Individet i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individet i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet og dets kone besad som socialt system prudentia i forhold til haren; de kunne hurtigt kommunikere højselektivt, mens haren bare kunne løbe hurtigt. Udarbejdet af; Anne-Dorte Spaanhede & Signe Boye Hus Semester ES09 Vejleder; Jørgen Vogelius

2 Indholdsfortegnelse Indledning.s. 4 Motivation...s. 4 Problemfelt..s. 5 Problemformulering s. 5 Afgrænsning s. 6 Metode.s. 6 Dimensionsforankring.s. 8 Det moderne samfund..s. 9 Det senmoderne samfund..s. 10 Identitet...s. 11 Teori s. 12 Habitus og psykiske systemer...s. 12 Kapital...s. 15 Felt og sociale systemer s. 17 Kommunikation s. 21 Antropologi vs. systemteori...s. 24 Konklusion..s. 28 Perspektivering..s. 32 Kritisk refleksion over arbejdsprocessen s. 33 2

3 Abstract...s. 34 Resumé s. 35 Litteraturliste.s. 36 Anvendt litteratur..s. 36 Læst litteratur....s. 37 3

4 Indledning Man siger at sociologiens fader er Auguste Comte ( ), da han opfandt ordet. Sociologien som fag har en stor indflydelse på alle andre humanistiske fag i nutidens samfund. Inden for sociologien findes der mange forskellige teoretiske grene, der dog alle tager udgangspunkt i en undren over forholdet mellem menneske og samfund. Inden for de forskellige teoretiske grene er der en konstant udvikling, der fører til at forskere med samme teoretiske baggrund videreudvikler nye, vidt forskellige, teorier. Dette ses for eksempel hos Pierre Bourdieu og Niklas Luhmann. Begge disse teoretikere stammer fra videnskabsteoretiske grene der er funderet i marxismen. Det er dog meget tydeligt, at de har taget udgangspunkt i forskellige elementer af denne teori. Denne forskel gør det interessant, at se på hvilket menneske- og samfundssyn de to teoretikere arbejder med. Motivation Vi finder det interessant, at se på problematikken omkring individets rolle i sin egen og samfundets udvikling, da det fylder meget i det senmoderne samfund. Det bliver diskuteret i det fleste faglige sammenhænge og dette påvirker os gennem hele vores liv, igennem institutioner, sociale relationer med videre. Teoretikere har længe diskuteret, om den afgørende faktor ligger hos henholdsvis samfund eller individ. Dette har ført til flere teorier inden for både antropologien og systemteorien, hvor diskussionerne har haft fokus på individets rolle overfor samfundets rolle og om dette er noget der kan adskilles. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus praksisteori og Niklas Luhmanns teori om sociale systemer. Disse to teorier fokuserer henholdsvis på det antropologiske aspekt og det systemteoretiske aspekt. Desuden anvender vi Anthony Giddens beskrivelse af det senmoderne samfund 4

5 Problemfelt Der er store forskelle i Pierre Bourdieus praksis teori og Niklas Luhmanns systemteori. Vi finder det derfor interessant med en videnskabsteoretisk diskussion af de to teorier. Vores fokus i diskussionen vil især ligge på, hvordan de to teorier adskiller sig i deres menneske- og samfundssyn. Det er interessant, at se på hvilken betydning dette har for individets rolle, i forhold til sin egen og den samfundsmæssige udvikling. Begge teorietikere ser mennesket, som andet og mere end blot et biologisk system, der er dog stor forskel på hvilken rolle mennesket spiller. Dette har ikke blot erkendelses- og videnskabsteoretiske konsekvenser, men i høj grad også menneskelige konsekvenser. Vores primære fokus vil være på den betydning det har for individets syn på sig selv og samfundet. Herudover finder vi det interessant, at se på om disse teorier skaber rum for, at individet kan have en egentlig identitet i det senmoderne samfund. Begge teorier tager udgangspunkt i, at individet bevæger sig i forskellige samfundsgrupper, derfor er det interessant, at se på hvordan disse samfundsgrupper påvirker individets identitet hvis en sådan findes. Dette leder os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvilke konsekvenser har det for individets syn på sig selv, at samfundet anskues henholdsvis antropologisk eller systemteoretisk? Hvilke konsekvenser har, henholdsvis den antropologiske eller den systemteoretiske tilgang, for begrebet identitet? 5

6 Afgrænsning Vi har valgt, at bruge Pierre Bourdieus bog Den praktiske sans og Niklas Luhmanns bog Sociale systemer, da de opererer med flere begreber, der dækker over lignende aspekter af samfundet, dog med forskelligt fokus. Vi bruger disse teoretikere, da de er de mest nutidige og fremtrædende inden for de to teoretiske grene. Herudover bruger vi Anthony Giddens definition af det senmoderne samfund. Vi har valgt ikke, at arbejde med flere teoretikere, da vores primære mål med projektet er, at opnå en forståelse af henholdsvis Bourdieus og Luhmanns teori. Vi beskæftiger os ikke med udviklingen inden for de to grene, da det er problematikken i det senmoderne samfund vi finder interessant. Metode For at opnå bedst mulig forståelse af disse teorier har vi læst forskellige bøger, der introducerer til de to teoretikere. Heriblandt Klassisk og moderne samfundsteori redigeret af Heine Andersen og Kasper Bo Larsen, Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer af Georg Kneer og Armin Nassehi, samt Pierre Bourdieu af Lisanne Wilken. Vi har desuden brugt flere forskellige bøger af Pierre Bourdieu omhandlende hans praksisteori, da denne er udviklet løbende. For at sikre forståelsen af teorierne har vi valgt, at læse alt litteraturen på dansk. Vi er bevidste om, at dette kan have en konsekvens for forståelsen af begreberne. Vi mener dog, at dette sikrer en dybere forståelse end hvis vi havde læst teksterne på henholdsvis fransk og tysk. Desuden mener vi ikke det ville være relevant, at læse teksterne på engelsk, da denne oversættelse af begreberne er ligeså problematisk som den danske oversættelse. I flere af de danske oversættelser er der lavet afsnit der redegør for hvordan enkelte begreber er oversat, samt de problematikker der omkring 6

7 dette. Vi har valgt, at dele teorierne op, så vi har mulighed for, at holde de enkelte elementer op mod hinanden løbende. Dette giver os mulighed for, at fremhæve de forskelle og ligheder der er i de to teorier. Dog er begreberne i Luhmanns systemteori sværere, at adskille end begreberne er i Bourdieus praksisteori. Vi har derfor valgt, at starte med en gennemgang af Bourdieus habitus begreb, samt en kort redegørelse af Luhmanns definition af psykiske systemer, herefter følger en gennemgang af Bourdieus kapitalbegreb, dernæst gennemgår vi Bourdieus feltbegreb, samt redegør for Luhmanns definition af sociale systemer. Til sidst redegør vi for Luhmanns kommunikationsbegreb og holder de relevante elementer fra Bourdieus praksisteori op imod dette. Endvidere er det vigtigt, at være kritisk overfor de to teorier, dette vil vi gøre ved, at holde de to teorier op i mod hinanden, samt ved forholde os kritisk til dem gennem hele opgaven. Dette vil give os en bredere forståelse af teorierne og deres anvendelsesmuligheder. Efter denne gennemgang af de to teorier, vil vi diskutere de aspekter, der har betydning for forståelsen af individets rolle i det senmoderne samfund, samt hvilken konsekvens dette kan have for individets eget syn på dette. Vi mener det er relevant for vores projekt, at vi anser vores samfund som senmoderne og ikke post-moderne. Vi har valgt denne definition, da vi ikke ser det moderne som en overstået periode, men som noget der fortsat er under udvikling. Desuden anvender ingen af teoretikerne begrebet post-moderne. Luhmann mener for eksempel ikke, at denne periode er ensbetydende med, at det moderne er overstået. Derimod anser han det for værende den periode, hvor det moderne påbegynder en opnåelse af selverkendelse 1. Bourdieu og Luhmann anvender flere begreber om individet; aktør, agent, menneske, alter-ego og person. Vi har gennem hele projektet valgt, at anvende begrebet individ, da de andre begreber knytter sig for meget til den enkelte teori. Vi har dog valgt, at 1 Christian Schuldt, 2006, s. 68 7

8 anvende begrebet menneske, de steder hvor det primært er det biologiske der vægtes. Dimensionsforankring Subjektivitet og læring: Projektet er forankret i subjektivitet og læring, da det har diskussionen om individet i det senmoderne samfund som kerneområde. Filosofi og videnskabsteori: Projektet er forankret i filosofi og videnskabsteori, da diskussionen bygger på en videnskabsteoretisk gennemgang af henholdsvis Niklas Luhmanns og Pierre Bourdieus begreber. 8

9 Det moderne samfund: Inden vi redegør for de vigtigste aspekter af det senmoderne samfund vil vi komme med en kort gennemgang af de samfundsudviklinger, der kendetegner det moderne samfund. Med opkomsten af kapitalismen og industrialiseringen skete der en økonomiskteknologisk revolution af samfundet. Udviklingen af teknologien gjorde, at samfundsøkonomien udviklede sig hurtigere end tidligere. Derudover skete der op gennem og 1700-tallet en kulturel udvikling af det moderne, der førte til en sekularisering af samfundet. Dette betød desuden, at der skete en videnskabelig udvikling af det moderne med mange nybrud, man begyndte at forholde sig videnskabeligt til mange af de aspekter i samfundet, der tidligere blev forklaret gennem religion. Et sidste vigtigt aspekt af dette er den politiske udvikling af det moderne. Staten, som offentligt apparat, blev rationaliseret gennem opkomsten af demokrati, nationalstat og borgerlighed. Det er dermed kombinationen af kapitalismen og oplysningstiden, der kendetegner og muliggør moderniteten, det er meget kendetegnende for denne tidsperiode, at der forekommer en radikaliseret dynamisering man gør op med det gamle 2. 2 Forelæsning i pædagogik og uddannelsesstudier d. 27. oktober 2009 v Jens Peter Thomsen 9

10 Det senmoderne samfund Vi har valgt, at bruge Anthony Giddens til, at belyse vigtige aspekter af det senmoderne samfund. Især tre af hans begreber er relevante i forhold til dette; Adskillelsen af tid og rum, refleksivitet, samt abstrakte systemer. Adskillelsen af tid og rum påvirker vores hverdag og de sociale handlinger, som fylder denne, da det ikke længere nødvendigvis er noget der foregår samme tid og sted. Med dette menes der, at et individ kan befinde sig et sted i verden og samtidig indgå i relationer med andre individer, der ikke befinder sig samme sted. Dette har altså både indflydelse på arbejdsliv og fritid 3. I det senmoderne samfund bruges viden regelmæssigt, dette er en vigtig betingelse for samfundets organisation og forandring. Det er dermed et krav, at både institutioner og det enkelte individ forholder sig refleksivt til samfundet og ikke blot handler som man plejer 4. Måden vores samfund er bygget op på er afhængig af forskellige abstrakte systemer. Disse systemer fungerer kun så længe borgerne har tillid til dem 5. Grunden til, at dette har en indflydelse på det senmoderne samfund er, at disse abstrakte trænger ind i hverdagslivet og dermed ændrer betingelserne for dette, også på tværs af tid og rum 6. Der er ingen tvivl om, at en stor del af denne udvikling skyldes globaliseringen; Globalisering er en intensivering af verdensomspændende sociale relationer, der forbinder adskilte lokaliteter på en sådan måde, at lokale forhold og foreteelser påvirkes af begivenheder, der finder sted mange kilometer borte 7. 3 Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red), 2007, s Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red), 2007, s Anthony Giddens, 1996, s Anthony Giddens, 1996, s Lars Bo Kaspersen, 2001, s

11 Identitet Ordet identitet stammer fra det latinske ord idem, der betyder den samme, enshed, lighed 8. I dette ligger der, at en del af et menneskes identitet altid er det samme 9. Begrebet har fået betydning gennem psykologien 10. Identitet anvendes i dagligsproget om de træk ved et individs personlighed, der gør det forskelligt fra andre individer. Begrebet har udviklet sig i tre forskellige teoretiske grene; den socialpsykologiske og interaktionistiske, den fænomenologiske og humanistiske psykologi, samt den psykodynamiske psykologi. Den socialpsykologiske og interaktionistiske teori tager udgangspunkt i kommunikationen mellem mennesker. Identitet, personlighed og karaktertræk opbygges dermed gennem relationer og interaktioner med andre mennesker. Den fænomenologiske og human psykologiske teori tager udgangspunkt i individets opfattelse af sig selv, som et integreret hele, der handler, beslutter og vælger. Den psykodynamiske psykologi teori anser identitetsdannelsen som noget der kun er delvist bevidst for individet, samtidig anser de dannelsen af identitet som en kontinuert proces, hvor identiteten konstant revurderes 11. Når identitet skal defineres ud fra det antropologiske 12 synspunkt, er det med individet i centrum. Det er individet, der er afgørende for sin egen forståelse af identiteten. Dermed er det individet selv, der skal italesætte sin identitet og gøre den tydelig for omverdenen. Ser man derimod på identitet ud fra et systemteoretisk 13 perspektiv, spiller samfundet og dets strukturer en meget større rolle. Her er fokus på, at individet ligger under for samfundets normer og at det er under disse forudsætninger identiteten skal forstås Antropologi: Læren om mennesket, 13 Systemteori: sociale strukturer og værdimønstre ses ikke som noget der er skabt af bevidst handlende mennesker 11

12 Teori Habitus og psykiske systemer Pierre Bourdieu anvender begrebet habitus til, at beskrive hvordan mennesket opfatter, bedømmer og handler i verden. Individets habitus skabes af de erfaringer individet har, den er dermed et produkt af historien. På denne måde sikrer habitus tilstedeværelsen af tidligere erfaringer i individets nutidige praksis. Dette danner nye erfaringsgrundlag for fremtidens praksis 14 ; Habitus en anvender til enhver tid de strukturer, der er blevet frembragt af tidligere erfaringer til at strukturere de nye erfaringer, som inden for rammerne af deres selektionskraft påvirker disse strukturer 15. Grunden til, at tidligere erfaringer spiller så stor en rolle i dannelsen af nye erfaringer er, at habitus en sikrer sin egen uforanderlighed og forsvarer sig mod forandring ved på denne måde, at kunne forkaste erfaringer, stimuli og information, der stiller spørgsmål ved de tidligere erfaringer 16. De erfaringer, der skaber habitus er afhængige af de normer og regler, der findes i den gruppe individet fødes ind i. Individets praksisser bliver struktureret af habitus, og de normer der er indlejret i dette, samtidig er den videre udvikling af habitus betinget af individets praksis. Dermed er habitus både normstyrende og normskabende 17. Idet habitus spiller en afgørende rolle for praksis er denne også med til, at påvirke de normer, der findes i praksis. Det er dermed habitus, der ligger til grund for hvilke ydre krav og nødvendigheder, der anses for værende rigtige 18. Praksis er afhængig af, at individet med dets habitus genkender de stimuli, der forefindes i denne. Det vil sige, at habitus påvirker individet på en sådan måde, at det kan genkende disse stimuli, som værende i overensstemmelse med de tidligere 14 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s

13 oplevelser og handlinger, der har skabt habitus. Habitus muliggør et uendeligt antal praksisser, men disses forskellighed er alligevel begrænsede. Habitus en er et produkt, af den gruppe individet færdes i, og dermed vil de praksisser der er mulige, være begrænsede af det der anses, som fornuftig adfærd i netop denne gruppe 19 ; Habitus skal altså være det formidlende led mellem feltets strukturer og menneskenes handle- og tænkemåder ( ). 20 Individet udtrykker sin tilknytning til en socialklasse, gennem små valg og udtryk i hverdagen. Bourdieu mener ikke nogle af disse valg skal ses som uskyldige, de er alle en del af individets måde, at udtrykke et tilhørsforhold på 21. Den individuelle habitus er en variant af de andre individuelle habitus er i gruppen. I denne giver den enkeltes individuelle livsbane og position inden for gruppen sig til kende. Individets særlige stil er dermed blot en afvigelse fra gruppens stil 22 ; ( ) muliggør også habitus en mængde handlinger og tænkemåder ud fra samme struktur. Det er ved at indse ens særegne habitus og dens forhold til handlingsfeltet at man kan forstå hvordan ens smag skiller sig fra andres 23 Gruppehabitus erne skyldes de ensartede eksistensvilkår individerne lever under. Dette ligger til grund for, at praksisserne kan være objektivt overensstemmende. Individet er dermed ikke nødvendigvis bevidst om, at der ligger en norm til grund for praksis 24. En gruppes livsstil udgøres af en enhed af homologe habitus er 25 ; Hvert samfundslag har sin særskilte habitus som er forståelig ud fra dets situation i det sociale felt 26. Individerne i gruppen er ikke bevidste om, eller vil ikke vedkende sig, at de er mere og bedre tilpassede til hinanden inden for gruppen, end de er til individer udenfor gruppen. Dette skyldes, at de hver især følger deres egne love, men 19 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1995, s Pierre Bourdieu, 1995, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1995, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1995, s

14 at disse love er tilpassede hinanden 27. Individets habitus har en tendens til, at hindre de praksisser der anses, som værende vanvid i den gruppe individet færdes i. Habitus stopper dermed de praksisser, der vil blive negativt sanktioneret i gruppen 28. Med begrebet habitus gøres det individuelle og subjektive til noget socialt og kollektivt 29. Luhmann anvender begrebet psykiske systemer til, at beskrive individets bevidsthed. Det psykiske system består af tanker, der iagttager, og forestillinger, der iagttages 30. Der dannes konstant nye tanker, som det psykiske system beskæftiger sig med. Dette gør det til et selvreferentielt 31, lukket, autopoietisk system, der operer meningsfyldt 32. Det er her en af de store forskelle på Bourdieus og Luhmanns teorier bliver tydelig. Bourdieu tillægger individets habitus, og dermed dets bevidsthed, en helt anden rolle end Luhmann gør. I Bourdieus praksisteori er habitus et grundelement, der ligger til grund for hans antropologiske syn på samfundets opbygning, hvor individet spiller en stor rolle i udviklingen af samfundet. Luhmann tillægger ikke individet, og dermed dets bevidsthed, samme værdi, dog spiller bevidsthed en stor rolle for Luhmanns kommunikationsbegreb. Dette vil vi diskutere senere i projektet. 27 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2004, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, s Selvreferentielt: Systemer der i alle aktioner og reaktioner beskriver sig selv 32 Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, s

15 Kapital Kapital er et begreb, som Bourdieu bruger om både de økonomiske sider af et individs liv, men også de kulturelle og sociale egenskaber og handlinger et individ besidder og udfører. Udover økonomisk-, social- og kulturelkapital, findes der forskellige underpunkter. Derudover bruger Bourdieu begrebet symbolsk kapital, det er i denne form de tre grundkapitalformer kan fremtræde når de ses i et felt, hvor netop denne kapitalform er i overensstemmelse med feltets særlige logik 33. Bourdieu anser individet for, at være et socialt væsen, hvis primære drivkraft er jagten på anerkendelse, symbolsk kapital, fra andre individer 34. Man kan opnå denne anerkendelse ved, at vise respekt overfor det de andre i gruppen respekterer, samt ved, at have viden, interesser og holdninger, der stemmer overens med gruppens 35. Gennem indlæring og erfaringer er individet blevet bekræftet i det umiddelbart indlysende i den måde gruppen anskuer symbolsk kapital, for eksempel det der knytter sig til den økonomiske kapital. Det er dette der gør, at individet er villigt til, at kæmpe for, at bevare eller øge sin kapital 36. Andres syn på individet, som helhed dannes ud fra individets kapital på enkelte områder. Når et individ er dømt på et punkt er det totale individ dømt, dette sker ikke blot på baggrund af den økonomiske kapital, men i lige så høj grad på baggrund af de ikke-materielle kvaliteter individet besidder 37. Symbolsk kapital ( ) tilvejebringer ( ) det netværk af allierede og relationer ( ) som man har tilegnet sig (og ønsker at beholde) i kraft af alle de forpligtelser og den æresgæld og de rettigheder og de pligter, der er blevet ophobet gennem generationer. Der er altså, som ved habitus, en sammenhæng mellem individets nuværende symbolske kapital og det, der er opnået af tidligere generationer Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 1997, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s

16 Den symbolske kapital muliggør al interaktion mellem individerne i gruppen. Dette ses for eksempel ved, at der skal være tillid til, samt anerkendelse af, den man interagerer med. Den symbolske kapital bruges både som garanti for interaktionen, gennem den tillid, der findes mellem de individer, der interagerer, og som våben under interaktionen, et individ kan for eksempel bruge sin symbolske kapital til at opnå noget gennem interaktionen eller til, at underkende andre individers kapital 39. Den symbolske kapital kan ses som en kredit, forstået sådan, at den ses som en veksel der har den værdi gruppen tillægger den og at denne værdi er bygget på den tro og tillid gruppen tillægger den 40. Den symbolske kapital sikres gennem den ens og konstante brug af de andre kapitalformer 41. Eftersom den personlige autoritet ikke understøttes af en officielt kundgjort og institutionelt garanteret fuldmagt, kan den kun sikre sin varige beståen i kraft af handlinger, som i praksis bestyrker den på grund af deres overensstemmelse med de værdier, der anerkendes af gruppen 42 Bourdieus kapitalbegreb modsvarer mange af de elementer, der findes i Luhmanns kommunikationsbegreb. Efter gennemgangen af feltbegrebet og begrebet om sociale systemer, vil vi gennemgå kommunikationsbegrebet. Her vil vi især anvende kapitalbegrebet til, at tydeliggøre de forskelle der i de to teorier. Vi vil derfor ikke holde kapitalbegrebet op mod nogle af Luhmanns begreber på nuværende tidspunkt. 39 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2007, s

17 Felt og sociale systemer På det analytiske plan kan et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (dominans, underkastelse, homologi etc.). 43 Individet fødes som oftest ind i de sociale felter, og dermed ind i den illusio 44, og den doxa 45 der er i dette felt. Det er altså ikke en bevidst handling, at man træder ind i et felt. Dermed er individet ikke bevidst om den illusio, der investeres i det sociale felt, hvilket gør netop denne investering mere total og ubetinget 46. Hvert felt forudsætter og producerer en særlig illusio, dermed henviser det til en specifik interesse hos de individer, der opererer i feltet 47. Individet kan ikke blive en del af et felt gennem viljeshandlinger, man skal enten være født ind i feltet eller gennemgå en lang selvsupplerings- og indvielsesproces, der svarer til en genfødsel 48. Individerne i et felt deltager ikke blot for, at bevare deres kapitalformer, men også for at opnå og udvikle de kapitalformer, der tillægges symbolsk kapital i feltet. Dette gøres for eksempel ved, at individet forsøger at devaluere den kapital modstanderne i feltet har og samtidig opprioriterer den kapital individet selv besidder. Det moderne samfund er omgivet af forskellige felter, hver enkelt felt har sine egne 43 Pierre Bourdieu, 2004, s Illusio: den investering/interesse individet har for feltet 45 Doxa: det regelsæt/normer der er i feltet, og som individerne agerer efter. 46 Pierre Bourdieu, 2007, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2007, s

18 logikker og krav, der ikke kan sammenlignes med de logikker og krav, der eksisterer i andre felter 49. De regler og normer, der er i et felt påvirker aldrig individet direkte, dette foregår indirekte gennem den formidling, der findes i feltet. Dermed er de regler og normer, der forefindes i feltet omstrukturerede inden de når det enkelte individ 50. Hvert felt har sine særlige reproduktionsmekanismer, og dermed sine særlige konflikter om bevarelsen eller ændringen af den struktur, der forefindes i feltet. Individernes forhold til hinanden er også særlig fra felt til felt, hvem der har dominans og hvordan denne finder sted 51. Disse forskelle bunder blandt andet i, at kapitalformerne tillægges forskellig værdi i de forskellige felter. Det der ses som trumfkort i et felt har ikke nødvendigvis samme værdi, eller nogen værdi overhovedet, i et andet felt 52. Det, der får et felt til, at fungere og udvikle sig er den dynamik, der findes mellem de forskellige individers kapital 53 ; I et hvilket som helst felt kæmper aktører og institutioner med de våben og ifølge de regler, der konstituerer feltet (og nogle gange er det selve regelsættet der kæmpes om). 54 Luhmann karakteriserer samfundet som et funktionelt differentieret system; Systembegrebet betegner altså noget, som virkelig er et system, og det påtager sig dermed et ansvar for at lade sine udsagn bekræfte ved hjælp af henvisninger til virkeligheden 55. Luhmann operer med begrebet sociale systemer, der dækker over tre forskellige typer; interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Interaktionssystemer opstår når personer gensidigt iagttager hinanden. Hvis den gensidige iagttagelse ophører, ophører interaktionssystemet med at eksisterer. Organisationssystemer er kendetegnet ved et medlemskab, hvor til der er knyttet 49 Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Pierre Bourdieu, 2004, s Niklas Luhmann, 2009, side 48 18

19 særlige betingelser. Samfundssystemer er det mest omfattende sociale system, det indeholder alle interaktions- og organisationssystemer. Samfundet er dog mere end summen af alle interaktions- og organisationssystemer, da der i samfundssystemet optræder en mangfoldighed af handlinger, der ikke frembringes i disse 56. Herudover består samfundet af delsystemer. Det er for eksempel økonomi, politik, uddannelse og religion. Luhmann pointerer, at alle delsystemerne uanset deres funktion i samfundet har samme værdi og betydning. Disse delsystemer er organiseret af koder. Delsystemerne operer uafhængigt af andre delsystemer. Det vil sige, at det ikke er muligt for et delsystem, at kontrollere eller ændre andre systemer. De sociale systemer er autopoietiske, og dermed lukkede systemer. Luhmanns forståelse af begrebet lukkede systemer adskiller sig fra tidligere systemteorier idet, han ikke mener, at et lukket system er uden omverdenskontakt 57 ; difference mellem system og omverden og betyder, at der hverken kan findes et udelukkende selvreferentielt frembragt system eller et system med vilkårlig omverden 58. Luhmann definerer alligevel systemerne som lukkede, da det eneste de optager fra omverdenen er det de har behov for, og som muliggør de selvreferentielle operationer 59. Dermed er det ikke omverdenen, der bestemmer hvordan systemet påvirkes. De psykiske systemer befinder sig i de sociale systemers omverden, herudover består omverdenen af organismer. I det senmoderne samfund tilhører et individ ikke blot ét social system, men derimod flere delsystemer. En konsekvens af dette er, at individets ageren i et system påvirker dets ageren i andre systemer 60. Luhmann hævder, at sociale systemer kun består af kommunikation, og at de sociale systemer reproducerer sig selv, gennem denne kommunikation. 56 Georg Kneer & A. Nassehi, 1997 side Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), 2007, s Niklas Luhmann, 2009, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997,

20 Kommunikation Luhmann anvender kommunikationsbegrebet til, at beskrive hvordan sociale systemer eksisterer og reproducerer sig selv. Han definerer kommunikation således; Mennesket kan ikke kommunikere; kun kommunikation kan kommunikere 61 med dette mener han, at individet, som tidligere nævnt, er systemets omverden og derfor ikke kan kommunikere med denne. Al kommunikation foregår i systemet, da Luhmann mener, at alle systemer er lukkede er det dermed ikke muligt, at kommunikationen er fra omverden 62. Ydermere anvender Luhmann begrebet kode til, at forklare, hvordan kommunikationen fungerer. Han mener, at alt skal kodificeres, der vil dermed altid være to alternativer i kommunikationsprocessen 63. Dette åbner op flere muligheder for tilslutning hos individet, koderne kan derfor både være negativ og positivt styrende i et system. Det er koderne, der sætter grænserne for hvad og hvilket der kommunikeres i systemet 64. Kommunikationsbegrebet forudsætter, at der altid er mindst to psykiske systemer tilstede for, at skabe en kommunikationsproces. Kommunikationen kan forstås som konsekvens af individets handling 65. Bevidstheden, og dermed de psykiske systemer, kan iagttage, på denne måde stimulerer bevidstheden kommunikationen. Derfor er bevidstheden overlegen i forhold til kommunikationen, og derfor skal kommunikationen tilpasses til bevidstheden 66. Da kommunikationen altid forudsætter mindst to psykiske systemer, er det ikke muligt, at gennemskue hvad og hvilket der tænkes. Det er her Luhmann mener, at der opstår en situation af dobbelt kontingens 67. Kommunikationen fremstår, som 61 Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Christian Schuldt, 2006, s Georg Kneer & A. Nassehi, 1997, side Niklas Luhmann, 2009, s Christian Schuldt, 2006, s

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet...

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... Indholdsfortegnelse Social interaktion... 2 Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... 4 Sammenfatning... 5 Diskussion...

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis Bachelor 7. semester Gruppe 17 Studienumre: PV09123, PV0126 REFLEKTÉR! - En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis - En handleorienteret belysning af

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med

Læs mere

Bachelorgruppe nr. 24

Bachelorgruppe nr. 24 Bachelorgruppe nr. 24 Bachelorrapport, 2012 Emne: Den gode historie 116206 Krista Bjerg Christensen 116233 Eva Maria Elizabeth Drejer Anslag: 72.803 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Krista)... 3 2. Problemformulering

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift Fag Hold nr. Titel Navn Medier og magt 054 (A) Den offentlige mening Jonas Andersen Cpr 181284 1013 Vejleder Henrik Merkelsen Antal anslag 14.230 Underskrift 2 Problemformulering Lars Qvortrup definerer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere