Individet i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individet i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet og dets kone besad som socialt system prudentia i forhold til haren; de kunne hurtigt kommunikere højselektivt, mens haren bare kunne løbe hurtigt. Udarbejdet af; Anne-Dorte Spaanhede & Signe Boye Hus Semester ES09 Vejleder; Jørgen Vogelius

2 Indholdsfortegnelse Indledning.s. 4 Motivation...s. 4 Problemfelt..s. 5 Problemformulering s. 5 Afgrænsning s. 6 Metode.s. 6 Dimensionsforankring.s. 8 Det moderne samfund..s. 9 Det senmoderne samfund..s. 10 Identitet...s. 11 Teori s. 12 Habitus og psykiske systemer...s. 12 Kapital...s. 15 Felt og sociale systemer s. 17 Kommunikation s. 21 Antropologi vs. systemteori...s. 24 Konklusion..s. 28 Perspektivering..s. 32 Kritisk refleksion over arbejdsprocessen s. 33 2

3 Abstract...s. 34 Resumé s. 35 Litteraturliste.s. 36 Anvendt litteratur..s. 36 Læst litteratur....s. 37 3

4 Indledning Man siger at sociologiens fader er Auguste Comte ( ), da han opfandt ordet. Sociologien som fag har en stor indflydelse på alle andre humanistiske fag i nutidens samfund. Inden for sociologien findes der mange forskellige teoretiske grene, der dog alle tager udgangspunkt i en undren over forholdet mellem menneske og samfund. Inden for de forskellige teoretiske grene er der en konstant udvikling, der fører til at forskere med samme teoretiske baggrund videreudvikler nye, vidt forskellige, teorier. Dette ses for eksempel hos Pierre Bourdieu og Niklas Luhmann. Begge disse teoretikere stammer fra videnskabsteoretiske grene der er funderet i marxismen. Det er dog meget tydeligt, at de har taget udgangspunkt i forskellige elementer af denne teori. Denne forskel gør det interessant, at se på hvilket menneske- og samfundssyn de to teoretikere arbejder med. Motivation Vi finder det interessant, at se på problematikken omkring individets rolle i sin egen og samfundets udvikling, da det fylder meget i det senmoderne samfund. Det bliver diskuteret i det fleste faglige sammenhænge og dette påvirker os gennem hele vores liv, igennem institutioner, sociale relationer med videre. Teoretikere har længe diskuteret, om den afgørende faktor ligger hos henholdsvis samfund eller individ. Dette har ført til flere teorier inden for både antropologien og systemteorien, hvor diskussionerne har haft fokus på individets rolle overfor samfundets rolle og om dette er noget der kan adskilles. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus praksisteori og Niklas Luhmanns teori om sociale systemer. Disse to teorier fokuserer henholdsvis på det antropologiske aspekt og det systemteoretiske aspekt. Desuden anvender vi Anthony Giddens beskrivelse af det senmoderne samfund 4

5 Problemfelt Der er store forskelle i Pierre Bourdieus praksis teori og Niklas Luhmanns systemteori. Vi finder det derfor interessant med en videnskabsteoretisk diskussion af de to teorier. Vores fokus i diskussionen vil især ligge på, hvordan de to teorier adskiller sig i deres menneske- og samfundssyn. Det er interessant, at se på hvilken betydning dette har for individets rolle, i forhold til sin egen og den samfundsmæssige udvikling. Begge teorietikere ser mennesket, som andet og mere end blot et biologisk system, der er dog stor forskel på hvilken rolle mennesket spiller. Dette har ikke blot erkendelses- og videnskabsteoretiske konsekvenser, men i høj grad også menneskelige konsekvenser. Vores primære fokus vil være på den betydning det har for individets syn på sig selv og samfundet. Herudover finder vi det interessant, at se på om disse teorier skaber rum for, at individet kan have en egentlig identitet i det senmoderne samfund. Begge teorier tager udgangspunkt i, at individet bevæger sig i forskellige samfundsgrupper, derfor er det interessant, at se på hvordan disse samfundsgrupper påvirker individets identitet hvis en sådan findes. Dette leder os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvilke konsekvenser har det for individets syn på sig selv, at samfundet anskues henholdsvis antropologisk eller systemteoretisk? Hvilke konsekvenser har, henholdsvis den antropologiske eller den systemteoretiske tilgang, for begrebet identitet? 5

6 Afgrænsning Vi har valgt, at bruge Pierre Bourdieus bog Den praktiske sans og Niklas Luhmanns bog Sociale systemer, da de opererer med flere begreber, der dækker over lignende aspekter af samfundet, dog med forskelligt fokus. Vi bruger disse teoretikere, da de er de mest nutidige og fremtrædende inden for de to teoretiske grene. Herudover bruger vi Anthony Giddens definition af det senmoderne samfund. Vi har valgt ikke, at arbejde med flere teoretikere, da vores primære mål med projektet er, at opnå en forståelse af henholdsvis Bourdieus og Luhmanns teori. Vi beskæftiger os ikke med udviklingen inden for de to grene, da det er problematikken i det senmoderne samfund vi finder interessant. Metode For at opnå bedst mulig forståelse af disse teorier har vi læst forskellige bøger, der introducerer til de to teoretikere. Heriblandt Klassisk og moderne samfundsteori redigeret af Heine Andersen og Kasper Bo Larsen, Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer af Georg Kneer og Armin Nassehi, samt Pierre Bourdieu af Lisanne Wilken. Vi har desuden brugt flere forskellige bøger af Pierre Bourdieu omhandlende hans praksisteori, da denne er udviklet løbende. For at sikre forståelsen af teorierne har vi valgt, at læse alt litteraturen på dansk. Vi er bevidste om, at dette kan have en konsekvens for forståelsen af begreberne. Vi mener dog, at dette sikrer en dybere forståelse end hvis vi havde læst teksterne på henholdsvis fransk og tysk. Desuden mener vi ikke det ville være relevant, at læse teksterne på engelsk, da denne oversættelse af begreberne er ligeså problematisk som den danske oversættelse. I flere af de danske oversættelser er der lavet afsnit der redegør for hvordan enkelte begreber er oversat, samt de problematikker der omkring 6

7 dette. Vi har valgt, at dele teorierne op, så vi har mulighed for, at holde de enkelte elementer op mod hinanden løbende. Dette giver os mulighed for, at fremhæve de forskelle og ligheder der er i de to teorier. Dog er begreberne i Luhmanns systemteori sværere, at adskille end begreberne er i Bourdieus praksisteori. Vi har derfor valgt, at starte med en gennemgang af Bourdieus habitus begreb, samt en kort redegørelse af Luhmanns definition af psykiske systemer, herefter følger en gennemgang af Bourdieus kapitalbegreb, dernæst gennemgår vi Bourdieus feltbegreb, samt redegør for Luhmanns definition af sociale systemer. Til sidst redegør vi for Luhmanns kommunikationsbegreb og holder de relevante elementer fra Bourdieus praksisteori op imod dette. Endvidere er det vigtigt, at være kritisk overfor de to teorier, dette vil vi gøre ved, at holde de to teorier op i mod hinanden, samt ved forholde os kritisk til dem gennem hele opgaven. Dette vil give os en bredere forståelse af teorierne og deres anvendelsesmuligheder. Efter denne gennemgang af de to teorier, vil vi diskutere de aspekter, der har betydning for forståelsen af individets rolle i det senmoderne samfund, samt hvilken konsekvens dette kan have for individets eget syn på dette. Vi mener det er relevant for vores projekt, at vi anser vores samfund som senmoderne og ikke post-moderne. Vi har valgt denne definition, da vi ikke ser det moderne som en overstået periode, men som noget der fortsat er under udvikling. Desuden anvender ingen af teoretikerne begrebet post-moderne. Luhmann mener for eksempel ikke, at denne periode er ensbetydende med, at det moderne er overstået. Derimod anser han det for værende den periode, hvor det moderne påbegynder en opnåelse af selverkendelse 1. Bourdieu og Luhmann anvender flere begreber om individet; aktør, agent, menneske, alter-ego og person. Vi har gennem hele projektet valgt, at anvende begrebet individ, da de andre begreber knytter sig for meget til den enkelte teori. Vi har dog valgt, at 1 Christian Schuldt, 2006, s. 68 7

8 anvende begrebet menneske, de steder hvor det primært er det biologiske der vægtes. Dimensionsforankring Subjektivitet og læring: Projektet er forankret i subjektivitet og læring, da det har diskussionen om individet i det senmoderne samfund som kerneområde. Filosofi og videnskabsteori: Projektet er forankret i filosofi og videnskabsteori, da diskussionen bygger på en videnskabsteoretisk gennemgang af henholdsvis Niklas Luhmanns og Pierre Bourdieus begreber. 8

9 Det moderne samfund: Inden vi redegør for de vigtigste aspekter af det senmoderne samfund vil vi komme med en kort gennemgang af de samfundsudviklinger, der kendetegner det moderne samfund. Med opkomsten af kapitalismen og industrialiseringen skete der en økonomiskteknologisk revolution af samfundet. Udviklingen af teknologien gjorde, at samfundsøkonomien udviklede sig hurtigere end tidligere. Derudover skete der op gennem og 1700-tallet en kulturel udvikling af det moderne, der førte til en sekularisering af samfundet. Dette betød desuden, at der skete en videnskabelig udvikling af det moderne med mange nybrud, man begyndte at forholde sig videnskabeligt til mange af de aspekter i samfundet, der tidligere blev forklaret gennem religion. Et sidste vigtigt aspekt af dette er den politiske udvikling af det moderne. Staten, som offentligt apparat, blev rationaliseret gennem opkomsten af demokrati, nationalstat og borgerlighed. Det er dermed kombinationen af kapitalismen og oplysningstiden, der kendetegner og muliggør moderniteten, det er meget kendetegnende for denne tidsperiode, at der forekommer en radikaliseret dynamisering man gør op med det gamle 2. 2 Forelæsning i pædagogik og uddannelsesstudier d. 27. oktober 2009 v Jens Peter Thomsen 9

10 Det senmoderne samfund Vi har valgt, at bruge Anthony Giddens til, at belyse vigtige aspekter af det senmoderne samfund. Især tre af hans begreber er relevante i forhold til dette; Adskillelsen af tid og rum, refleksivitet, samt abstrakte systemer. Adskillelsen af tid og rum påvirker vores hverdag og de sociale handlinger, som fylder denne, da det ikke længere nødvendigvis er noget der foregår samme tid og sted. Med dette menes der, at et individ kan befinde sig et sted i verden og samtidig indgå i relationer med andre individer, der ikke befinder sig samme sted. Dette har altså både indflydelse på arbejdsliv og fritid 3. I det senmoderne samfund bruges viden regelmæssigt, dette er en vigtig betingelse for samfundets organisation og forandring. Det er dermed et krav, at både institutioner og det enkelte individ forholder sig refleksivt til samfundet og ikke blot handler som man plejer 4. Måden vores samfund er bygget op på er afhængig af forskellige abstrakte systemer. Disse systemer fungerer kun så længe borgerne har tillid til dem 5. Grunden til, at dette har en indflydelse på det senmoderne samfund er, at disse abstrakte trænger ind i hverdagslivet og dermed ændrer betingelserne for dette, også på tværs af tid og rum 6. Der er ingen tvivl om, at en stor del af denne udvikling skyldes globaliseringen; Globalisering er en intensivering af verdensomspændende sociale relationer, der forbinder adskilte lokaliteter på en sådan måde, at lokale forhold og foreteelser påvirkes af begivenheder, der finder sted mange kilometer borte 7. 3 Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red), 2007, s Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red), 2007, s Anthony Giddens, 1996, s Anthony Giddens, 1996, s Lars Bo Kaspersen, 2001, s

11 Identitet Ordet identitet stammer fra det latinske ord idem, der betyder den samme, enshed, lighed 8. I dette ligger der, at en del af et menneskes identitet altid er det samme 9. Begrebet har fået betydning gennem psykologien 10. Identitet anvendes i dagligsproget om de træk ved et individs personlighed, der gør det forskelligt fra andre individer. Begrebet har udviklet sig i tre forskellige teoretiske grene; den socialpsykologiske og interaktionistiske, den fænomenologiske og humanistiske psykologi, samt den psykodynamiske psykologi. Den socialpsykologiske og interaktionistiske teori tager udgangspunkt i kommunikationen mellem mennesker. Identitet, personlighed og karaktertræk opbygges dermed gennem relationer og interaktioner med andre mennesker. Den fænomenologiske og human psykologiske teori tager udgangspunkt i individets opfattelse af sig selv, som et integreret hele, der handler, beslutter og vælger. Den psykodynamiske psykologi teori anser identitetsdannelsen som noget der kun er delvist bevidst for individet, samtidig anser de dannelsen af identitet som en kontinuert proces, hvor identiteten konstant revurderes 11. Når identitet skal defineres ud fra det antropologiske 12 synspunkt, er det med individet i centrum. Det er individet, der er afgørende for sin egen forståelse af identiteten. Dermed er det individet selv, der skal italesætte sin identitet og gøre den tydelig for omverdenen. Ser man derimod på identitet ud fra et systemteoretisk 13 perspektiv, spiller samfundet og dets strukturer en meget større rolle. Her er fokus på, at individet ligger under for samfundets normer og at det er under disse forudsætninger identiteten skal forstås Antropologi: Læren om mennesket, 13 Systemteori: sociale strukturer og værdimønstre ses ikke som noget der er skabt af bevidst handlende mennesker 11

12 Teori Habitus og psykiske systemer Pierre Bourdieu anvender begrebet habitus til, at beskrive hvordan mennesket opfatter, bedømmer og handler i verden. Individets habitus skabes af de erfaringer individet har, den er dermed et produkt af historien. På denne måde sikrer habitus tilstedeværelsen af tidligere erfaringer i individets nutidige praksis. Dette danner nye erfaringsgrundlag for fremtidens praksis 14 ; Habitus en anvender til enhver tid de strukturer, der er blevet frembragt af tidligere erfaringer til at strukturere de nye erfaringer, som inden for rammerne af deres selektionskraft påvirker disse strukturer 15. Grunden til, at tidligere erfaringer spiller så stor en rolle i dannelsen af nye erfaringer er, at habitus en sikrer sin egen uforanderlighed og forsvarer sig mod forandring ved på denne måde, at kunne forkaste erfaringer, stimuli og information, der stiller spørgsmål ved de tidligere erfaringer 16. De erfaringer, der skaber habitus er afhængige af de normer og regler, der findes i den gruppe individet fødes ind i. Individets praksisser bliver struktureret af habitus, og de normer der er indlejret i dette, samtidig er den videre udvikling af habitus betinget af individets praksis. Dermed er habitus både normstyrende og normskabende 17. Idet habitus spiller en afgørende rolle for praksis er denne også med til, at påvirke de normer, der findes i praksis. Det er dermed habitus, der ligger til grund for hvilke ydre krav og nødvendigheder, der anses for værende rigtige 18. Praksis er afhængig af, at individet med dets habitus genkender de stimuli, der forefindes i denne. Det vil sige, at habitus påvirker individet på en sådan måde, at det kan genkende disse stimuli, som værende i overensstemmelse med de tidligere 14 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s

13 oplevelser og handlinger, der har skabt habitus. Habitus muliggør et uendeligt antal praksisser, men disses forskellighed er alligevel begrænsede. Habitus en er et produkt, af den gruppe individet færdes i, og dermed vil de praksisser der er mulige, være begrænsede af det der anses, som fornuftig adfærd i netop denne gruppe 19 ; Habitus skal altså være det formidlende led mellem feltets strukturer og menneskenes handle- og tænkemåder ( ). 20 Individet udtrykker sin tilknytning til en socialklasse, gennem små valg og udtryk i hverdagen. Bourdieu mener ikke nogle af disse valg skal ses som uskyldige, de er alle en del af individets måde, at udtrykke et tilhørsforhold på 21. Den individuelle habitus er en variant af de andre individuelle habitus er i gruppen. I denne giver den enkeltes individuelle livsbane og position inden for gruppen sig til kende. Individets særlige stil er dermed blot en afvigelse fra gruppens stil 22 ; ( ) muliggør også habitus en mængde handlinger og tænkemåder ud fra samme struktur. Det er ved at indse ens særegne habitus og dens forhold til handlingsfeltet at man kan forstå hvordan ens smag skiller sig fra andres 23 Gruppehabitus erne skyldes de ensartede eksistensvilkår individerne lever under. Dette ligger til grund for, at praksisserne kan være objektivt overensstemmende. Individet er dermed ikke nødvendigvis bevidst om, at der ligger en norm til grund for praksis 24. En gruppes livsstil udgøres af en enhed af homologe habitus er 25 ; Hvert samfundslag har sin særskilte habitus som er forståelig ud fra dets situation i det sociale felt 26. Individerne i gruppen er ikke bevidste om, eller vil ikke vedkende sig, at de er mere og bedre tilpassede til hinanden inden for gruppen, end de er til individer udenfor gruppen. Dette skyldes, at de hver især følger deres egne love, men 19 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1995, s Pierre Bourdieu, 1995, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1995, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1995, s

14 at disse love er tilpassede hinanden 27. Individets habitus har en tendens til, at hindre de praksisser der anses, som værende vanvid i den gruppe individet færdes i. Habitus stopper dermed de praksisser, der vil blive negativt sanktioneret i gruppen 28. Med begrebet habitus gøres det individuelle og subjektive til noget socialt og kollektivt 29. Luhmann anvender begrebet psykiske systemer til, at beskrive individets bevidsthed. Det psykiske system består af tanker, der iagttager, og forestillinger, der iagttages 30. Der dannes konstant nye tanker, som det psykiske system beskæftiger sig med. Dette gør det til et selvreferentielt 31, lukket, autopoietisk system, der operer meningsfyldt 32. Det er her en af de store forskelle på Bourdieus og Luhmanns teorier bliver tydelig. Bourdieu tillægger individets habitus, og dermed dets bevidsthed, en helt anden rolle end Luhmann gør. I Bourdieus praksisteori er habitus et grundelement, der ligger til grund for hans antropologiske syn på samfundets opbygning, hvor individet spiller en stor rolle i udviklingen af samfundet. Luhmann tillægger ikke individet, og dermed dets bevidsthed, samme værdi, dog spiller bevidsthed en stor rolle for Luhmanns kommunikationsbegreb. Dette vil vi diskutere senere i projektet. 27 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2004, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, s Selvreferentielt: Systemer der i alle aktioner og reaktioner beskriver sig selv 32 Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, s

15 Kapital Kapital er et begreb, som Bourdieu bruger om både de økonomiske sider af et individs liv, men også de kulturelle og sociale egenskaber og handlinger et individ besidder og udfører. Udover økonomisk-, social- og kulturelkapital, findes der forskellige underpunkter. Derudover bruger Bourdieu begrebet symbolsk kapital, det er i denne form de tre grundkapitalformer kan fremtræde når de ses i et felt, hvor netop denne kapitalform er i overensstemmelse med feltets særlige logik 33. Bourdieu anser individet for, at være et socialt væsen, hvis primære drivkraft er jagten på anerkendelse, symbolsk kapital, fra andre individer 34. Man kan opnå denne anerkendelse ved, at vise respekt overfor det de andre i gruppen respekterer, samt ved, at have viden, interesser og holdninger, der stemmer overens med gruppens 35. Gennem indlæring og erfaringer er individet blevet bekræftet i det umiddelbart indlysende i den måde gruppen anskuer symbolsk kapital, for eksempel det der knytter sig til den økonomiske kapital. Det er dette der gør, at individet er villigt til, at kæmpe for, at bevare eller øge sin kapital 36. Andres syn på individet, som helhed dannes ud fra individets kapital på enkelte områder. Når et individ er dømt på et punkt er det totale individ dømt, dette sker ikke blot på baggrund af den økonomiske kapital, men i lige så høj grad på baggrund af de ikke-materielle kvaliteter individet besidder 37. Symbolsk kapital ( ) tilvejebringer ( ) det netværk af allierede og relationer ( ) som man har tilegnet sig (og ønsker at beholde) i kraft af alle de forpligtelser og den æresgæld og de rettigheder og de pligter, der er blevet ophobet gennem generationer. Der er altså, som ved habitus, en sammenhæng mellem individets nuværende symbolske kapital og det, der er opnået af tidligere generationer Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1997, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s

16 Den symbolske kapital muliggør al interaktion mellem individerne i gruppen. Dette ses for eksempel ved, at der skal være tillid til, samt anerkendelse af, den man interagerer med. Den symbolske kapital bruges både som garanti for interaktionen, gennem den tillid, der findes mellem de individer, der interagerer, og som våben under interaktionen, et individ kan for eksempel bruge sin symbolske kapital til at opnå noget gennem interaktionen eller til, at underkende andre individers kapital 39. Den symbolske kapital kan ses som en kredit, forstået sådan, at den ses som en veksel der har den værdi gruppen tillægger den og at denne værdi er bygget på den tro og tillid gruppen tillægger den 40. Den symbolske kapital sikres gennem den ens og konstante brug af de andre kapitalformer 41. Eftersom den personlige autoritet ikke understøttes af en officielt kundgjort og institutionelt garanteret fuldmagt, kan den kun sikre sin varige beståen i kraft af handlinger, som i praksis bestyrker den på grund af deres overensstemmelse med de værdier, der anerkendes af gruppen 42 Bourdieus kapitalbegreb modsvarer mange af de elementer, der findes i Luhmanns kommunikationsbegreb. Efter gennemgangen af feltbegrebet og begrebet om sociale systemer, vil vi gennemgå kommunikationsbegrebet. Her vil vi især anvende kapitalbegrebet til, at tydeliggøre de forskelle der i de to teorier. Vi vil derfor ikke holde kapitalbegrebet op mod nogle af Luhmanns begreber på nuværende tidspunkt. 39 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s

17 Felt og sociale systemer På det analytiske plan kan et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (dominans, underkastelse, homologi etc.). 43 Individet fødes som oftest ind i de sociale felter, og dermed ind i den illusio 44, og den doxa 45 der er i dette felt. Det er altså ikke en bevidst handling, at man træder ind i et felt. Dermed er individet ikke bevidst om den illusio, der investeres i det sociale felt, hvilket gør netop denne investering mere total og ubetinget 46. Hvert felt forudsætter og producerer en særlig illusio, dermed henviser det til en specifik interesse hos de individer, der opererer i feltet 47. Individet kan ikke blive en del af et felt gennem viljeshandlinger, man skal enten være født ind i feltet eller gennemgå en lang selvsupplerings- og indvielsesproces, der svarer til en genfødsel 48. Individerne i et felt deltager ikke blot for, at bevare deres kapitalformer, men også for at opnå og udvikle de kapitalformer, der tillægges symbolsk kapital i feltet. Dette gøres for eksempel ved, at individet forsøger at devaluere den kapital modstanderne i feltet har og samtidig opprioriterer den kapital individet selv besidder. Det moderne samfund er omgivet af forskellige felter, hver enkelt felt har sine egne 43 Pierre Bourdieu, 2004, s Illusio: den investering/interesse individet har for feltet 45 Doxa: det regelsæt/normer der er i feltet, og som individerne agerer efter. 46 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2007, s

18 logikker og krav, der ikke kan sammenlignes med de logikker og krav, der eksisterer i andre felter 49. De regler og normer, der er i et felt påvirker aldrig individet direkte, dette foregår indirekte gennem den formidling, der findes i feltet. Dermed er de regler og normer, der forefindes i feltet omstrukturerede inden de når det enkelte individ 50. Hvert felt har sine særlige reproduktionsmekanismer, og dermed sine særlige konflikter om bevarelsen eller ændringen af den struktur, der forefindes i feltet. Individernes forhold til hinanden er også særlig fra felt til felt, hvem der har dominans og hvordan denne finder sted 51. Disse forskelle bunder blandt andet i, at kapitalformerne tillægges forskellig værdi i de forskellige felter. Det der ses som trumfkort i et felt har ikke nødvendigvis samme værdi, eller nogen værdi overhovedet, i et andet felt 52. Det, der får et felt til, at fungere og udvikle sig er den dynamik, der findes mellem de forskellige individers kapital 53 ; I et hvilket som helst felt kæmper aktører og institutioner med de våben og ifølge de regler, der konstituerer feltet (og nogle gange er det selve regelsættet der kæmpes om). 54 Luhmann karakteriserer samfundet som et funktionelt differentieret system; Systembegrebet betegner altså noget, som virkelig er et system, og det påtager sig dermed et ansvar for at lade sine udsagn bekræfte ved hjælp af henvisninger til virkeligheden 55. Luhmann operer med begrebet sociale systemer, der dækker over tre forskellige typer; interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Interaktionssystemer opstår når personer gensidigt iagttager hinanden. Hvis den gensidige iagttagelse ophører, ophører interaktionssystemet med at eksisterer. Organisationssystemer er kendetegnet ved et medlemskab, hvor til der er knyttet 49 Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Niklas Luhmann, 2009, side 48 18

19 særlige betingelser. Samfundssystemer er det mest omfattende sociale system, det indeholder alle interaktions- og organisationssystemer. Samfundet er dog mere end summen af alle interaktions- og organisationssystemer, da der i samfundssystemet optræder en mangfoldighed af handlinger, der ikke frembringes i disse 56. Herudover består samfundet af delsystemer. Det er for eksempel økonomi, politik, uddannelse og religion. Luhmann pointerer, at alle delsystemerne uanset deres funktion i samfundet har samme værdi og betydning. Disse delsystemer er organiseret af koder. Delsystemerne operer uafhængigt af andre delsystemer. Det vil sige, at det ikke er muligt for et delsystem, at kontrollere eller ændre andre systemer. De sociale systemer er autopoietiske, og dermed lukkede systemer. Luhmanns forståelse af begrebet lukkede systemer adskiller sig fra tidligere systemteorier idet, han ikke mener, at et lukket system er uden omverdenskontakt 57 ; difference mellem system og omverden og betyder, at der hverken kan findes et udelukkende selvreferentielt frembragt system eller et system med vilkårlig omverden 58. Luhmann definerer alligevel systemerne som lukkede, da det eneste de optager fra omverdenen er det de har behov for, og som muliggør de selvreferentielle operationer 59. Dermed er det ikke omverdenen, der bestemmer hvordan systemet påvirkes. De psykiske systemer befinder sig i de sociale systemers omverden, herudover består omverdenen af organismer. I det senmoderne samfund tilhører et individ ikke blot ét social system, men derimod flere delsystemer. En konsekvens af dette er, at individets ageren i et system påvirker dets ageren i andre systemer 60. Luhmann hævder, at sociale systemer kun består af kommunikation, og at de sociale systemer reproducerer sig selv, gennem denne kommunikation. 56 Georg Kneer & A. Nassehi, 1997 side Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), 2007, s Niklas Luhmann, 2009, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997,

20 Kommunikation Luhmann anvender kommunikationsbegrebet til, at beskrive hvordan sociale systemer eksisterer og reproducerer sig selv. Han definerer kommunikation således; Mennesket kan ikke kommunikere; kun kommunikation kan kommunikere 61 med dette mener han, at individet, som tidligere nævnt, er systemets omverden og derfor ikke kan kommunikere med denne. Al kommunikation foregår i systemet, da Luhmann mener, at alle systemer er lukkede er det dermed ikke muligt, at kommunikationen er fra omverden 62. Ydermere anvender Luhmann begrebet kode til, at forklare, hvordan kommunikationen fungerer. Han mener, at alt skal kodificeres, der vil dermed altid være to alternativer i kommunikationsprocessen 63. Dette åbner op flere muligheder for tilslutning hos individet, koderne kan derfor både være negativ og positivt styrende i et system. Det er koderne, der sætter grænserne for hvad og hvilket der kommunikeres i systemet 64. Kommunikationsbegrebet forudsætter, at der altid er mindst to psykiske systemer tilstede for, at skabe en kommunikationsproces. Kommunikationen kan forstås som konsekvens af individets handling 65. Bevidstheden, og dermed de psykiske systemer, kan iagttage, på denne måde stimulerer bevidstheden kommunikationen. Derfor er bevidstheden overlegen i forhold til kommunikationen, og derfor skal kommunikationen tilpasses til bevidstheden 66. Da kommunikationen altid forudsætter mindst to psykiske systemer, er det ikke muligt, at gennemskue hvad og hvilket der tænkes. Det er her Luhmann mener, at der opstår en situation af dobbelt kontingens 67. Kommunikationen fremstår, som 61 Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Christian Schuldt, 2006, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Niklas Luhmann, 2009, s Christian Schuldt, 2006, s

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

basiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere