Udfærdiget af: Torben Rugholm og Ulla Præstholm Gamtofte Vedrørende: Videreførelse af Hjemløsestrategien - bilag til sag til socialudvalget

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: 2. oktober 2012 Udfærdiget af: Torben Rugholm og Ulla Præstholm Gamtofte Vedrørende: Videreførelse af Hjemløsestrategien - bilag til sag til socialudvalget Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget Hjemløseplanen samt Stop Struggling Along udløber med udgangen af Der er dog åbnet mulighed for, at uforbrugte midler kan anvendes i Nærværende notat er ikke en evaluering af projektet, idet dette styres fra Socialministeriet og vil blive lavet i Imidlertid er der en række projekter, der alt andet lige lukker med udgangen af Her er det vigtigt, at socialudvalget beslutter sig til, om de enkelte projekter skal lukkes eller videreføres i Randers Kommune. Der er ikke midler til, at alle projekter videreføres som hidtil, men der er mulighed for at omforme projekterne og dermed forsætte med dele af disse. Gennemgangen af projekterne følger de 10 indsatsområder og beskriver for det første projektindholdet og hvad, økonomien har været i projektet i Herefter en status på hvad projektet vil koste, hvis det videreføres. Endelig et forslag til, hvorledes projektet kan omformes, og hvad dette vil koste. 1: Overgang ung - voksen Unge årige med alvorlige sociale problemer der bringer dem i risiko for at blive hjemløse.

2 - 2 - Hidtidige projekter Stop Struggling Along er et tilbud til målgruppen med værestedsfunktion, bostøtte i eget hjem og bostøtte i de boliger, der er tilknyttet Hjørnestenen. et skulle forebygge, at unge opholder sig på forsorgshjem. I tilbuddet arbejdes med at skabe en struktur og kontinuitet i hverdagen således, at de unge kan få et mere stabilt liv og få overskud til at udvikle deres kompetencer i at mestre livet. Bedre overgange fra ungeregi til voksenregi. Indsatsen skal være med til at forbedre overgangen mellem familieafdelingen og socialafdelingen og medvirke til, at ingen unge falder ud af systemet i overgangen. Økonomien i projektet Stop Struggling Along har fået tilskud fra Socialministeriets Hjemløsestrategipulje. I 2012 beløber det sig til kr. 1,8 mio. kr. Hertil skal lægges en refusion på kr., hvilket betyder, at den samlede projektøkonomi i 2012 har været på kr. Der er ikke bevilget penge til samarbejdet mellem Familieafdelingen og Socialafdelingen. ets overordnede resultater: Stop Struggling Along har samlet en del unge op, som ellers ville have været på forsorgshjemmet. Nogle unge har dog så få ressourcer, at de har foretrukket at bo på forsorgshjemmet. et er blevet kontaktet af en del unge uden for målgruppen, f.eks. unge fra andre kommuner og unge, som var boligløse, men ikke havde andre problemer som sådan. Der er ikke blevet skelnet mellem unge, der kom fra andre kommuner og unge fra Randers Kommune, idet Stop Struggling Along i perioden har været betalt af projektmidler. Dette betyder, at antallet af unge i projektet fremover vil være færre. En del unge er blevet hjulpet og er kommet videre fra projektets lejligheder og ud i egen bolig, andre er dog blevet hjulpet i projektets lejligheder i længere tid. Selvom projektet har en del succes, er det åbenbart, at en samling af mange unge med problemer et sted, giver en række afledte negative effekter. En anden model, som er afprøvet i et par andre kommuner, har været, at have hjemløselejligheder spredt ud over byen. Effekten ser ud til at være bedre med denne model. smodeller Hvis man ønsker at fortsætte Stop Struggling Along på samme niveau, som under strategien, men med den forventede mindre søgning, vil det koste 1,6 mio. kr. i alt, hvilket efter refusion betyder en nettoudgift for Randers Kommune på kr. Det foreslås, at der arbejdes hen imod en løsning, hvor tilbuddet ligger spredt ud over byen med hjemløselejligheder. Det foreslås, at der skal være plads til 8

3 - 3 - Randers-borgere samt 2 pladser til køb for andre kommuner. De unge, der har de færreste ressourcer, vil forsat frekventere forsorgshjemmet. Der er lejet væresteds faciliteter for 2013, men herefter vil fællesaktiviteter foregå på Hjørnestenen. Forudsætningen for projektet er, at Randers Kommune lejer lejligheder til formålet og videreudlejer disse. Et sådan projekt kan gennemføres for en nettoudgift på kr. En videreførelse af et revideret projekt indeholder også et tættere samarbejde mellem sagsbehandlerne i forvaltningen og Hjørnestenen til sikring af hurtigere afklaring af sagerne samt til bl.a. at sørge for, at der skaffes betalingstilsagn, når andre kommuner har borgere i tilbuddet. Der arbejdes fortsat med aftalerne mellem Familieafdelingen og Socialafdelingen vedrørende de unges overgang fra unge- til voksenregi i kommunen. Der er i dette arbejde taget højde for de ekstra muligheder for etablering af efterværn efter det 18. år, der er en følge af Barnets Reform. 2: Unge sindslidende Unge årige med sindslidelser, som er funktionelt hjemløse eller i risiko for at miste egen bolig pga. sindslidelse. Hidtidigt projekt Udvikling af bostøtte til unge sindslidende ved at afprøve metoderne Case Management og Housing First. De unge bor således i egne lejligheder og modtager individuel Case Management bostøtte. Endvidere arbejdes der på at lave netværksdannelse i form af diverse fælles arrangementer. : Udvidelse af Ung bo støtte med 4 medarbejdere i 2012 til forebyggelse af hjemløshed hos målgruppen, og som opsøgende og kontaktskabende arbejder med tilbud om støtte i hverdagslivet til opretholdelse af egen bolig. Der er et samlet tilskud på kr. Der har i 2012 været ansat 1 person mindre end budgetteret. ets overordnede resultater: et har arbejdet ud fra 3 fastsatte arbejdsmetoder. et har haft succes med anvendelse af Housing First princippet og har kunnet medvirke til, at de unge i over 90 % af sagerne har fastholdt deres egen bolig. Den store udfordring har sidst i projektet været problemer med at finde tilstrækkeligt billige boliger, som de unge har kunnet betale.

4 - 4 - Erfaringerne med brug af Case Management metoden har været positive vedr. målgruppen. Brugen af denne metode har også været medvirkende til det gode resultat med fastholdelse af de unge i egne boliger. Udredning og Plan har vist sig som en meget nyttig metode til hurtigt at få et overblik over de unges livssituation og vanskeligheder, så man derefter har kunnet pege på, hvilken indsats de skulle tilbydes. Nogle unge er således fortsat i projektet, mens andre er henvist til Det sociale team i kommunens Socialafdeling. smodeller Der er blevet brugt mange ressourcer til at udvikle de forskellige arbejdsredskaber, hvorfor der ikke fremover er behov for et beløb af ovenstående størrelse. Hvis det skulle forsætte uændret, men ud fra at man ikke behøvede metodeudviklingen, vil det betyde en kommunal udgift på kr. Imidlertid kan udredning og plan samarbejdes med myndighedens sagsarbejde, og det vil derfor være nok med en stilling. For 2013 finansieres denne af det overførte beløb, og fra 2014 prioriteres denne indsatstype, inden for områdets budget. 3: Udvikling af arbejdsmarkedsområdets indsats over for hjemløse Borgere i aktivering (primært unge år) der ofte passer deres aktiveringstilbud og ikke umiddelbart skaber problemer for sig selv eller andre og derfor ikke er kendt af Socialafdelingen, men som ikke har nogen bolig. Ofte overnatter de på sofaer hos venner og bekendte, og på grund af det omskiftelige liv kombineret med en dårlig evne til at administrere den personlige økonomi, har de vanskeligt ved at spare op til indskuddet i en lejlighed. Denne ustabilitet gør, at de har svært ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Temadage for medarbejder på Jobcentret, Ydelseskontoret og hos anden aktør, hvor de undervises i, hvordan de kan spotte de deltagere i aktiveringsprojekterne, der har problemer med hjemløshed og andre sociale forhold, og hvor går de hen med den viden. Der er ikke ydet tilskud fra Socialministeriet til dette delprojekt.

5 - 5 - Der har løbende været holdt informationsmøder på Jobcentret og hos anden aktør med undervisning i at spotte en hjemløs, herunder at det er Det sociale team i Socialafdelingen, der skal kontaktes med denne viden. et fortsætter efter udgangen af strategiperioden. Det anbefales, at der fortsat afholdes opfølgende informationsmøder 1 gang årligt på Jobcentret og hos anden aktør således, at målgruppen fortsat er i personalets bevidsthed. Udvikling og Drift i Socialafdelingen er ansvarlig herfor. 4: Udredningsteam Hjemløse og hjemløsetruende med adfærd/symptomer, der giver mistanke om ikkediagnosticerede psykiatriske lidelser. Oprettelse af et udredningsteam, der består af medarbejder med en særlig psykiatrisk/neurologisk/socialfaglig kompetence og med mulighed for at tilknytte psykiatrisk/neurologisk bistand på timebasis. Teamets opgave er at have en kontinuerlig og opsøgende kontakt til både borgere og medarbejdere således, at de kan opleve borgerne i deres eget miljø og derved se hvilke problemstillinger, der gør sig gældende her. Teamet kan fungere som sparring til medarbejderne på de forskellige tilbud og er forankret i Det sociale team, der har myndighedsansvaret for målgruppen. et har fået tilskud fra Socialministeriets Hjemløsestrategipulje. Tilskuddet er på kr. i Der er opsparet midler fra tidligere år på kr. n har fra starten været begrænset til unge, hvilket har givet relativt få forløb. Efter at det er aftalt, at målgruppen kunne udvides, er væsentlig flere blevet udredt. Det har dog vist sig vanskeligt at få flere kvalificerede psykiatertimer stillet til rådighed. Dette er hovedårsagen til, at der er et lille overskud på projektet. : Der er tale om forholdsvis få penge, som bliver betalt til psykiater, på grund af mangel på denne faggruppe. Resten af beløbet er en integreret del af Det sociale teams arbejde og indarbejdes her. Pengene, der er i overskud, har forvaltningen ansøgt om at bruge i 2013.

6 - 6-5: Forebyggelse af, at borgere mister deres bolig Borgere, ofte unge i aldersgruppen år, der står i umiddelbar fare for at blive hjemløse på grund af manglende huslejeindbetalinger, konflikter uro mm. Eksisterende projekt Der var ved Hjemløsestrategiens opstart samarbejdsaftaler mellem boligforeningerne og Team for udsatte og Psykiatriafdelingen. Aftalerne lød på, at boligforeningerne kontaktede kommunen med en bekymringsmail, hvis en borger var i risiko for at blive udsat fra sin bolig på grund af naboklager eller lign. De problemer, som den almennyttige boligsektor har i Randers Kommune, har betydet, at arbejdet er gået noget i stå og er ved at blive genetableret. Der er ikke ydet tilskud fra Socialministeriet til dette delprojekt. Den eksisterende aftale er søgt vedligeholdt. Boligforeningerne sender fortsat bekymringsmails til De Matrikelløse, som derefter vurderer, om det er nødvendigt, at en støttekontaktperson opsøger borgeren. Der er lavet en samarbejdsaftale mellem boligforeningerne og Randers Kommune, således at kommunen får en meddelelse, når en borger modtager 2. rykker for huslejerestance. Aftalen indeholder desuden retningslinjer for, hvilken forvaltning der håndterer den enkelte sag. På grund af store udfordringer i boligforeni n- gerne har aftalen ikke fungeret optimalt, men er ved at blive genetableret. Der er desuden lavet en intern opdateret boliganvisningsprocedure for anvisning af bolig. Som en udløber af projektet har Randers Kommune besluttet sig til at have flere muligheder for administration af svage borgeres økonomi. Dette er også medtaget i den nye psykiatriplan. Det har vist sig særdeles vigtigt at arbejde med administration af disse borgeres økonomi, da det har stor effekt på borgernes mulighed for at fastholde deres bolig. Når der er kommet ro på borgernes økonomi, er det muligt at bygge ovenpå og evt. få bostøtten til at arbejde med, at borgeren med tiden selv skal kunne styre sin økonomi. et med boligforeningerne udbygges og forankres hos De Matrikelløse og i sekretariatet for Social og Arbejdsmarked. Det vil være socialafdelingen der i praksis udfører administrationen af borgernes økonomi.

7 - 7-6: Institutionslignende boliger ved Hjørnestenen Beboere på forsorgshjemmet Hjørnestenen, der på trods af økonomiske muligheder er svære at motivere til at flytte ud i egen bolig, eller er så fysisk eller psykisk dårlige, at de har behov for et institutionslignede tilbud uden dog at være i målgruppen for et 108- tilbud. Etablering af 11 udslusningsboliger i Søren Møllers Gade 10. Boligerne tiltænkes beboere fra Hjørnestenen, som vurderes at have behov for hjælp/nærhed til et institutionstilbud. Boligerne skal være selvstændige, men beliggende i en gruppe sammen med andre og i nærheden af Hjørnestenen. Ansættelse af koordinator på Hjørnestenen til at sikre kontinuiteten på stedet og sørge for papirarbejde, henvendelse til samarbejdsparter mv. Ansættelse af ekstra udslusningsmedarbejder i bostøtten på Hjørnestenen, til at følge de udflyttede beboere tæt og længe nok til, at de kan overgå til den almindelige 85 bostøtte. : Der er ydet tilskud fra Socialministeriets Hjemløsestrategipulje til ansættelse af en koordinator på Hjørnestenen samt en ekstra udslusningsmedarbejder i bostøtten på Hjørnestenen. Dette betyder en udgift på kr. i 2012 ets overordnede resultater: Der er i strategiperioden udsluset et antal borgere fra Hjørnestenen til egen bolig. Borgerne er blevet udsluset til lejligheder med særlige betingelser for lejemålet i en 2 årig periode, f.eks. lempede muligheder for udsættelse. Der er opkrævet samme takst for at bo i disse udslusningslejligheder som på selve Hjørnestenen ( 110 tilbudstakst). Der har været nogle vanskeligheder med udslusningsboligernes placering, men placeringen er nu vedtaget. Det foreslås, at borgere fra andre kommuner, der er klar til at flytte i udslusningsbolig understøttes i dette hvis der er givet refusionstilsagn til dette. Hvis projektet skal forsætte i 2013 med en ekstra udslusningsmedarbejder og en koordinatorstilling, vil det årligt koste brutto kr., hvilket efter refusion og betaling fra andre kommuner betyder en nettoudgift for Randers Kommune på kr. Det foreslås, at kun udslusningsmedarbejderen fortsætter i 2013, hvilket årligt vil koste brutto kr., herfra skal trækkes 50 % i statsrefusion samt en vis be-

8 - 8 - taling fra andre kommuner, der har borgere i tilbuddet. Dette fører til en nettoudgift på ca kr. Hjørnestenen fortsætter med at benytte metoden Udredning og Plan til at skabe sig overblik over borgernes situation her og nu. 4 uger efter indskrivning på Hjørnestenen taler Socialafdelingen og Hjørnestenen sammen, og der ses på, hvad borgeren har af vanskeligheder. Dette for at undgå, at der bor borgere på Hjørnestenen, som hovedsagelig er boligløse. Disse borgere skal hurtigt hjælpes ud af tilbuddet igen. 7: Ladegården Skæve boliger Borgere der er stimulifølsomme, og derfor let provokeres til en udadreagerende og voldelig adfærd, hvorfor de har svært ved at bo i nærheden af andre mennesker og indordne sig under de regler, der findes i almindelige boliger. n er desuden præget af kraftigt misbrug, dårlig sundhedstilstand og eventuelt psykiatriske problemstillinger. Tilsammen medfører disse karakteristika, at borgerene i målgruppen bevæger sig rundt mellem forsorgshjem, ophold hos bekendte, fængselsophold, hospitalsophold og eventuelt overnatning på gaden. : Opførelse af 6 permanente botilbud - skæve boliger plus fælleshus, der kan rumme målgruppen. Massiv bostøtte tilpasset den enkelte beboer efter Case Management modellen. Der ansættes 3 bostøttemedarbejdere, der tilknyttes de eksisterende 3 bostøtteteams, der yder støtte til Ladegårdens almene boliger. Hvert team har således ansvaret for 2 skæve boliger. Bostøtten gives af et tværfagligt team. : Socialministeriets Hjemløsestrategipulje har ydet tilskud til anlæg af 6 skæve boliger plus fælleshus på 2,1 mio. kr. Herudover er der i 2012 ydet tilskud på kr. til aflønning af 3 bostøttemedarbejdere. De skæve boliger har fungeret godt som permanente boliger for målgruppen, der har kunnet rumme dem. Beboerne får ud over hjælp fra bostøttemedarbejderne også støtte fra en social vicevært, som der er søgt midler til aflønning af indtil udgangen af Case Management metoden har fungeret godt og lå ikke langt fra den metode, der blev brugt på Ladegården forud for hjemløsestrategien.

9 - 9 - Hvis projektet skal forsætte som hidtil, skal der findes budget til 3 medarbejdere eller kr. En anden forankring er, at der ikke ydes tilskud, men at boligerne bliver en integreret del af Ladegården. Der vil blive udregnet en enslydende takst for alle pladser på Ladegården, herunder de skæve boliger. Denne vil fremkomme ved at sammenlægge indtægten for de 19 pladser inde på Ladegården med en del af aktivitetstaksten ( kr. pr. beboer) til de 19 pladser og dele denne sum med det totale antal pladser inkl. skæve boliger, dvs. 25. Dette vil således give en takst, der er lavere end den takst, der i dag betales for en plads inde på selve Ladegården. Endelig fortsætter Ladegården med at arbejde efter Case Manament metoden. 8: Blommevej Mennesker med dobbeltdiagnoser (behandlingskrævende sindslidelser og behandlingskrævende misbrug) som har vanskeligt ved at opretholde bolig og kontakt til andre, som har svært ved samvær med andre, som evt. er kriminelle, evt. er svingdørspatienter til psykiatrisk hospital. De mest vanskeligt stillede psykisk syge. Etablering og ibrugtagning af 10 permanente skæve boliger og 1 fælleshus til ovenstående målgruppe. Opstart af tværfagligt bostøtteteam, der kan matche målgruppens komplekse problemstillinger, dvs. psykiatri, misbrugsbehandling, sygepleje, socialpædagogisk støtte og rådgivning mv. I det omfang, at medarbejderne ikke kan dække målgruppens behov, indgås samarbejdsaftaler med regionspsykiatrien/psykiatere mv. Indsatsen bygger på en recovery- og skadesreduktionstilgang. Der er ydet tilskud til anlæg af boligerne på 3,3 mio. kr. Der er i 2012 ansat 8 medarbejdere. Der er der ydet tilskud på kr. i 2012 til lønning af bostøttemedarbejderne. Tilskuddene er alle ydet fra Socialministeriets Hjemløsestrategipulje. Boligernes opførelse blev lidt forsinket, hvorfor etableringen af bostøtteteams og udgi f- ten til lønninger også blev skubbet lidt i forhold til det oprindelige budget. Derfor er der ubrugte midler fra 2011 på kr., som det er ansøgt om at overføre til Boligerne er en god løsning til den meget tunge målgruppe, der bor i dem.

10 Differentieringen af hjælp til beboerne er vanskelig. Flere af beboerne er blevet stabiliserede så meget i projektperioden, at de på sigt vil have et meget reduceret støttebehov. Det har været rigtig godt at starte op med muligheden for at give massiv støtte til beboerne på grund af høj normering. Blommevej fortsætter efter strategiperiodens udløb og kommer til at indgå i den samlede psykiatriplan for Randers Kommune, hvor der vil blive lagt vægt på rehabilitering. 9: Den gode løsladelse Borgere, der står til løsladelse fra fængsel uden en boligløsning. At skabe en sammenhængende indsats når en borger løslades, således at ingen borgere løslades til hjemløshed. Den eksisterende køreplan for løsladelse i Randers Kommune videreudvikles, så alle parter, der er involveret i en løsladelse, kender deres og andres opgaver og kompetenceområder. Dette til sikring af, at alle nødvendige opgaver i forbindelse med løsladelse er på plads, når en person løslades. Der er ikke ydet tilskud fra Socialministeriet til dette projekt. Der blev ved projektets opstart lavet en samarbejdsaftale mellem kommunen og Kriminalforsorgen. Det har vist sig, at de indsatte borgere flyttes en del rundt mellem forskellige fængsler under deres afsoning, hvilket gør det problematisk for dem at have én kontaktperson. Man har i projektperioden fundet ud af, at det virker godt, hvis sagsbehandleren i kommunen holder øje med, hvor indsatte Randers-borgere sidder, hvornår de skal løslades, om de bliver flyttet til at andet fængsel og hvornår. Det har vist sig meget vigtigt, at kommunen og Kriminalforsorgen snakker mere sammen om, hvornår de indsatte kommer ud mv., da det giver et bedre samarbejde og resultat.

11 Samarbejdsaftalen er revideret i 2011 og er implementeret. Der er tegn på at samarbejdet mellem kommunen og Kriminalforsorgen er forbedret i den sidste del af strategiperioden. Det sociale team, Socialafdelingen, er den primære kontaktansvarlige i samarbejdsaftalen med Kriminalforsorgen. Drift og Udvikling på Socialområdet er ansvarlig for den fremadrettede revi dering af aftalen. 10: Den gode udskrivning : Borgere, der står til udskrivning fra behandlingsinstitutioner uden en boligløsning. At skabe en sammenhængende indsats når borgere uden en boligløsning udskrives fra behandlingsinstitution og eller regionshospitalet. Afklaring af procedurer for udskrivning efter alle former for indlæggelse og behandling på hospital, således at alle parter kender deres og andres opgaver og kompetenceområder. Aftaler og procedurer rettes til for at forebygge, at borgere udskrives til hjemløshed. Der er ikke ydet tilskud fra Socialministeriet til dette projekt. : Randers Kommune har udskrivningskoordinatorer, der kommer på en del af afdelingerne på Regionshospitalet. Der er taget kontakt til de afdelinger, hvor udskrivningskoordinatorerne ikke kommer, og hvor de hjemløse erfaringsmæssigt oftest kommer, og orienteret om, hvordan man spotter en hjemløs, samt om at indgang til Randers Kommune for målgruppen er via Det sociale team eller social@randers.dk. Ved akut hjemløshed uden for kommunens normale åbningstid er beskeden, at borgere kan henvises til forsorgshjemmet Hjørnestenen. Randers Kommune gentager møderne på de pågældende hospitalsafdelinger 1 gang årligt for igen at informere om målgruppen, som personalet skal være opmærksomme på, samt hvor de skal henvende sig med viden om en hjemløs patient.