Kommunikation og Formidling: Notater
|
|
- Harald Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunikation og Formidling: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported licensen.
2 0: Indhold Indhold Indhold 2 1 Overblik over faget I. Mentalisering og perspektivbytte II. Psykologiske kommunikationsteorier transaktionsanalyse og gensvarsmodeller III. Komm. modeller IV. Kommunikation som konstruktionsprocesser kritisk diskursteori V. Kommunikation som konstruktionsprocesser Bakhtins dialogbegreb VI. Læring som kognitivt formidlet VII. Læring som kognitivt formidlet, individuelt fortolket og socialt indlejret IIX. Undervisning og læring formidling i et kritisk psykologisk perspektiv IX. Dannelse formidlingsforståelser og læreprocesser Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Forfatteren Læringsforståelsens struktur Læringsforståelsens grundlag Læringens centrale strukturer Læringens indre betingelser Læringens ydre betingelser Læringens anvendelsesfelter Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Forfatteren Kommentar I II III IV
3 1: Overblik over faget 1 Overblik over faget 1.1 I. Mentalisering og perspektivbytte Allan 2003, s Allan,J. G. (2003). Mentalizing. Bulletin of the Menninger Clinic, Vol. 67, No. 2. P Ottomeyer 1977, s !!er på svensk Ottomeyer, K. (1977). Människan under kapitalismen. Göteborg: Röda Bokförlaget. Hvilke forskelle er der mellem Allans begreb om mentalisering og Ottomeyers begreb om perspektivbytte? 1.2 II. Psykologiske kommunikationsteorier transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Metze 1993, s Metze, E. & Nystrup, J. (1993). Samtaletræning håndbog i præcis kommunikation. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (S) Hvor anvendelige er disse teorier? Dvs. hvordan kan vi bruge sådanne teorier og til hvad? 1.3 III. Komm. modeller Klassiske teorier om interpersonel- og massekommunikation: kommunikation som transmission. Kommunikation som fortolkning og gensidig forståelse - i interpersonel kommunikation og massekommunikation. Just & Burø 2010, s
4 1: Overblik over faget Just & Burø 2010, s Just, S. N. & Burø, T. (2010). Kultur- og kommunikationsteori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Hvilke principielle muligheder og begrænsninger er forbundet med henholdsvis en transmissionsforståelse og fortolkningsforståelse i forhold til informationsformidling og kulturformidling? 1.4 IV. Kommunikation som konstruktionsprocesser kritisk diskursteori Fairclough 2008, s Fairclough,N. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag. Hvad er det, der er anderledes ved diskursteorien i forhold til transmissionsog fortolknings-forståelserne af kommunikation er diskurser ikke også transmissioner og fortolkninger? 1.5 V. Kommunikation som konstruktionsprocesser Bakhtins dialogbegreb Børtnes 2003, s ;!!mangler Børtnes, J. (2003). Bakhtin, dialogen og den anden. I: Dysthe, O. (red.). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim. S (S) Igland & Dysthe 2003, s !!mangler Igland, M-A. & Dysthe. O. (2003). Mikhail Bakhtin og sociokulturel teori. I: Dysthe, O. (red.). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim, s (S) 4
5 1: Overblik over faget Er Bakhtins dialog forståelse en diskursforståelse? Dvs. hvad er egentlig forskellen på Bakhtin og diskursteoretikerne? 1.6 VI. Læring som kognitivt formidlet Kolb, 1984 Kolb, D. A. (1984). Den erfaringsbaserede læreproces. I: Illeris, K. (red.)(2000). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag Mezirow, 1990!!mangler Mezirow; J. (1990). Hvordan kritisk reflection fører til transformative læring. I: : Illeris, K. (red.)(2000). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag Hvad er de centrale forskelle på Kolbs og Mezirows læringsforståelser? 1.7 VII. Læring som kognitivt formidlet, individuelt fortolket og socialt indlejret Illeris 2008, s Illeris, K. (red.) (2008). Læringsteorier. 6 aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Forbindes det kognitive, emotionelle og sociale i Illeris læringsforståelse i givet fald hvordan? 1.8 IIX. Undervisning og læring formidling i et kritisk psykologisk perspektiv Jartoft 2013, s.4 6;!!mangler og er ikke på litt.liste Holzkamp 2013, s. 7 21!!mangler og er ikke på litt.liste 5
6 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Hvordan adskiller den kritiske psykologis læringsforståelse sig fra Illerises? 1.9 IX. Dannelse formidlingsforståelser og læreprocesser Nepper Larsen 2013 Nepper Larsen, S. (2013). Dannelse en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Forlaget Fjordager og Steen Nepper Larsen Hvad menes der med udtrykket digital dannelse? Hvordan forholder dette sig til Nepper Larsens dannelsesforståelse? 2 Knud Illeris: Læringsteoriens elementer 2.1 Forfatteren Knud Illeris (1939) er professor i Livslang Læring og forfatter. Har været ansat ved forskellige institutioner, såsom Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Aarhus Universitet. Primære fokusområder: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet. (Kilde: Wikipedia) Læringsforståelsens struktur (s.12) Læring Definition: Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Med vilje meget åben definition, fordi læring er et komplekst sammenspil af processor, både direkte forhold og påvirkende omstændigheder. I figur: Læringsforståelsens grundlag: som baggrund for dannelsen af en forståelse, ligger psykologisk, biologisk og samfundsmæssig kontekst. 6
7 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Selve læringen: de centrale processor, læringstyper og -barrierer i dannelsen af en læringsforståelse. (s.13) De ydre og indre læringsbetingelser kunne ses som en del af grundlaget, men er mere specifikke forhold, der i læringen. Læringens anvendelse: anvendelsesmulighederne og -forventningerne påvirker selve læringen Læringsforståelsens grundlag (s.14) Læring er traditionelt set gennem psykologien. Men psykologi, og dermed læring, har grundlag i biologi og samfundsvidenskab Læring er forankret i både hjerne og krop også intelligens/fornuftsmæssig læring. Forankring i krop mest i ung alder, men også efter selvstændiggørelse. Læring er betinget af tiden og kulturen. Læring påvirkes af sult og træthed (s.15) Hernen er et komplekst organ, der er svært at kortlægge. Læring er situeret : læringssituationen og opfattelsen deraf indgår i læringen. Umiddelbar situation: fx en undervisningstime. Samfundsmæssig situation: tid og sted, kulturelt Kan variere meget i omfang og betydning Læringens centrale strukturer (s1.16) Inddelt i 3 fundamentale strukturer: Læringens processer og dimensioner: Læring består af to integrerede processer: Samspil mellem individ go omgivelser, socialt og fysisk. Individets interne bearbejdelse og tilegnelse af impulser fra samspillet. Afhænger af fysisk og mental tilstand 7
8 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer (s.17) Tilegnelsen består af to sider: Indholdet: Man kan ikke lære, uden at man lærer noget. Udvikler vores funktionalitet. Drivkraft: Motivationen for at lære. Udvikler vores sensitivitet/følsomhed. Samspillet udvikler integration. (s.18) Læringstyper Der er mange forskellige Typologier (sæt af læringstyper. I denne tekst bruges en basal typologi. Ved tilegnelse foregår organisation i hjernen, gennem mentale/kognitive skemaer. Metaforisk arkiv. Består af forbindelser mellem nye impulser og tidligere læring. (s.19) Disses sammenhæng udgør typologiens fire læringstyper: 1. Kumulativ læring: nye impulser i nyt skema isoleret, uden forudgående sammenhæng. Mest brugt i ung alder senere sætter man så vidt muligt ting i en kontekst/system. 2. Assimilativ læring: Mest almindelig dagligdags læringstype. Nye impulser knyttes til eksisterende skemaer. Viden kan frit bruges, hvis man kan komme i tanke, dvs. tilgå skema. Bruges i skolen. 3. Akkomodativ læring: Når vi møder nyt, der ikke passer ind i eksisterende skemaer, kan disse nedbrydes og tilpasses. Etablerer nye sammenhænge. Kræver energi og overvindelse, men giver øget indsigt/forståelse. (s.20) 1. Transformativ læring: ændring af organiseringen af skemaer. Mere psykologisk krise-forløsende, energi-kærvende, kartasisk. Omskolning personlighedsudvikling Læringsbarrierer (s.21 22) Hvad der sker når læring fordrejes, begrænses eller udebliver. Her tre former (løst forbundet til de tre læringsdimensioner): 8
9 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Fejllæring: når Indholdet er helt eller delvist forkert. Fx fra lærerens side. Alle bærer en vis grad af dette. Læringsforsvar: Individuelle forsvarsmekanismer, fx fortrængning. Herunder: Hverdagsbevidsthed: halvautomatiske sorteringsmekanismer, for at holde overfloden af nye indtryk under kontrol. Identitetsforsvar: beskyttelse af identitet med samfundets krav om forandring (fx ved nye tiltag). Ambivalens: Man ved man bør lære nyt men orker ikke/ser ikke meningen. Læringsmodstand: relateret til forsvar, men forsvar er opbygget på forhånd, modstand opbygges i situationen. Denne kan også være vej til ny, anderles læring. (s.23) Læringens indre betingelser Defineres af medfødte anlæg og ydre betingelser udvikles allerede som foster Almen læringskapacitet (s.24) Der er forskel med individers læringskapacitet. Omdiskuteret definering/forståelse: forskellige intelligenser, eller kort/langtidshukommelse. Individer har forskellig læringstil. Dette er generelt tvivlsomt Læring og køn (s.25 26) Selvom læring er meget ens for kønnene, er der alligevel visse forskelle. Mest en tendens, og siger ikke noget om det enkelte individ. Tidligere basale forståelser tilsidesat det er et kompliceret område. Overordnet, er mænd let mere system-orienterede, hvor kvinder er empatiske Læringog livsalder (s.27 28) 9
10 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Menneskers motivation og samspil med omgivelserne ændrer sig med alderen: Barndom: Læring er erobrerende (baseret på omgivelser) tillidsfuld (stoler på voksne) ucensureret (man tager hvad der er). Ungdom: fra starten af puberteten til man har udviklet sin identitet. Man tager styring med læringen. Voksenalder: man bliver mere selektiv og skeptisk mht. læring. Man bliver nødt til at (lære at) vælge til og fra i det store udbud. Moden voksenalder: Man bliver stadig mere selektiv. Baseret på interesse/ erfaring fravælges det meste læring Læringens ydre betingelser De er meget forskellige og svære at definere Læringens almene ydre betingelser Læring er centralt for mennesket, på bekostning af andre færdigheder, som andre arter besidder i større omfang. (s.29) Social arv har indfyldelse på individets læring Forskellige læringsrum (s.30 31) Betegner den direkte ydre sammenhæng. Har indflydelse på læringens karakter og kvalitet. Hverdagslæring: Rum, der ikke er direkte læringsorienterede, men danner rammen for meget ens læring: fx almene evner, sprog, kultur. Karakteriseret af observation og imitation. Skole- og uddannelseslæring: Organiseret, gern obligatorisk. Udvikler også magtstrukturer (lærer elev forholdet). Læring i arbejdslivet: Dét, der er brug for her og nu. Men tilfældigt, nødvendighedsbaseret. Fritidslæring: ved organiserede fritidsaktiviteter. Frivillige båret af motivation. Netbaseret læring: brug af computere. Uafhængig af tid/sted. Fordel: skriftlig Ulempe: mangel på direkte kontakt. 10
11 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner De kan optræde i Kombinationer, der kan være gavnlige men er svære at integrere ordentligt Læringens anvendelsesfelter (s.32) Anvendelse af læring er med uddannelsessektoren blevet et beskæftigelses- og samfundsbærende område Uddannelsespolitik og læringsforståelse (s.33) I politisk syn er læring blevet mere produktions -orienteret ( uddannelsesfabrik ). Ikke hensigtsmæssigt læring er en sårbar proces Uddannelsespraksis og læringsforståelse (s ) Didaktik: om uddannelsestilrettelæggelse. Læringsbarrierer har her ikke været meget i fokus. 3 Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner 3.1 Forfatteren Klaus Holzkamp ( ), tysk psykolog. Central i udviklingen af Kritisk Psykologi, baseret på Karl Marx værker. Hans primærr fokus var, at magt-eliten fratager menneskets mulighed for ændre sine livsomstændigheder. (Kilde: Wikipedia) 3.2 Kommentar Ifølge forord: gammel artikel, men stadig ligeså relevant. Find definition på udvidende læring. Hvad har han imod at skolen fordeler folk til forskellige erhverv? Ikke alle kan have de samme evner, begavelse desuagtet. 11
12 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Han har en tendens til at se systemets praktiske foranstaltninger som diabolske tiltag. We don t need no education //We don t need no thought control...! 3.3 I. s.7 8 Skolesystemet forsøgt demokratiseret af arbejderbevægelse. Men af magtavere bygget til at fordre ulighed. Der henvises i det følgende til Foucalt. Skolesystemet præget af to modsatrettede bevægelsesformer: Dels en pædagogisk stræben efter en enhedsuddannelse og intellektuel modenhed. Og dels Disciplinærprocesser, der underbygger samfundets magtstrukturer. s.9 Skolesystemet grener sig ud i forskellige retninger med forskellige erhvervsmæssige mål. Gymnasiet er kvalificerende for adgang til universitetet. Dette er kun muligt med meget præcis inddeling og karaktergivning. Dette leder til klassehomogenisering, eftersidning/disciplinærtimer, overvågning II. Hvis skolen skal være kvalificerende til erhverv, skal læring være målbar og planlæggelig. Lærernes bestræbelser skal således også være direkte målbare. s.10 En del af ansvaret for tvungen skolegang er flyttet fra staten til forældrene, der skal sikre elevernes fremmøde og tilstedeværelse. Elevernes skal også være mentalt tilstede, hvilket håndhæves med sanktioner og disciplinære handlinger fra lærere. Klasser holdes niveaumæssigt homogene ved at flytte eller op/holde tilbage et år. Dette skulle fjerne forstyrrelser og resultatet burde være optimal læring hos alle elever men det er ikke tilfældet. Hvis skolen gjorde dér, ville den ikke kunne indfri sin samfundsopgave, at fordele folk i forskellige erhversmæssige grupperinger/klasser (dette ledende til ulige livschancer ). 12
13 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner s.11. Forskelle i niveau og karakter forklares med forskelle i hjemmet og i begavelse. Dette mener Holzkamp er bullshit han mener begavelsesforskelle fremstilles af skoler, lærere og karakterer. Skolesystemet bygger på en antaget sidestilling af undervisning og læring. s.12 Politisk debat herom tænker stadig kun i disse baner (OBS artiklen handler om Tyskland). 3.5 III. Subjektet for pædagogiske læreprocesser er eleven, ikke læreren (selvom systemet åbenbart ser anderledes på sagen) Her (i skolen) ligger fokus på intenderet ( hensigtsbaseret ) læring, fremfor incidental ( omstændighedsbaseret ) læring. Men det kræver en lyst/intention til at lære, som der ikke tages højde for. Man kan løse opgaver man stilles, uden faktisk at lære noget. s.14 Det er muligt ikke at lære, hvis man ikke selv er motiveret. Når incitamentet er trussel om straf, bliver læringsgrundene defensive. Selve læringen bliver sekundær. Defensiv læring leder ofte til simuleret læring, uden nogen optaget forståelse. s.15 Her omkring vrøvler han rigtig meget om læringsproblematikker... Ved udvidende læring leder hver håndteret læringsproblematik til nye problematikker. Lineære læreplaner kan ikke tage højde for dette. Her kræves kontemplative faser (affinitiv læring). 3.6 IV. Skolesystemets indretning normaliserer defensiv læring. Holzkamps tese: Læring er en variabel afhængig af undervisning. s.16 Skolen hæmmer læringsmotivation: hvis en problematik fænger en elevs interesse, vil dette skride udenfor den fastlagte læreplan, og forstyrre dennes fremskriden. En hæmning ligger også i de stringent inddelte undervisningstimer. s.17 13
14 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Hvis eleven er for interesseret i noget af emnet, kører det den fastlagte undervisningsplan af sporet. Homogenisering af klasser hæmmer tanke/deling. Udvidende læring omfatter en organisering/strukturering af viden, som brug af tavler/slideshows overtager/trumfer. s.18. Kontemplativ/Affinitiv læring vigtig for forståelse, men ignoreres/undertrykkes. Opgaveløsning og paratviden bliver prioriteret s.19 Eleverne forventes at være konstant fokuserede, og tænke hvad læreren beder dem om. s.20 Snyd/bedrag fra elevers side er en uhensigtsmæssig konsekvens af denne opbygning. 14
Carl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereEt syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereKNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER
KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereTilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereNye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereMENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Læs mereTilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Motivationsrobusthed. Kompetencerobusthed
Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet Motivationsrobusthed Kompetencerobusthed gennem udvikling af realistisk motivation til forandring gennme udvikling af almenmenneskelige tilværelseskompetencer
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereNEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring
For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereLærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen
Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:
Læs mereLæringsmiljø i klasseværelset
Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereProjekt Almendannelse
Projekt Almendannelse November 2016 Michael Paulsen, SDU Morten Ziethen, AAU Steen Beck, SDU 1 Agenda A. Hvad går projektet ud på? B. Hvad mener vi overordnet set med almendannelse? C. Nogle eksempler?
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars valg Psykologi C Katrine Rom Bøgehøj (krb) 2-3g17 ps Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereOpmærksomhed. Fag: Indstillingsopgave i psykologi. Vejleder: Dorte Grene. Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921
Opmærksomhed Fag: Indstillingsopgave i psykologi Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning Der snakkes ofte i folkeskolen om
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereBaggrund Formål Problemformulering Compliance Disposition Interviewmetode og datagenerering Valg af teori og metode Analyse Konklusion
GÅR DET PÅ SKINNER? Barnets klumpfod Forældreadministreret skinnehandling Tylösand 9. maj 2010 Susanne Jepsen Baggrund Formål Problemformulering Compliance Disposition Interviewmetode og datagenerering
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereEt sundt og aktivt børneliv
Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING
ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Hvordan lærer vi bedst? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereHvornår er biblioteket et læringsrum?
Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereBedømmelsesplan for den afsluttende prøve på grundforløbet
Bedømmelsesplan for den afsluttende prøve på grundforløbet Eksaminationsgrundlag: Ved den afsluttende prøve på grundforløbet, tages der udgangspunkt i elevens problemstilling med tilhørende faglige fokusområder
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merekriseteori stadieteori
Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mere