Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret"

Transkript

1 Sag: 13/34766 Rubrik Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis Godkendt af byrådet /17

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING 1.1 Baggrund Viden om patientuddannelser TEORETISK GRUNDLAG 2.1 Baggrund Sundhedspædagogik Læring Hverdagslivet Self-efficacy Stages Of Change Mestring PÆDAGOGISK PRAKSIS 3.1 Baggrund Deltagelse Viden Den motiverende samtale Coachende tilgang AFSLUTNING 4.1 Afslutning LITERATURLISTE 5.1 Litteraturliste Ophavsretten tilhører Sønderborg Kommune. 2/17

3 1.0 INDLEDNING 1.1 Baggrund Ifølge Sønderborg Kommunes sundhedspolitik (1) arbejdes der i kommunen ud fra en bred forståelse af sundhed. Sundhed er mere end fravær af sygdom; det er at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det er evnen til at udnytte sit potentiale og udfolde mulighederne for at leve et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel. Med afsæt i det brede syn på sundhed, har Sønderborg Kommunes Byråd vedtaget en Rehabiliteringsstrategi (2). Den grundlæggende tankegang i Rehabiliteringsstrategien er, at alle borgere helst vil klare deres egen hverdag, og at der er direkte sammenhæng mellem dette og en god livskvalitet. Med andre ord er der tale om et selvstændigt og meningsfuldt liv for borgeren. I den rehabiliterende proces er det essentielt med den røde tråd gennem hele forløbet, og at borgeren skal indgå som aktør og medbeslutningstager i processen. Rehabiliteringsstrategien udmøntes i handleplaner, herunder den udarbejdede handleplan for kronikerområdet. Med rehabilitering i fokus sker der et paradigmeskifte på sundhedsområdet i Sønderborg Kommune, og dermed en ændring i de forebyggelsesindsatser, borgerne tilbydes i Sundhedscentret. En kronisk sygdom kunne tidligere medføre en på forhånd fast defineret indsats, hvor der ikke blev taget individuelle hensyn. Skiftet medfører, at der fremadrettet vil være fokus på borgerens funktions- og mestringsevne. Et fald i funktionsevnen vil eksempelvis kunne udløse en kort individuelt tilrettelagt indsats, hvorefter målet er, at borgeren kan klare sig selv igen. Det tværfaglige samarbejde er højt prioriteret. Faggrupperne samarbejder i forhold til at fremme borgerens funktions- og/eller mestringsevne med udgangspunkt i, at borgeren er ekspert i eget liv. Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udgivet følgende publikationer: Vejledning om Kommunal Rehabilitering (3 s. 8), Forløbsprogram den generiske model (4 s ) samt Kvalitetssikring af patientuddannelse (5 s ), som alle skærper anbefalingerne ift. at anvende WHO s internationale klassifikation om helbredsrelateret funktionsevne, ICF, som referenceramme og terminologi i patientrettet forebyggelse. Klassifikationen har til formål at tilbyde et fælles og standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne ud fra en helhedsbetragtning. ICF er en kompleks interaktionsmodel, der omfatter biologiske, psykologiske og sociale forhold. Overordnet illustrerer modellen kompleksiteten af funktionsevne, og funktionsevnenedsættelse skal ses som et komplekst og dynamisk samspil mellem helbredstilstand, funktionsevne (Kroppens funktioner og anatomi, Aktiviteter og Deltagelse) og kontekstuelle faktorer (omgivelses og personlige faktorer). 3/17

4 Modellen illustrerer, at komponenterne i funktionsevnen påvirker hinanden gensidigt, og at den samlede funktionsevne påvirkes af helbredsforhold, men også at helbredsforhold kan påvirke funktionsevnen. Ligeledes illustrerer modellen, hvordan de kontekstuelle faktorer kan påvirke den enkeltes funktionsevne positivt eller negativt (6). ICF er et anvendeligt redskab i forbindelse med rehabilitering, idet komponenterne giver mulighed for at komme omkring mange aspekter af en persons liv inkl. de omgivelser, som personen er en del af. ICF holder sig inden for rammerne af et bredt sundhedsbegreb og flytter fokus fra sygdom til sundhed, dvs det der har betydning for borgerens hverdagsliv sammen med andre og i samfundet. ICF identificerer og beskriver konsekvenserne af funktionsevnenedsættelsen og bidrager derved til, at de sundhedsprofessionelle i Sundhedscentret i samarbejde med borgeren kan sætte konkrete og relevante mål for de forebyggelsesindsatser, borgeren har behov for. 1.2 Viden om patientuddannelser I MTV-rapporten (8) omhandlende patientuddannelse findes en række anbefalinger, som knytter sig til det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis i patientuddannelserne. I det følgende adresseres det, hvordan forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret vil søge at imødekomme følgende anbefalinger fra MTV-rapporten: At uddannelserne målrettes borgerens behov og dermed sikrer en differentieret indsats, således at brugerorienterede succeskriterier er medbestemmende for uddannelsernes indhold At uddannelserne inkluderer pædagogiske strategier, der ikke kun handler om at overføre viden til borgeren. Det bør fx vægtes, at borgeren aktivt træner adfærdsændringer At uddannelserne aktivt inddrager vigtige kontekster for livsstilsforandringer fx arbejdsliv, familieliv og fritidsliv At uddannelserne aktivt udformes, så der er sammenhæng mellem teoretisk grundlag og pædagogisk praksis (8). Det fremgår ydermere af MTV-rapporten, at forskningen ikke er optimal og dækkende i forhold til, hvilken teori og pædagogik, der medfører effekter hos borgerne. Der er imidlertid svag til moderat evidens for, at effekten af patientuddannelse øges, hvis underviserne har både pædagogiske kompetencer og viden om sygdom og behandling, sammenlignet med undervisere der kun besidder viden om sygdom og behandling. Samtidig påpeges det, at der er positive signifikante effekter på patientuddannelser, der er baseret på begrebet self-efficacy. MTV-rapporten peger på, at der bør være en sammenhæng mellem en given patientuddannelses teoretiske grundlag, pædagogiske praksis og undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Derved styrkes systematikken og antagelig kvaliteten af en given uddannelse (8). Ifølge Kvalitetssikring af patientuddannelse (5) skal det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis for patientuddannelse og sammenhængen mellem dem være beskrevet. Ved det teoretiske forstås den teori eller teoretiske model, der er grundlaget for uddannelsens opbygning. Dvs. det teoretiske grundlag for, at borgere med kronisk sygdom ved deltagelse i programmet kan opnå viden og udvikle læring og nye handlemuligheder samt ændre adfærd mm. 4/17

5 Ved pædagogisk praksis forstås en beskrivelse af de pædagogiske redskaber eller strategier, som med udgangspunkt i det teoretiske grundlag anvendes i selve undervisningen af personer med kronisk sygdom (5). Med afsæt i ovenstående vil de kommende kapitler beskrive det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis, der ligger til grund for forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret og sammenhængen mellem disse. 2.0 TEORETISK GRUNDLAG 2.1 Baggrund Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret tager afsæt i Sønderborg Kommunes Sundhedspolitik. Ifølge Sundhedspolitikken (2) er der tre områder, der er afgørende for vaner og sundhedsadfærd: Borgerens viden og holdninger Rammer og de vilkår borgeren har Borgerens færdigheder og borgerens tro på at kunne anvende dem. Der eksisterer en række teorier om, hvordan en hensigtsmæssig sundhedsadfærd etableres, og forskellige teorier har været dominerende i forskellige perioder. Ingen af teorierne har indtil videre til fulde kunnet forklare, hvordan varige livsstilsændringer opnås, og dokumentationen for de enkelte teoriers effekt på varig livsstilsændring er, trods den hyppige anvendelse, sparsom (9). Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret er baseret på komponenter fra flere teorier og tager hensyn til, at livsstilsændring og ændring af funktionsevne sker i et komplekst og dynamisk samspil mellem helbredstilstand, funktionsevne og kontekstuelle faktorer (omgivelser og personlige faktorer). Teoriernes hovedteser skitseres i det følgende. Der henvises til basislitteraturen for uddybende gennemgang af teorierne. Nedenstående figur illustrerer de teorier, der ligger til grund for forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret. Hver teori vil blive nærmere uddybet i dette afsnit. 2.7 Mestring Læring 2.6 Stages of Change Teoretisk grundlag 2.5 Sundheds pædagogik Selfefficacy 2.4 Hverdag slivet 5/17

6 2.2 Sundhedspædagogik Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret arbejder med sundhedspædagogik indenfor følgende forståelsesramme: Sundhedspædagogik bygger på, at der er fokus på såvel levevilkår som individet, og at sundhed er mere end fravær af sygdom. En sundhedspædagogisk tilgang kan kvalificere såvel sundhedsfremmende som forebyggende indsatser ved at bygge på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer. Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved får en mulighed for at handle. Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret har til hensigt at bidrage til, at borgeren får redskaber, viden og kompetencer, som over tid kan føre til livsstilsændringer og bedre håndteringen af livets udfordringer. Dette tager tid, så det kan ikke nødvendigvis forventes, at forandringerne sker inden for ganske få uger. Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret kan igangsætte en proces, som hjælper borgeren til at styrke troen på forandring, og hvor der i forløbet kan arbejdes med at sætte mål for og styrke troen på, at det er muligt at lykkes med ændringer af livsstilen og øvrige handlinger. Den processuelle tankegang understreger også vigtigheden af løbende opfølgning. Desuden er det væsentligt at italesætte den betydning, som levevilkår kan have for den enkeltes handlemuligheder, således at der ikke udelukkende fokuseres på den enkelte borgers ansvar, men at den sociale kontekst medtænkes. 2.3 Læring Da et af målene med forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret er, at borgeren udvikler nye kompetencer, bliver læring centralt. Læring kan foregå på mange måder og skal kunne omsættes til borgerens hverdag, da det er i dagligdagen, borgeren skal kunne mestre sit liv. Læring betegner det, der er lært eller den ændring, der har fundet sted. Læring kan vise sig i form af nye færdigheder, kundskaber, adfærdsændringer, holdningsændringer og/eller følelsesreaktioner. Der må tages hensyn til den enkelte borgers evne, vilje og motivation for at lære og modtage undervisning. Der vil være en tendens til, at voksne lærer det, de vil lære og det, som er meningsfuldt for dem at lære. De trækker på ressourcer, de har med sig og tager ansvar for egen læring, hvis det interesser dem, og de får mulighed for det. Det betyder, at man i den pædagogiske praksis må forholde sig til hele det erfaringsgrundlag, den enkelte borger har med sig fra sin hverdag, da det har betydning for både målsætning og læring. For at læring kan finde sted, må der ifølge Knud Illeris (10) fokuseres på tre dimensioner, en indholds-, en drivkrafts- og en samspilsdimension. Indholdet i læresituationen må baseres på viden, forståelse og færdigheder. Det er ikke nok kun at formidle et indhold. Borgeren må have eller få skabt en motivation, vilje eller nysgerrighed, der kan virke som drivkraft på ønsket om at lære noget. Relation og samspil i undervisningssituationen får betydning for den læring, der skal finde sted. Relationen og samspillet vil vise sig i handling, kommunikation og samarbejde mellem borger og underviser. Læring finder sted i en social og samfundsmæssig kontekst, men er også en indre psykisk tilegnelsesproces, hvilket betyder, at læring altid vil være forskellig fra borger til borger. 6/17

7 Læringens 3 dimensioner set i en samfundsmæssig kontekst kan illustreres i følgende figur: (10 s. 39) Som trekanten illustrerer, påvirkes samspillet mellem sundhedsprofessionel og borger af de sociale omgivelser samt af det indhold, der formidles i undervisningssituationen. Indholdet i undervisningen må tage afsæt i de vaner og rutiner, som den enkelte borger har med sig fra sit hverdagsliv, og som kan virke som drivkraft på læringen (10). Det læringssyn som forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret ligeledes tager sit afsæt i, er psykolog Lev Vygotskys begreb om zonen for den nærmeste udvikling (10). I følge Vygotsky tager al tænkning og udvikling udgangspunkt i sociale aktiviteter. Sagt på en forenklet måde, så er zonen for nærmeste udvikling det område, hvor fx borgeren sammen med en mere erfaren deltager kan klare opgaver, som vedkommende endnu ikke kan klare på egen hånd. Med henblik på at guide læring indenfor zonen for nærmeste udvikling vægtes de interpersonelle relationer og relationen til mere erfarne deltagere. I undervisningen kan det være den læring, som finder sted i relationen mellem borger og underviser, men det kan også være i relationen til andre mere erfarne borgere. 2.4 Hverdagslivet Når man kigger på teoretikere indenfor sociologi og antropologi, som beskæftiger sig med studier af hverdagsliv, er der ikke én men mange forskellige definitioner af hverdagslivet (11). I forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende beskrivelse af hverdagslivet: Det er svært at definere hverdagslivet, netop fordi det ikke har et veldefineret produkt eller funktion. Hverdagslivet består af den viden og de meningsstrukturer, som mennesker producerer, genskaber og trækker på gennem deres daglige, ofte rutineprægede fælles udvekslinger og aktiviteter. Det er en verden, hvis indhold vi ikke reflekterer over, men tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved. I hverdagslivet produceres og genskabes en form for orden, som gør det muligt for mennesker at etablere forståelse med og for hinanden; denne orden sikrer genkendelighed og fungerer samtidig som et betydningsunivers, som vi kan finde os tilrette i. Men hverdagslivet er ikke kun noget i sig selv; det er også en del af noget større: Den overordnede samfundsstruktur, uden hvilken hverdagslivet slet ikke ville være og vice versa (11). 7/17

8 Ofte forstår vi først essensen af hverdagen, når den slås i stykker af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Borgerens hverdagsliv ændrer sig som en konsekvens af den nedsatte funktions- og eller mestringsevne. Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret har derfor fokus på at bygge bro mellem den enkeltes tilegnede viden/kompetencer og vedkommendes nye hverdagsliv. For mange borgere er sundhed ikke nødvendigvis målet, men mere et middel til at opnå andre ønsker i hverdagen, som eksempelvis at kunne klare sig selv i det daglige, gå på arbejde, handle ind eller at lege med børnebørn. Derfor må den formidlede viden relateres til hverdagslivet, da langt de fleste beslutninger omkring sundhed træffes i det daglige liv og i sociale sammenhænge. Når borgeren skal håndtere sundhed og sygdom, bruges ofte egne og omgivelsernes erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker og ikke nødvendigvis de sundhedsprofessionelles ekspertviden. 2.5 Self-efficacy Begrebet self-efficacy er udviklet af psykologen Albert Bandura. Teorien tager udgangspunkt i den enkeltes tro på, at vedkommende magter at ændre adfærd og derved kan håndtere sin hverdag med forskellige udfordringer. Self-efficacy omfatter også, at den enkelte kan handle hensigtsmæssigt ift de udfordringer, vedkommende har. Det handler om tro på egne evner til at udføre en given handling. En adfærdsændring har kun effekt, hvis den enkelte har tillid til, at vedkommende kan gennemføre den pågældende adfærdsændring (12). Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret støtter og udvikler den enkeltes tiltro til at kunne klare en opgave. Hvis borgeren ikke har tiltro, skabes der negative forventninger, mens en stor tiltro kan skabe positive forventninger. Disse forventninger er afgørende for, hvordan den enkelte går til opgaven og klarer den. Self-efficacy kan udvikles og styrkes ved at lære fra egne og andres erfaringer, gennem idérunder og fælles problemløsning, hvor de øvrige deltagere og den sundhedsprofessionelle kan inspirere til nye løsninger. Det betyder, at man i tilbuddene kan arbejde med gruppen som ressource i forhold til at øge den enkelte borgers tro på egen evne til at handle (13). 2.6 Stages Of Change Stages of Change-modellen er udviklet af psykologerne James O. Prochaska og Carlo C. Diclemente. Modellen tager udgangspunkt i, at en succesfuld adfærdsændring sjældent sker spontant. Oftest vil personen pendle frem og tilbage mellem forskellige stadier, inden vedkommende når det sidste stadium, som markerer den vedvarende ændring. For at kunne støtte borgeren i at ændre livsstil, er det vigtigt at få identificeret det stadie, borgeren befinder sig på på det pågældende tidspunkt. Dermed bliver den sundhedsprofessionelle i stand til at målrette interventionen ved enten at anvende motivationsskabende eller rådgivende teknikker, eller ved for eksempel at skifte fokus fra at undersøge begrundelser for forandring til planer for forandring. Strategien er, at den sundhedsprofessionelle skal henvende sig forskelligt i mødet med borgeren afhængigt af, hvilket stadie borgeren befinder sig på. Formålet er at motivere borgeren til at komme videre fra de enkelte stadier, derfor betegnes modellen også Motivationscirklen eller Forandringsprocessen. 8/17

9 De forskellige stadier betegnes: Førovervejelses-stadiet. Målet er her at få en dialog i stand med borgeren Overvejelses-stadiet: Målet er at støtte borgeren og afklare motivationen Forberedelses-stadiet: Målet er at vejlede borgeren i den praktiske forberedelse og planlægning af forløbet Påbegyndelses-stadiet: Målet er at vejlede borgeren i den praktiske gennemførelse af planen og forebyggelse af tilbagefald Vedligeholdelses-stadiet: Målet er at opmuntre og hjælpe borgeren med at forebygge tilbagefald og fokusere på fordelene Tilbagefalds-stadiet: Målet er at få identificeret, hvad årsagen var til tilbagefaldet og derefter at starte forfra i cirklens stadier (14). 2.7 Mestring Livet skal oftest leves på en ny måde, når den enkelte får et fald i funktionsevnen, uanset årsagen hertil. Og de belastninger eller vanskeligheder, mange vil opleve, der følger med, stiller borgeren i en ny situation med nye og ofte ukendte udfordringer. Man kan tale om mestring af situationen i betydningen: Hvordan klarer borgeren sig i vanskelige situationer? Hvordan leves et godt liv med en kronisk sygdom? Den enkelte borgers måde at klare sig i livet på, må forstås i lyset af den kontekst, borgeren er en del af, og dermed de sociale og kulturelle begrænsninger og muligheder, de er vævet ind i. Det kulturelle perspektiv, borgerens viden, værdier og verdensbillede må drages aktivt ind i arbejdet med mestring af en ny livssituation (15). Om menneskers evne til at overvinde hverdagslivets spændinger, stressorer eller længerevarende stresstilstande bruger Aaron Antonovsky (16) begrebet generelle modstandsressourcer. Begrebet er opstået i forbindelse med hans teori om salutogenese; dannelsen eller udvikling af sundhed. Når de individuelle generelle modstandsressourcer mobiliseres, befordrer det en oplevelse af indre sammenhæng. 9/17

10 Begrebet Oplevelse Af Sammenhæng rummer tre begreber: Begribelighed; som handler om at kunne forstå situationen at den er fornuftsmæssig begribelig Håndterbarhed; som handler om troen på og oplevelsen af at have ressourcer til rådighed til at kunne håndtere situationen og finde løsninger enten ved egen eller andres hjælp Meningsfuldhed; som handler om at finde det meningsfuldt at gøre forsøget på at håndtere situationen. At det man foretager sig giver mening. Det drejer sig ganske enkelt om at have en følelse af sammenhæng i sit liv. Eller med andre ord, jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs, livet giver. På den måde har sundhed efter Antonovskys mening noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv (16). 3.0 PÆDAGOGISK PRAKSIS 3.1 Baggrund Med udgangspunkt i det overordnede teoretiske grundlag med sundhedspædagogik, læring, hverdagsliv, self-efficacy, stages of change og mestring fokuseres der i selve den pædagogiske praksis på deltagelse, viden, motiverende samtale og coachende tilgang. Deltagelse er en forudsætning for at få skabt et engagement hos borgeren. Viden er det, der primært formidles, og som gennem borgerens deltagelse skal gøres til meningsfuld og brugbar viden ift. borgerens hverdagsliv. For at den nye viden kan føre til handling kræver det, at borgeren selv har en tro på, at forandring kan lykkes, og derfor kommer arbejdet med at styrke borgerens self-efficacy til at få stor betydning. Ligeledes er det vigtigt, at borgeren er motiveret og kan opstille realistiske mål i arbejdet med at få en bedre mestring af sit liv, og her vil den motiverende samtale og den coachende tilgang være grundlæggende elementer. Den følgende figur illustrerer de pædagogiske tilgange, der ligger i forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret. Hver tilgang vil blive nærmere uddybet i dette afsnit Coachende tilgang Pædagogisk praksis 3.3 Viden 3.4 Deltagelse Motiverende samtale 10/17

11 3.2 Deltagelse Deltagelse er et af kernebegreberne i den sundhedspædagogiske tankegang. Fortolkning af deltagelse kan opdeles i to overordnede grupper: Deltagelse forstået som at være med, dvs. at være til stede og deltagelse forstået som at have del i noget. Den sidste forståelse henviser til en fornemmelse af, at man bliver taget alvorlig og kan gøre en forskel (17). Forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret tager sit afsæt i den sidste fortolkning. Begrundelserne for at involvere målgruppen i de pædagogiske processer er: At når borgerne involveres, stiger deres ejerskab, og dermed øges sandsynligheden for, at den sundhedspædagogiske intervention sætter sig spor At deltagelse understøtter borgerens autonomi og kritiske bevidsthed i forhold til det at skulle leve livet med nedsat funktionsevne At borgerne ud fra et etisk argument bør involveres aktivt i at tage beslutninger om noget, der er så vitalt for deres liv, som sundhed er (18). I arbejdet med deltagelse er det vigtigt at være opmærksom på, at hver enkelt borger gennem livet har lært sig forskellige strategier til at håndtere hverdagen. Når hverdagen trues af forandringer, øges sårbarheden samtidig med, at borgeren også skal arbejde med at ændre vaner og rutiner. Borgerne vil reagere forskelligt på denne situation, hvilket der tages højde for i forebyggelsesindsatserne, ligesom der spørges ind til den enkelte borgers egen oplevelse af at skulle ændre på vaner og rutiner. Et tæt samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle og borgerne styrker borgernes bevidsthed om egne kompetencer og handlemuligheder (17). Professor Bjarne Bruun Jensen (18) har udarbejdet nedenstående model, der kan anvendes til at systematisere diskussionen af deltagelse i forhold til et konkret sundhedspædagogisk arbejde. Modellen bryder med fordommen om, at den mest værdifulde deltagelse er lig med bottom up og målgruppestyring. Den foreslåede kategorisering bringer så at sige den professionelle i centrum, men det er som ansvarlig facilitator, der er i stand til at føre en ægte dialog med borgerne. Ifølge modellen er det ikke af betydning hvem, der tager initiativet til en aktivitet, men snarere om den efterfølgende proces, der fører frem til fælles beslutninger. Fokus flyttes med andre ord fra initiativet til dialogen, hvilket samtidig illustrerer, at alternativet til top-down ikke nødvendigvis er bottom-up tilgangen. Med i projektet Undersøgelse/ udredning Visioner/ sundhedsvision Strategi/ Handling Evaluering/ opfølgning Målgruppeinitiativ/Fælles beslutninger Målgruppeinitiativ/ Målgruppebeslutninger Konsulentinitiativ/ Fælles beslutninger Konsulent informerer Målgruppe accepterer/afviser 11/17

12 Den nederste kategori i modellen er taget med for at understrege, at i nogle tilfælde, af enten den ene eller den anden årsag, er deltagelse ikke muligt. De næste tre kategorier skelnes fra hinanden ved en kombination af to kriterier: Det første kriterium handler om, hvem der tager initiativet og kommer med ideen, mens det andet kriterium handler om, hvem der tager beslutningen om, hvad der skal gøres. Det er vigtigt at bemærke, at jo mere borgerne selv er involverede, jo vigtigere er det for de sundhedsprofessionelle at være synlige og spille en aktiv rolle i diskussionerne og beslutningerne (18). 3.3 Viden Viden om sygdom, sundhed og forebyggelse ift. den enkeltes nye livssituation og udfordringer er vigtig, hvis borgeren skal have succes med at ændre vaner og adfærd. Herved styrkes borgerens handlekompetence. Ifølge Bjarne Bruun Jensen (18) er der fire vidensdimensioner, og enhver vidensformidling bør indeholde elementer fra alle fire dimensioner, hvis de skal bidrage til at øge borgerens handlekompetence. Herunder ses modellen af de fire vidensdimensioner: 1. dimension Viden om effekter: Handler om konsekvenserne af uhensigtsmæssig adfærd effekten af forhold i miljøet, i vores livsstil, i vores sociale relationer etc. En biologisk/naturvidenskabelig tilgang (oppefra og ned). Denne type af viden kan vække vores bekymring og opmærksomhed, der danner udgangspunkt for viljen til at handle men kan også bidrage til handlingslammelse. Det er vigtigt, at informationen formidles på en måde, der er relevant for den enkelte borger. 2. dimension Viden om årsager: Vidensfelter som de samfundsfaglige, sociologiske og økonomiske områder. Hvorfor og hvilke forhold gør, at vi bliver syge, hvad truer vores livskvalitet etc. Det handler om årsagsdimensionen i vores sundhedsproblemer. Mange strukturer og forklaringer bag den stigende ulighed i sundhed i vor del af verden befinder sig i dette felt. 12/17

13 3. dimension Viden om forandringsstrategier: Vidensfelter som samfundsfagene og det psykologiske og socialpsykologiske område. Viden om, hvordan man kan mestre sit eget liv, og hvordan man kan bidrage til de samfundsmæssige levevilkår forandringsaspektet. Hvilke mekanismer træder i kraft, når man indgår i en gruppesammenhæng, hvor man forsøger at holde hinanden fast på en bestemt måde psykologiske. Viden om, hvordan samarbejde struktureres, hvordan strategier tilrettelægges, hvordan magtforhold udredes og analyseres m.m. handlingsorienteret sundhedspædagogik. 4. dimension Viden om alternativer: I denne dimension er det en forudsætning, at viljen og evnen til at handle er til stede. At man har haft reelle muligheder for samt støtte og overskud til at udvikle og forme sine egne fremtidsvisioner i relation til eget liv, arbejde, familie og samfund. Det handler om nødvendigheden af at udvikle sin egen vision. Det kan være svært på forhånd at afgøre, hvor meget viden, der skal formidles i hver af de fire dimensioner. Dette bliver diskuteret på tværs i litteraturen, da der er nogle borgere, der ikkefår omsat viden til handling. Ex.folk handler jo alligevel ikke ud fra deres viden; de ved jo fx godt, at det er farligt at ryge, og alligevel fortsætter de.. Iflg Bjarne Bruun Jensen (18) kan problematikken i denne situation være, at den formidlede viden i virkeligheden ikke er handlingsorienteret. Set i det lys, vil forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret baseres på formidling af viden og indsigt, der har betydning for, at borgerne kan gribe forandrende ind i eget liv og i deres omverden. 3.4 Den motiverende samtale Metoden er udviklet af de to amerikanske psykologer William R. Miller og Stephen Rollnick i 1980 erne. Den blev oprindelig brugt i samtaler med alkohol- og stofmisbrugere, men er siden videreudviklet, så den i dag bruges langt bredere. Millers definition på den motiverende samtale er: at det er en samtale, der er personorienteret og en målrettet rådgivningsmetode til at løse ambivalens og til at anspore en positiv forandring gennem at fremkalde og styrke personens egen motivation for en ændring (19). Metoden er personorienteret, hvilket betyder, at det er borgerens syn på sin situation og livsstil, som er i fokus under samtalen. I forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret er den motiverende samtale en central tilgang, hvor der bl.a. er fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og på at støtte borgerens indre motivation til forandring. En grundantagelse i Den motiverende samtale er, at det er via arbejdet med at belyse ambivalens, at der skabes rum for et ønske om forandring (19). At afdække ambivalens Den sundhedsprofessionelle styrer samtalen ved at stille åbne spørgsmål, som har fokus på at udforske en eventuel ambivalens ved forandringen og fokus på at forstærke forandringsudsagn (det positive ved forandring). Med ambivalens menes borgerens usikkerhed og uafklarethed i forhold til, om han eller hun ønsker livsstilsforandringen eller ej. Ambivalens er en normal og 13/17

14 sund psykisk mekanisme i enhver beslutningsproces. Ambivalens defineres som modsatrettede holdninger, tanker og følelser over for samme adfærd. Stor ambivalens kan forhindre, at forandring sættes i gang. Derfor støtter den sundhedsprofessionelle borgeren i at afklare fordele og ulemper, så borgeren derudfra kan tage et begrundet valg. Motivation til forandring opstår via personlig afklaring og frigørelse fra ambivalens. Når beslutningen om forandring er begrundet hos borgeren selv, støtter den sundhedsprofessionelle borgeren i at sætte sig et mål og lægge en handleplan. Anerkendelse og respekt for borgeren Den sundhedsprofessionelles succes med at fremme borgerens motivation afhænger af, at vedkommende er empatisk, respektfuld og ikke-moraliserende i samtalen. Anerkendelse og respekt for borgerens selvbestemmelse er vigtig, ligesom det er yderst vigtigt at vise empati og interesse, når det gælder om at fremme motivation og minimere modstand i samtalen om livsstilsændring. Det grundlæggende ved Den motiverende samtale er, at den sundhedsprofessionelle forsøger at forstå borgerens synspunkter og vurderinger. Rådgivning på baggrund af parathed Når ambivalensen er udforsket og klargjort, afsluttes det, man kan kalde for den første fase i den motiverende samtale. Dette arbejde lægger grunden for, at borgeren selv kan vurdere, hvad der er vigtigst i hans eller hendes liv, og hvad målet for fremtiden skal være. Herefter kan den sundhedsprofessionelle skifte karakter og gå ind i en ny fase, alt efter hvor parat borgeren er (20). 3.5 Coachende tilgang Formålet med en coachende tilgang i forebyggelsesindsatserne er at hjælpe borgeren til selv at ændre uhensigtsmæssige vaner. Den coachende tilgang skal hjælpe borgeren med at finde ud af, hvad den enkelte vil, og hvad der forhindrer vedkommende i at opnå det. En god og coachende tilgang øger bevidstheden hos borgeren om egne mønstre og handlinger, således borgeren bliver løftet ud af offerrollen og hjulpet til en forståelse af og en tro på, at den enkelte besidder den viden og de kompetencer, der skal til for at skabe forandring. Denne bevidstgørelse kan føre til, at borgeren rent faktisk ændrer sine handlingsmønstre, og den coachende tilgang er derfor yderst relevant i forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret. Den coachende tilgang er mere end dialog og mere end samtale. Det er en kommunikationsform, hvor borgeren får mulighed for at fokusere, lytte til sig selv, fortælle, forstå og fortælle sin historie i relation til den kultur og det/de fællesskab(er), vedkommende er en del af, samt de standarder, som både kommunen og borgeren selv har sat/sætter. Det er en kommunikationsform, hvor borgeren udfordres på sine selvrefleksioner vedrørende mål, idealer, ideer, normer, værdier og holdninger. Det er en kommunikationsform, der principielt anerkender og respekterer borgeren. Den kan finde sted i både en formel og uformel kommunikation mellem parterne, og som udgangspunkt er borgeren ekspert på indholdet, og den sundhedsprofessionelle er ekspert på kommunikationen. I samtalen, hvor der pr. definition både er plads til udforskning og udfordring, oplever borgeren den sundhedsprofessionelle, der på en anerkendende måde møder vedkommende, hvor denne er og ønsker at være, med både udforskende, udfordrende og konfronterende spørgsmål. De udforskende spørgsmål er i sin form neutrale og røber ikke den sundhedsprofessionelles holdninger, viden og erfaringer, hvorimod de udfordrende spørgsmål har karakter af sub- 14/17

15 jektivitet, idet den sundhedsprofessionelle har inddraget sin egen og andres medviden, erfaringer og holdninger som teknik i den igangsættende, udviklende og aktionsorienterede proces. Den sundhedsprofessionelle veksler således mellem at forholde sig neutralt ikke-vidende og subjektivt vidende til borgerens situation og anliggender (21). Samtalen vil altid finde sted i et ikke magtfrit rum, når den sundhedsprofessionelle er ekspert i teknikkerne og således har friheden til at udvælge og anvende de teknikker fra sit repertoire, vedkommende registrerer (en registrering, som alt andet lige er subjektiv) kan være relevante, nødvendige eller ønskelige at bruge i nuet (21). 4.0 AFSLUTNING 4.1 Afslutning Formålet med forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret er, at borgerne opnår eller bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv, herunder øger eller bevarer funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet. Det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis omkring forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret er baseret på komponenter fra flere teorier og tager hensyn til, at livsstilsændring og ændring af funktionsevne sker i et komplekst og dynamisk samspil mellem helbredstilstand, funktionsevne og kontekstuelle faktorer. Med udgangspunkt i ICF- begrebsrammen er det muligt at målrette fokus på den enkelte borger og dermed sikre en differentieret indsats med henblik på at opnå formålet. 15/17

16 5.0 LITTERATURLISTE 5.1 Litteraturliste 1. Kommune, Sønderborg. Vi spiller sammen om sundhed. Sundhedspolitik for Sønderborg Kommune : Sønderborg Kommune, Kommune, Sønderborg. Rehabiliteringsstrategi - Et selvstændigt og meningsfuldt liv. Sønderborg: Sønderborg Kommmune Sundhedsministeriet, Indenrigs- og. Vejledning om Kommunal Rehabilitering. København : Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram - den generiske model. København : Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Kvalitetssikring af patientuddannelse. København : Sundhedsstyrelsen, Dahl, Tora og Schiøler, Gunnar. International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Århus : MarselisborgCentret, 2012, s Kommune, Sønderborg. Handleplan for kronikerområdet : Sønderborg Kommune, Sundhedsstyrelsen. Patientuddannelse- en medicinsk teknologivurdering. København : Sundhedsstyrelsen, Due, P og Holstein, B. Sundhedsadfærd. København : Munksgaard, Illeris, Knud. Læring. Roskilde : Roskilde Universitetsforlag, 2011, s ; Hviid Jacobsen, M, Kristiansen, S. Hverdagslivssociologiens variationer, s København : Hans Reitzels Forlag, Bandura, A. Health Functioning. Self-efficacy. New York : W.H. Freeman, 1997, s Grøn, Lone og Hansen, Jakob. Sociale forandringsfællesskaber. København : Dansk Sundhedsinstitut, Arborelius, E. Hvorfor gør de ikke som vi si r? Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner. Ringkjøbing Amtskommune, Sundhedsfremmeafdelingen, Gjærum, B og Grønholt, B og Sommerschild, H. Mestring som mulighed. København. : Nordisk Forlag, /17

17 16. Antonovsky, Aaron. Helbredets mysterium. København : Hans Reitzels Forlag, 2000, s ; Simovska, V. Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. V. Simovska og J,M Jensen. Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København : Gads Forlag, 2012, s Jensen, B,B. Sundhedspædagogiske kernebegreber. F. Kamper-Jørgensen og B,B Jensen. Forebyggende sundhedsarbejde. s.l. : Munksgaard Danmark, 2009, s Marbeck, C.E, Kallerup.H og Maunsbach.M. Den motiverende samtale. Dansk selskab for almen medicin, Agerskov, Lone. _portal.pdf. [Online] 21. Jepsen, Birgitte. Coaching i praksis. København: Academica, /17

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere