Kristine Havbo Kaalund Natasja Køngerskov Caroline Evald Bundgaard Kommunikation K1 & K2 Roskilde Universitet EF2012 Vejleder: Claus Munch

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristine Havbo Kaalund Natasja Køngerskov Caroline Evald Bundgaard Kommunikation K1 & K2 Roskilde Universitet EF2012 Vejleder: Claus Munch"

Transkript

1 IN WE TRUST Kristine Havbo Kaalund Natasja Køngerskov Caroline Evald Bundgaard Kommunikation K1 & K2 Roskilde Universitet EF2012 Vejleder: Claus Munch

2 Indholdsfortegnelse Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Uddybning af problemformulering... 4 Præsentation af case... 5 Nike... 5 NBRO... 6 Undersøgelsesdesign... 8 Formål... 8 Primær teoretisk ramme... 9 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Metode Analytisk teori Diskurspsykologi Positioneringsteori Problemstillingen i en bredere kontekst Afgrænsning Empiri Fokusgrupper Bearbejdning af fokusgruppedata Udvælgelse af informanter Kvalitativt, individuelt interview

3 Validitet og generaliserbarhed Analyse NBRO som brand tribe Det sociale aspekt Intern påvirkning Firstmover Smagsfællesskaber Cool bindeled Brandloyalitet Swoosh Give and take Diskussion Konklusion Metodisk refleksion Vores rolle Litteraturliste Bøger Artikler Antal anslag i projektet: Svarende til 56 normalsider For at beskytte vores informanters anonymitet har vi i projektet benyttet pseudonymer. Ingen af informanterne er således benævnt ved deres rigtige navn. Af hensyn til vores informanters anonymitet har vi derudover valgt at fjerne bilagene med de transskriberede interviews. 2

4 Problemfelt They do not consume things without changing them; they cannot consume a good without becoming it; they cannot consume a service without engaging in a dance with the service provider, where the dance becomes the service. Participatory culture is everywhere (Cova et al, 2007:4). I dette citat omtaler professor i marketing Bernard Cova fænomenet consumer tribes, som vi i dette projekt benævner brand tribes 1. Her beskrives hvordan det postmoderne forbrug er karakteriseret ved en medskabende forbruger, der aktivt tillægger brands betydning og som engagerer sig og gør brandet til sit eget. Forbrugerkulturen er i dag kendetegnet ved, at man skaber sin egen identitet og søger at adskille sig personligt gennem livsstilsvalg (Cova et al, 2007:94). Vi har ikke et fast tilhørsforhold, men opererer med multiple identiteter, der tager form ud fra eksempelvis tøj eller frisurer bestemt ud fra den gruppe, som vi nu befinder os i. Vores livsstil bliver altså et redskab, hvormed vi kan vise tilhørsforhold til en gruppe (Cova et al, 2007:130). Dette kommer til udtryk i en ny form for forbrugerpraksis, hvor forbrugere samler sig i fællesskaber og dyrker deres interesse med et specifikt brand som omdrejningspunkt. Brandet bliver altså centralt for fællesskabet og socialt samvær, hvilket betegnes som brand tribes. De enkelte medlemmer i triben bruger brandet som en del af fortællingen om dem selv ved at dyrke de brands, som de kan identificere sig med. Men hvad karakteriserer disse brand tribes? Hvordan påvirker triben brandet og omvendt? Vi synes, at det er interessant at undersøge de fællesskaber, der bliver skabt omkring et brand via forbrug. Spørgsmålet er, hvorfor opsøger folk disse fællesskaber? Som citatet fra Cova antyder, er der tale om en ny form for forbrug, hvor forbrugeren ikke bare er passiv modtager af virksomheders budskaber, men aktivt påvirker og interagerer med brandet i sådan en grad, at man kan tale om forbrugeren som medproducent. Dette afføder en forskydning af magtbalancen mellem virksomhed og forbruger forbrugerens deltagelse og engagement i et brand kan have stor indflydelse på et brand og kommunikationen herom, og som det påpeges i sidste halvdel af citatet oven for, bliver dansen med eller relationen til virksomheden i sidste ende selve ydelsen. Fænomenet brand tribes har skabt nye muligheder for at kommunikere med målgrupper og alternativer for deling af information ved, at forbrugerne deltager aktivt i at distribuere og producere betydningen af et brand. Men hvordan håndterer brand tribes denne relation til virksomheder? Og hvilke problematikker ligger der i disse forbrugsfællesskaber? 1 Begrundelse for dette vil blive uddybet i afsnittet Uddybning af problemformulering 3

5 For at undersøge fænomenet brand tribes i en dansk kontekst har vi valgt at tage udgangspunkt i det københavnske løbefællesskab NBRO. Løbeklubben udspringer af kampagnen TakeCPH, som er iværksat af Nike, der over de senere år har formået at skabe sociale og digitale fællesskaber omkring løb via Nike+, som er en digital platform, hvor man kan måle sine løberesultater og dele dem med andre løbere på internettet 2 - Nike har altså formået at gøre en ensom sport til en social handling (Ebbesen & Haug, 2009:110). Vi har valgt NBRO som case for at få en forståelse for de mekanismer, der gør sig gældende i forbrugernes bevæggrunde for deltagelse i løbefællesskabet. I den forbindelse vil vi prøve at afdække, hvad der kendetegner NBRO som brand tribe og deres relation til Nike samt hvilken rolle brandet spiller for fællesskabet, og hvordan det påvirker medlemmernes interaktion med hinanden 3. Problemformulering Hvad karakteriserer NBRO som brand tribe og deres relation til brandet Nike? Og hvilken tendens kan dette siges at være udtryk for i en bredere, samfundsmæssig kontekst? Uddybning af problemformulering Vi har valgt at arbejde med løbefællesskabet NBRO som en brand tribe 4. En brand tribe deler mange ligheder med et brand community, der defineres som: a specialised, non-geographically-bound community, based on a structured set of social relations among admirers of a brand (Cova & Cova, 2002:603). En brand tribe er organiseret omkring en passion for et særligt brand, produkt eller objekt, men adskiller sig alligevel fra et brand community ved ikke at være eksplicit kommerciel (Cova & Cova, 2002:603). Da NBRO ikke direkte er startet eller styret af Nike, men alligevel kan siges at have en relation til brandet, mener vi, at vi kan se på NBRO som en brand tribe. Vi ønsker derfor at undersøge det komplekse forhold mellem brandet Nike og brand triben NBRO. Derudover ønsker vi at sætte den specifikke case ind i en bredere, samfundsmæssig kontekst for at se på, hvilke strømninger eller tendenser dette forhold mellem brand og tribe kan siges at være en del af NBRO vil blive præsenteret mere detaljeret i afsnittet Præsentation af case 4 I dette projekt har vi valgt at beholde den engelske betegnelse, idet vi mener, at dette er mest dækkende, eftersom vi også betegner Nike med det engelske ord brand. 4

6 Præsentation af case I dette afsnit vil vi præsentere den case, der skal danne grundlag for vores analyse. Vores interesse for casen kom sig af en primær interesse for brandet Nike. Som resultat af vores research omkring brandet faldt vi over det, som efterfølgende skulle vise sig at blive vores analytiske omdrejningspunkt; løbefællesskabet NBRO. I det følgende vil vi derfor klarlægge forbindelsen mellem NBRO og Nike ved først at beskrive Nike kort og herefter virksomhedens relation til NBRO. Nike Nike blev grundlagt i 1964 i USA og har siden da udviklet sig til en verdensomspændende virksomhed, hvis kerneprodukt oprindeligt var sko og tøj til professionelle atleter, men siden har udviklet sig til at være for sportsudøvere på alle niveauer. Nike er et af de mest kendte brands verden over på linje med Coca Cola, Apple og McDonalds 5. Virksomheden har i dag over ansatte på verdensplan og har i 2012 opnået deres bedste resultat med en indtjening på 6.5 milliarder US Dollars 6. Deres mission er: To bring inspiration and innovation to every athlete in the world 7 og har blandt andet, som nogle af de første, indgået sponsoraftaler med en række af verdens største sportsstjerner samt stået bag livsstilskampagner med slogans som Just Do It 8. Nike, som vi kender brandet i dag, er kendetegnet ved det velkendte logo The Swoosh. Figur 1. Nikes logo The Swoosh

7 Også i dag er Nike af mange anset som frontløbere inden for deres felt ved at udvikle særlige og innovative fællesskaber under forskellige sportsgrene, herunder Nike Running. Nike Running er et online univers, der sætter brugeren frem for produkter i centrum, og som har løb som omdrejningspunkt. Den digitale platform, som Nike stiller til rådighed, giver brugerne mulighed for at holde styr på og dele løberesultater og erfaringer med andre brugere. Denne tilgang er innovativ, fordi den sætter fokus på at skabe relationer frem for at sælge produkter. Nike faciliterer relationerne, men det er op til brugerne at skabe indholdet og derved fællesskabet. Nike Running er et internationalt koncept, der forbinder løbere på tværs af landegrænser via konkurrencer og kampagner, der motiverer folk til løb. På det danske marked stod Nike bag kampagnen TakeCPH i Idéen bag kampagnen var at starte et initiativ, der kunne tilføje: the young, urban demographic to the existing Nike Running Community 10. For at nå målgruppen startede de kampagnen med sloganet Run Unleashed, hvor unge løbere fra de otte bydele i København kæmpede intensivt for deres respektive bydel med det formål at erobre gaderne i København. Efter 60 dage havde den bydel, der sammenlagt havde løbet flest kilometer vundet. Med en Facebook-applikation kunne deltagerne derved lægge deres resultater op på Nike Runnings danske Facebookside og derved hjælpe deres bydel til at vinde i konkurrencen. Med udgangspunkt i Facebook søgte kampagnen at: skabe relevant indhold og lade indholdet sprede sig realtime på andre sociale og digitale platforme. Det resulterede i custom made bannere, videoer, artikler m.m., som gjorde udfordringen dynamisk og interessant nok til, at målgruppen engagerede sig i den 11. Nike havde udvalgt en ambassadør for hver bydel blandt Københavns trendsættende kreative miljøer inden for musik, design, mode, film og iværksætteri løbere deltog i TakeCPH, og der blev løbet næsten kilometer på de to måneder kampagnen forløb. Kampagnen affødte en masse aktivitet på forskellige sociale medier såsom Twitter, blogs og Facebook, og Nike Runnings Facebookside havde besøgende. Derudover var kampagnen med til at inspirere folk til at danne lokale løbefællesskaber, som fortsatte i forlængelse af TakeCPH, hvoraf en del stadig eksisterer i dag 13. NBRO Et af de løbefællesskaber som opstod i kølvandet på TakeCPH er NBRO, der er forankret i lokalmiljøet på Nørrebro. Fællesskabet har fysisk mødested ved caféen Kaffesalonen på Nørrebro, hvorfra de løber regelmæssigt, mens de online mødes på Facebooksiden NBRO Running 14. Facebookgruppen havde i

8 december medlemmer, og der er mellem aktive løbere, der deltager i diverse ugentlige træningsarrangementer. NBRO har desuden optrådt i medierne et par gange blandt andet i dagbladet Politiken 15. NBRO består af både nybegyndere og rutinerede, der alle har passionen for løb og løbeudstyr til fælles. Herudover sætter løbefællesskabet lige så meget fokus på det sociale som det at løbe. De beskriver deres værdier således: NBRO snakker hellere om skoens attitude end dens funktioner. Og vi går mere op i hvornår Zoo-bar lukker end Marathon Sport åbner 16. Det interessante ved NBRO er, at det netop er et brugerskabt løbefællesskab, der som udgangspunkt ikke er knyttet til Nike. Dog er fællesskabet affødt af Nikes kampagne TakeCPH, og brandet spiller derfor en indirekte rolle. Løbernes deltagelse i NBRO beror på to primære interesser eller passioner - løb og dedikation til Nikes produkter. En del af løberne har engageret sig i brandet ved at deltage i TakeCPH, og senere hen er Nikes tilstedeværelse ført videre i løbefællesskabet i form af sponsorater af udstyr ved deltagelse i forskellige løbekonkurrencer. Vi vil i projektet se på Nikes betydning for de interne relationer i løbefællesskabet NBRO samt på relationen mellem Nike og NBRO som gruppe. Herudover vil vi belyse, hvad der kendetegner det løbefællesskab, som NBRO udgør

9 Undersøgelsesdesign Formålet med undersøgelsesdesignet er at klargøre, hvordan de forskellige dele i projektet som teori, metode og empiri skal fungere i samspil med hinanden. Ifølge professor i Kommunikation Bente Halkier skal vores analysetilgang og valg af metode tage udgangspunkt i den konkrete problemstilling (Halkier, 2009:21). I undersøgelsesdesignet vil vi derfor skabe overblik over, hvordan vi vil arbejde med projektets problemstillinger. Undersøgelsesdesignet vil udgøre fire overordnede afsnit: Først vil vi præsentere projektets formål og erkendelsesinteresse. Derefter vil vi redegøre for projektets teoretiske forankring i teori om brand tribes for herefter at redegøre for projektets videnskabsteoretiske ståsted i socialkonstruktionismen. Til sidst vil vi argumentere for vores metodiske tilgang samt empiriske fremgangsmåde. Formål Formålet med projektet er at undersøge og sætte spørgsmålstegn ved den moderne forbrugerkultur. Dette gør vi ved at dykke ned i kommunikationen og relationen mellem brand - forbruger og forbruger - forbruger. Man kan herved sige, at vores undersøgelse vil søge at afdække en triangulær relation: Figur 2. Den triangulære relation Vi ønsker at undersøge den triangulære relation med det formål at sige noget om forbrugspraksisser i det postmoderne samfund. Det gør vi ved at fokusere på en specifik og unik case, der skal belyse en særlig form for forbrugerkultur, som vi benævner brand tribes. Casen er kendetegnet ved at være et subkulturelt forbrugsfællesskab, som består af fortrinsvis unge københavnere, der udover at have fokus 8

10 på et brand også samles omkring et sportsligt og socialt fællesskab. Formålet er at få en dybere teoretisk og praktisk forståelse for, hvordan den postmoderne forbruger interagerer med brands. Vi ønsker at producere ny viden inden for postmoderne forbrugerkultur og projektet har derved grundlæggende et klarlæggende formål, idet vi ønsker at forstå og belyse en særlig forbrugerkultur. Formålet er ikke at ændre forhold i samfundet eller kulturen, ligesom vi heller ikke ønsker at komme med strategiske anbefalinger til, hvordan virksomheder eller brands skal interagere med forbrugerne. Derimod er formålet at belyse og sætte diskussionen om forbrugspraksis på spidsen. Vores undersøgelse tager udgangspunkt i allerede etableret teori om brand tribes, men i kraft af at vi arbejder med en unik case, der er et særligt eksempel på det fænomen, som projektet har til formål at undersøge, muliggør det nye perspektiver og en anderledes indsigt i feltet. Gennem vores forskning arbejder vi på flere niveauer, hvor både brand, gruppe og personniveau er repræsenteret. Vi ser på de forskellige relationer som forskellige niveauer, der indvirker på hinanden: Hvem påvirker hvem, og hvilken konsekvens har det for det sociale liv, identitet og det kommercielle. Det vil sige, hvilken påvirkning har brands på mennesker både som enkeltpersoner og i sociale sammenhænge, og hvordan påvirker vi hinanden og det kommercielle. Projektet retter sig mod forskere, studerende og andre med interesse i kommunikation og forbrugspraksisser. Selvom det strategiske element ikke er det primære i undersøgelsen, mener vi alligevel, at projektet kan have relevans i en professionel kommunikationsfaglig kontekst, idet undersøgelsen giver indblik i en postmoderne forbrugerkultur. Vi bidrager til den eksisterende forskning om forbrugerkultur ved at kombinere en advokerende tilgang og en kritisk tilgang til feltet. Dette gør vi ved at inddrage teori af professorer i Marketing Bernard Cova og Véronique Cova, der forholder sig proaktivt og pragmatisk til området og ved samtidig at stille spørgsmålstegn ved konsekvenserne af den belyste forbrugerkultur. Primær teoretisk ramme For at komme nærmere vores genstandsfelt vil vi arbejde med teori om brand tribes som primær teoretisk ramme omkring vores analyse. Denne teori bearbejder de sociale mekanismer og omhandler de moderne (stamme)fællesskaber og deres relation til det kommercielle, hvilket kan siges at være essensen af dette projekts vidensinteresse. Vores projekt tager derfor udgangspunkt i teori, der omhandler det triangulære forhold: forbruger virksomhed forbruger. For at få indsigt i relationen mellem Nike og NBRO vil vi gøre brug af teori om brand tribes primært med udgangspunkt i Bernard Cova, Rasmus V. Kozinets og Avi Shankars bog Consumer Tribes (2007), hvorfra vi vil hente begreber, der skal udgøre vores centrale teoretiske udgangspunkt. Teori om brand tribes kan hjælpe os til at belyse, hvordan 9

11 kulturer og fællesskaber skabes. Ifølge Cova og Cova er en tribe: defined as a network of heterogeneous persons - in terms of age, sex, income, etc. - who are linked by a shared passion or emotion (Cova & Cova, 2002:602). Denne tilgang til marketing og forbrugerindsigt afviser et syn på individet som adskilt fra den sociale verden og sociale handlinger og beskæftiger sig i stedet med sociale processer og hvordan relationer former det sociale liv (Cova et al, 2007:5). Teori om brand tribes står altså i modsætning til en individualistisk tilgang til marketing: Whereas the individualistic approach positions the company as a pole of the relationship, the tribal approach positions the company as a support of the relationship; company s members, products, services and servicescapes are there to support link between customers (Cova & Cova, 2002:604). Ved at beskæftige sig med brand tribes fokuserer man i lige så høj grad på kunde-til-kunde forholdet som på virksomhed-til-kunde forholdet (Cova & Cova, 2002:604). Ifølge Cova og Cova bidrager brand tribes altså til, at virksomhederne må afgive noget af kontrollen til forbrugerne. Virksomhederne sidder derfor ikke længere alene med kontrollen over deres image. Forbrugerne er også med til at skabe brandets image. I teori om brand tribes lægges der derfor vægt på, at marketingfolk skal støtte (stamme)fællesskaberne frem for at forsøge at kontrollere dem (Cova & Cova, 2002:596ff). Derfor vil en analyse af NBRO med udgangspunkt i teori om brand tribes altså fokusere på kommunikations- og magtforholdet mellem brand og forbrugere samt forbrugerne imellem. Ved at lægge os op ad denne tilgang til marketing kan vi sige noget om forholdet mellem virksomhed og forbruger ved at undersøge, hvad det er, der knytter forbrugerne sammen i relation til virksomheden. I forlængelse af teori om brand tribes vil vi blandt andet gøre brug af begrebet linking value for at få en indsigt i, hvad der er særligt kendetegnende for NBRO som fællesskab, og hvordan dette fællesskab kan siges at knytte sig til Nike som brand. Vi vil desuden se på hvilke ritualer og passioner, der findes i fællesskabet. Derudover vil vi inddrage sociolog Pierre Bourdieus tanker om Distinction og kulturel kapital, som det bliver præsenteret i Consumer Tribes, så det står i forbindelse med teori om brand tribes. Dette gør vi med en bevidsthed om, at Bourdieu og Michel Maffesoli 17 som udgangspunkt adskiller sig fra hinanden. Hvor Bourdieu arbejder med det sociale og herunder individets statiske position og funktion i sociale klasser, beskæftiger Maffesoli sig i stedet med socialiteten. Her ser Maffesoli på, hvordan personer spiller fleksible roller i vores sociale liv samt på, hvordan vi positionerer os i de (stamme)fællesskaber, som vi tager del i (Cova & Cova, 2002:599). Til trods for dette skel argumenterer vi for, at vi kan inddrage Bourdieu til at sige noget om, hvordan vi gennem smag positionerer os i forhold til andre. Bourdieu vil blive brugt som forståelsesgrundlag for at kunne inddrage begrebet subkulturel kapital, som vil blive præsenteret mere dybdegående, som det bliver anvendt i analysen. 17 Michel Maffesoli er professor i Sociologi og anses som grundlægger af teori om postmoderne stammefællesskaber, også kaldet neo tribes. 10

12 Derudover vil vi med udgangspunkt i sociolog Eduardo de la Fuente samt professor i Marketing Research Clive Nancarrow og Pamela Nancarrow, der har en Master of Arts degree i Populærkultur, komme ind på smagskulturer og det, der er cool samt hvordan dette er med til at etablere sociale distinktioner altså hvordan æstetik og det sociale spiller sammen. Den anvendte teori og de dertilhørende begreber vil blive forklaret mere uddybende som de bliver anvendt i analysen. Det er gennem anvendelse af ovennævnte teori og begrebsapparat i vores analyse, at vi vil søge at svare på første del af projektets problemformulering: Hvad kendetegner NBRO som brand tribe og hvordan kan man karakterisere relationen mellem NBRO og brandet Nike? Videnskabsteoretisk udgangspunkt Projekts vidensinteresse er den relation, der opstår mellem virksomhed og forbrugere med udgangspunkt i forholdet mellem løbefællesskabet NBRO og brandet Nike. Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt vil derfor være socialkonstruktionistisk, fordi det undersøger, hvordan relationer konstrueres socialt. Et socialkonstruktionistisk udgangspunkt betyder, at vi ikke betragter et fænomen som naturgivent, men derimod at den sociale verden konstrueres socialt og diskursivt. Der findes altså ikke egentlige essenser - mening, viden og identitet konstrueres derimod socialt (Jørgensen & Phillips, 2011:112). Teori om brand tribes har altså et socialkonstruktionistisk udgangspunkt, idet det ser på, hvordan mening og relationer konstrueres socialt. Brand tribes er ikke en statisk enhed, men er et symbolsk fællesskab, der konstitueres i social interaktion (Cova & Cova, 2002:600f). Det socialkonstruktionistiske udgangspunkt har desuden betydning for opfattelsen af viden og validitet. Vi er bevidste om, at den videnskabelige viden, som vi producerer ikke er en afspejling af virkeligheden, men derimod én udlægning blandt mange. De resultater, vi kommer frem til, er udtryk for en fortolkningsproces, og vi kan derfor heller ikke producere endegyldig sand viden om det felt, som vi undersøger. Men vi kan forsøge at legitimere vores resultater ved at reflektere over egen position i forhold til undersøgelsen samt gennem stringent anvendelse af teori og metode og ved at gøre vores resultater og fremgangsmåde så transparente som muligt (Jørgensen & Phillips, 2011:120f). Dette er netop formålet med undersøgelsesdesignet, og noget vi også vil komme ind på under afsnittet Metodiske refleksioner. 11

13 Metode Analytisk teori Projektet tager teoretisk og metodisk afsæt i diskursanalyse. Når vi vælger at gøre brug af diskursanalyse, accepterer vi samtidig at arbejde med diskursanalysen både som teoretisk grundlag, heraf som metode til analyse og ud fra en grundlæggende opfattelse af, at virkeligheden konstitueres gennem sproget. Den diskursanalytiske tilgang udgør derfor et teoretisk og metodisk hele det er en pakkeløsning: I diskursanalyse er teori og metode altså kædet sammen, og man skal acceptere de grundliggende filosofiske præmisser for at bruge diskursanalyse som metode i empiriske undersøgelser (Jørgensen & Phillips, 2011:12). De socialkonstruktionistiske præmisser hænger sammen med diskurspsykologien på den måde, at udøvelsen af diskurs også er en social praksis, der former den sociale verden (Jørgensen & Phillips, 2011:28). Ved at benytte os af en diskursanalytisk tilgang med fokus på diskurspsykologi vedkender vi os hermed en socialkonstruktionistisk tilgang til feltet. Præmissen er altså, at sproget er udgangspunkt for den sociale konstruktion af verden. Diskursanalyse er et bredt felt og selv inden for diskursanalyse er der en række forskellige tilgange, der indtager hver deres position til undersøgelse af kommunikationsprocesser i forskellige sociale sammenhænge og i forhold til de bredere sociale eller kulturelle tendenser. Hertil har vi valgt at tage udgangspunkt i én af disse tilgange nemlig diskurspsykologien, som den præsenteres af lektor i Kultur og Medieproduktion Marianne Winther Jørgensen og professor i Kommunikation Louise Phillips i Diskursanalyse som teori og metode (2011). Diskurspsykologien er relevant for vores undersøgelse, idet den beskæftiger sig med sociale og kollektive identiteter samt hvordan diskurser er med til at skabe identitet i sociale sammenhænge (Jørgensen & Phillips, 2011:28). Diskurspsykologi Diskurspsykologien vil fungere som analytisk teori og give os konkrete redskaber til analyse af vores empiri. Vores problemstilling hænger sammen med diskurspsykologien på den måde, at vi ønsker at undersøge, hvordan medlemmerne af NBRO udvikler en social identitet og positionerer sig i forhold til fællesskabet og Nike. Ifølge professor i diskursanalyse Jonathan Potter og lektor i Psykologi Sally Wiggins beskæftiger diskurspsykologien sig ikke med psykologiske processer, men i højere grad med sociale konstruktioner, forståelser og praksisser i den konkrete interaktion: 12

14 Discursive psychology does not start with a technical story of mental processes, behavioural regularities or neural events that are happening somewhere below and behind the business of interaction. Rather it starts with the categories, constructions and orientations through which a sense of agency, say, or severe distress, or a moment of understanding are displayed in a piece of interaction in a particular setting (Potter & Wiggins, 2007:73). Diskurspsykologien har altså fokus på de sociale mønstre og praksisser, der konstrueres og ser på sprogbrugen i de kontekster, hvor den udfoldes. Inden for diskurspsykologien taler man om social identitetsteori, hvilket dækker over, hvordan man i højere grad udtrykker en social identitet frem for en personlig identitet, når man er i en gruppe (Jørgensen & Phillips, 2011:111). Inden for socialkonstruktionismen antages det, at dannelse af holdning konstitueres gennem sociale aktiviteter. Herudover påpeger Jørgensen og Phillips, at mennesker begynder at identificere sig med en gruppe, når de bliver medlemmer af den og herefter at se den sociale virkelighed ud fra gruppens perspektiv (Jørgensen & Phillips, 2011:110). Dette er interessant, da vi ønsker at undersøge, hvordan medlemmerne af NBRO italesætter fællesskabet og hvordan dette fællesskab relaterer sig til Nike. Social identitetsteori kan altså være med til at klarlægge, hvordan menneskets identitet, vurderinger og motivationer ændres i samspil med grupper (Jørgensen & Phillips, 2011:111). Netop identitet er relevant i forbindelse med gruppeprocesser inden for diskurspsykologien. Som nævnt er et tilhørsforhold til en bestemt gruppe et udtryk for en social identitet frem for en individuel identitet. Gruppemedlemmers selvopfattelse tager udgangspunkt i de værdier, der kendetegner gruppen (Jørgensen & Phillips, 2011:111). Inden for diskurspsykologi bliver selvet konstrueret gennem social interaktion. Ifølge Jørgensen og Phillips forhandles, opstår og ændres identiteter i sociale praksisser (Jørgensen & Phillips, 2011:114). I diskurspsykologi taler man ligeledes om fortolkningsrepetoirer, som er de ressourcer mennesker trækker på i social interaktion. Jørgensen og Phillips henviser her til professor i Socialpsykologi Margaret Wetherell og Jonathan Potters beskrivelse af fortolkningsrepetoirer: Med interpretativt repetoire mener vi de klynger af begreber, beskrivelser og talemåder, som i det store og hele kan skelnes fra hinanden, og som ofte er samlet omkring metaforer eller livagtige billeder (Jørgensen & Phillips, 2011:124) 18. Det vil sige, at fortolkningsrepetoirer er det udgangspunkt, som folk forstår deres virkelighed ud fra og derved skaber diskurser ud fra. Det kan både udgøres af skrevne tekster, sproglige interaktioner, narrativer mv. (Jørgensen & Phillips, 2011:124). Vi vil inddrage fortolkningsrepetoirer i vores analyse for at få indblik i den måde, hvorpå aktørerne indgår i sociale interaktioner og hvordan de forstår den sociale identitet i sammenhold med deres egen - altså vekselvirkningen mellem social og individuel identitet. I vores tilgang til diskurspsykologien har vi ladet os inspirere af Potter og Wetherell og afgrænser os 18 Vi vælger i denne opgave at lade os inspirere af Halkier og anvende udtrykket fortolkningsrepetoire i stedet for interpretativt repetoire, som Jørgensen og Phillips benytter. De to betegnelser dækker over det samme. 13

15 herved fra at lave en sproglig og tekstnær analyse af vores empiriske materiale. Derimod fokuserer vi på det overordnede indhold, hvor vi kan sige noget om de fortolkningsrepetoirer og diskurser, som vores informanter trækker på i løbet af interviewet og på de diskursive praksisser, der bliver dannet via social interaktion (Jørgensen & Phillips, 2011:141). Positioneringsteori I forlængelse af den diskurspsykologiske tilgang vil vi gøre brug af positioneringsteori for at få en forståelse for, hvordan medlemmerne af NBRO positionerer sig selv i forhold til det sociale fællesskab og til Nike. Positioneringsteori er ligesom diskurspsykologien forankret i socialkonstruktionismen, idet det antages, at relationer og interaktioner konstrueres socialt (Halkier, 2009:99). Ifølge professorerne Rom Harré og Luk Van Langenhove er positioneringer relationelle, da de opstår i mødet mellem mennesker. Begrebet positionering skal her forstås som: en særlig form for situationel fiksering af betydningsdannelsen i diskursiv interaktion, hvor fikseringen handler om identifikation og normativitet samtidig (Halkier, 2009:99). Positioneringer skabes i diskursiv interaktion, hvor deltagerne relateres og relaterer sig gennem flere forskellige positioneringer, som bl.a. affødes af det normsæt, der hersker i gruppen. Harré beskriver det som en diskursiv proces: People undertake positioning acts, and as such they are or claim to be positioned in certain ways, which endows them with the right and/or the duty to assign or ascribe positions (Harré et al, 2009:10). Idet positioneringer sker i diskursiv interaktion, skal de forstås som flydende processer frem for faste positioner eller identiteter, hvilket hænger sammen med Maffesolis tilgang til identitet og positionering i hans teori om brand tribes. Harré og Langenhove beskriver begrebet således: The concept of positioning can be used as a dynamic alternative to the more static concept of role (Harré & Langenhove, 1991:393). Diskurspsykologien og positioneringsteorien beskæftiger sig altså med relationer og interaktioner mellem mennesker og giver os redskaber til at forstå, hvilke magtrelationer der gør sig gældende i den triangulære relation mellem brand, brand tribe og enkeltperson. Vores intention er ikke at synliggøre minoriteter, men at belyse og forstå hvilke magtforhold, der gør sig gældende. Vi mener derfor, at vi kan bruge diskursanalyse til vores formål, eftersom det giver os brugbare redskaber til at få en forståelse for de eksisterende relationer og interaktioner samt hvordan medlemmerne forhandler identitet. Problemstillingen i en bredere kontekst Som opfølgning på vores analyse af den specifikke case vil vi forsøge at sætte vores analyseresultater i forhold til tendenser i en samfundsmæssig kontekst med den hensigt at få en bredere og mere 14

16 dybdegående forståelse for det emnefelt, som vores case tager afsæt i. Det er altså her, at vi vil forsøge at besvare anden del af vores problemformulering: Hvilken tendens kan dette siges at være udtryk for i en bredere, samfundsmæssig kontekst? Her vil vi inddrage Cova til at belyse forbrugerkulturen i dag og Maffesoli til at få en forståelse for de postmoderne stammefællesskaber i forhold til autenticitet og overfladiskhed. Herudover vil vi trække på professorer i Marketing Albert Muniz Jr. og Thomas C. O Guinn for at diskutere forbrugere over for det kommercielle. Disse teoretikere kan supplere vores analyse eftersom, at de alle ligeledes har videnskabsteoretisk ståsted i socialkonstruktionismen. Herved er erkendelsesinteressen den samme. Som et supplement vil vi anvende forfatter og journalist Naomi Kleins kritiske refleksioner over brands og forbrugerkultur. Hendes anvendte teorier og perspektiver omhandler alle på forskellig vis, hvordan og hvorfor mennesker indgår i relationer med andre og med brands. Vi har valgt at inddrage Naomi Klein for at belyse problemstillingerne fra forskellige vinkler. Afgrænsning Vores analyse tager metodisk udgangspunkt i diskursanalysen, men da vi udelukkende er interesserede i den sociale interaktion og relation mellem brand tribe og virksomhed, afgrænser vi os fra en konkret sproglig analyse. Dog gør vi brug af enkelte observationer i forhold til vores informanters brug af ordene vi og jeg, da det kan give os et indblik i informanternes positionering samt sociale interaktion med og i forhold til hinanden. Vi vil afdække fænomenet brand tribes ved at se på, hvilke mekanismer der rører sig inden for et stammefællesskab i relation til et brand, men vi vil ikke analysere på den planlagte kommunikation fra brand til forbruger, der til dels ligger til grund for den brand tribe, som vores case tager udgangspunkt i. Derudover afgrænser vi os fra at beskæftige os med empirisk materiale fra NBROs Facebookside og hjemmeside. Vores undersøgelse beror derfor udelukkende på den skabte empiri, som vil blive præsenteret i det følgende afsnit. Empiri For at tilegne os viden om hvad der kendetegner en brand tribe, har vi valgt at lave to fokusgrupper med løbere fra NBRO. Vi er interesserede i at klarlægge, hvilke diskurser informanterne skaber i fællesskab og hvilke fortolkningsrepetoirer, de trækker på, hvilket vi vil forsøge at belyse via vores empiriske materiale (Jørgensen & Phillips, 2011:127f). Som et supplement til fokusgrupperne, der udgør vores primære empiri, har vi valgt at foretage et individuelt kvalitativt interview med en enkelt løber fra NBRO. Informanten i det individuelle interview er en 15

17 del af kernegruppen i NBRO. Vi betragter det empiriske data fra det individuelle interview som sekundært og det vil derfor ikke blive vægtet på samme måde som materialet fra fokusgrupperne. Udover data fra vores individuelle interview har vi, som en del af vores research, set på materiale fra NBROs Facebookside, hjemmeside samt artikler om løbeklubben for at få et nuanceret udgangspunkt for vores analyse. Inden for diskurspsykologien kaldes dette naturligt forekommende materiale. Fordelen ved denne form for materiale er, at vi som forskere ikke selv påvirker materialet samtidig med, at det kan give nye perspektiver på den givne case. Research materialet vil ikke fremgå som direkte empiri i vores analyse, men det har været med til at skabe et billede af den case, som vi undersøger (Jørgensen & Phillips, 2011:127). Vi har valgt at supplere vores fokusgrupper med sekundær empiri, da vi mener, at det kan åbne op for flere vinkler på vores problemstilling. Uddybende beskrivelse af primær og sekundær empiri fremgår i de følgende afsnit. Fokusgrupper Med udgangspunkt i projektets erkendelsesinteresse vil vi generere viden om løbernes syn på Nike som brand og den relation, der er mellem løbefællesskabet og virksomheden. Derfor har vi valgt at lave fokusgrupper, som udgør vores primære empiriske materiale. Ved fokusgrupper skabes viden via interaktion og forhandling mellem gruppens medlemmer, hvilket trækker på projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt (Halkier, 2009:26f). Samtidig ønsker vi et indblik i den identitet og selvfremstilling, som deltagerne forhandler gennem deres samspil både som enkeltpersoner og som social gruppe med udgangspunkt i løbefællesskabet og NBROs forhold til Nike. Vi forventer, at en fokusgruppe vil give informanterne mulighed for at fortælle mere udfoldende om deres egne erfaringer samt diskutere med de andre fokusgruppedeltagere, og at vi herved får et anderledes indblik i NBROs fællesskab omkring løb samt informanternes tanker og holdninger til Nike. For at lægge op til diskussion mellem deltagerne har vi valgt at lade os inspirere af Bente Halkiers tragtmodel til strukturering af vores fokusgruppeinterview. Denne model indeholder muligheder for en både løs og stram strukturering ved, at man som forsker starter med brede, løse spørgsmål, som kan åbne op for informanternes egne erfaringer og holdninger for herefter at følge op med mere specifikke spørgsmål. På den måde sikrer man sig et resultat, der støtter op om ens forskningsmæssige erkendelsesinteresse, men samtidigt kan give nye perspektiver på problemstillingen (Halkier, 2009:39f). Med udgangspunkt i denne model mener vi, at vi kan kategorisere spørgeguiden til vores fokusgrupper som semi-struktureret. Ifølge Jørgensen & Phillips er netop semi-strukturerede interviews en af de mest brugte metoder til indsamling af empiri inden for diskurspsykologien (Jørgensen & Phillips, 2011:128). Fordelen ved semistrukturerede interviews frem for eksempelvis strukturerede interviews er, at informanten får lov til at uddybe sine svar og påvirke retningen og indholdet af interaktionen, hvilket kan give os som forskere et 16

18 værdifuldt indblik i de diskurser, der skabes samt de fortolkningsrepetoirer, som informanten trækker på (Jørgensen & Phillips, 2011:128). Eftersom vores fokusgruppeinterview kan betegnes som semistrukturerede, har vi undervejs i vores interviews været åbne over for ændringer i rækkefølgen af spørgsmålene i vores interviewguide, men dog samtidigt været opmærksomme på at få dækket de punkter der var nødvendige for at kunne svare på vores problemstilling. Dette er også et karakteristika ved semi-strukturerede interviews (Jørgensen & Phillips, 2011:128). Inden for diskurspsykologien bliver kvalitative interviews forstået som en social interaktion, hvor både interviewer og informant er med til at påvirke resultatet. Derfor er det ifølge Jørgensen og Phillips vigtigt at vægte alle deltagere i interviewet lige herunder både informant som interviewer, når man arbejder med sit empiriske materiale i analysen med fokus på de diskursive praksisser, der bliver dannet via social interaktion (Jørgensen & Phillips, 2011:130). Vi vil derfor tage formuleringen af vores spørgsmål i betragtning, når vi analyserer (Jørgensen & Phillips, 2011:131). Formålet med vores fokusgruppeinterview er at skabe viden omkring de betydninger, identiteter og diskurser, som informanterne danner i social interaktion. Som Halkier også belyser: Først og fremmest er fokusgrupper gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2009:13). Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktionistisk, og derfor opfatter vi ikke betydninger og identiteter som faste, men som et produkt af social interaktion. Ved at se på hvilke diskurser informanterne trækker på, kan vi få indblik i, hvilke forskellige identiteter og betydninger deltagerne forhandler via deres argumentation (Jørgensen & Phillips, 2011:138). Bearbejdning af fokusgruppedata Ved bearbejdning af vores empiriske data vil vi både fokusere på indholdet af selve dialogen og den sociale interaktion. Ifølge Halkier er det nødvendigt at tage både dialogen og den sociale interaktion med i sin analysetilgang, når projektets primære empiriske materiale beror på fokusgrupper, da resultatet vil være mangelfuldt, hvis man ikke tager det sociale samspil i betragtning (Halkier, 2009:70). Eftersom vi arbejder ud fra en socialkonstruktionistisk forståelsesramme, må vi også se vores empiriske materiale fra et socialkonstruktionistisk perspektiv. Det betyder, at vi ikke kan sige noget konkret om den viden, der er skabt i vores fokusgruppe uden at se på, hvordan denne viden er skabt blandt deltagerne (Halkier, 2009:86). For at reducere en enorm mængde data til et brugbart udgangspunkt for en analyse vil vi forsøge at tematisere og begrebsliggøre vores materiale. Ved systematisk gennemgang kan vi få et indtryk af de overordnede emner eller kategorier, der kendetegner vores datamateriale. Temaerne, som vores analyse er inddelt efter, er blevet til med udgangspunkt i vores problemstilling (Halkier, 2009:72). Dog skal man 17

19 ved en diskurspsykologisk undersøgelse også være opmærksom på og åben over for nye temaer, der kan opstå ved gennemgang af datamaterialet. Her vil vi også have øje for, hvornår og hvordan informanterne omtaler sig selv ud fra en individuel eller en social identitet, da det kan give os indblik i deltagernes positionering i forhold til fokusgruppen, løbefællesskabet og deres relation til Nike (Jørgensen & Phillips, 2011:132). Udvælgelse af informanter Vi har rekrutteret vores fokusgruppedeltagere i løbeklubben NBRO. Alle informanter er derfor tilknyttet løbeklubben i større eller mindre grad, da vores erkendelsesinteresse bunder i det specifikke løbefællesskabs relation og forhold til Nike. Dette understreges af Halkier, der påpeger, at informanter altid skal samles med udgangspunkt i den aktuelle problemstilling (Halkier, 2009:26f). Den ene fokusgruppe er kendetegnet ved at være aktive løbere, og kan betegnes som værende en del af kernegruppen i NBRO. Den anden fokusgruppe er forholdsvis nye i løbefællesskabet og mindre aktive deltagere. Nærmere præsentation af informanter følger under indledning til analysen. Eftersom vi har sammensat vores fokusgruppe af informanter fra samme klub, er der en risiko for, at vores fokusgrupper er for homogene. Trods ligheder på forhold som alder, køn og interesser inden for sport, er der eksempelvis forskel på informanternes uddannelse, erhverv og bopæl (Halkier, 2009:27-28). Det kan påvirke udfaldet af resultatet, hvis fokusgruppedeltagerne kender hinanden, hvilket er vigtigt at have for øje i vores tilgang til analysen. Vi har både nye og gamle medlemmer i løbeklubben repræsenteret i vores fokusgrupper, hvilket kan være en fordel for nuancerne i vores empiriske data. Deltagernes indbyrdes forhold kan have indflydelse på interaktionen og dialogen. Der kan eksempelvis være informationer, som går tabt for forskeren i form af indforståede kommentarer, men omvendt kan samtaler og diskussioner også forekomme mere frie og uformelle, hvilket kan give et godt indblik i gruppens sociale mekanismer og selvopfattelse (Halkier, 2009:30). Hvorvidt det er en fordel eller en hæmsko at fokusgruppedeltagerne kender hinanden, er ifølge Halkier afhængigt af projektets formål og problemstilling (Halkier, 2009:29). Formålet med vores empiriindsamling er at generere viden om det specifikke fællesskab og den sociale identitet der er skabt omkring NBRO og Nike. Derfor ser vi det som en fordel at vores informanter kender hinanden, da det kan give os mere indgående viden om de sociale mekanismer, der gør sig gældende i løbefællesskabet. Vi har afholdt vores fokusgruppe på caféen Kaffesalonen på Nørrebro i København. Stedet er NBROs stamsted, og det er her de mødes, når de hver mandag løber rundt om Søerne samt afholder deres sociale arrangementer, såsom Bloody Mondays, hvor løbeturen bliver afsluttet med varm kakao og guldøl. Det var på fokusgruppedeltagernes egen opfordring at Kaffesalonen skulle være ramme om vores fokusgruppeinterview. Dette kan have indflydelse på hvordan tonen i fokusgruppeinterviewet er udmundet, da vores informanter er i såkaldte trygge, velkendte omgivelser, der fordrer en mere uformel og afslappet 18

20 tilgang til interviewet. Tidspunktet for fokusgruppen har vi valgt at lægge før og efter informanterne deltager i den fælles løbetræning. Derved er næsten samtlige af vores informanter iklædt deres Nike løbetøj og gear, nogle med NBROs logo på. Kvalitativt, individuelt interview Udover fokusgruppeinterviews har vi valgt at lave et kvalitativt individuelt interview som en del af vores sekundære empiri. Ved at supplere vores fokusgruppeinterviews med et individuelt interview ønsker vi at få forskellige perspektiver på vores problemstilling. Ifølge Jørgensen & Phillips skal man tage højde for både indhold og interaktion, når man udformer og strukturerer sit interview. Herunder skal man overveje prioriteringen og sammensætningen af åbne, strukturerede og opfølgende spørgsmål. Inden for diskurspsykologien er sproget centralt, da betydningen er indlejret heri. Derfor er det nødvendigt at se på sproget i sin analyse for at forstå betydninger (Jørgensen & Phillips, 2011:131). Vores interviewperson Nina er udover at være aktiv løber i NBRO også akkumulator for en del opslag på løbefællesskabets Facebookside. Hertil laver hun en del af det grafiske arbejde, når NBRO opslår notitser om kommende maratonløb mv., hvor Nikes logo eller genkendelige skrifttype bliver brugt. Diskurspsykologien anser interviewet som en social interaktion, hvor både informant og forsker påvirker resultatet. Der er altså fokus på de betydninger, der bliver skabt socialt (Jørgensen & Phillips, 2011:130). Vi har valgt at inddrage et individuelt interview med en løber fra kernegruppen i NBRO, da vi forventer, at det vil belyse nogle andre aspekter af løbeklubbens relation til Nike eller netop bekræfte nogle af de udsagn, som vi kan udlede fra fokusgruppedata. Ifølge professor i Psykologi Steinar Kvale skabes der viden mellem interviewerens og den interviewedes synspunkter i et forskningsinterview (Kvale, 2001:129). Vi har valgt at lade os inspirere af Kvale til vores interviewtekniske arbejde i form af udformning af spørgeguide, styring og involvering i interviewets forløb. Ifølge Kvale bør et godt interviewspørgsmål bidrage til vidensproduktion og dynamisk til at fremme en god interviewinteraktion (Kvale, 2001:134). Vi har forsøgt at forme vores spørgsmål således og herefter udviklet spørgeguiden ud fra devisen om, at der er en række temaer, som vi som forskere gerne vil have dækket, men forsøger samtidig at opbygge spørgeguiden, så den leder op til åbenhed i forhold til rækkefølge og form, så informanten har mulighed for at påvirke og uddybe egne erfaringer mv. Dette betegner Kvale som halv-struktureret interview. Vi vælger dog at oversætte termen til semi-struktureret interview, da det derved går i tråd med vores resterende metodiske design (Kvale, 2001:129). 19

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk

Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Af: Marie Silbye Hansen Monica Loan Kim Nguyen Nanna Cecilie Schack Telling Sarah Kristine Skou Andersen Sidsel Margrethe Rasmussen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Dialogiske processer

Dialogiske processer Dialogiske processer Studerende i dialog Christina Maren Nielsen (49751), Iben Marie Schnedler (48922), Katja Spahl Hansen (49756), Line Søe Kristensen (49556), Lisbeth Møller (49441), Martine Jacobsen

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Med passion som drivkraft Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Alting starter i det små Christian Have Grundlægger og indehaver af Have Kommunikation Direktør indtil 2010 Nu kreativ direktør

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere