DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr DOKK1 ÅBNET: ÅRHUSIANERNE STRØMMER TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr4. 2015 DOKK1 ÅBNET: ÅRHUSIANERNE STRØMMER TIL"

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER DOKK1 ÅBNET: ÅRHUSIANERNE STRØMMER TIL FN vedtager 2030-Agenda Nationaliser folkebibliotekerne Statistik 2014 Oversigter Dokk1 fest Gates-interview: Deborah Jacobs giver faklen videre til bibliotekslederne Jakob Heide Petersen om prioriteringer og servicemål Forfatterne: Indgreb i ophavsretsloven bør undgås Leder: Kulturtilbud skaber vækst og afgør, hvor folk bosætter sig

2 Forside: Lørdag den 20. juni skete det endelig. Nordeuropas største bibliotek, med meget mere, åbnede med deltagelse af Dronning Margrethe og tusindvis af århusianere. Foto: scmidt hammer lassen architects. Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 4 august 2015 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15. oktober 2015 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. LEDER KULTURTILBUD SKABER VÆKST OG AFGØR, HVOR FOLK BOSÆTTER SIG Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Et af spørgsmålene højest på den politiske dagsorden er, hvordan vi skaber vækst uden for de større byer. Det er et hot emne for både den nye regering og alle de økonomisk trængte kommuner. Der tales i denne forbindelse om at udflytte statsinstitutioner og om at skabe bedre infrastruktur, og mange kommuner poster penge i bosætningskampagner. En vigtig del af svaret for det delte Danmark er kultur og hvilke kulturtilbud, man har kommunalt. Det er man tilsyneladende ikke så opmærksom på. Hverken fra regeringen eller de mange kommuner, som skærer i kulturbudgetterne. Hen over sommeren har Danmarks Biblioteksforening offentliggjort en større undersøgelse. Den viser et klart og markant billede af, at gode kulturtilbud og biblioteker spiller en afgørende rolle for, hvor folk beslutter at bosætte sig. Undersøgelsen viser, at et veludviklet tilbud i kommunen betyder meget for bosætningen. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på gode kulturaktiviteter i kommunen. Det er simpelthen en vigtig pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: Vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende. Fra tidligere undersøgelser ved vi også, at gode biblioteker spiller en vigtig rolle i at få flere til at tage en uddannelse, som er et andet helt afgørende parameter for vækst i kommunerne. De kommunale politikere bør især tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen. For undersøgelsen viser nemlig også, at biblioteksbrugere især i landdistrikter og småbyer oplever biblioteket som det fælles lokale mødested, åbent for alle mennesker. Vækstivrige politikere bør nok også notere sig, at særligt blandt de årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år, betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget. Altså netop den gruppe som kommunerne normalt lægger stor vægt på at få som indbyggere, fordi disse på sigt er gode skatteborgere. Når det kommer til bosætning, bør biblioteket derfor spille en nøglerolle i strategien, når politikerne lægger planer for at udvikle landets kommuner både lokalt og nationalt.

3 INDHOLD Der er opbrud i biblioteksbegrebet. Læs om TK-Park biblioteket i et kæmpecenter midt i Bangkok og om åbningen af Dokk1 på havnefronten i Aarhus. Servicebegrebet er inde i et nyskred og nye løsninger på vej. Dette nummer tager fat på begge dele. Og på biblioteket som en af de offentlige bygninger, der har været med til at forme os. Statistik 2014 er offentliggjort vi bringer den årlige oversigt til brug for sammenlignende studier. Gates' Global Libraries giver faklen videre til bibliotekernes ledere. De skal kunne levere meget stærkere performance og er simpelthen nødt til at stoppe overlap og gentagelser og i stedet se på, hvad andre har gjort. Læs stort interview med direktør Deborah Jacobs. Hellen Niegaard 2 Kulturtilbud skaber vækst og afgør, hvor folk bosætter sig 4 FN sætter nye mål med 2030-Agenda 4 Vægtig biblioteksforskning på vej fra Chris Batt 5 Nyhedsklip E-bøgerne kommer Biblioteksservice under transformation Debat & Kommentarer I Nationaliser folkebibliotekerne Mona Madsen Dronning Margrethe modtog model af Dokk1 ved åbningen... 8 Foto: Flemming Krogh 6 Klassiker 2015: Sophus Claussen 7 Fremtidsbiblioteket i Bangkok Jens Thorhauge 8 Dokk1 åbnet Hellen Niegaard 10 Anmeldelse: Huse der har formet os Elsebeth Tank 12 Gates Global Libraries giver faklen videre. Interview med Deborah Jacobs, direktør i GL Hellen Niegaard KBH: Nye værdier, kompetenceprofiler og drøm om nyt bibliotek Bibliotekslederen som modig innovator Hellen Niegaard 16 Japansk professor skriver om Viborg Bibliotekerne Mette Thue 16 Statistik introduktion Statistik 2014 i tal Kirsten Brun Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng Nyskred i prioriteringer og servicemål Interview med Jakob Heide Petersen Hellen Niegaard Hvad er bibliotekschefens handlemuligheder? Ole Bisleth Lyveskolen, et læringsprojekt med folkeskolen Debat & Kommentarer II Indgreb i ophavsretsloven bør undgås Nanna Gyldenkærne og Anne-Sophie Lunding-Sørensen At lære at lyve Stine Liv Johansen og Nina Christensen Folkemøde 2015 i bakspejlet August Becker

4 AKTUELT FN afslutter Post-2015-Agenda forhandlingerne i New York og sætter nye mål for 2030 Biblioteker fra hele verden har fået udbredelse af læsning som nøgle for al udvikling med på agendaen. Indsatsområdet er også centralt for vor del af verden, hvor basale læsefærdigheder er under pres. Efter mere end tre års forhandlinger blev man i FN søndag den 3. august enige om nye mål for en bæredygtig udvikling. I Danmarks Biblioteksforening og i den internationale biblioteksorganisation IFLA har man presset på, for at få adgangen til information med i de fælles mål, og hilser velkomment, at alle FNs medlemsstater er enige om den ny Post-2015 Agenda og en international udviklingsdagsordenen til kamp mod bl.a. fattigdom i verden Transforming our World: The Agenda for Sustainable Development. Vi er utroligt glade for den store indsats som IFLA og danske FN-aktører har lagt i forarbejdet til den nye 2030-Agenda, udtaler Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen (A), der også er medlem af Aarhus byråd. Den ny FN-Agenda omfatter flere forhold af interesse for bibliotekssektoren, bl.a. målet om udbredelse af læsning som nøgle til al anden udvikling. Et område som IFLA og biblioteksorganisationer som de eneste verden over har arbejdet hårdt for at få med i den nye internationale dagsorden. Et indsatsområde, som ikke bare er relevant for udviklingslande, men i høj grad også for vor del af verdenen, f.eks. i Danmark, hvor det i dag stik mod alle tidligere forventninger er sådan, at nogle unge går ud af skolen uden basale læsefærdigheder. Danmarks Biblioteksforenings formand og sekretariat vil drøfte udviklingsmålene og agendaens muligheder og udfordringer med internationale partnere på IFLA-kongressen i Ca- pe Town senere denne måned, og herefter i biblioteksforeningens egne organer. Bibliotekernes indsats blev allerede tydelig sidste år med vedtagelsen af IFLA Lyon Deklarationen om samfundsbetydningen af adgang til viden via læsning, uddannelse og biblioteker. Bibliotekerne kan spille en afgørende rolle, når et land skal udvikles, idet adgangen til information er central for borgernes muligheder for at uddanne sig. Vi er derfor meget tilfredse med at se, at adgang til information, indsats mod analfabetisme og for læsning er med i de nye FN-mål. Som formand i biblioteksforeningen er jeg naturligvis særligt glad for at se den stærke omtale af adgang til oplysning, som omhandler bibliotekernes opgave med at sikre offentlig adgang til information samt beskyttelse af fundamentale rettigheder som bl.a. menneskerettigheder, slutter Steen B. Andersen Agendaen omfatter 17 såkaldt bæredygtige udviklingsmål (Sustainable Development Goals -SDGs) og i alt 179 målsætninger omfattende forhold som økonomisk, miljømæssig og social udvikling. Opgaven verden over er nu for alle relevante offentlige og private partnere at bidrage til udmøntning og implementering af hovedmålene for dermed at sikre en global udvikling af samfund baseret på menneskerettigheder og med lige adgang for alle til uddannelse og læring som vejen til aktivt medborgerskab. Følg med på: HELLEN NIEGAARD (Illustration fra FN-publikation om agenda-processen.) Biblioteker & digital teknologi: Ny vægtig forskning Den tidligere chef for den engelske styrelse for biblioteker, arkiver og museer, Chris Batt, vil være kendt af mange i Danmark for sine inspirerende foredrag. Han har nu afsluttet fem års arbejde med sin PhD afhandling med titlen Collection Institutions in the Network Society. Afhandlingen er en kritisk gennemgang af de engelske biblioteker, museer og arkivers praksis og strategi i brugen af digitale teknologier, der findes betydeligt mangelfuld. Batt foreslår en ny fælles missionsramme og et radikalt nyt service paradigme som mål for ny strategi, oplyser Jens Thorhauge. Interesserede må vente lidt på afhandlingen, fortæller Chris Batt den er under finpudsning. Følg med på 4

5 AKTUELT [ NYHEDSKLIP...] Foto: Steen Brogaard Med Folketingsvalget 2015 torsdag den 18. juni fik vi ny venstreregering og den garvede landspolitiker og tidligere minister Bertel Haarder som kulturminister. Danmarks Biblioteksforening hilser Bertel Haarder velkommen og ser frem til samarbejdet om de mange aktuelle spørgsmål fra e-bogsproblematikker, EU copyrightreform til videreudvikling af landets folkebiblioteker. E-bogen mest populær i de større byer, mens de mindre samfund sætter stor pris på biblioteket som mødested. Det viser DB sommerundersøgelse 2015, db.dk. Også at gode kulturtilbud trækker veluddannede til kommunerne. Dokk1 blev åbnet med kongelig deltagelse og megen festivitas lørdag den 20. juni. De besøgende vælter ind. Første måned viser et besøgstal på Heraf havde omkring ærinde til Borgerservice. Besøgstallet i det gamle hovedbibliotek var sidste år ca Dermed følger Dokk1 successen op fra Moesgaard Museum og Aros, der også er publikumsmagneter. Stor Dokk1 åbningsreportage side Bogforum 2015 processen er i fuld gang. Bibliotekerne gentager succesen fra sidste år med en kæmpestor fælles stand. Hele 18 biblioteker samt ereolen.dk er med i år mod 11 biblioteker i Sponsorer er igen DBC, BF og HK og naturligvis DB, som projektansvarlig. DB og arbejdsgruppen laver et stort sceneprogram og messens flotteste udstilling om Det Digitale Bibliotek. Til dine brugere og kolleger, til fagfolk og politikere af alle slags. På gensyn den 6. til 8. november på standen Danmarks Biblioteker i Bella Center. E-bøgerne kommer Rigets tilstand. Flere aviser har i løbet af sommeren haft ledere og indslag om biblioteket og dets udvikling. Bl.a. skriver Politiken i sin leder den 4. juli: Bogfolk må omfavne et marked i forvandling. Bøger læses oftere digitalt. Det er mildest talt ikke bogbranchens skyld, at det er nu mere end hver 10. skønlitterære bog, der læses digitalt. Det er en udvikling, forbrugerne har skabt på trods af branchens benspænd, ikke mindst over for bibliotekernes digitale portal, ereolen. Det handler om det hastigt voksende e- bogs-marked, der sammen med lydbøger tegner sig for knap 8 % af markedet, alene inden for skønlitteratur 12 procent. Flere og flere læsere dropper de papirbøger, der lige siden Gutenbergs revolution af bogtrykkerkunsten har gjort verden til et rigere sted. I stedet vælger de at læse litteratur på ipads og e-readere. Det bliver verden ikke til et fattigere sted af. Om forlagene bliver fattigere, er en anden snak, og denne usikkerhed omkring indtjening har i mange år fået forlagene til at forhale udviklingen i stedet for at fremskynde den. Januars ereolen-aftale, og sommerens Lindhardt og Ringhof-udmelding om digitalisering af gl. titler sætter skub i en udvikling, både stat og fonde burde støtte mere aktivt. Biblioteksservice under transformation Bibliotekernes service er under forvandling. Hvad er idéen i det, og er det godt eller skidt for brugerne, spørges der om i både medier samt fra brugere og fagside. Årsagerne skal ses i et miks af nye biblioteksservices og nye teknologiske redskaber. Ofte i en knap økonomi i en tid med øget opgaveomfang. I Næstved skulle borgerne således fra 4. maj bestille tid, når de ønskede vejledning til at søge litteratur, som ved mere omfattende Borgerservice-spørgsmål. En ordning der gjorde op med den mangeårige service og mulighed for at komme direkte ind fra gaden og få en grundig hjælp af bibliotekaren. Til Bibliotekarforbundets Perspektiv 19. maj, forklarede souschef Michael Olsen, at man efterhånden er så hårdt presset økonomisk, at man prioriterer en masse service med udadrettede opgaver som arrangementer, udstillinger, læring til borgerne og aktiviteter med borgerne frem for en bemandet skranke. Ordningen er siden starten af august trukket tilbage. Nu kan borgerne på hovedbiblioteket i Næstved igen få hjælp fra en bibliotekar præcis når de står og mangler den. En udvikling i denne retning er i mellemtiden blevet taget op i flere biblioteksfora, og bliver det også i dette nummer dog ud fra en anden vinkel: Den ledelsesmæssige. Servicetransformationen handler på ledelsesniveau mindst lige så meget om en ændret holdning til hvilke værdier, der i dag giver god biblioteksservice. Dette nummer bringer flere forskellige indslag om ledelsens aktuelle udfordringer. Set i et internationalt perspektiv fra Deborah Jacobs stol, direktøren i Gates Fondens program Global Libraries. Og i et mere generelt lys i en analyse fra Pluss Leadership. At et moderne servicekoncept skulle svække biblioteket som sådan, afvises totalt af Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling, i interviewet side Tværtimod, lyder den kontante melding. /HN Danmarks Biblioteker nr. 4 5

6 DEBAT & KOMMENTARER Kære kulturminister: Nationaliser folkebibliotekerne! For nylig kom en bekymret låner til mig: Nu smider biblioteket igen hundredevis af klassiske cd er ud mange specielle indspilninger og sjældne værker hvordan kan jeg være sikker på, at de kan lånes andre steder fra? spurgte han. Alle landets biblioteker burde tale sammen om, hvad man kasserer, var hans forslag. Og jeg synes faktisk, at han har en pointe. Det er en farlig vej, vi i biblioteksvæsenet er slået ind på men i den nuværende struktur er der ikke mange alternative veje, for hvert kommunale biblioteksvæsen er selvstændigt og koordinerer hverken indkøb og kassation med de andre. Bibliotekerne køber ikke ret mange nye cd er mere. Og bibliotekernes digitale musiktjeneste BibZoom er fravalgt af mange biblioteker, fordi den var for dyr i forhold til benyttelsen de allerfleste lånere finder deres musik andre steder på nettet. Men nogle borgere er ikke på nettet, har måske ikke råd og hvordan sørger vi så for, at alle landets borgere stadig kan få et bredt kendskab til gammelt og nyt fra musikkens verden? På bogområdet kasserer bibliotekerne også voldsomt, og bestanden er nok under halvdelen af, hvad den var for 10 år siden. Til gengæld har vi fået ereolen, som tilbyder downloads af e-bøger og netlydbøger til brugerne, men ud over at den digitale model mærkværdigvis tegner til at blive dyrere for bibliotekerne, rummer den langtfra, hvad der har været udgivet af trykte bøger. Heldigvis sikrer overbygninger som Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, at alt det trykte stadig kan fremskaffes, for på dette område er der fri og gratis låneret på tværs af kommunegrænserne. Det gælder ikke de digitale materialer. Her er folkebibliotekerne pludselig bombet tilbage til at være kommunebiblioteker, som hver især skal investere i licenser kun for egne indbyggere og for mange lånere kan det kanoniserede kommunale selvstyre medføre stor ulighed i bibliotekstilbuddet på hver side af en kommunegrænse ulighed i en grad, som man aldrig ville acceptere på f.eks. sundheds- eller folkeskoleområdet. Mit forslag er at få folkebibliotekerne lagt ind under staten med en vis grad af fastlagte normer for virksomheden, men stadig med frihed til at profilere og forankre tilbuddene lokalt. Alle relevante licenser skal naturligvis købes på nationalt plan, således at man reelt har samme adgang til viden og information overalt i landet, uanset om man bor i storbyen eller i en fattigere provinskommune. En fælles låneradministration vil desuden effektivisere driften og give langt bedre mulighed for at forfølge misbrugere, som flytter mellem kommunerne. Allerede nu har vi mange fælles løsninger i biblioteksvæsenet hvorfor ikke tage de sidste skridt? MONA MADSEN Fritids-, kultur- og bibliotekschef, Solrød Kommune Medlem af kommunalbestyrelsen (L), Rudersdal Kommune Indlægget er også bragt i Politiken den 6. aug KLASSIKER 2015 SOPHUS CLAUSSEN Velkommen til åbningen! Tirsdag den 22. sept. kl Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, København K. Velkomst Johan Rosdahl, Klassikerkomitéen Introduktion til Sophus Claussen og hans forfatterskab Peer E. Sørensen professor emeritus Forfatteroplæsning af Claussens digte samt Antonius i Paris og af egne værker ved tre danske forfattere: Mette Moestrup, Anne-Sophie Lunding-Sørensen og Morten Søndergaard Tak for i aften Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening Arrangør: Klassikerkomitéen se andre events på klassikerdagen.dk 6

7 ANDRE BIBLIOTEKER Fotos: Bangkok Travels Fremtidsbiblioteket i Bangkok På 8.etage i det gigantiske forretningscenter, CentralWorld, midt i Bangkok ligger Thailand Knowledge Park, i daglig tale TK-Park. Det er et futuristisk bibliotek dybt forbløffende indtil man forstår, at det er tænkt og skabt som en prototype på et fremtidsbibliotek. Stærkt bekræftende er det, at dette fremtidsbibliotek grundlæggende vælger samme type greb som vores frontløberbiblioteker, skønt skabt i et land, der er så forskelligt fra os i kultur og tradition. Biblioteket har unik status med direkte reference til premierministerens kontor. Visionen bag det er at skabe redskaber til nye læringsformer, der kan omskabe Thailand til et lærende samfund og samtidig være en levende model for andre biblioteker. Hovedidéen er at forlade samlingsorienteringen til fordel for aktiviteter og processer, der skaber læring og kreativitet uden for det etablerede uddannelsessystem. Det gør de som hos os ved at skabe workshops, lege, spil og skabe en atmosfære, der er mere hjemlig end institutionel. Biblioteket afholder regulære kurser, f.eks. på IT- og musikområdet, men de udvikler også medier, der mangler, i samarbejde med professionelle udviklere. Et eksempel er computerspil, der skal formidle den Thailandske mytologi og historie, som er ved at gå i glemmebogen. Computerspillene er bare ét element i programmet Creative Games, der sammen med Digital TK har et væld af redskaber og medier, der sigter mod nye former for e-læring. Programmet er sammen med TK Public Online Library bibliotekets digitale bud, der er populære som smartphone apps. Produktionen af tidssvarende medier er især rettet mod unge og har et klart identitetsskabende formål. Hånd i hånd med denne indsats er der også klassiske læsekampagner. De fysiske rum er fulde af liv i interiører, der er designet til stedet, men med markant forskellige signaler i de 12 zoner: torvet med åben scene, café, læsepark og mediatek, musikbibliotek, lydstudie, IT-bibliotek og IT-værksted, børnezone, stille-rum, auditorium, mini-teater og endelig et Mind Room, der er tænkt som et innovationsværksted, der lige nu er begyndt at arbejde med maker-spaces og fab-labs. TK-Park har eksisteret i ti år. Det er i stadig udvikling og holder årlige konferencer med internationalt input for Thailands folkebiblioteker. Det er skabt med en særlig bevilling og som en slags levende modelprogram for folkebiblioteker. Helt tilfældig er det genkendelige i tankegangen ikke. Bibliotekets grundlægger fremhæver tre inspirationer: Multimedietænkningen i biblioteket i Pompidoucentret i Paris, den offensive dagliglivslæring i ideastores i London og målgruppeorienteringen i Singapores biblioteker. Det virker! JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk scandinavianalliancegroup.com Danmarks Biblioteker nr. 4 7

8 DOKK1 Det var næsten ikke til at tro og nærmest lidt eventyragtigt. Lørdag den 20. juni fik borgerne i Aarhus århundredets nok hidtil største og mest omtalte gave: Dokk1 Dokken. Efter to årtier med indledende drøftelser, flere års politiskøkonomiske forhandlinger og faglige forberedelser og projekter af mange slags samt lang tids gevaldigt byggerod i området kom belønningen. Et splinternyt hovedbibliotek et bibliotek med meget mere beliggende ved åens udmunding på det gamle færgeområde. Master Fatman og andre sørgede for en regulær folkefest til dagens mange tusinde Dokk1-besøgende. Fotos: Hovedbiblioteket, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune

9 DOKK1 Under bevågenhed fra pressen, en gedigen stime honoratiores og byrådsmedlemmer flankeret af mange hundreder af tilskuere i alle aldre på og omkring kæmpetrappen op til indgangen, kunne Dronning Margrethe og borgmester Jacob Bundsgaard kl. 11 sammen åbne pakken. Med et let og et kongeligt træk i en kolossal stor sløjfe lavet af 80 meter kongeblåt silkestof og placeret over hovedindgangen, blev der adgang til herlighederne i Nordeuropas mest fremadrettede biblioteksbyggeri i nyere tid. Solskin, dronninge-gong og gudfædre på stribe Samtidig afbrød fint solskin flere dages regnvejr og gjorde dagen ekstra festlig. Det var heldigt, for på en mobil scene på Europa Plads ved trappens fod, diverterede Aarhus Jazz Orchestra det talstærke publikum med My way og andre Sinatra-numre inden disse afløstes af mere rocket musik. Hendes Majestæt fik en særrundvisning, hvorefter dronningen tilsluttede sig de øvrige gæster på toppen af Rampen med direkte udsigt til de store legedyr, Bjørnen og Dragen, på balkonplatformen uden for og til Dannebrog ved kajen over for. Og folket kom ind. Og de heldige allerforrest kunne kigge med op til åbningsceremonien. Ved kunstværket Gongen øverst for Rampen lagde Aarhus socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard ud med en formel åbnings- og festtale. Som i alle rigtige eventyr talte herefter tre af byggeriets gudfædre og bagmænd. Først Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania og dernæst de to rådmænd Kristian Würtz og Rabih Azad-Ahmad. Kronen på værket og afslutningen på den mere formelle del af festlighederne var uropførelsen af Dokk1 Watermusic 2015, et sprudlende musikstykke inspireret af så forskellige elementer som Händels barokmusik, byens historie fra vikingernes Aros til havnebyen Aarhus og af Gongen. Herefter væltede det halve af Aarhus ind ad dørene. Den store interesse holdt sig ugen igennem, hvor dagene var fyldt med festindslag af mange arter og for alle aldre. Og som i et rigtigt eventyr forlyder det, at det er de fortsat. Trekvart milliard til ambitiøs byudvikling Realdanias Jesper Nygård var begejstret for byens nye samlingssted og dets rolle som del af et stort byudviklingsprojekt. Et nyt centrum i Aarhus er ved at tage form her, hvor vikingeskibene engang blev trukket op på stranden langs åens bredder. Og Dokk1 er et meget stort og vigtigt skridt på vejen med alle de muligheder, som huset byder på. Det er borgernes hus et dynamisk og inspirerende sted fyldt med tilbud og faciliteter. Realdania har samlet set bidraget med knap 700 mio. kroner. Dels til byggeriets fuldautomatiske parkeringsanlæg, dels til åbningen af den sidste bid af åen til Europa Plads og infrastrukturen rundt om bygningen. Og vi er meget stolte over muligheden for gennem dette partnerskab med Aarhus Kommune at bringe by, borgere og bugt sammen igen, lød det. Realdania-direktøren takkede alle de mange involverede byggepartnere for et godt samarbejde. For projekter i denne skala og med så høje ambitioner kræver tætte og tillidsfulde relationer. Alt i alt anslås det, at byggeriet har kostet omkring 2,5 mia. kroner. Forvandling af indre havn til nyt byrum Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (A), fortalte om den store og fortsatte omlægning af åen og indre havn tidligere en industrihavn der skal åbne havnens nye pladser og byrum op og binde dem sammen med byen. Vi har fået en helt ny bydel på havnen, som inviterer til både ophold, aktiviteter og leg. Noget som alle byens borgere og gæster får glæde af, spåede Kristian Würtz. Forvandlingen er ikke overstået, mange projekter følger f.eks. letbanen mellem Grenå og Odder, der åbnes i Kulturbyåret Herudover fremhævede rådmanden de klimamæssige forbedringer, der var lavet i samme hug. En sluse og et usynligt dige, som kan være med til at skærme midtbyen bedre mod skybrud og eventuelle kommende oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Med de mange nye havneaktiviteter og nedlæggelse af p-pladser på området har Aarhus sammen med RealDania Byg etableret et fuldautomatisk, p-anlæg med adgang i stueetagen og opbevaring under jorden. Med plads til knap biler i tre etager er der tale om Europas største fuldautomatiske parkeringsanlæg, lød det stolt fra rådmanden. En docking-station for mennesker og idéer Folkebiblioteker har i generationer spillet en vigtig rolle som 9

10 DOKK1 ARKITEKTURENS OFFENTLIGE RUM sted for deling af viden og som stedet, hvor viden gøres tilgængelig for alle uanset baggrund og forudsætninger, fremhævede kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (B) i åbningens sidste tale. Steder hvor vores demokrati og kultur opleves og udvikles. En dok forbindes traditionelt med noget maritimt og passer perfekt her på havnen med den fantastiske biblioteksudsigt. Men i - nutidens sprog er en dock noget helt andet. Moderne computere er forsynet med en docking-station. Et samlingspunkt. Et sted der forbinder og skaber sammenhæng. Det er også visionen for Dokken. Den skal være en docking-station for mennesker og idéer. Et samlingspunkt for demokratiet. I et demokrati og velfærdssamfund er det ikke vores baggrund, der skal bestemme vores muligheder, men de valg vi selv træffer på et oplyst grundlag, sagde rådmanden, inden han præsenterede husets mest utraditionelle kunstværk: Gongen af Kirstine Roepstorff. En 7,5 meter lang rørklokke i bronze forbundet med fødeafdelingen på Skejby Sygehus. Når nybagte forældre her trykker på en særlig knap, lyder rørklokken midt inde i Aarhus, og alle kan høre, at en lille, ny århusianer er kommet til verden. Rabih Azad-Ahmad inviterede herefter Dronning Margrethe til at indvie Gongen som symbol på Dokkens fødsel. Den internationale åbning finder sted 12. september som optakt til NEXT LIBRARY. Den internationale bibliotekskonference samler hundredvis af gæster, varer flere dage og slutter 15. september. I næste nummer af Danmarks Biblioteker anmeldes byggeriet af arkitekt Thomas Mølvig, og biblioteksindretning og service af undertegnede. HELLEN NIEGAARD Anmeldelse ved Elsebeth Tank Vi har noget med at gå til yderligheder på disse breddegrader. Det gjaldt også med behandlingsformen lobotomi, bedre kendt som det hvide snit. Det ultimative kirurgiske indgreb, der først blev forbudt her til lands i Inden da havde danske læger lagt snittet på patienter, hvilket er rekord i forhold til befolkningstal. Dét er indholdet i en af de mange korte, men yderst interessante fortællinger, der i bogen Huse der har formet os, kobler samfundsudvikling og arkitektur; bogen er netop udkommet i forbindelse med en stor sommerudstilling med samme titel i Rundetårn. Vi indbydes i bogen og på udstillingen til at forstå ambitionerne bag mange af de offentlige byggerier, som har lagt fysiske rammer til de seneste århundreders udviklingshistorie, herunder til velfærdssamfundets udvikling. Talrige eksempler fra Danmarks Kunstbiblioteks righoldige samlinger af lysende arkitekters tegninger, akvareller, fotos og modeller gør læsningen til en sanselig oplevelse, og tydeliggør den trykte bogs overlegenhed, når det gælder værker med rigt billedmateriale. Det er som at blive inviteret ind i troldmandens eget værksted, og få en fornemmelse af det liv og de drømme, der er på spil, når de store mestre og deres assistenter tager plads bag tegnebordene, hvad enten det er for at tegne en kilometersten, Glyptoteket eller det nye Statsfængsel Østjylland. Bogen er en fin anledning til at dykke ned i kulturarvsmateriale, som normalt er utilgængeligt for offentligheden. Gennem otte kapitler skrevet af Nan Dahlkild, Jørgen Hegner Christiansen, Ning de Coninck-Smith og Kim Dirkinck-Holmfed inviteres læseren på rejse til lands til vands og i luften, fra rytterskole til skolecampus, ind i kulturens bygninger, down memory lane til 10

11 ANMELDELSE Bogen er udgivet i tilknytning til udstillingen HUSE DER HAR FORMET OS, som er arrangeret af Danmarks Kunstbibliotek i samarbejde med Nan Dahlkild. Den viser i tegninger og modeller eksempler på danskernes institutioner og afholdes i Bibliotekssalen i Rundetårn i perioden 4. juli til 23. august Bogen er udgivet af forlaget Museum Tusculanum. 248 kroner. tidligere seværdige, nu ofte nedlagte posthuse eller toldkammerbygninger, ind i magtens huse, på hospitaler og galeanstalter og sidst, men ikke mindst i kroppens rum. I kapitlet om hospitaler og galeanstalter skildrer Kim Dirkinck-Holmfeld flere kampe mellem arkitekter og lægestand udkæmpet i forbindelse med opførelse af prægnante hospitalsbyggerier. På denne baggrund er konklusionen, at næsten alle hospitaler har været forældede ved indvielsen og spørgsmålet er, om det også vil være sådan fremtidigt? Desværre lyder det sandsynligt; men også angstprovokerende med tanke på de milliarder, der i disse år spenderes på landets nye supersygehuse. Historien viser os værdien af gensidig lydhørhed, respekt og generøsitet mellem arkitekter og fagfolk. Det skal til for at skabe synergi og nå til den bedste tredje version af et hus, som ingen af parterne kan nå ale-ne. Kulturens huse behandles med stor virtuositet af Nan Dahlkild, som også er bogens redaktør. Det er underholdende og opbyggeligt at læse om biblioteksbyggerier fra det første danske universitetsbibliotek, grundlagt i 1482 og til 1900-tallet, hvor idéen om folkebiblioteker slog igennem og voksede sig stærk. Undervejs anslår ord som morskabslæsning, åndelig lyststation og tempel for åndsliv en lystbetonet og frisættende biblioteksdiskurs, som kontrasterer med den puritanske og nytteorienteret diskurs, der alt for ofte dominerer vor tids bibliotekssamtale. Også i denne sammenhæng kan historien inspirere. Kvinder har kun haft stemmeret i 100 af de år, bogen primært beskæftiger sig med. Det spejler sig også i periodens arkitekturhistorie. Der er således naturlige grunde til, at meget få kvinder er nævnt i bogens tekst. Der kunne have været mere fyldig omtale af skoler og kulturhuse skabt af Zaha Hadid, Lene Tranberg og Dorte Mandrup. Men der er nok brug for mere tid for at skabe refleksiv afstand til disse nye værker og offentlighedens modtagelse af dem. ELSEBETH TANK etank.nu Danmarks Biblioteker nr. 4 11

12 GATES & BIBLIOTEKERNE Foto: schmidt hammer lassen architects INTERVIEW MED DEBORAH JACOBS I DOKK1 GATES GLOBAL LIBRARIES GIVER FAKLEN VIDERE En urokkelig tro på ligeværd, på det enkelte menneske og på partnerskab. Det er kerneværdierne bag vor tids største velgørende biblioteksfond Bill & Melinda Gates Foundation og dens biblioteksprogrammer. Fonden står bag indførelsen af informationsteknologi og moderne biblioteksservice til millioner af mennesker og har gjort det i omkring 20 år. Pionerånd, masser af penge og en stor portion målrettethed er baggrunden for succesen. 12

13 INTERVIEW Gennem mange år har Global Libraries og prisen Access to Learning Award (ATLA) bidraget til at styrke innovative måder, hvorigennem biblioteker og lignende organisationer kan sikre borgere adgang til informationsteknologien (ICT) og internettet. I juni 2015 i Aarhus interviewede Danmarks Biblioteker Deborah Jacobs, direktør i Gates-fondens Global Libraries-program, om fondens bevæggrunde for at deltage i biblioteksudvikling, om selve programmet og om den tilknyttede pris, ATLA. Efter 15 år med prisen, også kendt som Gates-fondens bibliotekspris, blev den eftertragtede Global Libraries-anerkendelse markeret for sidste gang under IFLA 2014 i Lyon, mens selve programmet står foran en flerårig udfasning. Interviewet handler derfor også om, hvorfor man lukker ned. Impact, impact & impact Deborah Jacobs og jeg mødes i Dokk1, Aarhus nye hovedbibliotek og kulturhus, dagen før åbningen. Med en kop skoldhed kaffe sætter vi os ved et bord øverst ved Rampen og bibliotekets store Gong. Masser af håndværkere, bibliotekskolleger og rengøringsfolk arbejder med den sidste finpudsning omkring os før den store åbningsfest og Dronning Margrethes besøg. Skønt vi har en af Danmarks smukkeste, og i alle tilfælde nyeste, biblioteksudsigt over Aarhus by og havn til alle sider, bliver vi hurtigt optaget af fortællingen om vor tids største donor-fond. Ikke siden den skotsk/amerikanske industrimagnat Andrew Carnegies massive bibliotekssponsering og etablering af Carnegie folkebiblioteker i perioden 1883 til 1929 har verden set noget tilsvarende. Vi begynder med ATLA. Hvorfor lukkes ATLA-prisen ned. Mener fonden, at biblioteksadgang til viden og læring via internet og informationsteknologi i dag er en realitet alle vegne? Dette er fremtidens bibliotek. Det stærke bibliotek er en drivkraft, og en af motorerne bag dynamisk samfundsudvikling, mener Deborah Jacobs. Om Dokk1 sammenlignet med Seattles hovedbibliotek fra 2004: - Der er i begge tilfælde tale om meget markante bygninger, skabt til og aktivt tænkt ind i en ny byudvikling. Også i Seattle har man et kig til vandet, men slet ikke som her med den helt fantastiske panoramaudsigt!. Jacobs fremhæver endvidere Aarhus nye hovedbibliotek for dets vægt på aktiviteter i sammenspil med lokalsamfundet. Ja og nej, selvfølgelig ikke, svarer Deborah Jacobs med et strålende smil. Ja, fordi vi kan konstatere, at det vi nu ser rundt omkring stort set er mere af samme slags. Altså projekter og initiativer, der tager problematikker op som dem, fonden allerede har støttet. Og her er fonden meget målrettet i al sin virksomhed. Dens metode er at gå ind og sætte fokus på og understøtte en nødvendig nyudvikling på et givet område. Når der så er etableret en form for generel forståelse på feltet og en nyudvikling er i gang, overlades banen til projektejerne. Hvorefter fonden selv kaster sig over andre påtrængende behov. Deborah Jacobs uddyber: Vi har i fonden en oplevelse af at have gjort, hvad vi kunne for at skabe opmærksomhed omkring og Danmarks Biblioteker nr. 4 13

14 GATES & BIBLIOTEKERNE understøtte en udvikling, der sikrede overgangen til læring med en teknologisk set nutidig adgang til kundskab og information. Der er under ATLA-prisen samlet uddelt 13.5 mio. US$; de er gået til 16 biblioteker og almennyttige organisationer i femten lande. Mange, mange flere dollars er dog brugt i programmerne. Hvad er der mere konkret kommet ud af ATLA? Prisen er tildelt vidt forskellige bibliotekstyper og andre beslægtede organisationer. Første gang i 1999 gik den til Helsinki s biblioteker, som allerede dengang arbejdede målrettet med borgernes vidensadgang via informations- og kommunikationsteknologi, og som brugte pengene til at skabe yderligere IT-tilbud til borgerne i den finske hovedstad. Til stor inspiration for mange andre landes biblioteker, anser Deborah Jacobs. Siden er prisen især gået til tiltag i lande under udvikling som f.eks. Nepal og Bangladesh. Men også veludviklede bibliotekssystemer har modtaget den. Blandt andet Aarhus Bibliotekerne i 2004, hvor prisen gik til to parter; den anden var et kinesisk projekt for betjening af landområder. Aarhus fik prisen for sine internet-services til immigranter og flygtninge. Den seneste modtager var biblioteksprogrammet e-library Nenasala i Sri Lanka (se Danmarks Biblioteker, 4/2014). Bag prisen står fondens omfattende internationale biblioteksprogram Global Libraries, som Jacobs siden 2008 er ansvarlig for. Et program, der etableredes i 1999 i forlængelse af Gatesfondens hjemlige biblioteksprogram: U.S. Libraries Program. Biblioteksprogrammerne: Brobygger i informationssamfundet Bill & Melinda Gates Foundation bruger i øjeblikket 20 milliarder danske kroner årligt på udvikling, hvilket ifølge den danske ph.d.stipendiat Adam Moe Fejerskov, RUC, er mere end hele Danmarks aktuelle bistandsprojekt. Fejerskov er i gang med at analysere, hvad der sker, når en enkeltspiller som Gates Fonden går ind med så enormt store summer kombineret med egne udviklingsmål. Biblioteksmæssigt er det indlysende, at fonden har en oplagt interesse i at sprede IT og styrke befolkningens ITbrug fondsmidlerne kommer immervæk fra Gates engagement i Microsoft som selskabets grundlægger. Men det er ikke hele historien. Gates-fonden bygger på en vision om, at alle menneskers liv har samme værdi. I lighed med tankegangen bag folkebiblioteket. Om starten på hele biblioteksengagementet fortæller Bill og Melinda Gates selv i en video produceret om fondens biblioteksaktiviteter: Tilbage i 1990 erne voksede kløften mellem dem, som havde adgang og dem, som ikke havde. Dét ønskede vi at gøre noget ved. Bibliotekerne har altid været det sted, hvor folk kom for at hente information og viden. Men i en stram økonomisk tid og uden det rigtige udstyr kunne bibliotekerne ikke længere følge med, derfor gik man ind i et stort biblioteksprogram i partnerskab med biblioteksområdet. Først i USA og siden internationalt. I 1997, hvor mindre end hvert fjerde af de amerikanske biblioteker havde adgang til computere og internettet, satte fonden fuld skrue på sit amerikanske biblioteksprogram. Med en samlet donation på 200 mio. US$. Man lagde ud der, hvor færrest var opkoblet, nemlig i staten Alabama. I praksis tog programmets medarbejdere ud til bibliotekerne med udstyr og hjalp med at få det hele op at stå, med at komme på nettet og med at uddanne personalet. I omtalte video fortæller en programmedarbejder, hvordan bibliotekaren dengang simpelthen kunne ringe til Seattle, hvis der opstod et problem. Bæredygtighed og døråbner Mellem 2000 og 2003 blev 100% af de amerikanske folkebiblioteker faktisk opkoblet. Blandt andet takket være Gates-initiativet. Dét, fonden lærte af denne indsats, var ifølge Deborah Jacobs betydningen af at arbejde i stor-skala og i et partnerskab med det politiske niveau. Og dét element blev siden overført til det internationale biblioteksprogram, Global Libraries. Fonden ønsker ikke at være ene-donor, hverken i USA eller ude i verdenen. Målsætningen er at fungere som en art dør-åbner. For projekterne må og skal være bæredygtige. Forstået sådan, at f.eks. regeringer i GL-programmets modtagerlande selv har skullet gå ind med en andel og dermed påtage sig et ansvar for videreudvikling og for vedvarende bæredygtighed i deres biblioteker. Det første land man gik ind i på storskalaniveau, var i Chile. Her har, oplyser Jacobs, således tre præsidenter fra tre forskellige politiske partier valgt til stadighed at støtte og finansiere i Global Libraries-initiativerne. Biblioteket understøtter læring og uddannelse, hvilket er vigtigt for den enkelte borger, men også for (lokal)samfundet i fondens samarbejdslande. Ethvert menneske har ret til good information kvalificeret vidensadgang. Folkebiblioteket spiller i den sammenhæng en væsentlig rolle. Det og dets service bidrager til at hjælpe det enkelte menneske, så det bliver i stand til at tackle eget liv og udvikle egne vilkår. Det handler om information og om innovation. I tal har vi gennem de omkring 20 år, hvor disse programmer har kørt, været direkte involveret i at forbedre livet for 253 millioner mennesker i 53 stater. Biblioteksprogrammerne har virkelig været en succeshistorie for fonden, fremhæver Deborah Jacobs. Hvorfor så slutte nu? Vi slutter først i løbet af en lille håndfuld år. Der er stadig masser at gøre på biblioteksområdet. Men jeg er overbevist om, at områdets fagfolk nu er klædt på til og klar til at sige tak Bill og Melinda Gates for jeres indsats. Herfra tager vi selv over. I alle tilfælde har vi arbejdet for en sådan udvikling, mener Global Libraries direktøren. Global Libraries-direktøren peger som fremadrettede initiativer på USA-programmet Libraries Transforming Communities og på International Network of Emerging Library Innovators-programmet (INELI) samt på fondens flerårige samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksorganisation, om advocacyindsats for bibliotekerne på forskellig vis. Noget man til de kommende år har afsat mio. US$ til. Når det handler om INELI, er vi i færd med at etablere en fond, der med et nyt professionelt styrelsesorgan skal tage hånd om dette programs fortsatte arbejde. Det er tydeligvis et centralt projekt for fremtidssikringen af hele Global Libraries-indsatsen og et hjertebarn for Deborah Jacobs personligt. HELLEN NIEGAARD 14

15 INTERVIEW BIBLIOTEKSLEDEREN SOM MODIG INNOVATOR Foto: Gates Foundation Deborah Jacobs om netværket: International Network of Emerging Library Innovators (INELI) For at sikre lige adgang til information i den digitale tidsalder mener Deborah Jacobs bl.a. inspireret af John Palfrey, forfatter og debattør samt leder af Phillips Academy Andover og direktør for Berkman Center for Internet & Society at bibliotekernes ledelser og ejere nu, som i NU, skal erkende vigtigheden af at transformere biblioteker til en stadig mere digital fremtid. Eksempelvis ved aktivt at tilpasse sig borgernes ændrede mediebrug og -vaner i forhold til formidling af information og viden og samtidig nyudvikle det fysiske bibliotek til det mødested, som borgerne ønsker sig. Gør man ikke det, udhules folkebibliotekets værdi og betydning for borgerne og for samfundet. Vi søger i fondens regi og i samarbejde med ALA, IFLA og andre aktuelt at styrke bibliotekernes rolle som lokale forandringssteder og at dele viden og udvikle værktøjer til bibliotekernes ledere, så bibliotekerne meget mere aktivt kan bidrage til at videreudvikle lokalsamfundet på nye måder. Vi gør det i samarbejde med håndplukkede folk, og vi tror og satser på princippet om domino-effekt for udbredelsen af denne type indsats. Et konkret eksempel er Design-Thinking-toolkittet, udviklet af Aarhus og Chicago s biblioteker i fællesskab og lanceret i januar Med dét kan ethvert bibliotekspersonale relativt enkelt arbejde med at imødekomme biblioteksbrugernes ændrede servicebehov. Ledelsen skal gå forrest I 2011 sammensatte Global Libraries for første gang en gruppe mennesker, potentielle og nye ledere fra biblioteker verden over, i et nyt netværk: International Network of Emerging Library Innovators (INELI). I dag er 2. netværksrunde i gang og flere vil følge. Deborah Jacobs fortæller med stor iver om idéen bag netværket og om, hvorfor Gates-fonden og hun mener, der er særligt stort behov for denne type programindsats netop nu. Rundt om i verden står bibliotekerne over for masser af udfordringer, ikke mindst de dobbelte udfordringer med en drift omfattende på en gang kendte klassiske og fysiske biblioteksrammer og samtidig en ny digital verdens biblioteksservices. Det kalder på ledelse. Bevidst, målrettet og måske ikke mindst modig ledelse. På ledere, der tør vove et øje og at gå forrest, og som vil udvikle og afprøve nye fremtidsrettede versioner af selve folkebibliotekskonceptet. Vi ønsker på den ene side at skabe en international pulje af ledere, som skal udforske og arbejde med globale biblioteksspørgsmål af bred interesse. Og se på modeller og løsninger, som kan stimulere, udvide eller forbedre den offentlige biblioteksservice. Samtidig finder vi det afgørende at styrke lederevnerne blandt nye fagfolk, så de bliver i stand til at omdefinere folkebibliotekerne. Så disse, også i fremtiden, vil kunne opfylde menneskers behov for adgang til viden og information i de enkelte lande. Hvilket ikke er noget, der kommer af sig selv, understreger direktøren for Global Libraries. Til det har man i det aktuelle netværk en gruppe på 25 yngre biblioteksledere, der kommer fra godt 20 forskellige lande og repræsenterer seks kontinenter. De har alle en passion for og tror på folkebiblioteket som idé og institution. Tænd faklen og giv den videre! INELI-netværket arbejder både gennem fælles møder og kontakt og gennem en individuel sponsor-ordning, hvor deltagerne tilknyttes en personligt udpeget rådgiver og coach. Deltagerne er håndplukkede. Fra Danmark er Marie Østergaard, projektleder i Aarhus, og Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, med som netværksdeltager, mens Knud Schulz, chef for hovedbiblioteket i Aarhus, er aktiv som sponsor. Det handler om at udforske nye idéer, eksperimentere med nye tjenester og lære af hinanden. Man indgår desuden i regionale netværk, så man også på tværs samarbejder med kolleger om beslægtede emner, som f.eks. i Balkon-gruppen, der har medlemmer fra 11 lande. Et lignende program, Libraries Transforming Communities, kører med støtte fra Gates-fonden i USA under ALA, den amerikanske biblioteksforening (ala.org/ltc). Biblioteksledelse, forskning og en innovativ tilgang til bibliotekets rolle er en ting. En anden er deling af hinandens projekter. Det er næsten uhyggeligt, så ofte vi i bibliotekerne laver et projekt, hvis fokus og indhold andre allerede har arbejdet med. Vi har ikke tid til det. Biblioteket er i en presset situation, og biblioteksledelsen skal kunne levere meget stærkere performance og er simpelthen nødt til at stoppe overlap og gentagelser og i stedet se på, hvad andre har gjort, eventuelt i en lokalt tilpasset udgave. Sådan lyder analysen og opfordringen fra Deborah Jacobs. Som mangeårig bibliotekschef i Seattle forud for jobbet som direktør for Global Libraries ved hun, hvad det handler om. Her stod hun bl.a. bag skabelsen af Seattles verdensberømte hovedbibliotek, tegnet af arkitekten Rem Koolhaas, og indviet i Bolden er hermed givet op. Og den tændte fakkel givet videre til næste hold af biblioteksfolk! Følg med på: gatesfoundation.org/what-we-do/global-development/global- Libraries HELLEN NIEGAARD Danmarks Biblioteker nr. 4 15

16 OPSØGENDE SERVICE STATISTIK INTRO BIBLIOTEKSBRUG I TAL Borgernes ændrede medievaner slår også igennem i deres brug af landets biblioteker. Tendenserne fra 2013 holder i Danmarks Statistik offentliggjorde i juli biblioteksstatistikken. Det fysiske udlån og musikudlånet falder, e-bogsudlån vokser, mens besøgstallet er på samme høje niveau omkring de 36 mio. som før. Antallet af servicesteder voksede i 2014 ligesom antallet af biblioteker med adgang uden for den bemandede åbningstid. JAPANSK PROFESSOR SKRIVER OM VIBORG BIBLIOTEKERNE Viborg Bibliotekerne har modtaget en henvendelse fra en japansk professor, Yuko Yoshida, der har hørt om Viborg Bibliotekernes tilbud Biblioteket rykker ud til dig. Yuko Yoshida skriver: Jeres projekt er meget imponerende, og jeg mener, det er ny måde at nå ud til brugerne på. Jeg vil gerne introducere jeres projekt og vise billeder derfra til japanske bibliotekarer og forskere. Professoren er ved at skrive nogle artikler om skandinaviske folkebiblioteker inkl. Viborg Bibliotekernes tilbud. Artiklerne publiceres i Japan. Professoren er ansat ved Graduate School of Library, Information and Media Studies ved University of Tsukuba i Japan. Biblioteket rykker ud Biblioteket rykker ud til dig! Servicen er rettet til alle i Viborg Kommune. Idéen er, at Viborg Bibliotekerne rykker ud af biblioteksrummet og ud til brugerne og fortæller om bibliotekets tilbud for at nå endnu flere borgere. Er man en gruppe på mindst 10 personer, der kontakter Viborg Bibliotekerne, så kan biblioteket komme ud og fortælle. Man kan høre om den gode bog, få inspiration til læsegrupper eller høre om digitale tilbud. METTE THUE Kommunikationskonsulent Viborg Bibliotekerne Fald og stigninger i lån og downloads Udlån af fysiske enheder (bøger, cd er mv.) faldt med ca. 6,2% til 37,3 mio. eksklusiv fornyelser fra 39,7 mio. i Trykte bøger lå med 27,6 mio. bøger i % lavere end året før. Modsat var udlånet af e-bøger i 2014 stigende til 1,6 mio. fra 1,3 mio. i Her forventes en kraftig stigning fra 2015, efter at de store forlag og ereolen fra januar indgik ny aftale med et langt bedre e- bogsudbud. For musik er nedgangen stor med ca. 23% på fysiske cd ere. Men også brugen af det digitale musiktilbud faldt med ca. 30% til 3,7 mio. downloads i 2014; antagelig fordi kommercielle, digitale musiktilbud omfatter langt flere titler. De virtuelle besøg på bibliotekernes websites holdt sig nogenlunde stabilt og var i 2014 på ca. 27 mio., et beskedent fald fra året før. Besøg, adgang og biblioteksaktiviteter Med knap 36 mio. besøg i 2014 holder et af verdens højeste besøgstal sig. Set i gennemsnit betyder det, at hver eneste af de knap 5,7 mio. danskere var over 6 gange på biblioteket sidste år, og hver lånte 6,5 fysiske materialer. Knap hver tredje lånte en e- bog. Sådan er det ikke i virkeligheden. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen (2012) kommer hver femte dansker nemlig aldrig på biblioteket, og nogle kommer kun sjældent. Så den enkelte biblioteksbruger kommer langt oftere i virkeligheden. Antallet af servicesteder steg i 2014 stik mod de sidste 5-10 års udvikling. Til 590 enheder mod 570 året før. Det skyldes tilgang af en ny type betjeningssteder, de såkaldte servicepunkter f. eks. bibliotekshjørner i brugser. Det samlede antal steder i 2014 fordeler sig sådan: 97 hovedbiblioteker (Fanø betjenes af Esbjerg), 354 filialer, 33 bogbusser og endelig 106 servicepunkter. Borgerne har fået adgang i langt flere timer end nogensinde før. Stadig flere kommuner vælger at tilbyde såkaldt åbne biblioteker med adgang via elektroniske kort uden for de bemandede timer. Med udgangen af 2014 var der 247 af den art, hvilket er en stigning på over 25% i forhold til Hidtil især set som en filialservice, men stadig hyppigere også på hovedbiblioteker. I Aarhus har det nye Dokk1 åbent uden betjening fra kl. 8 til 10 og igen fra kl. 19 til 21. Et enkelt er gået meget længere; Allerød Bibliotek har siden april i år haft døgnåbent og tilbyder personalebetjening på hverdage fra kl. 10 til 18, lørdag dog kun til kl.14. Stigning var der også på aktivitetsområdet i Helt i overensstemmelse med aktuelle brugerundersøgelsers indikationer af, at stadig flere borgere ser biblioteket som et vigtigt møde- og læringssted. Der blev i 2014 afholdt arrangementer mod året før. Derudover gennemførtes i udstillinger og undervisningstimer for bibliotekernes brugere. /HN 16

17 STATISTIK 2014 Danmarks Biblioteksforening bringer her som i tidligere år oversigter i tal over biblioteksaktiviteterne i landets kommuner. I år fem: Biblioteksudgifter pr. indbygger, Udlån pr. indbygger eksklusiv fornyelser (ny), Udlån pr. indbygger inklusiv fornyelser, Udlån pr. personaleenhed inklusiv fornyelser og Udlån pr. personaleenhed eksklusiv fornyelser (ny). Statistikken udarbejdes for Danmarks Biblioteksforening af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice Fællessekretariatet, Aarhus Kommune. Tallene bygger på de officielle 2014-oplysninger fra Danmarks Statistik. BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2014 Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr udgifter pr. indb. (Netto kr) Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter pr udgifter pr. indb. (Netto kr) Albertslund Helsingør Tårnby Gladsaxe Herlev Dragør Hvidovre Roskilde Ballerup Gentofte Allerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Glostrup Ishøj Fredensborg Rudersdal Høje-Taastrup Guldborgsund Rødovre Køge Halsnæs Hillerød Ærø Hjørring Frederiksberg Greve Gribskov Samsø Solrød Vallensbæk Furesø Frederikssund Varde Sønderborg Middelfart Aabenraa Mariagerfjord Lemvig Struer Thisted Billund Odsherred Langeland Bornholm Lolland Slagelse Læsø Horsens Esbjerg Herning Svendborg Faxe Silkeborg Ringsted Næstved Holstebro Viborg Aalborg Brønderslev Brøndby Vordingborg Holbæk Randers Stevns Kolding Frederikshavn Norddjurs Tønder Faaborg-Midtfyn Assens Fredericia Kalundborg Morsø Egedal Vejen Nordfyn Vejle København Syddjurs Skive Århus Odense Skanderborg Nyborg Favrskov Kerteminde Vesthimmerland Sorø Rebild Ringkøbing-Skjern Jammerbugt Ikast-Brande Haderslev Lejre Odder Hedensted Sum Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik Danmarks Biblioteker nr. 4 17

18 STATISTIK 2014 UDLÅN PR. INDBYGGER I 2014 (INKLUSIV FORNYELSER) Kommune Indbyggertal Udlån inkl. Udlån inkl. pr fornyelser fornyelser/indb. Gentofte ,4 Herlev ,1 Lyngby-Taarbæk ,1 Herning ,8 Fredensborg ,9 Hvidovre ,8 Furesø ,7 Hørsholm ,6 Allerød ,9 Tårnby ,7 Roskilde ,7 Albertslund ,6 Rudersdal ,0 Glostrup ,8 Mariagerfjord ,8 Odder ,6 Egedal ,5 Ballerup ,3 Gladsaxe ,3 Rødovre ,7 Frederikssund ,1 Helsingør ,1 Halsnæs ,0 Århus ,9 Billund ,8 Gribskov ,5 Varde ,5 Dragør ,3 Frederiksberg ,8 Randers ,7 Favrskov ,5 Silkeborg ,5 Middelfart ,5 Vordingborg ,3 Svendborg ,3 Nyborg ,2 Aalborg ,2 Hillerød ,2 Lemvig ,2 Morsø ,1 Guldborgsund ,9 Odense ,7 Vejle ,7 Tønder ,4 Holstebro ,4 Brønderslev ,1 Høje-Taastrup ,1 Struer ,1 Vejen ,6 Sønderborg ,6 Aabenraa ,6 Kommune Indbyggertal Udlån inkl. Udlån inkl. pr fornyelser fornyelser/indb. Bornholm ,4 Ringkøbing-Skjern ,4 Kolding ,4 Hjørring ,4 Samsø ,2 Skanderborg ,2 Greve ,9 Solrød ,9 Holbæk ,9 Ishøj ,9 København ,9 Køge ,8 Sorø ,7 Viborg ,7 Horsens ,6 Haderslev ,6 Rebild ,6 Faaborg-Midtfyn ,6 Stevns ,4 Ringsted ,3 Skive ,2 Norddjurs ,9 Faxe ,8 Fredericia ,6 Slagelse ,6 Assens ,6 Langeland ,5 Odsherred ,4 Vallensbæk ,4 Esbjerg ,2 Thisted ,0 Vesthimmerland ,0 Brøndby ,8 Jammerbugt ,8 Ærø ,8 Næstved ,6 Frederikshavn ,5 Lolland ,3 Syddjurs ,1 Kalundborg ,1 Nordfyn ,9 Lejre ,8 Ikast-Brande ,8 Kerteminde ,7 Hedensted ,3 Læsø ,1 Sum ,9 Gennemsnit ,9 Kilde: Danmarks Statistik 18

19 STATISTIK 2014 UDLÅN PR. INDBYGGER 2014 (EKSKLUSIV FORNYELSER) Kommune Indbyggertal Udlån ekskl. Udlån ekskl. pr fornyelser fornyelser/indb. Kommune Indbyggertal Udlån ekskl. Udlån ekskl. pr fornyelser fornyelser/indb. Gentofte ,0 Odder ,5 Ballerup ,5 Allerød ,3 Roskilde ,3 Herning ,2 Helsingør ,0 Rudersdal ,9 Tårnby ,5 Hvidovre ,5 Albertslund ,4 Furesø ,4 Mariagerfjord ,1 Glostrup ,1 Middelfart ,1 Lyngby-Taarbæk ,0 Favrskov ,0 Gladsaxe ,0 Nyborg ,0 Svendborg ,0 Samsø ,9 Silkeborg ,7 Gribskov ,7 Vejle ,7 Guldborgsund ,4 Bornholm ,4 Vordingborg ,3 Varde ,3 Hørsholm ,2 Lemvig ,2 Fredensborg ,2 Frederikssund ,1 Køge ,0 Faaborg-Midtfyn ,0 Herlev ,9 Brønderslev ,9 Holstebro ,8 Aalborg ,8 Struer ,8 Egedal ,8 Norddjurs ,7 Haderslev ,7 Frederiksberg ,7 Stevns ,6 Ishøj ,6 Billund ,6 Morsø ,6 Viborg ,6 Ringsted ,5 Dragør ,5 Ringkøbing-Skjern ,4 Sønderborg ,4 Odsherred ,4 Skanderborg ,4 Rødovre ,3 Hillerød ,3 Hjørring ,3 Randers ,3 Assens ,2 Århus ,2 Rebild ,1 Langeland ,1 Ærø ,1 Høje-Taastrup ,1 Skive ,1 Kolding ,1 Halsnæs ,1 Solrød ,0 Sorø ,0 Greve ,9 Vejen ,9 Odense ,9 Holbæk ,9 Vesthimmerland ,9 Thisted ,8 Faxe ,8 Aabenraa ,7 Horsens ,6 Slagelse ,6 Jammerbugt ,5 København ,5 Lolland ,5 Brøndby ,1 Esbjerg ,1 Frederikshavn ,1 Næstved ,1 Lejre ,0 Tønder ,0 Fredericia ,0 Nordfyn ,0 Kalundborg ,0 Syddjurs ,8 Vallensbæk ,8 Kerteminde ,6 Hedensted ,6 Ikast-Brande ,9 Læsø ,7 I alt ,6 Gennemsnit ,6 Kilde: Danmarks Statistik Danmarks Biblioteker nr. 4 19

20 STATISTIK 2014 UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2014 (INKLUSIV FORNYELSER) Kommune Personaleenheder Udlån inkl. Udlån inkl. fornyelser fornyelser/ personaleenhed Odder 9, Favrskov 24, Rebild 11, Mariagerfjord 24, Vesthimmerland 15, Jammerbugt 15, Nyborg 18, Skanderborg 28, Haderslev 29, Silkeborg 55, Ringkøbing-Skjern 29, Kolding 43, Egedal 23, Morsø 11, Assens 20, Lemvig 12, Bornholm 24, Sorø 14, Viborg 52, Middelfart 25, Frederikssund 26, Herning 68, Faaborg-Midtfyn 31, Stevns 12, Struer 12, Samsø 2, Århus 179, Ballerup 41, Varde 33, Vejen 22, Vordingborg 30, Holbæk 37, Gribskov 28, Lejre 12, Hedensted 19, Svendborg 44, Aabenraa 32, Allerød 22, Hjørring 40, Rudersdal 48, Faxe 20, Norddjurs 25, Skive 28, Ringsted 22, Nordfyn 14, Furesø 33, Holstebro 40, København 328, Slagelse 45, Glostrup 19, Kommune Personaleenheder Udlån inkl. Udlån inkl. fornyelser fornyelser/ personaleenhed Vejle 89, Horsens 51, Solrød 13, Hillerød 33, Brønderslev 26, Randers 64, Sønderborg 52, Tønder 21, Gentofte 91, Syddjurs 22, Ærø 4, Køge 47, Guldborgsund 51, Kalundborg 27, Lyngby-Taarbæk 50, Aalborg 162, Halsnæs 21, Lolland 27, Brøndby 21, Hørsholm 21, Frederiksberg 80, Ishøj 17, Odense 142, Langeland 9, Frederikshavn 38, Fredensborg 35, Greve 36, Ikast-Brande 20, Kerteminde 14, Odsherred 26, Rødovre 31, Fredericia 33, Esbjerg 81, Hvidovre 59, Tårnby 49, Høje-Taastrup 40, Roskilde 107, Herlev 26, Thisted 35, Billund 25, Gladsaxe 83, Helsingør 87, Dragør 15, Næstved 73, Albertslund 50, Vallensbæk 16, Læsø 2, Sum 3.955, Kilde: Danmarks Statistik 20

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr4. 2015 DOKK1 ÅBNET: ÅRHUSIANERNE STRØMMER TIL

DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr4. 2015 DOKK1 ÅBNET: ÅRHUSIANERNE STRØMMER TIL Nr4. 2015 DANMARKS BIBLIOTEKER DOKK1 ÅBNET: ÅRHUSIANERNE STRØMMER TIL FN vedtager 2030-Agenda Nationaliser folkebibliotekerne Statistik 2014 Oversigter Dokk1 fest Gates-interview: Deborah Jacobs giver

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Q1 Hvilken kommune bor du i?

Q1 Hvilken kommune bor du i? Q1 Hvilken kommune bor du i? Aabenraa Aalborg Aarhus Ærø Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Faaborg-Midtf yn Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia

Læs mere