Kommunikation og Formidling: Notater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation og Formidling: Notater"

Transkript

1 Kommunikation og Formidling: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported licensen.

2 0: Indhold Indhold Indhold 2 1 Overblik over faget I. Mentalisering og perspektivbytte II. Psykologiske kommunikationsteorier transaktionsanalyse og gensvarsmodeller III. Komm. modeller IV. Kommunikation som konstruktionsprocesser kritisk diskursteori V. Kommunikation som konstruktionsprocesser Bakhtins dialogbegreb VI. Læring som kognitivt formidlet VII. Læring som kognitivt formidlet, individuelt fortolket og socialt indlejret IIX. Undervisning og læring formidling i et kritisk psykologisk perspektiv IX. Dannelse formidlingsforståelser og læreprocesser Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Forfatteren Læringsforståelsens struktur Læringsforståelsens grundlag Læringens centrale strukturer Læringens indre betingelser Læringens ydre betingelser Læringens anvendelsesfelter Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Forfatteren Kommentar I II III IV

3 1: Overblik over faget 1 Overblik over faget 1.1 I. Mentalisering og perspektivbytte Allan 2003, s Allan,J. G. (2003). Mentalizing. Bulletin of the Menninger Clinic, Vol. 67, No. 2. P Ottomeyer 1977, s !!er på svensk Ottomeyer, K. (1977). Människan under kapitalismen. Göteborg: Röda Bokförlaget. Hvilke forskelle er der mellem Allans begreb om mentalisering og Ottomeyers begreb om perspektivbytte? 1.2 II. Psykologiske kommunikationsteorier transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Metze 1993, s Metze, E. & Nystrup, J. (1993). Samtaletræning håndbog i præcis kommunikation. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (S) Hvor anvendelige er disse teorier? Dvs. hvordan kan vi bruge sådanne teorier og til hvad? 1.3 III. Komm. modeller Klassiske teorier om interpersonel- og massekommunikation: kommunikation som transmission. Kommunikation som fortolkning og gensidig forståelse - i interpersonel kommunikation og massekommunikation. Just & Burø 2010, s

4 1: Overblik over faget Just & Burø 2010, s Just, S. N. & Burø, T. (2010). Kultur- og kommunikationsteori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Hvilke principielle muligheder og begrænsninger er forbundet med henholdsvis en transmissionsforståelse og fortolkningsforståelse i forhold til informationsformidling og kulturformidling? 1.4 IV. Kommunikation som konstruktionsprocesser kritisk diskursteori Fairclough 2008, s Fairclough,N. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag. Hvad er det, der er anderledes ved diskursteorien i forhold til transmissionsog fortolknings-forståelserne af kommunikation er diskurser ikke også transmissioner og fortolkninger? 1.5 V. Kommunikation som konstruktionsprocesser Bakhtins dialogbegreb Børtnes 2003, s ;!!mangler Børtnes, J. (2003). Bakhtin, dialogen og den anden. I: Dysthe, O. (red.). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim. S (S) Igland & Dysthe 2003, s !!mangler Igland, M-A. & Dysthe. O. (2003). Mikhail Bakhtin og sociokulturel teori. I: Dysthe, O. (red.). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim, s (S) 4

5 1: Overblik over faget Er Bakhtins dialog forståelse en diskursforståelse? Dvs. hvad er egentlig forskellen på Bakhtin og diskursteoretikerne? 1.6 VI. Læring som kognitivt formidlet Kolb, 1984 Kolb, D. A. (1984). Den erfaringsbaserede læreproces. I: Illeris, K. (red.)(2000). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag Mezirow, 1990!!mangler Mezirow; J. (1990). Hvordan kritisk reflection fører til transformative læring. I: : Illeris, K. (red.)(2000). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag Hvad er de centrale forskelle på Kolbs og Mezirows læringsforståelser? 1.7 VII. Læring som kognitivt formidlet, individuelt fortolket og socialt indlejret Illeris 2008, s Illeris, K. (red.) (2008). Læringsteorier. 6 aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Forbindes det kognitive, emotionelle og sociale i Illeris læringsforståelse i givet fald hvordan? 1.8 IIX. Undervisning og læring formidling i et kritisk psykologisk perspektiv Jartoft 2013, s.4 6;!!mangler og er ikke på litt.liste Holzkamp 2013, s. 7 21!!mangler og er ikke på litt.liste 5

6 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Hvordan adskiller den kritiske psykologis læringsforståelse sig fra Illerises? 1.9 IX. Dannelse formidlingsforståelser og læreprocesser Nepper Larsen 2013 Nepper Larsen, S. (2013). Dannelse en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Forlaget Fjordager og Steen Nepper Larsen Hvad menes der med udtrykket digital dannelse? Hvordan forholder dette sig til Nepper Larsens dannelsesforståelse? 2 Knud Illeris: Læringsteoriens elementer 2.1 Forfatteren Knud Illeris (1939) er professor i Livslang Læring og forfatter. Har været ansat ved forskellige institutioner, såsom Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Aarhus Universitet. Primære fokusområder: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet. (Kilde: Wikipedia) Læringsforståelsens struktur (s.12) Læring Definition: Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Med vilje meget åben definition, fordi læring er et komplekst sammenspil af processor, både direkte forhold og påvirkende omstændigheder. I figur: Læringsforståelsens grundlag: som baggrund for dannelsen af en forståelse, ligger psykologisk, biologisk og samfundsmæssig kontekst. 6

7 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Selve læringen: de centrale processor, læringstyper og -barrierer i dannelsen af en læringsforståelse. (s.13) De ydre og indre læringsbetingelser kunne ses som en del af grundlaget, men er mere specifikke forhold, der i læringen. Læringens anvendelse: anvendelsesmulighederne og -forventningerne påvirker selve læringen Læringsforståelsens grundlag (s.14) Læring er traditionelt set gennem psykologien. Men psykologi, og dermed læring, har grundlag i biologi og samfundsvidenskab Læring er forankret i både hjerne og krop også intelligens/fornuftsmæssig læring. Forankring i krop mest i ung alder, men også efter selvstændiggørelse. Læring er betinget af tiden og kulturen. Læring påvirkes af sult og træthed (s.15) Hernen er et komplekst organ, der er svært at kortlægge. Læring er situeret : læringssituationen og opfattelsen deraf indgår i læringen. Umiddelbar situation: fx en undervisningstime. Samfundsmæssig situation: tid og sted, kulturelt Kan variere meget i omfang og betydning Læringens centrale strukturer (s1.16) Inddelt i 3 fundamentale strukturer: Læringens processer og dimensioner: Læring består af to integrerede processer: Samspil mellem individ go omgivelser, socialt og fysisk. Individets interne bearbejdelse og tilegnelse af impulser fra samspillet. Afhænger af fysisk og mental tilstand 7

8 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer (s.17) Tilegnelsen består af to sider: Indholdet: Man kan ikke lære, uden at man lærer noget. Udvikler vores funktionalitet. Drivkraft: Motivationen for at lære. Udvikler vores sensitivitet/følsomhed. Samspillet udvikler integration. (s.18) Læringstyper Der er mange forskellige Typologier (sæt af læringstyper. I denne tekst bruges en basal typologi. Ved tilegnelse foregår organisation i hjernen, gennem mentale/kognitive skemaer. Metaforisk arkiv. Består af forbindelser mellem nye impulser og tidligere læring. (s.19) Disses sammenhæng udgør typologiens fire læringstyper: 1. Kumulativ læring: nye impulser i nyt skema isoleret, uden forudgående sammenhæng. Mest brugt i ung alder senere sætter man så vidt muligt ting i en kontekst/system. 2. Assimilativ læring: Mest almindelig dagligdags læringstype. Nye impulser knyttes til eksisterende skemaer. Viden kan frit bruges, hvis man kan komme i tanke, dvs. tilgå skema. Bruges i skolen. 3. Akkomodativ læring: Når vi møder nyt, der ikke passer ind i eksisterende skemaer, kan disse nedbrydes og tilpasses. Etablerer nye sammenhænge. Kræver energi og overvindelse, men giver øget indsigt/forståelse. (s.20) 1. Transformativ læring: ændring af organiseringen af skemaer. Mere psykologisk krise-forløsende, energi-kærvende, kartasisk. Omskolning personlighedsudvikling Læringsbarrierer (s.21 22) Hvad der sker når læring fordrejes, begrænses eller udebliver. Her tre former (løst forbundet til de tre læringsdimensioner): 8

9 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Fejllæring: når Indholdet er helt eller delvist forkert. Fx fra lærerens side. Alle bærer en vis grad af dette. Læringsforsvar: Individuelle forsvarsmekanismer, fx fortrængning. Herunder: Hverdagsbevidsthed: halvautomatiske sorteringsmekanismer, for at holde overfloden af nye indtryk under kontrol. Identitetsforsvar: beskyttelse af identitet med samfundets krav om forandring (fx ved nye tiltag). Ambivalens: Man ved man bør lære nyt men orker ikke/ser ikke meningen. Læringsmodstand: relateret til forsvar, men forsvar er opbygget på forhånd, modstand opbygges i situationen. Denne kan også være vej til ny, anderles læring. (s.23) Læringens indre betingelser Defineres af medfødte anlæg og ydre betingelser udvikles allerede som foster Almen læringskapacitet (s.24) Der er forskel med individers læringskapacitet. Omdiskuteret definering/forståelse: forskellige intelligenser, eller kort/langtidshukommelse. Individer har forskellig læringstil. Dette er generelt tvivlsomt Læring og køn (s.25 26) Selvom læring er meget ens for kønnene, er der alligevel visse forskelle. Mest en tendens, og siger ikke noget om det enkelte individ. Tidligere basale forståelser tilsidesat det er et kompliceret område. Overordnet, er mænd let mere system-orienterede, hvor kvinder er empatiske Læringog livsalder (s.27 28) 9

10 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Menneskers motivation og samspil med omgivelserne ændrer sig med alderen: Barndom: Læring er erobrerende (baseret på omgivelser) tillidsfuld (stoler på voksne) ucensureret (man tager hvad der er). Ungdom: fra starten af puberteten til man har udviklet sin identitet. Man tager styring med læringen. Voksenalder: man bliver mere selektiv og skeptisk mht. læring. Man bliver nødt til at (lære at) vælge til og fra i det store udbud. Moden voksenalder: Man bliver stadig mere selektiv. Baseret på interesse/ erfaring fravælges det meste læring Læringens ydre betingelser De er meget forskellige og svære at definere Læringens almene ydre betingelser Læring er centralt for mennesket, på bekostning af andre færdigheder, som andre arter besidder i større omfang. (s.29) Social arv har indfyldelse på individets læring Forskellige læringsrum (s.30 31) Betegner den direkte ydre sammenhæng. Har indflydelse på læringens karakter og kvalitet. Hverdagslæring: Rum, der ikke er direkte læringsorienterede, men danner rammen for meget ens læring: fx almene evner, sprog, kultur. Karakteriseret af observation og imitation. Skole- og uddannelseslæring: Organiseret, gern obligatorisk. Udvikler også magtstrukturer (lærer elev forholdet). Læring i arbejdslivet: Dét, der er brug for her og nu. Men tilfældigt, nødvendighedsbaseret. Fritidslæring: ved organiserede fritidsaktiviteter. Frivillige båret af motivation. Netbaseret læring: brug af computere. Uafhængig af tid/sted. Fordel: skriftlig Ulempe: mangel på direkte kontakt. 10

11 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner De kan optræde i Kombinationer, der kan være gavnlige men er svære at integrere ordentligt Læringens anvendelsesfelter (s.32) Anvendelse af læring er med uddannelsessektoren blevet et beskæftigelses- og samfundsbærende område Uddannelsespolitik og læringsforståelse (s.33) I politisk syn er læring blevet mere produktions -orienteret ( uddannelsesfabrik ). Ikke hensigtsmæssigt læring er en sårbar proces Uddannelsespraksis og læringsforståelse (s ) Didaktik: om uddannelsestilrettelæggelse. Læringsbarrierer har her ikke været meget i fokus. 3 Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner 3.1 Forfatteren Klaus Holzkamp ( ), tysk psykolog. Central i udviklingen af Kritisk Psykologi, baseret på Karl Marx værker. Hans primærr fokus var, at magt-eliten fratager menneskets mulighed for ændre sine livsomstændigheder. (Kilde: Wikipedia) 3.2 Kommentar Ifølge forord: gammel artikel, men stadig ligeså relevant. Find definition på udvidende læring. Hvad har han imod at skolen fordeler folk til forskellige erhverv? Ikke alle kan have de samme evner, begavelse desuagtet. 11

12 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Han har en tendens til at se systemets praktiske foranstaltninger som diabolske tiltag. We don t need no education //We don t need no thought control...! 3.3 I. s.7 8 Skolesystemet forsøgt demokratiseret af arbejderbevægelse. Men af magtavere bygget til at fordre ulighed. Der henvises i det følgende til Foucalt. Skolesystemet præget af to modsatrettede bevægelsesformer: Dels en pædagogisk stræben efter en enhedsuddannelse og intellektuel modenhed. Og dels Disciplinærprocesser, der underbygger samfundets magtstrukturer. s.9 Skolesystemet grener sig ud i forskellige retninger med forskellige erhvervsmæssige mål. Gymnasiet er kvalificerende for adgang til universitetet. Dette er kun muligt med meget præcis inddeling og karaktergivning. Dette leder til klassehomogenisering, eftersidning/disciplinærtimer, overvågning II. Hvis skolen skal være kvalificerende til erhverv, skal læring være målbar og planlæggelig. Lærernes bestræbelser skal således også være direkte målbare. s.10 En del af ansvaret for tvungen skolegang er flyttet fra staten til forældrene, der skal sikre elevernes fremmøde og tilstedeværelse. Elevernes skal også være mentalt tilstede, hvilket håndhæves med sanktioner og disciplinære handlinger fra lærere. Klasser holdes niveaumæssigt homogene ved at flytte eller op/holde tilbage et år. Dette skulle fjerne forstyrrelser og resultatet burde være optimal læring hos alle elever men det er ikke tilfældet. Hvis skolen gjorde dér, ville den ikke kunne indfri sin samfundsopgave, at fordele folk i forskellige erhversmæssige grupperinger/klasser (dette ledende til ulige livschancer ). 12

13 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner s.11. Forskelle i niveau og karakter forklares med forskelle i hjemmet og i begavelse. Dette mener Holzkamp er bullshit han mener begavelsesforskelle fremstilles af skoler, lærere og karakterer. Skolesystemet bygger på en antaget sidestilling af undervisning og læring. s.12 Politisk debat herom tænker stadig kun i disse baner (OBS artiklen handler om Tyskland). 3.5 III. Subjektet for pædagogiske læreprocesser er eleven, ikke læreren (selvom systemet åbenbart ser anderledes på sagen) Her (i skolen) ligger fokus på intenderet ( hensigtsbaseret ) læring, fremfor incidental ( omstændighedsbaseret ) læring. Men det kræver en lyst/intention til at lære, som der ikke tages højde for. Man kan løse opgaver man stilles, uden faktisk at lære noget. s.14 Det er muligt ikke at lære, hvis man ikke selv er motiveret. Når incitamentet er trussel om straf, bliver læringsgrundene defensive. Selve læringen bliver sekundær. Defensiv læring leder ofte til simuleret læring, uden nogen optaget forståelse. s.15 Her omkring vrøvler han rigtig meget om læringsproblematikker... Ved udvidende læring leder hver håndteret læringsproblematik til nye problematikker. Lineære læreplaner kan ikke tage højde for dette. Her kræves kontemplative faser (affinitiv læring). 3.6 IV. Skolesystemets indretning normaliserer defensiv læring. Holzkamps tese: Læring er en variabel afhængig af undervisning. s.16 Skolen hæmmer læringsmotivation: hvis en problematik fænger en elevs interesse, vil dette skride udenfor den fastlagte læreplan, og forstyrre dennes fremskriden. En hæmning ligger også i de stringent inddelte undervisningstimer. s.17 13

14 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Hvis eleven er for interesseret i noget af emnet, kører det den fastlagte undervisningsplan af sporet. Homogenisering af klasser hæmmer tanke/deling. Udvidende læring omfatter en organisering/strukturering af viden, som brug af tavler/slideshows overtager/trumfer. s.18. Kontemplativ/Affinitiv læring vigtig for forståelse, men ignoreres/undertrykkes. Opgaveløsning og paratviden bliver prioriteret s.19 Eleverne forventes at være konstant fokuserede, og tænke hvad læreren beder dem om. s.20 Snyd/bedrag fra elevers side er en uhensigtsmæssig konsekvens af denne opbygning. 14

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse

Læs mere

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Opmærksomhed. Fag: Indstillingsopgave i psykologi. Vejleder: Dorte Grene. Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921

Opmærksomhed. Fag: Indstillingsopgave i psykologi. Vejleder: Dorte Grene. Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Opmærksomhed Fag: Indstillingsopgave i psykologi Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning Der snakkes ofte i folkeskolen om

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1 Ældre udviklingshæmmede - en kommunal kortlægning Anne Skov De særlige udfordringer Demografien Boliger både antalsmæssigt og indholdsmæssigt Samspillet mellem somatiske ydelser og den sociale indsats

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

kriseteori stadieteori

kriseteori stadieteori Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Tilværelsespsykologi radikaliseringsmodel

Tilværelsespsykologi radikaliseringsmodel Man kan læse mere om tilværelsespsykologien på min hjemmeside wwwpsyaudk/pb Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tilværelsesforankring: At man oplever sig inkluderet i verden

Læs mere

Tilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Risiko og robusthed

Tilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Risiko og robusthed Tilværelsespsykologi Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet Risiko og robusthed med hensyn til af realistisk motivation til forandring af tilværelsen med hensyn til af almenmenneskelige

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution VUC vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF enkeltfag Psykologi C HF

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Camila Kramvig

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2016-2017 Institution Skive-Viborg HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe/fagpakke

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere