En teori om symbolsk vold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En teori om symbolsk vold"

Transkript

1 En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système d enseignement, 1970) Resumé af 1. del: Foundations of a theory of symbolic violence Kim Esmark, november 1993 Bourdieu og Passeron fremstiller i Reproduction en teori om symbolsk vold. Det sker i form af et stramt opbygget aksiomatisk system af sætninger og kommentarer som resumeret i følgende tekstnære gennemskrivning. Symbolsk vold Ved symbolsk vold forstås grundlæggende, at en magt (en dominerende gruppe eller klasse i samfundet) påfører andre grupper, klasser eller individer i det sociale rum bestemte meninger og betydninger og gør det på en måde, der skjuler de objektive magtrelationer, der ligger til grund for (: sætter den dominerende magt i stand til at foretage) påføringen. Et koherent og funktionsdueligt system af meninger og betydninger konstituterer tilsammen en kultur. En kultur udspringer af de objektive magtrelationer i det sociale rum modsvarer en given gruppes eller klasses i bred forstand objektive betingelser og interesser og er altså et symbolsk udtryk for en given social realitet. Den er derfor altid vilkårlig i den forstand, at den ikke kan udledes af universelle, almengyldige, naturlige principper. Ingen kultur kan således gøre krav på objektivt at være mere sand, fin, retfærdig end nogen anden. Idet den dominerende magt imidlertid formår at påføre andre sin vilkårlige kultur, sit betydningsunivers, uden at det afsløres, at der ligger objektiv magt bag påføringen, miskendes dens objektive vilkårlighed. Den dominerende magts kultur bliver istedet af såvel de dominerende som de dominerede erkendt som værende den legitime af naturen den rigtige kultur. Således under slør at kunne sætte sin egen vilkårlige kultur igennem som legitim, at indehave the power of naming, giver en bestemt effekt: symbolsk magt. Idet en kultur symbolsk repræsenterer en bestemt måde at opfatte og betragte verden på, virker den nemlig ind på menneskers handling, deres praksis, som konstituerer den sociale realitet, herunder de sociale magtrelationer (som så igen angiver retningen i valget af meninger og betydninger kultur osv.). En teori om symbolsk vold 1

2 At udøve symbolsk vold er således en måde at sikre reproduktionen af de eksisterende magtrelationer. Effekten af den symbolske vold den erhvervede symbolske magt kan den dominerende gruppe eller klasse som konsekvens heraf lægge til sin allerede eksisterende objektive magt. Dette kan siges at være aksiomet i teorien om symbolsk vold. Pædagogisk handling Med udspring i de objektive magtrelationer etableres i et samfund bestemte og varierende former for pædagogiske kommunikationsrelationer. De kan, som jeg forstår det, bestå i alt fra lige fra de relationer, der eksisterer mellem forældre og børn, mellem lærer og elev og mellem præst og menighed til den relation, der opstår mellem tv-seeren og tv-programmets afsender. Inden for de pædagogiske kommunikationsrelationer foregår pædagogisk handling. Ved dette forstås forstås bredt alle former for påføring af vilkårlig kultur, dvs. hvad vi i daglig tale kalder uddannelse, opdragelse og socialisering (: overlevering af et samfund skulturelle informationsmasse fra en generation til den næste). Det kan være såkaldt diffus pædagogisk handling, hvor alle uddannede/socialiserede medlemmer af et samfund eller en gruppe deltager i påføringen af vilkårlig kultur (som det til en vis grad sker i traditionelle, skriftløse samfund); det kan være familie-pædagogisk handling, hvor påføringen er lagt i hænderne på bestemte personer inden for familien eller det kan være institutionaliseret pædagogisk handling en form hvor samfundet eller gruppen har givet specialiserede agenter (fx lærere eller præster) explicit mandat til at varetage påføringen. I enhver af disse former for pædagogisk handling udøves symbolsk vold; for det første bygger den pædagogiske kommunikationsrelation, inden for hvilken handlingen foregår, på vilkårlige magtforhold; og for det andet påføres under handlingen vilkårlig kultur. Denne dobbelte vilkårlighed miskendes imidlertid; de involverede parter opdager ikke den pædagogiske handlings indskrevethed i de objektive magtrelationer. Hvad der altså i virkeligheden er påføring af betydning, opleves som overføring. Nogle former for pædagogisk handling udvikler sig til at blive dominerende i både form og indhold (i konkurrence med de øvrige) nemlig de former for pædagogisk handling, der bedst modsvarer de objektive magtforhold og altså bedst tjener de dominerende klasser eller gruppers interesser. Den dominerende form for pædagogisk handling miskendes som sådan og opfattes istedet som den legitime form. Pædagogisk autoritet Al pædagogisk handling rummer som fundamental forudsætning pædagogisk autoritet, dvs. en slags a priori anerkendelse af 1) handlingens legitimitet, 2) legitimiteten af dens indhold (den vilkårlige kultur der påføres) og 3) legitimiteten af dens sanktioner. En teori om symbolsk vold 2

3 Denne anerkendelse kan etableres i den udstrækning den pædagogiske handlings dobbelte vilkårlighed miskendes (jf. ovenfor), og i den udstrækning gyldigheden af den pædagogiske autoritets sanktioner opleves at blive konfirmerede på det symbolske/økonomiske marked konkret: en eksamen fx der ikke indbringer profit, enten symbolsk (fx distinktion) eller økonomisk (fx indbringende stilling), vil miste sin legitimitet. Man kan også sige at den pædagogiske handling med den pædagogiske autoritet har fået mandat til at påføre en bestemt vilkårlig kultur (og kun denne). De relevante modtagere mandatets givere vil allerede i udgangspunkitet værfe disponerede for at anerkende legitimiteten af den pædagogiske handlings form og indhold. Kun når den pædagogigkse autoritet ikke anerkendes som legitim, åbenbarer den pædagogiske handlings egentlig tilgrundliggende magtforhold sig. Som fx når skolelæreren må ty til korporlig afstraffelse af ulydiuge elever, eller mere ekstremt: i en politisk opdragelseslejr. Enhver pædagogisk handlings succes afhænger af dels modtagernes anerkendelse af den pædagogiske autoritet, og dels deres bemestring af den kulturelle kode, der benyttes i pædagogikken. Den pædagogiske handlings succes afhænger således af systemet af relationer mellem: - den vilkårlige kultur, påført af den pædagogiske handling - den i samfundet dominerende vilkårlige kultur - den vilkårlige kultur påført af den tidligste pædagogiske handling (familien) At al pædagogisk handling nødvendigvis må rumme pædagogisk autoritet for overhovedet at kunne gå for sig, betyder at der aldrig kan eksistere ren, tvangfri kommunikation, uafhængig af magtforholdene. Den pædagogiske kommunikation vil altiod have en reference bagud, såvel i sin oprindelse som i sin funktion, til de tilgrundlæggende magtrelationer. (En anden forudsætning for den pædagogiske handling er en vis autonomi for de agenter, der forestår handlingen, således at dens udspring i de objektive magtforhold ikke træder direkte frem.) Pædagogisk arbejde Pædagogisk arbejde er en kategori af pædagogisk handling, der udøver symbolsk vold påføring af vilkårlig kultur tilstrækkelig systematisk og kontinuert over tid til at forme en habitus i modtagerne. Habitus Ved habitus forstås produktet af en internaliseringen eller inkorporeringen af En teori om symbolsk vold 3

4 principperne for (: strukturerne i ikke det konkrete indhold af) den påførte vilkårlige kultur; et slags fleksibelt, førbevidst orienteringsprincip, dannelse, der gør, at modtageren også efter at det pædagogiske arbejde er ophørt, fortsætter med at generere praktikker uden tvang eller eksplicitte påbud der er i overensstemmelse med principperne for den én gang påførte vilkårlige kultur, og således uafvidende reproducerer denne kultur. Det pædagogiske arbejde, fx i familien eller uddannelsesystemet, må altså være så grundigt (være så systematisk og vare så længe), at habitussen bliver varig. Habitussen skal dertil være dels transponerbar, dvs. kunne generere praktikker på andre felter end det hvorpå den oprindelig hovedsageligt er dannet, men stadig i overenstemmelse med samme principper; og dels skal den være udtømmende, dvs. kunne reproducere den påførte vilkårlige kultur i sin helhed. Habitussens objektive væsen produktet af internaliseringen af principperne for en vilkårlig kultur miskendes som følge af det pædagogiske arbejde, der bl.a. indbefatter pædagogisk autoritet. De praktikker, den adfærd, der udspringer af habitus, fremtræder derfor som naturlig adfærd. Den dominerende vilkårlige kultur (den legitime) vil gennem den hertil svarende dominerende form for pædagogisk arbejde producere en dominerende habitus, dvs. en habitus, hvis affødte praktikker vil blive anerkendt som de legitime (den rette distinkverede adfærd). Andre habitusser vil fremtræde som illegitime ift. den. Konkret: en habitus der orienterer mod at gå til fodboldkamp, vil blive opfattet som illegitim overfor den habitus, der orienterer mod at gå i operaen. Trods at de begge objektivt set i lige grad er resultatet af påføring af vilkårlig kultur. Bag den dominerende habitus legitime status ligger i sidste ende de miskendte objektive magtforhold. Habitussen producerer iøvrigt dels bestemte kulturelle produkter, og dels en disposition for forbrug af eller smag for samme produkter. Dette sker i en form for samtidighed. Det giver følgelig ingen mening at spørge om det er hønen eller ægget, der kommer først i forbindelse med fx kunstkonsumption; om det er billedets objektive kvalitet, der skaber en oplevelse af skønhed hos beskueren, eller om det er beskueren, der qua sin smag forlener billedet med en kvalitet af skønhed. Opbygningen af en habitus er en irreversibel proces, således at det primære pædagogiske arbejdes påføring af vilkårlig kultur (den tidlige familiesocialisering) resulterer i et produkt den primære habitus som danner orientering for al senere indlæring, det sekundære pædagogiske arbejde, fx i skolen. Elementerne i en habitus kan altså siges at være hierarkisk ordnede efter kronologi. Det sekundære pædagogiske arbejde placerer sig derfor mellem to poler: til den ene En teori om symbolsk vold 4

5 side ekstreme forsøg på nærmest at slette den primære habitus og begynde forfra (hvilket kræver totale institutioner som opdragelseslejr, fængsel, kloster eller lign.), og til den anden side en ren konfirmation af den primære habitus. Afstanden mellem indholdet af den primære habitus og det der gennem det sekundære pædagogiske arbejde forsøges påført - samt den pædagogiske attitude til denne distance afgør effektiviteten af det sekundære pædagogiske arbejde. Den dominerende form for sekundært pædagogisk arbejde vil således begunstige modtagere med en primær habitus, hvis struktur er identisk med strukturen i (dominerende) vilkårlige kultur, som søges påført. Med andre ord: i skolen vil børn med en adækvat primær habitus opleve at blive videreuddannede, mens børn med en inadækvat primært habitus i virkeligheden omskoles. Men fordi den objektive sandhed om den pædagogiske handlings vilkrålighed er miskendt, ser det for både dominerende og dominerede individer ud som om, at udbyttet af undervisningen afhænger af individuel begavelse, talent, etc. Praktisk og symbolsk mesterskab Der skelnes mellem to former for kompetencer: praktisk og symbolsk mesterskab. Med det første menes kompetencen til slet og ret at kunne udføre en given praktik korrekt fx tale rent. Ved det sidset forstås evnen til explicit og formelt at kunne redegøre for reglerne eller principperne bag praktikken fx at kende grammatikken til sit sprog. Det symbolske mesterskab følger logisk og kronologisk efter det praktiske, som det hører til (ligesom grammatikken jf. Bourdieus praktikteori er en efterfølgende rekonstruktion af det faktiske og først talte sprog). Idet det symbolske mesterskab således tilføjer det praktiske mesterskab en ny dimension, vil der herefter kunne genereres ny sekundære praktikker fx vil et barn, der oprindelig blot talte rent (praktisk mesterskab udtrykt i en primær praktik) kunne bruge sit sprog mere bevidst, reflekteret og relationelt (praktisk plus symbolsk mesterskab udmøntet i en sekundær praktik). En implicit pædagogik er en pædagogik, der primært sigter mod erhvervelsen af rent praktisk mesterskab, idet den udøves ubevidst og ikke ekspliciterer reglerne bag praktikken. Eksplicit pædagogik derimod sigter mod erhvervelse af symbolsk mesterskab, idet den udtrykkeligt meddeler principperne bag praktikken. Forskellige sociale grupper eller klasser har forskellige materielle eksistensbetingelser og følgelig forskellige muligheder for at kunne befri sig fra en direkte praksis for at reflektere over den. Børn fra forskellige sociale klasser møder derfor i fx skolen med forskellige primærhabitusser, med forskellige praktiske mesterskaber. Nogle vil i højere grad end andre allerede i løbet af det primære pædagogiske arbejde have lært et praktisk mesterskab, der indbefatter de principper, der ligger bag det tilhørende symbolske mesterskab fx vil nogle allerede have et vist begreb om at bruge sprog En teori om symbolsk vold 5

6 reflekteret og relationelt. Børnene er derfor prædisponerede forskelligt til erhvervelese af den type symbolsk mesterskab, som den dominerende legitime kultur som er den der påføres i skolen sætter højest. Og da skolen benytter en implicit pædagogik, dvs. ikke eksplicit meddeler principperne for det symbolske mesterskab, vil kun de børn der allerede på forhånd har erhvervet sig praktisk mesterskab af disse principper, kunne få det fulde udbytte af undervisningen. Skolen den dominerende pædagogiske handling har nemlig sit mandat fra præcis den gruppe eller klasse, hvis børn møder med den adækvate primære habitus. Pointen er at den pædagogiske handling i skolen uden formelt at udelukke nogen, reelt foretager en selektion af eleverne efter deres sociale herkomst. Udslagsgivende for selektionen er mødet mellem en given pædagogik og en varierende usynlig disposition for at kunne optage via denne pædagogik. Uden at der går skår af skolens eller lærerens demokratiske selvforståelse, kan de altså opfylde deres funktion som udøvere af symbolsk vold, påførere af et vilkårligt betydningsunivers og derigennem bidrage til reproduktionen af de objektive magtrelationer. Uddannelsessystemet En pædagogisk handling kan institutionaliseres, og dermed udvikle sig til (en del af?) et relativt autonomt symbolsk felt. Det sker dels ved at et korps af specialister eksplicit, formelt og juridisk delegeres retten til at udøve symbolsk vold, påføre en vilkårlig kultur; og dels ved, at disse specialister udfører det pædagogiske arbejde i standardiserede og standardiserende form, dvs. efter fastlagte procedurer, rutiner og ritualer. Målet er gennem dette kontinuerlige, homogene, ortodokse og officielt sanktionerede pædagogiske arbejde at producere ens habitusser hos modtagerne habitusser (og kun sådanne) som modsvarer principperne i den vilkårlige kultur, som den institutionaliserede pædagogiske handling har mandat til at påføre. Skolen eller bredere: uddannelsesystemet er institutionaliseret pædagogisk handling. Som sådan repræsenterer uddannelsesystemet en speciel form for symbolsk vold, særligt når det bliver den dominerende pædagogiske handling i samfundet, og således bidrager til anerkendelsen af den dominerende gruppe eller klasses vilkårlige kultur som værende den legitime. (Men begreber i teorien om symbolsk vold pædagogisk autoritet, pædagogisk arbejde etc. er i princippet gyldige for enhver form for påføring af betydning. De får blot en særlig udformning i institutionaliserede rammer). Uddannelsesystemet vil søge at reproducere rammerne for sit pædagogiske arbejde, for at kunne opfylde målsætningen om at kunne reproducere den vilkårlige kultur, den En teori om symbolsk vold 6

7 har mandat til at påføre. Således skaffer uddannelsesystemet sig monopol på træning af nye lærere, der endvidere bliver trænet efter samme principper som deres forgængere. Forgængerne sørger på denne måde for at reproducere strukturerne på det symbolske marked for akademiske grader, som deres egen værdi (diplomet) står og falder med. (Grundet denne konservatisme kan der opstå et efterslæb i forhold til ændringer i den vilkårlige kultur, som lærerne er delegeret at reproducere man kan sige, at dette efterslæb er en manifestation af feltets relative autonomi). Den institutionaliserede pædagogiske handlings pædagogiske autoritet benævnes skoleautoritet. Den indehaves af læreren, som derfor har sin legitimitet givet fra start. Magtforholdene og mandatet bag lærerens autoritet miskendes, således at autoriteten i både lærerens og elevens øjne synes at hidrøre fra hans person, fra hans merviden. En teori om symbolsk vold 7

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Symbolsk vold i børnehaven

Symbolsk vold i børnehaven Symbolsk vold i børnehaven af Brian Højer Lorentsen og Steen Søndergård (Upubliceret uddrag af Fysisk kontakt som symbolsk vold) Ved at observere i en almindelig dansk børnehave har vi set tre indikatorer

Læs mere

Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

børnehaven Skjulte magtformer i Professionsbachelor, Frøbel Januar 2014 Vejleder: Kira Saabye Christensen Af: Theresia Boersma, E10-029 &

børnehaven Skjulte magtformer i Professionsbachelor, Frøbel Januar 2014 Vejleder: Kira Saabye Christensen Af: Theresia Boersma, E10-029 & Skjulte magtformer i børnehaven Professionsbachelor, Frøbel Januar 2014 Vejleder: Kira Saabye Christensen Af: Theresia Boersma, E10-029 & Andreas Lindholm Jensen, E10-025 Indhold 1.0 Indledning... 1 1.1

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

INDLEDNING 9. 1. Indledning

INDLEDNING 9. 1. Indledning INDLEDNING 9 1. Indledning Min mor voksede op på en gård på landet. De var 8 børn, hvor de store passede de små, hvor man legede far, mor og børn bag laden med de kopper og tallerkner, der havde fået skår,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Det politiske felt og symbolsk magt Effi Böhlke i samtale med Pierre Bourdieu

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Folkeskolen folkets skole?

Folkeskolen folkets skole? Folkeskolen folkets skole? OM INKLUSIONENS BEGRÆNSNINGER I DEN MULTIKULTURELLE FOLKESKOLE, HVOR REPRO- Introduktion DUKTION OG SORTERING FINDER STED Af Katrine Marie Nielsen - 20121409 Aalborg universitet

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

3. En specifik faglig kapital?

3. En specifik faglig kapital? 3. En specifik faglig kapital? I dette kapitel vil jeg beskrive den teoretiske konstruktion af mit forskningsobjekt med det formål at uddybe og præcisere det fænomen, jeg studerer. Først vil der være tale

Læs mere

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer Ledelse af primadonnaer v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen Urimeligt krævende Egocentreret

Læs mere

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN ARKETYPER I HELSETJENESTEN helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Velkommen. nsdag d. 30. marts 2011

Velkommen. nsdag d. 30. marts 2011 I Velkommen nsdag d. 30. marts 2011 Et bud på en ny lærerautoritet Der findes ingen sandheder om, hvad en lærerautoritet skal bestå af, og hvordan den bedst udvikles. Men der findes mere eller mindre kvalificerede

Læs mere

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet Børn og Kultur Sag 15/20159 Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet November 2015 Formål Formålet med disse retningslinjer er at sætte fokus på magtanvendelse inden for dagtilbudsområdet.

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer Ledelse af primadonnaer v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende, egocentreret,

Læs mere

When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede?

When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede? Leadership PL When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede? Acuity World sætter din personlige ledelseskompetence på plads sammen med de to andre kompetencer: faglighed

Læs mere

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind 1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Med Bourdieu på feltarbejde

Med Bourdieu på feltarbejde Med Bourdieu på feltarbejde J arme Ble eg J ens en Pierre Bourdieu nyder stor popularitet i videnskabelige kredse. Inden for etnografien er det stort set umuligt at åbne en bog eller en artikel, uden at

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Morten Nørholms ph.d.-afhandling: Indstilling om forsvar for ph.d.-graden

Morten Nørholms ph.d.-afhandling: Indstilling om forsvar for ph.d.-graden Morten Nørholms ph.d.-afhandling: OM DEN SOCIALE OG SYMBOLSKE FUNKTION AF UDDANNELSESEVALUERINGER Indstilling om forsvar for ph.d.-graden Lektor Linda Andersen, Roskilde Universitetscenter, Danmark. Lektor,

Læs mere

SBHs repræsentantskabsmøde og konference

SBHs repræsentantskabsmøde og konference SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning

At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning At træffe valg roller på beboermøder blandt pædagogisk personale og beboere med mild til moderate grad af udviklingshæmning Maria Røgeskov, ph.d.-stipendiat KU og SFI 1 Baggrund - Mulighed for at træffe

Læs mere

Hvordan skriver jeg et dagsordenpunkt?

Hvordan skriver jeg et dagsordenpunkt? Hvordan skriver jeg et dagsordenpunkt? Inden du skriver et dagsordenspunkt skal du gøre dig klart hvad formålet med dagsordenspunktet er. Et klart defineret formål gør det nemmere for dig at målrette din

Læs mere

Talent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter

Talent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter Praktisk information Deltagerne skal tilmelde sig på www.perst.dk/ledelsestalent. Flere end 40 procent af de statslige ledere forventes at gå på pension inden 2020. Pris Vi skal med andre ord finde mange

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse

Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse Nyhedsbrevet#55 Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2015 ISSN 235-7895 www.praktiskegrunde.dk Et spørgsmål om klasse Billeder fra Hexis velbesøgte arrangement

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Teori, metodologi og metode

Teori, metodologi og metode Kvinder, køn og omsorg Forholdet mellem køn, omsorgsudøvelse og investeringen af en uinteresseret god vilje af Morten Nørholm, lektor, Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Læs mere

Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013

Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret Det imaginære Forførelsen Begæret Det kropslige Begæret

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN LEDELSE AF PRIMADONNAER helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Fra kompetenceprofil til brutto-cv. Workshop

Fra kompetenceprofil til brutto-cv. Workshop Fra kompetenceprofil til brutto-cv Workshop Agenda Hvorfor kompetenceafklaring? Hvad er et CV? Kompetenceprofil Brutto-CV Kompetenceafklaring - Overblik over - dine kompetencer - dit arbejdsliv Som kan:

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 1 2 Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 3 Traditionel - accept Avanceret - accept Over kill - ikke accept Overraskelse 4 5 Individet i de mange kontekster = komplekse

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING! EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

EKSKLUSIONSSKOLEN. Andreas Storgaard Nielsen, Lív í Dali, Morten Truelsen Søndergaard, Rie Wittchen & Thomas Østerlin Koch

EKSKLUSIONSSKOLEN. Andreas Storgaard Nielsen, Lív í Dali, Morten Truelsen Søndergaard, Rie Wittchen & Thomas Østerlin Koch EKSKLUSIONSSKOLEN Særlig tak til vores vejleder Bent Eisenreich for fantastisk vejledning og for at tage sig ordentlig tid. Vi har været meget glade for din vejledning og dit gode humør. En stor tak til

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere