Mad til børn organisering og samarbejde
|
|
- Philippa Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn organisering og samarbejde Nr Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800 Viborg april 2010
2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er Arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn organisering og samarbejde hører til fælles kompetencebeskrivelsen (FKB) 2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB en og uddannelsesmålet kan hentes på Der er stigende behov for at køkkenfagligt personale kan medvirke ved oprettelse og opstart af køkkener inden for skoler og daginstitutioner. Det kræver kompetencer til såvel drift og vedligehold af køkkenet som opretholdelse af de lovgivningsmæssige regler og retningslinjer. Den daglige drift af køkken og madproduktion nødvendiggør en høj grad af kommunikation og samarbejde med såvel skole-/ børneinstitutionen som de andre faggrupper. Fremstilling af måltider efter brugergruppens behov og ønsker, skal planlægges og markedsføres ved inddragelse brugerne og andre faggrupper, hvilket igen fordrer anvendelse af kommunikative kompetencer. Uddannelsens målformulering Deltageren kan udarbejde økonomisk overslag for drift af madproduktion og vedligehold ved etablering af køkkener i børneinstitutioner og skoler. Deltageren kan vurdere om de lovgivningsmæssige hygiejneregler og retningslinjer for indretning af køkkener i børneinstitutioner og skoler kan overholdes samt om køkkenets fysiske rammer kan leve op til den anvendte madproduktion. Deltageren kan varetage indkøb og planlægning af de måltider, der fremstilles i køkkenet, som resultat af pædagogisk samarbejde med såvel andre faggrupper som brugergruppen. Deltageren kan lave menuplanlægning og fremstille måltider tilpasset brugergruppens behov og ønsker gennem inddragelse af og i samarbejde med brugergruppen, forældre og andre faggrupper. Deltageren kan anvende kommunikation til motivering og styrkelse af det interne og eksterne samarbejde i forbindelse med køkkenets produktion og anvendelse samt til markedsføring af køkkenet og måltiderne. Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende TAK er: Faglig formidling, rådgivning og vejledning I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår den kost- og ernæringsfaglige rolle, som bindeled mellem køkkenet og institutionen, med kompetence til faglig formidling, rådgivning og vejledning. Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår kompetence til samarbejde og kommunikation med andre faggrupper. Side 2 af 17
3 Hygiejne og rengøring i institutionskøkkener I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår kompetence til at kunne opretholde de lovgivningsmæssige regler for fødevarehygiejne. Indkøb, herunder lagerstyring og varemodtagelse for køkkenpersonale I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår kompetence til indkøb til brug for madfremstilling. Planlægning og produktion af hverdagsmad I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår kompetence til planlægning og fremstilling af god og ernæringsrigtig mad på baggrund af viden om brugernes ernæringsmæssige behov og ønsker. Økonomistyring og administration i institutionskøkkener I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår kompetence til administration af køkkenets drift og vedligehold herunder kalkulation og budgetlægning Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen er rettet mod faglærte og ikke-faglærte medarbejdere, som er beskæftiget med madfremstilling i skoler, og dag og døgninstitutioner. Side 3 af 17
4 2. Ideer til tilrettelæggelse De 4 kursusdage kan som udgangspunkt bestå af teoretiske oplæg, workshops, fælles debat og erfaringsudveksling, så deltagerne har mulighed for at tale om den tilegnede viden i fælles forum. Dag 1 Dag 2 Dag 3 - Grundlæggende teori: Lovgivning og hygiejne - Diskussion: Hvorfor er hygiejne så vigtig? - Teori om hygiejne i børneinstitutioner og skoler. - Teori om retningslinjer for indretning af køkkener i børneinstitutioner og skoler - Fysiske problemer i køkkenet - Velkomst - Præsentation af: Hinanden, kurset, mål, forventninger - Rystesammenleg Grundlæggende teori, Økonomi: - Oplæg omkring vedligeholdelse og drift af madproduktion ved etablering af køkkener i børneinstitutioner og skoler. - Hvad indeholder en budgetmodel, og hvad koster det? - Opgave 1: Økonomi. Udfyld en budgetmodel Dag 4 - Diskussion: Kommunikation og motivering af samarbejdet - Samarbejdsøvelse: Brikkerne. Øvelse i samarbejde uden kommunikation - Grundlæggende teori: Markedsføring af køkkenet - Opgave 3: Lav eget markedsføringsmateriale - Afslutning på kurset OBS: Cases og opgaver kan ses i bilaget. - Opgave 2: Regler for hygiejne og indretning af køkkenet - Case 1: Køkkenets fysiske rammer. - Grundlæggende teori: Menuplanlægning Hvordan udarbejdes menuplaner til skoler, dagog døgninstitutioner? - Case 2: Sammensæt en frokostmenu for en uge Deltagerne arbejder med case 2, hvor de skal sammensætte en ugemenu for skoleelever. Side 4 af 17
5 Dag 1. Velkomst, præsentation og orientering om kurset. Deltageren formulerer forventninger til uddannelsen ved kursusstart Rystesammenleg : Deltagerne deles op i fire hold. Hvert hold får udleveret en håndfuld spaghetti og en pose skumfiduser. Holdene skal på tid konkurrere om, hvem der kan lave det højeste tårn af spaghetti og skumfiduser. Grundlæggende teori: Økonomi: - Teoretisk oplæg omkring vedligeholdelse og drift af madproduktion ved etablering af køkkener i børneinstitutioner og skoler. - Teoretisk oplæg omkring budgetmodellen, som er udviklet af Alt Om Kost i samarbejde med Kommunernes Revision (se Altomkost.dk, under økonomi). - Hvad indeholder budgetmodellen, og hvad koster det? - Ejendomsomkostninger (husleje, ejendomsvurdering) - Forbrugsafgifter (el, vand, varme, renovation osv.) - Indkøb (fødevarer, rengøringsmidler, vask af linned osv.) - Indtægter (bruger- /forældrebetaling, kommunalt tilskud) - Inventar (udstyr og redskaber) - Løn (køkkenpersonale, rengøring, pædagog/ - medhjælper) - Moms - Hvad er der med i en budgetmodel for: - Børneinstitution for op til 40 børn - Børneinstitution for børn? - Børneinstitution for over 60 børn? - Skoler der laver maden selv? - Skoler der får maden ude fra? Opgave 1: Økonomi Deltagerne skal i hold på to personer lave et budget ud fra budgetmodel fra Altomkost.dk (se Bilag). Side 5 af 17
6 Dag 2. Grundlæggende teori: Lovgivning og hygiejne - Kort gennemgang af vigtige forordninger, bekendtgørelser og vejledninger. Deltagerne skal have information om, hvor de kan hente oplysninger om relevante regler, vejledninger og retningslinjer for hygiejne. F.eks. fra: - Fødevareforordningen - Hygiejneforordningen - Hygiejnebekendtgørelsen - Hygiejnevejledningen - Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Diskussion: - Hvorfor er hygiejne i børneinstitutioner og skoler så vigtig? - Hvem har ansvar for hygiejnen? Teori om hygiejne i børneinstitutioner og skoler. - Opvarmning/nedkøling - Genopvarmning - Temperaturkrav for opbevaring af fødevarer - Personlig hygiejne - Krydskontaminering og rå fødevarer - Børn i køkkenet - Vedligeholdelse - Egenkontrol og kritiske kontrolpunkter Teori om retningslinjer for indretning af køkkener i børneinstitutioner og skoler (Hygiejneforordningen og Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner). - Krav til lokaler og indretning - Afgrænsning af køkkenet - Krav til gulve, vægbeklædning og lofter. - Vaske - Udstyr og inventar - Vinduer - Køleskabe - Udsugning Side 6 af 17
7 Fokus på fysiske problemer i køkkenet: - Forkert arbejdshøjde ved borde, opvaskemaskine og ovn. - Arbejdsfunktioner, der er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til hinanden. - Dårlige arbejdsgange. - Varme, damp og stegeos. - Tunge løft af gryder og råvarer. - Manglende plads. - Træk og kulde. - Hårde eller glatte gulve. - Dårlig belysning. - For meget støj. Opgave 2: Regler for hygiejne og indretning af køkkenet. Skriftlig test. Case 1: Køkkenets fysiske rammer. Deltagerne arbejder med casen, hvor de skal komme med ideer til forbedringer af køkkenets indretning i forhold til gældende lovgivning. Side 7 af 17
8 Dag 3. Grundlæggende teori: Menuplanlægning Grundlæggende teori om udarbejdelse menuplaner til skoler, dag- og døgninstitutioner, herunder: - Brugernes ernæringsmæssige behov o Energi o Energigivende næringsstoffer o Næringsstofanbefalinger o Måltidsfordeling - Brugernes præferencer for mad - Produktionsformer - Sensorik, form og farver - Hensyn til sæson (Årstidens frugt og grønt) - Forskellige kødtyper - Implementering af fisk i menuplanen - Indkøb (køb hos lokal købmand/supermarked eller catering firmaer?) Case 2: Sammensæt en frokostmenu for en uge Deltagerne arbejder med case 2, hvor de skal sammensætte en ugemenu for skoleelever. Casen opsamles til slut i plenum, og det diskuteres, hvorledes der kan blive taget højde for forældre, andre faggrupper samt brugergruppens ønsker. Side 8 af 17
9 Dag 4. Kommunikation og motivering af samarbejdet Deltagerne diskuterer, hvordan kommunikationen og samarbejdet kan gøres bedre i det daglige arbejde mellem bl.a. køkkenpersonale og børn/forældre/lærere/pedeller osv. Deltagerne kommer med egne erfaringer og diskuterer disse med resten af holdet. Samarbejdsøvelse: Brikkerne en øvelse i samarbejde uden kommunikation Deltagerne deles i hold som skal arbejde sammen i øvelsen. Øvelsen har til formål, at gruppen kun når sit mål ved at samarbejde. Desuden understreger øvelsen, hvor vigtig kommunikation er, og hvor meget sværere det hele bliver, når man netop ikke må kommunikere. Når deltagerne har løst opgaven er der opsamling og diskussion over øvelsen. Grundlæggende teori: Markedsføring af køkkenet - Forslag til markedsføring af virksomhed ( Iværksætteri og innovation Erhvervsskolernes Forlag). - Fokus på: o Virksomhedsnavn o Slogan o Logo o Menukort o Henvendelses form F.eks. internet, postkort, flyer, breve, mundtlig. - Teori om markedsføring til forskellige målgrupper. o Børn, unge, forældre. - Kendskab til den daglige målgruppe o Beskrivelse af egen målgruppe Opgave 3: Markedsføringsmateriale Deltagerne skal enten lave en plakat eller en pjece for den mad de laver. På plakaten eller i pjecen skal de fortælle lidt om køkkenet, om maden og evt. lidt om dem selv som fagpersoner. Plakaten/pjecen kan også indeholde en ugemenuplan og evt. nogle fortællinger om de forskellige menuer, som gør, at maden bliver endnu mere spændende. Grupperne fremlægger deres plakat/pjece for de andre grupper og evalueres tilslut. Afslutning på kurset Afrunding og evaluering (skriftlig og mundtlig) Side 9 af 17
10 3. Afholdelsesformer I forhold til implementering af den nyerhvervede viden, vil det være hensigtsmæssigt, at undervisningen er så virkelighedstro som mulig. Det er derfor vigtigt, at deltagerne tager udgangspunkt i eget køkken og daglige arbejde. 4. Litteraturliste og nyttige links Forslag til undervisningsmaterialer: Internetsider: Bøger: Iværksætteri og innovation. Erhvervsskolernes Forlag (2007). Astrup A, Dyerberg J, Stender S. Menneskets ernæring. Munksgaard Danmark (2006). Karina Kyhn Andersen. Kulinarisk sensorik Ernæringsassistent. Kost & Ernæringsforbundet. Erhvervsskolernes forlag (2008). Kost & Ernæringsforbundet. Ernæringslære Ernæringsassistent. Erhvervsskolernes forlag (2008). Kost & Ernæringsforbundet. Kostlære og vurdering Ernæringsassistent. Erhvervsskolernes forlag (2006). Publikationer: Sundhedsstyrelsen: Hygiejne i Daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed BAR SoSu (Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed) Arbejdet i det gode køkken BAR SoSu (Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed) Indretning af det gode køkken Hygiejne regler: Fødevareforordningen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Side 10 af 17
11 Hygiejneforordningen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, Hygiejnebekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne. Uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 123 af 15. februar 2008 om uddannelse i Fødevarehygiejne Hygiejnevejledningen: Vejledning nr af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne Egenkontrolvejledningen Vejledning af december 2007 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Side 11 af 17
12 Bilag Opgave 1: Økonomi I skal i hold på to personer lave et budget. Budgettet skal enten være for en: - børnehave med op til 40 børn. - børnehave for 41 til 60 børn. - børnehave for over 60 børn. - skole med egenproduktion. - skole der for maden udefra. Gå ind på og klik på Kommune, skole og daginstitution og klik derefter på Økonomi. Her finder I forskellige budgetmodeller. Vælg en model som passer til jeres børnehave/skole og udfyld budgettet. Vejledninger og eksempler på budgetter findes ligeledes på Altomkost.dk Eksempel fra Altomkost.dk: Side 12 af 17
13 Opgave 2: Regler for hygiejne og indretning af køkkenet 1. Hvilke temperaturer skal varm mad opvarmes til? 2. Hvad er genopvarmningstemperaturen? 3. Beskriv med dine egne ord, hvad personlig hygiejne er. 4. Nævn de fire vigtige hygiejneråd, som er vigtige, at børnene lærer inden de går i køkkenet. 1.: 2.: 3.: 4.: 5. Hvilke forholdsregler bør tages, når der arbejdes med råt kød og rå æg? 6. Hvordan skal toiletforholdene være i forbindelse med køkkenet? 7. Hvilke hygiejniske krav er der til gulvet i køkkenet? 8. Hvilke hygiejniske krav er der til vægbeklædningen i køkkenet? 9. Hvor mange vaske skal der være i et institutionskøkken/skolekøkken, hvor maden tilberedes fra bunden? 10. Hvilke regler er der for vinduer, der kan åbnes i køkkenet? 11. Hvilke temperaturkrav er der til: Mælk: Kød: Fisk: Grøntsager: 12. Hvornår vil det være aktuelt at desinficere service, arbejdsredskaber eller udstyr? 13. Hvornår må børn ikke deltage i madlavningen? 14. Nævn 4 kritiske punkter i et institutionskøkken/skolekøkken. 1.: 2.: 3.: 4.: Side 13 af 17
14 Case 1: Køkkenets fysiske rammer Børnehaven Skovly skal i gang med en større ombygning af deres køkken, fordi børnehaven skal til at servere frokost for flere børn end de er vant til. Ernæringsassistent Åse Jensen arbejder i Skovly, og hun skal sammen med institutionslederen stå for planlægningen af det nye køkken. På nuværende tidspunkt laver Åse kold frokost og mellemmåltider til 25 børn hver dag. Det er planlagt, at ca. 50 børn skal have et dagligt varmt eller koldt frokostmåltid efter ombygningen. Åse har ikke haft plads til børn i køkkenet, men det vil hun gerne have. Desuden døjer Åse indimellem med ondt i ryggen pga. dårlig bordhøjde og tunge gryder. Åse har flere spekulationer omkring ombygningen, som hun gerne vil have noget faglig sparring omkring. - Hvor stor skal køkkenet være? - Hvordan skal arbejdspladsen være for børnene? - Hvad skal der tages højde for i valg af udstyr til varm mad? - Hvilke skabe/skuffer vil være gode at vælge? - Hvordan undgås tunge løft og hvilken bordhøjde vil være mest hensigtsmæssig? - Hvordan sikres et godt indeklima? - Hvordan kan køkkenet blive rengøringsvenligt? Side 14 af 17
15 Case 2: Sammensæt en frokostmenu for en uge Vestergade Skole i Sønderborg har en skolekantine, som laver frokost til skolens 160 elever. Eleverne går i 6. til 10. Klasse. Du skal til kantinen sammensætte en frokostmenu for en uge, hvor årstiden er sommer. Eleverne har hver dag tre valgmuligheder. To kolde retter og en varm ret. Udarbejd en indkøbsliste/varebestilling for to af dagene. Skolens leder og nogle af de ansatte er vegetarer, og de vil gerne have, at du tager højde for det i din menuplanlægning. På skolen er der desuden mange elever med muslimsk baggrund. En del forældre har for nylig beklaget sig over, at maden ikke var sund nok, og at der var alt for mange usunde pølsehorn og pizzasnegle på menuen. Hvad vil du gøre ved det? Side 15 af 17
16 Brikkerne en øvelse i samarbejde uden kommunikation Øvelsen laves i et antal grupper på hver seks personer. Gruppen sidder ved to borde, som er sat sammen. Bordene skal være fuldstændig tomme. Går seks ikke op i det samlede antal deltagere, bliver resten udnævnt som kontrollanter. Der er materialer til seks grupper, altså i alt 36 deltagere. Deltagerne instrueres i, at det er strengt forbudt at kommunikere med hinanden, og at man kun må give brikker til et andet gruppemedlem, aldrig kræve en brik. Hver gruppe får seks konvolutter med hver tre brikker i, alle i samme farve. Øvelsen går nu ud på, at alle i gruppen skal danne den samme simple figur. Det betyder, at man må give en brik til den, som man tror, kan bruge den. Men ikke selv bede om en! Når en gruppe har løst opgaven, bedes de forholde sig i ro, indtil alle grupper er færdige. Til slut lægges brikkerne tilbage i konvolutterne i overensstemmelse med de bogstaver, som står på forsiden. Øvelsen har til formål, at gruppen kun når sit mål ved at samarbejde. Det kan betyde, at man må give noget fra sig, uden at vide om man får noget til gengæld. Desuden understreger øvelsen, hvor vigtig kommunikation er, og hvor meget sværere det hele bliver, når man netop ikke må kommunikere. Ud fra to A4 ark fremstilles et sæt brikker til seks kuverter. D F I C C F J A E A H G A B E G G A Pakkeliste: I: I,H,E II: A,A,C III: D,J,G IV: A,F,E V: G,B,F VI: G,C,A (Kilde: Side 16 af 17
17 Opgave 3: Markedsføringsmateriale Det er vigtigt at forældrene har tillid til madordningen, og børnene skal synes, at det er smart at spise maden. Brug derfor tid på at markedsføre jeres gode og sunde mad. I skal lave en plakat eller en pjece for den mad I laver. På plakaten eller i pjecen skal I fortælle lidt om køkkenet, om maden og evt. lidt om jer selv som fagpersoner. Plakaten/pjecen kan også indeholde en ugemenuplan og evt. nogle fortællinger om de forskellige menuer, som gør, at maden bliver endnu mere spændende. Side 17 af 17
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereMad til børn sunde børn
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn sunde børn Nr. 42886 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Take-away koncept for produktionskøkkener Nr. 46 812 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og markedsføring inden for madproduktion Nr. 46 811 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereMad og måltider til forskellige brugergrupper
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad og måltider til forskellige brugergrupper Nr. 42885 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereInspirationsmateriale til AMU-uddannelsen
Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Brugerindflydelse i produktionsplanlægning Nr. 46 860 Udviklet af: Lone Algayer Gert Petersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro September 2011
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereTema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009
Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereBørn og mellemmåltider
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Børn og mellemmåltider Nr. 42888 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800
Læs mereDet obligatoriske frokostmåltid
Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN
Læs mereAPV-tjekliste til daginstitutionskøkkener
APV-tjekliste til daginstitutionskøkkener Denne APV-tjekliste retter sig mod køkkener i daginstitutioner og andre køkkener med 1 2 ansatte. Tjeklisten er bygget op, så I ser på én arbejdsfunktion ad gangen
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Madproduktion med læringsaktiviteter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Madproduktion med læringsaktiviteter Nr. 46 810 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej 7
Læs mereGrundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Læs mereOVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
til arbejdsmarkedsuddannelsen Innovativ gastronomi Nr. 40521 Udviklet af: Alex Nielsen, Frank Larsen & Peter Skotting Dalum UddannelsesCenter Landbrugsvej 55 5260 Odense S April 2008 1. Uddannelsesmålets
Læs mereOversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål
Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40037 Sundere måltider til patienter/borgere
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Håndtering og styring af madvarer i storkøkkener Nr. 46 935 Udviklet af: Lone Algayer Gert Pedersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro 09. 2011
Læs mereBilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune
Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereMenuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner
Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereVaremodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Fra strategi til praksis i institutionskøkkener Nr. 46 942 Udviklet af: Lone Algayer Per Dam Hansen Uddannelsescenter Holstebro 1. Uddannelsesmålet og
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015
Læs mereOm fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer
Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og
Læs mereFravalg af kommunal frokostordning
Fravalg af kommunal frokostordning i dagtilbud i 2016 2016 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009 var det et ønske fra Folketingets side om at sikre, at alle
Læs mereBilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune
Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereMåltidsmærket 12. September 2018
Ny guide til sundere mad i daginstitutionen Måltidsmærket 12. September 2018 Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereSmagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober
Læs mereUddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune August 2018 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c. Muligheder
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 MJJ Januar 2014 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs merePraktikmål for ernæringsassistentuddannelsen
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde
Læs mereUddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige
Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereLokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 2. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 28. juli 2016
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
Læs mereUddannelse i fødevarehygiejne
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE - 2018 LÆRING og TRIVSEL Frokostmåltid i daginstitutioner Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereUDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT
UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereSociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen
Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Indpakning af maden emballage og mærkning Nr. 45943 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Peter Schyum Jensen Lotte Eder Haubjerg Mercantec H. C. Andersens
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereForenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen
Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs mereSeptember Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
September 2017 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? De overordnede linjer i kravene er, at: I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal
Læs mereNYHEDSBREV FKB 2632 FKB 2634 FKB 2647
FKB 2632 Industrislagtning og forædling af Kødprodukter 42487 Grunduddannelse inden for industrislagtning oversat til TYSK. Efteruddannelsesudvalgets hjemmeside under materialer til AMUuddannelser 4 487
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den
Læs mereVejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner
Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Læs mereOm salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere
Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside
Læs mereBeskrivelse af jobområdet
Side 1 af 13 Nummer: 2286 Titel: Mad til grupper med varierede behov for ernæring Kort titel: Institutionskøk Status: GOD Godkendelsesperiode: 17-03-2016 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereAMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017
AMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017 LEARNMARK.DK/EFTERUDDANNELSE KURSER FÅ STYR PÅ HYGIEJNEN INDEN FOR FØDEVAREHÅNDTERING UNDER BAGATELGRÆNSE Du lærer at anvende almindelige hygiejneprincipper og
Læs mereNye arbejdsmarkedsuddannelser
FKB 2248 Industrislagtning og forædling af kødprodukter 48 015 Industriel detailudskæring under vejledning udføre grov partering og detailudskæring af kød til videre forarbejdning. udvælge, anvende og
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs merekostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereKompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne
Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en
Læs mereBilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune
Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners
Læs mereBeskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger
NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt
Læs mereMad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole
Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med
Læs mereKOSTPOLITIK I UGLEBO.
KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)
Læs mereÅrsplan i dansk 6. A 2013/2014
Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereFrokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09
Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets
Læs mereEGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1
Læs mereUdarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg
Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,
Læs mere