W É i. m ijptiip 1 ^M. ppy UPeii ^K. ~:am9!i»25!9!!?agtbj«« MMi iq; ^L-K-i? ;3Utv9E. fem ^ i^uisrn ujss'jia?j^ jsiml! 3?!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "W É i. m ijptiip 1 ^M. ppy UPeii ^K. ~:am9!i»25!9!!?agtbj«« MMi iq; ^L-K-i? ;3Utv9E. fem ^ i^uisrn ujss'jia?j^ jsiml! 3?!"

Transkript

1 il 1 ^M HW ;3Utv9E 'ifliirr^ fem ^ i^uisrn ujss'jia?j^ ppy UPeii ^K I:g Uj^ m ijptiip MMi iq; ^L-K-i? yiinjl'^ii imiiiiiiih tthi lii ^55!iilB?;gSiisiiK5 ^1wM 1 W É i! ^^r^ 'bhs3 Im B ~:am9!i»25!9!!?agtbj««i! 3?! jsiml! mm Itifiii

2

3 K P. RASMUSSEN VILHELM ROTHE DR. THEOL., SOGNEPRÆST KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG 1906 *> V>»^ " ff.

4

5 VILHELM ROTHE

6 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

7

8 m^ : ci^

9 R.P.RASMUSSEN. VILHELM ROTHE DR.THEOL., SOGNEPRÆST ET OMRIDS AF HANS LIV OG HANS FORFATTERSKAB KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG J. L. LYBECKER OG E. A. HIRSCHSPRUNG 1906

10 y

11 DEN FORTALE følgende Fremstilling af Dr. Rothes Levnet er skreven efter Opfordring af hans yngste Søn, Grosserer Chr. E. Rothe, hvem det har ligget paa Sinde, at Mindet om Faderen i hans kirkelige og theologiske Virken kunde bevares baade i og ud over hans egen Slægt. Det fortællende Hensyn har derfor for mig været det overvejende. Her er ikke tilstræbt nogen egentlig kritisk Bedømmelse af Dr. Rothes Forfatterskab eller Standpunkt i kirkelig og theologisk Henseende, men her er forsøgt gruppevis at give en fortløbende Skildring af hans Liv og Virksomhed baade hjemme og ude, belyst ved hans Tid og hans Omgivelser, saa Læseren kan lære ham at kende i de forskellige Forhold, som han er bragt i sit Liv igennem, og i Forhold til de forskellige Ting, som han fik med at gøre. Det kommer mig for, at en saadan Fortælling bedst tjener sit Formaal, naar Kendsgerningerne er fj^ldigt fremdragne og selv faar Lov at tale, og derfor har jeg bestræbt mig for at indsamle og fremdrage de rent datamæssige Oplysninger om personlige og literære Forhold i ret vid Udstrækning. Jeg har saa godt som ikke haft Breve eller selvbiografiske Optegnelser af nogen Art til min Raadighed,

12 da saadant Materiale ikke findes bevaret efter den afdøde. Fremstillingen vil derfor ogsaa savne den Fylde, som sligt egenhændigt Stof kan give. Mine Kilder har jeg maattet søge i Bibliotheker og Arkiver og saa supplere, hvad jeg der fandt, med mundtlige eller skriftlige Meddelelser fra Folk, som vidste noget om Rothe. I sidste Henseende maa jeg takke hans ældste Søn, Borgmester i Grenaa Carl E. Rothe, for nogle Breve, som jeg meget har benyttet især i de to sidste Afsnit af Bogen. København i April FORF.

13 INDHOLD Forældrene og Hjemmet 1 Barndom og Ungdom 6 ROTHES FØRSTE EMBEDE I Hyllested 16 ROTHES ANDET EMBEDE I Sorø 30 Indbrudstyven Haus Hansen 43 Rothes Doctorgrad 52 I Konventet 60 ROTHES SIDSTE EMBEDE I Vemmeløv 69 Kirkelige og theologiske Sager 77 Pseudonymerne a) Erasmus Næpius 93 b) Christen Nytestament 105 Striden om Tro og Viden 110 Kirkestilen 120 Skolevæsen og Fattigvæsen 125 En ufuldendt Dogmatik 130 Lidt ora Rothes Stil og om hans Karakter 138 Hjemmet og Kirken 146

14

15 FORÆLDRENE OG HJEMMET. FRIHEDSSTØTTEN paa Vestcrbro, som rejstes i Aarene , er i lige Grad et Mindesmærke om en af de lykkeligste Begivenheder i vort Lands indre Historie, nemlig Bondestandens Frigørelse, og om de Mænd, som har Æren for Gennemførelsen af de betydningsfulde Reformer, hvoraf Frigørelsen fremgik. Ved denne fremkaldtes en gennemgribende Forandring i den danske Bondestands Kaar, hvorved Grundlaget blev skabt for det følgende Aarhundredes usigelig vigtige økonomiske Udvikling. Frigørelsen skete ikke med ét Slag, men Skridt for Skridt ved Forordningen af 23. April 1781 om Fællesskabets Ophævelse, ved det fortrinlige Arbejde, som udfoldedes af den d. 25. Aug nedsatte store Landbokommission, ved Forordningen af 8. Juni 1787 om Fæstevæsenet og endelig ved den Forordning, som satte Kronen paa Værket, nemlig Forordningen af 20. Juni 1788 om Stavnsbaandets Ophævelse. 24. Juni 1794 Forordningen om Hoveriet. Senere fulgte Gennemførelsen af disse Reformer er knyttet til Navnene Moltke, Reventlow, Bernstorf, Colbjørnsen og andre mer og mindre bekendte. Selvfølgelig havde disse Reformer ogsaa deres Modstandere, og disse fandtes dels iblandt de højere Embedsmænd og dels paa Herre- Modstandernes Forbitrelse vendte sig naturlig- gaardene. vis imod de mest indflydelsesrige Reformvenner, hvis Navne allerede er nævnte, men den vendte sig ogsaa særlig imod Københavnerne, som havde givet Reformbevægelsen deres kraftige Støtte. Den Ringeagt, som 1

16 man paa Herregaardene nærede for»de københavnske Klubbe-Statsmænd og Agerdyrkere«, gik over alle Grænser, og navnlig forekastede man Københavnerne, at de her vilde have en Mening om Ting, hvorom de ikke en Gang kunde have nogen Forestilling. Den Spot, som laa i det opfundne Navn, virkede ikke dræbende. De københavnske Klubbe-Statsmænd og Agerdyrkere var mere levende end som saa, og det blev dem, som bar Sejren hjem. Det var ej heller nogle ganske faa, men en stor Skare. Men Navnene paa dem vedkommer os iøvrigt ikke her. Det gør kun det af Slægten Rothe til hin Kategori ydede Kontingent. Det var kun to, men netop Bedstefader og Fader til det Medlem af Slægten, hvis Navn staar paa dette lille Skrifts Titelblad. I den tidligste Forhandling om de paatænkte Reformer havde blandt disse»københavnske Agerdyrkere«den ansete filosofisk-historiske Forfatter Thyge Rothe deltaget. Han opnaaede endogsaa for sine landbovenlige Meninger pludselig at blive afskediget fra sit Embede som Amtmand i Segeberg. I selve Reformperioden træ^ffer vi hans Søn C^hristian Rothe som en af dem, der maatte lægge Kræfter til, da Ideerne skulde praktiseres, og han viede saa at sige hele sit Liv til baade theoretisk og praktisk Tjeneste i Landbosagen og andre i Forbindelse dermed staaende Sager. Christian Rothe var fra 1790 og til et Par Aar før sin Død kongelig Embedsmand, og han kom paa Embeds Vegne til at staa hine ovennævnte Venner af Landboreformerne nær. Fra Kopist avancerede han til Kontorchef i sjællandske Landvæsenskonlor og blev 1795 Sekretær i den store Hoverikommission. Han blev beordret til at deltage i alle dens Rejser blev han (^hcf for Matrikelskontoret, senere første Medlem i Komiteen for den nye Matrikels Indforelse og 1811 Medlem af og Sekrelier i den for luvvnte store Landbokommission, 1814 blev han Kommitteret i Rente-

17 kammeret. Endelig kan endnu tilføjes, at han 1831 blev Medlem og senere Formand i den overordnede Tiendekommission. Han døde 1852 som Konferensraad. At han som Følge af disse forskellige Hverv maa have været en af Støtterne for hele Sagen siger sig selv. Maaske ikke en af de Støtter, som straks ses, naar man tager Historien om Landboreformen i Haanden, saa dog en af dem, hvoraf det egentlig fagmæssige Arbejde for Sagen bæres oppe, Dette kan vel let falde noget i det tørre med saadanne Ingredientser som Tal, Beregninger og vidtløftige Skriverier, og Pultene i ministerielle Kontorer er vel heller ikke. de allerbedste Steder til at undgaa det Støv, som kan skjule Arbejdets ideelle Sider og virke sløvende paa den, som skal regere med Aktstykker paa disse Pulte; men til Ros for Christian Rothe skal det alligevel siges, at han har levet og arbejdet paa hine Steder med det Sind, den Kærhghed og den Begejstring, som bærer enhver Gerning, der udføres med et højere Formaal, og hvorved den forlenes med et højere ideelt Liv. Og det ideelle var her Bondestandens Frigørelse, af hvilken Reform han var en virkelig Ven. Det var Chefen for Rentekammeret, Grev Christian D. Reventlow, af hvem Rothe fik sine Impulser, og i hvis Skole han gik, og han var en lærviuig Lærling, der ligesom sin Mester indsaa, at den den Gang ringeagtede Klasse, som hedder Bondestanden, er, som han har sagt, Danmarks Rod og Styrke. Derfor stillede han sig ogsaa villigt til Tjeneste for hine Ideer og lagde sit energiske Arbejde til alt det øvrige, der blev Grundlag for hine Reformer, og den Tanke var ham ikke Qærn, at han gjorde det som et Offer, han bragte sit Fædreland. I sit Ægteskab med Charlotte Christine Muller, Datter af Godsforvalter ved Sorø Akademi Caspar P. Muller, havde han 11 Børn; den 4. i Rækken var Vilhelm Rothe, til hvis Biografi der i det følgende er

18 samlet en Del Materiale. Han var født paa Fødselsstiftelsen i København d. 13. Oktbr og døbt sammesteds. Hans Moder døde 1814 efter at have født sit Ilte Barn, Viggo Rothe, til Verden. Aaret efter giftede Christian Rothe sig paany med Johanne Cathrine Marie f. Selmer, Datter af Kommandør, Inspektionsofficer ved den kgl. Reberbane Peter Hersleb Selmer, og han fik med hende endnu 8 Børn. Christian Rothe ejede fra en Ejendom,»Vennersly«kaldet, Nr. 8 i Frederiksberg Allé, og han med Familie beboede denne i næsten hele denne lange Periode. Fra ejede han endvidre Lerchenfeldt ved Kallundborg med Gods og Skov. Her boede de i nogle Aar og flyttede saa til Buderupholm i Jylland mellem Aalborg og Hobro, hvilken Gaard Rothe 1821 købte efter sin Morbroders Enkes, Fru Bjørns Død. Mens Familien boede paa Buderupholm, var Rothe meget paa Rejser dels med Matrikelkommissionen og dels i Anledning af hans Arbejder i Rentekammeret. Hans økonomiske Forhold var den Gang meget trykkede. Statsbankerotten og Forvirringen i det offentlige Pengevæsen bragte ogsaa hans Pengevæsen til at vakle, men hans Hus var dog meget gæstfrit og selskabeligt omend med et tarveligt Præg. Baade den uheldige økonomiske F'orfatning og de isolerede Forhold i Jylland gjorde, at Rothe i 1826 overdrog Buderupholm til Staten som Dækning af hans Gæld til denne, hvorefter Familien igen flyttede til F'rederiksberg og tog»vennersly«i Besiddelse. Denne Ejendoms Have var paa 4 Tdr. Land med 400 Frugtlra^er og strakte sig hen til Værnedamsvejen og helt igennem til GI. Kongevej. Der blev hos Rothes, efterhaanden som hans Stilling forbedredes, ført et stort Hus, og de saa mange Mennesker hos sig. Det var et overmaade lykkeligt Hjem, som de beredte baade for sig selv og deres Børn. Rothe har udtalt, al der lige saa vist er et Helvede paa

19 CHRISTIAN ROTHE

20

21 Jorden som et Himmerig, og det sidste har han kendt fra et langt, herugt Hushv og Embedshv. Han var begavet med udmærkede Evner og vidste ogsaa at bruge dem rettehg. Han var baade i det offentuge og i det private Liv ildfuld, djærv og utrættelig i sin Virksomhed. Han havde navnlig som ung et raskt, rankt og skøntformet Legeme, et ædelt Ansigt og livfulde Øjne. Han sagde om sig selv, at han var en Fusentast, og han kunde fuse ud i Ord og i Handling og være opbrusende, men han gemte ikke Nag til nogen. Som han selv var livfuld, kunde han ogsaa sætte Liv i andre. Han holdt af at have mange Penge, ikke for at opdynge dem eller være rig og nyde sin Skat, men for at være i Stand til at udgive dem. Det var hans Lyst, men desværre ogsaa hans Svaghed, hvoraf kom megen Bekymring i hans Manddom og Alderdom. Lærd Granskning var ikke Rothes Kald ej heller stille, fortsat boglig Syssel, men at være i livlig Virksomhed laa for ham, og hans Helbred tillod ham dette, til han var over 70; og kun hans Syns og hans Hørelses Svækkelse nødte ham til at ophøre med offentlige Embedsforretninger. Rothe var egentlig ikke meget talende, men han holdt af, at der var Liv og Glæde om ham i Hjemmet, derfor samlede han ogsaa mange Mennesker om sig. Han levede ganske sine Børns Liv med dem. Han var Præst med en. Gartner med en anden, Dommer med en tredje, Lærerinde med en fjerde osv. Og Børnene saa kun Kærlighed og Føjelighed mellem deres Forældre, intet som var anstødeligt for Huslivet. 7. Nov var Rothe bleven gift med sin ovennævnte første Hustru. Hun var en Søster til Præsten Jens Paludan-Miiller, senere Biskop i Aarhus, og altsaa Faster til Digteren Fr. Paludan-Miiller. Hun var en fortræffelig Kvinde, mere yndig end smuk, rolig og pyntelig. Mens hun var forlovet med Rothe, opholdt hun sig som Lærerinde i en anset Families Hus i Kø-

22 6 benhavn. Da hendes Stilling her var meget bunden, tog Rothes Forældre hende hjem i deres Hus, og de kom til at elske hende som en Datter, hvorom der findes Vidnesbyrd i en Billet fra Thyge Rothe til hende, aftrykt i det af Stiftsprovst Tryde efter hendes Død affattede Mindeskrift over hende. Hun blev Rothe en fortræffelig Husmoder i de 20 Aar, i hvilke de var gifte. Deres Ægteskab var hjemsøgt af ikke faa Genvordigheder. En Søn døde som lille, og den førstefødte Datter ligesaa. Under Bombardementet 1807 maatte Familien forlade»vennersly«, medens Rothe blev tilbage i Byen, og Moderen med Børnene maatte ty til en Præstegaard paa Sjælland, senere til Nykøbing og endelig til Kjerteminde. Efter at have født sit Ilte Barn døde denne Rothes første Hustru c. 14 Dage efter Fødselen og blev begravet paa Assistens Kirkegaard. I en Indskrift paa hendes Gravsten af hendes Mands Broder, Andreas Bjørn Rothe, er Familiens Opfattelse af hende udtrykt i følgende smukke Ord: Som Vandrerens Fjed over Sneen Var dit Levned, Spor betegner det vel Ikke den ringeste I^let. Naar disse Ord forstaas med den nødvendige menneskelige Begrænsning, tegner de rigtigt et Billede af den ædle Sjæl, hun var. For den sidste Søn stod hendes Billede som en lysende Engels Billede, der mange Gange er traadt advarende frem for ham og har frelst ham fra Fald. BARNDOM 0(i UNGDOM. I dette store og lykkelige Hjem henrandl altsaa Barndomstiden for Børnene, ogsaa for Vilhelm, som beholdt sin Moder omtrent til Konlirmationen. At han

23 CHARLOTTE CHRISTINE ROTHE FØDT MULLER

24

25 har taget Arv fra begge Forældrene er let at se. Mindre sporer man hos ham Faderens djærve og fyrige Væsen, der har fundet sit Udtryk i det Ord til en af Sønnerne: Brystet i Vejret og ikke ligesom Fæet Ryggen. Derimod har han arvet Faderens gode Evner og øvrige rige Begavelse, men af Væsen lignede han dog nok mest Moderen. Var hun rolig og klog, saa var den sidste Egenskab gaaet i Arv til ham, medens hendes rolige Væsen i hans senere Liv tog Skikkelse af noget indesluttet, saa han trak sig ind i sig selv og ikke aabenbarede mere af sit Væsens indre Dybder end højst nødvendig. Det er i den Henseende saare betegnende, at medens han skrev store Mængder og har efterladt sig ret anselige og omfangsrige Skrifter, har han saa at sige ikke efterladt sig en Linje af selvbiografisk Art og har vist heller ikke været fristet til det, end ikke en Gang, da han ved Døvhed var udelukket fra Forbindelse med Omverdenen og maatte henleve sine sidste Aar næsten udelukkende i sit Studerekammer. Skønt Hjemmet var stort og meget gæstfrit og selskabeligt, havde det dog et tarvehgt Præg, og navnlig blev Børnene holdt meget tarveligt, og faa Skillinger gjaldt for dem som store Kapitaler. Vilhelm blev sat i Skole i Borgerdydskolen i København, som den Gang laa i Klareboderne, og som fra styredes af Michael Nielsen. Han var en dygtig Skolemand, for hvem Børnene havde stor Agtelse og af dem ikke mindst Vilh. Rothe. Rektoren havde heller ikke saa lidt tilovers for denne sin Elev. Vistnok allerede som Student havde han ladet ham faa Undervisningstimer i Skolen, og da Studenten skulde være Kandidat og vel af Hensyn til sin Læsning maatte standse med Undervisningen, holdt Rektoren Timer tilbage, for at Vilhelm kunde overtage dem, da hans Tid atter tillod ham det. I hele Vilhelms Skoletid boede Forældrene i Frederiksberg Allé tæt ved Værnedamsvejen i den før omtalte

26 8 Ejendom»Vennersly«, et Navn, som virkelig svarede til Stedets Ejendommelighed. Men for Vilhelm var det en lang Skolevej ind til Klareboderne, der tilmed blev fordoblet for ham, da Skoletiden var delt, saa at han to Gange daglig maatte tilbagelægge Vejen. Befordring var der jo den Gang ikke Tale om. Ofte kom han først hjem Kl. 8 9, og saa skulde først Lektierne læses og Stile skrives, saa den lange Vej har sikkert gjort ham Skoletiden besværlig. Vor Tids Tale om overbebyrdede Skoledrenge kunde vel ogsaa den Gang passe, men Slægten var den Gang maaske kraftigere end nu, og disse lange, daglige Spadsereture har hærdet og styrket Drengen og modarbejdet de aandelige Anstrængelsers skadelige Indflydelse. Vilh. Rothe var ialtfald ikke fra sin Ungdom overanstrængt, uagtet han tog alle sine Eksaminer med bedste Karakter, men han var sund og stærk. Han ældedes heller ikke før Tiden, men bevarede sin Aandskraft usvækket til det sidste, og det til Trods for, at han i mange Aar havde den Vane at sidde oppe og arbejde til langt ud paa Natten. Saa havde han saadan en dejlig Ro, sagde han, til at samle sig til sit Arbejde, som hovedsagelig var videnskabeligt. Dagen igennem blev han alt for ofte forstyrret. Omkring ved den Tid, da V. Rothe blev Student 1818, flyttede hans Familie til Lerchenfeldt og nogle Aar senere til Buderupholm. Familien vendte atter tilbage til København 182(3. Denne Fraværelse fra Byen falder altsaa sammen med V. Rothes Studietid i Hovedstaden, hvor han maatte tilbringe sin meste Tid. Det har vel derfor kun været i Ferien, at han har kunnet tage Del i det landlige Herregaardsliv, som hans Forældre og Sødskende forte paa disse Gaarde. Om hans Studentertid vides intet. Da han havde taget sin Eksamen, fik han af Faderen 100 Rdl., og hvad han iøvrigt brugte i Universitetsaarene, maatte han selv erhverve

27 9 sig ved Informationer og saa klare sig, saa godt som han kunde. Rothe og et Par af hans Fættere, Sønner af Biskop Pahidan-Miiller i Aarhus, boede hos deres Onkel, Konferensraad Kongslev i Stormgade, hvor de førte et fornøjeligt Samliv med hverandre. Rothe skal den Gang have været saa livsglad, at man spøgende kaldte ham:»den gale Rothe!<.< I Aaret 1822 indtraf en Begivenhed, som for Buderupholms Vedkommende nær havde medført denne Gaards Ødelæggelse. En voldsom Orkan for d. 11. Marts hen over Egnen, og imod den havde de gamle, skrøbelige Bygninger kun ringe Modstandskraft. Tagene blev tildels afkastede, medens nogle Udhuse helt blæste om. Hovedbygningen var ogsaa udsat for stor Fare; den rystede saaledes, at Kakkelovnene var nær ved at falde om, og Børnene maatte yde deres Hjælp ved at holde paa dem. Skaden blev saa vidt mulig udbedret, og i Aaret 1826 forlod saa Familien igen denne Gaard, hvilket skete af forskellige Grunde, bl. a. ogsaa af Hensyn til de ældre af Sønnerne, som for deres Studeringers og Uddannelses Skyld levede adskilte fra Hjemmet i København. Allerede 2 Aar forinden var Sønnen Vilhelm bleven theologisk Kandidat. Den 9. Januar 1824 fik han sin Eksamen med 1ste Karakter. Ogsaa efter at være bleven Kandidat virkede han som Lærer ved Borgerdydskolen, men han opgav dog snart denne Gerning, idet han Aaret efter vel overstaaet Eksamen tiltraadte en Studierejse til Tyskland. En af hans Velyndere, Professor P. E. Muller, havde nemlig skaffet ham saa mange Universitetsstipendier, at en saadan Rejse blev ham mulig. Han studerede i Berlin, Halle, Gottingen og Heidelberg, og han gjorde paa denne Rejse Bekendtskab med flere af Tysklands mest ansete Theologer, deriblandt Berlinerprofessoren Schleiermacher. Rejsen

28 10 varede fra Hjemrejsen fra Heidelberg foretog han til P'ods langs Rhinen. Nu til Dags vilde det være en dyr Maade at rejse paa, men den (iang var det jo ganske anderledes. Om det aandelige Udbytte, som Rothe havde af Udenlandsrejsen, foreligger der ikke bestemte Vidnesbyrd. Mærkværdigt nok er der slet intet bevaret hverken Beretning eller Breve fra denne Tid, saa man kan danne sig et nogenlunde Skøn over de Impulser, som han har faaet i denne for ham saa gunstige Tid. At han har brugt sin Tid er afgjort. Han var altfor flittig en Natur, til at andet kan være muligt. Han var tillige en receptiv Natur, for hvem det netop laa at indsamle, hvor han kom frem, og det var jo en i aandelig Henseende rig Tid, da han færdedes i Tyskland, altsaa behøvede han kun at udstrække Haanden efter Frugterne, som frembød sig. Naar det efter en Familietradition er sagt, at han gjorde Bekendtskab bl. a. med Schleiermacher, som just den Gang stod som Fornyeren af evangelisk Theologi og Kristendom, ledes man jo til at tænke over, om der da i Rothes Produktion kan paapeges Spor af nærmere Paavirkning fra denne Mand. Men meget er der ganske vist ikke at finde. I Modsætning til Orlodoxismen og Rationalismen, efter hvilke Kristendom bliver en Lære, der skal antages, betoner Schleiermacher, at Kristendom er Liv, Guds eget Liv i Mennesket, og han kommer derved til stærkt at betone den genfødte kristelige Bevidsthed, som ogsaa faar en fremskudt Plads i hans dogmatiske System. For Rothe er disse Tanker ingenlunde fremmede. Han siger noget lignende i liere af sine Skrifter baade i Prædikenerne om Glids Forsyn og Retfærdiggørelsen af Troen <i fra 1840 og i Kritikcn af Martensens Dogmatik fra 1858 samt i hans efterladte Shidier til en Dogmatik. Ogsaa for ham gælder det, at Kristendommen er et nyt Liv i Hjærtet, og at den videnskabelige, dogmatiske Forskning maa

29 11 bygge paa den kristelige Bevidsthed, men Rothe viser i saa Maade ikke hen til Schleiermacher, selv om ogsaa Tankerne hos dem er de samme, og han kritiserer desuden Martensen for hans Schleiermacherske Tanker og forlanger af den, der vil skrive Dogmatik, en levende og inderlig Genoptagelse af den gamle lutherske Dogmatiks tabte Traad. Det gaar derfor næppe an at tale om Schleiermachersk Paavirkning i Rothes Produktion ud over de Tanker, som paa det senere Tidspunkt, da han kritiserede Martensen, var bleven alment Eje. Snarere kan maaske hans afgjort lutherske Standpunkt have afklaret sig ved Modsætningen til den Schleiermacherske Ensidighed og Holdningsløshed i theologisk Henseende. I Berlin har Rothe vel ogsaa haft noget med den som Kirkehistoriker bekendte Professor Neander at gøre, den Mand, som har haft en saa gavnlig Indflydelse paa mange Studerende ogsaa fra andre Lande*, deriblandt Rothes senere Kollega og Omgangsven navnlig i»broderkonventet«, Emil Clausen. Det eneste opbevarede skriftlige Minde om Udenlandsrejsen er en saakaldet»brevbog«, som indledes med nogle af Rothe nedskrevne Ord fra Hroars Saga:»Frygt ikke, fordi Vejen er lang at drage. Det er ikke Vejen, som adskiller Menneskene. En lang Vej har jeg til min Fjende, om han er min Genbo; til min Ven Bogen indeholder finder jeg en Gensti over salten Hav.«ellers kun Navne paa en Række tyske, franske og schweiziske Byer, hvorfra og hvortil Rothe har modtaget og afsendt Breve, samt Tallet paa Brevene, 54 modtagne og 59 afsendte. Bogen slutter med følgende lakoniske Meddelelse: Bortrejst Fredagen d. 14. Oktober 1825 Kl. 10 Form. med Dampskibet»Wilhelmine«til Liibeck. Hjemkommen F'redagen d. 28. September 1827 Kl. 11 Aften med Dampskibet»Caledonia«fra Kiel. Tiden efter Hjemkomsten anvendtes bl. a. til at ud- * E. Man: Ny kr. Samler 1866 S. 205.

30 12 arbejde en Afhandling»onj Psykologien i det gi. Testamentes kanoniske Bøger«, som han indleverede til Universitetet for ved den at erhverve sig den theologiske Licentiatgrad. Afhandlingen blev ogsaa antaget, og Forsvaret for den fandt Sted Tirsdagen d. 26. Maj Paa Titelbladet hedder det om Forsvaret, at det er ansat til sædvanlig Tid og Sted, og Stedet var ikke Universitetet, men Regenskirken, som i en Række Aar blev benyttet til Afholdelse af Disputatser, medens Universitetet tildels laa i Ruiner som Følge af Ødelæggelsen ved Bombardementet Selve Afhandlingen er affattet i det latinske Sprog og har det sædvanlige lærde Snit. Den kaldes»ordnede Bidrag«til Emnets Behandling, og Bogen gør altsaa ikke Fordring paa at være et udtømmende Arbejde. Det gi. Testamente indeholder jo heller ikke nogen samlet Fremstilling af den menneskelige Sjæls Natur, og den, som vil naa ind til den til Grund liggende Opfattelse, maa, som Rothe gør det, opsøge de Steder, hvor Sjælelivet omtales, og nøje agte paa alt det, der er undsluppen Skribenterne, hvor ellers andre Emner behandl^, thi deres Udtalelser er jo af praktisk Art. Men Rothes Bog er iøvrigt et selvstændigt Arbejde, og mange Forgængere havde han ikke at støtte sig til. Tidligere var nemlig det gi. Testamentes Psykologi ikke bleven behandlet systematisk, og kun en 2 3 Skrifter kunde han henvise til, i hvilke hans Emne var blevet berørt. Han maatte derfor, som han siger, selv gaa til Kilden og øse af den. Ved Behandlingen af det gi. Testamentes psykologiske Forestillinger kom han ind paa Hebra*ernes Opfattelse af Mennesket som bestaaende af Sjæl og Legeme og paa deres Adskillelse ved Døden, idet SjaMen forlader sit Hus eller som et Sværd drages ud af sin Skede. Endvidere paa Spørgsmaalet om Tilintetgørelse eller Postexistens med dertil hørende Tanke om et Ophold efter Døden i Dødsriget eller i Himlen hos Gud. Men ogsaa Tanken om

31 13 Præexistens og Spørgsmaalet om Sjælens Skabelse gennemgaas, og hele Sjælens Virksomhed behandles udførligt. Bogen slutter med nogle Paragrafer om en Samvirken mellem Gud og Menneskets Aand i den profetiske Inspiration. En enkelt Paragraf i Rothes Afhandling fortjener lidt nærmere Omtale. Det er den, i hvilken han undersøger Jødernes Opfattelse af Sjælen som et materielt Stof. Han bemærker, at af mange Udtalelser i det gi. Testam. fremgaar det, at Jøderne ansaa Sjælen for at være et Slags Legeme, der havde sit Sæde i Blodet, hvorfor ogsaa Blodet maatte udgydes, for at Soning kunde tilvejebringes. Men i den Anledning hedder det, at det er et gammelt Stridsspørgsmaal imellem Filosoferne, hvor i Legemet Sjælen har sin Bolig eller sit Sæde. Uenigheden hviler dog paa den fælles Mening, at Sjælen er et materielt Væsen, som i Legemet indtager en Plads med visse Grænser, at Sjælen altsaa er en Substans, en Størrelse eller en Ting i Lighed med en ydre Ting eller Genstand. De nyere Filosofer forkaster vel den Mening og anser Sjælen for at være en Kraft, hvis Virkninger i lige Grad fornemmes gennem alle Legemets Dele. Men den første Opfattelse har givet Anledning til ret snurrige Stedsbestemmelser for at udfinde Sjælens Sæde i Legemet, og af disse anfører Rothe en hel Række. Det er et tysk Citat han anfører, og her hedder det: Det vilde være et vidtløftigt Arbejde endogsaa blot at optegne Opfattelserne af Sjælens Sæde i Legemet. Hvad Oldtidens Filosofer angaar, har Justus Lipsius anført de væsentligste. Straton mente, at Sjælen boede imellem Øjenbrynene. Erophilus, at den var i Hjærnens lille Mave. Erasistratus foreslog Hjærnens Hud, Demokrit og Plato antog hele Hjærnen som Sjælens Sæde. Parmenidas mente, at den boede i Maven, som den Gang antoges for at være Lidenskabernes Sæde. Di-

32 14 ogenes satte Sjælen i Hjærtels Indre, og Empedocles i Blodet. Andre igen anbragte den paa forskellige andre Steder i Legemet. Blandt de nyere er Uenigheden lige saa stor. Boerhave, Haller og Platner sætter den i Hjærneniarven. Perault, Stahl og Stuart paastaar, at den er i det hele Legeme. Hertil føjer Bothe endvidere Udtalelser om samme Spørgsmaal af Cicero, der ogsaa peger paa Filosofernes afvigende Meninger og derpaa siger:»paa hvilket Sted er altsaa Sjælen? Jeg tror visselig, at den er i Hovedet, men derom en anden Gang«. Af de nyere Filosofer afhører Bothe ogsaa Kant, der fastslaar, at Sjælen ikke er af en saadan Natur, at den indtager et Bum ej heller findes et eller andet Steds i Legemet, og derved bliver det nok. Hvor meget Nutidens Psykologi har Qærnet sig fra Fortiden fremgaar klart af en Diskussion, som den her berørte. Man er jo tilbøjelig til at le ad de gamle, naar man møder saadanne Undersøgelser hos dem, og nærværende Citater vil sikkert ogsaa hos Læseren fremkalde et lunt lille Smil. Et saa indgaaende Studium for at finde Sjælens Sæde i Legemel, synes vi jo, er spildt Arbejde, men de mange Filosofers Møje hviler dog paa den Forvisning, at der i Mennesket findes en Sjæl, saa at Materialismen hos dem er overvunden, og har end deres Grundbegreber været noget naive og meget af deres Møje været spildt Arbejde, vi kaster dog ikke ved en saadan Erkendelse Barnet bort med Badevandet, men fastholder deres Tro paa Sja^lens Existens, paa det immaterielle Liv i Mennesket, men for at fastholde en saadan Tro var Oldtidens psykologiske Videnskab sikkert gunstigere end Nutidens. Vor Tids mere indgaaende og mere solide Viden har paa det her berørte som paa saa mange andre Omraader ikke gjort det lettere for os at finde os tilrette i de aandelige Ting, men tvertimod forøget de Vanskeligheder,

33 15 hvormed al Tro baade her og andensteds har at kæmpe. For Nutidens Filosofer er det ikke længere et Spørgsmaal, hvor Sjælen findes, men om den findes! Om Disputatsen er endnu at bemærke, at de ordentlige Opponenter var Professorerne Hohlenberg og Clausen, og at af Auditoriet opponerede Lic. theol. Hald og tvende theologiske Studenter, Hellemann og Blume. Respondens var cand. theol. Theodor Vilh. v. Oldenburg, der et Par Aar efter blev gift med Rothes Søster Louise. Samme Oldenburg er iøvrigt den bekendte Salmedigter. Han blev senere Sognepræst i Sorterup og Ottestrup, hvor han døde Denne Skik med en Respondens er nu forlængst afskaffet. Oprindelig var den Mand, der senere hed Respondens, den egentlige Promovendus, som for Opnaaelsen af en akademisk Grad forsvarede en Afhandling under en Professors Præsidium, der da tillige var Afhandlingens Forfatter. Senere, ogsaa i de Tider da Rothe disputerede, betragtede man Respondens, som efter akademisk Skik al Tid var en yngre ikke selv promoveret Mand, som en Medhjælper ved Disputatsens Forsvar eller som en Mellemmand mellem de disputerende, der skulde søge at holde Striden indenfor de rette Grænser, og hvis Function egentlig ikke angik Materien, men kun den logiske Form. Ogsaa kunde Respondens afløse Præces, naar han blev træt, eller overtage hans Partes, naar han selv af en eller anden Grund ikke skøttede om at fortsætte Striden. Det er heller ikke umuligt, at Rothe kan have haft Gavn af sin Respondens, thi næsten hele Dagen medgik til F'orsvaret. Handlingen varede fra Kl. 10 om Formiddagen til Kl. 7 om Aftenen med en Pause fra Kl. 3 4V2.

34 ROTHES FØRSTE EMBEDE. EFTER I HYLLESTED. at Rothe var kommen over Disputatsen, bestemte han sig til at søge Præstekald. Der var ingen Udsigt til nogen akademisk Ansættelse for ham, og saa besluttede han sig til at give sig ind i praktisk Præstegerning. D. 23. September 1829 blev han kaldet til Sognepræst i Hyllested, og d. 8. i den følgende Maaned blev han ordineret ved St. Dionysii Landemode i Roskilde, som den Gang og længe efter regelmæssigt holdtes. Han har i Anledning af Ordinationen i sammes Vitaprotokol paa Latin skrevet følgende Meddelelser om sig selv:»i det første Aar af dette Seculum d. 13. Oktober saa jeg, Vilh. Rothe, Lyset. Min Fader er Christian Rothe, Etatsraad, Ridder af Dbg. og Dbm., og min Moder er Christine Muller. Efter i de første Aar at have nydt Privatundervisning blev jeg sat i den københavnske Skole, som man kalder Borgerdydskolen, til Undervisning hos Professor og Ridder Nielsen, en udmærket Mand, hvis Minde jeg altid vil bevare i et taknemmeligt Sind. I Sekelets 18de Aar og i samme Alder blev jeg dimitteret til Universitetet, hvor jeg tog alle 3 Examincr med laudabilis. Jeg var dernæst Lærer ved Borgerdydskolen, indtil jeg 2 Aar efter theol. Examen med Stipendium fra Universitetet opnaaede at tiltræde en Studierejse til Udlandet, paa hvilken jeg besøgte forskellige Universiteter, hvor jeg gav mig af

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

En Mand og hans Fjende. Barthianerne og deres Skjald

En Mand og hans Fjende. Barthianerne og deres Skjald En Mand og hans Fjende. Barthianerne og deres Skjald Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere