Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!
|
|
- Merete Laugesen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København den Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i eksempelvis matematik. Eleverne finder undervisningen abstrakt og har svært ved at se meningen med faget. Hvordan gøre teoriundervisningen mere interessant og spændende? Det ønskede faglærer Henri Munk Thomsen, Teknik og Metalskolen, Selandia at gøre noget ved. Læs artiklen om resultaterne her. Udfordringen Læreren skriver i sit oplæg om baggrunden for eksperimentet: Der var en umotiveret elev på holdet for industriteknikere. Denne elev lavede i bund og grund ingenting. Dette resulterer i at eleven sad og sov og spillede i timerne, samt forstyrrede de andre. Mit indtryk af eleven var, at motivationsløsheden slet ikke skyldtes, at niveauet var for lavt ej heller for højt. Så det var ikke den vej vi skulle. Denne elev krævede, at en underviser assisterede ham konstant og virkede som en mentor. Ellers lavede eleven ikke noget som helst. Jeg ønskede derfor at finde en måde at motivere eleven på, så han på en mere slevstædig måde kunne tage fat på opgaverne? (lærercitat) Læreren drøftede udfordringen med en kollega, som også havde eleven i dansk. Om deres iagttagelser siger de: Vi registrerede begge problemet. Både i dansk og matematik. Det var et problem i alle grundfagene fandt vi ud af. Vi iagttog imidlertid samtidigt at eleven ikke havde problemerne i værkstedet. Her arbejdede han målrettet, engageret og løste sine opgaver. Han var ikke bagud med opgaverne i værkstedet. I grundfag stoppede han hurtigt med at lave sine opgaver, og begyndte at gå rundt i lokalet og kigge på sin mobil. Lærerne tilføjede: Godt vi ikke tog konflikten med eleven. Det kunne være endt helt galt. Lærerne overvejede, at opgive ham helt og sige tak for denne gang. Det kunne have resulteret i, at eleven ville have forladt skolen. Det der provokerede læreren var hans passive modstand mod det der skulle læres i timerne. Total passivitet. Modstand mod alt (citat). Det ville læreren Om sigtet med eksperimentet skriver læreren: 1
2 Vi ville opnå, at eleven fik en større motivation til at løse de opgaver han blev stillet. Konkret set ville vi gerne se, at eleven spurgte ind til opgaverne af sig selv, der viste en hvis interesse fra elevens side. Ligeledes ville vi gerne se, at eleven ikke behøvede, at blive presset til at arbejde videre med opgaverne. Vi ville også gerne opnå at eleven fik klaret de pågældende opgaver, samt nåede læringsmålene indenfor tidsrammen. (citat fra interview med lærerne). Det gjorde læreren I samarbejde med kollegaen i dansk, som havde det samme hold, eleven gik på, ville vi fælles udfordre eleven ved at give ham konkrete og specielle opgaver med afsæt i praksis fra værkstedet. Et eksempel var at give eleven matematiske opgaver, der kun havde ét korrekt svar. Vores konkrete tiltag var desuden, at specificere, hvad eleven skulle nå og hvor han skulle hen indenfor en bestemt tidsramme. (citat fra handleplan) Lærerne fortsatte og uddyber: Vi koblede det grundfagsfaglige indhold til det industritekniske. Relaterede matematikken til det han havde lavet i værkstedet. Det trak vi ind i grundfagsundervisningen. Altså efter at han havde løst en opgave i værkstedet. Eksempelvis efter at han havde lavet en skruestik. Så koblede vi matematik og dansk på. Det motiverede eleven og tændte hans lyst til at lære især matematik, geometri og dansk. (citat fra interviews) Desuden arbejdede lærerne med meget konkrete mål: Vi arbejdede desuden med meget konkrete og tidsbegrænsede mål indenfor en stærk tidsbegrænset periode. Hvis opgaven eksempelvis er opdelt i fire afsnit/sektioner, så aftaltes det med eleven, at han skulle nå sektion 1 eller 2 til pausen. Det var vigtigt for eleven med et så konkret og afgrænset mål. (citat). Læreren skiver herom I en geometri opgave, hvor man ender med at finde en vægt på en genstand, kan man starte med at fortælle eleven, at han skal arbejde med at løse den plangeometriske del inden en pause eller lign. Bagefter skal eleven udarbejde den rumgeometriske del for at finde volumen af genstanden og samtidig finde ud af hvad massefylde betyder. Til sidst beder man eleven om at beregne vægten af denne genstand vha. massefylden. (citat). Under disse opdelinger bliver eleven forsynet med hjælpemidler, der kan hjælpe eleven med at komme frem til det rigtige resultat. Det kan være i form af YouTube videoer, formelsamlinger, links mm. Om at gå fra praksis til teori skriver læreren: At gå fra det praktiske i værkstedet til en teoriopgave i matematik kunne omhandle noget eleven fremstillede på værkstedet. En af de ting kunne være den minikanon eleverne fremstillede i værkstedet(se billedet nedenunder). Her fik eleven til opgave at se på det fremstillede produkt med matematiske briller. Det betyder, at eleven skal kunne kigge på figuren og finde frem til, hvad den havde af relevans for faget matematik. Det omhandlede areal, rumfang, vægtberegning og 3D koordinatsystem. Det betød at eleven her udregnede fra areal til rumfang til vægten på delelementer i kanonen. (citat). 2
3 Plan for forløbet Undervisningsforløbet blev delt op i tre faser: En førfase i form af planlægning. En underfase indeholdende aktiviteter mv. der afprøves. En efterfase med evaluering og opfølgning. I førfasen: Udarbejde opgaver, der er indenfor grundfaget som relaterer til elevens fagretning og niveau. Desuden udarbejdes der et oplæg i forbindelse med en personlig samtale med eleven. Et oplæg som omhandler at eleven skal arbejde med et selvudarbejdet emne fra værkstedet og indføre matematikken i opgaven med vejledning fra læreren. Underfasen: Give eleven opgaverne og assistere ham. Fokusere på de tiltag beskrevet under punktet det gjorde læreren ovenfor. Foretage tiltag der kan føre eleven frem til det ønskede resultat. Efterfasen, hvor der samles op og evalueres med eleverne: Eleven evalueres af læreren, samt samtaler med eleven om, hvad han gerne vil arbejde videre med, for at give eleven medbestemmelse. (citat fra handleplan). Sådan gik det Resultatet var, at han på denne måde fik motivationen til at lære matematikken. Meget bedre end før. Det var i høj grad, fordi han kunne genkende det fra værkstedet og knytte praksis og teori sammen. Det motiverede eleven. Eleven udviste således pludselig en stor interesse for det abstrakte emne Ligninger og Uligheder. Han var her dybt engageret og fokuseret på at opnå den rigtige forståelse. Dette understøttes yderligere af, at det også er en matematisk problemstilling eleven skal kunne til den forestående eksamen i matematik. Men det hænger også sammen med, at det er en opgave, som han alene har haft ansvaret for at få lavet i såvel værkstedet som i teoriundervisningen og at der har været koblet et helt præcis mål på opgaven, som eleven kunne se meningen med (fra interview med lærerne). 3
4 Idéer til andre lærere Lærerens forslag til andre lærere, som anvender konceptet er: - skab så kort afstand mellem praktikdel og teoridel som muligt - arbejd med konkrete og korte mål - vigtigt at eleverne forstår målene og udfordres i relation hertil - skab dialog undervejs det fremmer elevens læring - vigtigt at lærerne løbende taler om udfordringen - det er vigtigt at have en lærermakker eller god kollega for at løse en sådan udfordring. Vi samarbejdede som ligeværdige partnere Desuden fremhævede lærerne betydning af kulturen på den afdeling de arbejder på, og siger herom: Men en vigtig faktor er den kultur vi har på vores nye G1 afdeling. Her er der stor tillid og det er tilladt at tale om eleverne og de problemer vi støder på i dagligdagen. Vi er 15 i vores team. (citat fra interviews). Bilag: Skema til erfaringsopsamling Læreren opsamlede erfaringerne fra sine observationer og samtaler i dette skema: Evalueringsskema 1. evaluering Observation på eleven 2. evaluering Samtale 3. evaluering Samtale 4. evaluering Observation på eleven Eleven har fået udleveret en matematik opgave, der har relevans for hans fagretning. Eleven arbejder målrettet med opgaven i ca. 45 minutter. Derefter daler koncentrationen og han begynder at vandre rundt i lokalet og snakker med de andre elever. Eleven får løst ca. ½ delen af opgaven, når undervisningen er forbi. I nogen grad tilfredsstillende. Et nyt emne er blevet udleveret til eleven, hvor han skal arbejde med matematiske begreber der har stor relevans for hans specifikke fagretning. Under samtalen får underviseren en fornemmelse af at emnet, som ellers er et ret simpel emne(især for industritekniker), ikke har manifesteret sig som en af elevens kompetencer. Der henvises til nogle bestemte hjemmesider og kompendier, der kan assistere eleven i at få en bedre forståelse for emnet. Eleven har fået muligheden for at vælge et selvudarbejdet emne fra værkstedet og arbejde matematisk med det. Dette udformer sig som en projektrapport der skal bruges til eksamen. Under samtalen udviser eleven stor usikkerhed med hvad han skal arbejde med, men efter en gennemgang med eleven omkring hvilke valgmuligheder han har, vælger eleven at arbejde med Ligninger og Uligheder der ellers ofte er den sidst valgte emne for de fleste elever. I form af projektrapporten udviser eleven en lyst til at forstå alle begreber indenfor dette emne. Der gås ned i detaljer med hvad hvert 4
5 enkelt punkt betyder og eleven kommer til underviseren for at få svar på om hans forståelse er korrekt. Eleven udviser pludselig en stor interesse for hele emnet Ligninger og Uligheder og er fokuseret på at få den rigtige forståelse. Dette kan enten skyldes at det netop er en projektrapport der skal bruges til eksamen eller også fordi det er en projektopgave, som han alene har ansvaret for at få lavet, der har et helt præcis mål, som indeholder at eleven skal tilegne sig viden han kan videreformidle. 5
Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Idekatalog om: Tillidsbaseret samspil og samskabelse mellem ledelse og medarbejdere hvordan?
Idekatalog om: Tillidsbaseret samspil og samskabelse mellem ledelse og medarbejdere hvordan? Januar 2017 Kolofon Dato 4. januar 2017 Idekatalog om: Tillidsbaserede samspil og samskabelse mellem ledelse
Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!
Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat
Science i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Den implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Tidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen
Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen 20016/20017 Tovshøjskolen som uddannelsessted Tovshøjskolen er en 42 år gammel skole, som ligger i Aarhus Vest. Skoledistriktet omfatter
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD
DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside
Forside Rapport ultimo 2015 1 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Problemanalyse... 3 Mål... 3 Indsats/aktiviteter... 4 Resultater... 5 Læring... 6 2 Problemanalyse Som beskrevet
Virksomhedsforløb for faglærer?
Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe
Notat om metodedesign
Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Ny reform nye lærerroller?
Ny reform nye lærerroller? Resultater fra et forskningsprojekt på en erhvervsskole Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Kort om forskningsprojektet Reformer og rammer Lærernes
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.
Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe)
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret
Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Observation af undervisning - et casestudie af praksis
FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet.
Evalueringsguide til gennemførte IKV-forløb i TUPVAK Evalueringen skal gennemføres af en interviewer som er sat grundigt ind i spørgeguiden og hensigten med de enkelte spørgsmål. Det skal ikke være den
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705
Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016
Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...
Strategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Evaluering, Strategisk ledelse, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Kommunal Entreprenørledelse
Kommunal Entreprenørledelse 28. august 2017 INTRODAG Ledelse som praktisk fag Formålet med dagen er at introducere dig for ledelse som fag - at du bliver skarp på, hvad lederrollen indebærer og, hvordan
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.
Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.
Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne 32 Opstartsuge 33 - Brøker 36 37-40 Kompetenceområder/mål Koordinatsystemet 41 Emneuge 42 Efterårsferie 43-50 Geometri og rumfang Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge
MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.
Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som
Skift farve i baggrund:
Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde
Sådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,
Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15
Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk
MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt
Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012
Evalueringsrapport, Psykologi, pædagogik og sundhedskom., 3sem., E2012 Studiemålene i faget: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Evaluering af undervisningen i Matematik
Evaluering af undervisningen i Matematik Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 3 1,8% I nogen grad 44 25,7% I mindre grad 84 49,1% Slet ikke 32 18,7% Ved
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Kommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Guide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17
Hovedformål Der arbejdes med følgende 3 matematiske emner: 1. tal og algebra, 2. geometri samt 3. statistik og sandsynlighed. Derudover skal der arbejdes med matematik i anvendelse samt de matematiske
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende
Uanmeldt tilsyn. Dato: Bo og Støttecenter Herning, Bostøttekorpset Herluftrollesvej 1 B 7400 Herning Susanne Østergaard.
Tilbud: Adresse: TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Leder: Uanmeldt tilsyn Handicap og Psykiatri Dato: 30.05.2016 Bo og Støttecenter Herning, Bostøttekorpset Herluftrollesvej 1 B 7400 Herning Susanne Østergaard
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Matematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Matematik Hold: 1 Lærer: Andreas Haas Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hele året Hovedvægten er elevernes forståelse
Gentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Fatkaoplysninger. Navn Anette Engler-Christensen Maria Færch Carlsen. Billede. Mailadresse
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets