Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere"

Transkript

1 Institut for Statskundskab SDU Odense December 2005 Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Forskningsrapport i faget samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Kasper Rasmussen Underviser: Ulrik Kjær Antal anslag:

2 1 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Etnisk tolerance...3 Metodevalg og data...3 Analyser...4 Opgavens opbygning...5 Kapitel 1: Teori...6 Rational choice...6 Zaller...7 Kapitel 2: Tidligere forskningsresultater...8 Togeby: Vi er i syv sind!...8 Nannestad: Solidaritetens pris...9 Kapitel 3: Analyser...10 Tolerance Det rationelle valg...11 Test 1.1: Hovedbeskæftigelse antal timer Test 1.2: Selvfølgelig har vi råd...13 Test 1.3: Slår Deres indtægt til? Kommunikation og kontakt...15 Test 2.1 Kommunikation...15 Test 2.2 Kontakt...15 Test 2.3 Etnocentrisme Alment menneskelige variable...17 Test 3.1 Sikker på sig selv...17 Test 3.2 Kan man stole på mennesker?...18 Test 3.3. Familiesituationen...19 Test 3.4 venstre højre orientering En sammenfattende test...20 Test 4.1 regressionsanalyse...20 Kapitel 4: Metodekritik...22 Kapitel 5: Debatten mellem Togeby og Nannestad...25 Konklusion og perspektivering...26 Litteraturliste...27

3 2 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Indledning Min interesse for danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere skyldes den til tider voldsomme debat, der har fundet sted i de senere år. Eksempelvis kan nævnes det danske folketingsvalg i 2001, der satte spørgsmålstegn ved om danskerne egentlig er et så tolerant folkefærd som vi selv - og udenlandske iagttagere - antager vi er (Andersen 2002). Et indicium på den fremmedfjendske holdning er den fremgang, som Dansk Folkeparti har fået i den seneste tid 1. Et af partiets mærkesager er netop, at det er garant for stramninger af udlændingepolitikken 2. Der eksisterer modstridende myter om danskernes tolerance. På den ene side er der en forestilling om, at vi er et meget tolerant og humant folkefærd, mens der på den anden side eksisterer myten om, at Danmark er blevet en nation med en udpræget racistisk og fremmedfjendsk befolkning (Nannestad 1999). Det nærliggende spørgsmål er, hvad der er fakta, og hvad der er myte. Det jeg imidlertid ønsker at se på, er, hvad der kan være årsag til etnisk intolerance blandt danskere. Jeg ønsker en indsigt i, hvorfor nogle danskere besidder en intolerant holdning overfor indvandrere på trods af, at Danmark ikke umiddelbart synes at have de karakteristika, der sædvanligvis avler etnisk intolerance. For eksempel er der i Danmark et forholdsvist højt uddannelsesniveau, og netop dette er i de fleste undersøgelser blevet betegnet som en faktor, der skaber etnisk tolerance (Togeby 1995:75). Hertil kommer, at Danmark er et forholdsvis rigt land, der i modsætning til mange andre lande har råd til at hjælpe indvandrerne. Forskningen på området er relativt begrænset (Andersen 2002), hvilket kun gør emnet endnu mere interessant. Den nok vægtigste forskning er fortaget af Lise Togeby og Øystein Gaasholt (Togeby m.fl.), der har udarbejdet en omfattende undersøgelse i Hertil kommer, at Peter Nannestad har beskæftiget sig med emnet i De to undersøgelser kommer qua deres teoretiske forudsætninger til vidt forskellige resultater. Min undersøgelse vil placere sig i et spændingsfelt mellem de to nævnte undersøgelser. Dette er muligt, fordi Togeby kortfattet dementerer Rational Choice som forklarende teori, mens Nannestad modsat mener, at denne teori kan forklare (dele af) danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. 1 Ved folketingsvalget i 1998 opnåede Dansk Folkeparti 13 mandater, mens dette tal i ved folketingsvalget i 2005 var steget til 28 (www.danskfolkeparti.dk under: historie og valg) 2 Se for eksempel under mærkesager Indledning

4 3 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Etnisk tolerance Omdrejningspunktet for denne opgave er begrebet etnisk tolerance. Derfor er det er vigtigt at få dette begreb klarlagt. Jeg læner mig her op ad Togebys definition. Tolerance består i at bekæmpe den modvilje man eventuelt nærer, og på trods af denne behandle de fremmede på en anstændig måde (Togeby 1995:20). Den afhængige variabel i min undersøgelse er etnisk intolerance, hvilket logisk set kan betragtes som fraværet af etnisk tolerance. Metodevalg og data Der er mange teorier, der beskæftiger sig med såvel holdningsdannelse generelt samt holdningsdannelse specifikt i forhold til indvandrere (Togeby 1997). Jeg begrænser mig til to teorier. Den ene er mainstream udgaven af Rational Choice og den anden er John R. Zallers teori om, hvordan den folkelige opinion dannes generelt. Grunden til, at valget er faldet på disse teorier er for det første, at det er de teorier som danner forklaringskraft til de nævnte undersøgelser af Togeby og Nannestad, og for det andet, at jeg har en arbejdshypotese om, at holdningsdannelse overfor flygtninge og indvandrere er et følsomt emne, hvor stillingtagen primært skyldes nogle grundlæggende menneskelige følelsesmæssige faktorer, og ikke, at mennesket handler rationelt, hvilket er rational choice teoriens udgangspunkt. Jeg benytter mig af den kvantitative metode, idet det er den metode, der er velegnet til at kunne generalisere om hele populationen på baggrund af en stikprøve. Jeg ønsker at kunne sige noget om danskernes intolerance set over et, og det er netop til sådan et sigte, at den kvantitative metode kan komme til sin ret. Jeg arbejder med sekundære data, idet jeg har fået stillet datasættet Holdninger til flygtninge og indvandrere, 1993 til rådighed af Dansk Data Arkiv med Lise Togebys tilsagn. Datasættet er indsamlet af socialforskningsinstituttet og arkiveret som DDA Via et struktureret spørgeskema blev der gennemført 1675 mundtlige besøgsinterviews, for derved at have et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der var fyldt 18 år den 1. januar Jeg har foretaget en udvælgelse af de relevante variable for min undersøgelse og arbejder således ikke med hele datasættet. Indledning

5 4 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Analyser Jeg fokuserer primært på andre variable end Togeby og har dermed et anderledes perspektiv. På baggrund af data opstiller jeg et indeks for etnisk tolerance en såkaldt tolerance skala. Dette indeks har elleve udfald, idet dets skala går fra nul til ti, hvor værdierne er baseret på antal tolerante svar på ti generelle spørgsmål, der søger at blotlægge graden af etnisk tolerance blandt respondenterne (Togeby m.fl. 1995:45). Denne skala opdeler jeg i to således, at jeg har en gruppe med de mindst tolerante og en gruppe med de mest tolerante. Hermed får jeg mulighed for at lave en række statistiske tests, hvor jeg søger at se på, om der er sammenhæng mellem etnisk tolerance og en række udvalgte variable i undersøgelsen. Det jeg ønsker at undersøge er for det første, om danskerne i det hele taget kan siges at være intolerante overfor flygtninge og indvandrere, og dernæst, hvilke årsager der kan være til danskernes intolerance. Via opstilling og testning af hypoteser vil jeg se på rational choice som forklarende teori. Jeg vil i forlængelse heraf se på alternativer til rational choice, og i den forbindelse lægge det meste af min fokus på de uafhængige variable, som jeg under ét vil karakterisere som alment menneskelige. Jeg nærer en forventning om, at denne kategori har væsentlig betydning for danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere. Disse alment menneskelige faktorer kan siges at være af psykologisk eller filosofisk karakter, idet de omhandler menneskets syn på sig selv og opfattelse af mennesker generelt. Disse sidstnævnte faktorer er interessante, fordi de ligger delvist uden for Togebys perspektiv og fuldstændigt udenfor Nannestads perspektiv. Indledning

6 5 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Opgavens opbygning De primære teorier i min opgave er Rational choice og John R. Zallers teori om meningsdannelse. Disse teorier vil jeg redegøre for i forhold til min opgaves perspektiv i kapitel et. I kapitel to vil jeg præsentere de centrale elementer af Togeby og Nannestads resultater, hvilket jeg finder relevant fordi jeg ønsker at komplementere de to forskeres resultater med mine egne analyser. I opgavens tredje kapitel præsenterer jeg mine egne analyser. I kapitel fire fremsætter jeg en metodekritik. Togeby og Nannestads vidt forskellige fund og fremgangsmåder har givet anledning til en debat i tidsskriftet Politica. Inden jeg konkluderer på opgaven vil jeg i kapitel fem præsentere debatten og i den forbindelse placere mine egne analyser indenfor dennes rammer. Indledning

7 6 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Kapitel 1: Teori Rational choice Rational choice teorien findes i mange varianter. Her præsenteres mainstream varianten, idet det er de grundlæggende elementer i denne, der refereres til i det følgende. Der er tale om en metodologisk individualistisk teori, der lægger stor vægt på sine antagelser. Såfremt disse antagelser, og dermed teorien, leder frem til værdifulde indsigter i den virkelige verden er teorien interessant. De grundlæggende antagelser er a priori, det vil sige de testes og betvivles ikke. Teorien baserer sig meget på økonomi og matematiske udregninger. Ifølge teorien er individer motiveret i forhold til at indfri deres lyster. Individet foretager valg med henblik på egennyttemaksimering: Individet er rationelt, kender sine præferencer og vurderer handlingsalternativerne herudfra de forskellige udregninger er til tider meget komplekse og foretages ikke altid bevidst, men mange almindelige mennesker foretager alligevel beregningerne ubevidst. (Laver 1997). I mikroøkonomi som er dén teori, som med rational choice appliceres på studiet af politik er der en grundantagelse om, at ressourcerne i samfundet er knappe. Det betyder, at individer står i en konkurrencesituation overfor hinanden. Med hensyn til danskernes holdninger til indvandrere betyder det, at modvilje mod indvandrere skyldes et (materielt) velfærdstab for danskerne ved indvandrernes tilstedeværelse i Danmark (Nannestad 1999:35ff). Teorien kan siges at have en adfærdsteoretisk tilgang, idet den ser på de observerede menneskelige valg. Dette er tilfældet, fordi den politiske sfære betragtes som det økonomiske marked, hvor individet foretager valg i forhold til sin egen nytte. Denne tilgang er i god overensstemmelse med den kvantitative metode, fordi den fokuserer på noget, der kan måles med tal og statistik. Nannestads undersøgelse er et eksempel herpå, da den er kendetegnet ved en stor mængde regressionsanalyser og statistiske tests (Nannestad 1999). Teorien er kritiseret på mange punkter. For min opgaves optik er den centrale kritik, at holdningsdannelse overfor flygtninge og indvandrere er et følsomt emne, og derfor vil holdningsdannelsen langt fra altid være baseret på en rationel vurdering af handlingsalternativerne. Dette er grunden til, at jeg lægger mit fokus på de alment menneskelige variable. Hertil kommer kritikken om den begrænsede rationalitet, der er leveret af Herbert Simon (Elster 1986:145). Denne finder jeg særdeles relevant, idet jeg ikke finder det plausibelt, at danskerne, som Nannestad forestiller sig det, foretager en kalkule over solidaritetens pris, der er den pris som danskerne skal betale for at tage imod indvandrerne (Nannestad 1999:36). Kapitel 1

8 7 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Zaller Togeby m.fl. tager ikke på samme måde som Nannestad udgangspunkt i en teori, men finder derimod efter at have set på deres analyser, at John R. Zallers teori om meningsdannelse giver god forklaringskraft. Zallers model bygger på fire aksiomer: 1. Reception axiom: Der er forskel på folk, hvad angår deres evne til at tage imod politisk information, og denne evne er bestemt af individets kognitive engagement i eller viden om et givent spørgsmål. 2. Resistance axiom: Folk har en tendens til at afvise oplysninger og argumenter, der er i modstrid med deres mere grundlæggende holdninger. Dette sker dog kun, hvis individet har tilstrækkelig viden til at se sammenhængen mellem de nye oplysninger og deres egne grundholdninger 3. Accessibility axiom: Overvejelser eller oplysninger, som man for nylig har hørt om eller er blevet mindet om, vil lettere blive aktiveret fra erindringen end andre overvejelser. 4. Response Axiom: Folk besvarer spørgsmål i opinionsundersøgelser ved at sammenveje de overvejelser, som de i det konkrete øjeblik har opmærksomheden rettet imod. Disse aksiomer har den konsekvens, at når en person spørges om sin mening om en bestemt sag, vil svaret bygge på en kombination af personens mere grundlæggende holdninger og de oplysninger om sagen, der er umiddelbart tilgængelige for vedkommende. (Togeby m.fl.1995:70 og Zaller 1992:58). Som det fremgår i det næste kapitel hævder Togeby, at der er en vis inkonsistens blandt danskerne, dels fordi de besidder modvilje og tolerance, og dels fordi deres svar afhænger af spørgsmålenes formulering og kontekst. Dette sandsynliggør Togeby med henvisning til Zallers ambivalenstese, der siger, at de fleste mennesker besidder meninger og holdninger, der umiddelbart kan fremtræde som modsætningsfyldte (Zaller 1992:59ff). Teorien har relevans for mit perspektiv på emnet fordi jeg som nævnt har en formodning om, at holdningsdannelsen overfor flygtninge og indvandrere ikke bygger på noget rationelt. Dette kan Zallers teori siges at være i overensstemmelse med, især i kraft af det andet og tredje aksiom, der netop lægger vægt på det irrationelle i holdningsdannelsen. Når Zaller tager udgangspunkt i, at mennesker danner holdninger ved blandt andet at afvise holdninger, der strider mod egne meninger, og ved at fokusere på øjeblikkelige hændelser, er dette i strid med teorien om, at mennesker på rationel vis fortager en beregning over fordele og ulemper ved prisen for indvandringen. Kapitel 1

9 8 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Kapitel 2: Tidligere forskningsresultater Togeby: Vi er i syv sind! Togeby konkluderer, at der findes en vis modvilje blandt danskerne overfor de fremmede, men på samme tid er danskerne tolerante - set over ét, gælder der, at de fleste danskere er hverken særligt tolerante eller særlig intolerante, men befinder sig i en gråzone i midten( ) Vi er kort sagt i syv sind (Togeby m.fl.1995:68f). Det er selve det fremmede, der eksisterer en modvilje mod, mens den økonomiske byrde, der tillægges danskerne i forbindelse med indvandrerne ikke er det afgørende (Togeby m.fl.1995:42). Hermed afvises implicit rational choice som en teori, der kan forklare danskernes holdninger til indvandrere. Senere bliver Togeby m.fl. dog mere eksplicitte: Vi er imidlertid ikke overbevidst om teoriens frugtbarhed på dette område (Togeby m.fl.1995:75). Empirisk afvises teoriens forklaringskraft ved at se på arbejdere og boliglejere, som formodes at stå i en konkurrencesituation overfor indvandrerne. På baggrund heraf konkluderes der, at konkurrenceparametre ikke har betydning for tolerancen. Omvendt tilskrives selve debatten i medierne en stor betydning for danskernes holdninger (Togeby m.fl.1995:41), hvilket forklares ved hjælp af Zallers teori. Det er altså politikere og andre meningsdannere i medierne, der påvirker folks holdninger. Blandt respondenterne er der afvigelser i graden af tolerance i forhold til traditionelle baggrundsvariable. Det konkluderes, at uddannelse har en positiv indflydelse på tolerancen. Alder har betydning på den måde, at de yngste er de mest tolerante. Med hensyn til køn er der ikke nævneværdig forskel på holdningerne. Det påvises også, at der er sammenhæng mellem etnisk tolerance og henholdsvis politiske holdninger, partivalg, psykiske ressourcer (primært tillid til andre mennesker og autoritære holdninger), omvendt findes der ikke belæg for at kunne konkludere, at kontakt med indvandrere og geografi (bosted) har signifikant betydning. (Togeby m.fl.1995:75ff). Kapitel 2

10 9 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Nannestad: Solidaritetens pris Nannestad tager udgangspunkt i rational choice fordi tilgangen er underrepræsenteret for emnet, og fordi den giver anledning til at opstille en række hypoteser, der kan testes mod foreliggende data. Nannestad mener, at der er tale om tre former for velfærdstab, og at de kan danne grobund for modvilje overfor indvandrere. Det handler om for det første, at majoritetsbefolkningen under ét skal betale for integrationen, idet indvandrernes nettobidrag til staten er negativt. For det andet kan den enkelte dansker stå i en konkurrencesituation overfor den enkelte indvandrer. For det tredje omtaler Nannestad de sociale transaktionsomkostninger, der er forbundet med at interagere med indvandrere på grund af forskelle i sprog og kultur (Nannestad 1999:41ff). Ved hjælp af sine hypoteser og data finder Nannestad belæg for at kunne konkludere følgende. På macro niveau gælder der, at over tid vil modstanden mod indvandrere variere med omfanget af tilvandring. Økonomisk opgang medfører mindre modvilje, og omvendt i forbindelse med nedgangstider. (Nannestad 1999:Kap 3). På microniveau konstateres det, at konkurrencesituationen har betydning, fordi modviljen er større blandt boliglejere end blandt boligejere, og fordi modviljen varierer med indkomsten. Jo ældre danskerne er, desto større modvilje, mens stigende uddannelsesniveau omvendt mindsker sandsynligheden for modviljen. Over tid vil udviklingen forløbe nogenlunde parallelt på tværs af uddannelsesniveauer. Der konstateres endvidere, at det er sammenhæng mellem politisk ståsted og sandsynligheden for modvilje. (Nannestad 1999:Kap 5). Endelig tilskrives medierne også en betydning. Men i modsætning til Togebys konklusion gælder der ifølge Nannestad, at påvirkningen går begge veje mellem medier og befolkning. (Nannestad 1999:Kap 4) Kapitel 2

11 10 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Kapitel 3: Analyser Tolerance Indledningsvist finder jeg det centralt at belyse, hvorvidt danskerne kan betragtes som etnisk tolerante eller intolerante. I datasættet findes respondenternes svar på 10 spørgsmål 3, der kan siges at beskrive, hvorvidt respondenterne generelt er tolerante. Summeres de tolerante svar fås en skala, der ser ud som følger: Tabel 3.A: Toleranceskala.. N=1250 Antal tolerante svar I alt Note: Togeby har konstrueret et lignende indeks (Togeby 1995:42ff.) - Mit er forskellig herfra, idet jeg har sorteret alle ved ikke og uoplyst svar fra i alt 425 (derfor summeres der ikke til ), og hun har kun sorteret en del af disse fra. Skalaen skal læses sådan, at fx 16 procent af respondenterne har 10 tolerante svar Som det fremgår af tabel 3.A, er der forholdsvis få, der har få tolerante svar, og mange, der har mange tolerante svar. Det ses imidlertid også, at der findes en gruppe, der har meget få tolerante svar. Dette er en indikation af, at der også findes en gruppe, der er intolerante. For at analysere de mindst tolerante overfor de mest tolerante opdeler jeg toleranceskalaen i to, så jeg har en gruppe af de mindst tolerante (nul til fem tolerante svar), og en gruppe med de mest tolerante (seks til ti tolerante svar). Denne variabel kalder jeg mindst mest tolerant. Det er denne variabel, der bruges i de nedenstående uafhængighedstests. Respondenternes fordeling på denne variabel ses i tabel 3.B. Der kan argumenteres for, at jeg har et validitetsproblem, fordi jeg ser på de mindst tolerante, og ikke de intolerante, hvor det sidste reelt er opgavens fokus. Der kan dog omvendt argumenteres for, at hvis man er meget lidt tolerant, så er man også intolerant eller i det mindste tæt på. Derfor har jeg en god indikation af, hvad der gælder for de intolerante, hvis jeg ser på de mindst tolerante overfor de mest tolerante. Yderligere bemærkes det, at opdelingen efter fem svar er arbitrær, på den måde, at de der har seks tolerante svar ikke er meget mere tolerante, end de, der har fem. Tabel 3.B: Mindst Mest tolerant.n=1250 Tolerante Frekvens Mindst Mest Note: Der summeres ikke til % pga. 425 missing værdier 3 Variablene 0077, 0210, 0250,0253,0242,0195,0245,0094, 0211 og 0109 Variablene er alle rekodet således, at tolerante svar er givet værdien 1, og intolerante svar er givet værdien 0. Et eks på et spørgsmål: Udlændinge skal kun kunne få statsborgerskab, når de har lært at opføre sig som danskere. Uenig er her et tolerant svar Kapitel 3

12 11 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere 1. Det rationelle valg Med henblik på at belyse om rational choice tilgangen kan afdække årsager til danskernes intolerance foretager jeg her tre uafhængighedstests (χ 2 - tests), som alle tager udgangspunkt i antagelsen om, at individet er egennyttemaksimerende. Da der i det følgende vil være en del af disse tests, vil jeg for den førstes vedkommende gennemgå den mere udførligt, mens jeg for restens vedkommende vil fokusere på resultaterne. Den afhængige variabel vil i alle tilfælde være den ovenfor beskrevne mindst mest tolerant. Test 1.1: Hovedbeskæftigelse antal timer 4. Da danskerne ifølge Nannestad skal betale en pris for indvandringen, må det formodes, at de der skal betale mest er mest intolerante. På grund af det progressive skattesystem, betaler de, der tjener mest, mest i skat. Hvor meget man tjener afhænger (bl.a.) af, hvor mange timer man arbejder. Jeg formoder derfor, at de der arbejder flest timer er mindst tolerante. I uafhængighedstesten opstiller jeg to hypoteser. Den ene (H 0 - hypotesen) siger, at der er uafhængighed mellem det antal timer man arbejder og éns tolerance, og den anden siger, at der ikke er uafhængighed. Jeg opdeler den uafhængige variabel i to grupper: De, der arbejder maksimum 37 timer pr uge, og de, der arbejder mere end 37 timer pr uge. Dernæst sammenlignes de to grupper i forhold til den afhængige variabel etnisk tolerance. Tabel 3.1: Sammenhængen mellem antal arbejdstimer og etnisk tolerance. N=1045 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Antal arbejdstimer pr uge Max 37 Mere end 37 Justeret residual 26-2, , Justeret residual 2,3-2,3 Total Antal Note: tallene er afrundede, og derfor summeres der ikke altid til. Testen afgør om hypotesen om uafhængighed skal forkastes. Dette afgøres af p-værdien (P). Jeg har et gennemgående signifikansniveau på 5 %. Det betyder, at hvis p-værdien er mindre end 0,05 må jeg forkaste hypotesen om uafhængighed og dermed er der afhængighed/sammenhæng. I dette tilfælde har jeg en teststørrelse på χ 2 = 5,323 og en p-værdi på 0,021. Dermed kan jeg konstatere, at der er afhængighed mellem variablene. 4 V0018. Rekodning: 6 37 =Max 37 timer/uge, =Mere end 37 timer/uge 997 (varieret), 998 (ved ikke), 999 (uoplyst) og 0 (irrelevant):missing Kapitel 3

13 12 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Præcist udtrykt er teststørrelsen et udtryk for, hvor stor uoverensstemmelse der er mellem hypotesen om uafhængighed og de forelæggende data. P-værdien defineres med reference til både 2 teststørrelsen og H 0 hypotesen som sandsynligheden for at opnå en teststørrelse ( χ - værdi) af samme eller endnu mere ekstrem størrelsesorden som den observerede teststørrelse, hvis H 0 hypotesen er korrekt. (Nielsen og Kreiner 2003: 266f) For at finde ud af, hvordan sammenhængen er, må jeg se på de justerede residualer. Er disse positive betyder det, at der er flere observationer end forventet, og omvendt med negative residualer begge dele under antagelse af uafhængighed. Er de justerede residualer på mere end to er det indikation på, at der ikke er uafhængighed er de på mere end tre, er det et stærkt bevis mod uafhængighed. En forudsætning for at kunne lave testen er, at den forventede værdi i cellerne ikke må være mindre end fem. (Agresti & Finley 1999:248ff). Denne forudsætning overholdes i alle mine tests. Ved at se på rækkeprocenterne kan man se om, fordelingerne i de enkelte rækker adskiller sig fra den totale fordeling. I tabel 3.1 ses det, at der blandt de, der arbejder mest, er en større procentdel blandt de mindst tolerante end der er blandt de, der arbejder færrest timer. Konklusionen på testen bliver dermed, at min formodning om, at de, der arbejder mest, er mindst tolerante må accepteres. Kapitel 3

14 13 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Test 1.2: Selvfølgelig har vi råd 5 I denne test ser jeg på, om der er sammenhæng mellem respondenternes vurdering af påstanden om, at vi selvfølgelig har råd til at tage ordentligt imod flygtninge og respondenternes etniske tolerance. Afhængighed herimellem taler for rational choice teorien jf. Nannestads første formulering af velfærdstab den sagde, at vi som danskere generelt lider et velfærdstab, fordi vi skal betale for indvandringen. Spørgsmålet handler således om Danmarks økonomiske situation. Min hypotese er, at de der er uenige i påstanden er de mindst tolerante. Tabel 3.2: Sammenhæng mellem enighed/uenighed med påstanden selvfølgelig har vi råd og etnisk tolerance. N=1232 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Selvfølgelig har vi råd Uenig Enig Justeret residual 57 15, ,1 85 Total Justeret residual Antal -15, χ 2 = 226,838, P = 0,000 og dermed kan der konstateres en sammenhæng mellem de to variable. Sammenhængen har den form, at der er flere blandt de, der ikke mener vi har råd som er mindst tolerante end blandt de, der mener vi har råd. Hypotesen om sammenhængen er altså verificeret. 15, V0244. Rekodning: 1 helt enig og 2delvis enig: Enig, 3. delvis uenig og 4. helt uenig: Uenig, 8. Ved ikke og 9.uoplyst: Missing Kapitel 3

15 14 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Test 1.3: Slår Deres indtægt til? 6 Her ser jeg på det andet element af Nannestads formulering af velfærdstab. Formodningen er, at, hvis respondenten mener, at indtægten ikke slår til, så står han i en dårligere konkurrencesituation overfor indvandrerne end, hvis indtægten havde slået til, og dermed har han grund til at være intolerant. χ 2 = 0,775, P = 0,379. Det betyder, at hypotesen om uafhængighed må accepteres. Der er altså ikke sammenhæng mellem respondentens vurdering af egen økonomi og dennes etniske tolerance. I Togebys undersøgelse ses der på hypoteserne om, hvorvidt der skulle være forskel på tolerancen for boliglejere og boligejere samt for arbejdere og funktionærer under antagelse om, at de førstnævnte i begge forhold skulle stå i en mere udbredt konkurrencesituation med indvandrerne og dermed være mere intolerante ud fra et rational choice perspektiv. Togeby afviser begge hypoteser, og afviser i samme omgang konkurrenceteorien som en forklarende teori. (Togeby m.fl.1995:80). Mine tests 1.1 og 1.2 peger i den modsatte retning, mens test 1.3 giver samme indikation. Hermed synes konklusionen nærmere at være: På nogle måder kan rational choice forklare etnisk tolerance, mens den ikke kan på andre måder. De valgte uafhængige variable får således en central betydning for de dragne konklusioner. 6 V0220. Rekodning: 1 (store problemer) og 2 (små problemer): Problemer, 3 Ingen problemer: Ingen problemer, 9 uoplyst: Missing Kapitel 3

16 15 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere 2. Kommunikation og kontakt Test 2.1 Kommunikation 7 Med hjælp af denne test ønsker jeg, at se på, om det, at man taler med sine venner og familie om emnet flygtninge og indvandrere, har betydning for den etniske tolerance. Med reference til Jürgen Habermas kan en herredømmefri dialog lede til indsigt i det moralsk rigtige (Andersen og Kaspersen 2000:371ff). Da der eksisterer bred enighed om, at etnisk tolerance er det moralsk rigtige (Togeby 1995:12), er det interessant at få belyst om der er sammenhæng mellem kommunikation og tolerance. Resultatet af min uafhængighedstest er desværre nedslående. χ 2 er 0,215 og P er 0,643 og dermed må det accepteres, at der er uafhængighed mellem de to variable. Test 2.2 Kontakt 8 Kontaktteorien benytter sig af en diametral modsat tilgang i forhold til rational choice. For kontaktteorien er kontakt med indvandrere noget positivt, fordi det får de negative fordomme til at forsvinde (Togeby 1997:105). Togeby konkluderer, at danskerne ikke har særlig megen kontakt med indvandrerne (Togeby m.fl.1995:64f), og, at hun ikke har kunnet finde belæg for at kontaktteorien kan beskrive årsagen til etnisk tolerance (Togeby m.fl.1995:83) I denne test ser jeg på en anden variabel end Togeby, der har set på danskernes kontakt på arbejdspladsen, på uddannelsesstedet og privat. Jeg sammenligner gruppen af danskere, der har boet i udlandet med gruppen af danskere, der ikke har boet i udlandet. Jeg har en forventning om, at de, der har boet i udlandet er mest tolerante, fordi de har haft kontakt med de fremmede. Tabel 3.3: Sammenhæng mellem kontakt (boet i udlandet) og etnisk tolerance.n=1250 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Boet i udlandet Ja Justeret residual 16-4,8 84 4,8 Nej Total Justeret residual Antal χ 2 = 22,863, P = 0,000, og der må dermed konstateres en sammenhæng. Min forventning indfris. Som det ses i tabel 3.3 er der flere blandt de, der har boet i udlandet som er mest tolerante end der er blandt de, der ikke har boet i udlandet. 4, , V0076. Rekodning: 1. Ofte og 2.engang i mellem: Mest, 3.sjældent og 4.aldrig: Mindst, uoplyst: missing 8 V0048. Rekodning: 1. Ja: ja, 2. nej: nej, uoplyst: missing Kapitel 3

17 16 Danskernes intolerance overfor flygtninge og indvandrere Test 2.3 Etnocentrisme 9 Denne test kan ses som et supplement til den forrige. Jeg ser her på om der er sammenhæng mellem, hvorvidt respondenterne ikke kunne tænke sig at bo andre steder end Danmark og etnisk tolerance. Dette kan til en vis grad belyse om etnocentrisme at man bedømmer andre folks kulturer ud fra sin egen (Politikens Nudansk Ordbog 2001:353) har betydning for etnisk tolerance. Dog er der en stor risiko for, at man blot finder en spuriøs sammenhæng, fordi der kan være mange andre grunde end etnisk intolerance til, at man ikke vil bo andre steder end Danmark. Man må formode, at tilknytningen til venner og familie mv. spiller en væsentlig rolle. At bruge variablen som et udtryk for etnocentrisme er således en grov forenkling, men den giver dog en indikation af en eventuel sammenhæng. Min hypotese er, at der en sammenhæng, således, at de der ikke ønsker at bo andre steder end Danmark er de mindst tolerante. Testresultatet er χ 2 = 66,204 og P = 0,000 og dermed kan der konstateres en sammenhæng. Som det ses i tabel 3.4, er der som forventet flere mindst tolerante blandt de, der ikke vil bo andre steder, end blandt de, der gerne vil bo andre steder. Tabel 3.4: Sammenhæng mellem etnocentrisme (vil ikke bo andre steder end Danmark) og etnisk tolerance.n=1244 Mindst Mest Tolerant Mindst Tolerant Mest Tolerant Total Vil ikke bo andre steder end Danmark Uenig Enig Justeret residual 15-8, ,1 63 Justeret residual 8,1 Total Antal Note: tallene er afrundede, og derfor summeres der ikke altid til. -8, V0119. Rekodning: 1. Helt enig og 2. delvis enig: Enig, 3. delvis uenig og 4.helt uenig: uenig, 8. ved ikke og 9. uoplyst: missing. Kapitel 3

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp

Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp Syddansk Universitet i Odense Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Ulandshjælp En kvantitativ undersøgelse af danskernes holdninger til ulandshjælp med særlig fokus på betydningen af tillid

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle.

At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle. At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle. Af E. Susanne Christensen. Lektor i statistik. Institut for Matematiske Fag. Aalborg Universitet. I mange tilfælde og

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Af Forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61 33 05 62 8. oktober 2009 DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere