Kristine Havbo Kaalund Natasja Køngerskov Caroline Evald Bundgaard Kommunikation K1 & K2 Roskilde Universitet EF2012 Vejleder: Claus Munch

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristine Havbo Kaalund Natasja Køngerskov Caroline Evald Bundgaard Kommunikation K1 & K2 Roskilde Universitet EF2012 Vejleder: Claus Munch"

Transkript

1 IN WE TRUST Kristine Havbo Kaalund Natasja Køngerskov Caroline Evald Bundgaard Kommunikation K1 & K2 Roskilde Universitet EF2012 Vejleder: Claus Munch

2 Indholdsfortegnelse Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Uddybning af problemformulering... 4 Præsentation af case... 5 Nike... 5 NBRO... 6 Undersøgelsesdesign... 8 Formål... 8 Primær teoretisk ramme... 9 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Metode Analytisk teori Diskurspsykologi Positioneringsteori Problemstillingen i en bredere kontekst Afgrænsning Empiri Fokusgrupper Bearbejdning af fokusgruppedata Udvælgelse af informanter Kvalitativt, individuelt interview

3 Validitet og generaliserbarhed Analyse NBRO som brand tribe Det sociale aspekt Intern påvirkning Firstmover Smagsfællesskaber Cool bindeled Brandloyalitet Swoosh Give and take Diskussion Konklusion Metodisk refleksion Vores rolle Litteraturliste Bøger Artikler Antal anslag i projektet: Svarende til 56 normalsider For at beskytte vores informanters anonymitet har vi i projektet benyttet pseudonymer. Ingen af informanterne er således benævnt ved deres rigtige navn. Af hensyn til vores informanters anonymitet har vi derudover valgt at fjerne bilagene med de transskriberede interviews. 2

4 Problemfelt They do not consume things without changing them; they cannot consume a good without becoming it; they cannot consume a service without engaging in a dance with the service provider, where the dance becomes the service. Participatory culture is everywhere (Cova et al, 2007:4). I dette citat omtaler professor i marketing Bernard Cova fænomenet consumer tribes, som vi i dette projekt benævner brand tribes 1. Her beskrives hvordan det postmoderne forbrug er karakteriseret ved en medskabende forbruger, der aktivt tillægger brands betydning og som engagerer sig og gør brandet til sit eget. Forbrugerkulturen er i dag kendetegnet ved, at man skaber sin egen identitet og søger at adskille sig personligt gennem livsstilsvalg (Cova et al, 2007:94). Vi har ikke et fast tilhørsforhold, men opererer med multiple identiteter, der tager form ud fra eksempelvis tøj eller frisurer bestemt ud fra den gruppe, som vi nu befinder os i. Vores livsstil bliver altså et redskab, hvormed vi kan vise tilhørsforhold til en gruppe (Cova et al, 2007:130). Dette kommer til udtryk i en ny form for forbrugerpraksis, hvor forbrugere samler sig i fællesskaber og dyrker deres interesse med et specifikt brand som omdrejningspunkt. Brandet bliver altså centralt for fællesskabet og socialt samvær, hvilket betegnes som brand tribes. De enkelte medlemmer i triben bruger brandet som en del af fortællingen om dem selv ved at dyrke de brands, som de kan identificere sig med. Men hvad karakteriserer disse brand tribes? Hvordan påvirker triben brandet og omvendt? Vi synes, at det er interessant at undersøge de fællesskaber, der bliver skabt omkring et brand via forbrug. Spørgsmålet er, hvorfor opsøger folk disse fællesskaber? Som citatet fra Cova antyder, er der tale om en ny form for forbrug, hvor forbrugeren ikke bare er passiv modtager af virksomheders budskaber, men aktivt påvirker og interagerer med brandet i sådan en grad, at man kan tale om forbrugeren som medproducent. Dette afføder en forskydning af magtbalancen mellem virksomhed og forbruger forbrugerens deltagelse og engagement i et brand kan have stor indflydelse på et brand og kommunikationen herom, og som det påpeges i sidste halvdel af citatet oven for, bliver dansen med eller relationen til virksomheden i sidste ende selve ydelsen. Fænomenet brand tribes har skabt nye muligheder for at kommunikere med målgrupper og alternativer for deling af information ved, at forbrugerne deltager aktivt i at distribuere og producere betydningen af et brand. Men hvordan håndterer brand tribes denne relation til virksomheder? Og hvilke problematikker ligger der i disse forbrugsfællesskaber? 1 Begrundelse for dette vil blive uddybet i afsnittet Uddybning af problemformulering 3

5 For at undersøge fænomenet brand tribes i en dansk kontekst har vi valgt at tage udgangspunkt i det københavnske løbefællesskab NBRO. Løbeklubben udspringer af kampagnen TakeCPH, som er iværksat af Nike, der over de senere år har formået at skabe sociale og digitale fællesskaber omkring løb via Nike+, som er en digital platform, hvor man kan måle sine løberesultater og dele dem med andre løbere på internettet 2 - Nike har altså formået at gøre en ensom sport til en social handling (Ebbesen & Haug, 2009:110). Vi har valgt NBRO som case for at få en forståelse for de mekanismer, der gør sig gældende i forbrugernes bevæggrunde for deltagelse i løbefællesskabet. I den forbindelse vil vi prøve at afdække, hvad der kendetegner NBRO som brand tribe og deres relation til Nike samt hvilken rolle brandet spiller for fællesskabet, og hvordan det påvirker medlemmernes interaktion med hinanden 3. Problemformulering Hvad karakteriserer NBRO som brand tribe og deres relation til brandet Nike? Og hvilken tendens kan dette siges at være udtryk for i en bredere, samfundsmæssig kontekst? Uddybning af problemformulering Vi har valgt at arbejde med løbefællesskabet NBRO som en brand tribe 4. En brand tribe deler mange ligheder med et brand community, der defineres som: a specialised, non-geographically-bound community, based on a structured set of social relations among admirers of a brand (Cova & Cova, 2002:603). En brand tribe er organiseret omkring en passion for et særligt brand, produkt eller objekt, men adskiller sig alligevel fra et brand community ved ikke at være eksplicit kommerciel (Cova & Cova, 2002:603). Da NBRO ikke direkte er startet eller styret af Nike, men alligevel kan siges at have en relation til brandet, mener vi, at vi kan se på NBRO som en brand tribe. Vi ønsker derfor at undersøge det komplekse forhold mellem brandet Nike og brand triben NBRO. Derudover ønsker vi at sætte den specifikke case ind i en bredere, samfundsmæssig kontekst for at se på, hvilke strømninger eller tendenser dette forhold mellem brand og tribe kan siges at være en del af NBRO vil blive præsenteret mere detaljeret i afsnittet Præsentation af case 4 I dette projekt har vi valgt at beholde den engelske betegnelse, idet vi mener, at dette er mest dækkende, eftersom vi også betegner Nike med det engelske ord brand. 4

6 Præsentation af case I dette afsnit vil vi præsentere den case, der skal danne grundlag for vores analyse. Vores interesse for casen kom sig af en primær interesse for brandet Nike. Som resultat af vores research omkring brandet faldt vi over det, som efterfølgende skulle vise sig at blive vores analytiske omdrejningspunkt; løbefællesskabet NBRO. I det følgende vil vi derfor klarlægge forbindelsen mellem NBRO og Nike ved først at beskrive Nike kort og herefter virksomhedens relation til NBRO. Nike Nike blev grundlagt i 1964 i USA og har siden da udviklet sig til en verdensomspændende virksomhed, hvis kerneprodukt oprindeligt var sko og tøj til professionelle atleter, men siden har udviklet sig til at være for sportsudøvere på alle niveauer. Nike er et af de mest kendte brands verden over på linje med Coca Cola, Apple og McDonalds 5. Virksomheden har i dag over ansatte på verdensplan og har i 2012 opnået deres bedste resultat med en indtjening på 6.5 milliarder US Dollars 6. Deres mission er: To bring inspiration and innovation to every athlete in the world 7 og har blandt andet, som nogle af de første, indgået sponsoraftaler med en række af verdens største sportsstjerner samt stået bag livsstilskampagner med slogans som Just Do It 8. Nike, som vi kender brandet i dag, er kendetegnet ved det velkendte logo The Swoosh. Figur 1. Nikes logo The Swoosh

7 Også i dag er Nike af mange anset som frontløbere inden for deres felt ved at udvikle særlige og innovative fællesskaber under forskellige sportsgrene, herunder Nike Running. Nike Running er et online univers, der sætter brugeren frem for produkter i centrum, og som har løb som omdrejningspunkt. Den digitale platform, som Nike stiller til rådighed, giver brugerne mulighed for at holde styr på og dele løberesultater og erfaringer med andre brugere. Denne tilgang er innovativ, fordi den sætter fokus på at skabe relationer frem for at sælge produkter. Nike faciliterer relationerne, men det er op til brugerne at skabe indholdet og derved fællesskabet. Nike Running er et internationalt koncept, der forbinder løbere på tværs af landegrænser via konkurrencer og kampagner, der motiverer folk til løb. På det danske marked stod Nike bag kampagnen TakeCPH i Idéen bag kampagnen var at starte et initiativ, der kunne tilføje: the young, urban demographic to the existing Nike Running Community 10. For at nå målgruppen startede de kampagnen med sloganet Run Unleashed, hvor unge løbere fra de otte bydele i København kæmpede intensivt for deres respektive bydel med det formål at erobre gaderne i København. Efter 60 dage havde den bydel, der sammenlagt havde løbet flest kilometer vundet. Med en Facebook-applikation kunne deltagerne derved lægge deres resultater op på Nike Runnings danske Facebookside og derved hjælpe deres bydel til at vinde i konkurrencen. Med udgangspunkt i Facebook søgte kampagnen at: skabe relevant indhold og lade indholdet sprede sig realtime på andre sociale og digitale platforme. Det resulterede i custom made bannere, videoer, artikler m.m., som gjorde udfordringen dynamisk og interessant nok til, at målgruppen engagerede sig i den 11. Nike havde udvalgt en ambassadør for hver bydel blandt Københavns trendsættende kreative miljøer inden for musik, design, mode, film og iværksætteri løbere deltog i TakeCPH, og der blev løbet næsten kilometer på de to måneder kampagnen forløb. Kampagnen affødte en masse aktivitet på forskellige sociale medier såsom Twitter, blogs og Facebook, og Nike Runnings Facebookside havde besøgende. Derudover var kampagnen med til at inspirere folk til at danne lokale løbefællesskaber, som fortsatte i forlængelse af TakeCPH, hvoraf en del stadig eksisterer i dag 13. NBRO Et af de løbefællesskaber som opstod i kølvandet på TakeCPH er NBRO, der er forankret i lokalmiljøet på Nørrebro. Fællesskabet har fysisk mødested ved caféen Kaffesalonen på Nørrebro, hvorfra de løber regelmæssigt, mens de online mødes på Facebooksiden NBRO Running 14. Facebookgruppen havde i

8 december medlemmer, og der er mellem aktive løbere, der deltager i diverse ugentlige træningsarrangementer. NBRO har desuden optrådt i medierne et par gange blandt andet i dagbladet Politiken 15. NBRO består af både nybegyndere og rutinerede, der alle har passionen for løb og løbeudstyr til fælles. Herudover sætter løbefællesskabet lige så meget fokus på det sociale som det at løbe. De beskriver deres værdier således: NBRO snakker hellere om skoens attitude end dens funktioner. Og vi går mere op i hvornår Zoo-bar lukker end Marathon Sport åbner 16. Det interessante ved NBRO er, at det netop er et brugerskabt løbefællesskab, der som udgangspunkt ikke er knyttet til Nike. Dog er fællesskabet affødt af Nikes kampagne TakeCPH, og brandet spiller derfor en indirekte rolle. Løbernes deltagelse i NBRO beror på to primære interesser eller passioner - løb og dedikation til Nikes produkter. En del af løberne har engageret sig i brandet ved at deltage i TakeCPH, og senere hen er Nikes tilstedeværelse ført videre i løbefællesskabet i form af sponsorater af udstyr ved deltagelse i forskellige løbekonkurrencer. Vi vil i projektet se på Nikes betydning for de interne relationer i løbefællesskabet NBRO samt på relationen mellem Nike og NBRO som gruppe. Herudover vil vi belyse, hvad der kendetegner det løbefællesskab, som NBRO udgør

9 Undersøgelsesdesign Formålet med undersøgelsesdesignet er at klargøre, hvordan de forskellige dele i projektet som teori, metode og empiri skal fungere i samspil med hinanden. Ifølge professor i Kommunikation Bente Halkier skal vores analysetilgang og valg af metode tage udgangspunkt i den konkrete problemstilling (Halkier, 2009:21). I undersøgelsesdesignet vil vi derfor skabe overblik over, hvordan vi vil arbejde med projektets problemstillinger. Undersøgelsesdesignet vil udgøre fire overordnede afsnit: Først vil vi præsentere projektets formål og erkendelsesinteresse. Derefter vil vi redegøre for projektets teoretiske forankring i teori om brand tribes for herefter at redegøre for projektets videnskabsteoretiske ståsted i socialkonstruktionismen. Til sidst vil vi argumentere for vores metodiske tilgang samt empiriske fremgangsmåde. Formål Formålet med projektet er at undersøge og sætte spørgsmålstegn ved den moderne forbrugerkultur. Dette gør vi ved at dykke ned i kommunikationen og relationen mellem brand - forbruger og forbruger - forbruger. Man kan herved sige, at vores undersøgelse vil søge at afdække en triangulær relation: Figur 2. Den triangulære relation Vi ønsker at undersøge den triangulære relation med det formål at sige noget om forbrugspraksisser i det postmoderne samfund. Det gør vi ved at fokusere på en specifik og unik case, der skal belyse en særlig form for forbrugerkultur, som vi benævner brand tribes. Casen er kendetegnet ved at være et subkulturelt forbrugsfællesskab, som består af fortrinsvis unge københavnere, der udover at have fokus 8

10 på et brand også samles omkring et sportsligt og socialt fællesskab. Formålet er at få en dybere teoretisk og praktisk forståelse for, hvordan den postmoderne forbruger interagerer med brands. Vi ønsker at producere ny viden inden for postmoderne forbrugerkultur og projektet har derved grundlæggende et klarlæggende formål, idet vi ønsker at forstå og belyse en særlig forbrugerkultur. Formålet er ikke at ændre forhold i samfundet eller kulturen, ligesom vi heller ikke ønsker at komme med strategiske anbefalinger til, hvordan virksomheder eller brands skal interagere med forbrugerne. Derimod er formålet at belyse og sætte diskussionen om forbrugspraksis på spidsen. Vores undersøgelse tager udgangspunkt i allerede etableret teori om brand tribes, men i kraft af at vi arbejder med en unik case, der er et særligt eksempel på det fænomen, som projektet har til formål at undersøge, muliggør det nye perspektiver og en anderledes indsigt i feltet. Gennem vores forskning arbejder vi på flere niveauer, hvor både brand, gruppe og personniveau er repræsenteret. Vi ser på de forskellige relationer som forskellige niveauer, der indvirker på hinanden: Hvem påvirker hvem, og hvilken konsekvens har det for det sociale liv, identitet og det kommercielle. Det vil sige, hvilken påvirkning har brands på mennesker både som enkeltpersoner og i sociale sammenhænge, og hvordan påvirker vi hinanden og det kommercielle. Projektet retter sig mod forskere, studerende og andre med interesse i kommunikation og forbrugspraksisser. Selvom det strategiske element ikke er det primære i undersøgelsen, mener vi alligevel, at projektet kan have relevans i en professionel kommunikationsfaglig kontekst, idet undersøgelsen giver indblik i en postmoderne forbrugerkultur. Vi bidrager til den eksisterende forskning om forbrugerkultur ved at kombinere en advokerende tilgang og en kritisk tilgang til feltet. Dette gør vi ved at inddrage teori af professorer i Marketing Bernard Cova og Véronique Cova, der forholder sig proaktivt og pragmatisk til området og ved samtidig at stille spørgsmålstegn ved konsekvenserne af den belyste forbrugerkultur. Primær teoretisk ramme For at komme nærmere vores genstandsfelt vil vi arbejde med teori om brand tribes som primær teoretisk ramme omkring vores analyse. Denne teori bearbejder de sociale mekanismer og omhandler de moderne (stamme)fællesskaber og deres relation til det kommercielle, hvilket kan siges at være essensen af dette projekts vidensinteresse. Vores projekt tager derfor udgangspunkt i teori, der omhandler det triangulære forhold: forbruger virksomhed forbruger. For at få indsigt i relationen mellem Nike og NBRO vil vi gøre brug af teori om brand tribes primært med udgangspunkt i Bernard Cova, Rasmus V. Kozinets og Avi Shankars bog Consumer Tribes (2007), hvorfra vi vil hente begreber, der skal udgøre vores centrale teoretiske udgangspunkt. Teori om brand tribes kan hjælpe os til at belyse, hvordan 9

11 kulturer og fællesskaber skabes. Ifølge Cova og Cova er en tribe: defined as a network of heterogeneous persons - in terms of age, sex, income, etc. - who are linked by a shared passion or emotion (Cova & Cova, 2002:602). Denne tilgang til marketing og forbrugerindsigt afviser et syn på individet som adskilt fra den sociale verden og sociale handlinger og beskæftiger sig i stedet med sociale processer og hvordan relationer former det sociale liv (Cova et al, 2007:5). Teori om brand tribes står altså i modsætning til en individualistisk tilgang til marketing: Whereas the individualistic approach positions the company as a pole of the relationship, the tribal approach positions the company as a support of the relationship; company s members, products, services and servicescapes are there to support link between customers (Cova & Cova, 2002:604). Ved at beskæftige sig med brand tribes fokuserer man i lige så høj grad på kunde-til-kunde forholdet som på virksomhed-til-kunde forholdet (Cova & Cova, 2002:604). Ifølge Cova og Cova bidrager brand tribes altså til, at virksomhederne må afgive noget af kontrollen til forbrugerne. Virksomhederne sidder derfor ikke længere alene med kontrollen over deres image. Forbrugerne er også med til at skabe brandets image. I teori om brand tribes lægges der derfor vægt på, at marketingfolk skal støtte (stamme)fællesskaberne frem for at forsøge at kontrollere dem (Cova & Cova, 2002:596ff). Derfor vil en analyse af NBRO med udgangspunkt i teori om brand tribes altså fokusere på kommunikations- og magtforholdet mellem brand og forbrugere samt forbrugerne imellem. Ved at lægge os op ad denne tilgang til marketing kan vi sige noget om forholdet mellem virksomhed og forbruger ved at undersøge, hvad det er, der knytter forbrugerne sammen i relation til virksomheden. I forlængelse af teori om brand tribes vil vi blandt andet gøre brug af begrebet linking value for at få en indsigt i, hvad der er særligt kendetegnende for NBRO som fællesskab, og hvordan dette fællesskab kan siges at knytte sig til Nike som brand. Vi vil desuden se på hvilke ritualer og passioner, der findes i fællesskabet. Derudover vil vi inddrage sociolog Pierre Bourdieus tanker om Distinction og kulturel kapital, som det bliver præsenteret i Consumer Tribes, så det står i forbindelse med teori om brand tribes. Dette gør vi med en bevidsthed om, at Bourdieu og Michel Maffesoli 17 som udgangspunkt adskiller sig fra hinanden. Hvor Bourdieu arbejder med det sociale og herunder individets statiske position og funktion i sociale klasser, beskæftiger Maffesoli sig i stedet med socialiteten. Her ser Maffesoli på, hvordan personer spiller fleksible roller i vores sociale liv samt på, hvordan vi positionerer os i de (stamme)fællesskaber, som vi tager del i (Cova & Cova, 2002:599). Til trods for dette skel argumenterer vi for, at vi kan inddrage Bourdieu til at sige noget om, hvordan vi gennem smag positionerer os i forhold til andre. Bourdieu vil blive brugt som forståelsesgrundlag for at kunne inddrage begrebet subkulturel kapital, som vil blive præsenteret mere dybdegående, som det bliver anvendt i analysen. 17 Michel Maffesoli er professor i Sociologi og anses som grundlægger af teori om postmoderne stammefællesskaber, også kaldet neo tribes. 10

12 Derudover vil vi med udgangspunkt i sociolog Eduardo de la Fuente samt professor i Marketing Research Clive Nancarrow og Pamela Nancarrow, der har en Master of Arts degree i Populærkultur, komme ind på smagskulturer og det, der er cool samt hvordan dette er med til at etablere sociale distinktioner altså hvordan æstetik og det sociale spiller sammen. Den anvendte teori og de dertilhørende begreber vil blive forklaret mere uddybende som de bliver anvendt i analysen. Det er gennem anvendelse af ovennævnte teori og begrebsapparat i vores analyse, at vi vil søge at svare på første del af projektets problemformulering: Hvad kendetegner NBRO som brand tribe og hvordan kan man karakterisere relationen mellem NBRO og brandet Nike? Videnskabsteoretisk udgangspunkt Projekts vidensinteresse er den relation, der opstår mellem virksomhed og forbrugere med udgangspunkt i forholdet mellem løbefællesskabet NBRO og brandet Nike. Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt vil derfor være socialkonstruktionistisk, fordi det undersøger, hvordan relationer konstrueres socialt. Et socialkonstruktionistisk udgangspunkt betyder, at vi ikke betragter et fænomen som naturgivent, men derimod at den sociale verden konstrueres socialt og diskursivt. Der findes altså ikke egentlige essenser - mening, viden og identitet konstrueres derimod socialt (Jørgensen & Phillips, 2011:112). Teori om brand tribes har altså et socialkonstruktionistisk udgangspunkt, idet det ser på, hvordan mening og relationer konstrueres socialt. Brand tribes er ikke en statisk enhed, men er et symbolsk fællesskab, der konstitueres i social interaktion (Cova & Cova, 2002:600f). Det socialkonstruktionistiske udgangspunkt har desuden betydning for opfattelsen af viden og validitet. Vi er bevidste om, at den videnskabelige viden, som vi producerer ikke er en afspejling af virkeligheden, men derimod én udlægning blandt mange. De resultater, vi kommer frem til, er udtryk for en fortolkningsproces, og vi kan derfor heller ikke producere endegyldig sand viden om det felt, som vi undersøger. Men vi kan forsøge at legitimere vores resultater ved at reflektere over egen position i forhold til undersøgelsen samt gennem stringent anvendelse af teori og metode og ved at gøre vores resultater og fremgangsmåde så transparente som muligt (Jørgensen & Phillips, 2011:120f). Dette er netop formålet med undersøgelsesdesignet, og noget vi også vil komme ind på under afsnittet Metodiske refleksioner. 11

13 Metode Analytisk teori Projektet tager teoretisk og metodisk afsæt i diskursanalyse. Når vi vælger at gøre brug af diskursanalyse, accepterer vi samtidig at arbejde med diskursanalysen både som teoretisk grundlag, heraf som metode til analyse og ud fra en grundlæggende opfattelse af, at virkeligheden konstitueres gennem sproget. Den diskursanalytiske tilgang udgør derfor et teoretisk og metodisk hele det er en pakkeløsning: I diskursanalyse er teori og metode altså kædet sammen, og man skal acceptere de grundliggende filosofiske præmisser for at bruge diskursanalyse som metode i empiriske undersøgelser (Jørgensen & Phillips, 2011:12). De socialkonstruktionistiske præmisser hænger sammen med diskurspsykologien på den måde, at udøvelsen af diskurs også er en social praksis, der former den sociale verden (Jørgensen & Phillips, 2011:28). Ved at benytte os af en diskursanalytisk tilgang med fokus på diskurspsykologi vedkender vi os hermed en socialkonstruktionistisk tilgang til feltet. Præmissen er altså, at sproget er udgangspunkt for den sociale konstruktion af verden. Diskursanalyse er et bredt felt og selv inden for diskursanalyse er der en række forskellige tilgange, der indtager hver deres position til undersøgelse af kommunikationsprocesser i forskellige sociale sammenhænge og i forhold til de bredere sociale eller kulturelle tendenser. Hertil har vi valgt at tage udgangspunkt i én af disse tilgange nemlig diskurspsykologien, som den præsenteres af lektor i Kultur og Medieproduktion Marianne Winther Jørgensen og professor i Kommunikation Louise Phillips i Diskursanalyse som teori og metode (2011). Diskurspsykologien er relevant for vores undersøgelse, idet den beskæftiger sig med sociale og kollektive identiteter samt hvordan diskurser er med til at skabe identitet i sociale sammenhænge (Jørgensen & Phillips, 2011:28). Diskurspsykologi Diskurspsykologien vil fungere som analytisk teori og give os konkrete redskaber til analyse af vores empiri. Vores problemstilling hænger sammen med diskurspsykologien på den måde, at vi ønsker at undersøge, hvordan medlemmerne af NBRO udvikler en social identitet og positionerer sig i forhold til fællesskabet og Nike. Ifølge professor i diskursanalyse Jonathan Potter og lektor i Psykologi Sally Wiggins beskæftiger diskurspsykologien sig ikke med psykologiske processer, men i højere grad med sociale konstruktioner, forståelser og praksisser i den konkrete interaktion: 12

14 Discursive psychology does not start with a technical story of mental processes, behavioural regularities or neural events that are happening somewhere below and behind the business of interaction. Rather it starts with the categories, constructions and orientations through which a sense of agency, say, or severe distress, or a moment of understanding are displayed in a piece of interaction in a particular setting (Potter & Wiggins, 2007:73). Diskurspsykologien har altså fokus på de sociale mønstre og praksisser, der konstrueres og ser på sprogbrugen i de kontekster, hvor den udfoldes. Inden for diskurspsykologien taler man om social identitetsteori, hvilket dækker over, hvordan man i højere grad udtrykker en social identitet frem for en personlig identitet, når man er i en gruppe (Jørgensen & Phillips, 2011:111). Inden for socialkonstruktionismen antages det, at dannelse af holdning konstitueres gennem sociale aktiviteter. Herudover påpeger Jørgensen og Phillips, at mennesker begynder at identificere sig med en gruppe, når de bliver medlemmer af den og herefter at se den sociale virkelighed ud fra gruppens perspektiv (Jørgensen & Phillips, 2011:110). Dette er interessant, da vi ønsker at undersøge, hvordan medlemmerne af NBRO italesætter fællesskabet og hvordan dette fællesskab relaterer sig til Nike. Social identitetsteori kan altså være med til at klarlægge, hvordan menneskets identitet, vurderinger og motivationer ændres i samspil med grupper (Jørgensen & Phillips, 2011:111). Netop identitet er relevant i forbindelse med gruppeprocesser inden for diskurspsykologien. Som nævnt er et tilhørsforhold til en bestemt gruppe et udtryk for en social identitet frem for en individuel identitet. Gruppemedlemmers selvopfattelse tager udgangspunkt i de værdier, der kendetegner gruppen (Jørgensen & Phillips, 2011:111). Inden for diskurspsykologi bliver selvet konstrueret gennem social interaktion. Ifølge Jørgensen og Phillips forhandles, opstår og ændres identiteter i sociale praksisser (Jørgensen & Phillips, 2011:114). I diskurspsykologi taler man ligeledes om fortolkningsrepetoirer, som er de ressourcer mennesker trækker på i social interaktion. Jørgensen og Phillips henviser her til professor i Socialpsykologi Margaret Wetherell og Jonathan Potters beskrivelse af fortolkningsrepetoirer: Med interpretativt repetoire mener vi de klynger af begreber, beskrivelser og talemåder, som i det store og hele kan skelnes fra hinanden, og som ofte er samlet omkring metaforer eller livagtige billeder (Jørgensen & Phillips, 2011:124) 18. Det vil sige, at fortolkningsrepetoirer er det udgangspunkt, som folk forstår deres virkelighed ud fra og derved skaber diskurser ud fra. Det kan både udgøres af skrevne tekster, sproglige interaktioner, narrativer mv. (Jørgensen & Phillips, 2011:124). Vi vil inddrage fortolkningsrepetoirer i vores analyse for at få indblik i den måde, hvorpå aktørerne indgår i sociale interaktioner og hvordan de forstår den sociale identitet i sammenhold med deres egen - altså vekselvirkningen mellem social og individuel identitet. I vores tilgang til diskurspsykologien har vi ladet os inspirere af Potter og Wetherell og afgrænser os 18 Vi vælger i denne opgave at lade os inspirere af Halkier og anvende udtrykket fortolkningsrepetoire i stedet for interpretativt repetoire, som Jørgensen og Phillips benytter. De to betegnelser dækker over det samme. 13

15 herved fra at lave en sproglig og tekstnær analyse af vores empiriske materiale. Derimod fokuserer vi på det overordnede indhold, hvor vi kan sige noget om de fortolkningsrepetoirer og diskurser, som vores informanter trækker på i løbet af interviewet og på de diskursive praksisser, der bliver dannet via social interaktion (Jørgensen & Phillips, 2011:141). Positioneringsteori I forlængelse af den diskurspsykologiske tilgang vil vi gøre brug af positioneringsteori for at få en forståelse for, hvordan medlemmerne af NBRO positionerer sig selv i forhold til det sociale fællesskab og til Nike. Positioneringsteori er ligesom diskurspsykologien forankret i socialkonstruktionismen, idet det antages, at relationer og interaktioner konstrueres socialt (Halkier, 2009:99). Ifølge professorerne Rom Harré og Luk Van Langenhove er positioneringer relationelle, da de opstår i mødet mellem mennesker. Begrebet positionering skal her forstås som: en særlig form for situationel fiksering af betydningsdannelsen i diskursiv interaktion, hvor fikseringen handler om identifikation og normativitet samtidig (Halkier, 2009:99). Positioneringer skabes i diskursiv interaktion, hvor deltagerne relateres og relaterer sig gennem flere forskellige positioneringer, som bl.a. affødes af det normsæt, der hersker i gruppen. Harré beskriver det som en diskursiv proces: People undertake positioning acts, and as such they are or claim to be positioned in certain ways, which endows them with the right and/or the duty to assign or ascribe positions (Harré et al, 2009:10). Idet positioneringer sker i diskursiv interaktion, skal de forstås som flydende processer frem for faste positioner eller identiteter, hvilket hænger sammen med Maffesolis tilgang til identitet og positionering i hans teori om brand tribes. Harré og Langenhove beskriver begrebet således: The concept of positioning can be used as a dynamic alternative to the more static concept of role (Harré & Langenhove, 1991:393). Diskurspsykologien og positioneringsteorien beskæftiger sig altså med relationer og interaktioner mellem mennesker og giver os redskaber til at forstå, hvilke magtrelationer der gør sig gældende i den triangulære relation mellem brand, brand tribe og enkeltperson. Vores intention er ikke at synliggøre minoriteter, men at belyse og forstå hvilke magtforhold, der gør sig gældende. Vi mener derfor, at vi kan bruge diskursanalyse til vores formål, eftersom det giver os brugbare redskaber til at få en forståelse for de eksisterende relationer og interaktioner samt hvordan medlemmerne forhandler identitet. Problemstillingen i en bredere kontekst Som opfølgning på vores analyse af den specifikke case vil vi forsøge at sætte vores analyseresultater i forhold til tendenser i en samfundsmæssig kontekst med den hensigt at få en bredere og mere 14

16 dybdegående forståelse for det emnefelt, som vores case tager afsæt i. Det er altså her, at vi vil forsøge at besvare anden del af vores problemformulering: Hvilken tendens kan dette siges at være udtryk for i en bredere, samfundsmæssig kontekst? Her vil vi inddrage Cova til at belyse forbrugerkulturen i dag og Maffesoli til at få en forståelse for de postmoderne stammefællesskaber i forhold til autenticitet og overfladiskhed. Herudover vil vi trække på professorer i Marketing Albert Muniz Jr. og Thomas C. O Guinn for at diskutere forbrugere over for det kommercielle. Disse teoretikere kan supplere vores analyse eftersom, at de alle ligeledes har videnskabsteoretisk ståsted i socialkonstruktionismen. Herved er erkendelsesinteressen den samme. Som et supplement vil vi anvende forfatter og journalist Naomi Kleins kritiske refleksioner over brands og forbrugerkultur. Hendes anvendte teorier og perspektiver omhandler alle på forskellig vis, hvordan og hvorfor mennesker indgår i relationer med andre og med brands. Vi har valgt at inddrage Naomi Klein for at belyse problemstillingerne fra forskellige vinkler. Afgrænsning Vores analyse tager metodisk udgangspunkt i diskursanalysen, men da vi udelukkende er interesserede i den sociale interaktion og relation mellem brand tribe og virksomhed, afgrænser vi os fra en konkret sproglig analyse. Dog gør vi brug af enkelte observationer i forhold til vores informanters brug af ordene vi og jeg, da det kan give os et indblik i informanternes positionering samt sociale interaktion med og i forhold til hinanden. Vi vil afdække fænomenet brand tribes ved at se på, hvilke mekanismer der rører sig inden for et stammefællesskab i relation til et brand, men vi vil ikke analysere på den planlagte kommunikation fra brand til forbruger, der til dels ligger til grund for den brand tribe, som vores case tager udgangspunkt i. Derudover afgrænser vi os fra at beskæftige os med empirisk materiale fra NBROs Facebookside og hjemmeside. Vores undersøgelse beror derfor udelukkende på den skabte empiri, som vil blive præsenteret i det følgende afsnit. Empiri For at tilegne os viden om hvad der kendetegner en brand tribe, har vi valgt at lave to fokusgrupper med løbere fra NBRO. Vi er interesserede i at klarlægge, hvilke diskurser informanterne skaber i fællesskab og hvilke fortolkningsrepetoirer, de trækker på, hvilket vi vil forsøge at belyse via vores empiriske materiale (Jørgensen & Phillips, 2011:127f). Som et supplement til fokusgrupperne, der udgør vores primære empiri, har vi valgt at foretage et individuelt kvalitativt interview med en enkelt løber fra NBRO. Informanten i det individuelle interview er en 15

17 del af kernegruppen i NBRO. Vi betragter det empiriske data fra det individuelle interview som sekundært og det vil derfor ikke blive vægtet på samme måde som materialet fra fokusgrupperne. Udover data fra vores individuelle interview har vi, som en del af vores research, set på materiale fra NBROs Facebookside, hjemmeside samt artikler om løbeklubben for at få et nuanceret udgangspunkt for vores analyse. Inden for diskurspsykologien kaldes dette naturligt forekommende materiale. Fordelen ved denne form for materiale er, at vi som forskere ikke selv påvirker materialet samtidig med, at det kan give nye perspektiver på den givne case. Research materialet vil ikke fremgå som direkte empiri i vores analyse, men det har været med til at skabe et billede af den case, som vi undersøger (Jørgensen & Phillips, 2011:127). Vi har valgt at supplere vores fokusgrupper med sekundær empiri, da vi mener, at det kan åbne op for flere vinkler på vores problemstilling. Uddybende beskrivelse af primær og sekundær empiri fremgår i de følgende afsnit. Fokusgrupper Med udgangspunkt i projektets erkendelsesinteresse vil vi generere viden om løbernes syn på Nike som brand og den relation, der er mellem løbefællesskabet og virksomheden. Derfor har vi valgt at lave fokusgrupper, som udgør vores primære empiriske materiale. Ved fokusgrupper skabes viden via interaktion og forhandling mellem gruppens medlemmer, hvilket trækker på projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt (Halkier, 2009:26f). Samtidig ønsker vi et indblik i den identitet og selvfremstilling, som deltagerne forhandler gennem deres samspil både som enkeltpersoner og som social gruppe med udgangspunkt i løbefællesskabet og NBROs forhold til Nike. Vi forventer, at en fokusgruppe vil give informanterne mulighed for at fortælle mere udfoldende om deres egne erfaringer samt diskutere med de andre fokusgruppedeltagere, og at vi herved får et anderledes indblik i NBROs fællesskab omkring løb samt informanternes tanker og holdninger til Nike. For at lægge op til diskussion mellem deltagerne har vi valgt at lade os inspirere af Bente Halkiers tragtmodel til strukturering af vores fokusgruppeinterview. Denne model indeholder muligheder for en både løs og stram strukturering ved, at man som forsker starter med brede, løse spørgsmål, som kan åbne op for informanternes egne erfaringer og holdninger for herefter at følge op med mere specifikke spørgsmål. På den måde sikrer man sig et resultat, der støtter op om ens forskningsmæssige erkendelsesinteresse, men samtidigt kan give nye perspektiver på problemstillingen (Halkier, 2009:39f). Med udgangspunkt i denne model mener vi, at vi kan kategorisere spørgeguiden til vores fokusgrupper som semi-struktureret. Ifølge Jørgensen & Phillips er netop semi-strukturerede interviews en af de mest brugte metoder til indsamling af empiri inden for diskurspsykologien (Jørgensen & Phillips, 2011:128). Fordelen ved semistrukturerede interviews frem for eksempelvis strukturerede interviews er, at informanten får lov til at uddybe sine svar og påvirke retningen og indholdet af interaktionen, hvilket kan give os som forskere et 16

18 værdifuldt indblik i de diskurser, der skabes samt de fortolkningsrepetoirer, som informanten trækker på (Jørgensen & Phillips, 2011:128). Eftersom vores fokusgruppeinterview kan betegnes som semistrukturerede, har vi undervejs i vores interviews været åbne over for ændringer i rækkefølgen af spørgsmålene i vores interviewguide, men dog samtidigt været opmærksomme på at få dækket de punkter der var nødvendige for at kunne svare på vores problemstilling. Dette er også et karakteristika ved semi-strukturerede interviews (Jørgensen & Phillips, 2011:128). Inden for diskurspsykologien bliver kvalitative interviews forstået som en social interaktion, hvor både interviewer og informant er med til at påvirke resultatet. Derfor er det ifølge Jørgensen og Phillips vigtigt at vægte alle deltagere i interviewet lige herunder både informant som interviewer, når man arbejder med sit empiriske materiale i analysen med fokus på de diskursive praksisser, der bliver dannet via social interaktion (Jørgensen & Phillips, 2011:130). Vi vil derfor tage formuleringen af vores spørgsmål i betragtning, når vi analyserer (Jørgensen & Phillips, 2011:131). Formålet med vores fokusgruppeinterview er at skabe viden omkring de betydninger, identiteter og diskurser, som informanterne danner i social interaktion. Som Halkier også belyser: Først og fremmest er fokusgrupper gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2009:13). Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktionistisk, og derfor opfatter vi ikke betydninger og identiteter som faste, men som et produkt af social interaktion. Ved at se på hvilke diskurser informanterne trækker på, kan vi få indblik i, hvilke forskellige identiteter og betydninger deltagerne forhandler via deres argumentation (Jørgensen & Phillips, 2011:138). Bearbejdning af fokusgruppedata Ved bearbejdning af vores empiriske data vil vi både fokusere på indholdet af selve dialogen og den sociale interaktion. Ifølge Halkier er det nødvendigt at tage både dialogen og den sociale interaktion med i sin analysetilgang, når projektets primære empiriske materiale beror på fokusgrupper, da resultatet vil være mangelfuldt, hvis man ikke tager det sociale samspil i betragtning (Halkier, 2009:70). Eftersom vi arbejder ud fra en socialkonstruktionistisk forståelsesramme, må vi også se vores empiriske materiale fra et socialkonstruktionistisk perspektiv. Det betyder, at vi ikke kan sige noget konkret om den viden, der er skabt i vores fokusgruppe uden at se på, hvordan denne viden er skabt blandt deltagerne (Halkier, 2009:86). For at reducere en enorm mængde data til et brugbart udgangspunkt for en analyse vil vi forsøge at tematisere og begrebsliggøre vores materiale. Ved systematisk gennemgang kan vi få et indtryk af de overordnede emner eller kategorier, der kendetegner vores datamateriale. Temaerne, som vores analyse er inddelt efter, er blevet til med udgangspunkt i vores problemstilling (Halkier, 2009:72). Dog skal man 17

19 ved en diskurspsykologisk undersøgelse også være opmærksom på og åben over for nye temaer, der kan opstå ved gennemgang af datamaterialet. Her vil vi også have øje for, hvornår og hvordan informanterne omtaler sig selv ud fra en individuel eller en social identitet, da det kan give os indblik i deltagernes positionering i forhold til fokusgruppen, løbefællesskabet og deres relation til Nike (Jørgensen & Phillips, 2011:132). Udvælgelse af informanter Vi har rekrutteret vores fokusgruppedeltagere i løbeklubben NBRO. Alle informanter er derfor tilknyttet løbeklubben i større eller mindre grad, da vores erkendelsesinteresse bunder i det specifikke løbefællesskabs relation og forhold til Nike. Dette understreges af Halkier, der påpeger, at informanter altid skal samles med udgangspunkt i den aktuelle problemstilling (Halkier, 2009:26f). Den ene fokusgruppe er kendetegnet ved at være aktive løbere, og kan betegnes som værende en del af kernegruppen i NBRO. Den anden fokusgruppe er forholdsvis nye i løbefællesskabet og mindre aktive deltagere. Nærmere præsentation af informanter følger under indledning til analysen. Eftersom vi har sammensat vores fokusgruppe af informanter fra samme klub, er der en risiko for, at vores fokusgrupper er for homogene. Trods ligheder på forhold som alder, køn og interesser inden for sport, er der eksempelvis forskel på informanternes uddannelse, erhverv og bopæl (Halkier, 2009:27-28). Det kan påvirke udfaldet af resultatet, hvis fokusgruppedeltagerne kender hinanden, hvilket er vigtigt at have for øje i vores tilgang til analysen. Vi har både nye og gamle medlemmer i løbeklubben repræsenteret i vores fokusgrupper, hvilket kan være en fordel for nuancerne i vores empiriske data. Deltagernes indbyrdes forhold kan have indflydelse på interaktionen og dialogen. Der kan eksempelvis være informationer, som går tabt for forskeren i form af indforståede kommentarer, men omvendt kan samtaler og diskussioner også forekomme mere frie og uformelle, hvilket kan give et godt indblik i gruppens sociale mekanismer og selvopfattelse (Halkier, 2009:30). Hvorvidt det er en fordel eller en hæmsko at fokusgruppedeltagerne kender hinanden, er ifølge Halkier afhængigt af projektets formål og problemstilling (Halkier, 2009:29). Formålet med vores empiriindsamling er at generere viden om det specifikke fællesskab og den sociale identitet der er skabt omkring NBRO og Nike. Derfor ser vi det som en fordel at vores informanter kender hinanden, da det kan give os mere indgående viden om de sociale mekanismer, der gør sig gældende i løbefællesskabet. Vi har afholdt vores fokusgruppe på caféen Kaffesalonen på Nørrebro i København. Stedet er NBROs stamsted, og det er her de mødes, når de hver mandag løber rundt om Søerne samt afholder deres sociale arrangementer, såsom Bloody Mondays, hvor løbeturen bliver afsluttet med varm kakao og guldøl. Det var på fokusgruppedeltagernes egen opfordring at Kaffesalonen skulle være ramme om vores fokusgruppeinterview. Dette kan have indflydelse på hvordan tonen i fokusgruppeinterviewet er udmundet, da vores informanter er i såkaldte trygge, velkendte omgivelser, der fordrer en mere uformel og afslappet 18

20 tilgang til interviewet. Tidspunktet for fokusgruppen har vi valgt at lægge før og efter informanterne deltager i den fælles løbetræning. Derved er næsten samtlige af vores informanter iklædt deres Nike løbetøj og gear, nogle med NBROs logo på. Kvalitativt, individuelt interview Udover fokusgruppeinterviews har vi valgt at lave et kvalitativt individuelt interview som en del af vores sekundære empiri. Ved at supplere vores fokusgruppeinterviews med et individuelt interview ønsker vi at få forskellige perspektiver på vores problemstilling. Ifølge Jørgensen & Phillips skal man tage højde for både indhold og interaktion, når man udformer og strukturerer sit interview. Herunder skal man overveje prioriteringen og sammensætningen af åbne, strukturerede og opfølgende spørgsmål. Inden for diskurspsykologien er sproget centralt, da betydningen er indlejret heri. Derfor er det nødvendigt at se på sproget i sin analyse for at forstå betydninger (Jørgensen & Phillips, 2011:131). Vores interviewperson Nina er udover at være aktiv løber i NBRO også akkumulator for en del opslag på løbefællesskabets Facebookside. Hertil laver hun en del af det grafiske arbejde, når NBRO opslår notitser om kommende maratonløb mv., hvor Nikes logo eller genkendelige skrifttype bliver brugt. Diskurspsykologien anser interviewet som en social interaktion, hvor både informant og forsker påvirker resultatet. Der er altså fokus på de betydninger, der bliver skabt socialt (Jørgensen & Phillips, 2011:130). Vi har valgt at inddrage et individuelt interview med en løber fra kernegruppen i NBRO, da vi forventer, at det vil belyse nogle andre aspekter af løbeklubbens relation til Nike eller netop bekræfte nogle af de udsagn, som vi kan udlede fra fokusgruppedata. Ifølge professor i Psykologi Steinar Kvale skabes der viden mellem interviewerens og den interviewedes synspunkter i et forskningsinterview (Kvale, 2001:129). Vi har valgt at lade os inspirere af Kvale til vores interviewtekniske arbejde i form af udformning af spørgeguide, styring og involvering i interviewets forløb. Ifølge Kvale bør et godt interviewspørgsmål bidrage til vidensproduktion og dynamisk til at fremme en god interviewinteraktion (Kvale, 2001:134). Vi har forsøgt at forme vores spørgsmål således og herefter udviklet spørgeguiden ud fra devisen om, at der er en række temaer, som vi som forskere gerne vil have dækket, men forsøger samtidig at opbygge spørgeguiden, så den leder op til åbenhed i forhold til rækkefølge og form, så informanten har mulighed for at påvirke og uddybe egne erfaringer mv. Dette betegner Kvale som halv-struktureret interview. Vi vælger dog at oversætte termen til semi-struktureret interview, da det derved går i tråd med vores resterende metodiske design (Kvale, 2001:129). 19

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Roskilde Universitet Kommunikation, forår 2013

Roskilde Universitet Kommunikation, forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit... 3 1.1 Motivation... 3 1.2 Problemfelt... 3 1.3 Problemformulering... 4 1.4 Afgrænsning... 4 1.5 Bar Zeros koncept... 5 2. Metode... 6 2.1 Videnskabsteoretisk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere