Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i kommunikation. Ansøgningen er indsendt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i kommunikation. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Lisbeth Thorlacius, master of fine arts, ph.d. i visuel kommunikation, lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet. Forsker og underviser i visuel kommunikation og tidligere professionel fotograf. Anders Hamming, cand.mag. og master i professionsudvikling, lektor ved pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Vest. Har udviklet og undervist på flere uddannelser, herunder diplomuddannelser, og er næstformand for Censorformandskabet Pædagoguddannelsen. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 5

6 Martin Gjerløff, cand.mag. i kommunikation, head of strategy hos Saatchi & Saatchi. Underviser i markedsføring ved Aalborg Universitet og censor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har indgående kendskab til kommunikationsbranchen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 6

7 Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation Bachelor s Degree Programme in Communication Professionsbacheloruddannelse Ordinært forløb Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i kommunikation er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage hele processen omkring kommunikationsopgaver, fra identifikation og analyse af behov til udførelse på relevante medieplatforme, samt at kunne løse opgaverne med udgangspunkt i forretningsforståelse og kendskab til opgavens interessenter. Det er også et mål at give den studerende forudsætninger for at kunne fortsætte på kompetencegivende videreuddannelse. Uddannelsen varer tre år og seks måneder, svarende til 210 ECTSpoint. Heraf udgør praktikken 60 ECTS-point, fordelt på to perioder a 6 måneder. Faget kommunikation (50 ECTS-point) anses i kombination med den praksisorienterede tilgang som konstituerende for uddannelsen. Opbygning Uddannelsen er opbygget så de studerende særligt efter de to første semestre vil have rig mulighed for at følge valgfag ved bl.a. partnerinstitutionen Aarhus Universitet og udenlandske uddannelsesinstitutioner hvor de vil kunne få glæde af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles globale netværk af 40 førende uddannelsesinstitutioner. 4. semester er tænkt som et internationalt semester hvor undervisningen foregår på engelsk og sammen med internationale studerende. Se oversigt over uddannelsen i bilag 9. Slutkompetencer Uddannelsens dimittender: kan samarbejde med andre om komplekse opgaver og styre projekter fra ide over produkt til måling af effekt. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 8

9 kan løse kommunikationsopgaver i private og offentlige organisationer fra ideudvikling til færdigt produkt med anvendelse af de relevante medieplatforme og devices. kan på baggrund af viden og færdigheder identificere og reflekteret behandle problemstillinger der er relevante i professionsfeltet. har forretningsforståelse og forudsætninger for umiddelbart at kunne indgå i eksterne kunderelationer og som sparringpartner internt i organisationen. kan selvstændigt opsøge ny viden og udvikle professionsfeltet. har teoretisk fundament for at fortsætte på kompetencegivende uddannelse. Uddannelsen består af syv fag plus BA-projekt og praktikforløb. Kommunikation (50 ECTS-point) Mål: Den studerende skal have indsigt i centrale teorier og metoder inden for kommunikationsforskning samt træning i en række discipliner inden for strategisk kommunikation så den studerende opnår færdigheder i: at løse kommunikationsopgaver i private og offentlige organisationer fra ideudvikling til færdigt produkt. på teoretisk grundlag at analysere, diskutere og vurdere kommunikationsmæssige udfordringer og produkter. at argumentere for kommunikationsmæssige til- og fravalg med inddragelse af teori og praksiserfaringer. at samarbejde bredt i organisationen samt forestå projektstyring i forhold til konkrete kommunikationsopgaver. at udvikle egen samt organisationens praksis og faglighed, bl.a. i forhold til nye medieplatforme. Indhold: Indføring i vigtige begreber inden for strategisk kommunikation samt disses konkretisering i forhold til praksis: corporate communication som fortolkningsramme for PR; organisationens værdier, mission, vision og strategi som grundlaget for kommunikationen; målgrupper, interessenter og stakeholders; organisationens selvforståelse og omdømme. Arbejde med relevante modeller fra propaganda til dialog og netværkskommunikation og kanaler for kommunikation, herunder analoge, digitale og sociale medier. Der vil desuden blive arbejdet med tilrettelagt kommunikation herunder informationskampagner samt kommunikationspolitik og -plan som led i organisationens branding. I forbindelse med organisationens rolle i samfundet arbejdes med issues-, krise- og katastrofekommunikation, interkulturel kommunikation og corporate social responsibility (CSR). I undervisningen vil teoretisk indsigt og refleksion gå hånd i hånd med praktisk løsning af konkrete kommunikationsopgaver. Her vil discipliner som projektstyring, ideudvikling, retorik og mundtlig formidling indgå. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 9

10 Research og formidling (20 ECTS-point) Mål: Den studerende skal kunne finde, researche og formidle historier i trykte medier, elektroniske medier og webmedier. Den studerende skal trænes i at forholde sig kritisk analyserende til både egne og andres produkter og processer herunder have indsigt i etiske og mediejuridiske spørgsmål. Derudover skal faget træne den studerende i samarbejde, herunder coaching og feedback. Den studerende skal opnå færdigheder i: at arbejde professionelt på de til enhver tid relevante medieplatforme. at finde, researche og formidle historier med særligt fokus på genrer der er vigtige for kommunikationsarbejde. at forholde sig kritisk analyserende til produkter og processer. at indgå i redaktionelt samarbejde og bidrage professionelt med coaching og feedback. Indhold: Undervisningen vil tage udgangspunkt i løsning af praktiske journalistiske opgaver der er rettet mod professionsfeltet, og vil bestå af følgende elementer: research, kildesøgning og kildekritik, journalistisk interview, journalistisk sprog og vinkel, korrekt sprog, fortælleformer, multimedial formidling, mediejura og etik. Samfundsfag (10 ECTS-point) Mål: De studerende skal have overblik over og indblik i den videnskab som beskæftiger sig med politik: statskundskab og derved have overblik over de vigtigste teorier og forskningsresultater. Den studerende skal opnå færdigheder i: at analysere, beskrive og diskutere organisationers samspil med det omgivende samfund fra en kommunikationsfaglig synsvinkel ud fra en sikker forståelse af aktører og roller i stat og civilsamfund. at tænke analytisk og kritisk i forhold til politik og samfundsforhold. Indhold: Omdrejningspunktet er det politiske system i Danmark, på den ene side de formelle, retlige spilleregler, og på den anden side systemets måde at fungere på i praksis. Emner er blandt andet: forfatninger, demokratiteori, politiske partier, valg og vælgeradfærd, forvaltning og forholdet mellem politikere og embedsmænd, interesseorganisationer, parlamenter, medier og politik samt dansk politisk historie. Desuden gennemgås EU s politiske organisering og hovedteorierne til forståelse af international politik. Organisationsteori (10 ECTS-point) Mål: Formålet med faget er at give de studerende grundlæggende indsigt i centrale teorier om organisationers struktur og kultur med fokus på deres relevans for praktisk kommunikationsarbejde. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 10

11 Den studerende skal opnå færdigheder i: at analysere og beskrive konkrete cases med reflekteret og velargumenteret inddragelse af organisationsteori. Indhold: Indføring i centrale dele af organisationsteori og viden om og indsigt i teorier om samspillet mellem enkelte organisationer (virksomheder, institutioner, myndigheder osv.) og det omgivende samfund. Herunder spilleregler, forpligtelser, begrænsninger og muligheder i en kommunikationssammenhæng. Diskussion af professionsrelevante cases og opgaveløsning der kræver samtænkning af teoretisk indsigt og praktisk kommunikationsarbejde. Videnskabsteori (10 ECTS-point): Mål: De studerende skal have en indføring i udvalgte videnskabsteoretiske positioner og udgangspunkter for kommunikation og konsekvenserne af disse for forståelsen af kommunikationsmetode og -form. Den studerende skal opnå færdigheder i: at identificere og beskrive videnskabsteoretiske tilgange med anvendelse af centrale begreber. at forstå videnskabelig tankegang og stringens. at forholde sig analytisk og kritisk til udviklings- og forskningsprojekter. Indhold: Introduktion til videnskabsteori og forskningsparadigmer i relation til kommunikation og menneskelige relationer med udblik til samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsparadigmer af relevans. Forretningsforståelse og økonomi (20 ECTS-point) Mål: Faget skal give de studerende indsigt i udvalgte dele af makroøkonomisk teori og indføre den studerende i økonomiske teoridannelser inden for virksomhedsteori og markedsstruktur. De studerende skal have træning i regnskabsanalyse og forståelse af virksomhedsdrift. Den studerende skal opnå færdigheder i: at forstå makroøkonomisk teori at arbejde med almene erhvervsøkonomiske teorier og modeller at analysere regnskaber og forretningsplaner at udarbejde forretningsplaner og budgetter at diskutere og kritisk vurdere forretningsplaner og -modeller med inddragelse af relevant teori. Indhold: Introduktion til udvalgte økonomiske teorier og begreber med fokus på relevans for professionsfeltet. Der gennemgås grundlæggende regnskabsanalytiske metoder til vurdering af virksomheder, og via øvelsesopgaver får den studerende en anvendelsesorienteret forståelse af regnskabsanalytiske problemstillinger. De studerende introduceres til modeller til vurdering af virksomheders strategiske og konkurrencemæssige position og arbejder med udarbejdelse af og kritisk stillingtagen til Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 11

12 forretningsplaner, budgetter og regnskaber. Praktik (2 30 ECTS-point) Mål: Praktikkens formål er at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske kundskab så den studerende opnår en praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre kommunikationsopgaver. Praktikstedet skal give den studerende mulighed for at gennemføre opgaver individuelt og i samarbejde med andre, og i kraft af praktikstedets professionelle respons på både indhold og proces får den studerende mulighed for at omsætte sin viden og videreudvikle de færdigheder og kompetencer den studerende har tilegnet sig i løbet af uddannelsen. Samtidig skal praktikken give den studerende yderligere indsigt i praksisnære problemstillinger. Indhold: Praktikken foregår på godkendte praktikpladser med intern vejledning. Praktikken er delt på to perioder (3. og 6. semester), og forud for hvert praktikforløb udarbejdes en uddannelsesplan for den enkelte praktikant hvor målene for udbyttet fastlægges så der sikres en uddannelsesmæssig progression. Målene for de to praktikperioder vil tage højde for at de ligger forskellige steder i uddannelsen. Praktikstedet og uddannelsesinstitutionen samarbejder om at sikre sammenhængen mellem uddannelsens fagområder og læringen på praktikstedet. En af de to praktikker kan foregå i udlandet ved en virksomhed der er godkendt til at være praktikplads. Innovativt projektarbejde (10 ECTS-point) Mål: At give de studerende indsigt i centrale teorier om entrepreneurship og træne de studerende i at tænke og arbejde som entreprenører ved at gennemføre et innovativt projektarbejde der resulterer i et konkret nyt kommunikationsprodukt. Den studerende skal opnå færdigheder i: at analysere og beskrive konkrete eksempler på entrepreneurship med reflekteret og velargumenteret inddragelse af teori. at overføre de teoretiske indsigter til praktisk handling i forbindelse med et innovativt projektarbejde. at tænke og handle som iværksætter. Indhold: Indføring i teorier om innovation og entrepreneurship og gennemførelse af et længere projektarbejde med løbende vejledning. Bachelorprojekt (20 ECTS-point) Mål: Den studerende skal gennem selvstændigt arbejde vise indsigt og færdigheder inden for et bredt spekter af centrale dele af uddannelsens fag samt dokumentere evne til at anvende teori og metode i løsningen af praktiske kommunikationsopgaver. Den studerende dokumenterer evne til med udgangspunkt i teoretisk og praktisk indsigt at analysere, reflektere over og udvikle kommunikationsmæssige problemstillinger. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 12

13 Indhold: Den studerende behandler en selvvalgt problemstilling der er relevant i forhold til professionsfeltet. Projektet består af både en praktisk og en teoretisk del, og bedømmelsen fokuserer blandt andet på samspillet mellem de to dele. Den studerende arbejder selvstændigt, men modtager løbende vejledning. Adgangskrav: Adgang via gymnasial uddannelse. Specifikke adgangskrav: Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Samfundsfag på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau Matematik på B-niveau eller virksomhedsøkonomi på B-niveau Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for uddannelsens erhvervs- og professionssigte der dækker alle dele af kommunikationssektoren inden for både det offentlige og det private arbejdsmarked og nonprofit arbejdsmarkedet. Ansøgeren har ligeledes redegjort for at dimittender fra uddannelsen forventes at indtræde i en bred vifte af kommunikationsorienterede stillinger som fx presseansvarlig, kommunikationsmedarbejder eller kommunikationsrådgiver. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens professionssigte er dækkende, og at det tydeligt fremgår hvilke aftagergrupper uddannelsen retter sig imod. Det er dog en mindre svaghed at uddannelsen sigter meget bredt, hvilket medfører at ikke alle beskrevne jobfunktioner og aftagere vil være lige relevante for uddannelsens dimittender, navnlig i de aktuelle krisetider. Men da ekspertpanelet samlet set vurderer at uddannelsen retter sig imod klart identificerede aftagergrupper, er denne mangel ikke tillagt afgørende vægt i den samlede vurdering af kriteriet. Ansøgeren har gennemført en omfattende afdækning af det relevante arbejdsmarked med brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder, herunder relevant statistik. Ansøgeren refererer fx til en rapport fra 2006 fra Undervisningsministeriet som viser at der er behov for et kompetenceløft i relation til forretningsforståelse, innovation og produktudvikling, markeds- og forbrugerforståelse, visuelle kompetencer (visuel og grafisk formgivning og formidling), kommunikationsforståelse i forhold til forskellige medieplatforme og formidling via digitale medier. Ansøgeren har i tilfredsstillende omfang inddraget aftagere i udviklingen af uddannelsen. Det er positivt at afdækningen har tydeliggjort et stort behov for dimittender med en kombination af teoretiske og praktiske færdigheder og kompetencer inden for strategisk Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 14

15 kommunikation og modtagerforståelse i alle dele af kommunikationsbranchen. Det er en mindre svaghed at ansøgningen ikke forholder sig eksplicit til kompetencebehovet inden for nye kommunikationsplatforme som fx mobil kommunikation, men da afdækningen af kompetencebehov i øvrigt er overbevisende, er dette forhold tillagt mindre betydning i den samlede vurdering af kriteriet. Ansøgeren redegør for at der findes en række beslægtede eksisterende uddannelser inden for kommunikation, men at den ansøgte uddannelse til professionsbachelor i kommunikation adskiller sig på flere punkter. Her kan fremhæves at der kun findes bachelor- og kandidatuddannelser med et gennemgående fokus på kommunikation, mens alle professionsbacheloruddannelserne kombinerer flere discipliner som eksempelvis professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation eller professionsbacheloruddannelsen i grafisk kommunikation. Med den særlige kombination af teknisk-praktiske og teoretiske tilgange som kendetegner professionsbacheloruddannelserne, udfylder den ansøgte uddannelse dermed et hul i uddannelsessystemet mellem rene praktikere og bachelor- og kandidatuddannede fra universiteterne. Det er en mindre svaghed at ansøgeren ikke har redegjort for hvorfor der netop er behov for en professionsbacheloruddannelse og ikke eksempelvis en erhvervsakademiuddannelse eller en overbygningsuddannelse, da Undervisningsministeriets rapport også påviser sådanne behov. Denne mangel er dog kun tillagt begrænset vægt i vurderingen, da aftagerundersøgelsen påviser en efterspørgsel efter kompetencer på professionsbachelorniveau, og da ekspertpanelet vurderer at en fuld professionsbacheloruddannelse bedst vil kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 1: Stillingsannoncer Bilag 2: UVMs analyse af videregående medie- og kommunikationsuddannelser 2006 Bilag 3: Advisory board input Bilag 4: Survey kommunikationsbranchen Bilag 5: Medlemstal for fagforeninger og selvstændige Bilag 6: Ledighedstal for medlemmer af Journalistik, Kommunikation og Sprog Bilag 7: Nyuddannedes aktivitet EVA Bilag 8: Nyuddannedes aktivitet Universitets- og Bygningsstyrelsen. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 15

16 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Der er fastlagt mål for uddannelsens læringsudbytte som er formuleret i kvalifikationsrammetermer. Skønt det er en mindre svaghed at målene for læringsudbytte er af forholdsvis generisk karakter, vurderer ekspertpanelet at de er tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen. Det er ligeledes en mindre svaghed ved ansøgningen at der er opstillet en lang række mål for læringsudbytte, da det gør uddannelsen mindre fokuseret og desuden gør det svært at vurdere deres indbyrdes vægtning og prioritering. Ekspertpanelet vurderer dog at det vil være muligt at realisere målene for læringsudbytte samlet set, og da alle mål er relevante i forhold til det afdækkede kompetencebehov, er de mindre mangler ikke tillagt afgørende betydning i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer desuden at uddannelsens mål for læringsudbytte er hensigtsmæssige i forhold til de beslægtede uddannelser. Der er fastlagt læringsmål for uddannelsens enkelte faglige elementer, og ekspertpanelet vurderer at de samlet set er vægtet og prioriteret så det er muligt at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Det er en mindre svaghed at de centrale faglige elementer kommunikation (50 ECTS-point) og research og formidling (20 ECTS-point) kun fylder 70 ud af uddannelsens samlede 210 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer dog at sammensætningen af elementerne er hensigtsmæssig, da integrationen mellem de direkte kommunikationsfaglige elementer og de øvrige faglige elementer sikrer et fokus på kommunikation under hele uddannelsen. Ansøgeren redegør for læringsmålene for praktikelementerne og beskriver at praktikken vægter 60 ECTS-point og afvikles i to lige store blokke på uddannelsens 3. og 6. semester. Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang på i alt 60 ECTS-point har både positive og negative konsekvenser for uddannelsens samlede tilrettelæggelse. De positive konsekvenser er at de studerende med de beskrevne læringsmål kan opnå meget stærke praktiske færdigheder Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 16

17 og kompetencer, hvilket vil gøre dem mere attraktive for aftagerne. De negative konsekvenser er at den stærke vægtning af praksis risikerer at svække de studerendes teoretiske fundament. Ekspertpanelet vurderer dog at uddannelsens praktikdel i kombination med de øvrige faglige elementer tilsammen kan realisere de samlede mål for læringsudbytte, da der er sat hensigtsmæssige mål for praktikken. Ansøgeren redegør desuden for at de studerende skal i lønnet praktik. Ekspertpanelet bemærker at dette, navnlig i krisetider, er forbundet med en vis risiko, idet praktikstederne i krisetider vil være mere tilbøjelige til at bruge lønmidler til at ansætte mere rutinerede medarbejdere. Samlet set vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 9: Oversigt over uddannelsesforløb Bilag 10: Detaljeret oversigt over kommunikationsfaget. Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 17

18 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Der er fastsat hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen med relevante specifikke adgangskrav i samfundsfag og engelsk. Praktikken er placeret i to blokke a 30 ECTS-point på uddannelsens 3. og 6. semester. Ekspertpanelet vurderer, med de forbehold nævnt i vurderingen af kriterium 2, at placeringen er hensigtsmæssig og vil give den studerende de bedste muligheder for at integrere den teoretiske og praktiske læring. Ekspertpanelet vurderer at de studerende med tilrettelæggelsen af uddannelsens 4. semester som et internationalt/engelsksproget semester vil have gode muligheder for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet uden at forlænge studietiden. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4). Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation 18