Kommunikation og Formidling: Notater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation og Formidling: Notater"

Transkript

1 Kommunikation og Formidling: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported licensen.

2 0: Indhold Indhold Indhold 2 1 Overblik over faget I. Mentalisering og perspektivbytte II. Psykologiske kommunikationsteorier transaktionsanalyse og gensvarsmodeller III. Komm. modeller IV. Kommunikation som konstruktionsprocesser kritisk diskursteori V. Kommunikation som konstruktionsprocesser Bakhtins dialogbegreb VI. Læring som kognitivt formidlet VII. Læring som kognitivt formidlet, individuelt fortolket og socialt indlejret IIX. Undervisning og læring formidling i et kritisk psykologisk perspektiv IX. Dannelse formidlingsforståelser og læreprocesser Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Forfatteren Læringsforståelsens struktur Læringsforståelsens grundlag Læringens centrale strukturer Læringens indre betingelser Læringens ydre betingelser Læringens anvendelsesfelter Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Forfatteren Kommentar I II III IV

3 1: Overblik over faget 1 Overblik over faget 1.1 I. Mentalisering og perspektivbytte Allan 2003, s Allan,J. G. (2003). Mentalizing. Bulletin of the Menninger Clinic, Vol. 67, No. 2. P Ottomeyer 1977, s !!er på svensk Ottomeyer, K. (1977). Människan under kapitalismen. Göteborg: Röda Bokförlaget. Hvilke forskelle er der mellem Allans begreb om mentalisering og Ottomeyers begreb om perspektivbytte? 1.2 II. Psykologiske kommunikationsteorier transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Metze 1993, s Metze, E. & Nystrup, J. (1993). Samtaletræning håndbog i præcis kommunikation. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. (S) Hvor anvendelige er disse teorier? Dvs. hvordan kan vi bruge sådanne teorier og til hvad? 1.3 III. Komm. modeller Klassiske teorier om interpersonel- og massekommunikation: kommunikation som transmission. Kommunikation som fortolkning og gensidig forståelse - i interpersonel kommunikation og massekommunikation. Just & Burø 2010, s

4 1: Overblik over faget Just & Burø 2010, s Just, S. N. & Burø, T. (2010). Kultur- og kommunikationsteori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Hvilke principielle muligheder og begrænsninger er forbundet med henholdsvis en transmissionsforståelse og fortolkningsforståelse i forhold til informationsformidling og kulturformidling? 1.4 IV. Kommunikation som konstruktionsprocesser kritisk diskursteori Fairclough 2008, s Fairclough,N. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag. Hvad er det, der er anderledes ved diskursteorien i forhold til transmissionsog fortolknings-forståelserne af kommunikation er diskurser ikke også transmissioner og fortolkninger? 1.5 V. Kommunikation som konstruktionsprocesser Bakhtins dialogbegreb Børtnes 2003, s ;!!mangler Børtnes, J. (2003). Bakhtin, dialogen og den anden. I: Dysthe, O. (red.). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim. S (S) Igland & Dysthe 2003, s !!mangler Igland, M-A. & Dysthe. O. (2003). Mikhail Bakhtin og sociokulturel teori. I: Dysthe, O. (red.). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim, s (S) 4

5 1: Overblik over faget Er Bakhtins dialog forståelse en diskursforståelse? Dvs. hvad er egentlig forskellen på Bakhtin og diskursteoretikerne? 1.6 VI. Læring som kognitivt formidlet Kolb, 1984 Kolb, D. A. (1984). Den erfaringsbaserede læreproces. I: Illeris, K. (red.)(2000). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag Mezirow, 1990!!mangler Mezirow; J. (1990). Hvordan kritisk reflection fører til transformative læring. I: : Illeris, K. (red.)(2000). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetforlag Hvad er de centrale forskelle på Kolbs og Mezirows læringsforståelser? 1.7 VII. Læring som kognitivt formidlet, individuelt fortolket og socialt indlejret Illeris 2008, s Illeris, K. (red.) (2008). Læringsteorier. 6 aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Forbindes det kognitive, emotionelle og sociale i Illeris læringsforståelse i givet fald hvordan? 1.8 IIX. Undervisning og læring formidling i et kritisk psykologisk perspektiv Jartoft 2013, s.4 6;!!mangler og er ikke på litt.liste Holzkamp 2013, s. 7 21!!mangler og er ikke på litt.liste 5

6 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Hvordan adskiller den kritiske psykologis læringsforståelse sig fra Illerises? 1.9 IX. Dannelse formidlingsforståelser og læreprocesser Nepper Larsen 2013 Nepper Larsen, S. (2013). Dannelse en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Forlaget Fjordager og Steen Nepper Larsen Hvad menes der med udtrykket digital dannelse? Hvordan forholder dette sig til Nepper Larsens dannelsesforståelse? 2 Knud Illeris: Læringsteoriens elementer 2.1 Forfatteren Knud Illeris (1939) er professor i Livslang Læring og forfatter. Har været ansat ved forskellige institutioner, såsom Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Aarhus Universitet. Primære fokusområder: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet. (Kilde: Wikipedia) Læringsforståelsens struktur (s.12) Læring Definition: Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Med vilje meget åben definition, fordi læring er et komplekst sammenspil af processor, både direkte forhold og påvirkende omstændigheder. I figur: Læringsforståelsens grundlag: som baggrund for dannelsen af en forståelse, ligger psykologisk, biologisk og samfundsmæssig kontekst. 6

7 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Selve læringen: de centrale processor, læringstyper og -barrierer i dannelsen af en læringsforståelse. (s.13) De ydre og indre læringsbetingelser kunne ses som en del af grundlaget, men er mere specifikke forhold, der i læringen. Læringens anvendelse: anvendelsesmulighederne og -forventningerne påvirker selve læringen Læringsforståelsens grundlag (s.14) Læring er traditionelt set gennem psykologien. Men psykologi, og dermed læring, har grundlag i biologi og samfundsvidenskab Læring er forankret i både hjerne og krop også intelligens/fornuftsmæssig læring. Forankring i krop mest i ung alder, men også efter selvstændiggørelse. Læring er betinget af tiden og kulturen. Læring påvirkes af sult og træthed (s.15) Hernen er et komplekst organ, der er svært at kortlægge. Læring er situeret : læringssituationen og opfattelsen deraf indgår i læringen. Umiddelbar situation: fx en undervisningstime. Samfundsmæssig situation: tid og sted, kulturelt Kan variere meget i omfang og betydning Læringens centrale strukturer (s1.16) Inddelt i 3 fundamentale strukturer: Læringens processer og dimensioner: Læring består af to integrerede processer: Samspil mellem individ go omgivelser, socialt og fysisk. Individets interne bearbejdelse og tilegnelse af impulser fra samspillet. Afhænger af fysisk og mental tilstand 7

8 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer (s.17) Tilegnelsen består af to sider: Indholdet: Man kan ikke lære, uden at man lærer noget. Udvikler vores funktionalitet. Drivkraft: Motivationen for at lære. Udvikler vores sensitivitet/følsomhed. Samspillet udvikler integration. (s.18) Læringstyper Der er mange forskellige Typologier (sæt af læringstyper. I denne tekst bruges en basal typologi. Ved tilegnelse foregår organisation i hjernen, gennem mentale/kognitive skemaer. Metaforisk arkiv. Består af forbindelser mellem nye impulser og tidligere læring. (s.19) Disses sammenhæng udgør typologiens fire læringstyper: 1. Kumulativ læring: nye impulser i nyt skema isoleret, uden forudgående sammenhæng. Mest brugt i ung alder senere sætter man så vidt muligt ting i en kontekst/system. 2. Assimilativ læring: Mest almindelig dagligdags læringstype. Nye impulser knyttes til eksisterende skemaer. Viden kan frit bruges, hvis man kan komme i tanke, dvs. tilgå skema. Bruges i skolen. 3. Akkomodativ læring: Når vi møder nyt, der ikke passer ind i eksisterende skemaer, kan disse nedbrydes og tilpasses. Etablerer nye sammenhænge. Kræver energi og overvindelse, men giver øget indsigt/forståelse. (s.20) 1. Transformativ læring: ændring af organiseringen af skemaer. Mere psykologisk krise-forløsende, energi-kærvende, kartasisk. Omskolning personlighedsudvikling Læringsbarrierer (s.21 22) Hvad der sker når læring fordrejes, begrænses eller udebliver. Her tre former (løst forbundet til de tre læringsdimensioner): 8

9 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Fejllæring: når Indholdet er helt eller delvist forkert. Fx fra lærerens side. Alle bærer en vis grad af dette. Læringsforsvar: Individuelle forsvarsmekanismer, fx fortrængning. Herunder: Hverdagsbevidsthed: halvautomatiske sorteringsmekanismer, for at holde overfloden af nye indtryk under kontrol. Identitetsforsvar: beskyttelse af identitet med samfundets krav om forandring (fx ved nye tiltag). Ambivalens: Man ved man bør lære nyt men orker ikke/ser ikke meningen. Læringsmodstand: relateret til forsvar, men forsvar er opbygget på forhånd, modstand opbygges i situationen. Denne kan også være vej til ny, anderles læring. (s.23) Læringens indre betingelser Defineres af medfødte anlæg og ydre betingelser udvikles allerede som foster Almen læringskapacitet (s.24) Der er forskel med individers læringskapacitet. Omdiskuteret definering/forståelse: forskellige intelligenser, eller kort/langtidshukommelse. Individer har forskellig læringstil. Dette er generelt tvivlsomt Læring og køn (s.25 26) Selvom læring er meget ens for kønnene, er der alligevel visse forskelle. Mest en tendens, og siger ikke noget om det enkelte individ. Tidligere basale forståelser tilsidesat det er et kompliceret område. Overordnet, er mænd let mere system-orienterede, hvor kvinder er empatiske Læringog livsalder (s.27 28) 9

10 2: Knud Illeris: Læringsteoriens elementer Menneskers motivation og samspil med omgivelserne ændrer sig med alderen: Barndom: Læring er erobrerende (baseret på omgivelser) tillidsfuld (stoler på voksne) ucensureret (man tager hvad der er). Ungdom: fra starten af puberteten til man har udviklet sin identitet. Man tager styring med læringen. Voksenalder: man bliver mere selektiv og skeptisk mht. læring. Man bliver nødt til at (lære at) vælge til og fra i det store udbud. Moden voksenalder: Man bliver stadig mere selektiv. Baseret på interesse/ erfaring fravælges det meste læring Læringens ydre betingelser De er meget forskellige og svære at definere Læringens almene ydre betingelser Læring er centralt for mennesket, på bekostning af andre færdigheder, som andre arter besidder i større omfang. (s.29) Social arv har indfyldelse på individets læring Forskellige læringsrum (s.30 31) Betegner den direkte ydre sammenhæng. Har indflydelse på læringens karakter og kvalitet. Hverdagslæring: Rum, der ikke er direkte læringsorienterede, men danner rammen for meget ens læring: fx almene evner, sprog, kultur. Karakteriseret af observation og imitation. Skole- og uddannelseslæring: Organiseret, gern obligatorisk. Udvikler også magtstrukturer (lærer elev forholdet). Læring i arbejdslivet: Dét, der er brug for her og nu. Men tilfældigt, nødvendighedsbaseret. Fritidslæring: ved organiserede fritidsaktiviteter. Frivillige båret af motivation. Netbaseret læring: brug af computere. Uafhængig af tid/sted. Fordel: skriftlig Ulempe: mangel på direkte kontakt. 10

11 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner De kan optræde i Kombinationer, der kan være gavnlige men er svære at integrere ordentligt Læringens anvendelsesfelter (s.32) Anvendelse af læring er med uddannelsessektoren blevet et beskæftigelses- og samfundsbærende område Uddannelsespolitik og læringsforståelse (s.33) I politisk syn er læring blevet mere produktions -orienteret ( uddannelsesfabrik ). Ikke hensigtsmæssigt læring er en sårbar proces Uddannelsespraksis og læringsforståelse (s ) Didaktik: om uddannelsestilrettelæggelse. Læringsbarrierer har her ikke været meget i fokus. 3 Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner 3.1 Forfatteren Klaus Holzkamp ( ), tysk psykolog. Central i udviklingen af Kritisk Psykologi, baseret på Karl Marx værker. Hans primærr fokus var, at magt-eliten fratager menneskets mulighed for ændre sine livsomstændigheder. (Kilde: Wikipedia) 3.2 Kommentar Ifølge forord: gammel artikel, men stadig ligeså relevant. Find definition på udvidende læring. Hvad har han imod at skolen fordeler folk til forskellige erhverv? Ikke alle kan have de samme evner, begavelse desuagtet. 11

12 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Han har en tendens til at se systemets praktiske foranstaltninger som diabolske tiltag. We don t need no education //We don t need no thought control...! 3.3 I. s.7 8 Skolesystemet forsøgt demokratiseret af arbejderbevægelse. Men af magtavere bygget til at fordre ulighed. Der henvises i det følgende til Foucalt. Skolesystemet præget af to modsatrettede bevægelsesformer: Dels en pædagogisk stræben efter en enhedsuddannelse og intellektuel modenhed. Og dels Disciplinærprocesser, der underbygger samfundets magtstrukturer. s.9 Skolesystemet grener sig ud i forskellige retninger med forskellige erhvervsmæssige mål. Gymnasiet er kvalificerende for adgang til universitetet. Dette er kun muligt med meget præcis inddeling og karaktergivning. Dette leder til klassehomogenisering, eftersidning/disciplinærtimer, overvågning II. Hvis skolen skal være kvalificerende til erhverv, skal læring være målbar og planlæggelig. Lærernes bestræbelser skal således også være direkte målbare. s.10 En del af ansvaret for tvungen skolegang er flyttet fra staten til forældrene, der skal sikre elevernes fremmøde og tilstedeværelse. Elevernes skal også være mentalt tilstede, hvilket håndhæves med sanktioner og disciplinære handlinger fra lærere. Klasser holdes niveaumæssigt homogene ved at flytte eller op/holde tilbage et år. Dette skulle fjerne forstyrrelser og resultatet burde være optimal læring hos alle elever men det er ikke tilfældet. Hvis skolen gjorde dér, ville den ikke kunne indfri sin samfundsopgave, at fordele folk i forskellige erhversmæssige grupperinger/klasser (dette ledende til ulige livschancer ). 12

13 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner s.11. Forskelle i niveau og karakter forklares med forskelle i hjemmet og i begavelse. Dette mener Holzkamp er bullshit han mener begavelsesforskelle fremstilles af skoler, lærere og karakterer. Skolesystemet bygger på en antaget sidestilling af undervisning og læring. s.12 Politisk debat herom tænker stadig kun i disse baner (OBS artiklen handler om Tyskland). 3.5 III. Subjektet for pædagogiske læreprocesser er eleven, ikke læreren (selvom systemet åbenbart ser anderledes på sagen) Her (i skolen) ligger fokus på intenderet ( hensigtsbaseret ) læring, fremfor incidental ( omstændighedsbaseret ) læring. Men det kræver en lyst/intention til at lære, som der ikke tages højde for. Man kan løse opgaver man stilles, uden faktisk at lære noget. s.14 Det er muligt ikke at lære, hvis man ikke selv er motiveret. Når incitamentet er trussel om straf, bliver læringsgrundene defensive. Selve læringen bliver sekundær. Defensiv læring leder ofte til simuleret læring, uden nogen optaget forståelse. s.15 Her omkring vrøvler han rigtig meget om læringsproblematikker... Ved udvidende læring leder hver håndteret læringsproblematik til nye problematikker. Lineære læreplaner kan ikke tage højde for dette. Her kræves kontemplative faser (affinitiv læring). 3.6 IV. Skolesystemets indretning normaliserer defensiv læring. Holzkamps tese: Læring er en variabel afhængig af undervisning. s.16 Skolen hæmmer læringsmotivation: hvis en problematik fænger en elevs interesse, vil dette skride udenfor den fastlagte læreplan, og forstyrre dennes fremskriden. En hæmning ligger også i de stringent inddelte undervisningstimer. s.17 13

14 3: Klaus Holzkamp: Fiktionen om læring som produkt af pædagogiske læreplaner Hvis eleven er for interesseret i noget af emnet, kører det den fastlagte undervisningsplan af sporet. Homogenisering af klasser hæmmer tanke/deling. Udvidende læring omfatter en organisering/strukturering af viden, som brug af tavler/slideshows overtager/trumfer. s.18. Kontemplativ/Affinitiv læring vigtig for forståelse, men ignoreres/undertrykkes. Opgaveløsning og paratviden bliver prioriteret s.19 Eleverne forventes at være konstant fokuserede, og tænke hvad læreren beder dem om. s.20 Snyd/bedrag fra elevers side er en uhensigtsmæssig konsekvens af denne opbygning. 14

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

LÆRING, FORANDRING OG IMPLEMENTERING.

LÆRING, FORANDRING OG IMPLEMENTERING. University College Nordjylland Sundhedsfaglig diplomuddannelse Sundhedsformidling og klinisk uddannelse Afgangsprojekt 76213 Afleveringsdato: 11. februar 2010 Vejleder: Erna Rosenlund Meyer Udarbejdet

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Bæredygtig socialpædagogik

Bæredygtig socialpædagogik Bæredygtig socialpædagogik SL-konference om Socialpædagogisk identitet Onsdag d. 23. september 2015 Mødecenter Odense Hans Månsson, Lektor, Pædagoguddannelsen, UCSJ Partner i Center for Social Bæredygtighed

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg?

PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg? PRÆSENTATION AF DE TO DAGE Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg? KOLLEGIAL OBSERVATION OG RESPONS Åbner undervisningsrummet for kollegaer og giver mulighed for samarbejde i teamet, videndeling og vidensopbygning.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Personlig Udvikling & Kommunikation

Personlig Udvikling & Kommunikation Personlig Udvikling & Kommunikation Giv dig selv flere muligheder igennem større forståelse af dig selv og andre. Deltag på dette kursus, der giver dig seks dage med fokus på dig og din personlige udvikling.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk Spiseseddel Hvad er formålet?

Læs mere

Det gode læringsrum. for voksne med senhjerneskade. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Det gode læringsrum. for voksne med senhjerneskade. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Det gode læringsrum for voksne med senhjerneskade Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. speciale i Kultur & Læring, PD. alm. pæd. Godkendt specialist

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Relationskompetent ledelse Den ledelsesmæssige udfordring: Åbenhed, forhandling og responsivitet versus handlekraft Ledelsesperspektiver To forskellige

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution HF og VUC v/ibc Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf (e) Psykologi

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere