Forberedt til: Teknologi Udarbejdet af: Andreas og Lukas Dato: 26/ Klasse 1.3

Transkript

1 R o b o t t e r Forberedt til: Teknologi Udarbejdet af: Andreas og Lukas Dato: 26/ Klasse 1.3

2 Forord Denne her rapport er skrevet af Andreas, Jonas og Lukas. Vi går på Roskilde Tekni- ske Skole, i klasse 1.3. Vi har skrevet denne rapport, fordi vi synes vi finder det som et spændende emne, og er fyldt med massere af mugligheder. Projektet er over 6 uger, hvor i uge 48 skal den afleveres. Formålet med rapporten er, at vise hvad vi i samfundet bruger robotter til, samt give et indblik i hvorfor vi bruger robotter. Derfor vil vi gerne takke Carina, og karl, samt medvirkede fag dansk, Engelsk, kom- it og teknologi. Indledning Vi har skrevet om robotters teknologi, og valgt at beskæftige os med Robotters indflydelse på samfundet, fordi vi finder det utroligt spændende og vigtigt. Ud for vores egen observation har vi fundet ud af at for 10 år siden var robotter noget fremtidigt, men i dag er robotter noget som fylder meget i samfundet og der kommer flere af dem, og de bliver mere teknologiske. I denne rapport kommer vi ind på, hvad robotter er for noget, og hvordan de påvirker os som samfund. Vi kommer til at skrive om alt fra robotter i hjemmet til robotter på arbejdspladser/fabrikker. Med hensyn til valg af kilder har vi, valgt at fokusere på artikler, dokumentarer, bøger og videoer som er publiceret af uddannede autorisere folk som har erfaring inden for robotteknologien. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Indledning 2 Disposition 5 Problemobservation 6 Målgruppen 6 Hvilken målgruppe, vil vi beskæftige os med? 6 Problemobservation 6 Problemtræ 7 Brainstorm 8 Positiv mindmap 9 Negativmindmap 9 Problemformulering 10 Analyse 11 Hvad er en robot generelt? 11 Hvornår kom robotten? 13 Hvad kan robotter i dag? 15 Hvad er der sket de sidste 20 år? 17 Hvad kan robotter om 10 år? 19 Vil robotter i arbejdsmarked erstatte humant arbejde? 20 Hvilke love har robotter? 21 Hvad er robotter generelt? 21 Hvad er kunstigt intelligens? 21 Produkt 25 Til at kunne forstå teknologien bag det, lavede vi en del opgaver. Opgave Opgave Opgave 3 26 Opgave 4 27 Evaluering af fremlæggelse i salen 28 Andre studieretninger 29 Evaluering af fremlæggelse i salen 31 Andre studieretninger 32 Evaluering 34 Konklusion af rapporten 34 Konklusion 34 Overordnet konklusion 35 Bilag 1. Litteraturliste 36 3

4 Bilag 2. Tidsplan 38 Bilag 3. Belbinsgrupperoller 39 Bilag 4. Logbog 40 Bilag 4. Logbog 40 Bilag. 3 Logbog 41 Bilag 4. Logbog 42 Bilag 4. Logbog 43 4

5 Disposition Arbejdsspørgsmål Hvad er en robot generelt? Hvornår kom robotten? Hvad kan robotter i dag? Hvad er der sket de sidste 20 år? Hvad kan robotter om 10 år? Vil robotter i arbejdsmarked erstatte humant arbejde? Hvilke love har robotter? Hvad er kunstigt intelligens? Hvad betyder farverne? 5

6 Problemobservation Målgruppen Hvilken målgruppe, vil vi beskæftige os med? Vi har valgt, at målgruppe som vi vil beskæftige os med primært er børn, i alderen 6-8 år, der stadig har glæden ved legetøj. Vi har i sinde at producere en robot, hvis funktion er at underholde, og være lærerig. Den skal kunne have forskellige funktioner som at koble den til computeren og programmér de, som du har lyst til (selvfølgelig med begrænsninger). På denne måde udfordrer vi børnene, da de netop nu selv skal programmer den. Vores robot skal være sensorisk, praktisk, fænomenal. Problemobservation Vi har observeret igennem årene i medierne, at produktionen af robotter forurener en del, og siden vi er blevet mere afhængige af dem, er produktionen steget. Vi er også begyndt at indsætte robotter i arbejdsmarkedet, hvilket erstatter det humane arbejder mere og mere. Hvilket kan føre til arbejdsløshed. Dette er grundet, at robotter er bedre til at udføre ensartet arbejde, end os mennesker. 6

7 Problemtræ 7

8 Brainstorm 8

9 Positiv mindmap Kan få lavet flere ting på en gang Hurtigere Robotter i Industri Præcis arbejde Negativmind- map Forurening Robotter i Industri Mindre arbej- de Arbejdsløshed Vi lavet mindmap for at få et bedre overblik over de problemstillinger vi står overfor. 9

10 Problemformulering Det er et problem, at robotterne begynder at erstatte de humane arbejde. Det at vi har robotter resultere i dovenskab blandt os mennesker. Skrækken er at robotterne overtager jorden i fremtiden. Produktionen af robotter forurener. Overtrædelse af robot lovene. 10

11 Analyse Hvad er en robot generelt? En robot er en maskine, som kan udføre et arbejde for en, så man kan gøre det let- tere for en selv. En robot består af nogle bestemte dele. En robot skal have en mo- tor, som skal sætte gang i robotten, og køre rundt og bevæge sig. Den skal have sensorer, så den kan færdes og sanse forskellige ting alt efter hvad den er pro- grammeret til. Når man programmerer forgår det på en computer, hvor man indstiller hvad den skal gøre og hvor hurtigt den skal gøre det man kan bruge programmet Realterm, hvor man kan skrive forskellige koder. For at kunne bevæge sig, skal den have be- vægelige dele, ligesom vi mennesker har og det er illustreret forneden med bille- derne. Robotter skal have en bevægelig struktur, som gør at en del af den kan bevæge sig. Det mest vigtigste for en robot er kraftforsyning, som er ligesom menneskets hjer- te, som kunne være el, som skal give den energi til at kunne kørerundt, snakke el- ler sanse Robotters struktur eller bestanddele består typisk af metal eller plastik, som skal støtte robotten og dens indre dele ligesom vi mennesker har tekster/ 3 robots- run/robot/ 11

12 De fleste robotter har bevægelige led, og en del af inspirationen har vi fået fra mennesket og deres bevægelige led 4. Robotters bestanddele udenpå, skal beskytte og holde de indre dele. Når vi tænker på en robot vil vi nok mene, at den ikke skal kunne styres fra en computer men skal være uafhændelig, og skal kunne tænke selv 5. Hver del af ro- botten skal kunne snakke sammen, og derudover skal den kunne kommunikere med computeren frem og tilbage. Så det er vigtigt for en robot, at have et kontrol system, der gør at den kan styres. Der hvor en robot kan blive til virkelighed er, når den får kunstigintelligens. Når en robot er programmeret til at kunne bevæge sig, uden at man styrer den fra en kon- troller samfund/fremtidens- robotter- vil- krammes 6 DK/Temauniverser/Homo- Artefakt/Artikler/Leksikon/Robot.aspx 12

13 Hvornår kom robotten? Mange af os tænker hvad er en robot? En robot er en maskine, som kan udføre et arbejde, og er typisk programmeret fra en computer eller lignende. Vi kender nok mest robotter fra film eller lignende, og har en da måske været ukendt for den må- de som man tænkte den gang. Men det vil komme tættere, og tættere ind på os 7. Ordet robot kommer fra skuespillet, som er skrevet af en tjekkisk forfatter, som hedder Karel Capek. Skuespillet handler om, at man viser at mennesket skaber ro- botter til arbejde 8. Ordets robotas oprindelse stammer fra det tjekkiske, og betyder tjener. Teaterstykket hedder Rossum s Univerial Robots, fra Forfatteren Isaac Asimov brugte ordet robotik til, at skulle beskrive robotteknolo- gi. Han havde skrevet nogle historier, og kaldte ordet robot til at starte med Robbie i hans fortællinger. I en af hans historier fortællerne han, om lovene for robotter, som vi kender dem i dag 10. Senere i årene begynder George Devol, at programmer en robot i På et tids- punkt møder han Joseph Engelberger og er med til at skabe industri robotten og gøre den til virkelighed. De har et firma sammen og skaber en Unimate som er en samlebåndarm. Lige siden er det gået fremad med udviklingen af robotter kommer- robotterne- hjem- til- dig 8 er- en- robot/hvad- er- en- robot.aspx 9 er- en- robot/hvad- er- en- robot.aspx

14 To af de første robotter som blev lavet hed Elektro i ca 1930 erne. Den blev bygget af Westinghouse Electric corporation, og robotten kunne tælle til 10, og ryge Til at kunne bevæge sig havde den, elektriske motor. De fremviste deres robot til World s fair i New York. Til udviklingen af robotten lavede man i 1960 erne en chips. Det har gjort at det er blevet billiger, og at man kan lave dem mindre. Det har også været med til at robot- ter selv kan tænke, hvor før i robot legetøj skulle styres af en kontroller computer.com/dreamers/elektro.html http:// 14

15 Hvad kan robotter i dag? Robotter bruges til det industrielle arbejde, og anvendes ikke mindst i rumforsk- ning. Men robotter kommer tættere, og tættere ind på os. Inden for vores hverdag er robotter kommet nærmere ind på os, vi bruger robotter som støvsuger, legetøj, hospitalsudstyr og græsslåsmaskiner 17. I dag har man lavet en robot, som skal kunne hjælpe dem som kan have svært ved at spise selv. I dag har man to forskellige produkter, som skal kunne hjælpe dem. Den første er Neater Eater, og der er lavet tre forskellige versioner af den. Den er til at made andre, uden at der er en anden person som skal hjælpe Den anden metode er My spoon, der er lavet af det japanske selvskab SECOM. Det er et madlavningsudstyr, og kan styres fra et joystick 21. I den industrielle hverdag, bruges der flere og flere robotter. Kvaliteten bliver ikke ringere, af en robot som skal lave tingene for os, men robotterne kan lave mere, ensartede arbejde, og gøre det med præcision end hvad vi mennesker kan 22. Men nu begynder et nyt problem at opstå, fordi hvis robotterne overtager det arbejde, fra andre 23. Robotter hjælper os mennesker med mange forskellige ting. Et sted i København på et plejehjem, er der en robot, som kan spille bold. Den kan de ældre, som bor på plejehjemmet bruge, som underholdning er- robotics- robotteknologi 18 til- aeldre- og- handicapomradet/view 19 spoon- robot- feeds- the- disabled- possibly- the- lazy/ til- aeldre- og- handicapomradet/view 22 understreger- industrirobotters- virkning/ industrirobotter- til- smv- er- under- luppen/

16 De sociale robotter, som man bl.a. også kalder terapeutiske robotter. Dem bruger man til ældre, som kan give dem fx nærvær og omsorg, hvis dem der arbejder ikke er tilstede. Japanske forskere har bl.a. lavet en robotsæl, der er blevet lavet eller produceret i Teknologien bruges i legetøj m.m. Robotten hedder Paro, og er skabt til at være en social robot. Personerne bag Paro kommer fra Nation Institute of Advanced Industrial Science and Technology 25. Robotten har allerede været i brug på et plejehjem, og den har nogle speciale funk- tioner, som gør at den kan være nærværende og give omsorg. Robotten kan føle, sanse, give lyd og kan registrere varme. 26. Robotstøvsugere er også blevet en mere natulig del af hverdagen, speciel på plejehjem hvor man er begyndt at bruge dem. I dag er man i gang med at forske i en robot, som skal kunne genoptræne andre. Det har syddansk universitet i Odense, og den er indtil videre kun været testet på få personer, men man regner med at den skal være færdig. Som eksempel har robotten Curiositys ved en ekspedition på Mars, fundet vand i Mars støv. Robotter bruges til mange af de ting, som endnu ikke er mulig for os mennesker. De fandt ud af der blev frigivet vand ved 300 grader celsius til- aeldre- og- handicapomradet/view 26 til- aeldre- og- handicapomradet/view 27 naturvidenskab/robot- finder- vand- i- mars- stov 16

17 Hvad er der sket de sidste 20 år? Robotterne blev lavet fordi, at de skulle lave fysiske ting for os mennesker, som f.eks slå græs eller støvsuge. I dag bruger vi robotter til, at lave vores biler og sam- lebånds arbejde. For 10 år siden var robotten rimelig fjernt fra os, og robotter var kun noget vi kendte fra film, som terminator eller Irobot 28. Man har en ide, at om 20 år kan robotterne give os en mere overskuelig fremtid. Amerikanerne er allerede i gang med, at bygge en robot som skal kunne bruges i landbruget. Det er en robot som hedder Lettuce Bot som er lavet af den Amerikan- ske Blue River Technology. Det handler om en robot som skal kunne blandt andet skulle kunne plukke jordbær. Robotten skal være inden for høst, og skal kunne kende forskel på det forskellige i marken 29. Det som man nu er begyndt at kigge på er, hvad kan vi forvente om 10 år. Her snakker man om, at robotterne vil erstatte en lille gruppe af vores job. Klaus Æ. Mogensen forventer betragtning forventer han at der kommer flere og flere robot- ter ind på vores hverdag. Man er allerede i gang med, at lave biler der skal kunne køre uden er fører 30. Robotterne vil få produktionen til at stige, og vil overlade det lidt mere lystige ar- bejde til os. Men der vil forsvinde flere, og flere arbejdspladser, men robotterne vil give os vækst i stedet for det mener Klaus Æ. Mogensen kommer- hjem- til- dig 29 klarer- aerterne- om- 20- ar 30 vil- robotter- overtage- vores- job- i- fremtiden 31 vil- robotter- overtage- vores- job- i- fremtiden 17

18 32 Figur 1: Her på figur 1 kan man se en stigning over robotter som er blevet installeret på virksomheder. Stigningen svarer til en stigning i salget på 62%. Den her statistik kommer fra DIRA Dansk Robot Netværk og den viser, at inden for produktionsvirksomheder at der i 2011 var 438 virksomheder som fik installe- ret industrirobotter. Statistikken viser blandt andet at vi danske virksomheder investere i robot teknologi, det er positiv for producenterne. Man er i gang med at i Japan at fremstille en styrke dragt. Den japanske Virksom- hed Cyberdyne og professorern Yashiyaki sankai er i gang med at fremstille stry- kedragten. Den er beregnet til folk, som kan have vanskeligheder med arme og ben. Brugen af robotten skal være til kørestolsbrugere, sådan at den kan få dem til at gå. Styrkedragten skulle gøre sådan, at der hvor ens funktionsevne, er nedsat skulle robotten styrke og hjælpe til- aeldre- og- handicapomradet/view 34 styrkedragter/ 18

19 Hvad kan robotter om 10 år? I dag bruger vi robotter til mange forskellige ting, som i butikker, fabrikker og lag- re. Men nu er man i gang med at udvide, med at udvikle robotter som kan være i hjemmeplejen og f.eks. som sikkerhedsvagt 35. Om 10 år vil flere og flere robotter kommer ind i samfundet, og være en del af det sociale. Vi bruger allerede robotter til operationer, fordi de gør det mere præcis. Det bruger de blandt andet på rigshospitalet, hvor Jens Kristian står ved siden af og overvåger midt i operationen 36. Han er blandt andet nogen af de første som udøver operationer med robothjælp. Man snakker om at robotter, også skal kunne overtage f.eks. taxi chauffører. Men vi er godt i gang, ford har lavet bilen Ford Focus, som kan parallelparkere. Det kan den ved hjælp af sensorer som gør det muligt 37. Vi kender mange forskellige slags robotter, men man er også i gang med at forske i robotter der skal hjælpe de ældre. Robotterne kan hjælpe de ældre med simple til, hvis de selv er svækkede. Nu har man allerede robotstøvsugere, på plejehjem 38. Grunden til at man tænker på robotterne skal hjælpe de ældre, at der kommer flere ældre til. Her vil robotterne være en god løsning. Teknologien som de anvender prøver de at efterligne os, på den måde som vi fun- gere på. Robotten skal kunne huske hvordan man gør eller hvordan den gjorde kan- vaere- plejere- og- vagter- om- ti- ar :robotterne- kommer.html 37 focus 38 kommer- robotterne- hjem- til- dig 19

20 Vil robotter i arbejdsmarked erstatte humant arbejde? 39 Man mener at i den nærmeste fremtid, vil robotter have en større rolle i arbejdsmarkedet. Dette kan meget vel også betyde at det vil erstatte det humane arbejde, væsentligt mere end det gør nu. Robotforskere mener, at jobbet som taxachauffør vil være erstattet om 10 år af robotter. Da mange har jobs som taxachauffør, kan dette hurtigt resultere i arbejdsløshed, hos en stor arbejdsgruppe. I forvejen har man svært ved at finde arbejde, og hvis det samtidig bliver erstattet på flere afdelinger, så kan det godt virke som en umulig opgave at finde et nyt. I USA er der allerede fabrikker, som fremstiller robotter der kan lave burgere. Den er uberørt af mennesker, og det eneste øjeblik hvor den får assistance af mennesker, er når den skal fyldes op med råvare. Selv i lægeverden er vi i stigende grad begyndt at anvende robotter, når det kommer til operationer. Robotten bliver fjernstyret af kirugen, hvor han herfra kontrollere hvad der skal ordnes. Operationerne bliver herpå udført med mere præcision, så der ikke er nogen fare for uheld. 40 Men visse mener, at robotter faktisk skaber arbejdsmarkeder, samt øget produktiviteten som føre til konkurrenceevne. Mener cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal. På grund af den gode indtægt som robotter skaber, vil firmaer have mulighed for at udvide deres virksomhed, og derved skabe flere arbejdspladser. Maskinerne skal der også tages af og vedligeholdes, som skal gøres af folk, med erfaring inden for det område. 41 I Japan er man i gang med at producere en form for robot fisk, der kan afslører forurening i vand. Her har man især fokus på vandmiljøret omkring olieplatforme, hvor den vil- robotter- overtage- vores- job- i- fremtiden 41 skaber- flere- job- end- de- stjaeler/ 20

21 skal kunne vise, om havklimaet er egnet til fisk. Robotten er modalleret efter Koi fisken, som er den japanske nationalfisk. Det er en fuld kopi af den ægte vare, og opføre sig ligesådan. Produktionen af robotfisken vil koste 1,7 millioner for forskerne. 42 Hvilke love har robotter? Robotter af alle slags, har 3 love som de skal følge. Den første lov er, at den ikke må gøre nogen menneske fortræd, eller lade individet komme til skade, ved ikke at gøre noget. Den anden lov de skal følge er, at de skal adlyde ordre givet fra mennesker, medmindre det noget som strider mod den første lov. Den sidste lov er, at den skal beskytte dets egen eksistens, så længe anden og første lov ikke involveres. 43 Hvad er robotter generelt? Man anser en maskine til at være en robot, hvis den har sensorer og manipulatorer. Sensor er det instrument, som lader robotten sanse verden. Hvor manipulatorer er det, som tillader robotten i at påvirke verden omkring den. 44 Hvad er kunstigt intelligens? Artiklen er troværdig, da den er skrevet af en personen som er inde for emnet. Artiklen kommer med mange gode forklaringer og fagsprog. Artiklen er skrevet i nyere tid, som bl.a. er med til at gøre den til en god kilde Kunstigt intelligens kan man kort beskrive som en robot, der kan tænke som os mennesker og opføre sig ligesådan. Men kunstigt intelligens er også meget omkring at tænke logisk, samt at opføre sig sådan. Man skelner kunstigt intelligens i 2 grupper. Nemlig den stærke og den bløde. Den stærke kunstige intelligens indebærer, at robotten vil være i stand til at forebygge bevidsthed, tilsvarende vores 42 robot- fisk- afsloerer- forurening/

22 egen. Som betyder, at den f.eks. vil være i stand til at sove, samt drømme osv. Den bløde kunstige intelligens, handler mere om at kunne kopierer os menneskers intellektuelle evner, og herved få folk til at tro at den er intelligent. Men inden en robot kunne tænke som os, skal vi selv definere, hvad vores tanker generelt er? Som er svært. Man har så derfor i stedet undersøgt, hvordan vores tanker bliver skabt, for det vil give os en bedre ide om, hvordan vores hjerne fungere. Det som gav det tættest mulige resultat med hensyn til at efterligne vores tanker, var at udstyre robot med en GPS, da det er en generelt problem løser. Herpå, kunne man komme tættere på at skabe, en menneskelignende robot. Men det er ikke nok med at robotten blot kan løse problemer. Den skal også kunne tænke rationelt, og finde de rigtige logiske konklusioner. 45 Typer kunstig intelligens: Humant Logik Tænker Tænker humant Tænker Logisk Opføre Opføre sig humant Opføre sig logisk

23 Hvad betyder farver? Farver kan have mange forskellige betydninger, alt afhængig af hvad man er opdraget til, og hvor man befinder sig. Opdragelsen kan primært være fra familiesiden, hvor man allerede som lille bliver introdukseret for f.eks. Lyskryds, og fortalt hvad de forskellige farver indikere. Farvernes betydning: Rød: Rød kan have mange forskellige betydninger. de væsentligste er kærlighed, i form af et rødt hjerte, farer i form af rødt lys og blod. Rød kan også betyde vrede eller aggression. Sort: Den sorte farve kan have betydningen død. Men f.eks. i Østasien, vil døden være i sammenhæng med farven hvid. Den sorte farve kan også betyde ondskab, som ofte bliver inddraget i bøger. Hvid: Den hvide farve kan som sagt indikere død, men det kan også betyde det gode. Man betragter f.eks. også Helligånden, som en hvid due. Grøn: Angående følelse, så kan grøn betyde glæde og generelt godhed, natur med mere. Eks. Ved et lyskryds må man først gå over når den viser grønt. Kilde: Alt indhold fra dette afsnit, er fra egen erfaring

24 24

25 Teknologi Klasse: 1.3 Andreas & Lukas Produkt Formålet med vores robot, er at den skal kunne vise følelser. Det som vi har lavet, er produceret i Ellab. Robotten skal tilsluttes til i robot, og til at kunne kommunikere med den har vi py- thon, som er et program, hvor man kan sende komandorer til robotten. Systemet som vi har lavet består af 3 faser den ene består af øjnenem som er gule og den anden består af det grønne og det sidste som er rødt. De er hver tilsluttet + og -. For at kunne komme hertil havde vi øvet, på et kompontbræt. Her lærte vi hvordan man skal sætte det til, og om det forskellige man kan lave. Grunden til at vi har loddet med tin er det fordi det har et relativ lavt smelte punkt, samt det er godt energiledende. Til at kunne forstå teknologien bag det, lavede vi en del opga- ver. Opgave 1. a) Dioden lyser. b) Voltmeteret viser 2,07v Vi vender dioden om Roskilde Tekniske Gymnasium 25

26 c) Nu viser voltmeteret 9v d) Forklaring Spændingen vil stadigvæk være den samme. Bytter om på rækkefølgen af modstand og diode. d) Voltmeteret viser nu 7,5v Vender dioden om e) Voltmeteret viser nu 0v f) Strømmen kan ikke komme igennem. Opgave 2. a) Vi har målt spændingen imellem punkt B og minus, når senderen lyser på modtageren. UB ved lys 0,16v UB afbrudt lysstråle 7v UA 3,06 b) Så skal du sætte B stikket ind i minus og A ind i +. c) Den fungere på den måde, at en modtager og en IR sender og IR modtager som får det højre LED- lys til at lyse. Når man skifter om på 2-3 på Kompe- ratoren, vil lyset være slukket men når man taget ens finger ind foran vil ly- set tænde. Opgave 3 a) Ved 20 går det hurtigere end 47, og med 100 går det langsomt i forhold til 47k b) Jo større den er jo langsommere og jo mindre den er jo hurtigere. 26

27 Teknologi Klasse: 1.3 Andreas & Lukas c) Forklar Jo mindre modstand jo mere strøm hvilket vil sige at kondensatoren vil oplagre energi hurtiger som gør at lampen blinker hurtigere. Hvorimod kondisatoren er større vil sige at den kan oplagre mere det vil sige at lyset blinker langsommere. Opgave 4 a) Der er 7 forskellige dioder der tænder og slukker, også giver det tallet på displayet. b) Opstillingen fungere på den måde, at en binærtæller system fra driveren, tæller op til 10. På den måde, at der kommer et signal for hver gang pæren blinker. Så tæller komparatoren/binærtæller, og sender det over til display driveren, som vi- ser tallende fra Roskilde Tekniske Gymnasium 27

28 Evaluering af fremlæggelse i salen Til vores fremlæggelse fortalte vi om, hvilke fag der er på studieretningen. Om de forskellige fag, og om robotten, og om rapport skrivning i teknologi. Til at fremvise det havde vi lavet en planche i kom/it i et program som hedder PosteRazor. Til at kunne fremvise robotten i aktion havde vi lavet en lille film, hvor man kan se at den kører mens den skrifter fra sur smiley til glad. Vi havde en computer til rådig- hed, hvor vi viste hvordan vi havde programmeret robotten til at køre og skifte farve i lys dioden. Skala 1-10 Er problemet tydeligt? 10 Er studiefagene tydelige? 10 Får alle talt lige meget? 7 Den mundtlige formidling (spro- 10 get,fagenens begreber og metoder) Produktet betydning og formidling (IT- 10 produkter,papirprodukter, teknologipro- dukter m.m. ) Navn: Peter Hasfelt Klasse: 1.4 Skala 1-5 Mundlig formidling af præsentation 5-5 Opstilling 4 Generel vurdering 4,5 Besvarelse af eventuelle spørgsmål 5 Sammenhæng mell. Studieretning 5 Overordnet vurdering 4,9 28

29 Teknologi Klasse: 1.3 Andreas & Lukas Andre studieretninger Klasse 1.7 Fag: à Biologi Aà Matematik A à Filosofi C Fremlagt af Gustav Pilegaard Deres produkt handlede om gær, om hvordan gær hæver brød. De havde lavet en række boller med forskellige forhold og med forskellige ingredienser. Så kunne man se gærs reaktion i de forskellige boller under forskellige levevilkår. Klasse 1.2 Fag: Kemi A Biologi B Fremlangt af Maria Lerche Mortensen og Yekbun De fortalte os om bromerede flammehæmmere, som var blevet brugt siden romertiden. Men i 1970 erne blev brugen af flam- mehæmmere øget, da man begyndte at bruge det i mange pro- dukter, som i elektriske udstyr, biler, møbler og meget mere. Det stoffet gør er at det forsinker processen af at et produkt går i brænd. Her fik vi bl.a. også en brochure. Roskilde Tekniske Gymnasium 29

30 Teknologi Klasse: 1.3 Andreas & Lukas Klasse Fag: Fremlagt af Fremlæggelsen handlede om flytransport, og om CO2 udslip. Vi fik blandet en brochure, hvor vi fik at vide hvor meget fly udledte af CO2. I 2012 producerede fly i hele verden i alt 689 millioner tons CO2. Bl.a. fandt vi ud af, at luftfart er skyld i 12% af CO2udslippet af alle transport middeler sammenlignet med 74% fra vej- transport. Roskilde Tekniske Gymnasium 30

31 Evaluering af fremlæggelse i salen Til vores fremlæggelse fortalte vi om, hvilke fag der er på studieretningen. Om de forskellige fag, og om robotten, og om rapport skrivning i teknologi. Til at fremvise det havde vi lavet en planche i kom/it i et program som hedder PosteRazor. Til at kunne fremvise robotten i aktion havde vi lavet en lille film, hvor man kan se at den kører mens den skrifter fra sur smiley til glad. Vi havde en computer til rådig- hed, hvor vi viste hvordan vi havde programmeret robotten til at køre og skifte farve i lys dioden. Skala 1-10 Er problemet tydeligt? 10 Er studiefagene tydelige? 10 Får alle talt lige meget? 7 Den mundtlige formidling (spro- 10 get,fagenens begreber og metoder) Produktet betydning og formidling (IT- 10 produkter,papirprodukter, teknologipro- dukter m.m. ) Navn: Peter Hasfelt Klasse: 1.4 Skala 1-5 Mundlig formidling af præsentation 5-5 Opstilling 4 Generel vurdering 4,5 Besvarelse af eventuelle spørgsmål 5 Sammenhæng mell. Studieretning 5 Overordnet vurdering 4,9 31

32 Teknologi Klasse: 1.3 Andreas & Lukas Andre studieretninger Klasse 1.7 Fag: à Biologi Aà Matematik A à Filosofi C Fremlagt af Gustav Pilegaard Deres produkt handlede om gær, om hvordan gær hæver brød. De havde lavet en række boller med forskellige forhold og med forskellige ingredienser. Så kunne man se gærs reaktion i de forskellige boller under forskellige levevilkår. Klasse 1.2 Fag: Kemi A Biologi B Fremlangt af Maria Lerche Mortensen og Yekbun De fortalte os om bromerede flammehæmmere, som var blevet brugt siden romertiden. Men i 1970 erne blev brugen af flam- mehæmmere øget, da man begyndte at bruge det i mange pro- dukter, som i elektriske udstyr, biler, møbler og meget mere. Det stoffet gør er at det forsinker processen af at et produkt går i brænd. Her fik vi bl.a. også en brochure. Roskilde Tekniske Gymnasium 32

33 Teknologi Klasse: 1.3 Andreas & Lukas Klasse Fag: Fremlagt af Fremlæggelsen handlede om flytransport, og om CO2 udslip. Vi fik blandet en brochure, hvor vi fik at vide hvor meget fly udledte af CO2. I 2012 producerede fly i hele verden i alt 689 millioner tons CO2. Bl.a. fandt vi ud af, at luftfart er skyld i 12% af CO2udslippet af alle transport middeler sammenlignet med 74% fra vej- transport. Roskilde Tekniske Gymnasium 33

34 Evaluering Efter denne rapport har vi fået et større overblik, over det der sker i verden med hensyn robotter. Vi har fundet ud af, at robotter ikke kun skader men gavner også. Efter at have været i værkstedet har vi samt også lært, hvor nemt det er faktisk at videregive en eneskab som følelser til en robot. Netop ved at vi ved hjælp af LED kan vise glæde og vrede. Konklusion af rapporten Konklusion Hvad er en robot generelt? Man kan ud fra analysen, som en robot hvis den har menneskelige egenskaber. Hvornår kom robotten? Vi kan derfor konkluder at robottens oprindelse, at starten på robotternes tid i ca Hvad kan robotter i dag? Ud fra analysen kan vi konkludere, at vi er begyndt at anvende robotter mere i samfundet end vi nogensinde har gjort før. Hvad er der sket de sidste 20 år? Man kan konkluder at robotten har fået en større indflydelse på samfundet, når det kommer til social hjælp. Hvad kan robotter om 10 år? Inden for 10år kan vi konkludere, at robotterne vil erstatte det slidsomme arbejde som arbjder nu om dage har i industrien. Vil robotter i arbejdsmarked erstatte humant arbejde? Ud fra spørgsmålet kan vi konkluder, at der stadigvæk er usikkerhed hvorvidt robotter vil erstatte det humane arbejde i fremtiden. Hvilke love har robotter? Ud for disse love kan vi konkludere, at robotter ikke må skade et individ eller være til fare for samfundet. Hvad er kunstigt intelligens? 34

35 Man kan konkludere at robotter med kunstig intelligens giver robotterne muligheden til at tænke logisk og tage egne beslutninger, som viser at de har fået tildelt et menneskeligt egenskab. Hvad betyder farverne? Vi kan konkludere at farver har forskellige betydninger som kan være til hjælp senere i fremtiden. Overordnet konklusion Ud fra denne rapport kan vi konkluderer, at robotter ikke kun er skadeligelige for samfundet, men samtidig også kan være gavnende. Vi har set på udviklingen af robottens verden indtil nu, og set på hvad de muligvis vil være i stand til i den nærmeste fremtid. Vi har også fået en bedre forståelse af, hvad en robot består af, og hvad det vil sige at den har kunstigt intelligens. Vi kan dog også konkludere at der er diskussion om hvor vidt robotter skal være iblandt os, når den tid kommer. 35

36 Bilag 1. Litteraturliste industrirobotter- til- smv- er- under- luppen/33273 Artiklen er troværdig, da den er skrevet af en personen som er inde for emnet. Artiklen kommer med mange gode forklaringer og fagsprog. Artiklen er skrevet i nyere tid, som bl.a. er med til at gøre den til en god kilde kommer- robotterne- hjem- til- dig Den her kilde er troværdig for vores søgen på robotter i vores samfund. Kilden er forholdsvis ny den er fra 2012 og kommer inden fra videnskab.dk hvor de bl.a. fremviser nye teknologier. vil- robotter- overtage- vores- job- i- fremtiden Vi mener at kilden er troværdig fordi, at den er skrevet i 2013 og har været ude og undersøge hvilke teknolo- gier der er i fremtiden og hvad man mener de kan. De har været ude og spørge fagfolk inde for området. skaber- flere- job- end- de- stjaeler/ Artiklen er troværdig fordi, at de er ude og spørger fag folk, kan fortælle ud fra den han laver. Så det undersø- gende arbejde er troværdig. robot- fisk- afsloerer- forurening/ Kilden virker troværdig, fordi at den er skrevet i nyere tid og den inddrager som er relevant for artiklen. Ar- tiklen kommer med gode forklaringer kan- vaere- plejere- og- vagter- om- ti- ar det der gør kilden troværdig er, at de er skrevet i år, og er skrevet af folk som er inde for faget, og ved hvad de snakker om. Bl.a. har de en video som illustrere hvad de snakker om :robotterne- kommer.html Artiklen er troværdig, da sproget i den kommer med fagsprog, bl.a. er den skrevet i nyere tid. Artiklen kommer med mange gode ting, som man kan forholde sig til. focus Kilden virker troværdi, fordi at det viden kommer for deres hjemmeside så det er ikke skrevet af andre end dem selv. kommer- hjem- til- dig Kilden er troværdi fordi, da den er skrevet i nyere tid og svarende har de fået af fagfolk. klarer- aerterne- om- 20- ar Kilden virker troværdig, fordi at den information er fundet fra dem som har styr på det. Den er også skrevet i 2013, som også gør den troværdig at det ikke er skrevet for 15 år siden. til- aeldre- og- handicapomradet/view 36

37 Kilden er troværdig da den er skrevet i nyere tid. Den er skrevet af socialstyrelsen og de har fået deres viden hos fagfolk. understreger- industrirobotters- virkning/33018 Kilden er troværdig, da den er skrevet af Teknologisk insitut og det er folk som har med robotter at gøre. naturvidenskab/robot- finder- vand- i- mars- stov Kilden er troværdig for vores søgen på robotter i vores samfund. Kilden er forholdsvis ny den er fra 2012 og kommer inden fra videnskab.dk hvor de bl.a. fremviser nye teknologier. Kilden er troværdig, fordi at den kommer ind på relevante emner og artiklen er skrevet i nyere tid. Den er skrevet er DR.dk og hjemmesiden virker troværdig, i forhold til så mange andre hjemmesider. er- robotics- robotteknologi Kilden er troværdig, fordi det er skrevet af EMU som kommer inde fra undervisnings ministeriet. Den kommer med gode besvarelser, og sproget i artiklen kommer med mange fagsprog. Kilden er troværdig, fordi artiklen er skrevet i nyere tid, og er skrevet af folk som har lavet et undersøgende arbejde. Man kan se hvem der har skrevet den og artiklen kommer med gode besvarelser. kommer- robotterne- hjem- til- dig Den her kilde er troværdig for vores søgen på robotter i vores samfund. Kilden er forholdsvis ny den er fra 2012 og kommer inden fra videnskab.dk hvor de bl.a. fremviser nye teknologier. 37

38 Bilag 2. Tidsplan Opgave Ansvar Tid Forside Andreas 5-15min x Indledning Jonas 30min x Forord Andreas 30min x Indholdsfortegnelse Andreas 5min x problemobsvation Lukas 30min x Disposition Jonas 30min x Analyse Lukas 1-2timer x Hvad er en robot? Andreas 1-2timer x Hvornår kom robotten Andreas 1-2timer x Hvad kan robotter i dag Andreas 1-2timer x Hvad er der sket de sidste 20 år? Andreas 1-2timer x Hvad kan robotter for 10 år? Andreas 1-2timer x Vil robotter i arbejdsmarked erstatte humant arbej- de? Lukas 2-3timer x Hvilke love har robotter? Lukas 1t x Hvad er kunstigt intelligens? Lukas 2-3timer x Hvad betyder farverne? Lukas 1t x 3- kassemodellen Lukas 30min x Tidsplan Andreas 10min x Litteraturliste Andreas 5min x Evaluering Andreas 30min x Konklusion Jonas 30min x Perspektivering Lukas 30min x Værkstedsreflektion Jonas 1t x Belbinsgrupperoller Andreas 30min x 38

39 Bilag 3. Belbinsgrupperoller Formidler Idégenerat or Analysator andrea s jonas Lukas 4 Kontaktska ber 2 0 Specialist Koordinato r Opstarter Afslutter Organisato r Belbinsgrupperoller fortæller os hvad vi hver især er bedst til inden for nogle be- stemte områder. Det vil sige, at man i gruppen hurtigt kan blive uenige. Det bedste ville være, hvis man lod ham være eksperten inden for området. Så de andre ikke blander sig alt for meget, men godt kan komme med inputs. Som gruppe i helhed er vi stærke, og udfylder de huller som de andre ikke har. 39

40 Bilag 4. Logbog Bilag 4. Logbog Gruppe: Dato: 2/ Andreas og Lukas Dagens formål: Vi skal se om vi ikke kan få lavet analysen færdig, og se på løsningen. Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Vi skal lave analyse og se på løsningen. Resultater af og konklusioner på dages arbejde: Vi kom godt i gang, og arbejder videre næste gang. Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Lave videre der hjemme. Referent: Andreas Krebs. 40

41 Bilag. 3 Logbog Gruppe: Dato:22/ Andreas,Jonas og Lukas Dagens formål: Vi skal lave vores tidsplan, og belbins grupperoller, samt brainstorm Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Vi skal lave tidsplan, finde ens rolle ved hjælp af belbins grupperoller og brianstorm. Der næst skal vi også lave problemstillinger Resultater af og konklusioner på dages arbejde: Vi skal sammen lave tidsplan, belbins grupperoller, og i klassen lavede vi brainstorm. Det gik rigtigt godt og vi fik snakket om hvad vores styrker var. Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Jonas skal lave indledning, og Andreas skal lave forside, tidsplan og forord. Lukas skal lave 3-kassemodellen. Referent: Andreas Krebs. 41

42 Bilag 4. Logbog Gruppe: Dato:19/ Andreas og Lukas Dagens formål: Vi samler analysen og kigger videre på løsningen. Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Jeg samler analysen, og Lukas ser på Løsningen. Resultater af og konklusioner på dages arbejde: Vi kom godt i gang, og arbejder videre næste gang. Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Lave videre der hjemme. Referent: Andreas Krebs. 42

43 Bilag 4. Logbog Gruppe: Andreas og Lukas Dagens formål: Afslutte projektet Dato:19/ Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Afslutte projektet, og lave evaluering og konklusion. Resultater af og konklusioner på dages arbejde: Det gik godt, og vi blev færdige. Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Referent: Andreas Krebs. 43