Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1"

Transkript

1 Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ellen Krogh, professor i danskfagets didaktik ved Syddansk Universitet Artiklen konstaterer at samfundet i de seneste årtier er blevet skriftliggjort i hidtil uset omfang, og at der internationalt reageres herpå med et uddannelsespolitisk fokus på skriftkyndighed som en del af faglig læring. Gymnasiereformen 2005 har indført et nyt koncept for skriftligt arbejde, ny skriftlighed, som gør alle fag medansvarlige for elevernes udvikling af skrivekompetence, og som udvider forståelsen af skriftligt arbejde. Fagene udfordres herigennem på forskellige måder, og danskfaget udfordres til at udvikle sig til en kombination af et meta-, et diskurs- og et dannelsesfag. Der er for meget fokus på skriftlighed og gruppearbejde, sagde skoleleder Christian Hellum på Skolerådets seminar om kvalitet i den danske folkeskole 9. februar (Albæk 2010). Drengenes ressourcer udnyttes ikke, vi skal have mere fysik og konkurrence. Jeg vil ikke forholde mig til diskussionen om gruppearbejde og konkurrence, men modstillingen af skriftligt arbejde og fysik kan nuanceres. Der er vældig meget brug for skriftlighed i skolen, både for drenge og for piger. Der er brug for skriftlighed som en bred og varieret social praksis der integreres på funktionelle og relevante måder med fysisk udfoldelse, med faget fysik og med alle andre fag. Men derfor kan det godt være at Christian Hellum også har ret. Det kan være at der er for meget fokus på skriftlighed i mere snæver betydning. Hermed mener jeg skriftligt arbejde hvor skrivning hovedsageligt ses som en isoleret færdighed der skal trænes, hvor skrivning forstås som ord på papir eller print, hvor den dominerende skrivefunktion er at dokumentere at man har lært noget, og hvor formålet med det skriftlige arbejde primært er strategisk. Min pointe er ikke at disse aspekter af skrivning kan undværes, men at de må indlejres i et større, udvidet perspektiv på skriftlighed så skolen kan matche det som er blevet kaldt det nye tekstsamfund (Karlsson 2006). Skriftkyndighed i det nye tekstsamfund I det nye tekstsamfund er arbejdsliv, uddannelser og hverdagsliv blevet skriftliggjort i hidtil ukendt grad og på hidtil ukendte måder. Kommunikationsteknologiens eksplosive udvikling har sin store del af ansvaret herfor. Skriftkompetence er blevet en forudsætning for såvel læring og uddannelse som for deltagelse i samfundsliv og arbejdsliv, og skriftlig kommunikation er i stigende grad også bærende for hverdagslivets sociale aktiviteter (Matre 2006). Skriftens potentialer for at lagre, sortere, vurdere og videreudvikle viden betyder ydermere at skrivning må ses som en videns- og innovationsstrategi med afgørende kulturel og samfundsmæssig betydning (Olson 1994). Udviklingen matches uddannelsespolitisk af det internationale fokus på det som nordmændene kalder skriftkyndighed, engelsk literacy, og ikke bare på skriftkyndighed som en isoleret færdighed, men som en integreret del af faglig læring. OECD fremhæver i det vigtige DeSeCo- 1 Artiklen er trykt i Skriften på væggen. Fællesskrift 10. Dansklærerforeningen

2 dokument (2000) læsning, skrivning og regning som kritiske komponenter i utallige kompetencer. Udgangspunktet for Europarådets nyligt publicerede ressourceplatform Language in Education, Languages for Education er at faglighed er sproglighed, og at sproget har en grundlæggende betydning for læring, identitetsdannelse og deltagelse i kultur og samfund (Council of Europe 2010). Integrationen af sproglighed og faglighed ligger også til grund for den norske uddannelsesreform Kunnskapsløftet (2006) hvor skriftkyndighed, udmøntet i fem grundlæggende færdigheder, blev indført i alle fag i det 13-årige uddannelsesforløb (jf. Kjell Lars Berges artikel andetsteds i Fællesskrift). Også i Danmark responderes der uddannelsespolitisk på de øgede kompetencebehov, men med forskellige strategier i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. I folkeskolens nye Fælles mål (2009) gøres faglig læsning til et fokusområde, mens gymnasiereformen fra 2005 løfter skriftligt arbejde frem som en central del af studiekompetencen. Det kan der isoleret set være gode grunde til, og i begge tilfælde er der tale om udvidede og integrerede forståelser af læsning og skrivning, men det må alligevel ses som et udslag af uhensigtsmæssige uddannelsesstrukturelle barrierer. På de danske skoleelevers og det danske samfunds vegne kan man godt blive misundelig på den konsistente norske skriftkyndighedsstrategi og den omfattende investering af forskning og forskningsbaseret udviklingsvirksomhed på området. Ny skriftlighed Som fokuseret udviklingsprojekt er skriftlighed i Danmark først og fremmest i fokus i de gymnasiale uddannelser og som en praksis der er knyttet til udvikling af studiekompetence og faglig læring. Denne artikel skal hovedsageligt handle om det gymnasiale skriveprojekt, men med et lille udblik til folkeskolens skriftlighed i det afsluttende afsnit om danskfaget. Det var et projekt i gymnasiereformen 2005 at styrke det skriftlige arbejde som en vigtig del af studiekompetencen. Dette projekt blev efter reformens første gennemløb underlagt en omfattende evaluering (Krogh et al. 2009). Reformens intention med det skriftlige arbejde fik i evalueringsundersøgelsen betegnelsen ny skriftlighed. Det lidt indholdstomme navn blev i nogen grad opfundet af nød da det viste sig at reformens skriftlige projekt var stort set ukendt blandt lærerne og heller ikke fremstod med tilstrækkelig klarhed i styredokumenterne. Da man ikke kan spørge lærere og ledere om noget der ikke er kendt og end ikke har et navn, var det nødvendigt at finde en betegnelse der gjorde opmærksom på det kvalitativt nye og anderledes i reformens projekt. Det var også nødvendigt og i sig selv et vigtigt evalueringsresultat at udvikle en præciserende analyse af reformens intentioner. Ny skriftlighed defineres i evalueringsrapporten som følger: Ny skriftlighed indebærer at to vinkler på det skriftlige arbejde fastholdes i et samlende og overordnet perspektiv, nemlig bekendtgørelsens elevvinkel med fokus på elevens udvikling af skrivekompetence som led i studiekompetencen, og læreplanernes fagvinkel med fokus på anvendelse af skriftlighed som led i tilegnelsen af faglig viden og kompetence. (Krogh et al. 2009: 9) Det afgørende nye er at skrivning er blevet en opgave for alle fag, og at opgaven indbefatter et mere overordnet ansvar for elevernes udvikling af skrivekompetence som tidligere kun har ligget i danskfaget. 2

3 Men integreret heri ligger også en udvidelse af den traditionelle forståelse af hvad skrivning er. Det skriftlige arbejde skal således tilgodese en række funktioner. Det skal fungere som værktøj for faglig tænkning og læring, for bevaring og dokumentation af kundskab, for formidling og for evaluering. Skriftlige arbejder er ikke bare ord på print, men skal forstås i en udvidet betydning som produktivt arbejde i relevante udtryksformer og medier. Endelig skal eleverne evalueres på varierede måder, og der skal som det nye i forhold til traditionen lægges vægt på formativ, læringsstøttende evaluering. Det er en vigtig og nødvendig fornyelse at skriftligt arbejde nu skal forstås som noget der involverer flere semiotiske ressourcer. Og lige så vigtigt er det at skrivning skal fungere som et lære- og tænkeværktøj og altså ikke kun som reproducerende dokumentation af at eleven har lært, den efter alt at dømme fortsat dominerende måde at bruge skrivning på i skolen (jf. Westman 2009). Den særegne danske konstruktion med det dobbelte fokus på faglig læring og studiekompetence peger i den samme retning, mod styrkelsen af vidensudviklende skrivning. Den hænger sammen med at der med reformen er indført obligatoriske opgaver hvor flere fags diskurser er på spil, og hvor eleverne skal kunne reflektere over de faglige forskelle. Det er den nyskabelse der umiddelbart gør det nødvendigt at sætte fokus på elevernes skriftlige kompetence som noget der vedrører alle fag og som en del af studiekompetencen. Samspilsprojektet er begrundet i forestillingen om at skolen i dag ikke kan nøjes med at lære eleverne at reproducere kendt viden, men skal skabe didaktiske rammer for vidensudvikling og innovativ tænkning. Peter Hobel har i sin nyligt forsvarede ph.d.-afhandling undersøgt om der findes innovativ tænkning i flerfaglige elevopgaver efter gymnasiereformen. Her diskuterer han hvad det betyder at producere viden og tænke innovativt: Det kan selvfølgelig ikke forventes at gymnasieelever producerer ny viden i absolut forstand, men Hobel mener at flerfaglige opgaver kan skabe rammer for innovativ tænkning i gymnasiefaglig forstand. Eleverne skaber ny viden i gymnasiefaglig forstand når de anvender den viden de har fra fagene, i en problemløsningsproces, og når de med fagene som redskab producerer en perspektivændring på de problemer de arbejder med (Hobel 2009). Hobel viser at gymnasiereformens fagsamspil kan give elever vigtige erfaringer med en sådan produktion af ny viden i gymnasiefaglig forstand. Samtidig rejser hans empiriske data uafklarede spørgsmål både om kvaliteten af elevernes tekster og om kvaliteten af den undervisning i flerfaglig skrivning som eleverne modtager. Selv om man ikke kan sige at der ligger et sammenhængende skriftkyndighedsprojekt i det reformerede gymnasium, så rummer gymnasiebekendtgørelserne et ambitiøst program for gymnasial skrivning hvor den nødvendige skrivetræning i fagene sættes ind i en større kontekst, hvor skrivning som ord på print forstås som en vigtig og uomgængelig, men ikke den eneste side af skriftlig kommunikation, og hvor der skal skrives både for at lære og for at dokumentere at man har lært. Derudover lanceres der en relativt avanceret vision om skrivning der på én gang retter sig ind i fag og ud over fag, mod faglig læring og mod almene skrivekompetencer, med det mål at eleverne får erfaringer med fagoverskridende, vidensproduktivt skriftligt arbejde. 3

4 Ny skriftlighed i praksis Én ting er visioner, en anden er praksis, og der er ingen tvivl om at reformens skriftlighedsprojekt er en stor udfordring for det gymnasiale skolesystem. Ny skriftlighed betyder at faglærere eksplicit og direkte skal støtte eleverne i at få udbytte af at skrive i mange fag og i tværgående sammenhænge. Fokus skal naturligt være på skrivning i faget, men i et reflekteret lys. Tanken er at elever der får systematisk træning i den faglige skrivning sammen med indsigt i hvorfor der skrives som der gør i faget, dels indføres i den faglige diskurs, og dels får et grundlag for at se og reflektere over forskelligheder mellem fag og videnskaber. Lærere har i almindelighed en stor tavs viden om skrivning i deres fag. Alle faglærere kan med præcision slå ned på brud på fagdiskursen, og de fleste har omfattende erfaringer med undervisning i skriftligt arbejde i faget og vejledning i store akademiske opgaver. Men derfor kan der godt være langt til at kunne beskrive, forklare og begrunde diskurser og genrer i fagene. Dertil kommer den nye skrivedidaktiske udfordring der ligger i at kunne arbejde med skrivning i et semiotisk perspektiv, og at integrere skrivning i undervisningen som et lære- og tænkeværktøj. Evalueringen i 2008 viste at der var et voldsomt gab mellem reformens skriveprojekt og den faktiske praksis i skolerne. Ny skriftlighed var kun i begrænset omfang kendt af gymnasielærerne, og kun få skoler havde taget det skriftlige arbejde op som et systematisk udviklingsprojekt (Krogh et al. 2009). Men det er opløftende at se at evalueringen har haft væsentlig effekt. Ministeriet har dette år valgt at prioritere finansieringen af udviklingsprojekter med det skriftlige arbejde, og en bølge af udviklingsprojekter er sat i gang på gymnasieskoler over hele landet. Der ligger antagelig flere incitamenter til grund for skolernes projekter, og man skal ikke underkende det faktum at elevernes skriftlige eksamenskarakterer i dag er en konkurrenceparameter. Men det er samtidig en plausibel hypotese at skriveprojektet faktisk forekommer gymnasielærerne nødvendigt og relevant, netop fordi det er et fagdidaktisk projekt. Enhver kan se hvor svært det er for eleverne at lære sig de faglige diskurser og genrer, og det er tiltrækkende for lærerne at få værktøjer til at understøtte disse processer. I forsknings- og udviklingsprojektet Videnskabsretorik og skrivedidaktik samledes en række lærere om at studere og udvikle skriftlighed i fagene. Rapporten fra projektet, og særligt beretningerne om de skrivedidaktiske udviklingsprojekter som lærerne gennemførte, dokumenterer hvor meget fagdidaktisk dynamik der ligger i at hente det skriftlige arbejde systematisk ind i fagene (Krogh 2010). Sprogfag og indholdsfag Reformens skriveprojekt sætter fagene under udviklingspres på forskellige måder. Der er en vigtig forskel mellem sprogfag og ikke-sprogfag. Dette skel er vanskeligt at sætte i tale på en rimelig måde. Sprogfag versus ikke-sprogfag konstituerer den sidste gruppe negativt. I engelsk uddannelseslitteratur er der en tradition for at kalde disse fag content disciplines, indholdsfag. Det udtryk er imidlertid ligeså problematisk idet det signalerer at sprogfag ikke også er indholdsfag. I sprogfag er sprog og tekster på samme tid fagenes genstand og medier for fagligt indhold. I ikkesprogfag/indholdsfag er sprog og tekster udelukkende medier for fagligt indhold. Dette skel finder udtryk i fagenes tekster hvor der i sprogfag hovedsageligt skrives tekster i sproglig prosa, 4

5 mens der i ikke-sprogfag/indholdsfag typisk er en kombination af sprog og andre grafiske og symbolske udtryksformer. 2 Forskellene mellem de to hovedtyper af fag kan indfanges med begreberne diskurskompetence og tekstkompetence. Diskurs og tekst retter opmærksomheden mod to sider af sprogbrug, diskurs mod den faglige kontekst for det der skrives, tekst mod tekstfrembringelsen og den sproglige kontekst for teksten. Traditionelt har sprogfag haft hovedopmærksomheden rettet mod udvikling af tekstkompetence, ikke-sprogfag/indholdsfag mod tilegnelsen af diskurskompetence. I ikke-sprogfag/indholdsfag har målet med skrivning således været dokumentation af faglig diskurskompetence, mens tekstkompetence har været set som en færdighed danskfaget havde ansvar for. Diskurskompetence har været forstået som formidling af fagligt indhold, og (eksamens)opgavegenrer har ikke været set som genrer, men som svar på faglige spørgsmål. I det omfang fagene har haft videnskabeligt etablerede genrer til rådighed, som fx laboratorierapporten i naturvidenskabelige fag, har der været en tendens til stærk formalisering af disse genrer, typisk formuleret som en detaljeret opskrift eller kogebog. Gymnasiereformen sætter imidlertid pres på ikke-sprogfag/indholdsfag for at udvikle viden om hvordan fagdiskurserne regulerer fagets tekster, om hvilke genrer og tekstnormer der gælder, og hvordan faglig tekstkompetence trænes. I sprogfag har skriveundervisningens mål traditionelt været dokumentation af sprog- og tekstkompetence, og der har været en tendens til at skrivning blev anskuet som en færdighed der kun i beskeden grad forbandt sig med tekstlæsningen i faget, og som blev trænet isoleret. Der har i mindre grad været fokus på den faglige diskurs som en sammenhængsskabende, identificerbar faglighed. Der har været relativt formaliserede (eksamens)opgavegenrer, især i fremmedsprogsfagene hvor opgavesættene er opdelt i flere forskellige opgaver. I dansk, men også i nogen grad i engelsk, har der været tradition for en bred variation af skriveopgaver i undervisningen, også ud over dem der blev stillet til eksamen. Reformen sætter imidlertid også pres på sprogfagene for at kunne begrunde fagenes skrivehandlinger og genrer ikke bare internt, men også udadtil. Fagene skal kunne legitimere deres skriftlige praksis både i forhold til en faglig diskurs og i forhold til andre fags skriftlighed i fagligt samspil og i de store akademiske opgaver. Skrivning i danskfaget diskurs, meta og dannelse Det gymnasiale danskfag udfordres af ny skriftlighed. På den ene side forsvinder fagets klassiske position som det store almene skrivefag, og på den anden side får faget nye og vigtige opgaver i forhold til reformens skriveprojekt. Jeg skal ikke her fortabe mig i den besynderlige politiske logik der har ført til at danskfagets skriftlige dimension er blevet voldsomt reduceret med gymnasiereformen. Det er en nulsumstænkning som forekommer direkte tåbelig i forhold til de udfordringer som skal løftes i det nye tekstsamfund. 2 En undtagelse er faget historie der ikke er et sprogfag, men hvis tekster traditionelt bruger sprog som primær udtryksform. 5

6 Danskfaget indtager blandt sprogfagene en særstilling fordi faget har den særlige opgave at udvikle elevernes metabevidsthed om sprog som ressource for kommunikation og betydningsdannelse. Desuden har skriftlighed i dansk et vigtigt dannelsesperspektiv. I dansk skal eleverne således ligesom i andre fag træne faglig tekst- og diskurskompetence, men de skal derudover udvikle kundskab om tekst, genre og diskurs og om forholdet mellem dem. Den viden og de begreber som eleverne har brug for til deres faglige og flerfaglige skriveprojekter, bor i danskfaget, og det er her de lærer at gennemskue hvordan og hvorfor tekster skrives på bestemte måder i bestemte kontekster. Metakundskab om tekst, genre og diskurs har et vigtigt kritisk dannelsesperspektiv. Den indebærer viden om at diskurser, genrer og tekstnormer er historisk foranderlige, og at de grundlæggende forandres af mennesker der bruger dem på nye måder. Denne form for viden indgår typisk ikke i skriveundervisningen i andre fag hvor faglige tekstnormer og genreformater i højere grad ses som indiskutable repræsentationer for faglig kundskab. I dansk skal eleverne gøre erfaringer med at den der skriver, altid har en stemme i forhold til det der skrives om, og i forhold til den diskurs der skrives ind i, og at stemme lige så vel som genrekundskab og indholdskundskab er noget der kan og skal trænes. Den der skriver, giver teksten form gennem perspektiv, valg af indhold, opbygning af tekst, stil og billedbrug, og denne formgivning kan forstås og beskrives med begrebet stemme. Reflekterede skriveerfaringer med dette fokus er i sig selv dannelsesprocesser fordi der er tale om stadige produktive forhandlinger om forholdet mellem egne intentioner og de krav som stilles af opgaven, genren og det faglige stof. Ud over at have et vigtigt dannelsesperspektiv udgør den slags erfaring også et væsentligt grundlag for innovativ og vidensproducerende skrivning. Udviklingen af danskfaget til en kombination af diskursfag, metafag og dannelsesfag er en udfordring som endnu ikke har fundet færdige svar. Der ses forskellige løsninger i de fire gymnasiale uddannelser, og en tendens særligt i stx og hf har været at udviklingen af fagets diskursside har haft hovedvægt på bekostning af de andre dimensioner. Det gymnasiale danskfag kan med fordel lade sig inspirere af afbalanceringen af de tre aspekter i folkeskolens danskfag. Her arbejdes der med en bredere vifte af genrer, og kreative opgaver udgør en vigtig del af skriftligheden. Litteratur Albæk, Mette (2010). Ambitiøse mål skal forbedre folkeskolen. Politiken Council of Europe (besøgt februar 2010). Language in Education, Languages for Education. Hobel, Peter (2009): Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet. Syddansk Universitet. Karlsson, A-M. (2006). En arbetsdag i skriftsamhället. Ett etnografiskt perspektiv på skriftanvändning i vanliga yrken. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Krogh, E. (red.) (2010). Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77. 6

7 Krogh, E., Christensen, T. S. & Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Gymnasiepædagogik 73. Matre, S. (2006). Innleiing. Matre, S. (red.). Utfordringar for skriveopplæring og skriveforskning i dag. Trondheim: Tapir Aakademisk forlag OECD (2000). Definition and Selection of Key Competencies. OECD: Paris. Olson, D.R. (1994). The World on Paper. The Conceptual and Cognitive Implications of Writing and Reading. Cambridge University Press. Westman, Maria (2009). Skriftpraktiker i gymnasieskolan. Bygg- och omvårdnadselever skriver. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series 49. Stockholms Universitet. 7

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Roskilde Universitet 6.1.2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Program Forskningsfronten om skrivning

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Videnskabsretorik og skrivedidaktik

Videnskabsretorik og skrivedidaktik Videnskabsretorik og skrivedidaktik Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium & HF samt Syddansk Universitet Redaktør Ellen Krogh Institut

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Videnskabsretorik og skrivedidaktik

Videnskabsretorik og skrivedidaktik Ellen Krogh (red.) Videnskabsretorik og skrivedidaktik Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og Hf, Kongsholm Gymnasium og Hf samt Syddansk Universitet Videnskabsretorik

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET

I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET Maja Bødtcher-Hansen Københavns Universitet, Humaniora, TEACH BAGGRUNDEN EN REFORM AF GYMNASIET Reformen 2005 Undervisningsbeskrivelser

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen

Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen Februar 2009 Torben Spanget Christensen Kirsten Hjemsted Ellen Krogh Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Hvad kan der gøres?

Faglighed og skriftlighed Hvad kan der gøres? Faglighed og skriftlighed Hvad kan der gøres? Århus Statsgymnasium 17.9.2014 Ellen Krogh Institut for Kulturvidenskaber Uddannelse Syddansk Universitet Baggrund Gymnasielærer dansk/engelsk 1975-1999 Procesorienteret

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Præsentation af forsøgsprojekt (til offentliggørelse på EMU)

Præsentation af forsøgsprojekt (til offentliggørelse på EMU) Præsentation af forsøgsprojekt (til offentliggørelse på EMU) Projektets titel Projektets formål Projektets produkt(er) Deltagende institutioner Deltagende fag Start- og sluttidspunkt Kontaktperson (navn

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Ellen Krogh Torben Spanget Christensen Kirsten Hjemsted

Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Ellen Krogh Torben Spanget Christensen Kirsten Hjemsted Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen Ellen Krogh Torben Spanget Christensen Kirsten Hjemsted Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx

Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx August 2013 Kære danskkolleger Jeg vil starte det nye skoleår med at se et par måneder tilbage i tiden, nemlig til den skriftlige prøve i dansk A, som er hovedemnet

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Konference om teknologisk dannelse, 14. marts 2013

Konference om teknologisk dannelse, 14. marts 2013 Konference om teknologisk dannelse, 14. marts 2013 Resultater af workshop-arbejdet Fag: Dansk Dansk bidrager til teknologisk dannelse af eleverne ved at opfordre til argumenteret kritisk stillingtagen

Læs mere