer med to former for iagttagelse; førsteordens iagttagelse og andenordens iagttagelse (Tække & Paulsen, 2008, s. 17). Førsteordens iagttagelse refererer til, at opmærksomheden rettes mod noget og dermed ikke noget andet, det vil sige en skelnen (Tække & Paulsen, 2008, s. 16). Ved en iagttagelse af andenorden iagttages, hvad den anden iagttager og samtidig, hvordan den anden iagttager det, der iagttages (Rasmussen, 2004, s. 51). Det vil sige, at andenordens iagttagelse således er en iagttagelse af en iagttagelse. Luhmann benytter begrebet reentry (genindføring) til at beskrive, hvorledes man ved at foretage en ny iagttagelse kan iagttage den første iagttagelse (Tække & Paulsen, 2008, s. 16). I dette speciale kan informanternes iagttagelser siges at være førsteordens iagttagelser, mens mine iagttagelser af deres iagttagelser kan ses som andenordens iagttagelser, samtidig med at mine iagttagelser også er en ny iagttagelse. Dog kan der også iagttages eksempler på, at informanterne i løbet af interviewet laver 19

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Forskning, praksis og politik

Forskning, praksis og politik Steen Bengtsson Seniorforsker MSc, SocialForskningsInstituttet Forskning, praksis og politik Hvad er vores viden om hvordan børn med funktionsnedsættelse lever og udvikler sig i det danske samfund, om

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

EVALUERING AF SATSPULJE- PROJEKTET - KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP

EVALUERING AF SATSPULJE- PROJEKTET - KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP [FORSIDE H2] EVALUERING AF SATSPULJE- PROJEKTET - KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP EVALUERING AF SATSPULJE-PROJEKTET - KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Ledelse og Rådgivning i landbruget

Ledelse og Rådgivning i landbruget Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere