En teori om symbolsk vold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En teori om symbolsk vold"

Transkript

1 En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système d enseignement, 1970) Resumé af 1. del: Foundations of a theory of symbolic violence Kim Esmark, november 1993 Bourdieu og Passeron fremstiller i Reproduction en teori om symbolsk vold. Det sker i form af et stramt opbygget aksiomatisk system af sætninger og kommentarer som resumeret i følgende tekstnære gennemskrivning. Symbolsk vold Ved symbolsk vold forstås grundlæggende, at en magt (en dominerende gruppe eller klasse i samfundet) påfører andre grupper, klasser eller individer i det sociale rum bestemte meninger og betydninger og gør det på en måde, der skjuler de objektive magtrelationer, der ligger til grund for (: sætter den dominerende magt i stand til at foretage) påføringen. Et koherent og funktionsdueligt system af meninger og betydninger konstituterer tilsammen en kultur. En kultur udspringer af de objektive magtrelationer i det sociale rum modsvarer en given gruppes eller klasses i bred forstand objektive betingelser og interesser og er altså et symbolsk udtryk for en given social realitet. Den er derfor altid vilkårlig i den forstand, at den ikke kan udledes af universelle, almengyldige, naturlige principper. Ingen kultur kan således gøre krav på objektivt at være mere sand, fin, retfærdig end nogen anden. Idet den dominerende magt imidlertid formår at påføre andre sin vilkårlige kultur, sit betydningsunivers, uden at det afsløres, at der ligger objektiv magt bag påføringen, miskendes dens objektive vilkårlighed. Den dominerende magts kultur bliver istedet af såvel de dominerende som de dominerede erkendt som værende den legitime af naturen den rigtige kultur. Således under slør at kunne sætte sin egen vilkårlige kultur igennem som legitim, at indehave the power of naming, giver en bestemt effekt: symbolsk magt. Idet en kultur symbolsk repræsenterer en bestemt måde at opfatte og betragte verden på, virker den nemlig ind på menneskers handling, deres praksis, som konstituerer den sociale realitet, herunder de sociale magtrelationer (som så igen angiver retningen i valget af meninger og betydninger kultur osv.). En teori om symbolsk vold 1

2 At udøve symbolsk vold er således en måde at sikre reproduktionen af de eksisterende magtrelationer. Effekten af den symbolske vold den erhvervede symbolske magt kan den dominerende gruppe eller klasse som konsekvens heraf lægge til sin allerede eksisterende objektive magt. Dette kan siges at være aksiomet i teorien om symbolsk vold. Pædagogisk handling Med udspring i de objektive magtrelationer etableres i et samfund bestemte og varierende former for pædagogiske kommunikationsrelationer. De kan, som jeg forstår det, bestå i alt fra lige fra de relationer, der eksisterer mellem forældre og børn, mellem lærer og elev og mellem præst og menighed til den relation, der opstår mellem tv-seeren og tv-programmets afsender. Inden for de pædagogiske kommunikationsrelationer foregår pædagogisk handling. Ved dette forstås forstås bredt alle former for påføring af vilkårlig kultur, dvs. hvad vi i daglig tale kalder uddannelse, opdragelse og socialisering (: overlevering af et samfund skulturelle informationsmasse fra en generation til den næste). Det kan være såkaldt diffus pædagogisk handling, hvor alle uddannede/socialiserede medlemmer af et samfund eller en gruppe deltager i påføringen af vilkårlig kultur (som det til en vis grad sker i traditionelle, skriftløse samfund); det kan være familie-pædagogisk handling, hvor påføringen er lagt i hænderne på bestemte personer inden for familien eller det kan være institutionaliseret pædagogisk handling en form hvor samfundet eller gruppen har givet specialiserede agenter (fx lærere eller præster) explicit mandat til at varetage påføringen. I enhver af disse former for pædagogisk handling udøves symbolsk vold; for det første bygger den pædagogiske kommunikationsrelation, inden for hvilken handlingen foregår, på vilkårlige magtforhold; og for det andet påføres under handlingen vilkårlig kultur. Denne dobbelte vilkårlighed miskendes imidlertid; de involverede parter opdager ikke den pædagogiske handlings indskrevethed i de objektive magtrelationer. Hvad der altså i virkeligheden er påføring af betydning, opleves som overføring. Nogle former for pædagogisk handling udvikler sig til at blive dominerende i både form og indhold (i konkurrence med de øvrige) nemlig de former for pædagogisk handling, der bedst modsvarer de objektive magtforhold og altså bedst tjener de dominerende klasser eller gruppers interesser. Den dominerende form for pædagogisk handling miskendes som sådan og opfattes istedet som den legitime form. Pædagogisk autoritet Al pædagogisk handling rummer som fundamental forudsætning pædagogisk autoritet, dvs. en slags a priori anerkendelse af 1) handlingens legitimitet, 2) legitimiteten af dens indhold (den vilkårlige kultur der påføres) og 3) legitimiteten af dens sanktioner. En teori om symbolsk vold 2

3 Denne anerkendelse kan etableres i den udstrækning den pædagogiske handlings dobbelte vilkårlighed miskendes (jf. ovenfor), og i den udstrækning gyldigheden af den pædagogiske autoritets sanktioner opleves at blive konfirmerede på det symbolske/økonomiske marked konkret: en eksamen fx der ikke indbringer profit, enten symbolsk (fx distinktion) eller økonomisk (fx indbringende stilling), vil miste sin legitimitet. Man kan også sige at den pædagogiske handling med den pædagogiske autoritet har fået mandat til at påføre en bestemt vilkårlig kultur (og kun denne). De relevante modtagere mandatets givere vil allerede i udgangspunkitet værfe disponerede for at anerkende legitimiteten af den pædagogiske handlings form og indhold. Kun når den pædagogigkse autoritet ikke anerkendes som legitim, åbenbarer den pædagogiske handlings egentlig tilgrundliggende magtforhold sig. Som fx når skolelæreren må ty til korporlig afstraffelse af ulydiuge elever, eller mere ekstremt: i en politisk opdragelseslejr. Enhver pædagogisk handlings succes afhænger af dels modtagernes anerkendelse af den pædagogiske autoritet, og dels deres bemestring af den kulturelle kode, der benyttes i pædagogikken. Den pædagogiske handlings succes afhænger således af systemet af relationer mellem: - den vilkårlige kultur, påført af den pædagogiske handling - den i samfundet dominerende vilkårlige kultur - den vilkårlige kultur påført af den tidligste pædagogiske handling (familien) At al pædagogisk handling nødvendigvis må rumme pædagogisk autoritet for overhovedet at kunne gå for sig, betyder at der aldrig kan eksistere ren, tvangfri kommunikation, uafhængig af magtforholdene. Den pædagogiske kommunikation vil altiod have en reference bagud, såvel i sin oprindelse som i sin funktion, til de tilgrundlæggende magtrelationer. (En anden forudsætning for den pædagogiske handling er en vis autonomi for de agenter, der forestår handlingen, således at dens udspring i de objektive magtforhold ikke træder direkte frem.) Pædagogisk arbejde Pædagogisk arbejde er en kategori af pædagogisk handling, der udøver symbolsk vold påføring af vilkårlig kultur tilstrækkelig systematisk og kontinuert over tid til at forme en habitus i modtagerne. Habitus Ved habitus forstås produktet af en internaliseringen eller inkorporeringen af En teori om symbolsk vold 3

4 principperne for (: strukturerne i ikke det konkrete indhold af) den påførte vilkårlige kultur; et slags fleksibelt, førbevidst orienteringsprincip, dannelse, der gør, at modtageren også efter at det pædagogiske arbejde er ophørt, fortsætter med at generere praktikker uden tvang eller eksplicitte påbud der er i overensstemmelse med principperne for den én gang påførte vilkårlige kultur, og således uafvidende reproducerer denne kultur. Det pædagogiske arbejde, fx i familien eller uddannelsesystemet, må altså være så grundigt (være så systematisk og vare så længe), at habitussen bliver varig. Habitussen skal dertil være dels transponerbar, dvs. kunne generere praktikker på andre felter end det hvorpå den oprindelig hovedsageligt er dannet, men stadig i overenstemmelse med samme principper; og dels skal den være udtømmende, dvs. kunne reproducere den påførte vilkårlige kultur i sin helhed. Habitussens objektive væsen produktet af internaliseringen af principperne for en vilkårlig kultur miskendes som følge af det pædagogiske arbejde, der bl.a. indbefatter pædagogisk autoritet. De praktikker, den adfærd, der udspringer af habitus, fremtræder derfor som naturlig adfærd. Den dominerende vilkårlige kultur (den legitime) vil gennem den hertil svarende dominerende form for pædagogisk arbejde producere en dominerende habitus, dvs. en habitus, hvis affødte praktikker vil blive anerkendt som de legitime (den rette distinkverede adfærd). Andre habitusser vil fremtræde som illegitime ift. den. Konkret: en habitus der orienterer mod at gå til fodboldkamp, vil blive opfattet som illegitim overfor den habitus, der orienterer mod at gå i operaen. Trods at de begge objektivt set i lige grad er resultatet af påføring af vilkårlig kultur. Bag den dominerende habitus legitime status ligger i sidste ende de miskendte objektive magtforhold. Habitussen producerer iøvrigt dels bestemte kulturelle produkter, og dels en disposition for forbrug af eller smag for samme produkter. Dette sker i en form for samtidighed. Det giver følgelig ingen mening at spørge om det er hønen eller ægget, der kommer først i forbindelse med fx kunstkonsumption; om det er billedets objektive kvalitet, der skaber en oplevelse af skønhed hos beskueren, eller om det er beskueren, der qua sin smag forlener billedet med en kvalitet af skønhed. Opbygningen af en habitus er en irreversibel proces, således at det primære pædagogiske arbejdes påføring af vilkårlig kultur (den tidlige familiesocialisering) resulterer i et produkt den primære habitus som danner orientering for al senere indlæring, det sekundære pædagogiske arbejde, fx i skolen. Elementerne i en habitus kan altså siges at være hierarkisk ordnede efter kronologi. Det sekundære pædagogiske arbejde placerer sig derfor mellem to poler: til den ene En teori om symbolsk vold 4

5 side ekstreme forsøg på nærmest at slette den primære habitus og begynde forfra (hvilket kræver totale institutioner som opdragelseslejr, fængsel, kloster eller lign.), og til den anden side en ren konfirmation af den primære habitus. Afstanden mellem indholdet af den primære habitus og det der gennem det sekundære pædagogiske arbejde forsøges påført - samt den pædagogiske attitude til denne distance afgør effektiviteten af det sekundære pædagogiske arbejde. Den dominerende form for sekundært pædagogisk arbejde vil således begunstige modtagere med en primær habitus, hvis struktur er identisk med strukturen i (dominerende) vilkårlige kultur, som søges påført. Med andre ord: i skolen vil børn med en adækvat primær habitus opleve at blive videreuddannede, mens børn med en inadækvat primært habitus i virkeligheden omskoles. Men fordi den objektive sandhed om den pædagogiske handlings vilkrålighed er miskendt, ser det for både dominerende og dominerede individer ud som om, at udbyttet af undervisningen afhænger af individuel begavelse, talent, etc. Praktisk og symbolsk mesterskab Der skelnes mellem to former for kompetencer: praktisk og symbolsk mesterskab. Med det første menes kompetencen til slet og ret at kunne udføre en given praktik korrekt fx tale rent. Ved det sidset forstås evnen til explicit og formelt at kunne redegøre for reglerne eller principperne bag praktikken fx at kende grammatikken til sit sprog. Det symbolske mesterskab følger logisk og kronologisk efter det praktiske, som det hører til (ligesom grammatikken jf. Bourdieus praktikteori er en efterfølgende rekonstruktion af det faktiske og først talte sprog). Idet det symbolske mesterskab således tilføjer det praktiske mesterskab en ny dimension, vil der herefter kunne genereres ny sekundære praktikker fx vil et barn, der oprindelig blot talte rent (praktisk mesterskab udtrykt i en primær praktik) kunne bruge sit sprog mere bevidst, reflekteret og relationelt (praktisk plus symbolsk mesterskab udmøntet i en sekundær praktik). En implicit pædagogik er en pædagogik, der primært sigter mod erhvervelsen af rent praktisk mesterskab, idet den udøves ubevidst og ikke ekspliciterer reglerne bag praktikken. Eksplicit pædagogik derimod sigter mod erhvervelse af symbolsk mesterskab, idet den udtrykkeligt meddeler principperne bag praktikken. Forskellige sociale grupper eller klasser har forskellige materielle eksistensbetingelser og følgelig forskellige muligheder for at kunne befri sig fra en direkte praksis for at reflektere over den. Børn fra forskellige sociale klasser møder derfor i fx skolen med forskellige primærhabitusser, med forskellige praktiske mesterskaber. Nogle vil i højere grad end andre allerede i løbet af det primære pædagogiske arbejde have lært et praktisk mesterskab, der indbefatter de principper, der ligger bag det tilhørende symbolske mesterskab fx vil nogle allerede have et vist begreb om at bruge sprog En teori om symbolsk vold 5

6 reflekteret og relationelt. Børnene er derfor prædisponerede forskelligt til erhvervelese af den type symbolsk mesterskab, som den dominerende legitime kultur som er den der påføres i skolen sætter højest. Og da skolen benytter en implicit pædagogik, dvs. ikke eksplicit meddeler principperne for det symbolske mesterskab, vil kun de børn der allerede på forhånd har erhvervet sig praktisk mesterskab af disse principper, kunne få det fulde udbytte af undervisningen. Skolen den dominerende pædagogiske handling har nemlig sit mandat fra præcis den gruppe eller klasse, hvis børn møder med den adækvate primære habitus. Pointen er at den pædagogiske handling i skolen uden formelt at udelukke nogen, reelt foretager en selektion af eleverne efter deres sociale herkomst. Udslagsgivende for selektionen er mødet mellem en given pædagogik og en varierende usynlig disposition for at kunne optage via denne pædagogik. Uden at der går skår af skolens eller lærerens demokratiske selvforståelse, kan de altså opfylde deres funktion som udøvere af symbolsk vold, påførere af et vilkårligt betydningsunivers og derigennem bidrage til reproduktionen af de objektive magtrelationer. Uddannelsessystemet En pædagogisk handling kan institutionaliseres, og dermed udvikle sig til (en del af?) et relativt autonomt symbolsk felt. Det sker dels ved at et korps af specialister eksplicit, formelt og juridisk delegeres retten til at udøve symbolsk vold, påføre en vilkårlig kultur; og dels ved, at disse specialister udfører det pædagogiske arbejde i standardiserede og standardiserende form, dvs. efter fastlagte procedurer, rutiner og ritualer. Målet er gennem dette kontinuerlige, homogene, ortodokse og officielt sanktionerede pædagogiske arbejde at producere ens habitusser hos modtagerne habitusser (og kun sådanne) som modsvarer principperne i den vilkårlige kultur, som den institutionaliserede pædagogiske handling har mandat til at påføre. Skolen eller bredere: uddannelsesystemet er institutionaliseret pædagogisk handling. Som sådan repræsenterer uddannelsesystemet en speciel form for symbolsk vold, særligt når det bliver den dominerende pædagogiske handling i samfundet, og således bidrager til anerkendelsen af den dominerende gruppe eller klasses vilkårlige kultur som værende den legitime. (Men begreber i teorien om symbolsk vold pædagogisk autoritet, pædagogisk arbejde etc. er i princippet gyldige for enhver form for påføring af betydning. De får blot en særlig udformning i institutionaliserede rammer). Uddannelsesystemet vil søge at reproducere rammerne for sit pædagogiske arbejde, for at kunne opfylde målsætningen om at kunne reproducere den vilkårlige kultur, den En teori om symbolsk vold 6

7 har mandat til at påføre. Således skaffer uddannelsesystemet sig monopol på træning af nye lærere, der endvidere bliver trænet efter samme principper som deres forgængere. Forgængerne sørger på denne måde for at reproducere strukturerne på det symbolske marked for akademiske grader, som deres egen værdi (diplomet) står og falder med. (Grundet denne konservatisme kan der opstå et efterslæb i forhold til ændringer i den vilkårlige kultur, som lærerne er delegeret at reproducere man kan sige, at dette efterslæb er en manifestation af feltets relative autonomi). Den institutionaliserede pædagogiske handlings pædagogiske autoritet benævnes skoleautoritet. Den indehaves af læreren, som derfor har sin legitimitet givet fra start. Magtforholdene og mandatet bag lærerens autoritet miskendes, således at autoriteten i både lærerens og elevens øjne synes at hidrøre fra hans person, fra hans merviden. En teori om symbolsk vold 7

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede?

When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede? Leadership PL When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede? Acuity World sætter din personlige ledelseskompetence på plads sammen med de to andre kompetencer: faglighed

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN ARKETYPER I HELSETJENESTEN helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet...

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... Indholdsfortegnelse Social interaktion... 2 Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... 4 Sammenfatning... 5 Diskussion...

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion)

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion) Test i folkeskolen af: Kristine Koch Jensen, Julie Abelone Hjejle, Thomas Vraaby Pedersen, Hans Christian Askou og Martin Brødbæk Vejleder: Henrik Hersom Jensen There might come a day when emotions can

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Læreruddanelsen Zahle Nicolai Kjeldbjerg de Vries Bacheloropgave 2013 z090044 1

Læreruddanelsen Zahle Nicolai Kjeldbjerg de Vries Bacheloropgave 2013 z090044 1 Læreruddanelsen Zahle Bacheloropgave 2013 Nicolai Kjeldbjerg de Vries z090044 1 Indledning 4 Problemformulering 5 Læsevejledning 5 Begrebsa9laring og teori 6 Hvordan kulturbegrebet skal forstås i denne

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Vælger vi det lykkelige liv?

Vælger vi det lykkelige liv? Vælger vi det lykkelige liv? Gruppe 14 - Humbach 46.3 1. semester 2014 Af Lenette Holst Larsen - st.nr. 55942 Anne Sofie Kudsk Jørgensen - st.nr 54520 Neel Wismann Larsen - st.nr 54525 Selma Algot - st.nr

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Hvilken mennesketype afspejler din markedsføring? Image-effekten af markedsføring skal kunne måles! Derfor har vi udviklet Brand

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Forandringskraft muligheder og begrænsninger:

Forandringskraft muligheder og begrænsninger: Danske Døgninstitutioner Nyborg oktober 2008 Forandringskraft muligheder og begrænsninger: Hvad styrer socialt arbejde Udvikling i styring af socialt arbejde Ledere og styring i socialt arbejde Ebsen 1

Læs mere

En profession i tilblivelse

En profession i tilblivelse Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Foråret 2011 Århus Universitet Pædagogisk Antropologi En profession i tilblivelse - En undersøgelse af de islandske pædagogers kamp for højere status i samfundet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

Pierre Bourdieu er maske mest kendt og respek teret for sine forsøg på at

Pierre Bourdieu er maske mest kendt og respek teret for sine forsøg på at KAPITEL ]'1 PIERRE BOURDIEU A f M a r,(! a r c t h a J ii r Il i 11 C 11 Indledning Pierre Bourdieu er maske mest kendt og respek teret for sine forsøg på at kombinere en teoretisk begrebsudvikling med

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 2 2. LÆSEVEJLEDNING (1057:857)(1031:831)(1072:872)(1056:856) 3 3. TEORETISK UDGANGSPUNKT (1072:872) 3 3.1 FORFORSTÅELSE AF SUNDHED

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke?

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Morten Nørholm, ph.d.-studerende morn@dpu.dk; hjemmeside: www.dpu.dk/om/morn

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Et Bachelorprojekt om Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Af Maria Andersen, Katrine Jørgensen & Daniel Goings 08s University College Sjælland Vejleder: Astrid Hestbech Januar 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Relationen mellem!! pædagog og de udsatte unge

Relationen mellem!! pædagog og de udsatte unge Relationen mellem!! pædagog og de udsatte unge Lasse Kenn Lauridsen Kragelund Hold 09v 6 Juni 2012 Vejleder: Søren Hegstrup UCSJ 1 Indledning! 3 Problemformulering! 4 Emneafgræsning/målgruppe! 4 Metode!

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU INDHOLD Hvad er matchfixing? DBU's indsats mod matchfixing Forebyggelse Sagsbehandling Lovgivning

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere