Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade

Transkript

1 Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Prøvegravning forud for planlagt etablering af fjernvarmetracé KAM journal nr Sagsnr Kalundborg Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednr

2 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Undersøgelsens forhistorie 3 Topografi 3 Målesystem 3 Metodik, forløb og resultater 4 Oversigtsplan 5 GPS-koordinater for søgegrøfterne Fotos 7 2

3 Resumé På kulturarvsarealet mellem Hagemann-Petersens Allé og Munkesøgade, hvor Kalundborgs nordre middelalderlige bymur har sit forløb, blev der i dagene d. 24. og 25. april foretaget en prøvegravning forud for etablering af et fjernvarmetraceé til Højbyen. I områdets nordre og søndre del blev der fundet en del kulturlag fra højmiddelalderen, og i områdets søndre del blev der fundet fundamenterne fra et nedbrændt hus med en bredde på 7,5 meter samt store mængder kul og lerklining uden daterende fund. Undersøgelsens forhistorie Kalundborg Museum blev i marts kontaktet af Forsyningen a/s i forbindelse med en planlagt nyetablering af fjernvarmeforsyning til Højbyen. Da det nye fjernvametracé er projekteret til at være beliggende umiddelbart øst for et eksisterende kloaktracé, hvor Kalundborg Museum i 1989 foretog en arkæologisk undersøgelse, havde museet ved at sammentegne profiltegningerne fra denne udgravning et godt forhåndsindtryk af kulturlag og bygningsanlæg på stedet. Det blev på baggrund af en analyse af disse data og ældre arkæologiske kilder fra området, besluttet at foretage en prøvegravning fordi det rummer en af de største koncentrationer af anlæg og kulturlag fra middelalderen. Topografi Arealet for prøvegravningen er beliggende mellem Hagemann-Petersens Allé og den vestligste blinde ende af Munksøgade. Det udgør en græsklædt skråning som fra Munksøgade falder jævnt ned mod Hagemann-Petersens Allé i nord. På arealet findes Kalundborgs Højbys nordre middelalderlige bymur i et synligt forløb umiddelbart vest for området for prøvegravmingen. På indersiden af denne bymur er der de seneste 100 år fundet og undersøgt flere faser af de middelalderlige fæstningsværker, bygninger anvendt til beboelse og værksteder og fundrige kulturlag. Nedenfor bymuren i nord lå Munkesøen som blev drænet bort i nyere tid.. Målesystem Der blev ved prøveundersøgelsen ikke afsat noget egentligt målesystem. Grøfternes placering blev opmålt med håndholdt GPS i system UTM 32 og med målebånd ift. den stående bygning Risumgård. Samme gælder for indmålingen af de undersøgte anlæg. 3

4 Metodik og forløb Prøveundersøgelsen blev påbegyndt om morgenen d. 24. april kl og varede dagen ud. Dagen efter blev der gravet i tidsrummet kl Selve gravningen blev udført af maskinfører Arne Hansen med minigraver fra entraprenørfirmaet ABC-byg v. Finn Knudsen. Den arkæologiske overvågning og registrering blev gennemført af cand.mag. i middelalderarkæologi Martin Pavón. Formanden for Kalundborg Arkæologiforening, David Barry bistod med en detektorafsøgning af søgegrøfterne og de opgravede bunker af kultur- og opfyldningslag. Da fjernvarmetraceet er planlagt til en dybde af 1,3m., blev prøvegravningen ført ned til denne dybde på de steder hvor der ikke viste sig at være interessante anlæg eller kulturlag. Fjernvarmetraceet er planlagt til at have en bredde på ca. 1,5 m., men der blev ved prøvegravningen af praktiske hensyn kun gravet med en skovl med en bredde på 50 cm. Hele fjernvarmetraceet består af et L-formet forløb med et 30 meter øst-vest vendt forløb få meter syd for kantstenen af Hagemann-Petersens Allé, og et nord-syd vendt forløb på 80 meter til det nordøstre hjørne af Risumgård. Prøveundersøgelsen blev påbegyndt i fjernvarmetracéets nordøstligste ende, 5,2 meter syd for den søndre kantsten langs Hagemann-Petersens Allé. Der blev på det 30 meter lange forløb kun punktvis gravet tre steder, benævnt søgegrøfterne 1-3, (se oversigtsplan s. 5), fordi der i grøft 1 i en dybde af 1,2 meter blev fundet store mængder asfalt i form af vandretliggende uigennembrydelige plader, der tyder på at det er resterne af den forhenværende Skolegade. Desuden viste den overlejrende jord sig at være opfyld fra nyere tid. I søgegrøft 3, i det vestligste søgehul på denne strækning, lykkedes det i knækket mellem de to dele af fjernvarmetrcéet, at gennembryde laget af asfalt. Således blev der gravet til fuld undersøgelsesdybde på 1,3 meter på dette sted. I denne dybde fandtes et sortfarvet stærkt humusholdigt kulturlag med indhold af tegl. I en afstand af 10 meter syd for vinkelen på de to grøftdele, blev der gravet en 11,9 meter lang søgegrøft (søgegrøft 4) med en afslutning i syd, 5,1 meter fra den middelalderlige bymur. I den nordlige ende af grøft 4 blev der fundet en kraftig vandretliggende tilhugget egebjælke i en dybde af 105 cm. Bjælken blev efterladt til den egentlige arkæologiske undersøgelse. Grøften blev gravet ned til en dybde af 103 cm., hvor der fandtes kulturlag fra højmiddelalderen i hele fladen. Ved prøvegravningen blev det undladt at undersøge bymuren fordi dokumentationen af gennembrydningen af muren, 1 meter vest for fjernvarmetracéet i 1989, viser at den er beliggende kun få centimeter under nuværende terræn, og at en udgravning af muren over to gange ville gøre mere skade end gavn. Desuden giver udgravningsmaterialet fra 1989 et klart billede af hvor meget der er bevaret af muren, og at en gennembrydning og undersøgelse af denne bliver af begrænset omfang og varighed. Af den årsag blev søgegrøfterne 4 og 5 anlagt i en afstand på henholdsvis 2 meter nord og syd for muren. Syd for bymuren blev der i en afstand på 2,1 meter fra denne anlagt en 32,75 meter lang søgegrøft, grøft 5, op til det nordøstre hjørne af Risumgård. Søgegrøften havde sin afslutning 8 meter før det projekterede fjernvarmetraces søndre afslutning, fordi der blev fundet en kraftig betonmur fra en i forvejen kendt bunker fra 2. verdenskrig. Syd for muren lå store mængder brokker af beton som mini-graveren ikke havde den fornødne kraft til at gennemgrave. Det blev derfor vurderet at den sidste strækning på 8 meter ikke skulle undersøges men vente til den egentlige udgravning. 4

5 I en afstand af henholdsvis af 5, 13,5 meter og 21 meter syd for bymuren, blev der fundet kampestensfundamenter på tværs af grøft 5. De to sidstnævnte er samhørende fra et hus med en bredde eller længde på 7,5 meter. Mellem disse to fundamenter blev der fundet store mængder brændt lerklining og kul som tyder på at huset er styrtet sammen ved en brand. Fraværet af fund betyder at hverken branden eller en datering af husets alder kunne bestemmes. På sydsiden af husets søndre fundament strækker der sig i en længde på 1,5 meter en bevaret pigstensbelægning. Nord for huset findes over en strækning på 5 meter, og i en dybde på 105 cm., kulturlag som højmiddelalderlige kandeskår daterer til højmiddelalderen. 5

6 Oversigtsplan Oversigtsplan over prøvegravning KAM med angivelse af søgegrøfterne 1-5. Signaturforklaring: Gul: Projekteret fjernvarmegrøft. Sort: Søgegrøfternes udstrækning angivet med røde tal. Blå: Udstrækningen af kulturlag fra middelalderen. Grøn pil: Fund af tømmer. Rød pil og gule streger: Fundamenter. Ikke målfast. 6

7 GPS-koordinater for søgegrøfterne Nord: Syd: Nord: Syd:

8 Fotos Søgegrøft 1 med asfalt i bunden. Søgregrøft 2 med asfalt i bunden Søgegrøft 3 med et sort kulturlag i bunden. Nordre ende af grøft 4 med egebjælke og kulturlag. 8

9 Brændt lerklining og kul fra det nedbrændte hus i grøft 5. Grøft 5 set mod nord. 9