Kommunikationsanalyse af patientundervisning
|
|
- Philippa Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Mona Holkmann Jacobsen Kommunikationsanalyse af patientundervisning Vejleder: Hanne Ruus Institut: INSS, DANSK Afleveret: Juli
2 Forord Specialet er udarbejdet på Københavns Universitet inden for studieretningen Dansk. Specialet analyserer og undersøger kommunikationen i patientundervisning på et enkelt patientuddannelsesforløb. Analysen fokuserer specielt på, hvordan de sundhedsprofessionelle undervisere søger at motivere patienterne via kommunikationen. Specialets case er fra en Hjerterehabiliteringsafdeling på et hospital i hovedstadsområdet. Såvel patienter som personale er anonymiseret i specialet, og alle har skriftligt indvilliget i deltagelse. Uden personalets og patienternes velvillighed havde dette speciale ikke været muligt, og jeg ønsker derfor at rette en tak til afdelingens personale og patienter for at lukke mig inden for og give mig et spændende indblik i patientundervisningen samt for at være åbne, engagerede og behjælpelige i hele processen. Jeg vil også rette en tak til min bror, Johan Holkmann Jacobsen, for illustrationen til forsiden. Til sidst skal det nævnes, at det ikke er muligt for offentligheden at få del i specialets bilagsmateriale på grund af dets følsomme karakter. 2
3 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING SAMARBEJDSPARTNERE NYE ROLLER OG NYE OPGAVER PATIENTUNDERVISNING PÅ PATIENTUDDANNELSER PROBLEMFORMULERING TEORI KORT OM PATIENTUNDERVISNING PÅ PATIENTUDDANNELSE DEFINITION AF PATIENTUNDERVISNING PÅ PATIENTUDDANNELSE PATIENTUDDANNELSE KORT HISTORISK OVERSIGT FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD EN AKTIV SAMARBEJDSPARTNER MED EGENOMSORG HVAD ER EGENOMSORG? MENNESKESYNET BAG EGENOMSORG INVOLVERING AF PATIENTEN EN AKTIV SAMARBEJDSPARTNER TEORI OM MOTIVATION OG FORANDRINGSKOMMUNIKATION HVAD ER MOTIVATION? GRUNDLÆGGENDE MOTIVATIONSTEORI MOTIVATIONSSAMTALEN SELF-EFFICACY BAG OM MOTIVATIONSARBEJDE OG FORANDRING Antagelser bag motivationsarbejde Health-belief modellen Diffusion of Innovation Stages of Change FORANDRINGSKOMMUNIKATION TEORI OM UNDERVISNING DER SKAL MOTIVERE UNDERVISNING AF VOKSNE - GENEREL LÆRINGSTEORI UNDERVISNING AF PATIENTER - SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG DIDAKTIK Patientcentreret kommunikation Roller i patientundervisning OPSAMLING OG SAMMENFØJNING METODE DISKURSANALYSE KRITISK DISKURSANALYSE DISKURSPSYKOLOGI KONVERSATIONSANALYSE TRANSSKRIPTIONSKONVENTION MIN SAMMENSÆTNING OG BRUG AF METODE OPERATIONALISERING CASEN VALG AF CASEN AFGRÆNSNING AF CASE OG INDSAMLINGSMETODE EMPIRIENS BESTANDDELE 49 3
4 3.3.4 MIN EGEN ROLLE ANALYSE BESKRIVELSE OG ANALYSE AF CASENS KONTEKST PATIENTENS KONTAKT MED AFDELINGEN UNDERVISNINGSKONTEKSTEN CASENS FORMÅL OG SUCCESKRITERIER ANALYSE AF EKSEMPLER EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL DELKONKLUSION GRUPPEDYNAMIK AKTIVERING AF GRUPPEN BRUG AF GRUPPEDYNAMIK DELKONKLUSION UNDERVISERENS ROLLE EKSPERTEN RÅDGIVEREN COACHEN DELKONKLUSION DISKUSSION DISKUSSION OG REFLEKSION OVER TEORI OG METODE DISKUSSION OG REFLEKSION OVER ANALYSENS RESULTATER LISTE MED HANDLEANVISNINGER OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER KONKLUSION PERSPEKTIVERING ABSTRACT - COMMUNICATION IN PATIENT EDUCATION LITTERATUR 102 4
5 1.0 Indledning Vi lever længere og længere udviklingen inden for det medicinske felt har ført til bedre behandling af flere sygdomme. Det betyder til gengæld, at flere skal leve med deres sygdom(me). Alene i Danmark anslås det, at omkring millioner mennesker har en eller flere kroniske sygdomme (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: 6). Samfundet har derfor både en interesse i og et ansvar for at tage hånd om mennesker med en kronisk sygdom, således at de kronisk syge kan indgå i samfundet på bedst mulige måde til gavn for dem selv og samfundet. Det ses bl.a. i regeringens sundhedsprogram, Sund hele livet, hvor der er sat fokus på en række af de kroniske sygdomme type 2 diabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser samt KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) (2002: 34). Kronisk sygdom betyder for mange, at de skal lære at leve på en anden måde, og det påvirker deres liv fysisk, psykisk og socialt. I Sund hele livet (2002: 35) karakteriseres et af de vigtigste elementer i indsatsen som patientrådgivning, -støtte, -rehabilitering m.v. Der skal altså ikke blot fokuseres på primær og sekundær forebyggelse, men også tertiær forebyggelse 1, dvs. forebyggelse når patienten er blevet syg, så en forværring af eksisterende sygdom undgås og funktionsevne opretholdes. Dette kan fx være gennem rehabilitering eller patientundervisning. Ved langvarige og kroniske sygdomme er det derfor vigtigt at sikre patientens egenomsorg og ansvar for eget helbred, således at patienten kan bevare helbredet bedst muligt længst muligt. Det betyder, at der kommer mere fokus på patientens rolle i sundhedssektoren, og at patienten gerne skulle indgå i samspillet med sundhedssektoren som en aktiv samarbejdspartner. 1 Primær, sekundær og tertiær forebyggelse defineres på følgende måde: Primær forebyggelse: Indsatser, der har til formål at forhindre, at sygdom overhovedet opstår. Sekundær forebyggelse: Indsatser/tidlig opsporing, der har til formål at finde borgere med de første tegn på udvikling af sygdom for efterfølgende at intervenere med henblik på at stoppe udvikling af sygdommen. Tertiær forebyggelse: Indsatser, der har til formål at forebygge forværringer af sygdom og fastholde funktionsevnen hos patienter. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner, Danske Regioner, 2006:
6 1.1 Samarbejdspartnere nye roller og nye opgaver Gennem de sidste 20 år har rollerne mellem patient og sundhedsprofessionelle gradvist ændret sig, og ændringen er endnu ikke fuldført. Der er ved at ske et paradigmeskift i sundhedssektoren 2. Patienterne har selvfølgelig også selv et ansvar for at blive aktive samarbejdspartnere, men det er de sundhedsprofessionelles opgave at motivere patienterne til at blive aktive samarbejdspartnere samt tilbyde og udstyre patienterne med de nødvendige redskaber til, at de kan udøve egenomsorg. Det betyder, at de sundhedsprofessionelle får en underviserrolle. Om dette skriver Granum: Den undervisende funksjonen er ett vigtig område av sykepleierens selvstendige funksjonsområder. Sykepleierens undervisningsfunksjon innebærer å utføre arbeid som sørger for at pasienten tilegner seg kunnskap for å kunne forstå sin situasjon bedre og derved lettere mestre dagliglivets situasjoner. (2003:19-20) Sundhedssektorens etiske ansvar for at hjælpe patienten vil også have andre positive effekter. Patienter, der er aktive samarbejdspartnere, mestrer deres sygdom bedre og tager tiltag mod egenomsorg. Desuden vil cost-benefit balancen bedres, dvs. sammenhængen mellem sundhedssektorens og samfundets udgifter og effekter i forhold til patienterne. Begrebet aktiv samarbejdspartner dækker over, at patienten skal være medbestemmende og tage ansvar for sig selv og sin behandling og have gode handlekompetencer. Det kaldes også for egenomsorg (Dørfler & Hansen, 2005) (jf. afsnit ). For at patienten kan blive en aktiv samarbejdspartner, må patienten have en grundig viden om sin sygdom og behandlingsmuligheder, men også om hvad sygdommen betyder for ham/hende fysisk, psykisk og socialt. Ved kronisk sygdom er der som regel behov for såvel holdnings- som adfærdsændringer hos patienten. Derfor er det nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle giver patienten redskaber og strategier til forandring samt søger at styrke motivationen for forandring. 1.2 Patientundervisning på patientuddannelser En af måderne at få patienter, der er aktive samarbejdspartnere, er gennem patientundervisning. 2 Paradigmeskiftet medfører en bevægelse fra en produktionskultur mod en servicekultur, og det hænger bl.a. sammen med, at sundhedssektoren står over for nye udfordringer og krav med de mange kroniske sygdomme (Skopet, nr. 2, 2007: 7). 3 Fremover signaleres henvisningerne med jf. plus tal, dvs. afsnittet underforstås. 6
7 Patientundervisning er i dag en lige så vigtig intervention som den medicinske behandling, pleje og den øvrige omsorg i sundhedssektoren (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: 7). En af de nyeste former for patientundervisning, der er præget af meget udvikling, og som der er meget fokus på for tiden, er patientundervisning på patientuddannelser. Jeg uddyber og definerer begrebet i afsnit og vil på nuværende tidspunkt blot pointere, at patienten deltager i et struktureret læringsforløb på et hold med andre (med)patienter, og at et af de væsentligste redskaber i læringsforløbet er kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle og patienterne. Flere steder i litteraturen beskrives det, at patientuddannelse er en af de bedste måder ved længerevarende eller kroniske sygdomme til at få patienten til at være en aktiv samarbejdspartner, der udøver egenomsorg: Patienten får diagnosticeret en given sygdom, deltager i en patientskole, udøver egenomsorg, får derefter en bedre livsstil og bedre livskvalitet, når i højere grad behandlingsmålene og får færre komplikationer i forbindelse med sygdommen på grund af bedre compliance. (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: 12) Patienter mister ved (kronisk) sygdom kontrol og føler sig magtesløse, og når patienter skal have kontrollen tilbage og tage ansvar og drage omsorg for sig selv, så er patientundervisning også den mest effektive metode (Rankin & Stallings, 1996: 2 fra Söderkvist, 2001: ) De forskellige patientuddannelser kan være meget forskellige i deres opbygning, fokus, metode og ønskede effekt. Det afhænger selvfølgelig til dels af, at de ofte er rettet mod patienter med specifikke sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: 7; Christensen & Jensen, 2002). Men fælles for undervisningen på patientuddannelserne er et struktureret læringsforløb og en målsætning, der sigter mod at give patienterne viden, bevidsthed om egne ressourcer, strategier, handlemuligheder og kontrol, således at de udøver egenomsorg, er aktive samarbejdspartnere og derigennem får et bedre helbred, undgår forværringer og øger deres livskvalitet. Det rejser spørgsmål som: Hvordan skal disse mål opnås? Hvordan skal læringen tilrettelægges og udføres? Hvilke metoder fungerer? Hvordan skal underviserrollen være? 7
8 Kræftskolen Danmark (Mose, 2001: 4), der har arbejdet med at etablere patientuddannelser, peger på, at undervisningen skal indeholde tre grundelementer: Viden Handling Støtte og skriver endvidere: Vidensdelen kan tilgodeses ved oplæg fra forskellige behandlere. Handlingsdelen kan tilgodeses ved forskellige praktiske øvelser, men også ved oplæg, der lægger vægt på hvad patienten selv kan gøre. Den følelsesmæssige støtte kan tilgodeses ved samværet med andre patienter og kontakten med kursuslederen. (2001: 16). Samtidig peges der på, at undervisningen skal gøres målrettet, aktuel og vedkommende eller med andre ord patientcentreret, dvs. tage udgangspunkt i patienten. Desværre tegner der sig det billede i meget litteratur, at man enten må lede forgæves efter konkrete handleanvisninger, eller også støder man på alt for vage og generelle oplysninger. Man finder heller ikke oplysninger om, hvordan man udfører undervisningen og i særdeleshed kommunikerer på en sådan måde, at man sikrer eller søger at sikre motivering af og motivation hos patienterne, således at de bliver aktive samarbejdspartnere, der udøver egenomsorg. Alt dette giver store variationer i patientuddannelserne, og det påpeges, at variationerne og de manglende handleanvisninger ikke alene medfører problemer med for eksempel validitet, sammenligning, reproducerbarhed og effektmåling, men også problemer med hvilke konkrete og effektive elementer, der kan anbefales at indgå i undervisningen på patientuddannelser (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: fx 11, 12, 16 & 18; Christensen & Jensen, 2002: 141). 1.3 Problemformulering De helt overordnede mål med patientundervisning på patientuddannelse kan altså beskrives som at motivere og udstyre patienterne med redskaber, således at de bliver aktive samarbejdspartnere, der udøver egenomsorg (jf ). Forenklet sagt sigter man med patientundervisningen mod at assistere patienterne til at ændre adfærd. Redskabet er dialogbaseret kommunikation: patientundervisning er en af sygeplejerskens aktiviteter, der udføres i samspil med patienten.... I tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning må sygeplejersken skabe demokratiske samværdsformer, så patienten føler sig 8
9 respekteret og lyttet til, men også forpligtet til at deltage aktivt i undervisningen.... redskabet er samtale. (Christensen & Jensen, 2002: 17 min fremhævelse). For at en ændring af adfærd skal være succesfuld, er motivation af afgørende betydning (jf ). Derfor skal patientundervisningen på patientuddannelserne motivere/søge at motivere patienterne, og det skal ske via kommunikationen (jf & 2.3.3). Netop fordi patientundervisning kan have kæmpe betydning ikke blot for den enkelte patient og dennes familie og pårørende, men også for sundhedssektoren og samfundet som sådan, når den er vellykket (og når den ikke er det), er det vigtigt at undersøge hvilke konkrete, kommunikative elementer, der er effektive i patientundervisning på patientuddannelser. Specialet vil derfor tage udgangspunkt i en enkelt patientuddannelsescase og vil ved hjælp af især motivations- og forandringsteori og diskursanalyse undersøge, hvordan kommunikationen i patientundervisningen på patientuddannelsen motiverer/søger at motivere patienterne. Jeg vil i undersøgelsen fokusere på følgende: Hvad gøres der i undervisningen for at motivere? Hvordan gøres dette? Og fungerer det efter hensigten? Med baggrund i undersøgelsen ønsker jeg at udarbejde en kort liste med handlingsanvisninger og mulige forbedringer, der er effektive i arbejdet med at motivere patienter i patientundervisning på patientuddannelsen. 9
10 2.0 Teori En del af teorien bliver operationaliseret i forlængelse af redegørelserne de steder, hvor det falder mest naturligt, mens en anden og lille del af teorien først vil blive operationaliseret i det senere metodekapitel. 2.1 Kort om patientundervisning på patientuddannelse Jeg definerer først begrebet patientundervisning på patientuddannelse. Herefter giver jeg en kort historisk oversigt for på denne måde at anskueliggøre de overordnede rammer for patientundervisning. Til sidst ser jeg nærmere på formålet med og opbygningen af patientundervisningen på patientuddannelser. Det giver viden om hvilke teorier, begreber og til dels metoder, der er relevante for det videre arbejde med at undersøge kommunikationen og undervisningen på patientuddannelser Definition af patientundervisning på patientuddannelse Patientundervisning på patientuddannelse består af to begreber. Jeg definerer først begreberne hver for sig og præciserer derefter en samlet definition. Vivien Coates arbejder med følgende definition af patientundervisning: planned combinations of learning activities designed to assist people who are having or have had experience with illness or disease in making changes in their behaviour conductive to health. (1999: 25) Torill Kloster kommer med en anden definition, som lyder: en prosess hvor kommunikasjon mellem sykepleier og pasient har til hensigt å utvikle/endre kunskap, holdninger/verdier eller ferdigheter. (Kloster, 1997 i Christensen & Jensen, 2002: 17) Patientundervisning er altså planlagte læringsaktiviteter, som gennem kommunikation (eller evt. andre tiltag) mellem sundhedsprofessionelle og patienter sigter mod en forandring og udvikling hos patienten til fordel for patientens (fysiske, psykiske og sociale) helbred. 10
11 Patientuddannelse omtales også ofte som patientskoler, rehabilitering og gruppebaseret undervisning, og de er stort set identiske. I Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner står der om patientuddannelse: Strukturerede patientuddannelsesforløb typisk i hold af patienter med det formål at øge patienternes livskvalitet og handlekompetence i forhold til deres sygdom. (2006: 3) Christensen og Jensen skriver endvidere: Patientskoler tilbyder en struktureret uddannelse, der retter sig mod mennesker med længerevarende eller kroniske lidelser. Skolerne har forskellige målformuleringer, men et gennemgående træk er en intention om at øge patientens bevidsthed om egne ressourcer, strategier og handlemuligheder. Dette søges opnået ved at tilbyde den bedst mulige viden og et læringsrum, hvor egne erfaringer kan drøftes med medpatienter og professionelle. (2002: 139) Patientuddannelse er altså et struktureret læringsforløb (ofte i rehabiliteringsregi), hvor patientundervisning til grupper af patienter med kroniske eller længerevarende lidelser indgår som et hovedelement. Dermed når jeg frem til specialets definition af patientundervisning på patientuddannelse som: Et forløb af forudbestemt sammensætning og varighed med strukturerede og planlagte læringsaktiviteter, der gennem kommunikation (eller evt. andre tiltag) mellem sundhedsprofessionelle og en gruppe af patienter med kronisk sygdom sigter mod en forandring og udvikling hos patienterne til fordel for patienternes (fysiske, psykiske og sociale) helbred. Fremover i specialet vil jeg bruge begrebet patientundervisning om selve de kommunikative undervisningsaktiviteter på en patientuddannelse, mens jeg bruger begrebet patientuddannelse om de samlede tiltag på en patientuddannelse, hvor patientundervisning ofte er det vigtigste element Patientuddannelse kort historisk oversigt Patientuddannelse er udsprunget af og henter ofte inspiration fra den individuelle information, rådgivning og vejledning, der efterhånden er blevet en naturlig og vigtig del af vore dages 4 At patientundervisningen ofte får status som det vigtigste element, ses dels ved, at visse patientuddannelser kun har dette tiltag, dels ved at undervisningen ofte har den samlende funktion på uddannelsen. 11
12 sygepleje. Især USA og England, men også vores nordiske naboer, har dannet baggrund for patientuddannelsernes begyndelse i 1980 erne i Danmark (Christensen & Jensen, 2002: 139). De første tilbud var fx mødregrupper og astmaskoler. Sidst i 1980 erne kom der tilbud til patienter med diabetes og kræft (Christensen & Jensen, 2002: 139, Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: 7). I dag er der etableret patientuddannelser inden for mange forskellige områder og til mange forskellige patientgrupper. Grunden til, at patientuddannelser på så kort tid er gået fra at være nærmest ikke-eksisterende til, at det i dag betragtes som en betydningsfuld og vigtig intervention, bliver af Coates opsummeret i fire punkter: The nature of disease and illness prevalent in our society is changing. Patient participation is a fashionable concept in health care which can only be achieved if there is adequate patient education. There is research evidence to suggest that patient education is an effective intervention in a wide variety of settings. There is research evidence that patients want to receive education about their health problems. (1999: 6) De fleste af disse punkter har jeg allerede omtalt, og de uddybes ikke yderligere undtagen det andet punkt, som berøres i afsnit og Selvom patientuddannelse i dag er udbredt i mange vestlige lande, er det vigtigt at pointere, at de stadig ikke er fuldt ud udviklet og integreret i sundhedssektoren. Desuden er der uenighed og manglende viden om patientundervisnings-faktorer som: hvordan syge mennesker lærer bedst, og hvordan holdnings- og adfærdsændringer bedst sikres hos denne gruppe hvilke konkrete og enkelte elementer undervisningen og kommunikation skal bygges op af samt hvilke undervisnings- og kommunikationsmetoder, der fungerer bedst og mest effektivt (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: fx 11, 12, 16 & 18 & Coates, 1999: 1-2) Formål, opbygning og indhold Jeg skrev i afsnit 1.3, at de helt overordnede mål med patientundervisning er at motivere og udstyre patienterne med redskaber, så at de bliver aktive samarbejdspartnere, der udøver egenomsorg. 12
13 Willaing, Folmann & Gisselbæk konkretiserer begreberne aktiv samarbejdspartner 5 og egenomsorg i følgende citat: Den kompetente, informerede og aktive patient skal kunne håndtere akutte anfald/forværring af sygdom, bruge medicin og behandling optimalt, genkende og handle ved symptomer, håndtere træthed, håndtere de sundhedsprofessionelle, klare arbejde og håndtere de psykologiske konsekvenser af sygdommen. (2005: 14) Egenomsorg kan sidestilles med begreber som self-management, the expert patient og også empowerment (Willaing, Folmann & Gisselbæk, 2005: 8-9 & Dørfler & Hansen, 2005). Jeg benytter derfor det danske ord egenomsorg, da det samler betydningen af de andre tre ret ens begreber. De tidligste patientuddannelser fokuserede på en medicocentrisk retning, dvs. en retning der især sigtede mod opgaver som nødvendig følge af sygdommen, fx ved diabetes indtagelse af insulin eller overholdelse af en bestemt diæt. I dag fokuseres der på en psykosocial retning, hvilket vil sige, at der tages højde for opgaver af både medicinsk, psykisk og social art. Coates taler om tre arter af mål og kategoriserer dem som: Psykomotorisk mål: planlagt ændring af adfærd eller tilegnelse af en evne. Kognitivt mål: øget viden. Affektivt mål: justerede/ændrede holdninger, værdier og overbevisninger. (1999: 37) Patientundervisningen skal rettes mod alle tre mål, da patienten står over for opgaver inden for hver kategori. Jeg omtalte tidligere (jf. 1.2) Kræftskolen Danmarks tre grundelementer viden, handling og støtte. Disse tre grundelementer kan stort set sættes ind i hver sin kategori i Coates opdeling, og det støtter dermed påstanden om, at patientundervisningen skal indeholde elementer fra hver kategori. De enkelte patientuddannelser og patientundervisningen er som sagt ofte meget forskelligt opbygget, men der er dog få generelle træk, som bør fremhæves. Først og fremmest er en patientuddannelse ofte opbygget af flere elementer, hvor selve patientundervisningen blot er et element, men dog et element som, jeg mener, med rette kan kaldes for et samlende eller centrerende 5 Jeg uddyber senere i teorien begrebet aktiv samarbejdspartner mere, da konkretiseringen ikke er nok i dette citat. Begrebet hænger i stor grad sammen med begrebet egenomsorg. 13
14 element. Andre elementer, der ofte ses, er træningsbaserede elementer, fx fysisk aktivitet eller måling af blodsukker. Til sidst skal det pointeres, at redskabet til at udføre patientundervisningen primært og næsten udelukkende er kommunikation 6, hvor kommunikation forstås som mundtlig, skriftlig og anden non-verbal interaktion. I de følgende afsnit vil jeg med udgangspunkt i fem centrale begreber i forbindelse med patientundervisning redegøre for relevant teori til brug for min undersøgelse og analyse af patientundervisning. De fem begreber er: aktiv samarbejdspartner, egenomsorg, motivation, self-efficacy og forandring. 2.2 En aktiv samarbejdspartner med egenomsorg Det overordnede mål med patientundervisning er som nævnt en aktiv samarbejdspartner, der udøver egenomsorg. Egenomsorg dækker ifølge Dørfler og Hansen (2005) et bredt spektrum af betydninger, og de anbefaler derfor, at man ekspliciterer, hvilken betydning man benytter Hvad er egenomsorg? Orem, en amerikansk sygeplejeforsker, har formuleret en teori om self-care, der danner baggrund for mange opfattelser og antagelser om egenomsorg. Hendes begreb self-care svarer til egenomsorg, og definitionen lyder: Self-Care is the practice of activities that individuals initiate and perform on their own behalf in maintaining life, health and well-being. (Dørfler & Hansen, 2005: 10). Patienten er den aktive i forhold til at udøve egenomsorg, men skal i en ny livssituation, som ved kronisk sygdom, lære at udøve egenomsorg (Dørfler & Hansen, 2005: 15). Egenomsorg forstås som en målrettet aktivitet, der omhandler at tage ansvar for sin sygdomsbehandling samt at opretholde eller forbedre sin sundhed og livskvalitet. Egenomsorg er således patientens eget ansvar, men ansvaret for, at patienten lærer at udøve egenomsorg, er de sundhedsprofessionelles. Dermed kan 6 Når jeg siger primært og næsten udelukkende, er det for at tage højde for, at der kan eksistere redskaber, der kan være til stor gavn for patienterne, men som måske ikke så godt kan karakteriseres som værende kommunikation, fx det at tegne sin smerte (som fx foregår i behandlingen af kroniske smertepatienter). 14
15 man tale om et partnerskab mellem patienten og de sundhedsprofessionelle, hvor de gennem interaktionen klarlægger, hvad der skal til, for at det enkelte individ udøver egenomsorg i sin nye situation (Dørfler & Hansen, 2005: 14). Den målrettede aktivitet, der er indlejret i egenomsorgsbegrebet, defineres således konkret i et kommunikativt samarbejde mellem patienten og de sundhedsprofessionelle, fx gennem undervisning, informationer, støtte og handlingsplaner. Udøvelse af egenomsorg defineres i specialet som patientens målrettede og aktive handlen, der berører ansvar for sygdomsbehandling samt opretholdelse og forbedring af sundhed og livskvalitet. Denne handlen styres og/eller støttes kommunikativt via et samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle og patienten gennem en aktiv involvering af patienten, så denne får indflydelse, ansvar og ejerskab for sin egenomsorg og styrker denne Menneskesynet bag egenomsorg Antagelsen om, at mennesket er i stand til at være aktiv og medansvarlig i indsatsen med at sikre befolkningens sundhed bedst muligt længst muligt, har rødder i humanistiske og sociale teorier. Mennesket ses som et frit, selvstændigt og ansvarligt individ, der ønsker udvikling, og som indgår i et evigt samspil med andre mennesker og det omgivende miljø. Disse ting anskues som fundamentale behov for mennesket (jf ). Ideen med egenomsorg er at bruge det menneskelige potentiale fuldt ud, skabe gensidig magt og samtidig vise tillid til andre menneskers formåen og vilje (Sørensen & Strandgaard, 2007: 1). For at bruge det menneskelige potentiale fuldt ud er antagelsen, at en masse (tavs) viden, skjulte ressourcer og kompetencer med de rette midler kan tilbydes og/eller fremkaldes gennem involvering af patienten. Hypotesen er, at patienten så vil være mere motiveret til at udøve egenomsorg, fordi patienten oplever selvstændighed, styrket self-efficacy, indflydelse, kontrol, ejerskab og tillid, og dermed tager vare på sig selv eller søger hjælp, hvis det er nødvendigt 7. 7 Det skal nævnes, at patienter ikke altid har et ønske om ansvar, kontrol og egenomsorg, fx fordi de i en periode ikke selv magter det og hellere ser andre de sundhedsprofessionelle eller pårørende - tage ansvaret og beslutningerne (Blohm & Christensen, 2005: 74). Jeg går ikke yderligere ind i denne diskussion. 15
16 2.2.3 Involvering af patienten en aktiv samarbejdspartner Midlet til at skabe en patient, der udøver egenomsorg, er involvering af patienten. Jeg kommer i senere afsnit ind på, hvordan denne involvering kommunikativt kan imødekommes, administreres og udføres (jf. fx & ). Grundlæggende handler det om at medinddrage patienten, tage udgangspunkt i dennes virkelighed, indtræde i en rolle som coach for patienten og aktivt bruge interaktionen til dette, da patienten så motiveres til at være en aktiv samarbejdspartner. En aktiv samarbejdspartner vil altså sige, at patienten indgår i et partnerskab med de sundhedsprofessionelle. Det sker gennem at deltage aktivt i interaktionen, selv se behovet for at sætte nye livsmål i den nye situation med kronisk sygdom, herunder mål om forandring, og kunne give udtryk for det samt selv foretage beslutninger og valg og udøve egenomsorg. Desuden er en aktiv samarbejdspartner tit kendetegnet ved at komme til tiden og følge de spilleregler, der er vedtaget i forbindelse med patientundervisningen. Der vil som regel også opstå en tillidsfuld relation mellem patienten og de sundhedsprofessionelle, der viser sig ved, at patienten åbner op og fortæller og engagerer sig samt giver positive tilbagemeldinger til de sundhedsprofessionelle (Revstedt, 2004). En patient, der ikke involverer sig og ikke bidrager aktivt og dermed ikke er en aktiv samarbejdspartner forstår ofte ikke, at de selv har et ansvar og selv må gøre noget for at fremkalde positive forandringer. De mener ofte, at de bare skal behandles, vil helst ikke tale om problemer, og tit vil denne patient være tillukket, mistænksom, afvisende eller kritisk (Revstedt, 2004). 2.3 Teori om motivation og forandringskommunikation Et af de væsentligste begreber for dette speciale er motivation. Det er et begreb med mange aspekter. Jeg redegør kort for, hvad motivation er, og præsenterer den mest grundlæggende motivationsteori. Herefter introducerer jeg motivationssamtalen, som er min hovedteori om sammenhængen mellem motivation og kommunikation. Til sidst kommer jeg ind på menneskesynet for motivationsarbejde, forandringsmodeller og forandringskommunikation. 16
17 2.3.1 Hvad er motivation? Motivation stammer fra det latinske ord movere, der betyder at bevæge. Motivation er en drivkraft eller bevæggrund (Blohm & Christensen, 2005: 26), som sørger for, at vi handler og opnår resultater. Drivkraften udspringer af vores menneskelige behov. Behov og motivation er altså tæt forbundne, og motivation anses for at være en naturlig følge, når vi oplever behov (Sørensen & Strandgaard, 2007: 27). I forhold til patientundervisning betyder det, at det at motivere handler om at få patienterne til at få øje på og opleve relevante behov, fx at være en aktiv samarbejdspartner eller at udøve egenomsorg, med hvad dette indbefatter af behov for forandringer, fx mere motion, sundere kost osv Grundlæggende motivationsteori En af de mest kendte motivationsteoretikere er Abraham H. Maslow. Hans motivationsteori med behovspyramiden udgør et klassisk grundlag for meget teori om motivation. Salling skriver om Maslows motivationsteori: Maslow bygger sin motivationsteori på et princip om, at motivation handler om såvel bevidste som ubevidste faktorer, hvor de bevidste motiver ofte er midlerne til at tilfredsstille de basale ubevidste behov, samt på et klassifikationsprincip, hvor de laveststående behov er de vigtigste for livets opretholdelse. Maslow går ud fra, at mennesket handler ud fra et hierarki af behov. (1990: 41-42). Hierarkiet af behov kan deles op i fem kategorier med en prioriteret rækkefølge (se evt. bilag 19 for en nærmere uddybelse af behovene): 1. Fysiologiske behov 2. Sikkerheds- eller tryghedsbehov 3. Sociale behov 4. Selvhævdelses- eller intellektuelle behov 5. Selvaktualiseringsbehov (Sørensen & Strandgaard, 2007: & Salling, 1990: 42). Behovene kan enten være medfødte eller erhvervede, dvs. tillærte ud fra bl.a. individets erfaringer og den kultur individet indgår i. Behovshierarkiet viser, at de lavest nummererede behov generelt 17
18 skal tilfredsstilles, før de højere nummererede behov søges tilfredsstillet af individet 8. Maslow siger desuden, at motivation for en handling kan udløses af flere forskellige behov samtidig: Eksempelvis kan spisning være udtryk for behov for ernæring, behov for socialt samvær med andre og behov for tryghed. (Salling, 1990: 43). I relation til patientundervisning skal der for at undgå blokeringer for motivation og indlæring tages højde for, at patienterne har fået tilfredsstillet de lavere behov, fx ved at være godt smertedækkede så de er mest muligt smertefrie, at undervisningslokalet er varmt nok, at der ikke er konflikter imellem patienterne i undervisningsgruppen osv. Det er et fælles ansvar for de sundhedsprofessionelle og patienterne. Endelig kan de sundhedsprofessionelle søge at få patienterne til at opleve fx motion som dækkende flere behov, fx fysisk stabilitet i forhold til sygdommen (niveau 2) samt socialt tilhørsforhold med evt. andre træningsmakkere (niveau 3). Især to modeller har været fremherskende i forsøget med at forklare samspillet mellem motivation, behov og handling/aktivitet - de to modeller betegnes ligevægtsmodellen og spændingsmodellen (Jensen, 1981: ). Ligevægtsmodellen kan illustreres som en vippe, hvor motivationens formål er at sørge for, at vippen (dvs. det enkelte individ med dets behov) er i ligevægt. Det enkelte individ kommer ud af ligevægt og ind i et spændingsfelt fx ved et behov for føde, eller når det oplever uoverensstemmelse mellem en tilstand og et ønsket mål. Individet motiveres herefter til at mindske spændingen og igen opnå ligevægt, fx ved at spise eller ved at arbejde hen imod det ønskede mål. Ligevægtsmodellen har rødder i teorier om, at mennesket søger konsistens i forhold til alle behov i sin tilværelse. I spændingsmodellen, der er en udvidet model af ligevægtsmodellen, prøver det enkelte individ også selv aktivt at komme ud af ligevægt. Gennem udfordringer bidrager og søger det enkelte individ selv at komme ud af ligevægt for at skabe spænding og så skabe en ny ligevægt. Denne model mener, at mennesket selv bevidst søger udvikling, og forklarer altså, hvordan det enkelte individ selv er med til at påvirke sin udvikling. En anden vigtig skelnen i motivationsteori er skelnen mellem indre og ydre motivation. Det kaldes også for henholdsvis direkte, naturlig og indirekte, kunstig motivation. Den indre motivation er den, 8 Der er selvfølgelig undtagelser, fx at et individ kan undertrykke sin sult, fordi han/hun er optaget af noget andet, som findes vigtigt eller interessant. 18
19 der driver os til at gøre noget, fordi det giver os en indre værdi eller tilfredsstillelse, mens den ydre motivation er den, der driver os til at gøre noget på grund af ydre mål fx ros, anerkendelse af en underviser eller sågar for at undgå sanktioner. Generelt set er det vigtigst at påvirke eller appellere til den indre motivation, da denne anskues som værende den mest effektive (Deci & Ryan i Blohm og Christensen 2005: 27). Det skyldes, at individet ved indre motivation altid vil gøre det for sin egen skyld eller tilfredsstillelse, mens individet ved ydre motivation kan gøre det udelukkende for at opnå ydre fordele, fx ros eller undgå sanktioner 9. Det er nu let at se, hvorfor påvirkning af ydre motivation skal udføres med omtanke Motivationssamtalen Motivationssamtalen er udviklet af to psykologer - Miller og Rollnick - og svarer til det engelske begreb Motivational Interviewing 10. Det gode ved Miller og Rollnicks teori er, at den dels danner grundlag for meget anden litteratur om emnet 11, og dels at den både behandler fundamentet for motivationsarbejde samt principper og teknikker til at fremme motivation. Derfor kan jeg bruge motivationssamtalen både som teoretisk baggrund og som pejlepunkter i en analyse af interaktionen i det motivationsarbejde, der foregår i patientundervisning. Miller og Rollnicks teori om motivationssamtalen trækker bl.a. på psykologerne Prochaska og DiClementes teori om forandring (jf ) og psykologen Carl Rogers teori, der pointerer, at vi handler i overensstemmelse med vores overbevisning, dvs. at en ændring i individets overbevisning giver mulighed for en ændring af adfærden. I forhold til det kommunikative fokus betyder det, at der i motivationssamtalen fokuseres på individets holdninger og opfattelse frem for individets konkrete vaner og adfærd (Mabeck, 2005: 13). Helt overordnet kan motivationssamtalen siges at være en teori og metode om adfærdsforandrende interaktion 12. Miller og Rollnick definerer selv motivationssamtalen på følgende måde: en klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. (2004: 47). 9 Fx kunne man forestille sig, at en patient opfatter rosen som det egentlige mål, fordi patienten fx gerne vil fremstå vellidt. Man kunne også forestille sig, at en patient, som opfatter ekstra samtaler om diæt med sundhedsprofessionelle som fx ubehagelige (dvs. som en trussel, der skal undgås), spiser sundere i en periode for at undgå de ekstra samtaler. 10 Miller og Rollnicks bog med titlen Motivational Interviewing hedder på dansk Motivationssamtalen. 11 Og basis for et netforum: 12 Både Miller & Rollnick og Mabeck forstår primært interaktion som samtale. 19
20 En afgørende forskel på Miller og Rollnicks teori og en del andres teorier er, at de ser motivation som en interpersonel proces: Det ser ud til, at den måde, man kommunikerer på, kan gøre det enten mere eller mindre sandsynligt, at en person forandrer sig. (2004: 26). motivation på mange måder er en interpersonel proces, et produkt af mellemmenneskelige interaktioner. Motivation for forandring ikke bare påvirkes af, men opstår på en meget konkret måde i interpersonel kontekst. I vores perspektiv er det at udforske og forbedre motivationen for forandring en opgave i sig selv, sommetider den allervigtigste og nødvendigste opgave, i hjælperelationer som rådgivning, sundhedspleje og undervisning. (2004: 43). Der argumenteres altså for, at motivation og ændring af adfærd opstår eller fremmes gennem interaktion mellem de sundhedsprofessionelle og patienten 13. Med andre ord har de sundhedsprofessionelles måde at kommunikere på betydning for patientens tilkendegivelser af modstand såvel som forandringsudsagn, der anses for at signalere motivation og forandringsparathed samt synlighed (Miller & Rollnick, 2004: 26). Miller og Rollnicks teori er omfattende, og de bruger mange begreber og har mange principper i spil på samme tid. Begreberne og principperne knytter sig endvidere til hinanden på forskellige måder. I min fremstilling fokuserer jeg derfor på de begreber og principper, der har relevans i forhold til min problemformulering og min senere analyse. Motivation ses hos Miller og Rollnick som en subjektivt oplevet drivkraft (eller behov) med tre kernebestanddele, der alle kan påvirkes eller fremkaldes gennem interaktion: 1. Villighed: er individets selvoplevede vigtighed af forandringen. 2. Evne: er individets tro på succes (jf ). 3. Parathed: er individets prioritering af forandringen, dvs. hvor vigtig er forandringen for individet netop nu 14. (Miller & Rollnick, 2004: 28-30) Miller og Rollnick taler desuden om fire overordnede principper, der gør sig gældende for motivationssamtalen, og som de sundhedsprofessionelle skal rette sig efter. Jeg redegør blot i punktform for disse principper nu, men vender senere indirekte tilbage til principperne, når jeg 13 Det skal retfærdigvis nævnes, at mennesker også bliver motiverede og ændrer adfærd uden nogen som helst form for interventioner. Motivation og forandring er altså også en naturligt forekommende proces. 14 Fx kan vi mene, at en forandring er vigtig og tro på, at vi kan gennemføre den, men at der er vigtigere ting at tage sig af først. 20
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereDe vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Læs mereMotivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale
REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereMotiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486
-- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereMotivationssamtaler om rygestop
Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereKort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen
Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereAdfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016
Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE
DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereCoaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering
Coaching Et redskab der styrker engagement og ejerskab Den menneskelige faktor og implementering Trine Mottlau Divisionschef Privathospitalet Hamlet Breakthrough Qeep Coach, Qeep Danmark AS Chefjordemoder
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs merePÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.
METODEKATALOG. December 2018. PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen. I DF3 vægter vi fagligheden højt i vores
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereDen gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mere