P E R S P E K T I V E R & P A R A D I G M E R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P E R S P E K T I V E R & P A R A D I G M E R"

Transkript

1 PUBLIC RELATIONS: P E R S P E K T I V E R & P A R A D I G M E R ET INTERSUBJEKTIVT OG ET SOCIALSYSTEMISK PUBLIC RELATIONS PARADIGME - PUBLIC RELATIONS FORTOLKET UD FRA SYSTEMTEORIEN (NIKLAS LUHMANN) I OPPOSITION TIL DEN KRITISKE TRADITION (JÜRGEN HABERMAS). Public Relations Speciale, Roskilde Universitetscenter Susanne Holmström Internetudgave 1999

2 1 Dette speciale modtog Confédération Européenne des Relations Publicques CERP Educations 1. pris for bedste kandidatafhandling i public relations, the European Public Relations Educational Award, 1998 Speciale i Public Relations Susanne Holmström Roskilde Universitetscenter - april 1996 Vejledere: Inger Jensen og Uwe Geist Tak også til Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund Born Specialet er udgivet på Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, Roskilde Universitetscenter 1997 Dette er en Internet-udgave Susanne Holmström 1996

3 2 DET INTERSUBJEKTIVE OG DET SOCIALSYSTEMISKE PUBLIC RELATIONS PARADIGME MED UDGANG I HENHOLDSVIS JÜRGEN HABERMAS' TEORIER OM DEN BORGERLIGE OFFENTLIGHED OG DEN KOMMUNIKATIVE HANDLEN OG NIKLAS LUHMANNS VIDEREUDVIKLING AF SYSTEMTEORIEN MED AUTOPOIESIS-TESEN SKITSERER DETTE SPECIALE TO REFLEKSIVE PARADIGMER FOR PUBLIC RELATIONS FORSTÅET SOM ET SÆRLIGT SOCIALT HANDLINGSMØNSTER. DET ER PARADIGMER, DER ANTYDER FORSKELLIGE FORTOLKNINGER BÅDE AF PUBLIC RELATIONS' ROLLE I KOORDINERINGEN AF SOCIAL ORDEN, OG AF PUBLIC RELATIONS UDØVERENS HANDLINGSRUM. I DET HABERMAS-INSPIREREDE INTERSUBJEKTIVE PUBLIC RELATIONS PARADIGME (SOM OGSÅ KUNNE KALDES DET ETISKE, DET KOMMUNIKATIVE ELLER DET NORMATIVE PARADIGME) ER FORMÅLET LEGITIMERING AF ORGANISATORISKE AKTIVITETER, OG DEN ULTIMATIVE SAMFUNDSOPGAVE ER INTEGRATION. I DET LUHMANN-INSPIREREDE SOCIALSYSTEMISKE PUBLIC RELATIONS PARADIGME (SOM OGSÅ KUNNE KALDES DET FUNKTIONELLE, DET REFLEKSIVE ELLER DET KOGNITIVE PARADIGME) ER FORMÅLET AT SKABE TILLID TIL ORGANISATORISKE AKTIVITETER, OG DEN ULTIMATIVE SAMFUNDSOPGAVE ER AT SIKRE INTERAKTION, MEN SAMTIDIG BEVARE DESINTEGRATIONEN.

4 3 INDHOLD DEL I - SIDE PERSPEKTIV: PUBLIC RELATIONS PARADIGMER 7-27 Kapitel 1: En metateoretisk, refleksiv tilgang En samfundsvidenskabelig forankring Det differentierede samfund 9 Kapitel 2: Samfundsvidenskabelige teoriparadigmer Habermas: Det kommunikative handlingsparadigme Luhmann: Det socialsystemiske paradigme Teoriparadigmernes hovedforskelle Public relations paradigmer 16 Kapitel 3: Perspektiver på virkeligheden Code of Athens Excellence in Public Relations 18 Kapitel 4: Problemformulering Kapitel 5: Perspektiver ordens iagttagelse Perspektivvekslen Metode 24 Kapitel 6: At gøre det enkle kompliceret - eller indfange større kompleksitet 26 DEL II JÜRGEN HABERMAS: DET INTERSUBJEKTIVE PARADIGME Kapitel 1: Den borgerlige offentlighed Privat vs. offentlig Offentlighedens forfald Offentlighedens rekonstruktion Public relations i offentligheden 35 Kapitel 2: Den kommunikative handlen Systemet som aflastning af livsverdenen Systemet som belastning af livsverdenen Sprogets rolle og dialogens principper Aktør eller observatør - deltager eller tilskuer Asymmetrisk eller symmetrisk kommunikation Public relations mellem system og livsverden 51 Kapitel 3: Et perspektiv på public relations 50-52

5 4 DEL III SIDE NIKLAS LUHMANN: DET SOCIALSYSTEMISKE PARADIGME Kapitel 1: Luhmanns teori om sociale systemer Kompleksiteten Mening og meningsgrænser Kommunikation Autopoiesis og lukket/åbenheden Iagttagelse Strukturel kobling Refleksion Koder/symbolmedier Implikationer 73 Kapitel 2: Refleksion som social handlingsmaksime Ingen enhed for samfundet Luhmanns position Gensidig refleksion som kontekstregulering Forhandlingssamfundet Luhmanns position Offentligheder Den offentlige mening som adfærdsregulator Et funktionssystem for offentlig kommunikation Samfundsansvarlighed som symbolmedie Tillid Et perspektiv på public relations 90 Kapitel 3: Public Relations som refleksiv struktur Offentlig tillid Offentlige relationer ordens iagttagelsen Den refleksive opgave Den ekspressive opgave Andre systemteoretiske public relations ansatser Franz Ronneberger & Manfred Rühl Ragnwolff Knorr/Werner Faulstich Klaus Merten Christensen, Falck og Skadhauge Konklusion 107 Kapitel 4: Et perspektiv på public relations Mellem autonomi og interaktion Public relations strukturer i en foranderlig verden 110

6 5 Del IV SIDE PARADIGMER PÅ PRAKSIS Kapitel 1: Funktionen offentlighedsarbejde Selvstændighed og regulering Det styrende rationale En strategisk omverden Risikokommunikation Strukturel irritation Afrunding 121 Kapitel 2: Udøverens etiske ansvar At være menneske eller person Mennesket som omverden for systemerne Afrunding 126 Kapitel 3: Symmetrisk kommunikation Strategisk symmetri Konsens eller dissens Symmetrisk kommunikation i et systemteoretisk perspektiv - gensidig refleksion Afrunding 133 Kapitel 4: Etik eller funktion Idealet som funktion Etik er effektivt 134 DEL V PERSPEKTIVER PÅ PARADIGMERNE Kapitel 1: De blinde pletter 138 Kapitel 2: Perspektivvekslen Integration eller interaktion Det intersubjektive perspektiv: Fri- eller fremmedgørende Det socialsystemiske perspektiv: Af- eller belastning af interaktionen Etik og funktion - kommunikativ handlen og strategisk refleksion Det intersubjektive perspektiv: Etisk kommunikativ handlen Det socialsystemiske perspektiv: Funktionel strategisk refleksion Symmetrisk kommunikation: Kommunikativ handlen eller gensidig refleksion Offentligheden Det intersubjektive perspektiv: Den borgerlige offentlighed Det socialsystemiske perspektiv: De offentlige kommunikationsprocesser 145

7 6 SIDE Hvad er egentlig forskellen? Legitimitet eller offentlig tillid Bevidst deltager eller redskab for socialsystemer ordens perspektiv på public relations 148 Kapitel 3: Erkendelsesinteressen 151 REFLEKSIV EKSKURS: SYSTEM, INTERAKTION ELLER KOMPLEKSITET? BILAG Kilder og litteratur Systemteoretisk ordbog

8 7 I PERSPEKTIVET: PUBLIC RELATIONS PARADIGMER DETTE SPECIALE HAR SOM AMBITION AT SKITSERE NOGLE MULIGE FORTOLKNINGER AF FÆNOMENET PUBLIC RELATIONS, FORSTÅET BÅDE SOM EN SPECIFIK SOCIAL RELATION OG SOM EN SPECIFIK SOCIAL AKTIVITET, DER I TILTAGENDE GRAD INSTITUTIONALISERES SOM EN ERHVERVSPRAKSIS. FÆNOMENET ER INDTIL DE SENERE ÅR HOVEDSAGELIGT STUDERET OG BESKREVET INDEN FOR PRAKSISORIENTEREDE RAMMER. DETTE SPECIALE SIGTER DERIMOD PÅ AT BIDRAGE TIL DEN GRYENDE METATEORETISKE FORSKNING I PUBLIC RELATIONS UD FRA SAMFUNDSVIDENSKABELIGE, ISÆR SOCIOLOGISKE TEORIER. MÅLET ER AT INDKREDSE NOGLE MULIGE FORSTÅELSESRAMMER FOR PUBLIC RELATIONS I NUTIDSSAMFUNDS SOCIALE ORDEN. TIL DET FORMÅL ER VALGT HHV. JÜRGEN HABERMAS' TEORIER OM BORGERLIG OFFENTLIGHED OG KOMMUNIKATIV HANDLEN, OG NIKLAS LUHMANNS UDVIKLING AF SYSTEMTEORIEN MED AUTOPOIESIS-TESEN. DE KONTRASTERER HINANDEN, MEN BEHANDLER I VID UDSTRÆKNING SAMME MOTIVER - MOTIVER, SOM ER AF CENTRAL BETYDNING FOR FORTOLKNINGEN AF PUBLIC RELATIONS: SAMFUNDETS STRUKTUR OG PROCESSER; HERUNDER MENNESKETS ROLLE I DE SOCIALE RELATIONER; KOMMUNIKATIONENS KARAKTER OG SPROGETS ROLLE; OG HELT GRUNDLÆGGENDE: FORNUFTENS ART. LUHMANN ER VALGT I OPPOSITION TIL DET FORSKNINGSPROGRAM BASERET PÅ HABERMAS, DER ER UDVIKLET PÅ ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER. HABERMAS ER EN FYLDIG FORSTÅELSESRAMME FOR DEN ETISKE IDEALFORESTILLING, DER RÅDER BLANDT PUBLIC RELATIONS UDØVERE. MED HABERMAS STILLES DER ETISKE KRAV TIL UDØVEREN OM KOMMUNIKATIV FREMFOR STRATEGISK HANDLEN. HER ER DET MIN PÅSTAND, AT PUBLIC RELATIONS PRAKSIS SOM ORGANISATORISK HANDLEN GRUNDLÆGGENDE TAGER EN STRATEGISK UDGANG OG DERFOR I EN HABERMASK TEORIRAMME VIL BLIVE DØMT SOCIAL UACCEPTABEL - ILLEGITIM. DERFOR OPSTÅR BEHOVET FOR ANDRE SAMFUNDSTEORETISKE PERSPEKTIVER FOR EN MERE NUANCERET FORTOLKNING AF PUBLIC RELATIONS FÆNOMENET. MED LUHMANN ER DET SPECIALETS AMBITION AT UNDERSØGE, OM VI VED AT ANLÆGGE ET SYSTEMTEORETISK PERSPEKTIV PÅ PUBLIC RELATIONS KAN INDFANGE FÆNOMENET MERE DÆKKENDE END I ET HABERMASK PERSPEKTIV; ELLER INDFANGE PUBLIC RELATIONS MERE DÆKKENDE VED AT SUPPLERE DE TO PERSPEKTIVER I IAGTTAGELSEN AF PUBLIC RELATIONS.

9 8 1. EN METATEORETISK, REFLEKSIV TILGANG Public relations 1 er i disse år ved at udvikle sig fra et før-teoretisk fag til en videnskabeligt funderet profession. Nok er det mere end 40 år siden, den første bog om public relations udkom 2, og mange er kommet til, og adskillige af disse bøger fremkommer med teorier om, hvorledes public relations bør udøves. Men det er overvejende normative antagelser baseret på isoleret praksisviden og på know-how, hvor en erkendelsesteoretisk refleksion savnes. Sådanne teorier er ikke tilstrækkelige til at give en profession videnskabelig basis. Hertil kræves en anderledes refleksiv tænkning og teorier, der kan indfange genstandsfeltets indre sammenhæng i en overbevisende syntese. Når et stigende antal public relations udøvere i nogle årtier alligevel har kunnet basere en voksende del af deres virke på videnskabelige teorier, er det teorier hentet fra især afsætningsøkonomi, organisationslære og kommunikationsvidenskab. Det er teorier, som ikke er videreudviklede til egentlig videnskabelige teorier om public relations. Og hvor nødvendige og gavnlige sådanne teorier end måtte være i public relations forskningen, så belyser de kun dele af fænomenet og bevæger sig inden for hver sit rationale. Først i de senere år er en egentlig grundforskning i public relations i sin vorden især på enkelte europæiske universiteter, hvor akademiske grunduddannelser i public relations efterhånden etableres. Hertil kræves en position, der hæver sig over både praksis og praksisafgrænsede teoriområder til et metaniveau, og som kan sætte sig ud over de forskellige delrationaler inden for public relations forskningen. Først dermed gives et potentiale til at indfange en helhed og indre sammenhæng i public relations fænomenet. 1.1 EN SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORANKRING I grundforskningen af public relations skal der vælges den forskningsdisciplin, teoriudviklingen forankres i. Public relations praksis er oftest funderet i organisationer, og hidtil overvejende i det private erhvervsliv. Derfor advokerer mange udøvere for, at public relations forskningen skal forankres i de erhvervsøkonomiske/organisationsteoretiske videnskaber. Public relations praksis består i stor udstrækning af kommunikative analyser og aktiviteter. Derfor er der mange fortalere for, at public relations forskningen skal have sin rod i den kommunikationsteoretiske videnskab. Tredje mulighed er en bred samfundsvidenskabelig forankring med vægt på sociologien ud fra den opfattelse, at public relations' egentlige problemfelt er det område, hvor samfundets forskellige normer eller interesser brydes. 1 Jeg bruger indledningsvis begrebet public relations uproblematiseret, som det anvendes i hverdagen som udtryk for en særlig erhvervsmæssig aktivitet. Specialet omhandler fænomenet public relations i en bred forstand; spændende fra en særlig type social relation og aktivitet til en særlig erhvervsmæssig praksis og dennes selvforståelse. 2 Edward L. Bernays: Public Relations, Måske kan allerede Bernays' Crystallizing Public Opinion fra 1927 betegnes som public relations litteratur.

10 9 Jeg skal kort argumentere for valget af funderingen i sociologien fremfor de øvrige. Argumentationen kan her have karakter af påstande, men vil blive udviklet undervejs i specialet. Valgte man at placere public relations grundforskningen hovedsageligt i en erhvervsøkonomisk teoriramme, så ville fænomenet risikere overvejende at blive set ud fra et økonomisk helhedsmål, og den samfundsmæssige sammenhæng ville blive forflygtiget 3. Baseres public relations forskningen alene på kommunikationsvidenskaben, vil det heller ikke give grobund for en forskning, der kan afdække fænomenets egentlige samfundsfunktion. 4 Public relations som erhvervsmæssig praksis er opstået i pluralistiske, demokratiske samfund i løbet af dette århundrede og skal ses i snæver sammenhæng med udviklingen i samfundets strukturer og processer. Derfor må sociologiske teorier inddrages, ud fra hvilke genstandsfeltet kan beskrives, analyseres, fortolkes og diskuteres og mangfoldigheden indfanges i et meningsfuldt hele. For kort at give baggrunden for de samfundsteorier, jeg her i specialet vil berøre og som vil ligge til grund for de skitserede public relations paradigmer, opridser jeg de samfundsprocesser, der synes at have ført til uddifferentieringen af public relations som et særligt handlingsmønster. 1.2 DET DIFFERENTIEREDE SAMFUND Roden skal formentlig findes i fremvæksten af den moderne tidsalder, som tog sin begyndelse i midten af 1700-tallet. Det tidligere feudalsamfund var præget af helhed og overskuelighed. Religionen og de feudale traditioner sørgede for den samfundsmæssige integration. Nu opløses imidlertid den fælles, identitetsskabende mening, som især religionen havde stået for, af en refleksiv subjektivitet. Den fælles handlingskoordinerende orientering er ikke længere givet. Oplysningstiden med sin ny viden forstærker den afgørende vending i opfattelsen af forholdet mellem individ og kosmos, som indledes i Renæssancen og Reformationen. Nu sættes subjektiviteten i centrum. Samtidig muliggør nye tekniske opfindelser industrialismen. Med den følger opløsningen af feudalsamfundets gamle, traditionsbundne produktions- og livsformer. I stedet opstår det borgerlige samfund, som er præget af en opsplitning og differentiering af samfundet. De politiske demokratiseringsprocesser uddifferentierer magten, som tidligere lå hos fyrsten/kirken. Industrialiseringen og de nye liberal-økonomiske ideologier ud- 3 På handelshøjskoler, handelsskoler o.lign. er public relations ofte overvejende forklaret som 'publicity' og indplaceres under marketing som en art reklameværktøj. Inden for et erhvervsøkonomisk paradigme har fx Philip Kotler således brugt betegnelsen Marketing Public Relations. Jfr. Marketing Management, Prentice- Hall, New Jersey, For kritik af sammenblandingen se fx Rühl, The Public Relations Cycle in World- Society, 1994: Jfr. også RUC-specialet Public relations som samfundsvidenskabeligt genstandsfelt af Bager & Gleerup.

11 10 differentierer produktionsprocessen i det på kapital baserede private erhvervsliv. Den havde før været en familiebaseret helhed. Samfundet differentieres i hovedområder; først og fremmest det politiske system, erhvervslivet og videnskaben. Med overgangen fra det stratificerede feudalsamfund til det differentierede, kapitalistiske industrisamfund begynder udviklingen af pluralistiske samfundsstrukturer og -ra-tionaliteter. Efterhånden splitter den stigende grad af differentiering og desintegration samfundet og gør en tilsvarende grad af integrationsbestræbelser nødvendige for at få samfundet til at hænge sammen 5. I denne sammenhæng kan fremvæksten og institutionaliseringen af public relations ses som udtryk for et nyt socialt handlingsmønster. Således kredser public relations fortolkningerne omkring processerne desintegration-integration, men med markante væsensforskelle afhængig af det samfundsteoretiske perspektiv. 5 "Differentiering, der betyder udvikling og øget kompleksitet, kræver integrering, som betyder reduktion af kompleksitet og er selve kernen i det 'sociale fænomen'." Thyssen, Penge, Magt og Kærlighed:8.

12 11 2. SAMFUNDSVIDENSKABELIGE TEORIPARADIGMER I Danmark er Jürgen Habermas 6 den teoretiske grundpille i hovedparten af den gryende public relations forskning, og der er gjort adskillige forsøg på at indkredse public relations fænomenet i en habermask begrebsramme i flere public relations specialer fra Roskilde Universitetscenter. Også for mig har Habermas' teorier været en inspirerende tilgang i årene på public relations studiet, og vil fortsat være det. De er en frugtbar forklaringsramme for public relations praksis' ideale selvforståelse. Imidlertid risikerer vi med Habermas at havne i en moraliserende distinktion god/dårlig eller etisk/uetisk, og der synes næppe nogen realistisk mulighed for, at vurderingen falder ud til fordel for public relations praksis. Som strategisk kommunikationsform kan public relations praksis principielt ikke opfylde Habermas' diskursetiske krav 7. Jeg har derfor søgt efter en samfundsteori, der kan byde på et både kvalitativt og kvantitativt modspil til Habermas, og et perspektiv, der kan indfange andre sider af public relations fænomenet fra et metaniveau. Her forekommer det mig, at systemteoretikerne 8, og først og fremmest den tyske sociolog Niklas Luhmann 9 kan tilbyde en forklaringsramme for public relations fænomenet, som - måske i et samspil med Habermas, selv om (eller fordi) de to teorier kontrasterer hinanden - åbner op for muligheden for en dybere og mere nuanceret indsigt i public relations. Det bekræftede mig i mit valg af Luhmann at opdage, at en række tyske universitetsprofessorer i de senere år har brugt Luhmanns teorier som det refleksive paradigme for public relations forskningen 10. De var for mig en overraskende tilgang. Dels bevæger de sig på et ganske anderledes refleksivt og analytisk niveau end den overvejende praksisbaserede litteratur. Dels repræsenterer de ganske andre positioner og iagttagelser end de Habermas-baserede fortolkninger af public relations. Der fremstår imidlertid ikke et entydigt billede af public relations ud fra de tyske forskeres ansatser, og jeg benytter dem ikke som base for min egen udvikling af en skitse til et systemteoretisk public relations paradigme, men som supplerende inspirationskilder. 6 Tysk samfundsfilosof, født Under betegnelsen 'forståelsesorienteret offentlighedsarbejde' har også Roland Burkart i Østrig udarbejdet et koncept på basis af Habermas (Burkart 1993). Se også specialet del III, 2.6. Det er tilsvarende kritiseret af fx Rust (1993), som pointerer, at public relations som strategisk kommunikationsform principielt ikke er i stand til at yde diskurs i habermask forstand. Jfr. Bentele, Günter, Öffentliches Vertrauen - normative und soziale Grundlage für Public Relations i Armbrecht, W. og Zabel, U. (red.), Normative Aspekte der Public Relations, Opladen For en overskuelig indføring i den sociologisk orienterede systemteori, se fx Kneer & Nassehi: Født 1927, indtil 1993 professor i sociologi ved universitetet i Bielefeld, Tyskland. 10 Professor, dr. jur. Franz Ronneberger på Friedrich-Alexander Universitet i Erlangen-Nürnberg, professor, dr.rer.pol. Manfred Rühl på Otto-Friedrich Universitet i Bamberg, Ragnwolf H. Knorr på Erlangen- Nürnberg Universitet, professor, dr.phil. Werner Faulstich på Lüneburg Universitet og professor, dr. Klaus Merten på Münster Universitet.

13 12 Habermas og Luhmann har gennem flere årtier kritiseret hverandres teorier 11 på motiver, der er helt centrale for public relations forskningen: Samfundets struktur og processer; herunder menneskets rolle i de sociale relationer; kommunikationens karakter og sprogets rolle; og helt grundlæggende: Fornuftens art. I forsøget på at indfange en mere kompleks fortolkning af public relations fænomenet vil jeg derfor inddrage det systemteoretiske paradigme, der kan ses både som kontrast og komplementaritet til Habermas' subjektorienterede kommunikative handlingsparadigme. Hverken Habermas eller Luhmann må tages til indtægt for de public relations paradigmer, som public relations forskningen udfolder omkring deres teorier. Ingen af de to teoretikere har selv forsket i public relations HABERMAS: DET KOMMUNIKATIVE HANDLINGSPARADIGME Jürgen Habermas er en markant analytiker af den demokratiske selvforståelse i samfundet, dens baggrund, opståen og udvikling, med det sigte at afdække, hvorledes den i dag hviler på et falsk grundlag. Han baserer sig på en normativ, kritisk teoritradition og er en af vor tids mest markante fortalere for det moderne fornuftsparadigme. Han tror på muligheden for ræsonnementet som koordineringsprincip i samfundet, løbende skabt gennem mellemmenneskelig, værdi-orienteret samtale, et dialogprincip konstitueret i offentligheden. Han taler normativt for en stærkere humanisering af samfundet. Habermas opdeler samfundet i en livsverden - vores horisont af kulturel viden, sociale normer og individuelle færdigheder, det som vedrører fx familie, kultur, moral, religion, sociale fællesskaber uden for arbejdsliv og politiske organer. Her råder en kommunikativt handlende forståelsesrationalitet. Den anden del af samfundet er systemet - som er hele det komplicerede økonomisk-administrative apparat for den materielle reproduktion af livsverdenen, som det kommer til udtryk i erhvervslivet og den offentlige administration. Begreberne livsverden og system er ikke at opfatte som empiriske begreber, men kan snarere karakteriseres som forskellige rationalitetsformer, der har knyttet forskellige handlemuligheder til sig. Begreberne refererer således både til forskellige sfærer i samfundet, til forskellige sociale handlingstyper og måder at koordinere handlinger på. Habermas' pointe er, at systemet i den senkapitalistiske samfundsstruktur har frakoblet sig livsverdenens rationalitet og har skabt en egen teknokratisk, strategisk hand- 11 Allerede i 1971 offentliggjordes deres teori-diskussion Theorie der Gesellschaft oder Sozialtechnologie - Was leistet die Systemforschung?. Jeg har valgt ikke at basere min gennemgang af modsætningerne mellem Habermas og Luhmann på dette værk. Først siden har de to forskere nemlig udviklet de teorier (Habermas om den kommunikative handlen, Luhmann om autopoiesis), som jeg især baserer mig på. Hvor der i specialet forekommer citater fra pågældende værk, har jeg mødt det i sekundære kilder, og så stemt af med primærkilden. 12 Habermas kommer dog i Borgerlig Offentlighed fra 1960 ind på en kort, men fyndig kritik af public relations. Se specialets del II, kapitel 1.4.

14 13 lende målrationalitet, hvor effektivitet og vækst bliver et formål i sig selv, og som derfor har vanskeligt ved at berettige sig meningsfuldt i offentligheden. Med sin analyse peger Habermas på muligheden for at genetablere koblingen mellem system og livsverdenen gennem løbende at begrunde de systemrationelle handlinger i livsverdenens fornuft. Det er i den sammenhæng, et habermask inspireret public relations paradigme skitserer en mulig funktion for public relations som et led i organisationers legitimeringsbestræbelser i samfundet. Public relations praksis kan ses som en oversætter mellem livsverdenens forståelsesrationalitet og systemets målrationalitet. Dialogen mellem disse to rationaliteter foregår i offentligheden, og det vil i vor tid især sige massemedia. Livsverdenen er et udtryk for rationaliteten hos organisationens 'publics', mens organisationen repræsenterer systemet. Oversættelsen kan ske begge veje, afhængig af public relations udøverens syn på målet med sin gerning 13. Det er her et kritisk spørgsmål, hvorvidt public relations praksis formår at medvirke til at reetablere systemets kobling til livsverdenens rationalitet og dermed til reintegrationen i samfundet. Eller om public relations praksis er et værktøj for systemet til at gennemtvinge sin særlige målrationalitet, dvs. medvirker til invaderingen af private særinteresser i offentligheden og dermed til systemets kolonisering af livsverdenen. I et habermask paradigme bruger vi således i perspektivet på public relations distinktionen kommunikativ/strategisk handlen. Overvejelsen går på, om public relations praksis kan varetages, så den får en frisættende virkning og således medvirker til at styrke samfundets integration - eller infiltrerer den grundlæggende konsensus-skabelse om handlingskoordineringen i samfundet med systemiske særinteresser, dvs. har en fremmedgørende kraft. 2.2 LUHMANN: DET SOCIALSYSTEMISKE PARADIGME Niklas Luhmann er formentlig den mest betydelige og avancerede repræsentant for det systemteoretiske samfundssyn i dag og en værdig parallel til Habermas i sin videnskabelige produktions vidde, dybde og betydning. I de sene 60ere og tidlige 70ere var Luhmann især kendt som anti-habermas, formentlig som følge af det samfundsvidenskabelige publikum, der stammer fra den såkaldte 68-generation. Siden er Luhmann kommet ganske anderledes i focus 14 for egne fortjenester, formentlig fordi motiver, som står centralt hos Luhmann, også forekommer i de såkaldte poststrukturalistiske og postmodernististiske debatter 15 : Først 13 Jfr. moderne public relations praksis' selvforståelse, fx 1) Grunig's Excellence siderne 50-54: Hvorvidt man bekender sig til et asymmetrisk eller symmetrisk paradigme, og i hvilken social rolle man befinder sig (pragmatisk, neutral, konservativ, radikal på den ene side og på den anden idealistisk eller kritisk), og 2) Tim Traverse-Healy's (en af nestorerne i den internationale public relations verden) bemærkning i en samtale ved IPRA-kongressen i Frankfurt, oktober 1993: "Grundlæggende er det, der er hoveddiskussionen i public relations i dag, om vi arbejder for organisationen eller for the public." 14 Fx foregår der vinter/forår 1996 en ivrig debat på Internet om Luhmann på en mailbox om strukturel kobling vs. interpenetration, om systemers grænsesætning mv., som jeg først efter specialets slutfase har kunnet følge, men som bringer rige løfter om et fremtidigt supplerende studiemiljø i cyberspace. 15 Hverken systemteorien eller Luhmann kan dog tages til indtægt for postmodernismen. Luhmann har som Habermas sin rod i modernismen.

15 14 og fremmest kritikken af subjektfilosofien, de konstruktivistiske overvejelser i erkendelsesteorien, decentraliseringstemaerne og den parallelle udvikling i natur-, især biovidenskaberne. Moderne systemteori - og hermed Luhmann - har således sit udspring netop i biologiske teorier. Luhmann har med sin autopoiesis-tese 16 udviklet systemteorien til en teori om systemer som et netværk af selvorganiserende, selvtematiserende, selvlegitimerende, selvrefererende osv. kommunikationer. Luhmann ser samfundet som en stadig mere kompleks og splittet multikybernetisk konstruktion af autopoietiske socialsystemer, konstitueret over hver sin mening 17. Den stigende kompleksitet har ført til en voksende arbejdsdeling i samfundet. Socialsystemerne grupperer sig om funktionssystemer med hver sin særlige rationalitet og sit symbolsk generaliserede medie, der som en kode aflaster kommunikationen inden for pågældende funktionssystem. Eksempelvis er mediet for det økonomiske system penge, for det politiske system magt, for familiesystemet kærlighed. Her er ingen livsverden over for systemet - også familie, kunst og religion er socialsystemer. Habermas accepterer Luhmanns systemiske begrebsramme på områder som økonomi og politik, men stritter voldsomt imod, når også områder som fx familie, kunst og religion defineres som sociale systemer. Luhmann betegner til gengæld Habermas' teorier som urealistiske, baseret på en forældet europæisk erkendelsestradition. Således tager Luhmann aldeles afstand fra subjektbaserede samfundsteorier. I hans teori er mening et førsprogligt, subjektløst begreb, der er lejret i socialsystemerne, hvor også kommunikation er forankret, for "mennesker kan ikke kommunikere" 18. Han afviser Habermas' tese om intersubjektiv, sprogligt baseret kommunikation. Hos Luhmann er al social handlen forankret i socialsystemerne - ikke i mennesket. Tilsvarende er det i Luhmanns teoriramme naivt at forestille sig muligheden af en fælles fornuft i et samfund, der er karakteriseret af mange forskellige iagttagerpositioner - hvor ingen kan hævde at have patent på sandheden for alle. Hvor Habermas ser muligheden for en fælles tydningshorisont i livsverdenen, er der hos Luhmann mange 'virkeligheder'. Luhmann har selv givet bl.a. dette svar på spørgsmålet om kernen i sin diskussion med Habermas: Det er svært at beskrive. Det foregår ikke kun i én dimension. Og jeg ser Habermas på en anden måde, end han ser mig. Fra hans perspektiv er systemteorien en vigtig, men ufuldstændig beskrivelse af det menneskelige samfund. Så han prøver at nå ud over systemteoriens grænser. Fra mit perspektiv vil Habermas fastholde et normativt begreb om rationalitet eller fornuft. Man bør i den sidste ende adlyde for- 16 Autopoiesis = selv-skabelse, græsk. Begrebet vil blive uddybet senere i specialet. 17 På tysk Sinn - og ikke Meinung. Visse danske oversættelser af Luhmann foretrækker betydning. 18 Luhmann, Die Wissenschaft der Gesellschaft, Frankfurt/M., 1990:31 i Kneer & Nassehi:66. Mere herom i specialets del III, kapitel 1.3. Påstanden er baseret på Luhmanns definition af begrebet kommunikation som et særligt socialsystem, hvis enhed er syntesen af information, meddelelse og forståelse. Menneskers bevidsthed ligger derimod i psykiske systemer; derfor vil bevidsthed og kommunikation altid være omverden for hinanden.

16 15 nuften. Det giver stabilitet. Der er en slags 'bør' eller norm. Hvis man vil være menneske, må man acceptere fornuftige forslag om udsagn. [...] For mig er fornuft en lokal affære. Den afhænger af sammenhængen. 19 Mens vi hos Habermas er i den såkaldt 'kritiske' tradition i forlængelse af bl.a. Marx, hvor forskeren forsøger at opstille normative teorier for et bedre samfund, så finder vi hos Luhmann ingen normativitet, ingen moralske afgørelser om, hvad der er godt og dårligt; blot en analyse af, hvordan samfundet fungerer. Hvor Habermas således normativt kritiserer systemets grænsesætning, så er problemstillingen hos Luhmann af funktionel karakter: Hvordan opretholder systemer sine grænser? Han forklarer selv kort sigtet med systemteorien således: I sin moderne udformning er det en teori om, hvordan systemer adskiller sig fra deres omverden og så møder problemet med at fastholde grænsen. Det er hovedpunktet. Det kan udvikles videre, for det går ad libitum. 20 Hvor Habermas derfor ser social integration som et idealmål for samfundet, ser Luhmann det som en risiko for samfundet, for integration truer systemgrænserne. Det er således afgørende for forståelsen af Luhmann (og af Habermas), at man indser betydningen af at skifte sit perspektiv, når man går fra den ene teori til den anden. Man går aldeles galt i byen, hvis man blot ser Luhmann som en, der ud fra et habermask verdensbillede udlægger en del af samfundet, og i så fald 'uhyret', systemet - endsige forsvarer det. Luhmann tager i sin udlægning af begrebet system et andet udgangspunkt end Habermas. Han konstaterer, at systemer eksisterer som et middel til samfundets overlevelse, og underkaster fænomenet en omfattende analyse. 2.3 TEORIPARADIGMERNES HOVEDFORSKELLE De grundlæggende forskelle mellem de to teoriparadigmer, der slår ned i fortolkningen af public relations, kan foreløbig skematiseres som nedenfor, og vil undervejs i specialet blive nærmere behandlet. 19 En djævelsk iagttager. Interview med Niklas Luhmann af Ole Thyssen, Politiken 31. juli Samme.

17 16 Lededifference Problemstilling Habermas Kommunikativ handlingsrationalitet/ strategisk målrationalitet Samfundets sociale integration; nedbrydning af systemgrænser Luhmann System/omverden Den systeminterne integration; bevaring af systemgrænser Erkendelsesperspektiv Indefra/deltager + Udefra/observatør Udefra/observatør Metode Normativ og deskriptiv Deskriptiv Erkendelsestradition Intersubjektiv konstruktivisme Intrasystemisk konstruktivisme Samfund Livsverden & systemet Centrumsløst netværk af socialsystemer Fornuftens art Menneskets handlemuligheder Kommunikativ rationalitet forankret i livsverdenens fælles tydningshorisont Frigjort gennem kommunikativ handlen. Fremmedgjort gennem strategisk handlen. Uddifferentieret i forskellige funktionslogikker Alle sociale handlinger er socialsystemisk begrundede. Intersubjektivitet Basis for kommunikation og fornuftskabelse Eksisterer ikke Middel Sprog >< symbolmedier Symbolmediebåren kommunikation Kommunikation Forståelsesorienteret intersubjektiv > < strategisk symbolmediebåren Symbolmediebåren, intrasystemisk Idealmål Ræsonnement for integration Opretholdelse af systemgrænser (desintegration) Offentligheden Ideelt (ikke empirisk) koordineringsprincip for samfundets fornuft. - Offentlig >< privat. Ingen modsætning mellem offentlig og privat. Figur 1: Nogle grundlæggende forskelle mellem Habermas' og Luhmanns teoriparadigmer. 2.4 PUBLIC RELATIONS PARADIGMER Med overgangen fra Habermas til Luhmann er der altså tale om et aldeles paradigmeskifte. Derfor mener jeg også, at man kan tale om to forskellige public relations paradigmer, når public relations udlægges ud fra de to teorier. Jeg betegner Habermas-fortolkningen det intersubjektive public relations paradigme, fordi perspektivet her er individets handlinger og den intersubjektive kommunikation, og Luhmann-fortolkningen det socialsystemiske public relations paradigme. Begrebet public relations paradigmer er i specialet at forstå på det refleksive niveau til forskel fra praksisniveauet. Det er altså ikke sådan, at man i praksis vælger at udøve public relations aktiviteter efter et af paradigmerne.

18 17 3. PERSPEKTIVER PÅ VIRKELIGHEDEN Specialets tilgang er teoretisk. Empiri forekommer kun i specialets sidste dele, hvor de udviklede teorier sammenholdes og afprøves på praksislitteratur. For ikke at risikere, at praksis og dens ideal og selvforståelse får et for subjektivt eller for lokalt udtryk har jeg valgt at lade fænomenet repræsentere ved public relations udøvernes internationale etiske kodeks Code of Athens 21 og det seneste større litterære værk om public relations praksis, det amerikanske Excellence in Public Relations and Communications Management 22 fra CODE OF ATHENS Code of Athens inddrages som udtryk for public relations fagets ideal. Kodeksen går ud fra FNs Menneskerettighedserklæring af 1945 og stiller etiske krav til den enkelte public relations udøver. Den blev stadfæstet såvel på CERPs (Conféderation Européenne des Rélations Publiques) som på IPRAs (International Public Relations Association) generalforsamling i Athen i Gennem medlemskab af CERP har også DPRF (Dansk Public Relations Forening) tilsluttet sig Code of Athens. Kodeksen påbyder bl.a. public relations udøveren at bestræbe sig på at medvirke til at etablere kommunikationsmønstre og -kanaler, som ved at fremme vigtige informationers frie strøm får den enkelte borger til at føle, at han holdes informeret om det samfund, han lever i, og samtidig gør ham bevidst om sit eget personlige engagement og ansvar, og sin solidaritet med andre borgere ( 2) at bestræbe sig på at befordre de moralske, psykologiske og intellektuelle betingelser for dialog i dette ords sande betydning, og de implicerede parters ret til at fremføre deres sag og udtrykke deres synspunkter ( 6) Code of Athens' bud peger på idealer, som i en nærmere analyse har lighedstræk med Habermas' diskursetik Se bilag. Oversættelse gengivet i PRspektiv De citerede passager stammer fra denne oversættelse. 22 Fremover benævnes bogen blot Excellence. Bogen er redigeret af professor James E. Grunig. Ud over at have læst værket har jeg også overværet James E. Grunigs og Larissa Grunigs (ligeledes professor og medvirkende ved bogen) fremlæggelse af bogens hovedlinier ved DPRF-foredrag i København og forelæsninger på Roskilde Universitetscenter i februar Excellence skyldes en gruppe forskere og praktikere, som af American Association of Business Communicators har fået til opdrag at undersøge, hvad der betinger 'Excellence in Public Relations and Communications Management'. Det omfangsrige værk (638 sider) benævner sit grundlag som the largest project in the history of public relations (Excellence:xiii). Værket tilstræber at præsentere "a general theory of public relation - a theory that integrates most of the wide range of ideas about and practices of communication management in organizations. The general theory integrates most of the available body of knowledge in public relations and expands it to an even more powerful body of knowledge." (Excellence:xiv). 23 I et tidligere Dansk-projekt på RUC - Hvordan med idealet i virkeligheden?, 1990 sammen med Merete Andersen - har jeg foretaget en sådan analyse.

19 EXCELLENCE IN PUBLIC RELATIONS Excellence prætenderer at formulere en generel public relations teori, men er snarere en forlængelse af den især amerikanske tradition for at indsamle forskellige erfaringer fra praksis og udgive dem som public relations teori. Derfor mener jeg det berettiget at anvende værket som udtryk for moderne public relations praksis' selvforståelse. Excellence forklarer public relations' opgave således: Public relations departments help the organization to manage their independence by building stable, open, and trusting relationships with strategic constituencies. 24 Hovedtesen er, at excellence i public relations kun nås gennem såkaldt symmetrisk kommunikation: We believe that public relations should be practiced to serve the public interest, to develop mutual understanding between organizations and their publics, and to contribute to informed debate about issues in society. 25 Denne opfattelse af public relations er en forlængelse af den 4-models klassificering af public relations, James Grunig præsenterede sammen med Todd Hunt i bogen Managing Public Relations i Det var modellerne publicity/presseagentur, information, to-vejs asymmetrisk kommunikation og to-vejs symmetrisk kommunikation. Der lå i klassifikationen også en kronologisk faktor, målt efter amerikansk praksis. Presseagentur-modellen skulle således være opstået omkring 1880, informationsmodellen omkring dette århundredes start, den asymmetriske model omkring 2. verdenskrig, mens den symmetriske er af nyere dato. Den symmetriske model blev allerede dengang beskrevet som idealet. I Excellence behandles og udbredes symmetrimodellen omfattende, og der sættes et skel mellem denne og de foregående modeller: Press agentry, public information, and two-way asymmetrical are asymmetrical models - that is they attempt to change the behavior of the public without changing the behavior of the organization. 26 Det asymmetriske paradigme er [...] the dominant worldview in public relations - the asymmetrical view that public relations is a way of getting what an organization wants without changing its behavior or without compromising. 27 Det er imidlertid en holdning, som bogen tager afstand fra, fordi den 24 Excellence: Excellence:9. 26 Excellence: Excellence:38-39.

20 19 steers public relations practitioners towards actions that are unethical, socially irresponsible, and ineffective. 28 Den symmetriske model beskrives derimod således: An organization that uses the two-way symmetrical model, in contrast, uses research and dialogue to manage conflict, improve understanding, and build relationships with publics. With the symmetrical model, both the organization and publics can be persuaded; both also may change their behavior. [...] Public relations is a symmetrical process of compromise and negotiation and not a war for power. 29 Begrundelsen for symmetrisk kommunikation er, at In the long run, the symmetrical view is more effective: Organizations get more of what they want when they give up some of what they want. 30 Det er således et umiskendeligt gennemgående træk i Excellence, at der er en strategisk målrationalitet bag symmetrien, og hvor Excellence anbefaler symmetrisk kommunikation, så er det gennemgående argument, at det kan betale sig - for det er den mest effektive måde at få organisationens omverden over på organisationens side. 'Excellence' i public relations måles således ud fra kriterierne Hvordan, hvorfor, og i hvilket omfang påvirker kommunikation gennemførelsen af organisationens målsætninger? Public relations - og dermed idealet symmetrisk kommunikation - sidestilles med 'kommunikation der skal fremme opnåelse af organisationers mål'. Med sit symmetriske kommunikationsideal hævder Excellence at bruge et etisk dialog-ideal med paralleller til Habermas 31, men begrunder det i en strategisk målrationalitet og sender dermed modstridende signaler i en habermask forklaringsramme. Jeg vil forsøge at påvise, at der er en anderledes fyldestgørende forklaringsramme i et systemteoretisk perspektiv. 28 Excellence: Excellence: Excellence: Med explicit reference til Habermas via Pearson, Excellence:58-60.

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2010 3 etik-u-moral_sats.indd 3 01-12-2009 11:32:16 4 etik-u-moral_sats.indd 4 01-12-2009

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere