Ny Forskning i Grammatik
|
|
- Simone Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Relativsætninger i dansk talesprog Anne Jensen K. Boye, L. Heltoft, A. Jensen, E. Skafte Jensen, R. Therkelsen (red.). Ny Forskning i Grammatik 12, 2005, s Forfatterne og Institut for Sprog og Kultur, RUC/Institut for Sprog og Kommunikation, SDU 2005 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forskning i Grammatik ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Relativsætninger i dansk talesprog Anne Jensen 1. Indledning I det følgende vil jeg præsentere en analyse af, hvordan relativsætninger og andre typer implikative sætninger dannes i dansk talesprog. To hovedspørgsmål berøres, nemlig a. om relativums syntaktiske funktion har nogen betydning for, hvordan en relativsætning dannes, og b. om grænsen for, hvilken syntaktisk funktion relativum kan have, er den samme i dansk tale- og skriftsprog. Det empiriske grundlag for analysen er seks samtaler fra talesprogskorpusset BySoc, 1 i alt 9,5 timers tale svarende til løbende ord. I eksemplerne anvendes følgende symboler: * T L # f? = maskering af proprier = taler =lytter/samtalepartner = det efterfølgende eksempel er konstrueret = pause i talestrømmen = tøven = uacceptabelt 2. Strategier til dannelse af relativsætninger Når relativum er et valensled, har vi i dansk kun en strategi til dannelse af relativsætninger til rådighed, nemlig gapping, dvs. at relativum ikke er udtrykt i relativsætningen - fx ved et relativpronomen. I den danske 1. Korpusset findes på følgende adresse: / w\\w.id.cbs.dk/ -pjuel/ cgi-bin/ BySoc_lD/ index. cgi
3 120 grammatiske tradition har der hersket den opfattelse, at sprogbrugerne frit kan vælge mellem to gappingstrategier, i hvert fald når relativum er subjekt. For det første kan relativsætningen indledes med kortjunktionen som - som i ( 1) - subjektspladsen er i så fald tom: (1) altså min søster har gået-fif klasse med en- som hedder M* For det andet kan relativsætningens subjektsplads være udfyldt med det situative der- som i (2), hvor der ingen konjunktion er: (2) og så havde min mor sagt Amen jeg har en datter derltjemme der hedder S*@S*S* Nogle sprogbrugere anvender en tredje gappingstrategi - kortjunktionen som indleder relativsætningen, og subjektspladsen er udfyldt med situativet der. I (3) er det anafor for referencen for et forudgående substantivsyntagme, fællesleddet alt,, dnn er subjektsprædikativ, mens relativum er subjekt i relativsætningen: (3) og det var også alle dem som der boede dernede I korpusset er denne strategi anvendt i fire forekomster, og den analyse, der præsenteres i det følgende er begrænset til kun at omfatte de to førstnævnte typer; dvs. de relativsætninger, der indledes med kortjunktionen som, og de konjunktionsløse relativsætninger. Der skulle ikke være nogen betydningsforskel mellem relativsætningen i ( 1) og relativsætningen i (2). Selv om relativum altså ikke er udtrykt i ( 1) og (2), har det syntaktisk funktion som subjekt i relativsætningerne. Therkelsen (1999, 2000) har imidlertid påpeget, at der eksisterer en betydningsforskel mellem relativsætninger indledt med konjunktionen som og konjunktionsløse relativsætninger. Ifølge Therkelsen består forskellen i, at a. en relativsætning indledt med konjunktionen som tillægger referencen for fællesleddet en egenskab og svarer dermed til en prædikativkonstruktion, mens
4 121 b. en konjunktionsløs relativsætning kategoriserer referencen af fællesleddet og etablerer sammen med fællesleddets stamme en underkategori. Imidlertid peger analysen af data fra mit talesprogskorpus i retning af, at sprogbrugerne ikke skelner så skarpt, når de danner relativsætninger. Dette aspekt vil jeg belyse i redegørelsen for de forskellige strategier til dannelse af forskellige typer relativsætninger, en opsummering følger i afsnit 2.4. Relativsætningen i (1) ovenfor indledes med konjunktionen som, og relativsætningen tillægger referenten for en, her underforstået en person eller en pige, egenskaben, at hun hedder M*. I (2) er som fraværende, og relativsætningen tillægger også referenten for en datter en egenskab, nemlig at hun hedder S*; relativsætningen tilordner ikke referenten for en datter underkategorien af døtre ved navn S*. I ( 4) har sprogbrugeren brugt konjunktionsløse relativsætninger - spørgsmålet er, om vedkommende ønsker at kode, at hendes mor tilhører kategorien af mødre fra Sønderjylland og hendes far kategorien af fædre fra Nordsjælland: ( 4) jeg har en mor der kommer fra Sønderjylland og en far der kommer fra Nordsjælland Mere sandsynligt er det, at taleren blot vil tillægge sin mor og sin far den egenskab, at de kommer fra henholdsvis Jylland og Sjælland- som i de konstruerede eksempler i (5 )-(6), hvor relativsætningerne indledes med som og med hhv. der og som: (5) #jeg har en mor som kommer fra Sønderjylland og en far som kommer fra Nordsjælland (6) #jeg har en mor der kommer fra Sønderjylland og en far som kommer fra Nordsjælland Talerne i mit korpus bruger altså relativsætninger indledt med som og konjunktionsløse relativsætninger uden betydningsforskel.
5 122 Hvad angår terminologi, bruges termen restriktiv relativsætning om relativsætninger, hvor a. fællesleddet koder en ny diskursreferent, der sættes som identificerbar med et demonstrativt pronomen, der er kataforisk (jf. Therkelsen 2000), fx den film de viste i går var virkelig en Q.:film, og b. fællesleddet koder en reelt ny diskursreferent, der ved tilstedeværelse af bestemt eller ubestemt artikel præsenteres som kendt eller ny. Relativsætningen er nødvendig for at afgrænse referenten (jf. Therkelsen 2000), fx nu tænker jeg splvfølgelig på et barn der Jår fjernet mandler Termen parentetisk relativsætning betegner de relativsætninger, hvor en reelt kendt diskursreferent er sat som identificerbar, fx så gik vi over til H* som i nogens øjne er blevet kaldt m modepræst. Termen valmsled anvendes om nominale led og styrelse til præposition (se dog afsnit 2.2), mens bundne adverbialer er kategoriseret sammen med frie adverbialer, på trods af at de også er valensled. Grunden er - som det fremgår af afsnit at relativsætninger med et bundent adverbial som relativum følger samme mønster for dannelse af relativsætninger som et frit adverbial. Desuden inddrages analyser af de underordnede sætninger i sætningskløvning og eksistentiel-præsenterende konstruktioner - eller der-kløvning - dvs. konstruktioner, hvori implikative sætninger indgår R.elativum er subjekt i relativsætningen I de restriktive relativsætninger i (1) og (2) ovenfor er relativum subjekt, og uanset om relativsætningen svarer til en prædikativkonstruktion eller er kategoriserende, har sprogbrugerne to gappingstrategier~ til dannelse af relativsætninger: 2. Som næ\'nt O\'enfor inddrager jeg ikke den treclje strategi, hvor relativsætningen indledes med wim efterfulgt at drr på subjekl~pladsen - se eksempel (3).
6 123 a. konjunktionen som indleder relativsætningen, og subjektspladsen er tom, eller b. konjunktionspladsen er tom, og det situative der står på subjektspladsen Relativsætningen i (7) er indledt med som, men den kategoriserer de omtalte bøger som hørende til kategorien af bøger med titlen Tudemane. (7) nu de bøger som hedder Tudemarie de omhandler jo også lidt af- i hvert fald gaderne og lidt af det dernede omkring Sprogbrugerne kan altså bruge kategoriserende relativsætninger indledt med som og konjunktionsløse relativsætninger med der, der svarer til prædikativkonstruktioner. Det samme gør sig gældende i eksistentiel-præsenterende konstruktioner eller de,:.kløvning. I både (8) og (9) er relativum subjekt, den ene underordnede sætning er indledt med som, den anden er konjunktionsløs: (8) der er da også mange som f syntes det var pragtfuldt at gå strøgtur i uniform (9) der var jo så mange der gik i N* De to underordnede sætninger har dog ikke forskellige funktioner, for de udtrykker begge en kategoriserende prædikation om referenten for mange. I kløvede konstruktioner, hvor det kløvede element er subjekt, kan som også forekomme - som i (10) nedenfor. Der er ingen betydningsforskel mellem den underordnede sætning i (10) og den underordnede sætning i ( 11), som er konjunktionsløs: ( 10) det er vist mig som bytter om på det ( 11) så fik de jo et chok da de opdagede at det var mig der arbejdede ovre på den and- faktisk lige skråt overfor
7 124 Der er dog en klar tendens til, at sprogbrugerne foretrækker den konjunktionsløse relativsætning, når relativum er subjekt - uanset funktionen af relativsætningen. Som det fremgår af Tabel 1, er tendensen størst i det-kløvning. Tabel 1. Relativum er subjekt. som der I alt I alt % af alle I alt % af alle Restriktiv 31 14,8% ,2% 209 der-kløvning 16 16,5% 81 83,5% 97 det-kløvning 4 8,2% 45 91,8% 49 I alt 51 14,4% ,6% 355 Parentetiske relativsætninger indledes med konjunktionen som, når relativum er subjekt: (12) men så S* Skole f somjo var en drengeskole de skulle lukke den klasse fordi der ikke var elever nok Relativsætningen i (12) tillægger S* Skole den egenskab, at den er en drengeskole, hvorimod den ikke tilordner den pågældende skole en underkategori af drengeskoler. Dermed svarer den parentetiske relativsætning til en prædikativkonstruktion. Imidlertid anvender sprogbrugerne også kortjunktionsløse parentetiske relativsætninger. I eksemplet i ( 13) er fællesleddet navnet på et skib, og relativsætningen tilordner ikke det pågældende skib til kategorien af skibe, der sejlede i Nordatlanten, men svarer til en prædikativkonstruktion: (13) T:jeg tror kun han sejlede på B* der lå og kredsede L: nå T: rundt oppe omkring Grønland og- nede ved Færøerne Det samme gælder i ( 14), hvor fællesleddet er mine gamle tulijjaner, og hvor begge relativsætninger er konjunktionsløse. Relativsætningerne tilordner hverken talerens gamle tulipaner kategorien af gamle tulipaner på et bord eller kategorien af næsten visne tulipaner. Begge relativsætninger svarer til en prædikativkonstruktion:
8 125 (14) og hvis du ikke kan finde ud af det så kan du kraftedeme æde mine gamle tulipaner der står ovre på bordet der er lige ved at visne Selv om der altså findes forekomster af konjunktionsløse parentetiske relativsætninger i korpus, er der en klar tendens til, at sprogbrugerne foretrækker en parentetisk relativsætning indledt med som, når relativum er subjekt. Som det fremgår af Tabel 2, er i alt 71,4% af relativsætningerne indledt med som. Tabel 2. Relativum er subjekt. Parentetiske relativsætninger. I alt % af alle som 20 69,0% der 9 31,0% I alt % Den semantiske funktion af en relativsætning, altså om den er restriktiv eller parentetisk, har indflydelse på, om relativsætningen indledes med som eller ej - fordelingen er ikke tilfældig, men statistisk signifikant, da 0,001 > p. Eksistentiel-præsenterende konstruktioner og kløvninger er ikke talt med i forekomsterne i Tabel 3. Tabel 3. )( 2 -for-uafhængighed. Relativum er subjekt. der som Sum )( 2 /df=l Parentetisk ,32 22,8 6,2 29 O,OOl>p Restriktiv ,2 39,8 199 Sum R.elativum er et andet valensled end subjekt Når relativum er et andet valensled end subjekt, har talerne to gappingstrategier til deres rådighed, dvs. relativum ikke udtrykkes; relativum har dog syntaktisk funktion som valensled i relativsætningen:
9 126 a. relativsætningen indledes med konjunktionen som, eller b. relativsætningen er konjunktionsløs. Eftersom situativet der kun kan bruges i relativsætninger, hvor relativum er subjekt, er strategien vist i (2) - som er konjunktionsløs, men med derpå subjektspladsen - ikke relevant i dette afsnit. I ( 15) er relativum objekt for bruge, i den konjunktionsløse relativsætning i (16) er relativum objekt for lide. (15) jeg har nogle erfaringer som jeg kan bruge til noget (16) men vi har fået et eller andet mad hun ikke kunne lide Der er ingen betydningsforskel mellem de to relativsætninger i hhv. ( 15) og (16), de er begge kategoriserende: i ( 15) tilordnes talerens erfaringer kategorien af brugbare erfaringer, og i (16) kategoriseres maden som ikke-acceptabel for talerens datter. Ud over kortjunktionen som kan konjunktionen at indlede den underordnede sætning i en det-kløvning, hvor det kløvede element er andet valensled end subjekt. I (17a) er det kløvede element det objekt for vil have, det er anafor for indholdet af justits, der ytres i den forudgående diskurs. Den underordnede sætning indledes med som, mens den underordnede sætning i ( 17b) indledes med at (17a) og det er måske det som- som- nogle militærfolk gerne vil have ( 17b) og det er det at jeg altid har sagt Som det er tilfældet i relativsætninger, hvor relativum er subjekt, anvender sprogbrugerne de to typer relativsætninger uden betydningsforskel. Der er dog - som det fremgår af Tabel 4 - en klar tendens til, at sprogbrugerne anvender konjunktionsløse relativsætninger, når relativum er objekt, forudsat at relativsætningen er restriktiv, indgår i en der-kløvning eller i en det-kløvning.
10 127 Tabel 4. Relativum er andet valensled end subjekt.* +som/at -som/at I alt I alt % af alle I alt % af alle Restriktiv 10 13,9% 62 86,1% 72 der-kløvning 4 30,8% 9 69,2% 13 det-kløvning 1 5,6% 17 94,4% 18 I alt 15 14,6% 88 85,4% 103 * Præpositionsobjekter er ikke opført i Tabel 4. Se nedenfor. Når relativum er præpositionsobjekt, har sprogbrugerne de samme to gappingstrategier at vælge imellem, dvs. relativsætningen kan indledes med konjunktionen som, eller den kan være konjunktionsløs. Præpositionsobjekter er opført for sig og ikke sammen med de øvrige valensled, fordi jeg ønskede at se, om der er forskel på, hvilken strategi sprogbrugerne anvender i forhold til, om styrelsen i et præpositionssyntagme er valensled eller indgår i et frit eller et bundet adverbial. De sidstnævnte to typer beskrives i afsnit 2.3. I (18) er relativum præpositionsobjekt og styrelse for med, og relativsætningen indledes med som, i (19) er relativsætningen konjunktionsløs, relativum er styrelse for om: (18) dem som jeg arbejdede sammen med det var sådan- nogle gamle harper (19) det var spændende at se det fra den side altså- at få lov til at opleve alt det du sidder og hører om Den konjunktionsløse relativsætning er den foretrukne blandt de seks talere, som det fremgår af Tabel 5. Det gælder for restriktive relativsætninger og de underordnede sætninger i henholdsvis eksistentielpræsenterende og kløvede konstruktioner.
11 128 Tabel 5. Relativum er præpositionsobjekt. +som/at -som/at I alt I alt % af alle I alt % af alle Restriktiv 6 16,7% 30 83,3% 36 der-kløvning 5 45,5% 6 54,5% 11 det-kløvning 2 7,7% 24 92,3% 26 I alt 13 17,8% 60 82,2% 73 Der er kun 6 parentetiske relativsætninger, hvori relativum er objekt, og 3, hvori relativum er præpositionsobjekt; de er alle indledt med som - som i (20), hvor relativum er objekt: (20) jeg synes det er spændende og så komme ud og få kontakten med alle de her mennesker som man så skulle sætte i gang Der er for få forekomster til at drage nogen konklusion, men det kunne se ud til, at som foretrækkes Relativum er adverbial Uanset om relativum er et frit eller et bundet adverbial, har sprogbrugerne tre forskellige strategier til dannelse af relativsætningen til rådighed: a. relativsætningen kan indledes med relativpronominet hvor, desuden af koruunktionerne når og da, hvis relativum er tidsadverbial, b. gapping, relativsætningen er konjunktionsløs, eller c. gapping, relativsætningen indledes med konjunktionerne atog som Relativsætningen i (21), hvor relativum er bundet adverbial, indledes med hvor. (21) og da kan jeg da huske et af de andre steder hvor jeg har været der var der også en der- der gik rundt og sagde en hel masse
12 129 I (22) er relativum også et bundet adverbial, taleren har brugt den konjunktionsløse gappingstrategi: (22) men det har der jo også været de andre steder jeg har været f ude i det civile ik' Efter mit skøn er der ingen betydningsforskel mellem relativsætningen i (21) og den konjunktionsløse relativsætning i (22), de tilordner begge steder til kategorien af steder, hvor taleren har arbejdet. Desuden er der tre forekomster, hvori relativsætningen indledes med konjunktionen at. I (23) er relativum tidsadverbial: (23) og det har nok været en fordel i det øjeblik at man var flere børn som skulle dele det her kammer I kløvede konstruktioner forekommer hvorslet ikke, i stedet optræder at: (24) det er jo ikke sådan hver dag at man lige siger goddag Valget mellem at indlede relativsætningen med relativpronominet hvor og gapping er ikke frit, når fællesleddet er et kataforisk pronominalt stedsadverbium som der. I (25a) er relativum bundet adverbial i relativsætningen. Relativsætningerne i (25b) og (25c), hvor gapping optræder, er uacceptable: (25a) (25b) (25c) der hvor jeg var før der måtte vi ikke rode selv med tingene altså?der jeg var før der måtte vi ikke rode selv med tingene?der at/ som jeg var før der måtte vi ikke rode selv med tingene Jeg har ingen funktionel eller anden forklaring på den begrænsning - for gapping er en mulig strategi, når fællesleddet er et kataforisk pronomen, og relativum er valensled- som i fx (18)-(19) i afsnit 2.2. Når relativum er styrelse for en præposition, er der ved visse præpositioner frit valg mellem de tre strategier. I (26a) indledes relativsæt-
13 130 ningen med relativpronominet hvor, relativum er altså udtrykt og er anafor for både præposition og styrelse. I (26b) ses konjunktionsløs gappingstrategi, i (26c) gappingstrategi med konjunktion. Endelig kan relativpronominet hvor kombineres med den pågældende præposition som i (26d): (26a) (26b) (26c) (26d) #den skov hvor jeg går tur #den skov jeg går tur i #den skov at/som jeg går tur i #den skov hvori jeg går tur Kombinationen i (26d) forekommer ikke i mit korpus. 3 Derimod er hvor obligatorisk, når fællesleddet er et kataforisk adverbium som dh - selv om relativum er styrelse til en præposition. Relativsætningen i (27a) er acceptabel, hvorimod relativsætningerne i (27b) og (27c) ikke er det - gapping er ikke nogen mulig strategi: (27a) (27b) (27c) men det var jo anderledes end der hvor han kommer fra?men det var jo anderledes end der han kommer fra?men det var jo anderledes end der at/som han kommer fra Denne begrænsning svarer til begrænsningen, der er illustreret i (25b ) (25c) ovenfor, hvor relativum ikke er styrelse for en præposition. Som tidligere nævnt gælder denne restriktion ikke for styrelser, der er valensled (præpositionsobjekter, se afsnit 2.2). Når relativum er adverbial eller styrelse i et adverbial, foretrækker sprogbrugerne at indlede relativsætningen med relativpronominet hvor eller en konjunktion i restriktive relativsætninger og eksistentiel-præsenterende konstruktioner - som opført i Tabel 6. Derimod er gapping stadig den foretrukne strategi i kløvninger. 3. I hele BySor-korpusset, dvs løbende ord, er der i alt 3 forekomster al hvor plus præposition - elvs. sprogbrugerne yderst sjældent anvender denne strategi til danncl~e af relavtivsætninger, hvori relativum er styrelse for en præposition i et præposition~~yntagmc, der er adverbial.
14 131 Tabel 6. Relativum er adverbial. +hvor/da/når/at gapping I alt I alt % af alle I alt % af alle Restriktiv 23 57,5% 17 42,5% 40 der-kløvning 8 88,9% 1 11,1% 9 det-kløvning 2 13,3% 13 86,7% 15 I alt 33 51,6% 31 48,4% 64 Der er en statistisk signifikant korrelation mellem den syntaktiske funktion af relativum og sprogbrugernes foretrukne strategi for dannelse af restriktive relativsætninger - som jeg har opført i Tabel 7. Relativums syntaktiske funktion har indflydelse på valget af strategi. 4 Tabel 7. )( 2 -for-uafbængighed. Syntaktisk funktion af relativum og foretrukken strategi (restriktive relativsætninger). Syntaktisk funk- Konnektiv eller tion af relativum relativpronomen Gapping Sum )( 2 / df = 1 Valensled ,53 21,2 50,8 72 0,001 > p Adverbial ,8 28,2 40 Sum De restriktive relativsætninger og de underordnede sætninger i der- og det-kløvning kan altså dannes ud fra to forskellige overordnede strategier, indledende relativpronomen og gapping. Det gælder ikke de parentetiske relativsætninger. I dem er relativpronominet hvor obligatorisk - relativsætningen i (28b) er ikke acceptabel - den kan ikke opfattes som nogen relativsætning: 4. De forekomster, hvori!morer obligatorisk, er ikke medregnet i Tabel 7 -se (25) og (27) ovenfor. Præpositionsobjekter er opført under valens/ed, bundne adverbialer som i fx (21 )-(22) under advprbial, selv om de kan analyseres som valensled, se afsnit 2 og 2.3.
15 132 (28a) (28b) det var heller ikke som man gør i dag hvor man siger "nå det var i dag ik' og så nyt"?det var heller ikke som man gør i dag man siger "nå det var i dag ik' og så nyt" 2.4. Opsummering Analysen af data fra dansk talesprog peger i retning af: at sprogbrugerne anvender restriktive relativsætninger og andre implikative sætninger uden nogen betydningsforskel mellem sætninger indledt med konjunktionen som og konjunktionsløse relativsætninger, når relativum er valensled. at sprogbrugerne foretrækker restriktive relativsætninger uden konjunktion og parentetiske relativsætninger med konjunktion, når relativum er valensled. Er relativum derimod bundet eller frit adverbial, foretrækker sprogbrugerne at indlede relativsætningen med et relativpronomen fremfor gapping. Relativums syntaktiske funktion har således betydning for, hvordan relativsætningen dannes. at forskellen mellem parentetiske og restriktive relativsætninger, hvori relativum er adverbial, måske er ved at blive grammatikaliseret. En parentetisk relativsætning indledes obligatorisk med relativpronominet hvor-det er valgfrit i restriktive relativsætninger. Der er stadig flere forekomster af restriktive relativsætninger indledt med hvorend uden, men det kunne være, at gappingstrategien er ved at slå igennem. Det kan der være to relaterede årsager til: a. gapping er sprogbrugernes foretrukne strategi til dannelse af relativsætninger, når relativum har alle andre syntaktiske funktioner end adverbial. Denne strategi kunne være på vej til at smitte af på adverbialer som relativum. Eftersom et frit adverbial ikke er et valensled,5 kan det være årsagen til, at 5. Dog må det på grundlag af et større korpus undersøges, om der faktisk er forskel mellem - p;i den ene side - dannelsen af relativsætninger, hvori relativum er bundet adverbial, og på den anden side relativsætninger, hvori relativum frit adverbial. Som det fremgår af Tabel 6 i a[~nit 2.3, er der i alt 40 forekomster af relativsætninger, hvori relativum er et bundet adverbial. I 11 af disse 40 er relativum bundet adverbial, kun i 2 ud af I 1 er gapping-strategien anvendt.
16 133 gapping-strategien endnu ikke er slået igennem, når relativum har denne syntaktiske funktion, og b. en igangværende grammatikalisering af forskellen mellem restriktive og parentetiske relativsætninger, således at restriktive relativsætninger udelukkende dannes ved gapping og uden konjunktion, mens parentetiske relativsætninger dannes med relativpronomen og med indledende konjunktion. dannelsen af de underordnede sætninger i der-kløvning følger ikke samme tendens som de restriktive relativsætninger. Når relativum er andet valensled end subjekt og styrelse for en præposition, er næsten halvdelen af relativsætningerne indledt med som (se Tabel 4 og 5). Når relativum er adverbial, anvendes gapping meget sjældent (se Tabel 6). På nuværende tidspunkt er jeg ikke i stand til at opstille nogen funktionel eller anden forklaring på det fænomen. uanset den syntaktiske funktion af det kløvede element i kløvning indledes den underordnede sætning kun i 8,3% af de 108 forekomster med en konjunktion (som allerede Diderichsen (1987 [1946]) har påpeget). Sætningens underordnede status udtrykkes ikke. Det forhold kunne pege i retning af, at den sproglige kodning af hele konstruktionen afspejler dens kognitive status for sprogbrugerne, dvs. at hele konstruktionen opfattes som en enhed. Det gælder i mindre grad for restriktive relativsætninger og prædikative relativsætninger i der-kløvning. En verificering/ falsicificering af en sådan hypotese kræver evidens fra resultater af psykolingvistiske forsøg. 3. Typologiske aspekter ved dannelsen af relativsætninger i dansk talesprog Dansk har postnominale relativsætninger. En udbredt strategi til dannelse af postnominale relativsætninger er, at relativum udtrykkes som et personligt pronomen. Den strategi bruger danske - i modsætning til fx engelske (jf. Miller og Weinert 1998) - sprogbrugere ikke; der er i mit korpus kun en enkelt forekomst, som kunne være en fortalelse:
17 134 (29) der sidder blandt andet en nede i N* som laver specielle ting hertil ik', sådan noget som hyacintglas som de har haft den samme form siden de startede Tværsprogligt set optræder relativpronominer udelukkende i postnominale relativsætninger. Men i dansk talesprog er gapping - dvs. at relativum ikke udtrykkes -den eneste mulige strategi, når relativum er valensled. 6 Tværsprogligt set optræder gapping oftest i sprog med prænominale relativsætninger. Dansk talesprog afviger altså på tre områder fra, hvad man umiddelbart ville forvente i et sprog med postnominale relativsætninger: relativum udtrykkes ikke som et personligt pronomen - som det ofte gør i sprog med postnominale relativsætninger relativum udtrykkes kun som et relativpronomen, når relativum er adverbial -i ikke-parentetiske relativsætninger er denne strategi dog valgfri. Gapping er den anden mulige strategi gapping er den eneste mulige strategi, når relativum er valensled Når relativum er et adverbial, og gapping optræder, følger dansk dog den universelle tendens - nemlig at relativsætningen kan indledes med et underordnende konnektiv- i dansk når, da eller at, der alle optræder som indleder af andre kategorier af underordnede sætninger. En sammenligning med Keenan og Comries (1979) implikationelle Accessibility Hierarchy for, hvilken syntaktisk funktion relativum kan have, og de mulige syntaktiske funktioner af relativum i dansk skriftsprog, viser, at relativum kan have alle syntaktiske funktioner i hierarkiet: subjekt> direkte objekt> indirekte objekt> styrelse for en adposition > possessor 6. Som tidligere nævnt er bundne adverbialer og styrelser i disse som fx /J(l Holmr11 og Hol111r11 i dr bor /)(1 Holmen opført som adverbialer og ikke som valensled. Se dog fodnote 5 i afsnit 2.4.
18 135 Ud over de syntaktiske funktioner, Keenan og Comrie inddrager i deres hierarki, kan relativum også være adverbial i dansk. 7 Når relativum er possessor, er gapping dog ikke nogen mulig strategi i dansk- relativpronominet hvis indleder obligatorisk relativsætningen - (30b-c) er uacceptable: (30a) #hun henvendte sig til den pige hvis mor havde klaget over undervisningen (30b)?hun henvendte sig til den pige mor havde klaget over undervisningen (30c)?hun henvendte sig til den pige som mor havde klaget over undervisningen Tværsprogligt set er det udbredt, at gapping meget sjældent bruges, når relativum er possessor - dansk følger altså den tendens. Hvordan ser det ud i dansk talesprog? Som det fremgår af de forskellige tabeller ovenfor, kan relativum være valensled og adverbial. Imidlertid er der i mit korpus ikke en eneste forekomst, hvori relativum er possessor. I (31a) er der opført en enkelt forekomst, hvor komplementet til matrixverbet huske ser ud til at være starten af en eksistentiel-præsenterende konstruktion: ( 31 a) jeg kan huske der var en af vores naboer hun, hendes far havde bil Man kunne forvente, at der varen af vores naboerfortsatte, somjeg har vist i ( 31 b) - dvs. hvor relativum er possessor: (31b) #jeg kan huske der var en af vores naboer hvis far havde bil Taleren vælger at bryde af, og efter en kort pause udtaler hun så en ny helsætning. 7. Keenan og Comrie (1979) inddrager dem ikke - i mange sprog kodes rumlige og andre forhold som fx relational nouns, hvilket ikke kan sammenlignes med, hvordan de samme relationer og forhold kodes i fx dansk.
19 136 Det faktum, at der ikke er nogen forekomster, hvori relativum er possessor, kunne pege i retning af, at grænsen for, hvilken syntaktisk funktion relativum kan have, i dansk talesprog ligger og svæver mellem styrelse for en præposition og possessor- i Keenan og Comries hierarki. Dermed befinder grænsen sig højere oppe i hierarkiet end i dansk skriftsprog. For den påstand taler, at der i hele BySoc-korpusset er i alt 14 forekomster, hvori relativum er possessor. De 10 af dem er ytret af de samme 3 talere, 4 andre talere står for hver 1 forekomst. Frekvensen af relativsætninger, hvori relativum er possessor, er i alt 0,10 forekomster per løbende ord - dvs. målt i forhold til de løbende ord i BySoc (se Tabel 8 nedenfor). Det er en meget, meget lav frekvens - sammenlignet med frekvenserne af restriktive relativsætninger for de seks sprogbrugere i mit korpus, der kun omfatter ord. Frekvensen af fx relativsætninger, hvori relativum er adverbial er 5,3 per løbende ord, dvs. 53 gange højere end frekvensen af de relativsætninger, hvori possessor er relativum. Tabel 8. Frekvenser af restriktive relativsætninger. Syntaktisk funktion af Antal Frekvens Relativum n/ ord Valensled ,2 Andet valensled ,2 Adverbial 40 5,3 Possessor* 14 0,1 *beregnet ud fra løbende ord, de øvrige frekvenser er beregnet ud fra løbende ord Blandt de 14 forekomster af relativsætninger, hvori relativum er possessor, er flere brudt op af tøven og pauser. Det kunne pege i retning af, at sprogbrugerne har svært ved at processere dem. Det faktum og den ringe forekomst - og Keenan og Comries observation af, at possessor ligger længst nede i deres implikationelle hierarki, kunne også pege i den retning - men kun gennem psykolingvistiske forsøg vil vi kunne opnå evidens for den hypotese.
20 137 Henvisninger Diderichsen, P. ( 1987 [l 946]). Elementær Dansk Grammatik. København: Gyldendal. Jensen, A. (2003). Clause Linkage in Spoken Danish. Upubliceret ph.d. afhandling. Københavns Universitet. Keenan, E.L. (1985). Relative clauses. IT. Shopen (red.) Language typology and syntactic description. Vol. li. Cambridge: Cambridge University Press Keenan, E.L. & B. Comrie. (1979). Data on the noun phrase accessibility and universal grammar. Language Lambrecht, K. (1988). There was a farmer had a dog: Syntactic amalgams revisited. BLS Lehmann, C. ( 1984). Der Relativsatz: Typologie seiner Strukturen, Theone seiner Funktionen, Kompendium seiner Grammatik. Tiibingen: Giinther Narr Verlag. McCawley,J. D. (1981). The Syntax and Semantics of English Relative Clauses. Lingua 53, Miller,J. & R. Weinert. ( 1998). Spontaneous Spoken Language. Syntax and Discourse. Oxford: Clarendon Press. Prebensen, H. & E. Spang-Hanssen. (1977). De franske relativsætningers typologi. Capenhagen: University of Capenhagen, Department of Romance Languages. Quirk, R., S. Greenbaum, G. Leech &J. Svartvik. (1985). A Comprehensive Grammar of the English Language. London: Longman. Therkelsen, R. (1999). Betydningsforskellen mellem der- og som-relativsætninger. I C. Bache et al. (red.) Ny Forskning i Grammatik 6. Odense: Odense Universitetsforlag Therkelsen, R. (2000). Om klassifikation afledsætninger. IJ. Nørgaard Sørensen et al. (red.) Ny Forskning i Grammatik 7. Odense: Odense U niversitetsforlag
21
Ny Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Fællesmængdekonstruktionen - en konstruktion i dansk talesprog Anne Jensen B. Lihn Jensen, I. Korzen og H. Høeg Müller (red.). Ny Forskning i Grammatik
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Om for og fordi Anne Jensen Kilde: P. Durst-Andersen, L. Falster Jakobsen, H. Jansen, J. Pedersen & E. Strudsholm (red.). Ny Forskning i Grammatik 13, 2006, s.
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om klassifikation af ledsætninger Rita Therkelsen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om steder via præpositioner i dansk Finn Sørensen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning
Læs mereKøbenhavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik
university of copenhagen Københavns Universitet Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Document Version Forfatters
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: At eller ikke at i tale og skrift Forfatter: Kasper Boye, Mads Poulsen, Hannah Bruun Pedersen, Marie Herget Christensen, Line Dalberg og Nicoline Munck Vinther Kilde: Udgivet af: URL: NyS Nydanske
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Anteponeret adverbial Erik Hansen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning i Grammatik
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kriterier for inddeling af ledsætninger Erik Hansen Kilde: P. Colliander og I. Korzen (red.). Ny Forskning i Grammatik 5, 1998, s. 7-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereChristian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse
Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereKontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015
Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag
Læs mereRegler for kommatering fra 2004
fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Sætningsknuder i dansk Anne Jensen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 29, 2002, s. 105-124 Dansklærerforeningen www.nys.dk NyS og artiklens forfatter
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereIntroduktion til prædikatlogik
Introduktion til prædikatlogik Torben Braüner Datalogisk Afdeling Roskilde Universitetscenter 1 Plan Symbolisering af sætninger Syntaks Semantik 2 Udsagnslogik Sætningen er den mindste syntaktiske enhed
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs mereGrammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.
Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereKøbenhavns Universitet. Problemer og udveje i dansk ledsætningsklassifikation Mortensen, Sune Sønderberg. Published in: Ny forskning i grammatik
university of copenhagen Københavns Universitet Problemer og udveje i dansk ledsætningsklassifikation Mortensen, Sune Sønderberg Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Citation for
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereMattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed
Mattip om Statistik Du skal lære om: Faglig læsning Kan ikke Kan næsten Kan Chance og risiko Sandsynlighed Observationer, hyppighed og frekvens Gennemsnit Tilhørende kopier: Statistik, og mattip.dk Statistik
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereErik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.
NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereKøbenhavns Universitet. Svært ved grammatikken - del 2 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Svært ved grammatikken - del 2 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereUniversity of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereSociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereNogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereUndersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereEn hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).
En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Den Danske Ordbogs tekstkorpus og spordhunde Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 138-142 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mere