Fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation"

Transkript

1 Fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation en undersøgelse af metodens potentialer som sundhedsfremmende indsats til børn og unge Speciale på Dansk og Kommunikation Roskilde Universitetscenter Efterår 2007 Udarbejdet af: Lea Allingham Nielsen, Dansk Anne Rask Vendelbjerg, Kommunikation Vejledere: Susanne Kjærbeck, Dansk Sanne Knudsen, Kommunikation

2 Forord Med dette speciale har vi ønsket at bidrage med et nyt perspektiv til arbejdet med sundhedsfremmende kommunikative indsatser. Som et eksempel på dialogisk sundhedskommunikation har vi arbejdet med en fotointerviewmetode med det formål at teste og udvikle denne metodes potentiale som sundhedsfremmende indsats til børn og unge. Det er vores håb, at dette speciales resultater kan bruges af kommunikationsmedarbejdere, kampagneplanlæggere, skolelærere, kommunale sundhedskonsulenter og andre der arbejder med sundhedsfremmende indsatser. - Anne Rask Vendelbjerg og Lea Allingham Nielsen Tak til Elever og lærere i 7. klasserne på Roholmskolen, Tvis skole og på Børneuniversitetet Charlotte Klinker, Kræftens Bekæmpelse for spændende sparring Vores familier og venner for støtte og opbakning David de Silva for mental og kulinarisk støtte Flemming for altid at styr på vores dokumenter Vores vejledere Sanne Knudsen og Susanne Kjærbeck 1

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledende afsnit... 3 Motivation... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Opbygning og overblik... 6 Videnskabsteori... 7 Forforståelser og begrebsafklaringer Kapitel 2 Teori Vilkårene for strategisk kommunikation i dag: Modtagerne i centrum Sundhedskommunikation før, nu og i fremtiden Inddragelse og dialog Dialogens lærende potentiale Læring og læreprocesser Sundhed og handlekompetence Kapitel 3 - Fotometode Fotoelicitering og fotointerviews Fotografi og interviewsituation Fotometoden, viden og læring Kapitel 4 - Tilrettelæggelse af vores undersøgelse Udvikling i vores fokus Vejen til analyse af vores interviews Kapitel 5 - Analyse Opbygning af analyse Analysedel 1: Kan fotointerviewmetoden skabe inddragelse og dialog? Analysedel 2: Kan børnene lære noget af fotointerviewmetoden? Analysedel 3: Handlekompetenceperspektivet Kapitel 6 Diskussion og opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Abstract Bilagsfortegnelse

4 Kapitel 1 Indledende afsnit Motivation Igennem de senere år er børn og unge blevet en særlig målgruppe for sundhedsorganisationernes indsatser. Børn og unge er kommet i søgelyset, fordi sundhedsproblemerne blandt dem er steget betragteligt, da mange vaner bliver grundlagt i barndommen, og flere børn bliver mindre fysisk aktive, når de kommer op i ungdomsårene. Statistikkerne viser, at børn og unge bliver tykkere, medlemstallene i idrætsforeningerne falder, og at flere og flere har en stillesiddende hverdag (Klarlund Pedersen 2006: 78-79). På den baggrund har mange sundhedskampagner været sat i værk for at fremme danske børn og unges sundhed; eksempelvis GetMoving, 6 om dagen, Du bliver hvad du spiser. Børns sundhedsproblemer er altså for alvor kommet i søgelyset, men statistikkerne ser ud til at fortsætte i den forkerte retning 1. De sundhedskommunikative indsatser har ikke rigtig nået børnene eller i hvert fald ikke vist sin virkning endnu. Resultatet er et samfundsproblem, der skal findes nye løsninger på. De iværksatte sundhedskampagner, primært massemedierede, har altså ikke haft den tilsigtede effekt. Men har kommunikationsindsatserne spillet fallit? Kan der kan tænkes i andre baner, og er fx tanker om dialogisk kommunikation vejen frem? Som dansk- og kommunikationsstuderende er det for os interessant, hvordan vores fag kan være med til at påvirke disse samfundsmæssige problemstillinger. Fokus i dette speciale er derfor rettet mod, hvordan kommunikative indsatser kan nytænkes for at være med til at fremme sundheden blandt børn og unge. Problemfelt Fra sundhedsorganisationerne side er der lagt mange penge og ressourcer i kampagner, der skal få børn og unge og resten af den danske befolkning til at leve op til den sundhedsadfærd, politikere og organisationer ønsker. Gennem tv-spots, reklamer og brochurer forsøger sundhedsorganisationerne at sprede budskaber om, at vi skal bevæge os mere, spise anderledes, stoppe med at ryge samt kvitte de andre dårlige vaner, så vi kan blive sundere, grønnere og tyndere. I forhold til børn har man lavet særlige kampagner og indsatser, men forskning viser, at sundhedsindsatserne ikke har den store indflydelse på danskernes sundhedsadfærd (Bruun Jensen og Jensen 2005, Bruun Jensen 2006, Saugstad 1993). Problemerne er blandt andet, at kampagnerne lægger for meget vægt på løftede pegefingre og moraliserende budskaber. Konsekvensen af denne type sundhedsformidling er i mange tilfælde, at kampagnernes budskaber kommer til at eksistere parallelt med modtagerens egen erfaring om emnet og ikke bliver efterlevet, da de ikke opfattes som relevante. Mange sundhedskampagner har desuden tendens til at fremstille sundhedsproblemstillinger som 1 (Sundhedsstyrelsen 2005: 4) 3

5 livsstilsproblemer, der udelukkende bunder i et personligt ansvar, hvilket også hæmmer kampagnernes succes bl.a. på grund af manglende løsningsforslag (Meillier 1994, Saugstad 1993, Dervin 2003, Bruun Jensen 2006). Men hvad skal der til i stedet for? Hvad kan man gøre for at sætte fokus på sundhed på en anden måde? Inden for sundhedskommunikation er der i dag et stigende fokus på, at envejskommunikation ikke virker, og at man må tage udgangspunkt i modtagerens forståelser, hvis sundhedsindsatser skal have effekt (Sepstrup 2006, Buhl 2005, Dervin 2003). Inspireret af sundhedspædagogik er der en øget opmærksomhed på, at involvering, dialog og læring er centrale aspekter i forhold til at fremme individets sundhed (Bruun Jensen & Jensen 2005, Saugstad 2003a). Den grundlæggende tanke bag disse tendenser er, at sundhedsfremmende indsatser bliver mere relevante ved at tage udgangspunkt i de unges hverdag og egen forståelse af sundhed. Personlig dialog og fokus på modtagerens egne erfaringer kan skabe et andet udgangspunkt for handling og sundhedsadfærd, fordi sundhed bliver relateret til noget, der betyder noget for dem. På trods af bevidstheden om at det er nødvendigt at sætte modtageren i centrum, er massemedierede sundhedsindsatser, der sætter fokus på usunde vaner og dårlige samvittighed, dog stadig fremherskende (Sepstrup 2007, Dervin 2003). Måske kan mere dialog og inddragelse gøre noget ved de kedelige statistikker, men hvordan kan man reelt arbejde inddragende og dialogisk? Vi er i dette speciale interesserede i at dykke ned i problemstillingen om sundhedskommunikation til unge. Vi vil undersøge og diskutere, hvordan man kan nytænke sundhedsindsatser, så de unge rent faktisk får noget ud af indsatserne og får mulighed for at blive inddraget i deres egen sundhed. Fotointerviewmetoden et skridt i den rigtige retning? Et nyt eksempel på en konkret kampagne, der forsøger at inddrage børn og unge, er Kræftens Bekæmpelses Projekt Unge og PlaySpots (herefter betegnet Projekt UPS), som er en del af Sundhedsstyrelsens GetMoving kampagne Målgruppen er 6. og 7. klasser, og tanken bag projektet er at involvere børn i deres egen sundhed ved at lade dem fotografere, hvad de synes fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i deres hverdag. Projektet forsøger altså helt konkret gennem fotografering at inddrage modtageren. Disse tanker har ansporet os til at undersøge fotografering og dialog om fotos som en inddragende og modtagerorienteret metode. Således inspireret af Kræftens Bekæmpelses projekt, litteratur om fotometoder samt de dialogiske tendenser inden for kommunikationsteori tester vi en fotometode, der kombinerer fotos og interview/samtale 3. Vi mener, at selve tanken om brug af fotos i sundhedsfremmende indsatser er inddragende og nytænkende, men at 2 Projektet kører på en række skoler i efteråret Projektet er blevet planlagt i løbet af foråret 2007 og blev pilottestet i juni. 3 Læs mere om fotometoder, og fotointerviews i kapitel 3. 4

6 fotografier i kombination med interviews kan give endnu mere. Vi er således interesserede i at undersøge, hvilke perspektiver der er i en fotobaseret interviewmetode som led i at nytænke sundhedsfremmende indsatser. Vores hypotese er, at en fotointerviewmetode kan være en positiv måde at involvere de unge i en dialog omkring sundhed og fysisk aktivitet, hvor deres egne erfaringer og forståelser kommer i centrum. Hvilket potentiale ligger der i en sådan metode som et konkret eksempel på en dialogisk og inddragende sundhedsindsats? Kan fotointerviewmetoden skabe mulighed for at børn og unge 4 føler sig inddraget og lyttet til? Kan den anvendes til at sætte fokus på emnet, så børnene lærer noget og reflekterer over deres sundhed - og måske oven i købet styrker dem i at kunne fremme eller fastholde et sundt liv? Eller er den blot endnu et eksempel på en moraliserende indsats, der ikke når de unge? Disse overvejelser leder os til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke muligheder og begrænsninger er der i at anvende fotointerviewmetoden som en kommunikativ sundhedsfremmende indsats til børn og unge? 4 Da de elever, vi beskæftiger os med, er teenagere på ca. 14 år, har vi valgt at skifte mellem betegnelsen børn og unge. Flere af dem betegner sig selv som børn, så det har vi ikke set noget problem i at veksle imellem. 5

7 Opbygning og overblik For at give et overblik over hvordan vi har struktureret vores speciale, vil vi i det følgende vise sammenhængen i en model og forklare, hvordan de enkelte kapitler hænger sammen. (Egen fremstilling) I det indledende kapitel gør vi rede for vores forforståelser og indgangsvinkler til specialet. Vi forklarer vores videnskabsteoretiske ståsted og vores forståelser af centrale begreber som sundhed, kommunikation og inddragelse af børn samt beskriver vores case. Kapitel 2 sætter fokus på, hvilke problemer der gør sig gældende inden for sundhedskommunikation i dag og diskuterer, hvad der skal til for at lave bedre sundhedsindsatser. Vi tager udgangspunkt i tre teoretiske vinkler: Kommunikationsteori der fokuserer på dialogiske tilgange, teori om læreprocesser samt sundhedspædagogiske tanker om handlekompetence. Fælles for de tre vinkler er en forståelse af, at modtageren/deltageren ikke skal være passiv, men inddrages som aktiv medkonstruktør. Vi anvender de tre tilgange i kombination som bud på et alternativ til traditionel kampagnetænkning. 6

8 I specialets tredje kapitel undersøger vi fotointerviewmetodens potentialer på et teoretisk plan. Vi diskuterer metodens muligheder som kvalitativ inddragende undersøgelsesmetode samt dens potentiale som forum for meningskonstruktion og refleksion med udgangspunkt i teori om fotometoder. På denne baggrund forklarer vi i kapitel 4, hvordan vi har tilrettelagt vores fotointerviewundersøgelse. Med udgangspunkt i teori om sundhedskommunikation og fotometode analyserer vi i kapitel 5 metodens muligheder som sundhedsfremmende indsats gennem en analyse af 12 fotointerviews med elever i 7. klasse. Analysen er bygget op om de tre gennemgående temaer: dialog, læring og handlekompetence. På baggrund af fotos og interviews undersøger vi fotointerviewmetodens muligheder og begrænsninger for at inddrage de unge, skabe læring samt udgangspunkt for udvikling af handlekompetence. Afslutningsvis diskuterer vi vores empiriske resultater i forhold til sundhedskommunikative indsatsers muligheder og begrænsninger generelt og samler trådene i vores konklusion. Videnskabsteori Videnskabsteoretisk positionerer vi os et sted mellem socialkonstruktivisme, humanistisk fortolkningsteori og fænomenologi. Vi kombinerer således teorier, der har socialkonstruktivistiske, hermeneutiske og fænomenologiske rødder. Hvad dette betyder for, hvordan vi ser på forskning og opbygningen af vores speciale, vil vi diskutere i det følgende. Vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt betyder, at vi grundlæggende er af den opfattelse, at mening konstrueres i samspil mellem mennesker, og at der ikke er nogen rigtig viden eller sand virkelighed (Guba & Lincoln 1994: ). Vi ser inddragelse af deltageren som grundlæggende for forskning og lægger stor vægt på den viden og mening, der skabes i samspillet mellem os og børnene. Samtidig mener vi, at børnenes konkrete erfaringer og fortællinger er vigtige at tage højde for, da de siger noget om deres livsverden i sig selv. Metodisk betyder dette, at vi vil fortolke på både elevernes egne udsagn og på de konstruktioner, der dannes i samtalen, da vi mener, de to tilgange kan supplere hinanden på en positiv måde i forhold til vores undersøgelse. Denne forståelse er inspireret af Halkiers kombination af socialkonstruktivisme og fænomenologi (Halkier 2002: 28-29). Halkier mener, at de to tilgange ikke er så forskellige i forhold til, hvordan man skal gå metodisk til værks og påpeger: Meget få konstruktivister vil hævde, at materielle fænomener ikke eksisterer uafhængigt at vores fortolkninger ad dem. Mens meget få realister vil hævde, at materielle fænomener kan analyseres i sig selv, uden fortolkninger. (Halkier 2002: 115). Begge tilgange lægger op til at bruge intensive og kvalitative metoder og sætte individet i centrum. 7

9 Vi lægger os op af Halkiers forståelse af socialkonstruktivisme, hvilket betyder, at vi ikke er radikalt konstruktivistiske og derfor kan tillade os at fortolke på deltagernes faktiske erfaringer også (Halkier 2002: 83). Vi mener dog, som ovenfor beskrevet, at forståelser og begreber konstrueres i fællesskab, og i den forbindelse ser vi samspillet mellem forsker og deltager som centralt: The variable and personal nature of social constructions can be elicited and redefined only through interaction between and among investigator and respondents. (Guba and Lincoln 1994: 111). Den humanistiske fortolkningsteori lægger ligeledes vægt på interaktionen mellem forsker og deltager. Dette betyder, at når vi studerer mennesker, må vi studere dem på menneskelige vilkår og: studere dem indefra, som subjekter for deres egne tanker, følelser og handlinger, og ikke udefra som objekter for ydrestyring og evige regler. (Buhl 1990: 136). Vi mener på den baggrund, at forskning skal tage udgangspunkt i de deltagendes verdener. Vi har desuden det udgangspunkt, at konteksten er afgørende for den viden, der produceres i kvalitativ forskning, hvilket betyder, at: oplevelser og handlinger altid må forstås i relation til den livsverden, hvori de fremtræder. (Buhl 1990: 137). At begreber og viden konstrueres i samspil og kontekst betyder, at de ikke kan defineres objektivt, og at fx sundhed ikke er et begreb, der kan defineres endeligt, men defineres og forstås forskelligt fra person til person. Det er derfor vores opfattelse, at sundhedsindsatser ikke skal fremme en bestemt forståelse af sundhed eller rigtig adfærd, men lægge op til diskussion og sætte den enkeltes forståelser og erfaringer i centrum. Som beskrevet trækker vi dog også på elementer fra fænomenologien, fordi vi lægger vægt på at det, børnene siger og viser med deres billeder, i sig selv har værdi. Vi mener inspireret af Steinar Kvale, at børnenes konkrete erfaringer og fortællinger viser noget om deres måde at gøre sundhed på og siger noget om deres livsverden i sig selv (Kvale 1997: 62-63, Halkier 2002: 28). Halkier påpeger, at man som forsker skal producere viden om deltagernes egne oplevelser og erfaringer med fænomenet, hvis man arbejder ud fra en fænomenologisk tilgang. Dette betyder, at man som forsker ikke kan sige noget om sine deltageres forhold til fx sundhed, hvis man ikke forsøger at tage udgangspunkt i, hvordan de handler i forhold til sundhed i dagligdagen. (Halkier 2002: 28). Fænomenologien lægger vægt på at individer danner deres egen livsverden ud fra egne erfaringer, og det er vores opfattelse, at sundhedsindsatser for at have større effekt må tage højde for dette. Den humanistiske fortolkningsvidenskab lægger vægt på, at deltageren i forskningsprocesser er et medskabende subjekt, og at formålet med forskning er: at skabe fortolkninger, der kan virke fordomsforandrende for derigennem at skabe nye virkeligheder og handlingsmuligheder. (Buhl 1990: 135). Dette er netop målet med vores brug af fotointerviewmetoden som sundhedsfremmende indsats. Vi mener, at vi ved at gribe en sundhedsindsats an på deltagernes præmisser og se dem som eksperter kan skabe en indsats, der sætter fokus på 8

10 sundhed på en måde, der er relevant for deltagerne. Det er ikke vores mål at finde en rigtig vej til sundhedskommunikation, men gennem dialog med deltagerne at sætte deres tanker og forståelser i spil. Dialogisme Vores opfattelse af kommunikation og forskning er desuden inspireret af Michail Bahktin og hans filosofiske dialogbegreb. Bakhtin mener langt mere med dialog end blot samtale mellem mennesker. Han ser dialog som grundlæggende i al menneskelig eksistens (Dysthe 2003: 24). Den forståelse af dialogisme, der er baseret på Bakthins filosofi om sprog og dialog, har som udgangspunkt, at kommunikation foregår mellem de involverede; at betydning skabes i dialogen mellem den talende og den lyttende, den skrivende og den læsende (Dysthe 2003: 71) Bakthins dialogbegreb er yderst komplekst, og vi vil understrege, at det, vi hovedsageligt bruger det til, er en overordnet tilgang til livet, forskning, kommunikation m.m., hvor viden skabes i et kontinuerligt, interaktivt forhold med omgivelser og andre stemmer, og hvor den dialogiske tanke integreres i alt (Dysthe 2003: 71). Disse overvejelser betyder, at vi tilstræber, at forskning og kommunikation skabes i en dialogisk proces. Det betyder ikke, at der nødvendigvis skal opnås enighed mellem forskellige stemmer hverken i mere overordnede forhold eller i konkret interaktion med andre, men at der skal gives plads til modstridende stemmer. I dialogisk forskning ligger ligeledes et mål om at styrke de udforskedes stemme, og således vil vi ikke blot forske i, hvordan man kan fremme sundhed, men forsøge at hjælpe med at fremme den for de individer, vi har med at gøre. Ikke blot gennem publicering af denne rapport, men ved at have et mål om at styrke deres stemme (Staunæs 2001: 47). Valg af teori og metode Disse videnskabsteoretiske positioneringer har betydning for vores valg af teori og metode. Vi har på baggrund af ovenstående benyttet teoretikere, der fremhæver det dialogiske aspekt i kommunikation og forskning og lægger vægt på involvering af deltageren. Metodisk har vi valgt at arbejde kvalitativt i vores undersøgelse, da vores videnskabsteoretiske udgangspunkter alle fremhæver interaktionen mellem individer som vigtig. Fotointerviewmetoden er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor en af de grundlæggende kvaliteter er dens evne til at give et dybere indblik i individets livsverden (Clark 1999: 44, Harper 2002: 15). På den led relaterer metoden sig til vores fænomenologiske udgangspunkt om at tage udgangspunkt i individets egne erfaringer. Vi er dog i lige så højere grad interesserede i den mening, der i et socialkonstruktivistisk perspektiv skabes i interaktionsprocessen, hvilket også fremhæves i fotometodeforskningen som en af forcerne ved at kombinere fotos og samtale (Hagedorn 1994: 47). 9

11 Forforståelser og begrebsafklaringer Med udgangspunkt i vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt er det vigtigt at redegøre for vores forforståelser. Derfor vil vi nu udfolde vores syn på nogle af de grundlæggende forhold for vores undersøgelse, nemlig kommunikation, sundhed og inddragelse af børn. Disse forforståelser har en betydning for vores resultater, hvilket vi vil forholde os til løbende i specialet. Vores forståelse af kommunikation Vi opfatter kommunikation som en proces og ser det i forhold til vores dialogiske udgangspunkt - ideelt set som en dialog mellem to eller flere parter. Dette har betydning for, hvordan vi mener, sundhedsfremmende kommunikative indsatser skal gribes an. Indenfor det sundhedskommunikative felt bliver der brugt forskellige betegnelser som sundhedskampagner, sundhedsoplysning, sundhedsformidling og sundhedskommunikation. Vi benytter os af definitionen sundhedskommunikation eller kommunikative sundhedsfremmende indsatser for at understrege det dialogiske aspekt, der efter vores opfattelse ligger i selve forståelsen af kommunikation. Det dialogiske ideal skal ikke forveksles med, at vi ser en interviewsituation som en herredømmefri samtale. Vi er klar over den asymmetri, der altid vil være i en samtale mellem forsker og deltager (Kvale 1997: 131). Dette er netop en af grundene til, at det i vores øjne er vigtigt at have dialogen som ideal i forskning og indsatser med børn. Vi anvender så vidt muligt ikke afsender- og modtagerbegrebet, men betegnelsen deltagere, fordi vi i henhold til vores kommunikationsforståelse og vores videnskabsteoretiske udgangspunkt ser alle parter i kommunikationsprocessen som havende indflydelse på den mening, der skabes i kommunikationsprocessen - kommunikation skabes i fællesskab af deltagerne (Pedersen 2003: 26, Dervin & Frenette 2003: 233, Buhl 2005: 61-71). Betegnelserne sundhedsoplysning, formidling, afsender og modtager vil dog blive anvendt i afsnittet om sundhedskommunikation i teorikapitlet, der bl.a. beskriver udviklingen i opfattelsen af kommunikation og modtagerbegrebet. Vores forståelse af sundhed Hvordan man opfatter sundhed har afgørende betydning for, hvordan sundhedsindsatser kan planlægges og gribes an, og det er derfor vigtigt at være eksplicit omkring det. Vi lægger os op ad en bred forståelse af sundhed, som vi vil argumentere for i det følgende. Vi vil i forhold til vores sundhedsforståelse trække på Tone Saugstad og Bjarne Bruun Jensens forståelse af sundhed, fordi de arbejder med at udvikle sundhedsindsatser, der sætter de unges tanker om sundhed i centrum (Bruun Jensen 2006, Saugstad 2003a). 10

12 Udgangspunktet for de fleste sundhedsindsatser i dag er WHO s positive sundhedsbegreb, som betegner sundhed som: et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot som fravær af sygdom og svaghed (Bruun Jensen 2006: 65). Definitionen tilføjer et velvære-aspekt, som er med til at gøre begrebet til et positivt sundhedsbegreb i modsætning til blot fravær af sygdom, som var den måde, sundhed blev forstået på tidligere. I denne definition ligger der altså en forståelse af, at sundhed har at gøre med både at være rask og at have livskvalitet. Tilføjelsen af velværeaspektet gør dermed definitionen til et subjektivt defineret begreb, da livskvalitet og velvære opfattes forskelligt fra person til person (Ibid.). Tone Saugstad forklarer, at der i denne forståelse kan opstå problemer med at finde balancen mellem livskvalitet og fysisk sundhed, hvis livskvalitet forbindes med fed mad, alkohol, cola, cigaretter osv. Dertil fremhæver hun, at WHO s sundhedsbegreb kan kritiseres for at individualisere sundhed og sundhedsproblemer, da ansvaret for livskvalitet og sundhed bliver lagt op til individet selv (Saugstad 2003a: 37). Som en viderebygning på WHO s definition betegner Saugstad derfor sundhed som en ressource og et middel til at godt liv. Dette betyder, at hun ændrer fokus fra at se sundhed som en tilstand, hvor man bogstavelig talt kan sejle i sin egen cola-sø til at se sundhed som handleformåen, og hvor målet er, at individet styrkes til at have indflydelse på sin egen sundhed og livssituation (Saugstad 2003a: 38). Bjarne Bruun Jensen bygger ligeledes videre på WHO s definition og supplerer med en bred forståelse af sundhed. Han tager udgangspunkt i at sundhed handler om både livskvalitet og fravær af sygdom men han tilføjer at vilkårene for sundhed også spiller en stor rolle. Bruun Jensen mener, at både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden, og at både individ og samfund derfor har indflydelse på og ansvar for individets sundhed (Bruun Jensen 2006: 65-67). Sundhedsbegrebet betegnes altså som bredt, hvis både livsstil og levevilkår indgår i diskussionen, og som snævert hvis kun individets egen livsstil ses som havende betydning for dets sundhed. I dette speciale bygger vi på Saugstad og Bruun Jensens sundhedsbegreber. Dette betyder, at vi med vores sundhedsbegreb sætter individets egen forståelse af sundhed og velvære i centrum, samt at vi anerkender, at både samfund og individ har indflydelse på og ansvar for sundheden. I den forbindelse arbejder både Bruun Jensen og Saugstad med begrebet handlekompetence, som drejer sig om at styrke individets evne til at have indflydelse på egen sundhed. På den baggrund er et af målene med sundhedsindsatser i både Saugstads, Bruun Jensens og vores øjne, at individet skal styrkes i forhold til at kunne handle i forhold til egen sundhed. Forhold omkring inddragelse af børn Da vi forsøger at inddrage børn og unge og sætte deres holdninger til sundhed i centrum, er det relevant at forholde sig til de etiske implikationer, det vedrører at inddrage børn i forskning. 11

13 Disse knytter sig bl.a. til graden af inddragelse og måden børn inddrages på (Schultz Jørgensen 2000). Per Schultz Jørgensen, der bl.a. forsker i børns inddragelse og vilkår, fremhæver med henvisning til FN s Børnekonvention fra , at børn i stigende grad bliver betragtet som deltagere, der skal inddrages i forhold og beslutninger, der vedrører deres liv. Det helt centrale i konventionen er ifølge Schultz Jørgensen, at børn skal tages alvorligt og respekteres. I den forbindelse fremhæver han et dobbelt budskab i forhold til inddragelse af børn: - Børn er deltagere og skal inddrages i forhold, der omhandler deres liv. - Voksne har forpligtelse til at lytte til børn og respektere deres position, men ud fra en fastholdelse af den voksnes position og overordnede ansvar (Schultz Jørgensen 2000: 11-12). Der er altså både et inddragelses- og et ansvarsperspektiv at tage hensyn til, når børn skal være deltagere. Børn er både subjekter, der handler og skal have lov at handle på egne præmisser, men er også stadig objekter for vores beskyttelse og omsorg (Ibid.). I forhold, hvor børn inddrages, er der desuden et etisk perspektiv, der vedrører, hvordan og på hvilket niveau inddragelsen foregår. Schultz Jørgensen opdeler niveauet for børns deltagelse i tre planer, hvor barnet får stigende indflydelse på de beslutninger, der træffes. På det første niveau er barnet informant og bidrager hovedsagligt med viden. På det andet niveau er barnet medspiller og bidrager med sin mening. Og på det tredje niveau er barnet inddraget i en sådan grad, at man taler om barnet som decideret aktør, der handler (Schultz Jørgensen 2000: 15-21). I vores undersøgelse har vi tilstræbt, at børnene skal være medspillere eller aktører, fordi det er vores mål, at børnene gennem undersøgelsen skal deltage med deres meninger og gøres i stand til at kunne handle jf. vores ovennævnte forståelse af målet med sundhedsfremmende indsatser. Ifølge Schultz Jørgensen stiger kravene til forskeren, jo mere børn inddrages og får indflydelse (Schultz Jørgensen 2000: 18-19). På både medspillerniveauet og aktørniveauet er der høje krav til forskeren om ikke bare at respektere og lytte til børnene, men også om at gå i dialog med dem for at synliggøre deres mening og lade den påvirke forholdene. I aktørrollen er det et decideret krav til den voksne, at denne skal indgå i det sociale netværk omkring børn og støtte barnets selvstændighed. Således har den voksne på begge disse niveauer et ansvar for at hjælpe barnets mening på vej på en måde, hvor man ikke lader dem stå alene med ansvaret for eget liv og eksempelvis sundhed (Ibid.). Vores forståelse af inddragelse hænger sammen med vores forståelse af kommunikation og sundhed. Vi mener, det er vigtigt, at børnene deltager, kommer til orde og får indflydelse i en 5 FN s børnekonvention taler om rettigheder for børn som en fundamental betingelse for deres udvikling. Det er retten til at få basale behov opfyldt, retten til beskyttelse, retten til liv og udvikling og retten til at deltage i dette liv med egen stemme (Schultz Jørgensen 2000: 10). 12

14 samspilsproces med sundhedskommunikatører, lærere og forældre. Schultz Jørgensen forklarer, at der kan opstå problemer med et højt niveau af inddragelse af børn, fordi balancen i forhold til ikke at selvstændiggøre børn for tidligt er svær. (Schultz Jørgensen 2000: 20-21). På den baggrund er vores mål, at børn får indflydelse, men ikke bliver ladt alene med ansvaret for egen sundhed. Casebeskrivelse Projekt UPS Som nævnt er vi inspireret af Kræftens Bekæmpelses Projekt UPS og har været tilknyttet udviklingen af dette projekt i forbindelse med vores speciale. Vores undersøgelsesfokus knytter sig dog ikke direkte til projekt UPS, men er udviklet med inspiration fra projektet og dets inddragelse af fotografier. Vores samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har derfor hovedsagligt drejet sig om selve den metode, der er omdrejningspunktet i deres projekt, nemlig fotoelicitering. Fotoelicitering betegner en kvalitativ forskningsmetode, hvor fotografier indgår i en kvalitativ undersøgelse 6. Projekt UPS henvender sig til 6. og 7. klasser i Folkeskolen og indeholder diskussion om sundhed og fysisk aktivitet på klassen, fotografering af forhold, der hæmmer og fremmer fysisk aktivitet og efterfølgende oploading af fotografier på Internettet, hvor hver elev skriver forklaringer til sine billeder. Selve omdrejningspunktet og det nytænkende i projektet er fotoinddragelsen som et konkret eksempel på tankerne om at sætte modtageren mere i centrum. Ved at give den enkelte elev mulighed for at sætte fokus på, hvordan han eller hun opfatter fysisk aktivitet, forsøger projektet at gribe en sundhedsindsats an på en måde, der inddrager deltagerne i definitionen af, hvad de synes hindrer og fremmer fysisk aktivitet i deres hverdag. Indsatsen hviler på en forståelse af, at det de unge selv, der er eksperter, og den bygger dermed på en bred forståelse af sundhed. Projektet er rettet mod 6. og 7. klasser, fordi mange unge stopper med at være fysisk aktive, når de går i folkeskolens ældste klasser 7. I arbejdet med at sætte os ind i fotometoden på et teoretisk plan, blev vi inspireret til at tilføje interviews til Kræftens Bekæmpelses tanker om fotografering, fordi vi så et stort potentiale i kombinationen af dialog og fotos. Vores fokus er derfor på kombinationen af fotografier og dialog. I begyndelsen lagde vi især vægt på den viden, vi selv kunne få ud af kombinationen mellem børnenes fotos og udsagn, men i arbejdet med metoden udviklede vi mere og mere en forståelse af, at fotointerviewmetoden i sig selv kunne rumme potentiale for at være en sundhedsfremmende indsats/del af en indsats. Vi fik indtryk af, at samtalen med børnene med udgangspunkt i fotografierne kunne mere end blot give adgang til kvalitativ viden om børnene. Vores fokus har derfor udviklet sig til at handle om, hvordan fotografering, stillingtagen til og samtale omkring de unges fotografier kan være en måde at inddrage unge i en dialog om deres 6 Fotoelicitering og fotointerviewmetode forklares nærmere i kapitel 3 om fotometode. 7 Projektbeskrivelse for UPS 2007, se bilag 1 13

15 egen sundhed og derved tilføje et nyt perspektiv til sundhedskommunikation. Man kan sige, at fokus har flyttet sig til at se på fotointerviewmetodens kommunikative potentiale i sig selv. Helt konkret har vi testet metoden på elever fra tre skoler i henholdsvis Albertslund, Tvis og København. Tilrettelæggelsen af vores undersøgelse beskriver vi nærmere i kapitel 3. 14

16 Kapitel 2 Teori Vilkårene for strategisk kommunikation i dag: Modtagerne i centrum At modtageren skal i centrum for kommunikationsindsatser hører man i dag overalt i kommunikationsbranchen, men sådan har det ikke altid været. Vi vil her ganske kort beskrive bevægelsen mod en mere modtagerorienteret kommunikationsteori inden for strategisk kommunikation. Dette er væsentligt, fordi det er de vilkår, kommunikative sundhedsfremmende indsatser i dag må foregå under 8. Vi trækker på centrale kommunikationsteoretikere, der har bidraget med perspektiver på vilkårene for strategisk kommunikation i dag 9. Udviklingen i modtageropfattelsen i korte træk Indenfor strategisk kommunikation har opfattelsen af kommunikationsprocessen og synet på modtageren ændret sig markant gennem de sidste 100 år. I 1930 erne og 1940 erne blev kommunikationsprocessen set som en envejsproces, hvor en forsvarsløs modtager blev påvirket (stimuli) af et budskab og efterlevede det (respons), hvis afsenderen havde tilrettelagt kommunikationen ordentligt (S!R modellen) (Sepstrup 2006: 34-40). I gennem 1950 erne udviklede der sig en forståelse af, at modtageren ikke automatisk reagerede på et budskab. Katz og Lazarsfeld afviste dette med totrinshypotesen, der bl.a. satte fokus på, at modtagerens optagelse af et budskab ofte er knyttet til gatekeepers (Wille 2007: kap. 12). Ligeledes vandt en forståelse af, at modtageren reagerer på budskabet, frem. Modtageren kunne være genstridig og afsendere måtte overvinde modtagerens forsvarsmekanismer for at få sit budskab igennem (Sepstrup 2006: 34-40). I 1970 erne vandt Uses og Gratifications teorien frem, og her kom der for alvor fokus på, at modtageren ikke nødvendigvis er forsvarsløs eller genstridig, men ofte kun reagerer på et budskab, hvis han/hun har et behov, der skal opfyldes. Modtageren blev her ikke bare set som aktiv i fortolkningsprocessen, men som en aktiv efterspørger af medieindholdet. Individuel behovstilfredsstillelse og nytteværdi kom i centrum. Et problem ved denne tilgang var, at den tabte totrinsmodellens pointe om, at forhold uden for individet har stor betydning for, om modtagerne tager et budskab til sig. Accept af et budskab eller adfærdsændringer handler ikke blot om modtagerens behov og interesse i et bestemt forhold, men også om livssituation og andre individers påvirkning. I de senere årtier er der kommet yderligere fokus på modtagerens rolle, ikke mindst i forbindelse med receptionsteorien inden for litteratur og tekstvidenskab, hvor modtageren i stigende grad anskues som medforfatter (Wille 2007: kap. 12). Indenfor strategisk kommunikation i dag er der fokus på at sætte modtagerens forståelse og livsverden i centrum i tilrettelæggelse af kommunikation, hvis man vil opnå effekt. Dette er blevet mere og mere anerkendt som en konsekvens af, at envejskommunikation ofte har en 8 Vi opfatter ligesom Preben Sepstrup sundhedskampagner og sundhedsfremmende kommunikative indsatser som hørende under strategisk kommunikation (Sepstrup 2006: 26-27). 9 Preben Sepstrup, Finn Frandsen, Niels Erik Wille, Jørgen Poulsen og Claus Buhl. 15

17 minimal effekt. Modtagerfokuset ses bl.a. i markedsføring, hvor virksomheder i dag stræber efter at være gennemsigtige, så forbrugeren kan se, hvad de står for, og hvor forbrugeren ligefrem inddrages som medproducent og integreres i udviklingen af produkter og brands (Buhl 2005: 58-61). Man opererer i dag med det udvidede markedsføringsbegreb, hvor kommunikation ses som en interaktionsproces frem for en lineær stimuli-respons proces. Pilen i den lineære model, er så at sige vendt om, så afsender og modtager begge påvirker budskabet eller teksten (Frandsen et. al 1997: 7-29, 52). Tanken om modtageren i centrum har også sat sit præg på sundhedskampagnerne. Her har man i flere år arbejdet med bl.a. netværkskommunikation og oplevelseskommunikation for at nå modtagerne på nye måder. Preben Sepstrup argumenterer dog for, at afsendere af strategisk kommunikation kun har taget tankerne til sig i begrænset omfang: Opmærksomheden har været og er fortsat rettet mod fremgangsmåder til at overvinde de genstridige modtagere... (Sepstrup 2007: 9). Ifølge Sepstrup er vejen til bedre kampagneresultater at tage teorien om at sætte modtageren i centrum alvorligt, hvilket i hans forståelse betyder: at turde indrette kommunikationen på modtagerens præmisser og præferencer og lade være med at bilde sig ind, at der er nogle forsvarsmekanismer, der i nogle situationer er nede eller som kan overvindes med vold. (Sepstrup 2007: 9). Hvis man indenfor kommunikationsteori sander, at modtageren skal i centrum, må man altså tage konsekvensen deraf i forbindelse med sundhedskommunikation og kampagner. Sundhedskommunikation før, nu og i fremtiden Sundhedskommunikatører må lige som alle andre aktører inden for kommunikation forholde sig til, at de agerer inden for et felt, hvor modtagerne skal i centrum, hvis budskaberne skal nå dem. Den rette sundhedsadfærd kan ikke sælges som vaskepulver, men skal udvikles i samspil med den enkelte. Sådan lyder det fra teorierne, men hvordan forholder det sig indenfor sundhedskommunikation i praksis i dag? Bliver individet reelt inddraget? I dette afsnit vil vi gøre status for sundhedskommunikationen i dag, diskutere problematiske tendenser i sundhedskommunikation, samt undersøge hvordan man kan arbejde med at gøre sundhedsindsatser mere modtagerorienterede. Vi trækker i den forbindelse på bidrag fra forskere i sundhedskommunikation - hovedsagligt Brenda Dervin, Lucette Meillier, Tone Saugstad og Ruth Mach-Zagal, der alle er optagede af modtagerens/deltagerens rolle i sundhedskommunikation. Afsnittet bygger også på nyere rapporter fra Sundhedsstyrelsen, erfaringer fra konkrete sundhedsindsatser og resultater fra nyere specialer. Ligeledes inddrager vi Claus Buhls perspektiver om det lærende brand som en ny vinkel at se sundhedskommunikation ud fra. 16

18 Modtagerens rolle i sundhedskommunikation At sundhedsindsatser er komplekse affærer, som kræver mere end tilstrækkelig eksponering med et budskab, er der opstået begyndende forståelse for indenfor sundhedsfeltet. Fra at betragte modtagerne som forsvarsløse, har sundhedsorganisationerne gradvist udviklet sig i retningen af, at se borgerne som kompetente individer med egne behov og forståelser, de skal sætte i centrum (Nielsen 2003: 38, Sundhedsstyrelsen 2006: 7). Sundhedskampagner gør i dag bl.a. brug af oplevelseskommunikation, viral marketing og netværkskommunikation samt kampagner, hvor folk får lov at bidrage til kommunikationsprocessen selv. 10 Et skift i retningen af mere fokus på modtageren i sundhedskommunikationen ses også i myndighedernes brug og forståelse af selve begrebet kommunikation, fortæller Thomas Breck i en ny rapport om risikokommunikation fra Sundhedsstyrelsen 11 (Sundhedsstyrelsen 2006: 7). Breck beskriver, hvordan betegnelsen kommunikation har vundet indpas i stedet for hidtidige betegnelser som fx oplysning. I rapporten hedder det: hvor oplysning eller information er noget, man giver fra en afsender til en modtager, afspejler ordet kommunikation ønsket om en to- eller flervejsproces. (Ibid.). Rapporten beskriver også, hvordan de danske myndigheder er begyndt at erkende, at der er andre fortolkninger af risici end deres egne, og at de må tage højde for modtagerens forståelser (Ibid.). Der ses altså en begyndende bevidsthed om, at sundhedskampagner skal inddrage modtageren og gå i dialog. Problemer med modtagerorienteringen i praksis At der er fokus på modtagerne betyder dog ikke, at sundhedsorganisationerne ikke prøver at opfordre til en bestemt adfærd. Marie Brandhøj Hansen og Mette Nordahl Svendsen understreger i ovennævnte rapport fra Sundhedsstyrelsen, at der altid vil være en bestemt adfærd og en bestemt måde at leve på, der er idealet i risikokommunikation Risikokommunikation indeholder altid moralske budskaber om, at der er nogle måder at leve på, som er mere rigtige end andre. I den forstand er risikokommunikation en praksis, som styrer eller former borgerne. (Sundhedsstyrelsen 2006: 17). Når organisationer og andre afsendere anvender risikokommunikation og oplyser om fordele og ulemper ved bestemte former for sundhedsadfærd, kan det altså ses som et udtryk for et ønske om at styre borgerne i en bestemt retning. I selve forståelsen af risikokommunikation ligger der altså noget modstridende i forhold til ideen om at sætte modtageren og dennes holdninger i centrum. At fremhæve det dialogiske i kommunikationsbetegnelsen i risikokommunikation, hjælper i vores øjne ikke på inddragelsen og dialogen, hvis der i selve kommunikationsformen 10 GetMoving 2006, Rygestopprojektet Exhale, Odense Cykelby, Legepatruljen m.m 11 Rapporten Kommunikation om forebyggelse og sygdomsrisici diskuterer begrebet risikokommunikation. Den indeholder bl.a. bidrag af Breck, der er forfatter til bogen Dialog om det usikre Nye veje i risikokommunikation. Og af sociologerne Brandhøj Hansen og Nordahl Svendsen, hvis bidrag stammer fra rapporten: Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsstyrelsen 2005). 17

19 ligger et moraliserende paradigme. Tværtimod kan det dække over en række problemer, der knytter sig hertil. Blaming the victim Et ensidigt fokus på individets eget ansvar for sin sundhed er en problematisk tendens i sundhedskommunikation. At betragte usundhed som et personligt valg gør det til en konsekvens af adfærd og livsstil og negligerer påvirkning fra fx sociale eller økonomiske faktorer. Problemet med en sådan opfattelse er, at individet på den måde kan blive ansvarliggjort for omstændigheder, de reelt ikke har indflydelse på. Deraf kommer betegnelsen blaming the victim (Saugstad 1993: 15, Meiller 1994: 65). Ifølge både Saugstad og Meillier, der begge har forsket i sundhedsoplysnings indflydelse på individet, kan det føre til selvbebrejdelse og dårlig samvittighed, når mennesker, der reelt ikke har mulighed for at ændre på deres sundhedsadfærd, bliver gjort ansvarlige for deres egne sundhedsproblemer. Det personlige ansvarsfokus kan også medføre magtesløshed, ligegyldighed og i den sidste ende handlingslammelse, fordi individet kan stå tilbage med en fornemmelse af ikke at kunne stille noget op i forhold til egen sundhed (Meillier 1994: 65-68, Saugstad 1993: 15). Viden fører ikke nødvendigvis til handling En af grundene til, at sundhedskommunikation ofte medfører denne blaming the victim problematik, er, at mange kampagner og indsatser bygger på en tese om, at viden automatisk fører til handling (Saugstad 1993: 14). En rapport fra Sundhedsstyrelsen fastslår, at de fleste danskere er bevidste om rigtig sundhedsadfærd og kender til sundhedsanbefalingerne, men at mange ikke bruger denne viden i deres hverdag. Eksempelvis fordi de ikke har mulighed for at handle efter forskrifterne grundet sociale eller økonomiske problemer (Sundhedsstyrelsen 2006: 10) 12. En anden forklaring er, at det ikke kun er viden, der styrer vores handlinger. Saugstad forklarer fx, at vores adfærd er præget af vaner, ubevidsthed, følelser og mange andre faktorer og er derfor vanskelig at ændre (Saugstad 2003b: ). I den forbindelse er det interessant at inddrage Lucette Meillers begreb om sundhedsformidlingens rygsækfunktion, fordi hun forklarer sammenhængen mellem hvad, der påvirker vores sundhedsadfærd. Ud fra sin forskning i sundhedsoplysnings effekt, konkluderer hun, at individet både har teoretisk viden, erfaringer og oplevelser fra sit eget liv, praktisk viden samt tavs og intuitiv viden i lommerne i sin mentale sundhedsrygsæk. Den sundhedsfaglige viden gemmes altså i en lomme ved siden af erfaringer osv. (Meillier 1994: 59). Hvilken lomme, individet henter viden i, afhænger ifølge Meillier af, hvilke situationer man som individ bliver stillet overfor og om man er motiveret for at ændre sundhedsvaner. Og ofte kan erfaringer og oplevelser pege i andre retninger end sundhedsfaglige anbefalinger, hvilket kan gøre det svært at ændre individets adfærd ud fra viden alene (Ibid.) Meillier slår fast, at hvert enkelt individ 12 Dette er en af de problematikker, den aktuelle debat om ulighed i sundhed drejer sig om (Huset Mandag Morgen og Trygfonden: Er sundhed et personligt valg? 2006). 18

20 danner sin egen helhed og forståelse af sundhed og reagerer på sundhedsformidling på baggrund af et samspil mellem viden, holdning, selvtillid, oplevelser, social indflydelse, vaner og muligheder for forandring (Meillier 1994: 57-58). På den baggrund fører viden om rigtig sundhedsadfærd altså ikke nødvendigvis til handling. Et nyt speciale fra 2006 bygger videre på Meilliers konklusioner. Stine Hove Marsling fastslår i sit speciale, at danske unge har en stor viden om sundhed og forebyggelse i rygsækken, men at de ikke bruger den i deres hverdag. Der er altså stor forskel på unges italesættelse af sundhed og deres hverdagspraksis (Marsling 2006: 75). Hun mener på den baggrund, at der er behov for mere dialog mellem unge og sundhedsformidlere, for at komme skellet mellem italesættelse og praksis i møde hvilket netop er, hvad vi vil forsøge, at udvikle et værktøj til i dette speciale. Forskellige opfattelser af et godt og sundt liv Et tredje problem ved mange af de indsatser, der forsøger at fremme danskernes sundhed, er, at de ofte hviler på en snæver opfattelse af, hvad sundhed er, eller at målgruppens opfattelse af det gode liv ikke stemmer overens med afsenderens. Mange ved godt, at der er risici forbundet med deres levevis, men vælger alligevel at ryge eller drikke eller at lade være med at dyrke motion, fordi det giver dem livskvalitet eller stemmer overens med deres opfattelse af, hvad et godt liv er (Sundhedsstyrelsen 2006: 11). I forhold til børn og unge og sundhedsbudskaber er der ligeledes divergerende opfattelser mellem kampagner og de unges egen opfattelse af et godt og sundt liv. Bente Jensen og Bjarne Bruun Jensen fastslår i en ny undersøgelse, at der ofte er et stort skel mellem kampagnernes og de unges opfattelse af det gode liv, og at dette er en af de væsentligste grunde til, at unge ikke lytter til eller i hvert fald ikke lever efter sundhedsrådene (Bruun Jensen og Jensen 2005: 9). Undersøgelsen peger på, at de unge har en meget bred forståelse af, hvad sundhed er, og at det er nødvendigt at tage højde for dette for at skabe kontakt og relevante indsatser. De to forfattere siger det meget klart: Hvis ikke de aktiviteter, der retter sig til unge, kommer deres egne opfattelser i møde, har de kun ringe mulighed for at sætte sig spor hos målgruppen. (Ibid.) Ud over at sundhedsindsatser, der bygger på en snæver forståelse af sundhed, kan være effektløse, fordi borgerne bevidst vælger at leve anderledes, kan de også ramme fuldstændig forbi målgruppen, hvis deres definition af et godt og sundt liv er helt forskellig fra afsenderens. Modsatrettede tendenser i sundhedskommunikation Selvom der er et begyndende fokus på, at sundhedskommunikation må foregå mere på modtagerens præmisser, kan vi altså se, at der stadig er nogle modsatrettede tendenser på feltet. Det virker på os, som om der er både et modtagerorienteret/demokratisk paradigme og et moraliserende paradigme indenfor det sundhedskommunikative felt i dag. 19

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen Af Kasper J. Pedersen Hvem er jeg Cand.scient. Idræt og Statskundskab Idrætskonsulent i Roskilde Kommune Kursusleder på kurset Move On motion

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent

Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent Vejleder: Sine Carlsen. Anders Boyer Nielsen, Camille Leander, Dorte Thea Nielsen, Karen Helmer-Hansen, Maja Renee Jensen og Nadia Deleuran. Det Humanistiske-Teknologiske

Læs mere

Mødeeffektivisering. Et ledelsesperspektiv på mødeeffektivisering i Fonden Dansk Standard. Integreret speciale i Virksomhedsstudier & Kommunikation

Mødeeffektivisering. Et ledelsesperspektiv på mødeeffektivisering i Fonden Dansk Standard. Integreret speciale i Virksomhedsstudier & Kommunikation Mødeeffektivisering Et ledelsesperspektiv på mødeeffektivisering i Fonden Dansk Standard Integreret speciale i Virksomhedsstudier & Kommunikation Mødeeffektivisering Et ledelsesperspektiv på mødeeffektivisering

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg. Kim jørgensen (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle 2. udg. Kommunikation for sundhedsprofessionelle Red: Kim Jørgensen Kommunikation for sundhedsprofessionelle Kim Jørgensen (red.) Gads Forlag

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere