Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug"

Transkript

1 Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske læremidler (Hansen 2006). I den didaktiske læremiddelanalyse undersøges læremidlets værdi for praksis uden at læremidlet nødvendigvis bruges i praksis. Læremiddelanalysens formål er, at lærere, studerende og skolebibliotekarer kan danne sig et fagsprog om og professionel forståelse af læremidlers anvendelighed og brugbarhed. Den procesorienterede læremiddelanalyse tager højde for, at læremidler er brugsgenstande, hvis formål er at støtte, stilladsere og strukturere pædagogiske opgaver i praksis. Det er analysens brugsformål og teoretisk viden om læremidler, der bør styre og legitimere en analyse af læremidlet. En didaktisk læremiddelanalyse kan også bidrage til at udvikle en analytisk læremiddelkompetence og i videre perspektiv en læremiddelfaglighed en kompetence til at analysere, vurdere, bruge og evaluere læremidler, samt se læremidlers potentiale som del af en faglig og didaktisk udvikling. Den didaktiske læremiddelanalyse bygger på fire faser i analysearbejdet: karakteristik, analyse, vurdering og brug. De fire faser indgår i en model for læremiddelanalyse som kan kaldes læremiddeltrekanten inspireret af teksttrekanten (Dysthe m.fl. 2000). Modellen bygger på den hermeneutiske procesmodel præsenteret i Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning, Akademisk Forlag 2010: Evalueringsformål Læremidler i teori Læremiddelkarakteristik Læremiddelanalyse Legitimitet Vurdering Brug Læremidler i praksis Modellen beskriver tre overordnede faser i evalueringsarbejdet: Overblik: hvad er formålet med evalueringen og hvilken type læremiddel har vi med at gøre? Indblik: hvad er kvaliteten af læremidlets design i forhold til fag, elever og lærere? Udblik: hvad skal vurderingen bruges til i praksis?

2 Overblik Overblik-fasen handler om at gøre sig klart med hvilket formål læremidlet analyseres og hvilken type læremiddel vi har med at gøre. Der er forskel på, om formålet er at planlægge undervisning, at indkøbe et læremiddel eller tilegne sig generel viden om et læremiddel for at kunne vejlede andre om læremidlets kvalitet og brugsmuligheder. Analysens formål er styrende og legitimerende for analysearbejdet i modellens nedre trin. Læremiddelkarakteristikken er også en måde at skabe overblik over læremidlet på. En læremiddelkarakteristik er grundlæggende en beskrivelse af læremidlets omfang, kategori, genre og brugsmuligheder. Didaktiske læremidler har lærebogen som prototype på en læremiddelgenre. Men didaktiske læremidler knopskyder også i digitale læremiddelgenrer som fx didaktiske vidensportaler og pædagogiske computerspil, der har hver deres særegne karaktertræk. Danskedyr.dk er et eksempel på en didaktisk vidensportal. Denne læremiddelgenre beskriver et didaktiseret fagligt indhold, som præsenteres i en modulær og åben struktur, som lærer og elever kan vælge fra. Endvidere er der tilknyttet særlige øvelsesmoduler og værktøjer til søgning, samarbejde, produktion og kommunikation. I karakteristikken af læremidlet indgår også en undersøgelse af læremidlets særlige brugsmuligheder dets affordance. Et læremiddeldesign rummer særlige brugsmuligheder for både læring og undervisning. Det kan være særlige undervisningsformer, særlige læringsveje og særlige måder, hvorpå et fag sættes i spil. Forskellige brugsmuligheder ses ved en sammenligning af lærebogen og didaktiske vidensportaler: Lærebogens brugspotentiale tydelig og overskuelig definition af faglig viden, ses fx i indholdsfortegnelsen høj grad af legitimering af viden i forhold til fagmål og trinmål fast struktur og styring af undervisningens forløb let for læreren at se tegn på elevernes læreproces og deres progression som regel let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra giver eleverne et overblik over det stof der skal læres og forventninger til læring lærere og elever har typisk stor fortrolighed med lærebogen som læremiddelgenre Didaktiske videnportalers brugspotentiale rigdom af modaliteter integration af skriftsprog, billeder, illustrationer, grafer, lyd, video, animationer og simulationer høj grad af interaktivitet mulighed for at vælge egne læse- og læringsveje samt manipulere med læremidlets tekster. differentieret informationsdybde mulighed for at hente yderligere information udnyttelse af kompenserende funktioner tekster i forskellige sværhedsgrader, differentierede faglige niveauer, udnyttelse af læse- og skrivehjælp eksplorativ navigation invitation til at udforske netstedet ved klik på mere information og bearbejde information integration af arbejdsrum, kommunikationsværktøjer og sociale medier til produktion, samarbejde, kommunikation og videndeling motiverende æstetik visuel stil, korte tekster, engagerende fagligt univers, indbydende grafik aktualitet - kontinuerlig opdatering af indhold

3 Indblik Et didaktisk læremiddel er bestemt ved, at det på grundlag af en bestemt didaktisk intention formgiver et bestemt fagligt stof, iscenesætter bestemte læringsveje og støtter bestemte måder at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på. Den didaktiske intention udmøntes i tre designformer: et vidensdesign, der udpeger, hvad eleven skal lære, et læringsdesign, der iscenesætter måder, hvorpå eleven kan lære og et undervisningsdesign, der støtter lærerens planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Disse tre designformer fremgår af designtrekanten: Vidensdesign: hvad skal læres? Indhold Læringsdesign: hvordan lære? Lærer Didaktisk intention Undervisningsdesign: hvordan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning? Elev På baggrund af trekantens tre sider kan der opstilles følgende kriterier for analyse af læremidlets tre designformer, som kan give indblik i læremidlets særlige designkvalitet: Vidensdesign Læringsdesign Undervisningsdesign Videnslegitimering Vidensrepræsentation Vidensstrukturering Vidensdifferentiering Læringsaktiviteter Opgavetyper Læringsredskaber og læringsrum Læringsevaluering Undervisningsplanlægning Undervisningsstyring Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering Vidensdesign: Videnslegitimering: - Hvilke trin- og slutmål understøtter læremidlet, eksplicit og implicit? - I hvilket omfang dækker læremidlet et fags trin- og slutmål? Vidensrepræsentation: - Hvilke dele af et skolefag sætter læremidlet i spil fagets stofområder, fagets begreber og metoder, fagets aktivitetsformer og tværgående emner og problemstillinger? - Hvilke læremiddelgenrer og læremiddeltekster udtrykkes fagets viden igennem?

4 - Hvad er det faglige indholds læseværdighed, læselighed og læsbarhed? - Hvordan kan læremidlets fremstillingsformer og æstetik motivere elevernes læring? Vidensstrukturering: - Hvordan strukturerer læremidlet sit indhold som en progressiv struktur eller som en moduliseret struktur? Eller som en kombination af disse? Vidensdifferentiering: - I hvilket omfang differentierer læremidlet det faglige indhold, fx i lette og svære fagtekster, præsentation gennem forskellige udtryksformer, integration af kompenserende funktioner som digital læse- og skrivehjælp? Læringsdesign Læringsaktiviteter: - Hvordan skal eleven arbejde med det faglige stof: læse, genskabe, undersøge, producere, samtale, diskutere og fremlægge? - Hvilken type viden sigter aktiviteterne mod: grundlæggende faktaviden og færdigheder, kompetencer til at bearbejde det faglige indhold i nye sammenhænge eller selvstændige undersøgelser og vidensproduktion? - Hvilke elevroller iscenesættes gennem læringsaktiviteterne? Opgavetyper: - Hvilke opgavetyper præsenterer læremidlet: reproducerende, analytiske, fortolkende, vurderende eller perspektiverende opgavetyper? - Opererer læremidlet med en ide om læringsstile og bestemte tilgange til opgaver? Opererer læremidlet med differentierede opgavetyper og en progression i opgavetyper? Læringsteknologier og læringsrum: - Hvilke læringsteknologier skal eleven benytte: artefakter (fx fra naturen), forsøgsopstillinger, skrivehæfte, computerens desktopfunktioner, netbaserede programmer, netbaserede informationer, netbaserede kommunikationsrum? - Hvilke læringsrum foregår læringsaktiviteter i: træningsrum, værkstedrum, projektrum, uderum eller virtuelle arbejdsrum? Hvordan er evt. kombinationen af disse rum? Læringsevaluering: - Hvad karakteriserer evalueringsspørgsmål og opgaver: tjekker de hvad eleven har lært, skaber de bevidsthed hos eleven om hvad eleven lærer hvordan eleven lærer?

5 Undervisningsdesign Undervisningsplanlægning: - Hvordan støtter læremidlet lærerens opstilling af mål for et forløb? - Hvordan støtter læremidlet lærerens organisering af undervisningen? Ligger der bestemte principper bag organisationen, fx det kooperative princip, projektarbejde, værkstedsarbejde, projektarbejde, emnearbejde, storyline eller en kombination? - Hvilke læreroller iscenesætter læremidlet? Hvordan er forholdet mellem disse roller er der en dominerende lærerrolle? Undervisningsstyring: - Hvordan støtter læremidlet lærerens styring af undervisningen - højstruktureret eller lavstruktureret styring? Undervisningsdifferentiering: - Tilbyder læremidlet forskellige metoder til undervisningsdifferentiering: mål, opgavetyper, tekstvalg, undervisningsformer, tempo, arbejdsformer eller produkttyper? Undervisningsevaluering: - Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet: formativ (løbende) og summativ (afsluttende) evaluering? Hvilke evalueringsredskaber arbejder læremidlet med? På baggrund af læremiddelanalysen foretages en samlet vurdering af læremidlet. Vurderingen kan fokusere på en samlet vurdering af læremidlets pædagogiske grundsyn: fagsyn, læringssyn, undervisningssyn og dannelsessyn. Vurderingen kan også fokusere på læremidlets indre sammenhæng: er der en indre overensstemmelse mellem læremidlets forskellige dele, fx grundbog, opgavebog og lærervejledning (Carlsen og Hansen 2009)? Og vurderingen kan gå på læremidlets konkrete brugbarhed i undervisningen og her bygge på følgende kriterier: Tilgængelighed: - I hvilket omfang kan eleverne læse, bruge og forstå læremidlet? - Skaber læremidlet forbindelse til elevernes konkrete erfaringsverden og læringsforudsætninger? - Har læremidlet en hensigtsmæssig sproglig udformning? Lærbarhed: - I hvilket omfang understøtter læremidlet elevernes tilegnelse af fagmål og faglig læring? - Kan der på baggrund af læremidlet opstilles relevante, motiverende og lærerige opgaver? - I hvilket omfang understøtter læremidlet differentierede tilgange til læring? Undervisbarhed: - I hvilket omfang har lærerne de tekniske og didaktiske kompetencer til at bruge læremidlet?

6 - Er der overensstemmelse mellem læremidlets og lærerens fagsyn, dannelsessyn, læringssyn og undervisningssyn? - Støtter skolens rammer brugen af læremidlet? Kan læremidlet integreres i skolens læremiddelkultur? Udblik Det sidste niveau i den didaktiske læremiddelanalyse er brug. Brugsperspektivet afhænger af, hvem der foretager analysen og hvad den skal bruges til. Vurderingen kan fx bruges til: - Redidaktisering læremidlet skal bruges i undervisningen og analysen skal kvalificere lærerens planlægning af undervisningen - Vejledning og/eller formidling - analysen skal kvalificere skolebibliotekarens vejledning og formidling om læremidlets karakter, muligheder og kvalitet. - Anskaffelse analysen skal skabe indsigt i læremidlets karakter, muligheder og kvalitet med henblik på at udarbejde argumenter for eller mod anskaffelse. Den didaktiske læremiddelanalyse ligger til grund for Læremiddel.dk's evaluering af de 10 digitale ITiflæremidler, se Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne. En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune. Litteratur: Carlsen, Dorthe & Jens Jørgen Hansen (2009). At vurdere læremidler i dansk. Frederiksberg: Dansklærerforeningen. Hansen, Jens Jørgen (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag. Hansen, Jens Jørgen (2011): Kvalitet i læremidler fire veje til vurdering, In: Læremidler i didaktikken didaktikken i læremidler, Århus: Klim (in press). Hansen, Jens Jørgen (2009): Læremiddelvurdering i skolen, Unge Pædagoger nr. 3, tema: Læremidler Hansen, Jens Jørgen (2006). Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen. Odense: Syddansk Universitet. Petersen m.fl. (red) (2010): Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne. En analyse og vurdering af ti digitale læremidler og deres anvendelse i Københavns Kommune, Læremiddel.dk og Undervisningsministeriet

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Evalueringsdesign og undersøgelsesstrategier i ITiF-projektet

Evalueringsdesign og undersøgelsesstrategier i ITiF-projektet Evalueringsdesign og undersøgelsesstrategier i ITiF-projektet AF: JENS JØRGEN HANSEN, UC SYDDANMARK og LÆREMIDDEL.DK Digitale læremidler i skolen It og digitale læremidler har gennem de sidste 10-15 år

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læremidler i praktikken

Læremidler i praktikken Læremidler i praktikken Præsentation d. 26.8 Rikke Schultz Rikke Schultz - 2008 1 Hvad er et læremiddel Ex. på læremidler Klassiske undervisningsmaterialer, der er produceret med henblik på undervisning,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Den digitale skole. Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi

Den digitale skole. Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi Den digitale skole Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi Jens Jørgen Hansen, ph.d., chefkonsulent, jjh@ucsyd.dk Leder af udviklingsprogrammet den digitale skole og skolebibliotekaruddannelsen UC

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK

AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK Læremiddelformidling En introduktion AF: JENS JØRGEN HANSEN, PH.D. OG CHEFKONSULENT, UDVIKLING OG FORSKNING, UC SYDDANMARK OG LÆREMID- DEL.DK Hvad findes af læremidler, hvordan kan læremidler karakteriseres

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Guld eller støv fra DR s arkiver? v/mette Schousboe, lærer, master i børnelitteratur, pædagogisk konsulent i

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem UC Syd, UC Sjælland

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Lærebogens remediering til digitale læremidler - didaktiske udfordringer og muligheder

Lærebogens remediering til digitale læremidler - didaktiske udfordringer og muligheder Lærebogens remediering til digitale læremidler - didaktiske udfordringer og muligheder Forum for læremiddeldidaktik 22. maj 2008 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk University College Syd, Dagsorden 1. Perspektiver

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere