Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere"

Transkript

1 Institut for Statskundskab SDU Odense December 2005 Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Forskningsrapport i faget samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Kasper Rasmussen Underviser: Ulrik Kjær Antal anslag:

2 1 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Etnisk tolerance...3 Metodevalg og data...3 Analyser...4 Opgavens opbygning...5 Kapitel 1: Teori...6 Rational choice...6 Zaller...7 Kapitel 2: Tidligere forskningsresultater...8 Togeby: Vi er i syv sind!...8 Nannestad: Solidaritetens pris...9 Kapitel 3: Analyser...10 Tolerance Det rationelle valg...11 Test 1.1: Hovedbeskæftigelse antal timer Test 1.2: Selvfølgelig har vi råd...13 Test 1.3: Slår Deres indtægt til? Kommunikation og kontakt...15 Test 2.1 Kommunikation...15 Test 2.2 Kontakt...15 Test 2.3 Etnocentrisme Alment menneskelige variable...17 Test 3.1 Sikker på sig selv...17 Test 3.2 Kan man stole på mennesker?...18 Test 3.3. Familiesituationen...19 Test 3.4 venstre højre orientering En sammenfattende test...20 Test 4.1 regressionsanalyse...20 Kapitel 4: Metodekritik...22 Kapitel 5: Debatten mellem Togeby og Nannestad...25 Konklusion og perspektivering...26 Litteraturliste...27

3 2 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Indledning Min interesse for danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere skyldes den til tider voldsomme debat, der har fundet sted i de senere år. Eksempelvis kan nævnes det danske folketingsvalg i 2001, der satte spørgsmålstegn ved om danskerne egentlig er et så tolerant folkefærd som vi selv - og udenlandske iagttagere - antager vi er (Andersen 2002). Et indicium på den fremmedfjendske holdning er den fremgang, som Dansk Folkeparti har fået i den seneste tid 1. Et af partiets mærkesager er netop, at det er garant for stramninger af udlændingepolitikken 2. Der eksisterer modstridende myter om danskernes tolerance. På den ene side er der en forestilling om, at vi er et meget tolerant og humant folkefærd, mens der på den anden side eksisterer myten om, at Danmark er blevet en nation med en udpræget racistisk og fremmedfjendsk befolkning (Nannestad 1999). Det nærliggende spørgsmål er, hvad der er fakta, og hvad der er myte. Det jeg imidlertid ønsker at se på, er, hvad der kan være årsag til etnisk intolerance blandt danskere. Jeg ønsker en indsigt i, hvorfor nogle danskere besidder en intolerant holdning overfor indvandrere på trods af, at Danmark ikke umiddelbart synes at have de karakteristika, der sædvanligvis avler etnisk intolerance. For eksempel er der i Danmark et forholdsvist højt uddannelsesniveau, og netop dette er i de fleste undersøgelser blevet betegnet som en faktor, der skaber etnisk tolerance (Togeby 1995:75). Hertil kommer, at Danmark er et forholdsvis rigt land, der i modsætning til mange andre lande har råd til at hjælpe indvandrerne. Forskningen på området er relativt begrænset (Andersen 2002), hvilket kun gør emnet endnu mere interessant. Den nok vægtigste forskning er fortaget af Lise Togeby og Øystein Gaasholt (Togeby m.fl.), der har udarbejdet en omfattende undersøgelse i Hertil kommer, at Peter Nannestad har beskæftiget sig med emnet i De to undersøgelser kommer qua deres teoretiske forudsætninger til vidt forskellige resultater. Min undersøgelse vil placere sig i et spændingsfelt mellem de to nævnte undersøgelser. Dette er muligt, fordi Togeby kortfattet dementerer Rational Choice som forklarende teori, mens Nannestad modsat mener, at denne teori kan forklare (dele af) danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. 1 Ved folketingsvalget i 1998 opnåede Dansk Folkeparti 13 mandater, mens dette tal i ved folketingsvalget i 2005 var steget til 28 (www.danskfolkeparti.dk under: historie og valg) 2 Se for eksempel under mærkesager Indledning

4 3 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Etnisk tolerance Omdrejningspunktet for denne opgave er begrebet etnisk tolerance. Derfor er det er vigtigt at få dette begreb klarlagt. Jeg læner mig her op ad Togebys definition. Tolerance består i at bekæmpe den modvilje man eventuelt nærer, og på trods af denne behandle de fremmede på en anstændig måde (Togeby 1995:20). Den afhængige variabel i min undersøgelse er etnisk intolerance, hvilket logisk set kan betragtes som fraværet af etnisk tolerance. Metodevalg og data Der er mange teorier, der beskæftiger sig med såvel holdningsdannelse generelt samt holdningsdannelse specifikt i forhold til indvandrere (Togeby 1997). Jeg begrænser mig til to teorier. Den ene er mainstream udgaven af Rational Choice og den anden er John R. Zallers teori om, hvordan den folkelige opinion dannes generelt. Grunden til, at valget er faldet på disse teorier er for det første, at det er de teorier som danner forklaringskraft til de nævnte undersøgelser af Togeby og Nannestad, og for det andet, at jeg har en arbejdshypotese om, at holdningsdannelse overfor flygtninge og indvandrere er et følsomt emne, hvor stillingtagen primært skyldes nogle grundlæggende menneskelige følelsesmæssige faktorer, og ikke, at mennesket handler rationelt, hvilket er rational choice teoriens udgangspunkt. Jeg benytter mig af den kvantitative metode, idet det er den metode, der er velegnet til at kunne generalisere om hele populationen på baggrund af en stikprøve. Jeg ønsker at kunne sige noget om danskernes intolerance set over et, og det er netop til sådan et sigte, at den kvantitative metode kan komme til sin ret. Jeg arbejder med sekundære data, idet jeg har fået stillet datasættet Holdninger til flygtninge og indvandrere, 1993 til rådighed af Dansk Data Arkiv med Lise Togebys tilsagn. Datasættet er indsamlet af socialforskningsinstituttet og arkiveret som DDA Via et struktureret spørgeskema blev der gennemført 1675 mundtlige besøgsinterviews, for derved at have et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der var fyldt 18 år den 1. januar Jeg har foretaget en udvælgelse af de relevante variable for min undersøgelse og arbejder således ikke med hele datasættet. Indledning

5 4 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Analyser Jeg fokuserer primært på andre variable end Togeby og har dermed et anderledes perspektiv. På baggrund af data opstiller jeg et indeks for etnisk tolerance en såkaldt tolerance skala. Dette indeks har elleve udfald, idet dets skala går fra nul til ti, hvor værdierne er baseret på antal tolerante svar på ti generelle spørgsmål, der søger at blotlægge graden af etnisk tolerance blandt respondenterne (Togeby m.fl. 1995:45). Denne skala opdeler jeg i to således, at jeg har en gruppe med de mindst tolerante og en gruppe med de mest tolerante. Hermed får jeg mulighed for at lave en række statistiske tests, hvor jeg søger at se på, om der er sammenhæng mellem etnisk tolerance og en række udvalgte variable i undersøgelsen. Det jeg ønsker at undersøge er for det første, om danskerne i det hele taget kan siges at være intolerante overfor flygtninge og indvandrere, og dernæst, hvilke årsager der kan være til danskernes intolerance. Via opstilling og testning af hypoteser vil jeg se på rational choice som forklarende teori. Jeg vil i forlængelse heraf se på alternativer til rational choice, og i den forbindelse lægge det meste af min fokus på de uafhængige variable, som jeg under ét vil karakterisere som alment menneskelige. Jeg nærer en forventning om, at denne kategori har væsentlig betydning for danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere. Disse alment menneskelige faktorer kan siges at være af psykologisk eller filosofisk karakter, idet de omhandler menneskets syn på sig selv og opfattelse af mennesker generelt. Disse sidstnævnte faktorer er interessante, fordi de ligger delvist uden for Togebys perspektiv og fuldstændigt udenfor Nannestads perspektiv. Indledning

6 5 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Opgavens opbygning De primære teorier i min opgave er Rational choice og John R. Zallers teori om meningsdannelse. Disse teorier vil jeg redegøre for i forhold til min opgaves perspektiv i kapitel et. I kapitel to vil jeg præsentere de centrale elementer af Togeby og Nannestads resultater, hvilket jeg finder relevant fordi jeg ønsker at komplementere de to forskeres resultater med mine egne analyser. I opgavens tredje kapitel præsenterer jeg mine egne analyser. I kapitel fire fremsætter jeg en metodekritik. Togeby og Nannestads vidt forskellige fund og fremgangsmåder har givet anledning til en debat i tidsskriftet Politica. Inden jeg konkluderer på opgaven vil jeg i kapitel fem præsentere debatten og i den forbindelse placere mine egne analyser indenfor dennes rammer. Indledning

7 6 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Kapitel 1: Teori Rational choice Rational choice teorien findes i mange varianter. Her præsenteres mainstream varianten, idet det er de grundlæggende elementer i denne, der refereres til i det følgende. Der er tale om en metodologisk individualistisk teori, der lægger stor vægt på sine antagelser. Såfremt disse antagelser, og dermed teorien, leder frem til værdifulde indsigter i den virkelige verden er teorien interessant. De grundlæggende antagelser er a priori, det vil sige de testes og betvivles ikke. Teorien baserer sig meget på økonomi og matematiske udregninger. Ifølge teorien er individer motiveret i forhold til at indfri deres lyster. Individet foretager valg med henblik på egennyttemaksimering: Individet er rationelt, kender sine præferencer og vurderer handlingsalternativerne herudfra de forskellige udregninger er til tider meget komplekse og foretages ikke altid bevidst, men mange almindelige mennesker foretager alligevel beregningerne ubevidst. (Laver 1997). I mikroøkonomi som er dén teori, som med rational choice appliceres på studiet af politik er der en grundantagelse om, at ressourcerne i samfundet er knappe. Det betyder, at individer står i en konkurrencesituation overfor hinanden. Med hensyn til danskernes holdninger til indvandrere betyder det, at modvilje mod indvandrere skyldes et (materielt) velfærdstab for danskerne ved indvandrernes tilstedeværelse i Danmark (Nannestad 1999:35ff). Teorien kan siges at have en adfærdsteoretisk tilgang, idet den ser på de observerede menneskelige valg. Dette er tilfældet, fordi den politiske sfære betragtes som det økonomiske marked, hvor individet foretager valg i forhold til sin egen nytte. Denne tilgang er i god overensstemmelse med den kvantitative metode, fordi den fokuserer på noget, der kan måles med tal og statistik. Nannestads undersøgelse er et eksempel herpå, da den er kendetegnet ved en stor mængde regressionsanalyser og statistiske tests (Nannestad 1999). Teorien er kritiseret på mange punkter. For min opgaves optik er den centrale kritik, at holdningsdannelse overfor flygtninge og indvandrere er et følsomt emne, og derfor vil holdningsdannelsen langt fra altid være baseret på en rationel vurdering af handlingsalternativerne. Dette er grunden til, at jeg lægger mit fokus på de alment menneskelige variable. Hertil kommer kritikken om den begrænsede rationalitet, der er leveret af Herbert Simon (Elster 1986:145). Denne finder jeg særdeles relevant, idet jeg ikke finder det plausibelt, at danskerne, som Nannestad forestiller sig det, foretager en kalkule over solidaritetens pris, der er den pris som danskerne skal betale for at tage imod indvandrerne (Nannestad 1999:36). Kapitel 1

8 7 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Zaller Togeby m.fl. tager ikke på samme måde som Nannestad udgangspunkt i en teori, men finder derimod efter at have set på deres analyser, at John R. Zallers teori om meningsdannelse giver god forklaringskraft. Zallers model bygger på fire aksiomer: 1. Reception axiom: Der er forskel på folk, hvad angår deres evne til at tage imod politisk information, og denne evne er bestemt af individets kognitive engagement i eller viden om et givent spørgsmål. 2. Resistance axiom: Folk har en tendens til at afvise oplysninger og argumenter, der er i modstrid med deres mere grundlæggende holdninger. Dette sker dog kun, hvis individet har tilstrækkelig viden til at se sammenhængen mellem de nye oplysninger og deres egne grundholdninger 3. Accessibility axiom: Overvejelser eller oplysninger, som man for nylig har hørt om eller er blevet mindet om, vil lettere blive aktiveret fra erindringen end andre overvejelser. 4. Response Axiom: Folk besvarer spørgsmål i opinionsundersøgelser ved at sammenveje de overvejelser, som de i det konkrete øjeblik har opmærksomheden rettet imod. Disse aksiomer har den konsekvens, at når en person spørges om sin mening om en bestemt sag, vil svaret bygge på en kombination af personens mere grundlæggende holdninger og de oplysninger om sagen, der er umiddelbart tilgængelige for vedkommende. (Togeby m.fl.1995:70 og Zaller 1992:58). Som det fremgår i det næste kapitel hævder Togeby, at der er en vis inkonsistens blandt danskerne, dels fordi de besidder modvilje og tolerance, og dels fordi deres svar afhænger af spørgsmålenes formulering og kontekst. Dette sandsynliggør Togeby med henvisning til Zallers ambivalenstese, der siger, at de fleste mennesker besidder meninger og holdninger, der umiddelbart kan fremtræde som modsætningsfyldte (Zaller 1992:59ff). Teorien har relevans for mit perspektiv på emnet fordi jeg som nævnt har en formodning om, at holdningsdannelsen overfor flygtninge og indvandrere ikke bygger på noget rationelt. Dette kan Zallers teori siges at være i overensstemmelse med, især i kraft af det andet og tredje aksiom, der netop lægger vægt på det irrationelle i holdningsdannelsen. Når Zaller tager udgangspunkt i, at mennesker danner holdninger ved blandt andet at afvise holdninger, der strider mod egne meninger, og ved at fokusere på øjeblikkelige hændelser, er dette i strid med teorien om, at mennesker på rationel vis fortager en beregning over fordele og ulemper ved prisen for indvandringen. Kapitel 1

9 8 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Kapitel 2: Tidligere forskningsresultater Togeby: Vi er i syv sind! Togeby konkluderer, at der findes en vis modvilje blandt danskerne overfor de fremmede, men på samme tid er danskerne tolerante - set over ét, gælder der, at de fleste danskere er hverken særligt tolerante eller særlig intolerante, men befinder sig i en gråzone i midten( ) Vi er kort sagt i syv sind (Togeby m.fl.1995:68f). Det er selve det fremmede, der eksisterer en modvilje mod, mens den økonomiske byrde, der tillægges danskerne i forbindelse med indvandrerne ikke er det afgørende (Togeby m.fl.1995:42). Hermed afvises implicit rational choice som en teori, der kan forklare danskernes holdninger til indvandrere. Senere bliver Togeby m.fl. dog mere eksplicitte: Vi er imidlertid ikke overbevidst om teoriens frugtbarhed på dette område (Togeby m.fl.1995:75). Empirisk afvises teoriens forklaringskraft ved at se på arbejdere og boliglejere, som formodes at stå i en konkurrencesituation overfor indvandrerne. På baggrund heraf konkluderes der, at konkurrenceparametre ikke har betydning for tolerancen. Omvendt tilskrives selve debatten i medierne en stor betydning for danskernes holdninger (Togeby m.fl.1995:41), hvilket forklares ved hjælp af Zallers teori. Det er altså politikere og andre meningsdannere i medierne, der påvirker folks holdninger. Blandt respondenterne er der afvigelser i graden af tolerance i forhold til traditionelle baggrundsvariable. Det konkluderes, at uddannelse har en positiv indflydelse på tolerancen. Alder har betydning på den måde, at de yngste er de mest tolerante. Med hensyn til køn er der ikke nævneværdig forskel på holdningerne. Det påvises også, at der er sammenhæng mellem etnisk tolerance og henholdsvis politiske holdninger, partivalg, psykiske ressourcer (primært tillid til andre mennesker og autoritære holdninger), omvendt findes der ikke belæg for at kunne konkludere, at kontakt med indvandrere og geografi (bosted) har signifikant betydning. (Togeby m.fl.1995:75ff). Kapitel 2

10 9 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Nannestad: Solidaritetens pris Nannestad tager udgangspunkt i rational choice fordi tilgangen er underrepræsenteret for emnet, og fordi den giver anledning til at opstille en række hypoteser, der kan testes mod foreliggende data. Nannestad mener, at der er tale om tre former for velfærdstab, og at de kan danne grobund for modvilje overfor indvandrere. Det handler om for det første, at majoritetsbefolkningen under ét skal betale for integrationen, idet indvandrernes nettobidrag til staten er negativt. For det andet kan den enkelte dansker stå i en konkurrencesituation overfor den enkelte indvandrer. For det tredje omtaler Nannestad de sociale transaktionsomkostninger, der er forbundet med at interagere med indvandrere på grund af forskelle i sprog og kultur (Nannestad 1999:41ff). Ved hjælp af sine hypoteser og data finder Nannestad belæg for at kunne konkludere følgende. På macro niveau gælder der, at over tid vil modstanden mod indvandrere variere med omfanget af tilvandring. Økonomisk opgang medfører mindre modvilje, og omvendt i forbindelse med nedgangstider. (Nannestad 1999:Kap 3). På microniveau konstateres det, at konkurrencesituationen har betydning, fordi modviljen er større blandt boliglejere end blandt boligejere, og fordi modviljen varierer med indkomsten. Jo ældre danskerne er, desto større modvilje, mens stigende uddannelsesniveau omvendt mindsker sandsynligheden for modviljen. Over tid vil udviklingen forløbe nogenlunde parallelt på tværs af uddannelsesniveauer. Der konstateres endvidere, at det er sammenhæng mellem politisk ståsted og sandsynligheden for modvilje. (Nannestad 1999:Kap 5). Endelig tilskrives medierne også en betydning. Men i modsætning til Togebys konklusion gælder der ifølge Nannestad, at påvirkningen går begge veje mellem medier og befolkning. (Nannestad 1999:Kap 4) Kapitel 2

11 10 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Kapitel 3: Analyser Tolerance Indledningsvist finder jeg det centralt at belyse, hvorvidt danskerne kan betragtes som etnisk tolerante eller intolerante. I datasættet findes respondenternes svar på 10 spørgsmål 3, der kan siges at beskrive, hvorvidt respondenterne generelt er tolerante. Summeres de tolerante svar fås en skala, der ser ud som følger: Tabel 3.A: Toleranceskala.. N=1250 Antal tolerante svar I alt Note: Togeby har konstrueret et lignende indeks (Togeby 1995:42ff.) - Mit er forskellig herfra, idet jeg har sorteret alle ved ikke og uoplyst svar fra i alt 425 (derfor summeres der ikke til ), og hun har kun sorteret en del af disse fra. Skalaen skal læses sådan, at fx 16 procent af respondenterne har 10 tolerante svar Som det fremgår af tabel 3.A, er der forholdsvis få, der har få tolerante svar, og mange, der har mange tolerante svar. Det ses imidlertid også, at der findes en gruppe, der har meget få tolerante svar. Dette er en indikation af, at der også findes en gruppe, der er intolerante. For at analysere de mindst tolerante overfor de mest tolerante opdeler jeg toleranceskalaen i to, så jeg har en gruppe af de mindst tolerante (nul til fem tolerante svar), og en gruppe med de mest tolerante (seks til ti tolerante svar). Denne variabel kalder jeg mindst mest tolerant. Det er denne variabel, der bruges i de nedenstående uafhængighedstests. Respondenternes fordeling på denne variabel ses i tabel 3.B. Der kan argumenteres for, at jeg har et validitetsproblem, fordi jeg ser på de mindst tolerante, og ikke de intolerante, hvor det sidste reelt er opgavens fokus. Der kan dog omvendt argumenteres for, at hvis man er meget lidt tolerant, så er man også intolerant eller i det mindste tæt på. Derfor har jeg en god indikation af, hvad der gælder for de intolerante, hvis jeg ser på de mindst tolerante overfor de mest tolerante. Yderligere bemærkes det, at opdelingen efter fem svar er arbitrær, på den måde, at de der har seks tolerante svar ikke er meget mere tolerante, end de, der har fem. Tabel 3.B: Mindst Mest tolerant.n=1250 Tolerante Frekvens Mindst Mest Note: Der summeres ikke til % pga. 425 missing værdier 3 Variablene 0077, 0210, 0250,0253,0242,0195,0245,0094, 0211 og 0109 Variablene er alle rekodet således, at tolerante svar er givet værdien 1, og intolerante svar er givet værdien 0. Et eks på et spørgsmål: Udlændinge skal kun kunne få statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som danskere. Uenig er her et tolerant svar Kapitel 3

12 11 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere 1. Det rationelle valg Med henblik på at belyse om rational choice tilgangen kan afdække årsager til danskernes intolerance foretager jeg her tre uafhængighedstests (χ 2 - tests), som alle tager udgangspunkt i antagelsen om, at individet er egennyttemaksimerende. Da der i det følgende vil være en del af disse tests, vil jeg for den førstes vedkommende gennemgå den mere udførligt, mens jeg for restens vedkommende vil fokusere på resultaterne. Den afhængige variabel vil i alle tilfælde være den ovenfor beskrevne mindst mest tolerant. Test 1.1: Hovedbeskæftigelse antal timer 4. Da danskerne ifølge Nannestad skal betale en pris for indvandringen, må det formodes, at de der skal betale mest er mest intolerante. På grund af det progressive skattesystem, betaler de, der tjener mest, mest i skat. Hvor meget man tjener afhænger (bl.a.) af, hvor mange timer man arbejder. Jeg formoder derfor, at de der arbejder flest timer er mindst tolerante. I uafhængighedstesten opstiller jeg to hypoteser. Den ene (H 0 - hypotesen) siger, at der er uafhængighed mellem det antal timer man arbejder og éns tolerance, og den anden siger, at der ikke er uafhængighed. Jeg opdeler den uafhængige variabel i to grupper: De, der arbejder maksimum 37 timer pr uge, og de, der arbejder mere end 37 timer pr uge. Dernæst sammenlignes de to grupper i forhold til den afhængige variabel etnisk tolerance. Tabel 3.1: Sammenhængen mellem antal arbejdstimer og etnisk tolerance. N=1045 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Antal arbejdstimer pr uge Max 37 Mere end 37 Justeret residual 26-2, , Justeret residual 2,3-2,3 Total Antal Note: tallene er afrundede, og derfor summeres der ikke altid til. Testen afgør om hypotesen om uafhængighed skal forkastes. Dette afgøres af p-værdien (P). Jeg har et gennemgående signifikansniveau på 5 %. Det betyder, at hvis p-værdien er mindre end 0,05 må jeg forkaste hypotesen om uafhængighed og dermed er der afhængighed/sammenhæng. I dette tilfælde har jeg en teststørrelse på χ 2 = 5,323 og en p-værdi på 0,021. Dermed kan jeg konstatere, at der er afhængighed mellem variablene. 4 V0018. Rekodning: 6 37 =Max 37 timer/uge, =Mere end 37 timer/uge 997 (varieret), 998 (ved ikke), 999 (uoplyst) og 0 (irrelevant):missing Kapitel 3

13 12 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Præcist udtrykt er teststørrelsen et udtryk for, hvor stor uoverensstemmelse der er mellem hypotesen om uafhængighed og de forelæggende data. P-værdien defineres med reference til både 2 teststørrelsen og H 0 hypotesen som sandsynligheden for at opnå en teststørrelse ( χ - værdi) af samme eller endnu mere ekstrem størrelsesorden som den observerede teststørrelse, hvis H 0 hypotesen er korrekt. (Nielsen og Kreiner 2003: 266f) For at finde ud af, hvordan sammenhængen er, må jeg se på de justerede residualer. Er disse positive betyder det, at der er flere observationer end forventet, og omvendt med negative residualer begge dele under antagelse af uafhængighed. Er de justerede residualer på mere end to er det indikation på, at der ikke er uafhængighed er de på mere end tre, er det et stærkt bevis mod uafhængighed. En forudsætning for at kunne lave testen er, at den forventede værdi i cellerne ikke må være mindre end fem. (Agresti & Finley 1999:248ff). Denne forudsætning overholdes i alle mine tests. Ved at se på rækkeprocenterne kan man se om, fordelingerne i de enkelte rækker adskiller sig fra den totale fordeling. I tabel 3.1 ses det, at der blandt de, der arbejder mest, er en større procentdel blandt de mindst tolerante end der er blandt de, der arbejder færrest timer. Konklusionen på testen bliver dermed, at min formodning om, at de, der arbejder mest, er mindst tolerante må accepteres. Kapitel 3

14 13 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Test 1.2: Selvfølgelig har vi råd 5 I denne test ser jeg på, om der er sammenhæng mellem respondenternes vurdering af påstanden om, at vi selvfølgelig har råd til at tage ordentligt imod flygtninge og respondenternes etniske tolerance. Afhængighed herimellem taler for rational choice teorien jf. Nannestads første formulering af velfærdstab den sagde, at vi som danskere generelt lider et velfærdstab, fordi vi skal betale for indvandringen. Spørgsmålet handler således om Danmarks økonomiske situation. Min hypotese er, at de der er uenige i påstanden er de mindst tolerante. Tabel 3.2: Sammenhæng mellem enighed/uenighed med påstanden selvfølgelig har vi råd og etnisk tolerance. N=1232 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Selvfølgelig har vi råd Uenig Enig Justeret residual 57 15, ,1 85 Total Justeret residual Antal -15, χ 2 = 226,838, P = 0,000 og dermed kan der konstateres en sammenhæng mellem de to variable. Sammenhængen har den form, at der er flere blandt de, der ikke mener vi har råd som er mindst tolerante end blandt de, der mener vi har råd. Hypotesen om sammenhængen er altså verificeret. 15, V0244. Rekodning: 1 helt enig og 2delvis enig: Enig, 3. delvis uenig og 4. helt uenig: Uenig, 8. Ved ikke og 9.uoplyst: Missing Kapitel 3

15 14 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Test 1.3: Slår Deres indtægt til? 6 Her ser jeg på det andet element af Nannestads formulering af velfærdstab. Formodningen er, at, hvis respondenten mener, at indtægten ikke slår til, så står han i en dårligere konkurrencesituation overfor indvandrerne end, hvis indtægten havde slået til, og dermed har han grund til at være intolerant. χ 2 = 0,775, P = 0,379. Det betyder, at hypotesen om uafhængighed må accepteres. Der er altså ikke sammenhæng mellem respondentens vurdering af egen økonomi og dennes etniske tolerance. I Togebys undersøgelse ses der på hypoteserne om, hvorvidt der skulle være forskel på tolerancen for boliglejere og boligejere samt for arbejdere og funktionærer under antagelse om, at de førstnævnte i begge forhold skulle stå i en mere udbredt konkurrencesituation med indvandrerne og dermed være mere intolerante ud fra et rational choice perspektiv. Togeby afviser begge hypoteser, og afviser i samme omgang konkurrenceteorien som en forklarende teori. (Togeby m.fl.1995:80). Mine tests 1.1 og 1.2 peger i den modsatte retning, mens test 1.3 giver samme indikation. Hermed synes konklusionen nærmere at være: På nogle måder kan rational choice forklare etnisk tolerance, mens den ikke kan på andre måder. De valgte uafhængige variable får således en central betydning for de dragne konklusioner. 6 V0220. Rekodning: 1 (store problemer) og 2 (små problemer): Problemer, 3 Ingen problemer: Ingen problemer, 9 uoplyst: Missing Kapitel 3

16 15 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere 2. Kommunikation og kontakt Test 2.1 Kommunikation 7 Med hjælp af denne test ønsker jeg, at se på, om det, at man taler med sine venner og familie om emnet flygtninge og indvandrere, har betydning for den etniske tolerance. Med reference til Jürgen Habermas kan en herredømmefri dialog lede til indsigt i det moralsk rigtige (Andersen og Kaspersen 2000:371ff). Da der eksisterer bred enighed om, at etnisk tolerance er det moralsk rigtige (Togeby 1995:12), er det interessant at få belyst om der er sammenhæng mellem kommunikation og tolerance. Resultatet af min uafhængighedstest er desværre nedslående. χ 2 er 0,215 og P er 0,643 og dermed må det accepteres, at der er uafhængighed mellem de to variable. Test 2.2 Kontakt 8 Kontaktteorien benytter sig af en diametral modsat tilgang i forhold til rational choice. For kontaktteorien er kontakt med indvandrere noget positivt, fordi det får de negative fordomme til at forsvinde (Togeby 1997:105). Togeby konkluderer, at danskerne ikke har særlig megen kontakt med indvandrerne (Togeby m.fl.1995:64f), og, at hun ikke har kunnet finde belæg for at kontaktteorien kan beskrive årsagen til etnisk tolerance (Togeby m.fl.1995:83) I denne test ser jeg på en anden variabel end Togeby, der har set på danskernes kontakt på arbejdspladsen, på uddannelsesstedet og privat. Jeg sammenligner gruppen af danskere, der har boet i udlandet med gruppen af danskere, der ikke har boet i udlandet. Jeg har en forventning om, at de, der har boet i udlandet er mest tolerante, fordi de har haft kontakt med de fremmede. Tabel 3.3: Sammenhæng mellem kontakt (boet i udlandet) og etnisk tolerance.n=1250 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Boet i udlandet Ja Justeret residual 16-4,8 84 4,8 Nej Total Justeret residual Antal χ 2 = 22,863, P = 0,000, og der må dermed konstateres en sammenhæng. Min forventning indfris. Som det ses i tabel 3.3 er der flere blandt de, der har boet i udlandet som er mest tolerante end der er blandt de, der ikke har boet i udlandet. 4, , V0076. Rekodning: 1. Ofte og 2.engang i mellem: Mest, 3.sjældent og 4.aldrig: Mindst, uoplyst: missing 8 V0048. Rekodning: 1. Ja: ja, 2. nej: nej, uoplyst: missing Kapitel 3

17 16 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Test 2.3 Etnocentrisme 9 Denne test kan ses som et supplement til den forrige. Jeg ser her på om der er sammenhæng mellem, hvorvidt respondenterne ikke kunne tænke sig at bo andre steder end Danmark og etnisk tolerance. Dette kan til en vis grad belyse om etnocentrisme at man bedømmer andre folks kulturer ud fra sin egen (Politikens Nudansk Ordbog 2001:353) har betydning for etnisk tolerance. Dog er der en stor risiko for, at man blot finder en spuriøs sammenhæng, fordi der kan være mange andre grunde end etnisk intolerance til, at man ikke vil bo andre steder end Danmark. Man må formode, at tilknytningen til venner og familie mv. spiller en væsentlig rolle. At bruge variablen som et udtryk for etnocentrisme er således en grov forenkling, men den giver dog en indikation af en eventuel sammenhæng. Min hypotese er, at der en sammenhæng, således, at de der ikke ønsker at bo andre steder end Danmark er de mindst tolerante. Testresultatet er χ 2 = 66,204 og P = 0,000 og dermed kan der konstateres en sammenhæng. Som det ses i tabel 3.4, er der som forventet flere mindst tolerante blandt de, der ikke vil bo andre steder, end blandt de, der gerne vil bo andre steder. Tabel 3.4: Sammenhæng mellem etnocentrisme (vil ikke bo andre steder end Danmark) og etnisk tolerance.n=1244 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Vil ikke bo andre steder end Danmark Uenig Enig Justeret residual 15-8, ,1 63 Justeret residual 8,1 Total Antal Note: tallene er afrundede, og derfor summeres der ikke altid til. -8, V0119. Rekodning: 1. Helt enig og 2. delvis enig: Enig, 3. delvis uenig og 4.helt uenig: uenig, 8. ved ikke og 9. uoplyst: missing. Kapitel 3

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Regressionsanalyse i SurveyBanken

Regressionsanalyse i SurveyBanken Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Samfundsfag og matematik

Samfundsfag og matematik Samfundsfag og matematik Piketty: Kapitalismens 2. grundlæggende lov: β = s/g Lineær regression: y = ax + b Beregninger med Excel: Indekstal = C6/$B6*100. Diagram Chi^2-test: p = 0,04 Brug af egen spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere