W É i. m ijptiip 1 ^M. ppy UPeii ^K. ~:am9!i»25!9!!?agtbj«« MMi iq; ^L-K-i? ;3Utv9E. fem ^ i^uisrn ujss'jia?j^ jsiml! 3?!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "W É i. m ijptiip 1 ^M. ppy UPeii ^K. ~:am9!i»25!9!!?agtbj«« MMi iq; ^L-K-i? ;3Utv9E. fem ^ i^uisrn ujss'jia?j^ jsiml! 3?!"

Transkript

1 il 1 ^M HW ;3Utv9E 'ifliirr^ fem ^ i^uisrn ujss'jia?j^ ppy UPeii ^K I:g Uj^ m ijptiip MMi iq; ^L-K-i? yiinjl'^ii imiiiiiiih tthi lii ^55!iilB?;gSiisiiK5 ^1wM 1 W É i! ^^r^ 'bhs3 Im B ~:am9!i»25!9!!?agtbj««i! 3?! jsiml! mm Itifiii

2

3 K P. RASMUSSEN VILHELM ROTHE DR. THEOL., SOGNEPRÆST KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG 1906 *> V>»^ " ff.

4

5 VILHELM ROTHE

6 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

7

8 m^ : ci^

9 R.P.RASMUSSEN. VILHELM ROTHE DR.THEOL., SOGNEPRÆST ET OMRIDS AF HANS LIV OG HANS FORFATTERSKAB KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG J. L. LYBECKER OG E. A. HIRSCHSPRUNG 1906

10 y

11 DEN FORTALE følgende Fremstilling af Dr. Rothes Levnet er skreven efter Opfordring af hans yngste Søn, Grosserer Chr. E. Rothe, hvem det har ligget paa Sinde, at Mindet om Faderen i hans kirkelige og theologiske Virken kunde bevares baade i og ud over hans egen Slægt. Det fortællende Hensyn har derfor for mig været det overvejende. Her er ikke tilstræbt nogen egentlig kritisk Bedømmelse af Dr. Rothes Forfatterskab eller Standpunkt i kirkelig og theologisk Henseende, men her er forsøgt gruppevis at give en fortløbende Skildring af hans Liv og Virksomhed baade hjemme og ude, belyst ved hans Tid og hans Omgivelser, saa Læseren kan lære ham at kende i de forskellige Forhold, som han er bragt i sit Liv igennem, og i Forhold til de forskellige Ting, som han fik med at gøre. Det kommer mig for, at en saadan Fortælling bedst tjener sit Formaal, naar Kendsgerningerne er fj^ldigt fremdragne og selv faar Lov at tale, og derfor har jeg bestræbt mig for at indsamle og fremdrage de rent datamæssige Oplysninger om personlige og literære Forhold i ret vid Udstrækning. Jeg har saa godt som ikke haft Breve eller selvbiografiske Optegnelser af nogen Art til min Raadighed,

12 da saadant Materiale ikke findes bevaret efter den afdøde. Fremstillingen vil derfor ogsaa savne den Fylde, som sligt egenhændigt Stof kan give. Mine Kilder har jeg maattet søge i Bibliotheker og Arkiver og saa supplere, hvad jeg der fandt, med mundtlige eller skriftlige Meddelelser fra Folk, som vidste noget om Rothe. I sidste Henseende maa jeg takke hans ældste Søn, Borgmester i Grenaa Carl E. Rothe, for nogle Breve, som jeg meget har benyttet især i de to sidste Afsnit af Bogen. København i April FORF.

13 INDHOLD Forældrene og Hjemmet 1 Barndom og Ungdom 6 ROTHES FØRSTE EMBEDE I Hyllested 16 ROTHES ANDET EMBEDE I Sorø 30 Indbrudstyven Haus Hansen 43 Rothes Doctorgrad 52 I Konventet 60 ROTHES SIDSTE EMBEDE I Vemmeløv 69 Kirkelige og theologiske Sager 77 Pseudonymerne a) Erasmus Næpius 93 b) Christen Nytestament 105 Striden om Tro og Viden 110 Kirkestilen 120 Skolevæsen og Fattigvæsen 125 En ufuldendt Dogmatik 130 Lidt ora Rothes Stil og om hans Karakter 138 Hjemmet og Kirken 146

14

15 FORÆLDRENE OG HJEMMET. FRIHEDSSTØTTEN paa Vestcrbro, som rejstes i Aarene , er i lige Grad et Mindesmærke om en af de lykkeligste Begivenheder i vort Lands indre Historie, nemlig Bondestandens Frigørelse, og om de Mænd, som har Æren for Gennemførelsen af de betydningsfulde Reformer, hvoraf Frigørelsen fremgik. Ved denne fremkaldtes en gennemgribende Forandring i den danske Bondestands Kaar, hvorved Grundlaget blev skabt for det følgende Aarhundredes usigelig vigtige økonomiske Udvikling. Frigørelsen skete ikke med ét Slag, men Skridt for Skridt ved Forordningen af 23. April 1781 om Fællesskabets Ophævelse, ved det fortrinlige Arbejde, som udfoldedes af den d. 25. Aug nedsatte store Landbokommission, ved Forordningen af 8. Juni 1787 om Fæstevæsenet og endelig ved den Forordning, som satte Kronen paa Værket, nemlig Forordningen af 20. Juni 1788 om Stavnsbaandets Ophævelse. 24. Juni 1794 Forordningen om Hoveriet. Senere fulgte Gennemførelsen af disse Reformer er knyttet til Navnene Moltke, Reventlow, Bernstorf, Colbjørnsen og andre mer og mindre bekendte. Selvfølgelig havde disse Reformer ogsaa deres Modstandere, og disse fandtes dels iblandt de højere Embedsmænd og dels paa Herre- Modstandernes Forbitrelse vendte sig naturlig- gaardene. vis imod de mest indflydelsesrige Reformvenner, hvis Navne allerede er nævnte, men den vendte sig ogsaa særlig imod Københavnerne, som havde givet Reformbevægelsen deres kraftige Støtte. Den Ringeagt, som 1

16 man paa Herregaardene nærede for»de københavnske Klubbe-Statsmænd og Agerdyrkere«, gik over alle Grænser, og navnlig forekastede man Københavnerne, at de her vilde have en Mening om Ting, hvorom de ikke en Gang kunde have nogen Forestilling. Den Spot, som laa i det opfundne Navn, virkede ikke dræbende. De københavnske Klubbe-Statsmænd og Agerdyrkere var mere levende end som saa, og det blev dem, som bar Sejren hjem. Det var ej heller nogle ganske faa, men en stor Skare. Men Navnene paa dem vedkommer os iøvrigt ikke her. Det gør kun det af Slægten Rothe til hin Kategori ydede Kontingent. Det var kun to, men netop Bedstefader og Fader til det Medlem af Slægten, hvis Navn staar paa dette lille Skrifts Titelblad. I den tidligste Forhandling om de paatænkte Reformer havde blandt disse»københavnske Agerdyrkere«den ansete filosofisk-historiske Forfatter Thyge Rothe deltaget. Han opnaaede endogsaa for sine landbovenlige Meninger pludselig at blive afskediget fra sit Embede som Amtmand i Segeberg. I selve Reformperioden træ^ffer vi hans Søn C^hristian Rothe som en af dem, der maatte lægge Kræfter til, da Ideerne skulde praktiseres, og han viede saa at sige hele sit Liv til baade theoretisk og praktisk Tjeneste i Landbosagen og andre i Forbindelse dermed staaende Sager. Christian Rothe var fra 1790 og til et Par Aar før sin Død kongelig Embedsmand, og han kom paa Embeds Vegne til at staa hine ovennævnte Venner af Landboreformerne nær. Fra Kopist avancerede han til Kontorchef i sjællandske Landvæsenskonlor og blev 1795 Sekretær i den store Hoverikommission. Han blev beordret til at deltage i alle dens Rejser blev han (^hcf for Matrikelskontoret, senere første Medlem i Komiteen for den nye Matrikels Indforelse og 1811 Medlem af og Sekrelier i den for luvvnte store Landbokommission, 1814 blev han Kommitteret i Rente-

17 kammeret. Endelig kan endnu tilføjes, at han 1831 blev Medlem og senere Formand i den overordnede Tiendekommission. Han døde 1852 som Konferensraad. At han som Følge af disse forskellige Hverv maa have været en af Støtterne for hele Sagen siger sig selv. Maaske ikke en af de Støtter, som straks ses, naar man tager Historien om Landboreformen i Haanden, saa dog en af dem, hvoraf det egentlig fagmæssige Arbejde for Sagen bæres oppe, Dette kan vel let falde noget i det tørre med saadanne Ingredientser som Tal, Beregninger og vidtløftige Skriverier, og Pultene i ministerielle Kontorer er vel heller ikke. de allerbedste Steder til at undgaa det Støv, som kan skjule Arbejdets ideelle Sider og virke sløvende paa den, som skal regere med Aktstykker paa disse Pulte; men til Ros for Christian Rothe skal det alligevel siges, at han har levet og arbejdet paa hine Steder med det Sind, den Kærhghed og den Begejstring, som bærer enhver Gerning, der udføres med et højere Formaal, og hvorved den forlenes med et højere ideelt Liv. Og det ideelle var her Bondestandens Frigørelse, af hvilken Reform han var en virkelig Ven. Det var Chefen for Rentekammeret, Grev Christian D. Reventlow, af hvem Rothe fik sine Impulser, og i hvis Skole han gik, og han var en lærviuig Lærling, der ligesom sin Mester indsaa, at den den Gang ringeagtede Klasse, som hedder Bondestanden, er, som han har sagt, Danmarks Rod og Styrke. Derfor stillede han sig ogsaa villigt til Tjeneste for hine Ideer og lagde sit energiske Arbejde til alt det øvrige, der blev Grundlag for hine Reformer, og den Tanke var ham ikke Qærn, at han gjorde det som et Offer, han bragte sit Fædreland. I sit Ægteskab med Charlotte Christine Muller, Datter af Godsforvalter ved Sorø Akademi Caspar P. Muller, havde han 11 Børn; den 4. i Rækken var Vilhelm Rothe, til hvis Biografi der i det følgende er

18 samlet en Del Materiale. Han var født paa Fødselsstiftelsen i København d. 13. Oktbr og døbt sammesteds. Hans Moder døde 1814 efter at have født sit Ilte Barn, Viggo Rothe, til Verden. Aaret efter giftede Christian Rothe sig paany med Johanne Cathrine Marie f. Selmer, Datter af Kommandør, Inspektionsofficer ved den kgl. Reberbane Peter Hersleb Selmer, og han fik med hende endnu 8 Børn. Christian Rothe ejede fra en Ejendom,»Vennersly«kaldet, Nr. 8 i Frederiksberg Allé, og han med Familie beboede denne i næsten hele denne lange Periode. Fra ejede han endvidre Lerchenfeldt ved Kallundborg med Gods og Skov. Her boede de i nogle Aar og flyttede saa til Buderupholm i Jylland mellem Aalborg og Hobro, hvilken Gaard Rothe 1821 købte efter sin Morbroders Enkes, Fru Bjørns Død. Mens Familien boede paa Buderupholm, var Rothe meget paa Rejser dels med Matrikelkommissionen og dels i Anledning af hans Arbejder i Rentekammeret. Hans økonomiske Forhold var den Gang meget trykkede. Statsbankerotten og Forvirringen i det offentlige Pengevæsen bragte ogsaa hans Pengevæsen til at vakle, men hans Hus var dog meget gæstfrit og selskabeligt omend med et tarveligt Præg. Baade den uheldige økonomiske F'orfatning og de isolerede Forhold i Jylland gjorde, at Rothe i 1826 overdrog Buderupholm til Staten som Dækning af hans Gæld til denne, hvorefter Familien igen flyttede til F'rederiksberg og tog»vennersly«i Besiddelse. Denne Ejendoms Have var paa 4 Tdr. Land med 400 Frugtlra^er og strakte sig hen til Værnedamsvejen og helt igennem til GI. Kongevej. Der blev hos Rothes, efterhaanden som hans Stilling forbedredes, ført et stort Hus, og de saa mange Mennesker hos sig. Det var et overmaade lykkeligt Hjem, som de beredte baade for sig selv og deres Børn. Rothe har udtalt, al der lige saa vist er et Helvede paa

19 CHRISTIAN ROTHE

20

21 Jorden som et Himmerig, og det sidste har han kendt fra et langt, herugt Hushv og Embedshv. Han var begavet med udmærkede Evner og vidste ogsaa at bruge dem rettehg. Han var baade i det offentuge og i det private Liv ildfuld, djærv og utrættelig i sin Virksomhed. Han havde navnlig som ung et raskt, rankt og skøntformet Legeme, et ædelt Ansigt og livfulde Øjne. Han sagde om sig selv, at han var en Fusentast, og han kunde fuse ud i Ord og i Handling og være opbrusende, men han gemte ikke Nag til nogen. Som han selv var livfuld, kunde han ogsaa sætte Liv i andre. Han holdt af at have mange Penge, ikke for at opdynge dem eller være rig og nyde sin Skat, men for at være i Stand til at udgive dem. Det var hans Lyst, men desværre ogsaa hans Svaghed, hvoraf kom megen Bekymring i hans Manddom og Alderdom. Lærd Granskning var ikke Rothes Kald ej heller stille, fortsat boglig Syssel, men at være i livlig Virksomhed laa for ham, og hans Helbred tillod ham dette, til han var over 70; og kun hans Syns og hans Hørelses Svækkelse nødte ham til at ophøre med offentlige Embedsforretninger. Rothe var egentlig ikke meget talende, men han holdt af, at der var Liv og Glæde om ham i Hjemmet, derfor samlede han ogsaa mange Mennesker om sig. Han levede ganske sine Børns Liv med dem. Han var Præst med en. Gartner med en anden, Dommer med en tredje, Lærerinde med en fjerde osv. Og Børnene saa kun Kærlighed og Føjelighed mellem deres Forældre, intet som var anstødeligt for Huslivet. 7. Nov var Rothe bleven gift med sin ovennævnte første Hustru. Hun var en Søster til Præsten Jens Paludan-Miiller, senere Biskop i Aarhus, og altsaa Faster til Digteren Fr. Paludan-Miiller. Hun var en fortræffelig Kvinde, mere yndig end smuk, rolig og pyntelig. Mens hun var forlovet med Rothe, opholdt hun sig som Lærerinde i en anset Families Hus i Kø-

22 6 benhavn. Da hendes Stilling her var meget bunden, tog Rothes Forældre hende hjem i deres Hus, og de kom til at elske hende som en Datter, hvorom der findes Vidnesbyrd i en Billet fra Thyge Rothe til hende, aftrykt i det af Stiftsprovst Tryde efter hendes Død affattede Mindeskrift over hende. Hun blev Rothe en fortræffelig Husmoder i de 20 Aar, i hvilke de var gifte. Deres Ægteskab var hjemsøgt af ikke faa Genvordigheder. En Søn døde som lille, og den førstefødte Datter ligesaa. Under Bombardementet 1807 maatte Familien forlade»vennersly«, medens Rothe blev tilbage i Byen, og Moderen med Børnene maatte ty til en Præstegaard paa Sjælland, senere til Nykøbing og endelig til Kjerteminde. Efter at have født sit Ilte Barn døde denne Rothes første Hustru c. 14 Dage efter Fødselen og blev begravet paa Assistens Kirkegaard. I en Indskrift paa hendes Gravsten af hendes Mands Broder, Andreas Bjørn Rothe, er Familiens Opfattelse af hende udtrykt i følgende smukke Ord: Som Vandrerens Fjed over Sneen Var dit Levned, Spor betegner det vel Ikke den ringeste I^let. Naar disse Ord forstaas med den nødvendige menneskelige Begrænsning, tegner de rigtigt et Billede af den ædle Sjæl, hun var. For den sidste Søn stod hendes Billede som en lysende Engels Billede, der mange Gange er traadt advarende frem for ham og har frelst ham fra Fald. BARNDOM 0(i UNGDOM. I dette store og lykkelige Hjem henrandl altsaa Barndomstiden for Børnene, ogsaa for Vilhelm, som beholdt sin Moder omtrent til Konlirmationen. At han

23 CHARLOTTE CHRISTINE ROTHE FØDT MULLER

24

25 har taget Arv fra begge Forældrene er let at se. Mindre sporer man hos ham Faderens djærve og fyrige Væsen, der har fundet sit Udtryk i det Ord til en af Sønnerne: Brystet i Vejret og ikke ligesom Fæet Ryggen. Derimod har han arvet Faderens gode Evner og øvrige rige Begavelse, men af Væsen lignede han dog nok mest Moderen. Var hun rolig og klog, saa var den sidste Egenskab gaaet i Arv til ham, medens hendes rolige Væsen i hans senere Liv tog Skikkelse af noget indesluttet, saa han trak sig ind i sig selv og ikke aabenbarede mere af sit Væsens indre Dybder end højst nødvendig. Det er i den Henseende saare betegnende, at medens han skrev store Mængder og har efterladt sig ret anselige og omfangsrige Skrifter, har han saa at sige ikke efterladt sig en Linje af selvbiografisk Art og har vist heller ikke været fristet til det, end ikke en Gang, da han ved Døvhed var udelukket fra Forbindelse med Omverdenen og maatte henleve sine sidste Aar næsten udelukkende i sit Studerekammer. Skønt Hjemmet var stort og meget gæstfrit og selskabeligt, havde det dog et tarvehgt Præg, og navnlig blev Børnene holdt meget tarveligt, og faa Skillinger gjaldt for dem som store Kapitaler. Vilhelm blev sat i Skole i Borgerdydskolen i København, som den Gang laa i Klareboderne, og som fra styredes af Michael Nielsen. Han var en dygtig Skolemand, for hvem Børnene havde stor Agtelse og af dem ikke mindst Vilh. Rothe. Rektoren havde heller ikke saa lidt tilovers for denne sin Elev. Vistnok allerede som Student havde han ladet ham faa Undervisningstimer i Skolen, og da Studenten skulde være Kandidat og vel af Hensyn til sin Læsning maatte standse med Undervisningen, holdt Rektoren Timer tilbage, for at Vilhelm kunde overtage dem, da hans Tid atter tillod ham det. I hele Vilhelms Skoletid boede Forældrene i Frederiksberg Allé tæt ved Værnedamsvejen i den før omtalte

26 8 Ejendom»Vennersly«, et Navn, som virkelig svarede til Stedets Ejendommelighed. Men for Vilhelm var det en lang Skolevej ind til Klareboderne, der tilmed blev fordoblet for ham, da Skoletiden var delt, saa at han to Gange daglig maatte tilbagelægge Vejen. Befordring var der jo den Gang ikke Tale om. Ofte kom han først hjem Kl. 8 9, og saa skulde først Lektierne læses og Stile skrives, saa den lange Vej har sikkert gjort ham Skoletiden besværlig. Vor Tids Tale om overbebyrdede Skoledrenge kunde vel ogsaa den Gang passe, men Slægten var den Gang maaske kraftigere end nu, og disse lange, daglige Spadsereture har hærdet og styrket Drengen og modarbejdet de aandelige Anstrængelsers skadelige Indflydelse. Vilh. Rothe var ialtfald ikke fra sin Ungdom overanstrængt, uagtet han tog alle sine Eksaminer med bedste Karakter, men han var sund og stærk. Han ældedes heller ikke før Tiden, men bevarede sin Aandskraft usvækket til det sidste, og det til Trods for, at han i mange Aar havde den Vane at sidde oppe og arbejde til langt ud paa Natten. Saa havde han saadan en dejlig Ro, sagde han, til at samle sig til sit Arbejde, som hovedsagelig var videnskabeligt. Dagen igennem blev han alt for ofte forstyrret. Omkring ved den Tid, da V. Rothe blev Student 1818, flyttede hans Familie til Lerchenfeldt og nogle Aar senere til Buderupholm. Familien vendte atter tilbage til København 182(3. Denne Fraværelse fra Byen falder altsaa sammen med V. Rothes Studietid i Hovedstaden, hvor han maatte tilbringe sin meste Tid. Det har vel derfor kun været i Ferien, at han har kunnet tage Del i det landlige Herregaardsliv, som hans Forældre og Sødskende forte paa disse Gaarde. Om hans Studentertid vides intet. Da han havde taget sin Eksamen, fik han af Faderen 100 Rdl., og hvad han iøvrigt brugte i Universitetsaarene, maatte han selv erhverve

27 9 sig ved Informationer og saa klare sig, saa godt som han kunde. Rothe og et Par af hans Fættere, Sønner af Biskop Pahidan-Miiller i Aarhus, boede hos deres Onkel, Konferensraad Kongslev i Stormgade, hvor de førte et fornøjeligt Samliv med hverandre. Rothe skal den Gang have været saa livsglad, at man spøgende kaldte ham:»den gale Rothe!<.< I Aaret 1822 indtraf en Begivenhed, som for Buderupholms Vedkommende nær havde medført denne Gaards Ødelæggelse. En voldsom Orkan for d. 11. Marts hen over Egnen, og imod den havde de gamle, skrøbelige Bygninger kun ringe Modstandskraft. Tagene blev tildels afkastede, medens nogle Udhuse helt blæste om. Hovedbygningen var ogsaa udsat for stor Fare; den rystede saaledes, at Kakkelovnene var nær ved at falde om, og Børnene maatte yde deres Hjælp ved at holde paa dem. Skaden blev saa vidt mulig udbedret, og i Aaret 1826 forlod saa Familien igen denne Gaard, hvilket skete af forskellige Grunde, bl. a. ogsaa af Hensyn til de ældre af Sønnerne, som for deres Studeringers og Uddannelses Skyld levede adskilte fra Hjemmet i København. Allerede 2 Aar forinden var Sønnen Vilhelm bleven theologisk Kandidat. Den 9. Januar 1824 fik han sin Eksamen med 1ste Karakter. Ogsaa efter at være bleven Kandidat virkede han som Lærer ved Borgerdydskolen, men han opgav dog snart denne Gerning, idet han Aaret efter vel overstaaet Eksamen tiltraadte en Studierejse til Tyskland. En af hans Velyndere, Professor P. E. Muller, havde nemlig skaffet ham saa mange Universitetsstipendier, at en saadan Rejse blev ham mulig. Han studerede i Berlin, Halle, Gottingen og Heidelberg, og han gjorde paa denne Rejse Bekendtskab med flere af Tysklands mest ansete Theologer, deriblandt Berlinerprofessoren Schleiermacher. Rejsen

28 10 varede fra Hjemrejsen fra Heidelberg foretog han til P'ods langs Rhinen. Nu til Dags vilde det være en dyr Maade at rejse paa, men den (iang var det jo ganske anderledes. Om det aandelige Udbytte, som Rothe havde af Udenlandsrejsen, foreligger der ikke bestemte Vidnesbyrd. Mærkværdigt nok er der slet intet bevaret hverken Beretning eller Breve fra denne Tid, saa man kan danne sig et nogenlunde Skøn over de Impulser, som han har faaet i denne for ham saa gunstige Tid. At han har brugt sin Tid er afgjort. Han var altfor flittig en Natur, til at andet kan være muligt. Han var tillige en receptiv Natur, for hvem det netop laa at indsamle, hvor han kom frem, og det var jo en i aandelig Henseende rig Tid, da han færdedes i Tyskland, altsaa behøvede han kun at udstrække Haanden efter Frugterne, som frembød sig. Naar det efter en Familietradition er sagt, at han gjorde Bekendtskab bl. a. med Schleiermacher, som just den Gang stod som Fornyeren af evangelisk Theologi og Kristendom, ledes man jo til at tænke over, om der da i Rothes Produktion kan paapeges Spor af nærmere Paavirkning fra denne Mand. Men meget er der ganske vist ikke at finde. I Modsætning til Orlodoxismen og Rationalismen, efter hvilke Kristendom bliver en Lære, der skal antages, betoner Schleiermacher, at Kristendom er Liv, Guds eget Liv i Mennesket, og han kommer derved til stærkt at betone den genfødte kristelige Bevidsthed, som ogsaa faar en fremskudt Plads i hans dogmatiske System. For Rothe er disse Tanker ingenlunde fremmede. Han siger noget lignende i liere af sine Skrifter baade i Prædikenerne om Glids Forsyn og Retfærdiggørelsen af Troen <i fra 1840 og i Kritikcn af Martensens Dogmatik fra 1858 samt i hans efterladte Shidier til en Dogmatik. Ogsaa for ham gælder det, at Kristendommen er et nyt Liv i Hjærtet, og at den videnskabelige, dogmatiske Forskning maa

29 11 bygge paa den kristelige Bevidsthed, men Rothe viser i saa Maade ikke hen til Schleiermacher, selv om ogsaa Tankerne hos dem er de samme, og han kritiserer desuden Martensen for hans Schleiermacherske Tanker og forlanger af den, der vil skrive Dogmatik, en levende og inderlig Genoptagelse af den gamle lutherske Dogmatiks tabte Traad. Det gaar derfor næppe an at tale om Schleiermachersk Paavirkning i Rothes Produktion ud over de Tanker, som paa det senere Tidspunkt, da han kritiserede Martensen, var bleven alment Eje. Snarere kan maaske hans afgjort lutherske Standpunkt have afklaret sig ved Modsætningen til den Schleiermacherske Ensidighed og Holdningsløshed i theologisk Henseende. I Berlin har Rothe vel ogsaa haft noget med den som Kirkehistoriker bekendte Professor Neander at gøre, den Mand, som har haft en saa gavnlig Indflydelse paa mange Studerende ogsaa fra andre Lande*, deriblandt Rothes senere Kollega og Omgangsven navnlig i»broderkonventet«, Emil Clausen. Det eneste opbevarede skriftlige Minde om Udenlandsrejsen er en saakaldet»brevbog«, som indledes med nogle af Rothe nedskrevne Ord fra Hroars Saga:»Frygt ikke, fordi Vejen er lang at drage. Det er ikke Vejen, som adskiller Menneskene. En lang Vej har jeg til min Fjende, om han er min Genbo; til min Ven Bogen indeholder finder jeg en Gensti over salten Hav.«ellers kun Navne paa en Række tyske, franske og schweiziske Byer, hvorfra og hvortil Rothe har modtaget og afsendt Breve, samt Tallet paa Brevene, 54 modtagne og 59 afsendte. Bogen slutter med følgende lakoniske Meddelelse: Bortrejst Fredagen d. 14. Oktober 1825 Kl. 10 Form. med Dampskibet»Wilhelmine«til Liibeck. Hjemkommen F'redagen d. 28. September 1827 Kl. 11 Aften med Dampskibet»Caledonia«fra Kiel. Tiden efter Hjemkomsten anvendtes bl. a. til at ud- * E. Man: Ny kr. Samler 1866 S. 205.

30 12 arbejde en Afhandling»onj Psykologien i det gi. Testamentes kanoniske Bøger«, som han indleverede til Universitetet for ved den at erhverve sig den theologiske Licentiatgrad. Afhandlingen blev ogsaa antaget, og Forsvaret for den fandt Sted Tirsdagen d. 26. Maj Paa Titelbladet hedder det om Forsvaret, at det er ansat til sædvanlig Tid og Sted, og Stedet var ikke Universitetet, men Regenskirken, som i en Række Aar blev benyttet til Afholdelse af Disputatser, medens Universitetet tildels laa i Ruiner som Følge af Ødelæggelsen ved Bombardementet Selve Afhandlingen er affattet i det latinske Sprog og har det sædvanlige lærde Snit. Den kaldes»ordnede Bidrag«til Emnets Behandling, og Bogen gør altsaa ikke Fordring paa at være et udtømmende Arbejde. Det gi. Testamente indeholder jo heller ikke nogen samlet Fremstilling af den menneskelige Sjæls Natur, og den, som vil naa ind til den til Grund liggende Opfattelse, maa, som Rothe gør det, opsøge de Steder, hvor Sjælelivet omtales, og nøje agte paa alt det, der er undsluppen Skribenterne, hvor ellers andre Emner behandl^, thi deres Udtalelser er jo af praktisk Art. Men Rothes Bog er iøvrigt et selvstændigt Arbejde, og mange Forgængere havde han ikke at støtte sig til. Tidligere var nemlig det gi. Testamentes Psykologi ikke bleven behandlet systematisk, og kun en 2 3 Skrifter kunde han henvise til, i hvilke hans Emne var blevet berørt. Han maatte derfor, som han siger, selv gaa til Kilden og øse af den. Ved Behandlingen af det gi. Testamentes psykologiske Forestillinger kom han ind paa Hebra*ernes Opfattelse af Mennesket som bestaaende af Sjæl og Legeme og paa deres Adskillelse ved Døden, idet SjaMen forlader sit Hus eller som et Sværd drages ud af sin Skede. Endvidere paa Spørgsmaalet om Tilintetgørelse eller Postexistens med dertil hørende Tanke om et Ophold efter Døden i Dødsriget eller i Himlen hos Gud. Men ogsaa Tanken om

31 13 Præexistens og Spørgsmaalet om Sjælens Skabelse gennemgaas, og hele Sjælens Virksomhed behandles udførligt. Bogen slutter med nogle Paragrafer om en Samvirken mellem Gud og Menneskets Aand i den profetiske Inspiration. En enkelt Paragraf i Rothes Afhandling fortjener lidt nærmere Omtale. Det er den, i hvilken han undersøger Jødernes Opfattelse af Sjælen som et materielt Stof. Han bemærker, at af mange Udtalelser i det gi. Testam. fremgaar det, at Jøderne ansaa Sjælen for at være et Slags Legeme, der havde sit Sæde i Blodet, hvorfor ogsaa Blodet maatte udgydes, for at Soning kunde tilvejebringes. Men i den Anledning hedder det, at det er et gammelt Stridsspørgsmaal imellem Filosoferne, hvor i Legemet Sjælen har sin Bolig eller sit Sæde. Uenigheden hviler dog paa den fælles Mening, at Sjælen er et materielt Væsen, som i Legemet indtager en Plads med visse Grænser, at Sjælen altsaa er en Substans, en Størrelse eller en Ting i Lighed med en ydre Ting eller Genstand. De nyere Filosofer forkaster vel den Mening og anser Sjælen for at være en Kraft, hvis Virkninger i lige Grad fornemmes gennem alle Legemets Dele. Men den første Opfattelse har givet Anledning til ret snurrige Stedsbestemmelser for at udfinde Sjælens Sæde i Legemet, og af disse anfører Rothe en hel Række. Det er et tysk Citat han anfører, og her hedder det: Det vilde være et vidtløftigt Arbejde endogsaa blot at optegne Opfattelserne af Sjælens Sæde i Legemet. Hvad Oldtidens Filosofer angaar, har Justus Lipsius anført de væsentligste. Straton mente, at Sjælen boede imellem Øjenbrynene. Erophilus, at den var i Hjærnens lille Mave. Erasistratus foreslog Hjærnens Hud, Demokrit og Plato antog hele Hjærnen som Sjælens Sæde. Parmenidas mente, at den boede i Maven, som den Gang antoges for at være Lidenskabernes Sæde. Di-

32 14 ogenes satte Sjælen i Hjærtels Indre, og Empedocles i Blodet. Andre igen anbragte den paa forskellige andre Steder i Legemet. Blandt de nyere er Uenigheden lige saa stor. Boerhave, Haller og Platner sætter den i Hjærneniarven. Perault, Stahl og Stuart paastaar, at den er i det hele Legeme. Hertil føjer Bothe endvidere Udtalelser om samme Spørgsmaal af Cicero, der ogsaa peger paa Filosofernes afvigende Meninger og derpaa siger:»paa hvilket Sted er altsaa Sjælen? Jeg tror visselig, at den er i Hovedet, men derom en anden Gang«. Af de nyere Filosofer afhører Bothe ogsaa Kant, der fastslaar, at Sjælen ikke er af en saadan Natur, at den indtager et Bum ej heller findes et eller andet Steds i Legemet, og derved bliver det nok. Hvor meget Nutidens Psykologi har Qærnet sig fra Fortiden fremgaar klart af en Diskussion, som den her berørte. Man er jo tilbøjelig til at le ad de gamle, naar man møder saadanne Undersøgelser hos dem, og nærværende Citater vil sikkert ogsaa hos Læseren fremkalde et lunt lille Smil. Et saa indgaaende Studium for at finde Sjælens Sæde i Legemel, synes vi jo, er spildt Arbejde, men de mange Filosofers Møje hviler dog paa den Forvisning, at der i Mennesket findes en Sjæl, saa at Materialismen hos dem er overvunden, og har end deres Grundbegreber været noget naive og meget af deres Møje været spildt Arbejde, vi kaster dog ikke ved en saadan Erkendelse Barnet bort med Badevandet, men fastholder deres Tro paa Sja^lens Existens, paa det immaterielle Liv i Mennesket, men for at fastholde en saadan Tro var Oldtidens psykologiske Videnskab sikkert gunstigere end Nutidens. Vor Tids mere indgaaende og mere solide Viden har paa det her berørte som paa saa mange andre Omraader ikke gjort det lettere for os at finde os tilrette i de aandelige Ting, men tvertimod forøget de Vanskeligheder,

33 15 hvormed al Tro baade her og andensteds har at kæmpe. For Nutidens Filosofer er det ikke længere et Spørgsmaal, hvor Sjælen findes, men om den findes! Om Disputatsen er endnu at bemærke, at de ordentlige Opponenter var Professorerne Hohlenberg og Clausen, og at af Auditoriet opponerede Lic. theol. Hald og tvende theologiske Studenter, Hellemann og Blume. Respondens var cand. theol. Theodor Vilh. v. Oldenburg, der et Par Aar efter blev gift med Rothes Søster Louise. Samme Oldenburg er iøvrigt den bekendte Salmedigter. Han blev senere Sognepræst i Sorterup og Ottestrup, hvor han døde Denne Skik med en Respondens er nu forlængst afskaffet. Oprindelig var den Mand, der senere hed Respondens, den egentlige Promovendus, som for Opnaaelsen af en akademisk Grad forsvarede en Afhandling under en Professors Præsidium, der da tillige var Afhandlingens Forfatter. Senere, ogsaa i de Tider da Rothe disputerede, betragtede man Respondens, som efter akademisk Skik al Tid var en yngre ikke selv promoveret Mand, som en Medhjælper ved Disputatsens Forsvar eller som en Mellemmand mellem de disputerende, der skulde søge at holde Striden indenfor de rette Grænser, og hvis Function egentlig ikke angik Materien, men kun den logiske Form. Ogsaa kunde Respondens afløse Præces, naar han blev træt, eller overtage hans Partes, naar han selv af en eller anden Grund ikke skøttede om at fortsætte Striden. Det er heller ikke umuligt, at Rothe kan have haft Gavn af sin Respondens, thi næsten hele Dagen medgik til F'orsvaret. Handlingen varede fra Kl. 10 om Formiddagen til Kl. 7 om Aftenen med en Pause fra Kl. 3 4V2.

34 ROTHES FØRSTE EMBEDE. EFTER I HYLLESTED. at Rothe var kommen over Disputatsen, bestemte han sig til at søge Præstekald. Der var ingen Udsigt til nogen akademisk Ansættelse for ham, og saa besluttede han sig til at give sig ind i praktisk Præstegerning. D. 23. September 1829 blev han kaldet til Sognepræst i Hyllested, og d. 8. i den følgende Maaned blev han ordineret ved St. Dionysii Landemode i Roskilde, som den Gang og længe efter regelmæssigt holdtes. Han har i Anledning af Ordinationen i sammes Vitaprotokol paa Latin skrevet følgende Meddelelser om sig selv:»i det første Aar af dette Seculum d. 13. Oktober saa jeg, Vilh. Rothe, Lyset. Min Fader er Christian Rothe, Etatsraad, Ridder af Dbg. og Dbm., og min Moder er Christine Muller. Efter i de første Aar at have nydt Privatundervisning blev jeg sat i den københavnske Skole, som man kalder Borgerdydskolen, til Undervisning hos Professor og Ridder Nielsen, en udmærket Mand, hvis Minde jeg altid vil bevare i et taknemmeligt Sind. I Sekelets 18de Aar og i samme Alder blev jeg dimitteret til Universitetet, hvor jeg tog alle 3 Examincr med laudabilis. Jeg var dernæst Lærer ved Borgerdydskolen, indtil jeg 2 Aar efter theol. Examen med Stipendium fra Universitetet opnaaede at tiltræde en Studierejse til Udlandet, paa hvilken jeg besøgte forskellige Universiteter, hvor jeg gav mig af

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere