Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen, De tre typer er:

Transkript

1 Afprøvning af tre typer Canson papir Peter Vilhelm Nielsen, De tre typer er: Grain Satin, Hot pressed, 300 g/m 2 Grain Fine, Cold Pressed, 300 g/m 2 Rough, 640 g/m 2 De tests jeg har valgt er teknikker der især indgår i min egen malestil og vel også i mange almindelige kendte akvareller. Alt i alt arbejdes der på de tre papirtyper på forskellige måder, for at se hvilket overordnet indtryk man kan få af akvarelpapirerne. Det kan være effekter som jeg finder interessante, men jeg undlader at tage stilling til om en funden effekt på de tre papirtyper er gode eller dårlige, jeg registrere blot om der er en effekt. Anden kunstner vil uden tvivl lægge vægt på andre prøver. Første sæt prøver Bemaling af et arkstykke Hele delstykker af arkene bemales med Payne s Gray. Der anvendes en bred nylon pensel og farven påføres med så få strøg som mulig. Varm presset: Tager meget let imod de få strøg Kold presset: Tager knap så let imod de få strøg (skal arbejdes mere ned i papiret, da det virker lidt mere ru (sky) end det varmt pressede papir). Ru: Arbejdes mange gange med penslen, på grund af ru-heden (Det er en nødvendig effekt af at anvende ru papir).

2 Afvaskning efter 10 timer Figuren viser de enkelte prøver på det første papir. Varm pressed papir. Afvaskningen foretages på den højre halvdel. Der afvaskes op imod en lineal. Varm presset: Meget let at vaske af med let hånd. Kold presset: Meget let og knap så hurtig at vaske af med let hånd, på grund af ru-hed. Ru: Let at vaske af, men det tager måske lidt længere tid på grund af stor ru-hed. Ru papir, bagside: Virker som det koldpressede papir (Jeg vil i min akvarelstil ofte anvende bagsiden af det ru papir) Alle tre papirer havde efter afvaskning det samme svage blå skær. Det kan anes på nedestående billede Afvasket felt til venstre og oprindelig ren papir til højre. Ru papir. Slibning med smergellærred (Type zebra P120). Slibningen udføres som en øvelse i at skabe en kugleform som er skitseret med en cirkel, se første figur.

3 Varm presset: Nogenlunde nemt at gennemføre. Kold presset: vanskeligt (de enkelte korn laver ridser). Ru: ikke mulig at få en god effekt (som forventet da der ikke kan slibes ned i fordybningerne). Man kunne nok få bedre resultat i de to første tilfælde ved at anvende et finere smergellærred. Ny pigment på afvasket papir Alle tre papirer tog ensartet og bedre imod et strøg farve på den afvaskede flade end de gjorde på en ny ren papirflade. Andet sæt prøver Papirprøverne fugtes på den højre halvdel og tørres Den anden prøve handler om betydningen af at arbejde direkte på tørt papir kontra papir der har været fugtet. Det skal bemærkes af de fleste akvarelmalere spænder papiret op ved at fugte det, montere det, og lade det tørre. Altså arbejder de på papir der har været fugtet inden brug. Højre halvdel af de tre papirpøver fugtes op imod en linial. Den fugtede side er markeret med et v. Papirerne tørre i 5 timer. Det varmt pressede papir viser en tydelig overgang fra den blanke originale overflade til den ru side der har været fugtet. Det mærkes også når man føler med en finger. Det fugtede og derefter tørrede papir til højre. Billeder er manipuleret for at skabe kontrast. Varm presset papir.

4 Test med Winsor Red pigment. Figuren viser de enkelte prøver på det andet papir. Kold presset papir. Alle tre prøver bemales med en nylon pensen der er mættet med farve. Varm presset: Venstre og højre side tager næsten lige godt imod strøget. Suger dog lidt mere i højre side Kold presset: Venstre og højre side tager næsten lige godt imod strøget. Suger dog lidt mere i højre side Ru: Antydning af at det fugtede og derefter tørrede side tager lidt bedre imod strøget Bemaling med Tobolsky-Kolinsky pensel. Relativ tør pensel. Varm presset: Det oprindelige (ubehandlet) papir på venstre side tager bedst imod et tørt strøg. Kold presset: Det fugtede og tørrede papir på højre side tager bedst imod et tørt strøg. Ru: Det fugtede og tørrede papir på højre side tager bedst imod et tørt strøg. Generelt tager varmt presset papir bedst imod et tørt strøg medens en fugtning og tørring af papirer, der bare er lidt ru, bliver mere modtagelige for et tørt strøg.

5 Tredje sæt prøver Skrabning af linjer på det bemalede papir. Figuren viser den følgende øvelse. Farven Cerulean Blue bruges til øvelsen. Figuren viser de enkelte prøver på det tredie papir. Varm presset papir Papiret bemales med en tynd farve med højt vandindhold. Derefter skrabes lodrette linjer imod en linial med et kredit kort i den våde farve. Der dannes tørre striber på det varm pressede papir medens overfladen skrabes lidt op på de to andre papirtyper. Imellem to linjer, der er skrabet tørre, er det muligt at lægge en ny farve uden den løber ud i hele pigmentlaget. Varm presset: Det er muligt at skrabe tørre linjer (se figur) og lægge en ny farve imellem linjerne. Kold presset og Ru: Det er ikke muligt at at skrabe tørre linjer. Friktionen skraber op i overfladen og der dannes i stedet mørke linjer af ophobet pigment. Det har stadig lidt af den effekt, at det holder på en ny farve. Trykning af linjer. Som stempel anvendes paspartutkarton skåret i et snit med en vinkel på 45 o så der kan trykkes en tynd linje, se figuren. Stemplet føres ned i den blandede farve eller bemales med pensel. Alle tre papirtyper tog fint imod trykket.

6 Fjerde prøve. En farves diffusion ind i en anden farve (Cerulean Blue og Winsor Red) Der afsættes en tynd blå farve op imod en linial, se figur: Derefter afsættes en kraftig rød farve op imod den blå farve, også ved hjælp af en linial. Den røde farve diffunderer op i den blå farve og effekten er afhængig af papirtype. Varm presset papir: Den røde farve løber op i den blå farve men i et uens mønster. Muligvis på grund af at papiret slår sig lidt da det er tyndt i Forhold til det ru papir. Kold presset papir: Knap så uens mønster som på det varm presset papir. Ru papir: dette papir er tykkere og slår sig ikke. Den røde farve har en meget ensartet diffusion op i den blå farve. Den røde farve løber lige langt op i det blå område på alle tre papirer.

7 Femte prøve. Våd og tør blanding af farvelag (transperant farve). Cerulean Blue og Winsor Yellow. Forsøg med transparente pigmenter. Kold presset papir. Strøgene 1,2, 3 og 4 afsættes først hurtig efter hinanden. Der opstår derfor en våd i våd med blå først og derefter en våd i våd med gul først. Derefter venter man en time og 5 og 6 afsættes. Dette giver to våd på tør med blå først og derefter en våd på tør med gul først. For alle tre papirtyper gælder det at våd i våd transperans ikke fungerer da der i de blandede områder kan opstå felter af seperate gule og blå farver. Våd på tørt fungerer udmærket for alle tre papirer (Denne test er naturligvis ført og fremmest en test af pigmentet, i dette tilfælde et Winsor og Newton produkt). Sjette prøve Brug af stempler. Raw Umber og Winsor Red Stempler indgåe tit i mine akvareller. På det følgende ark ses anvendelse af forskellige stempler. Nogle stempler har store samlide overflader medens andre er opbygget med mange tynde linjer.

8 Brug af stempler De bedste resultater blev naturligvis opnået med det glatte varm pressede papir, men det er jo ikke givet at trykkene rent kunstnerisk skal være let læselig. Kold presset: Det har også et udmærket papiroverflade til at tage imod et stempeltryk. Ru: Nu afhænger resultatet meget af stemples struktur. Hvis det er et stempel der har store samlede overflader bliver trykket diffust og kun toppene på papiret får pigment. Hvis stemplet derimod består af tynde linjer er det også egnet til papir med ru overflade. Et spændende brug af stempler er at gentage trykket et antal gange. Øjet vil da samle billedet ud fra et antal af ufuldstændige tryk. Netop denne teknik kræver at papiret ikke tager for godt imod. Specielle effekter Her afprøver en malemetode hvor der arbejdes med to pensler. En pensel med rent vand og en anden pensel med kraftig sort pigment (hjemmelavet farve). Det er meningen at den sorte farve skal løbe ud i det våde bemaling af rent vand. På denne måde er det muligt at opnå en kraftig varierende styrke af den sorte farve. Resultatet er afhængig af pigmentet, men også af papiret. Det viser sig at det er nemmest at opnå en effekt på varm presset papir medens ru papir ikke lader den sorte farve flyde så let i vandet på papiroverfladen.

9 : Dele af skelettet er markeret med klar vand og sort farve lægges ind. 2 og 3: processen fortsætter. 4: det færdige billede efter det er tørret. Desværre reduceres lidt af den sorte farves styrke og det hele løber lidt sammen.