Kulturforståelse i praksis Af læge Imran Rashid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturforståelse i praksis Af læge Imran Rashid"

Transkript

1 Kulturforståelse i praksis Af læge Imran Rashid

2 Af læge Imran Rashid Kulturforståelse i praksis 1. udgave, 1. oplag 2006 Pfizer Danmark, 2006 Redaktion: Tryk: Hanne Greve PE offset A/S, Varde Temahæftet kan bestilles på eller ved henvendelse til Pfizer Danmark, tlf Samtlige rettigheder til materialet tilhører Pfizer ApS. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette temahæftes fotografier og tekst uden Pfizer ApS skriftlige tilladelse er forbudt 2 ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Faktuelle oplysniger Etnicitet... 6 Hvem og hvor mange?... 7 Sundhed og sygdom blandt etniske minoriteter i Danmark... 8 Sundhed, sygdom og kultur Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser Referencerammer Søgen efter helbredelse Tværkulturel kommunikation Usynlig forskelsbehandling Communicating with strangers Kulturforståelse i praksis indsigt som et redskab Kulturelle brudflader i sundhedsvæsenet Interview: Fokus på etniske minoriteter Interview: Sproget er en stor barriere Interview: Sundhedsvæsenet kan styrke integrationen Interview: Forebyggelse og kommunikation er nøgleordene Efterskrift Relevante links Referencer Forfatteren... 40

4 For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke. Søren Kierkegaard,

5 Indledning I en tid og i et samfund, som særligt i disse år undergår store forandringer, vil man som del af det danske sundhedsvæsen indimellem kunne se sig selv i situationer, hvor al ens faglighed viser sig ikke at kunne slå til. Dette udmønter sig måske i en dårlig patientcompliance eller ved et utilfredsstillende kulturmøde, hvor kommunikationen føles forfejlet. Måske tager patientmødet en uventet drejning, hvor de uskrevne spilleregler, som man normalt agerer efter, pludselig føles komplet ubrugelige. Da faglighed samt evnen til at kunne vække tillid hos andre mennesker er blandt kernebegreberne for hvervet som sundhedsperson, er det klart, at netop disse situationer, hvor ens begrænsninger tydeliggøres, vil kunne afføde følelser som frustration og afmagt. Måden at tackle disse følelser på, er imidlertid utroligt vigtig. I bedste fald tager man nemlig nogle værdifulde erfaringer med sig, der kan bruges præventivt, mens der i værste fald vil kunne opstå misforståelser og fordomme, som øger risikoen for lignende situationer. Formålet med dette temahæfte er således konstruktivt og systematisk at gå ind og behandle de mekanismer, der gør sig gældende, når mødet mellem sundhedsperson og patient samtidig bliver et møde mellem mennesker med vidt forskellige baggrunde, hvad enten disse forskelle er relaterede til alder, kultur, social status eller andre parametre. Dog er det selvsagt, at da brændpunktet i praksis ofte er mødet med patienter med anden etnisk baggrund, særligt fra muslimske tredjeverdenslande, vil en stor del af hæftet omhandle denne særlige, men alligevel stærkt heterogene patientgruppe. Hæftets første del vil i overvejende grad omhandle relevant teoretisk baggrundsviden om etniske minoritetsgrupper i Danmark. Det drejer sig foruden om basale faktuelle oplysninger også om konklusioner fra de seneste undersøgelser af de etniske minoriteters brug af sundhedsvæsenet. Relevante sundhedskulturelle begreber vil ligeledes blive præsenteret i denne del. I hæftets anden del sættes der fokus på den kliniske hverdag i praksis, hvor der er en sammenfatning af typiske kulturrelaterede problemstillinger, tillige med fire interviews med frontfigurer inden for dette specifikke felt. I betragtning af at et emne som kulturforståelse mere end noget andet handler om meninger, holdninger og fordomme, skal hæftet derfor udelukkende ses som en inspirationskilde, der måske kan anskueliggøre nogle ting og sætte andre ting i et nyt lys. Mit primære udgangspunkt er en mangeårig erfaring som underviser i emnet tillige med min egen tvekulturelle, dansk-pakistanske baggrund, der måske har givet mig en evne til at kunne se broer, hvor andre så kløfter, og udfordringer, hvor andre så problemer. 5

6 Faktuelle oplysninger I dette kapitel vil de basale fakta vedrørende etniske minoriteter i Danmark blive præsenteret. Som udgangspunkt er det dog vigtigt at få klarlagt nogle begrebsdefinitioner: Etnicitet 1 Gruppen af etniske minoriteter er, som nævnt, overordentlig heterogen, med store indbyrdes nationale forskelle, hvilket dog ofte negligeres i debatten. Derudover bruges begrebet etnisk eller etnicitet ofte i flæng som en etikette for alt, hvad der er fremmed, eller relateres til patienter, som ikke ser danske ud. I virkeligheden er begrebet dog utroligt svært at definere, idet den gængse opfattelse af etnicitet som værende udtryk for et menneskes nationale rødder langtfra slår til. Etnicitet kan selvfølgelig defineres ud fra objektive karakteristika såsom fødeland, nationalitet, religiøst tilhørsforhold eller generationel indvandrerstatus (eksempelvis 1.- og 2.-generations-indvandrere). Denne definition kommer imidlertid ikke til at tage højde for, at selvom man måske har rødder i et andet land end Danmark, så kan man jo sagtens definere sig selv som værende dansker. For at dette faktum skal kunne indbefattes, bliver man nødt til i sin begrebsopfattelse også at se på etnicitet som et begreb, der indeholder et vist individorienteret eller subjektivt moment. Den selvopfattede definition af et individs etnicitet vil derfor være den mest præcise snarere end den, som bestemmes ud fra objektive kriterier. Min egen baggrund er et klart eksempel på, hvilke problemstillinger den traditionelle opfattelse af begrebet etnicitet kan medføre: Jeg er født i Danmark som barn af forældre med pakistansk baggrund. Mine forældre benævnes 1.- generations-indvandrere, da de i slutningen af 60 erne valgte at migrere til Danmark grundet bedre arbejdsmuligheder. Ergo er jeg at betragte som efterkommer eller 2.-generations-indvandrer, trods det faktum, at det længste sammenhængende tidsrum, jeg i hele mit liv har været væk fra Danmark, er en måned. I dag betragter jeg min egen etnicitet som værende dansk-pakistansk, da dette sjældent afkræver yderligere forklaringer. Forud herfor ligger selvfølgelig en masse overvejelser og erfaringer, som ikke alle har været helt uproblematiske, men dog alligevel nødvendige for dannelsen af min selvopfattelse i dag. Disse betragtninger kan måske føles som selvfølgeligheder, men er enormt vigtige set i lyset af, at man som praktiserende læge beskæftiger sig med individer snarere end repræsentanter fra forskellige foruddefinerede befolkningsgrupper. Det er derfor også klart, at størstedelen af den forskning, som der refereres til i nærværende hæfte, primært baserer sig på de objektive karakteristika, da der endnu eksisterer nogle oplagte metodemæssige udfordringer forbundet med forskning i etnicitet baseret på subjektive parametre. 6

7 Hvem og hvor mange? I nedenstående tabel er vist top 7 over antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Figur 1. Top 7 over antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Indvandre Efterkommere I alt Eks- Jugoslavien Libanon Tyrkiet Pakistan Bosnien- Herc. Irak Somalia Kilde: Danmarks Statistik, 1. juli 2006 Tabellen baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og definitionerne, som er anvendt i ovenstående tabel er følgende: Indvandrere er personer født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere og tillige født i Danmark Efterkommere er personer født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere og tillige født i Danmark Det bør bemærkes, at en stor del af de mennesker, som er inkluderet i betegnelsen indvandrere, reelt set er kommet til landet som flygtninge. Betegnelsen indvandrere siger derfor ikke noget om, hvor lang tid den givne befolkningsgruppe har befundet sig i landet. En faktor som må siges at have stor indflydelse på, hvor godt en minoritetsgruppe egentlig klarer sig her i landet, overordnet set, hvilket også er en af forklaringerne på den relativt store heterogenitet, der eksisterer indbyrdes blandt de etniske minoriteter i Danmark. En af de ting, som man måske hæfter sig ved, er, at der i tabellen overvejende er tale om muslimske lande, hvorfor der i dette hæfte vil blive fokuseret særligt på specielle forhold, der kan gøre sig gældende for muslimske patienter. 7

8 Når det så er sagt, er det stadig utroligt vigtigt at huske på, at der selv blandt muslimer eksisterer betydelige nationale, kulturelle og traditionelle variationer, som gør det meget vanskeligt at behandle dem som en samlet gruppe trods det fælles religiøse tilhørsforhold. Sundhed og sygdom blandt etniske minoriteter i Danmark Forskellige udenlandske undersøgelser viser, at etniske minoriteter generelt set har et dårligere helbred samt en højere forekomst af risikofaktorer end baggrundsbefolkningen 2. Hvordan de 9 største etniske minoritetsgrupper i Danmarks sundheds- og sygdomssituation forholder sig, tillige med deres brug af sundhedsvæsenet er for nyligt søgt afdækket gennem et registerstudie udført af Sundhedsstyrelsen 3. Resultaterne viser, at de etniske minoriteter har hyppigere kontakt til almen praksis og sygehuset sammenlignet med danskere. Hvad angår forbruget af sygesikringsomkostninger, har både etniske minoritetsmænd og -kvinder et overvejende større forbrug end danske mænd og kvinder. For sygehusomkostninger er forbruget kun højere for etniske minoritetskvinder, mens de fleste etniske minoritetsmænds forbrug af sygehusomkostninger ikke adskiller sig signifikant fra danske mænds. Billedet vedrørende kroniske sygdomme er dog markant anderledes. Her ses nemlig, at etniske minoriteter hyppigere har livsstilssygdomme, som kan ramme i en ung alder, hvor forløbet fra eksponering til sygdomsudvikling er relativt kort (type 2-diabetes, muskelskeletsygdom, astma), mens livsstilssygdomme, som typisk rammer i en sen alder, er overrepræsenteret blandt danskere (hjerte-kar-sygdomme, osteoporose, forebyggelig kræftsygdom). For sygdommene KOL og hjerte-kar-sygdom gælder det, at mænd fra Pakistan, Tyrkiet, Eksjugoslavien samt Irak har mindre sandsynlighed for kontakt set ud fra minoritetsgruppernes sygdomsprævalens, men relativt flere sygehuskontakter end danskere. En sammenhæng, der tyder på, at disse grupper udgør tunge patientgrupper. Bemærkelsesværdigt er det dog, at etniske minoriteter har et lavere medicinforbrug end danskere, også på sygdomsområder som type 2-diabetes, astma og til dels psykisk sygdom, hvor etniske minoriteter har markant flere sygehuskontakter. Dette kan tyde på enten en ringere behandling eller en lavere compliance blandt etniske minoriteter. Der er tydelige forskelle mellem de etniske grupper, idet vietnamesere, men til dels også marokkanere og somaliere, har færre livsstilssygdomme end f.eks. tyrkere, eksjugoslavere og pakistanere. Den mest markante forskel mellem danskere og etniske minoriteter ses dog i relation til type 2-diabetes, hvor de etniske minoriteter generelt har langt flere sygehuskontakter end danskere. Særligt 8

9 minoritetskvinder har mange kontakter sammenlignet med danske kvinder. En forskel, som også er klart påvist i en nyere artikel vedr. den selvrapporterede type 2-diabetes-prævalens blandt pakistanske 1.-generations-indvandrere i Københavns Amt. Her fandtes nemlig en type 2-diabetes-prævalens på hhv. 3 og 21 % imellem en gruppe af aldersmatchede etniske danskere og pakistanske 1.-generations-indvandrere 4. Hvad angår psykiske sygdomme (depression og skizofreni) har nogle etniske minoritetesgrupper flere sygehuskontakter end danskere, mens andre ikke afviger signifikant. Særligt libanesiske mænd har mange sygehuskontakter sammenlignet med danske mænd. At sociale forskelle kunne være en oplagt årsag til en højere sygdomsprævalens blandt etniske minoriteter er tidligere blevet foreslået som en brugbar forklaring. For også at kunne undersøge andre parametre, er analyserne af hjerte-kar-sygdomme samt type 2-diabetes justeret for sociale forskelle. Resultaterne viser, at en del af forskellen i antallet af sygehuskontakter mellem danskere og etniske minoriteter kan forklares på baggrund af forskelle i social status, men samspillet mellem etnicitet, sociale forhold samt sygdom er komplekst og bør undersøges nærmere. I registerstudiet konkluderes bl.a., at grundet de mange variationer og nuancer i resultaterne er det afgørende at betragte etniske minoritetsgrupper særskilt, når der planlægges forebyggelsesindsatser, eller når behovet for sundhedsydelser skal vurderes. 9

10 Sundhed, sygdom og kultur Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser 5 Menneskers opfattelse af begreberne sundhed og sygdom er i høj grad påvirket af den kultur, man er født og opvokset i. Som sundhedsperson får vi i kraft af vores sundhedsfaglige uddannelse udbygget denne kulturelt bestemte grundviden, således at vi kan fungere som eksperter og rådgivere inden for emner, der er relateret til vores patienters helbred. Men hvad er det, som egentlig gør, at vores patienter overhovedet er i stand til at tale det samme basale sprog, som vi gør, og at vi f.eks. kan nævne begreber som bakterier og vira som sygdomsårsager, uden at det opfattes som komplet volapyk. Den mest sandsynlige forklaring er nok, at lægmandsviden bygger på en flerstrenget diffus informationsstrøm, patienten dels kan have opfanget i sit nærmiljø, via uddannelsessystemet eller gennem informationskampagner formidlet centralt fra i samfundet. Den basisviden, som den typiske vestlige sundheds- og sygdomsopfattelse bygger på, og som eksempelvis også danske læger praktiserer efter, er den biologiske apparatfejlsmodel. Denne model arbejder ud fra teorien om, at mennesket er en biologisk maskine, hvor sygdom er en forstyrrelse i nogle eller flere af organismens mekanismer. Helbredelse sker ved at genoprette den dysfunktionelle mekanisme; som oftest ved hjælp af medicin eller kirurgi. Denne sygdomsmodel har dog ikke vist sig at kunne holde helt i praksis, da sundhed jo er en mærkelig størrelse, som ikke blot lader sig definere ved fravær af sygdom, eller hvis ens biologiske mekanismer fungerer upåklageligt. Vi er i højere grad begyndt at tale om livskvalitet, mentalt velvære og det selvvurderede helbred som begreber, der nødvendigvis må indregnes i vurderingen af vores patienters helbred. Omvendt oplever man også oftere stressrelaterede sygdomme samt psykosomatiske lidelser som eksempler på sygdomsenheder, der ikke alene lader sig forklare fyldestgørende ud fra den biologiske apparatfejlsmodel. I erkendelse heraf har man bl.a. i forbindelse med den sidste studierevision på medicinstudiet bevidst valgt at fokusere mere på den bio-psyko-sociale eller holistiske sygdomsmodel; en forklaringsmodel, der åbner op for tanken om, at sundhed og sygdom er begreber, som er under indflydelse af biologiske og psykiske såvel som sociale årsager. Dette implicerer selvfølgelig også, at helbredelse af sygdomme skal afsøges i flere sfærer, end man måske har været vant til som læge. Af andre, vidt udbredte, forklaringsmodeller for sundhed og sygdom, som også kan tænkes at have relevans for danske sundhedspersoner, er den østlige yin og yang-filosofi. 10

11 Som de fleste måske er klar over, baseres denne teori på forestillingen om, at menneskets helbred afhænger af en naturlig balance i nogle komplementære energistrømme kaldet yin og yang. Sygdom opstår ved ubalance, og helbredelse sker ved genoprettelse af balancen ved tolkning og påvirkning af energistrømmene med massage, akupunktur, speciel føde, urter m.m. Udover de beskrevne, formentlig allerede velkendte, forklaringsmodeller for sundhed og sygdom findes der en medicinsk tradition udgået fra Saudi-Arabien, som er særlig udbredt i de muslimske lande. Det er Unani-traditionen, som også er en balanceteori i stil med yin og yang-filosofien. Den er bl.a. beskrevet af grækeren Galen, hvorfor modellen indimellem beskrives som det Galenesiske eller det humorale balancesystem. Modellen tager udgangspunkt i, at verden består af grundelementerne jord, vand ild og luft. Dette modsvares af de fire kropsvæsker: slim, blod, sort og gul galde. Foruden dette grundsystem, tildeles det enkelte individ også nogle særlige karakteristika ud fra alder, køn, temperament samt geografisk lokalisation. Sundhed opnås ved balance i systemet på samme måde som i yin og yang-teorien. Ubalance er lig med sygdom, og helbredelse sker ved en genoprettelse af balancen. Unani-traditionen udøves af hakimer, som ofte har en lang uddannelse bag sig. Eftersom de muslimske samfund, som Unani-traditionen er særligt udbredt i, har været under indflydelse af mange forskellige lokale faktorer, både før Islams indtræden og senere hen, vil man trods det fælles teoretiske udgangspunkt ofte kunne se betydelige variationer i måden, som sundheds- og sygdomsopfattelsen kommer til udtryk på. Bl.a. vil man eksempelvis blandt tyrkiske indvandrere i højere grad opleve, at en faktor som vejret anses som værende betydningsfuld for kroppens balance, mens pakistanere og marokkanere kan tendere til i højere grad at tillægge fødevarer en stor betydning. Det er ligeledes klart, at der blandt mange indvandrere selvfølgelig vil være individer, som efter migrationen til et vestligt land uden problemer vil have taget det nye lands lægmandsviden til sig, hvorfor et møde med disse patienter eller deres børn sjældent vil føles anderledes end mødet med etnisk danske patienter. Endelig er det da også værd at huske på, at i mange tilfælde er det de sociale forskelle frem for de kulturelle, der udgør barriererne, akkurat som det er tilfældet blandt etniske danskere. Tilgangen til patienter, der opsøger lægen for at få råd og behandling, burde optimalt set indeholde en klar afdækning af, om patienten forstår udgangspunktet og selve rationalet for behandlingen. Dette, fordi der jo kan være tale om en divergerende sygdomsopfattelse med risiko for nedsat compliance. Da de tidsmæssige rammer sjældent er tilstrækkelige til i praksis at kunne opfylde dette formål, bør man især ved terapisvigt overveje at eksplorere lidt i patientens sygdomsforståelse. 11

12 Referencerammer 6 I 2001 udarbejdede Cecil Helman, en tysk antropolog og læge en universel model over, hvilke referencerammer mennesker typisk bruger for at placere årsagen til deres sygdomme i: Figur 2. Den naturlige sfære Individet Den sociale sfære Den overnaturlige sfære Individet Sygdomsårsager i den individuelle sfære vil typisk være genetiske fejl, autoimmune sygdomme eller sågar moralske defekter hos storrygere med lungekræft. Den naturlige sfære Heri vil man typisk placere sygdomsårsager udgået fra det umiddelbare fysiske miljø, såsom bakterielle eller virale infektioner, pollenallergier eller andre sygdomme, der indebærer en vis eksposition. Den sociale sfære I en vestlig kontekst vil man typisk placere årsager til sygdomsenheder som livsstilssygdomme i denne sfære. I andre kulturer, hvor sygdomme eksempelvis kan menes at være forårsaget af onde øjne, vil man ligeledes skulle placere disse i den sociale sfære. Den overnaturlige sfære Heri befinder de sygdomsårsager sig, som mennesker typisk tilskriver indblanding fra overnaturlige kræfter, såsom Guds straf, Djævlens værk, skæbnen eller andre fatalistiske overbevisninger. Overordnet set kan man opdele de nævnte referencerammer i to hovedgrupper, nemlig de internaliserende og de eksternaliserende. Internaliserende referencerammer Dette dækker over de sygdomsårsager, der typisk placeres i kroppen. Disse referencerammer benyttes typisk i vestlig medicin, hvilket derved også kommer til at determinere de vestlige samfunds lægmandsviden, som jo dybest set kan siges at være en fortyndet udgave af den lægefaglige viden evt. iblandet traditionelle husråd. 12

13 I de vestlige samfund vil det altså primært være den etniske majoritet, der herved lærer at tale samme sprog som lægerne. Dette har flere sundhedsmæssige fordele. F.eks. vil informationssøgningen typisk ske hos professionelle, hvorved sandsynligheden for en bedre compliance øges. Derudover vil forebyggende aktiviteter i højere grad kunne målrettes, da man som regel har et nøje kendskab til målgruppen. Eksternaliserende referencerammer Heri indregnes de sygdomsårsager, som traditionelt set placeres uden for kroppen. Ofte er det de etniske minoritetsgrupper, som benytter sig af disse referencerammer. Dette har også en række konsekvenser. Eksempelvis kan man, grundet manglende fælles teoretisk udgangspunkt med vestlige læger, i højere grad se, at informationssøgningen ofte sker hos ligesindede, der ikke nødvendigvis behøver at være professionelle sundhedspersoner. Dette kan skabe misinformationer og i værste tilfælde forhale starten af behandlingen. En anden væsentlig faktor ved at benytte sig af eksternaliserende referencerammer kan være en øget grad af fatalisme, defineret ved troen på en uundgåelig, forudbestemt skæbne. Dette kan skabe ansvarsforflygtigelse, da sygdommen jo ikke betragtes som værende ens egen skyld. Et dilemma, der især kan tydeliggøres under motiverende samtaler om livsstilsændringer eller anden sygdomsforebyggelse. En anden konsekvens af, at der blandt etniske minoritetsgrupper tit findes en divergerende sundheds- og sygdomsopfattelse, er, at generelle forebyggelseskampagner ofte går ram forbi minoritetsgrupperne. Dette er måske en blandt flere forklaringer på den relativt dårligere helbredstilstand blandt de etniske minoriteter i Danmark. Søgen efter helbredelse Arthur Kleinmann, en tysk antropolog, har i sin forskning bl.a. fokuseret på menneskers søgen efter helbredelse og grupperer disse i følgende tre sektorer: Den familiære sektor (A) Familien vil typisk være det første sted, hvor mennesker vil søge efter helbredelse for en given sygdom. Funktionen heraf bliver, at man ved hjælp af enkle husråd og forebyggende handlinger kan undgå forværring af sygdom og opnå lindring af symptomer. Det er samtidigt klart, at disse handlinger samt husrådene i høj grad er præget af kulturelle forhold og herunder den tilgrundliggende sygdomsopfattelse. Et af de klassiske eksempler på kulturforskelle og husråd, er hhv. tildækning/afdækning af spædbørn med feber, hvor mange indvandrere typisk ville vælge den førstnævnte løsning ud fra en forestilling om, at feberen skulle svedes ud. Et argument, der umiddelbart kan lyde fornuftigt, men som utvivlsomt må have kostet menneskeliv. 13

14 Den folkelige sektor (B) I denne sektor befinder den vise mand eller den kloge kone i landsbyen sig tillige med de alternative behandlere i de vestlige samfund. Den professionelle sektor (C) Her finder man de professionelle sundhedspersoner, som i Danmark ville være både primær- og sekundærsektoren. I muslimske lande ville man foruden de vestlige privathospitaler typisk skulle placere hakimerne i denne sektor. Valget mellem de forskellige behandlingstilbud i disse lande ville ofte blive afgjort på baggrund af økonomiske argumenter, da vestlig medicin mange steder er et behandlingstilbud, som er forbeholdt de privilegerede. Figur 3. Forholdene A, B og C. Sygdomsgrad» A B C De to pile på venstre side af trekanten viser den gængse brug af sundhedsvæsenet i et samfund, hvor alle tre sektorer er repræsenterede. Nemlig at man alt efter sygdomsgraden bevæger sig nedad i sektorerne i søgen efter helbredelse. Til højre for trekanten ses forholdene i Danmark eller et andet vestligt land. Her ses den lange pil, som går direkte fra den familiære sektor og ned til den professionelle sektor. I Danmark og andre vestlige lande er befolkningens søgen efter helbredelse kendetegnet ved, at man først afsøger den familiære sektor for råd og hjælp. Hvis sygdommen fortsætter, tager man som regel enten kontakt til egen læge eller et smut forbi skadestuen. Først ved manglende bedring herefter, vil mange søge til de alternative behandlere, symboliseret ved den røde pil. Migration kan altså medføre, at mennesker, som er vant til, at man kun befinder sig i den profesionelle sektor, hvis man er alvorligt syg, hensættes til et samfund, hvor primærsektoren eller skadestuer ofte bruges for en sikkerheds skyld. 14

15 Denne forskel, evt. kombineret med en inadækvat sygdomsforståelse og måske oven i købet en nedsat kropsbevidsthed, kan derfor sagtens tænkes at medføre den diskrepans mellem objektive fund og subjektive klager, som indimellem gemmes væk under begrebet etnisk ømhed eller etniske smerter. 15

16 Tværkulturel kommunikation I dette afsnit vil begrebet tværkulturel kommunikation blive behandlet med særligt fokus på den eksisterende viden om kulturmøder i det danske sundhedsvæsen. Usynlig forskelsbehandling 7 I 1998 fulgte antropologen Anette Wilhjelm Jahn i sit afgangsprojekt personalet på fødegangen på Rigshospitalet i 7 måneder. I boksen nedenfor ses hovedkonklusionerne fra artiklen Usynlig forskelsbehandling. Hovedkonklusionerne fra artiklen Usynlig forskelsbehandling Nydanske patienter forskelsbehandles Nydanske patienter får mindre tid, pleje og omsorg Nydanske patienter forlader afdelingen med mindre information om amning, spædbarnspleje, seksualitet og prævention end danske kvinder Personalet udøver etnisk forskelsbehandling men på en underspillet måde Personalet lægger deres ressourcer hos den patient, som ligner dem selv mest Rapporten vakte megen opmærksomhed og medførte bl.a., at der efterfølgende blev indført en række kurser, som skulle optimere en tilsyneladende udbredt manglende kompetence til at tackle kulturforskelle blandt sygehuspersonalet. Med afsæt i rapportens resultater beskriver projektkoordinator Anne Dorthe Roland i artiklen Kulturmøder i Sundhedsvæsenet 8 situationen på følgende måde:... personalet (...) er blevet efterladt i et kompetencemæssigt tomrum uden viden eller kompetence til at forholde sig til den nye mangfoldighed på deres afdelinger, på trods af at kulturel mangfoldighed har været en del af hverdagen på hospitaler i hovedstadsområdet igennem de sidste 20 år.... I artiklen understreges derudover nødvendigheden af en ændret tilgang til patienter, der har en markant anderledes kulturbagage end vores egen. Dette illustreres gennem figur 4. 16

17 Figur 4. Det kulturelle Det individuelle Det almen menneskelige Det individuelle» Det almen menneskelige Det kulturelle Udgangspunktet for denne figur er, at alle mennesker indeholder hhv. et kulturelt lag, et almenmenneskeligt lag samt et individuelt karakterpræg. Rent størrelsesmæssigt passer arealet af de enkelte områder i trekanten da også med, hvor meget de enkelte elementer overordnet set fylder hos et menneske. Pilen i midten er blot et udtryk for, at mødet foregår oppefra og ned. Trekanten til venstre symboliserer den hidtidige traditionelle tilgang til patienter med en anden kulturbagage end vores egen, hvor det første, man møder og fokuserer på, ofte vil være det kulturelle. Dette kan få den konsekvens, at man ikke når ned til de dybere lag pga. faktorer som sprogproblemer, uvante handlings- eller tankemønstre m.m. Det kan afføde frustration, som kan være en årsag til, at patienten besværliggøres. Oven i købet føler man måske sin egen faglighed kompromitteret, hvilket absolut heller ikke er befordrende for behandler-patient-forholdet. Trekanten til højre er udtryk for en alternativ om mere konstruktiv tilgang til patienter, som adskiller sig især på det kulturelle plan. Her er trekanten vendt på hovedet, således at fokus først rettes mod personens individuelle karakterpræg, dernæst mod de fælles almenmenneskelige værdier, hvorved det kulturelle præg forhåbentlig bliver til et ekstra krydderi. En forenklet og lidt for idealistisk tankegang kunne man måske fristes til at sige, da virkeligheden jo sjældent lader sig tackle så problemfrit. Sandt er det dog, at kulturelle forskelle i vores kliniske hverdag tit får uforholdsmæssig meget plads, selvom de ofte kun har lidt eller ingen relevans for den praktiske situation. Bl.a. derfor tror jeg også, at man ville kunne vinde meget i forsøget på at flytte fokus fra kulturrepræsentanten til individet. 17

18 At der stadig er lang vej igen, understreges bl.a. af en undersøgelse fra 2006 af, hvordan sygeplejersker oplever mødet med patienter med anden etnisk baggrund. Undersøgelsen, der blev udført af analysefirmaet Catinet for bladet Sygeplejersken 9, nåede frem til følgende konklusioner: Hvordan sygeplejerske oplever mødet med patienter med anden etnisk baggrund 746 sygeplejersker deltog i undersøgelsen 81 % af de sygeplejersker, som har daglig kontakt med patienter med anden etnisk baggrund, har oplevet problemer. Langt de fleste angiver sproget som hovedproblemet 40 % har oplevet, at patienter med indvandrerbaggrund i højere grad end danske patienter ikke følger eller respekterer hospitalets rutiner 28 % har været ude for diskrimerende adfærd fra indvandrerpatienter 39 % siger ja til, at de selv har behandlet indvandrerpatienter anderledes end patienter med anden etnisk baggrund Konklusionerne og de tilgrundliggende årsager kan utvivlsomt diskuteres, men en ting står i hvert fald lysende klart: Mødet med patienter med anden etnisk baggrund udgør stadigvæk et kæmpemæssigt problem eller udfordring, afhængigt af hvilken synsvinkel man anlægger. Samtidig viser undersøgelsens resultater i mine øjne med al tydelighed, at der eksisterer et enormt behov for efteruddannelse inden for emner som tværkulturel kommunikation og kulturforståelse. Communicating with strangers 10 I 1998 udarbejdede de to sociologer, W. B. Gudykunst og Young Yun Kim bogen Communicating with strangers, som siden har været regnet for et hovedværk inden for feltet menneskelig kommunikation. I artiklen opridses nogle af de mest fundamentale spilleregler for den menneskelige kommunikationsproces. Spilleregler, der ifølge forfatterne er universelle, men som er særligt anvendelige i forbindelse med kommunikation på tværs af kultur. Forskerne konstaterer, at vi mennesker kommunikerer, som vi gør, fordi vi er opdraget i en specifik kultur og har erhvervet dens sprog, regler og normer. Derudover inddrager de den fremmede som et centralt begreb i teorien. Denne er defineret som en person med et manglende kendskab til vores værdier, normer og regler, og som samtidigt er ukendt for os. Et andet vigtigt grundvilkår, når mennesker kommunikerer med hinanden, er en implicit forventning om et forudsigeligt respons. Jo mere præcis ens forudsigelse om samtalepartnerens respons er, des mindre konfliktfyldt kan kommunikationen forventes at blive. 18

19 Det er derfor klart, at det, som skaber konflikten i kommunikation med den fremmede i henhold til ovenstående definition, dybest set er det manglende forudsigelige respons. Samtidigt er det indlysende, at præcisionen af ens forudsigelse primært afhænger af ens viden om samtalepartneren. I forsøget på at optimere rammerne for kommunikationsprocessen vil man derfor altid trække på forskellige vidensniveauer med fokus på samtalepartneren for at kunne forudsige responset. Forfatterne opererer med tre vidensniveauer, som tages i brug afhængigt af situationen. Det kulturelle niveau Dette niveau indeholder viden om den andens kultur samt de dertilhørende dominante normer og værdier. Ofte vil dette være det eneste tilgængelige vidensniveau i kommunikationen med en fremmed, og det giver derfor sig selv, at viden om den andens kultur vil kunne medføre en mere præcis kommunikativ forudsigelse. Det sociokulturelle niveau Det sociokulturelle niveau indeholder viden om samtalepartnerens sociale tilhørsforhold eller samfundsbestemte rolle. Dette vidensniveau bruges eksempelvis i vores lægelige hverdag, hvor vi jo altid søger at tilpasse vores kommunikation ud fra de forståelsesmæssige ressourcer, som vi mener, vores patienter er i besiddelse af. Det psykokulturelle niveau Dette niveau indeholder viden om samtalepartnerens individuelle karakteristika og er derfor et vidensniveau, som typisk er reserveret til kommunikationen med venner og familie. Figur 5. De tre vidensniveauer med individet i centrum. Det psykokulturelle niveau Individet Det sociokulturelle niveau Det kulturelle niveau Data fra de forskellige vidensniveauer vil typisk blive fortolket via en kategoriseringsproces, der grupperer mennesker efter deres ligheder og skelner mellem mennesker på baggrund af deres forskelle. 19

20 Kommunikation med fremmede kommer alt for tit til at bero på en kategorisering, der tager udgangspunkt i stereotype opfattelser, fordi man ikke er i besiddelse af den konkrete kulturviden, som ellers ville kunne skabe grundlag for en bedre kommunikationsproces. I og med at denne proces foregår på et ubevidst plan, vil man sjældent reflektere over det stereotype kommunikationsgrundlag, hvorfor et af kernepunkterne i en forbedret tværkulturel kommunikation er en øget opmærksomhed på ens egen kommunikative adfærd. Populært sagt handler det om at lære sine egne fordomme at kende, så de ikke bliver et automatisk udgangspunkt for ens verdensopfattelse, men at de til stadighed kan nuanceres, af- eller bekræftes. Hans Magnus Enzenberger siger det samme, blot med en mere optimistisk indgangsvinkel; nemlig... at enhver fremmed er en ven, man endnu ikke har mødt 11. Afslutningsvis peger forfatterne på andre faktorer, der har stor betydning for menneskers måde at kommunikere på. De institutionelle rammer Dette dækker over de professionelle rammer, som vi udfolder os indenfor, bl.a i vores arbejdsliv. F.eks. et sted som hospitalet, hvor faktorer som personalesammensætningen kan komme til at spille en stor rolle for udveksling af specifik kulturviden personalet imellem. En vidensudveksling, som alt andet lige kan forventes at medføre et mere vidensbaseret handlegrundlag, som igen kan forventes at få en indflydelse på den praksis, hvormed man møder patienter, der har en anden kulturel baggrund. De samfundsmæssige rammer Det er klart, at meningsdannere som politikere, medier og andre talerør spiller en stor rolle for fodringen af inputs til vores forskellige vidensniveauer, hvilket ud fra det ovenstående kommer til at gribe direkte ind i vores kommunikationsproces. 20

Kræft, Kulturforståelse & Kasketter

Kræft, Kulturforståelse & Kasketter Kræft, Kulturforståelse & Kasketter Udgangspunktet 1. I sidder her, fordi I på et eller andet tidspunkt har sagt eller tænkt at I gerne vil arbejde med mennesker 2. I arbejdet med mennesker er kulturforståelse

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Interkulturel Kommunikation

Interkulturel Kommunikation Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation? FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere