Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1"

Transkript

1 Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ellen Krogh, professor i danskfagets didaktik ved Syddansk Universitet Artiklen konstaterer at samfundet i de seneste årtier er blevet skriftliggjort i hidtil uset omfang, og at der internationalt reageres herpå med et uddannelsespolitisk fokus på skriftkyndighed som en del af faglig læring. Gymnasiereformen 2005 har indført et nyt koncept for skriftligt arbejde, ny skriftlighed, som gør alle fag medansvarlige for elevernes udvikling af skrivekompetence, og som udvider forståelsen af skriftligt arbejde. Fagene udfordres herigennem på forskellige måder, og danskfaget udfordres til at udvikle sig til en kombination af et meta-, et diskurs- og et dannelsesfag. Der er for meget fokus på skriftlighed og gruppearbejde, sagde skoleleder Christian Hellum på Skolerådets seminar om kvalitet i den danske folkeskole 9. februar (Albæk 2010). Drengenes ressourcer udnyttes ikke, vi skal have mere fysik og konkurrence. Jeg vil ikke forholde mig til diskussionen om gruppearbejde og konkurrence, men modstillingen af skriftligt arbejde og fysik kan nuanceres. Der er vældig meget brug for skriftlighed i skolen, både for drenge og for piger. Der er brug for skriftlighed som en bred og varieret social praksis der integreres på funktionelle og relevante måder med fysisk udfoldelse, med faget fysik og med alle andre fag. Men derfor kan det godt være at Christian Hellum også har ret. Det kan være at der er for meget fokus på skriftlighed i mere snæver betydning. Hermed mener jeg skriftligt arbejde hvor skrivning hovedsageligt ses som en isoleret færdighed der skal trænes, hvor skrivning forstås som ord på papir eller print, hvor den dominerende skrivefunktion er at dokumentere at man har lært noget, og hvor formålet med det skriftlige arbejde primært er strategisk. Min pointe er ikke at disse aspekter af skrivning kan undværes, men at de må indlejres i et større, udvidet perspektiv på skriftlighed så skolen kan matche det som er blevet kaldt det nye tekstsamfund (Karlsson 2006). Skriftkyndighed i det nye tekstsamfund I det nye tekstsamfund er arbejdsliv, uddannelser og hverdagsliv blevet skriftliggjort i hidtil ukendt grad og på hidtil ukendte måder. Kommunikationsteknologiens eksplosive udvikling har sin store del af ansvaret herfor. Skriftkompetence er blevet en forudsætning for såvel læring og uddannelse som for deltagelse i samfundsliv og arbejdsliv, og skriftlig kommunikation er i stigende grad også bærende for hverdagslivets sociale aktiviteter (Matre 2006). Skriftens potentialer for at lagre, sortere, vurdere og videreudvikle viden betyder ydermere at skrivning må ses som en videns- og innovationsstrategi med afgørende kulturel og samfundsmæssig betydning (Olson 1994). Udviklingen matches uddannelsespolitisk af det internationale fokus på det som nordmændene kalder skriftkyndighed, engelsk literacy, og ikke bare på skriftkyndighed som en isoleret færdighed, men som en integreret del af faglig læring. OECD fremhæver i det vigtige DeSeCo- 1 Artiklen er trykt i Skriften på væggen. Fællesskrift 10. Dansklærerforeningen

2 dokument (2000) læsning, skrivning og regning som kritiske komponenter i utallige kompetencer. Udgangspunktet for Europarådets nyligt publicerede ressourceplatform Language in Education, Languages for Education er at faglighed er sproglighed, og at sproget har en grundlæggende betydning for læring, identitetsdannelse og deltagelse i kultur og samfund (Council of Europe 2010). Integrationen af sproglighed og faglighed ligger også til grund for den norske uddannelsesreform Kunnskapsløftet (2006) hvor skriftkyndighed, udmøntet i fem grundlæggende færdigheder, blev indført i alle fag i det 13-årige uddannelsesforløb (jf. Kjell Lars Berges artikel andetsteds i Fællesskrift). Også i Danmark responderes der uddannelsespolitisk på de øgede kompetencebehov, men med forskellige strategier i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. I folkeskolens nye Fælles mål (2009) gøres faglig læsning til et fokusområde, mens gymnasiereformen fra 2005 løfter skriftligt arbejde frem som en central del af studiekompetencen. Det kan der isoleret set være gode grunde til, og i begge tilfælde er der tale om udvidede og integrerede forståelser af læsning og skrivning, men det må alligevel ses som et udslag af uhensigtsmæssige uddannelsesstrukturelle barrierer. På de danske skoleelevers og det danske samfunds vegne kan man godt blive misundelig på den konsistente norske skriftkyndighedsstrategi og den omfattende investering af forskning og forskningsbaseret udviklingsvirksomhed på området. Ny skriftlighed Som fokuseret udviklingsprojekt er skriftlighed i Danmark først og fremmest i fokus i de gymnasiale uddannelser og som en praksis der er knyttet til udvikling af studiekompetence og faglig læring. Denne artikel skal hovedsageligt handle om det gymnasiale skriveprojekt, men med et lille udblik til folkeskolens skriftlighed i det afsluttende afsnit om danskfaget. Det var et projekt i gymnasiereformen 2005 at styrke det skriftlige arbejde som en vigtig del af studiekompetencen. Dette projekt blev efter reformens første gennemløb underlagt en omfattende evaluering (Krogh et al. 2009). Reformens intention med det skriftlige arbejde fik i evalueringsundersøgelsen betegnelsen ny skriftlighed. Det lidt indholdstomme navn blev i nogen grad opfundet af nød da det viste sig at reformens skriftlige projekt var stort set ukendt blandt lærerne og heller ikke fremstod med tilstrækkelig klarhed i styredokumenterne. Da man ikke kan spørge lærere og ledere om noget der ikke er kendt og end ikke har et navn, var det nødvendigt at finde en betegnelse der gjorde opmærksom på det kvalitativt nye og anderledes i reformens projekt. Det var også nødvendigt og i sig selv et vigtigt evalueringsresultat at udvikle en præciserende analyse af reformens intentioner. Ny skriftlighed defineres i evalueringsrapporten som følger: Ny skriftlighed indebærer at to vinkler på det skriftlige arbejde fastholdes i et samlende og overordnet perspektiv, nemlig bekendtgørelsens elevvinkel med fokus på elevens udvikling af skrivekompetence som led i studiekompetencen, og læreplanernes fagvinkel med fokus på anvendelse af skriftlighed som led i tilegnelsen af faglig viden og kompetence. (Krogh et al. 2009: 9) Det afgørende nye er at skrivning er blevet en opgave for alle fag, og at opgaven indbefatter et mere overordnet ansvar for elevernes udvikling af skrivekompetence som tidligere kun har ligget i danskfaget. 2

3 Men integreret heri ligger også en udvidelse af den traditionelle forståelse af hvad skrivning er. Det skriftlige arbejde skal således tilgodese en række funktioner. Det skal fungere som værktøj for faglig tænkning og læring, for bevaring og dokumentation af kundskab, for formidling og for evaluering. Skriftlige arbejder er ikke bare ord på print, men skal forstås i en udvidet betydning som produktivt arbejde i relevante udtryksformer og medier. Endelig skal eleverne evalueres på varierede måder, og der skal som det nye i forhold til traditionen lægges vægt på formativ, læringsstøttende evaluering. Det er en vigtig og nødvendig fornyelse at skriftligt arbejde nu skal forstås som noget der involverer flere semiotiske ressourcer. Og lige så vigtigt er det at skrivning skal fungere som et lære- og tænkeværktøj og altså ikke kun som reproducerende dokumentation af at eleven har lært, den efter alt at dømme fortsat dominerende måde at bruge skrivning på i skolen (jf. Westman 2009). Den særegne danske konstruktion med det dobbelte fokus på faglig læring og studiekompetence peger i den samme retning, mod styrkelsen af vidensudviklende skrivning. Den hænger sammen med at der med reformen er indført obligatoriske opgaver hvor flere fags diskurser er på spil, og hvor eleverne skal kunne reflektere over de faglige forskelle. Det er den nyskabelse der umiddelbart gør det nødvendigt at sætte fokus på elevernes skriftlige kompetence som noget der vedrører alle fag og som en del af studiekompetencen. Samspilsprojektet er begrundet i forestillingen om at skolen i dag ikke kan nøjes med at lære eleverne at reproducere kendt viden, men skal skabe didaktiske rammer for vidensudvikling og innovativ tænkning. Peter Hobel har i sin nyligt forsvarede ph.d.-afhandling undersøgt om der findes innovativ tænkning i flerfaglige elevopgaver efter gymnasiereformen. Her diskuterer han hvad det betyder at producere viden og tænke innovativt: Det kan selvfølgelig ikke forventes at gymnasieelever producerer ny viden i absolut forstand, men Hobel mener at flerfaglige opgaver kan skabe rammer for innovativ tænkning i gymnasiefaglig forstand. Eleverne skaber ny viden i gymnasiefaglig forstand når de anvender den viden de har fra fagene, i en problemløsningsproces, og når de med fagene som redskab producerer en perspektivændring på de problemer de arbejder med (Hobel 2009). Hobel viser at gymnasiereformens fagsamspil kan give elever vigtige erfaringer med en sådan produktion af ny viden i gymnasiefaglig forstand. Samtidig rejser hans empiriske data uafklarede spørgsmål både om kvaliteten af elevernes tekster og om kvaliteten af den undervisning i flerfaglig skrivning som eleverne modtager. Selv om man ikke kan sige at der ligger et sammenhængende skriftkyndighedsprojekt i det reformerede gymnasium, så rummer gymnasiebekendtgørelserne et ambitiøst program for gymnasial skrivning hvor den nødvendige skrivetræning i fagene sættes ind i en større kontekst, hvor skrivning som ord på print forstås som en vigtig og uomgængelig, men ikke den eneste side af skriftlig kommunikation, og hvor der skal skrives både for at lære og for at dokumentere at man har lært. Derudover lanceres der en relativt avanceret vision om skrivning der på én gang retter sig ind i fag og ud over fag, mod faglig læring og mod almene skrivekompetencer, med det mål at eleverne får erfaringer med fagoverskridende, vidensproduktivt skriftligt arbejde. 3

4 Ny skriftlighed i praksis Én ting er visioner, en anden er praksis, og der er ingen tvivl om at reformens skriftlighedsprojekt er en stor udfordring for det gymnasiale skolesystem. Ny skriftlighed betyder at faglærere eksplicit og direkte skal støtte eleverne i at få udbytte af at skrive i mange fag og i tværgående sammenhænge. Fokus skal naturligt være på skrivning i faget, men i et reflekteret lys. Tanken er at elever der får systematisk træning i den faglige skrivning sammen med indsigt i hvorfor der skrives som der gør i faget, dels indføres i den faglige diskurs, og dels får et grundlag for at se og reflektere over forskelligheder mellem fag og videnskaber. Lærere har i almindelighed en stor tavs viden om skrivning i deres fag. Alle faglærere kan med præcision slå ned på brud på fagdiskursen, og de fleste har omfattende erfaringer med undervisning i skriftligt arbejde i faget og vejledning i store akademiske opgaver. Men derfor kan der godt være langt til at kunne beskrive, forklare og begrunde diskurser og genrer i fagene. Dertil kommer den nye skrivedidaktiske udfordring der ligger i at kunne arbejde med skrivning i et semiotisk perspektiv, og at integrere skrivning i undervisningen som et lære- og tænkeværktøj. Evalueringen i 2008 viste at der var et voldsomt gab mellem reformens skriveprojekt og den faktiske praksis i skolerne. Ny skriftlighed var kun i begrænset omfang kendt af gymnasielærerne, og kun få skoler havde taget det skriftlige arbejde op som et systematisk udviklingsprojekt (Krogh et al. 2009). Men det er opløftende at se at evalueringen har haft væsentlig effekt. Ministeriet har dette år valgt at prioritere finansieringen af udviklingsprojekter med det skriftlige arbejde, og en bølge af udviklingsprojekter er sat i gang på gymnasieskoler over hele landet. Der ligger antagelig flere incitamenter til grund for skolernes projekter, og man skal ikke underkende det faktum at elevernes skriftlige eksamenskarakterer i dag er en konkurrenceparameter. Men det er samtidig en plausibel hypotese at skriveprojektet faktisk forekommer gymnasielærerne nødvendigt og relevant, netop fordi det er et fagdidaktisk projekt. Enhver kan se hvor svært det er for eleverne at lære sig de faglige diskurser og genrer, og det er tiltrækkende for lærerne at få værktøjer til at understøtte disse processer. I forsknings- og udviklingsprojektet Videnskabsretorik og skrivedidaktik samledes en række lærere om at studere og udvikle skriftlighed i fagene. Rapporten fra projektet, og særligt beretningerne om de skrivedidaktiske udviklingsprojekter som lærerne gennemførte, dokumenterer hvor meget fagdidaktisk dynamik der ligger i at hente det skriftlige arbejde systematisk ind i fagene (Krogh 2010). Sprogfag og indholdsfag Reformens skriveprojekt sætter fagene under udviklingspres på forskellige måder. Der er en vigtig forskel mellem sprogfag og ikke-sprogfag. Dette skel er vanskeligt at sætte i tale på en rimelig måde. Sprogfag versus ikke-sprogfag konstituerer den sidste gruppe negativt. I engelsk uddannelseslitteratur er der en tradition for at kalde disse fag content disciplines, indholdsfag. Det udtryk er imidlertid ligeså problematisk idet det signalerer at sprogfag ikke også er indholdsfag. I sprogfag er sprog og tekster på samme tid fagenes genstand og medier for fagligt indhold. I ikkesprogfag/indholdsfag er sprog og tekster udelukkende medier for fagligt indhold. Dette skel finder udtryk i fagenes tekster hvor der i sprogfag hovedsageligt skrives tekster i sproglig prosa, 4

5 mens der i ikke-sprogfag/indholdsfag typisk er en kombination af sprog og andre grafiske og symbolske udtryksformer. 2 Forskellene mellem de to hovedtyper af fag kan indfanges med begreberne diskurskompetence og tekstkompetence. Diskurs og tekst retter opmærksomheden mod to sider af sprogbrug, diskurs mod den faglige kontekst for det der skrives, tekst mod tekstfrembringelsen og den sproglige kontekst for teksten. Traditionelt har sprogfag haft hovedopmærksomheden rettet mod udvikling af tekstkompetence, ikke-sprogfag/indholdsfag mod tilegnelsen af diskurskompetence. I ikke-sprogfag/indholdsfag har målet med skrivning således været dokumentation af faglig diskurskompetence, mens tekstkompetence har været set som en færdighed danskfaget havde ansvar for. Diskurskompetence har været forstået som formidling af fagligt indhold, og (eksamens)opgavegenrer har ikke været set som genrer, men som svar på faglige spørgsmål. I det omfang fagene har haft videnskabeligt etablerede genrer til rådighed, som fx laboratorierapporten i naturvidenskabelige fag, har der været en tendens til stærk formalisering af disse genrer, typisk formuleret som en detaljeret opskrift eller kogebog. Gymnasiereformen sætter imidlertid pres på ikke-sprogfag/indholdsfag for at udvikle viden om hvordan fagdiskurserne regulerer fagets tekster, om hvilke genrer og tekstnormer der gælder, og hvordan faglig tekstkompetence trænes. I sprogfag har skriveundervisningens mål traditionelt været dokumentation af sprog- og tekstkompetence, og der har været en tendens til at skrivning blev anskuet som en færdighed der kun i beskeden grad forbandt sig med tekstlæsningen i faget, og som blev trænet isoleret. Der har i mindre grad været fokus på den faglige diskurs som en sammenhængsskabende, identificerbar faglighed. Der har været relativt formaliserede (eksamens)opgavegenrer, især i fremmedsprogsfagene hvor opgavesættene er opdelt i flere forskellige opgaver. I dansk, men også i nogen grad i engelsk, har der været tradition for en bred variation af skriveopgaver i undervisningen, også ud over dem der blev stillet til eksamen. Reformen sætter imidlertid også pres på sprogfagene for at kunne begrunde fagenes skrivehandlinger og genrer ikke bare internt, men også udadtil. Fagene skal kunne legitimere deres skriftlige praksis både i forhold til en faglig diskurs og i forhold til andre fags skriftlighed i fagligt samspil og i de store akademiske opgaver. Skrivning i danskfaget diskurs, meta og dannelse Det gymnasiale danskfag udfordres af ny skriftlighed. På den ene side forsvinder fagets klassiske position som det store almene skrivefag, og på den anden side får faget nye og vigtige opgaver i forhold til reformens skriveprojekt. Jeg skal ikke her fortabe mig i den besynderlige politiske logik der har ført til at danskfagets skriftlige dimension er blevet voldsomt reduceret med gymnasiereformen. Det er en nulsumstænkning som forekommer direkte tåbelig i forhold til de udfordringer som skal løftes i det nye tekstsamfund. 2 En undtagelse er faget historie der ikke er et sprogfag, men hvis tekster traditionelt bruger sprog som primær udtryksform. 5

6 Danskfaget indtager blandt sprogfagene en særstilling fordi faget har den særlige opgave at udvikle elevernes metabevidsthed om sprog som ressource for kommunikation og betydningsdannelse. Desuden har skriftlighed i dansk et vigtigt dannelsesperspektiv. I dansk skal eleverne således ligesom i andre fag træne faglig tekst- og diskurskompetence, men de skal derudover udvikle kundskab om tekst, genre og diskurs og om forholdet mellem dem. Den viden og de begreber som eleverne har brug for til deres faglige og flerfaglige skriveprojekter, bor i danskfaget, og det er her de lærer at gennemskue hvordan og hvorfor tekster skrives på bestemte måder i bestemte kontekster. Metakundskab om tekst, genre og diskurs har et vigtigt kritisk dannelsesperspektiv. Den indebærer viden om at diskurser, genrer og tekstnormer er historisk foranderlige, og at de grundlæggende forandres af mennesker der bruger dem på nye måder. Denne form for viden indgår typisk ikke i skriveundervisningen i andre fag hvor faglige tekstnormer og genreformater i højere grad ses som indiskutable repræsentationer for faglig kundskab. I dansk skal eleverne gøre erfaringer med at den der skriver, altid har en stemme i forhold til det der skrives om, og i forhold til den diskurs der skrives ind i, og at stemme lige så vel som genrekundskab og indholdskundskab er noget der kan og skal trænes. Den der skriver, giver teksten form gennem perspektiv, valg af indhold, opbygning af tekst, stil og billedbrug, og denne formgivning kan forstås og beskrives med begrebet stemme. Reflekterede skriveerfaringer med dette fokus er i sig selv dannelsesprocesser fordi der er tale om stadige produktive forhandlinger om forholdet mellem egne intentioner og de krav som stilles af opgaven, genren og det faglige stof. Ud over at have et vigtigt dannelsesperspektiv udgør den slags erfaring også et væsentligt grundlag for innovativ og vidensproducerende skrivning. Udviklingen af danskfaget til en kombination af diskursfag, metafag og dannelsesfag er en udfordring som endnu ikke har fundet færdige svar. Der ses forskellige løsninger i de fire gymnasiale uddannelser, og en tendens særligt i stx og hf har været at udviklingen af fagets diskursside har haft hovedvægt på bekostning af de andre dimensioner. Det gymnasiale danskfag kan med fordel lade sig inspirere af afbalanceringen af de tre aspekter i folkeskolens danskfag. Her arbejdes der med en bredere vifte af genrer, og kreative opgaver udgør en vigtig del af skriftligheden. Litteratur Albæk, Mette (2010). Ambitiøse mål skal forbedre folkeskolen. Politiken Council of Europe (besøgt februar 2010). Language in Education, Languages for Education. Hobel, Peter (2009): Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet. Syddansk Universitet. Karlsson, A-M. (2006). En arbetsdag i skriftsamhället. Ett etnografiskt perspektiv på skriftanvändning i vanliga yrken. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Krogh, E. (red.) (2010). Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77. 6

7 Krogh, E., Christensen, T. S. & Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Gymnasiepædagogik 73. Matre, S. (2006). Innleiing. Matre, S. (red.). Utfordringar for skriveopplæring og skriveforskning i dag. Trondheim: Tapir Aakademisk forlag OECD (2000). Definition and Selection of Key Competencies. OECD: Paris. Olson, D.R. (1994). The World on Paper. The Conceptual and Cognitive Implications of Writing and Reading. Cambridge University Press. Westman, Maria (2009). Skriftpraktiker i gymnasieskolan. Bygg- och omvårdnadselever skriver. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series 49. Stockholms Universitet. 7

Videnskabsretorik og skrivedidaktik

Videnskabsretorik og skrivedidaktik Videnskabsretorik og skrivedidaktik Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium & HF samt Syddansk Universitet Redaktør Ellen Krogh Institut

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Når skriftlighed drukner i ord

Når skriftlighed drukner i ord Når skriftlighed drukner i ord De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk Spørgsmål i fokus Hvorfor er mediedidaktik relevant i denne sammenhæng?

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia

Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Fagdidaktisk kursus i psykologi i uge 4 den 22.- 26.oktober 2013 på Hotel Fredericia Praktiske oplysninger Kursusstedets adresse Hotel Fredericia Vestre Ringvej 96 7000 Fredericia http://www.hotel- fredericia.dk/

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere