TILLÆG TIL VARMEPLAN TVIS

Transkript

1 TILLÆG TIL VARMEPLAN TVIS KORTLÆGNING AF OVERSKUDSVARME Juni 216 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune

2 Nærværende tillæg til Varmeplan TVIS er udarbejdet med medvirken af: Styregruppe o Hans Bjørn, TVIS o Jan Willumsen, TVIS o Anders Jepsen, TVIS o Else Bernsen, COWI A/S Følgegruppe o Charles Nielsen og Helge Schlott-Hansen, TRE-FOR Varme A/S o Jesper Wolsgård, Vejle Fjernvarme A.m.b.a. o Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. o Jesper Skov, Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. o Steen Erik Hansen, Mølholm Varmeværk A.m.b.a. o Keld Sørensen, Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. Kommunale bidragydere o Susanne Hansen og Lisbet Daell, Fredericia Kommune o Merete Valbak, Kolding Kommune o Vicki Schmidt og Erik Lønbæk, Middelfart Kommune o Pernille Holm og Boris Schønfeldt, Vejle Kommune Projektgruppe o Anders Jepsen, TVIS o Bjarne Lykkemark, Rambøll A/S o Helle Madsen, Rambøll A/S o Niels Beck-Larsen, Rambøll A/S Rambøll har været konsulenter i forbindelse udarbejdelse af denne opdatering til Varmeplan TVIS.

3 BAGGRUNDEN FOR KORTLÆGNINGEN AF OVERSKUDSVARME I TVIS OMRÅDE TVIS har gennemført en kortlægning af det nuværende overskudsvarmepotentiale i TVIS ejer kommuner kendte og ukendte projekter hvilket vil sige i TVIS nuværende forsyningsområde og i de 4 kommuner i øvrigt. Opgaven indeholder ikke en kortlægning for implementering af fremtidens VE-varmeproduktion, herunder grundlast, der præsen teres i VE-Varmeproduktion i TVIS, som forventes klar i september 216. På baggrund af en oversigt over potentialet for overskudsvarme har TVIS og rådgiveren i samarbejde udvalgt de mest interessante cases, der kan arbejdes videre med fremadrettet. Udvælgelsen er sket på baggrund af potentialets størrelse, beliggenhed i forhold til relevante fjernvarmesystemer og øvrigt kendskab til potentialerne. tekniske og økonomiske sammenhæng mellem fjernvarme og overskudsvarme fra industri. De eksisterende overskudsvarmeleverandører Shell, Energnist og Skærbækværket præsenteres med deres leverancer i 214 på figur 1. De kendte potentialer fra disse 3 leverandører indgår ikke i selve interviewundersøgelsen. Deres indmeldte potentialer præsenteres i efterfølgende tabeller på lige fod med potentialet fra de øvrige potentielle overskudsvarmeleverandører i denne kortlægning. Det skal nævnes, at Shell forventer at realisere en del af det potentiale, der er beskrevet efterfølgende i tabel 5, allerede i I dette tillæg til Varmeplan TVIS præsenteres resultaterne af interviewundersøgelsen med virksomheder i TVIS samt konklusioner fra en række nyere rapporter om overskudsvarme og den VARMEPLAN TVIS 3

4 FORUDSÆTNINGER FOR ANALYSEN I analysearbejdet er fire typer af varme behandlet som mulige kilder til yderligere varmeleverancer til TVIS. De fire typer er: Industriel overskudsvarme, der er indgangsvinklen til opgaven. Hertil er kommet: Varme fra kommunale rensningsanlæg, der fremkommer i forbindelse med energioptimering af disse anlæg. Varme fra biogasanlæg, der som en af afsætningsmulighederne for biogas fortsat fokuserer på at afsætte varme fra en biogaskraftvarmeproduktion til fjernvarmeområdet. Varme fra køling, hvor den nye Køleplan Danmark sætter fokus på kølepotentialet i Danmark, og hvor der ved enhver køleproces også kan leveres varme. NUVÆRENDE VARMEPRODUKTION Figur 1: Varmeproduktionsfordeling 214 (Varmeplan TVIS) Varmeproduktion MW MW Dong Opladning Kedelproduktion Carlsberg Skærbækværket Shell Energnist TVIS Energnist TRE-FOR På figur 1 ses hvilke anlæg, der producerede varmen til TVIS netværk og Kolding distribution - samt mængder og hvornår - i løbet af 214. Grundlasten dækkes af Energnist og Shell gennem hele året, Skærbækværket dækker mellemlasten, og kedlerne dækker spidslasten. Det er disse produktioner med overskudsvarme fra én industri og to kraftvarmeanlæg, potentielle overskudsvarmeleverandører skal konkurrere med rent prismæssigt. De eksisterende anlæg er koblet på TVIS-systemet, medens varmeprisen fra nye anlæg også skal finansiere eventuelle nye ledninger. 4 VARMEPLAN TVIS

5 Resultaterne af kortlægningen er grupperet i farver efter størrelse/tilgængelighed ud fra en overordnet vurdering af det økonomiske potentiale. I den efterfølgende fase med samarbejdet med virksomhederne vil disse farvekoder kunne blive erstattet af mere eksakte værdier. Omvendt er der med farverne indikeret nogle forventede økonomiske rammer for de forskellige overskudsvarmekategorier og deres forventede fremtidige indplacering i TVIS. Den grønne farve indikerer overskudsvarme, der umiddelbart prismæssigt kan anvendes til fjernvarme. Gul er mere udfordrende både teknisk og økonomisk, medens orange farve viser potentialer, der ikke kan anvendes i dag på grund tekniske og økonomiske forhold. Figur 2: Marginal varmepris ab TVIS 1 12, 1, TVIS variabel 215 niveau 4, 35, Kr/GJ 8, 6, 4, 2, 3, 25, 2, 15, 1, 5, Kr/MWh, , 1 Figur 2 viser den marginale varmepris fra TVIS med de blå søjler. Efterfølgende placeres virksomhederne i de grønne, gule og orange bånd, der symboliserer, hvor attraktive deres overskudsvarmeproduktioner er i de pågældende prisbånd i forhold til TVIS forventede variable varmepris. På de følgende sider er farverne også anvendt i figurerne med kortlægningen af overskudsvarme kombineret med mængderne sammenlignet med, hvad der aftages af varme fra TVIS i de forskellige kommuner. Dette giver et overblik over potentialet for yderligere overskudsvarme i de forskellige kommuner. Virksomhederne i de følgende tabeller er anonymiseret efter aftale med virksomhederne. Potentialerne er derfor opgjort for Virksomhed 1, Virksomhed 2 osv. Der er nedenfor redegjort for, hvorledes der for en række virksomheder ikke er modtaget data endnu, men hvor rådgiveren har vurderet potentialet ud fra kendskab til virksomheden generelt med hensyn til muligt potentiale og den nødvendige teknik. XX XX? XX? XX? Data modtaget økonomisk interessant Data modtaget Ingen data vender tilbage positiv Data modtaget Ingen data vender tilbage positiv Data modtaget udenfor TVIS eksisterende område Ingen data vender tilbage positiv udenfor TVIS eksisterende område Efter afslutning af interviewrunden har 3 virksomheder vist interesse for at kunne levere overskudsvarme. Der forventes derfor fremadrettet at være en løbende dialog mellem TVIS og områdets virksomheder på dette felt. VARMEPLAN TVIS 5

6 PLACERING AF POTENTIELLE OVERSKUDSVARMELEVERANDØRER Nedenstående kort giver et overblik over placeringen af varmeleverandørerne i de fire kommuner i forhold til TVIS forsyningsområde. Figur 3: Placering af nye, potentielle leverandører af overskudsvarme Virksomhederne, der er vurderet mht. at levere overskudsvarme til TVIS, ligger fordelt i kommunerne men dog flest i byområderne og dermed tæt på fjernvarmeområderne. Det er primært industrier, der er identificeret i kortlægningen og præsenteres på kortet. Hertil kommer spildevandsselskaberne i de fire kommuner. Endvidere er der to biogasanlæg et i Kolding Kommune og et i Middelfart Kommune der er under planlægning og som indgår i kortlægningen. 6 VARMEPLAN TVIS

7 Potentialer for overskudsvarme i TVIS ejerkommuner VEJLE KOMMUNE Tabel 1: Potentiale for overskudsvarme i Vejle Kommune Virksomhed TVIS TVIS TVIS Udenfor TVIS TVIS Varmeaftag TVIS 214 Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] VEJLE KOMMUNE Virksomhed 1 Virksomhed 2 61 Virksomhed 3 Virksomhed 4 26 Virksomhed 5 Virksomhed 6 x Virksomhed 7 Virksomhed 8 Virksomhed 9 x Virksomhed 1 Virksomhed 11 Virksomhed 12 Virksomhed 13 Virksomhed 14 Virksomhed Virksomhed 16 Virksomhed 17 Virksomhed 18 Vejle Spildevand 14 SUM Figur 4: Aftag fra TVIS samt potentialer for overskudsvarme i Vejle Kommune TJ/år Vejle Kommune I Vejle Kommune blev der aftaget TJ fra TVIS i år 214, og der er et overskudsvarme potentiale på ca. 24 TJ/år i det eksisterende forsyningsområde. Overskudsvarmen er dog ikke økonomisk interessant i første omgang se farverne. I Vejle Nord ligger der en række virksomheder, der kan være potentielt interessante for TVIS at samarbejde med. Vejle Spildevand leverer i dag ca. 6 TJ overskudsvarme til Vejle Fjernvarme. Aftag fra TVIS Grøn: Økonomisk og teknisk potentiel leverandør Gul: Næppe økonomisk men teknisk potentiel leverandør på sigt eller ved ændrede rammevilkår Orange: Udfordrende potentiel i leverandør Uden for TVIS I Vejle er der et stort kølepotentiale, og hvis blot en del af det kan realiseres i fremtiden, kan det resultere i et stabilt behov for køling med et tilhørende overskudsvarmepotentiale - med mulighed for en varmeeffekt på ca. 3 MW i Vejle. VARMEPLAN TVIS 7

8 FREDERICIA KOMMUNE Tabel 2: Potentiale for overskudsvarme i Fredericia Kommune Virksomhed TVIS TVIS TVIS Udenfor TVIS TVIS Varmeaftag TVIS 214 Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale FREDERICIA KOMMUNE Virksomhed 1 [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] Virksomhed 2? Virksomhed 3? Virksomhed Virksomhed 5? Fredericia Spildevand A/S SUM Figur 5: Aftag fra TVIS samt potentiale for overskudsvarme i Fredericia Kommune I Fredericia Kommune blev der aftaget TJ i år 214 fra TVIS, og der er et overskudsvarme potentiale på ca. 23 TJ/år i TVIS eksisterende forsyningsområde. TJ/år Aftag fra TVIS Fredericia Kommune I Fredericia er der et stort kølepotentiale, og hvis blot en del af det kan realiseres i fremtiden, kan det resultere i et stabilt behov for køling med et tilhørende overskudsvarmepotentiale - med mulighed for en varmeeffekt på ca. 36 MW i Fredericia. På Fredericia Havn og fra Fredericia Spildevand er der potentielt overskudsvarme. Grøn: Økonomisk og teknisk potentiel leverandør Gul: Næppe økonomisk men teknisk potentiel leverandør på sigt eller ved ændrede rammevilkår Orange: Udfordrende potentiel i leverandør I Fredericia Kommune forventes det ikke, at der findes overskudsvarme udenfor TVIS forsyningsområde. Uden for TVIS 8 VARMEPLAN TVIS

9 MIDDELFART KOMMUNE Tabel 3: Potentiale for overskudsvarme i Middelfart Kommune Virksomhed TVIS TVIS TVIS Udenfor TVIS TVIS Varmeaftag TVIS 214 Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] MIDDELFART KOMMUNE 42 Virksomhed 1 3 Virksomhed 2 25 Virksomhed 3? Virksomhed 4 Virksomhed 5? Virksomhed 6 Virksomhed 7? Virksomhed 8 Virksomhed 9 5 Virksomhed 1 2 Middelfart Spildevand A/S 64 SUM Figur 6: Aftag fra TVIS samt potentiale for overskudsvarme i Middelfart Kommune I Middelfart Kommune blev der aftaget 42 TJ i år 214 fra TVIS, og der er et overskudsvarme potentiale på ca. 1 TJ/år i og uden for TVIS eksisterende forsyningsområde. TJ/år Aftag fra TVIS 64 7 Middelfart Kommune 28 Der er umiddelbart ingen potentielle leverandører af overskudsvarme i Middelfart Kommune til det eksisterende netværk. Der er virksomheder, der med ændrede vilkår kan blive relevante, ligesom der er virksomheder uden for forsyningsområdet, der kan blive fremtidige leverandører til nogle af de øvrige fjernvarmeværker i kommunen. Grøn: Økonomisk og teknisk potentiel leverandør Gul: Næppe økonomisk men teknisk potentiel leverandør på sigt eller ved ændrede rammevilkår Orange: Udfordrende potentiel i leverandør Uden for TVIS I Middelfart er der et stort kølepotentiale, og hvis blot en del af det kan realiseres i fremtiden, kan det resultere i et stabilt behov for køling med et tilhørende overskudsvarmepotentiale - med mulighed for en varmeeffekt på ca. 9 MW i Middelfart. VARMEPLAN TVIS 9

10 KOLDING KOMMUNE Tabel 4: Potentiale for overskudsvarme i Kolding Kommune Virksomhed TVIS TVIS TVIS Udenfor TVIS TVIS Varmeaftag TVIS 214 Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale Varme-potentiale KOLDING KOMMUNE [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] [TJ] 1.52 Virksomhed 1,5 Virksomhed 2? Virksomhed 3 Virksomhed 4 Virksomhed 5 Virksomhed 6 Virksomhed 7? Virksomhed 8 Virksomhed 9 Virksomhed 1 Virksomhed 11 Kolding Spildevand 1 SUM 11 x x x x x x Figur 7: Aftag fra TVIS samt potentiale for overskudsvarme i Kolding Kommune I Kolding Kommune blev der aftaget 1.52 TJ i 214 fra TVIS, og herudover blev der leveret ca TJ i 214 fra Energnist. TJ/år TVIS Energnist Aftag fra TVIS 11 Kolding Kommune Der er et overskudsvarme potentiale på ca. 1 TJ pr. år. I Kolding er der et stort kølepotentiale, og hvis blot en del af det kan realiseres i fremtiden, kan det resultere i et stabilt behov for køling med et tilhørende overskudsvarmepotentiale - med mulighed for en varmeeffekt på ca. 35 MW i Kolding. Kolding Spildevand er umiddelbart den største mulige leverandør af overskudsvarme. Grøn: Økonomisk og teknisk potentiel leverandør Gul: Næppe økonomisk men teknisk potentiel leverandør på sigt eller ved ændrede rammevilkår Orange: Udfordrende potentiel i leverandør Uden for TVIS 1 VARMEPLAN TVIS

11 RAMMEBETINGELSER FOR ANVENDELSE AF OVERSKUDSVARME Industriel overskudsvarme Begrebet industriel overskudsvarme tager udgangspunkt i følgende definition: Overskudsvarme er, energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i produktionsprocesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine processer. 2 Dette betyder, at varmen, der ofte er til overs i virksomhederne, har lave temperaturer, som ikke kan bruges internt. En erfaring fra en af de nyere rapporter er: Der er i mange virksomheder stadig en opfattelse af, at afgifter ødelægger overskudsvarmeprojekter, hvilket måske er afledt af mange års medieomtale af afgiftsforhold. 3 Dette kan således være hovedargumentet for, at virksomhederne var og er uinteresserede i at deltage i den gennemførte interviewundersøgelse, hvor de fleste ikke har data på energiforbruget på et niveau, hvor overskudsvarmepotentialet kan vurderes. En del vender aldrig tilbage end ikke efter flere rykkere over telefonen eller med mails. Varme fra spildevandsanlæg Mange af rensningsanlæggene i Danmark kan bidrage til energiproduktionen. Dette kan gøres ved: Forgasning af slammet på spildevandsanlægget, hvorefter slamgassen afbrændes i en motor, hvor der produceres el og varme. At slammet kan anvendes i et biogasanlæg eksternt. At etablere varmepumper, der kan udnytte temperaturen i det rensede spildevand. TVIS vil i samarbejde med de 4 kommuner evt. også involvere de 4 rensningsanlæg i en mødeaktivitet med fokus på energiplanlægning. Spildevandsanlæggene ser ikke ud til i dag at kunne levere varme til fjernvarmesystemet til priser, der kan sikre anvendelse af denne overskudsvarme. Dette forhold kan imidlertid hurtigt ændres ved ændret afgiftsstruktur, ændrede elpriser eller teknologioptimeringer. Varme fra biogasanlæg Biogassen fra et biogasanlæg bruges i dag på følgende 3 områder, der fastlægges ud fra den bedste økonomi for det pågældende anlæg på beslutningstidspunktet: Biogassen afbrændes i en biogasmotor og der produceres el og varme. Varmen afsættes til et fjernvarmenet. Biogassen afsættes direkte til en procesvirksomhed, der anvender biogassen, som var det naturgas til procesforbrug. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet således, at den kan afsættes til naturgasnettet. De gældende tekniske og økonomiske rammer er således, at de rigtige partnerskaber fortsat sikrer opstarten af nye biogasanlæg. I Trekantområdet planlægges der etableret 2 biogasanlæg. Disse 2 anlæg vil kunne levere varme fra kraftvarmemotorer i det økonomiske interessante område, men biogassen vil også kunne opgraderes og anvendes i f.eks. transport sektoren eller i naturgasnettet. Gassen har en højere energikvalitet end varmt vand og varm luft, der oftest tilbydes. Varme fra køling Fjernkøling defineres som anlæg, hvor flere bygninger deler infrastruktur til køleproduktion. Det omfatter både anlæg, der forsyner flere ejere og centrale køleanlæg i større industrivirksomheder, universiteter mv. Teknologisk kan disse systemer være sammenlignelige. Varme fra kollektive køleanlæg, hvor potentialet præsenteres i Køleplan Danmark, kan udgøre et stort potentiale i fremtiden. Hver gang der etableres et køleanlæg en kompressor, der skal skabe koldt vand til køling - vil der på den varme side af kompressoren skabes 2 3 % større varmeeffekt, der under de rette betingelser vil kunne anvendes i et fjernvarmesystem. Varme fra fjernkølingsanlæg er således energi fra den varme side af kompressoren. 2 Kilde: Viegand Maagøe. Analyse af muligheder for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. TVIS vil initiere, at der igangsættes et studie af fjernkølemulighederne ved et af de tilknyttede fjernvarmeselskaber, da disse selskaber bør have kendskab til såvel potentielle kølekunder som kølepotentialet i deres forbrugerkreds. 3 Kilde: Se note 2. VARMEPLAN TVIS 11

12 Da den juridiske barriere nu synes fjernet, er det manglende kendskab hos såvel forsyningsselskaber som køleforbrugere, der skal overvindes. Derimod er der ikke afgørende teknologiske barrierer. I Sverige og Finland er der således etableret et meget stort antal fjernkøleanlæg i de seneste årtier. Eksempel fra Middelfart I Middelfart opføres et nyt bycenter og rådhus i midtbyen, Nytorv. På det nye bytorv opføres der 6. kvadratmeter boliger, 3. kvadratmeter butikker og 8. kvadratmeter rådhus i Middelfart. Her kan der være overskud af varme ikke mindst i sommerhalvåret, hvor der er behov for rumkøling. Der forventes et maksimalt totalt kølebehov på 62 kw fordelt på 595 kw rumkøling og 25 kw serverkøling. Behovet for rumkøling er primært i sommerperioden, mens behovet for serverkøling er konstant året rundt. Figur 8 viser de forventede køleeffekter, varmeproduktionen fra kølingen og effektbehovet ved Middelfart Fjernvarme i sommerhalvåret. På Figur 8 ses det, hvordan varmen fra kølingen kan bidrage til at dække Middelfart Fjernvarmes varmebehov, idet der konstant over hele året vil kunne leveres ca. 8 kw varme. Afhængigt af projektets hovedformål hvis køling - vil varmen som oftest prismæssigt kunne være et restprodukt fra kølingen og må derfor forventes at kunne leveres til en lav pris. Med reference til Analyse af det danske kølepotentiale, beskrives kort muligheder, barrierer og anbefalinger til TVIS. Figur 8: Effekter for produktioner af varme og køling samt total varmeeffekt ved Middelfart Fjernvarme MW Maj Middelfart Fjernvarme Juni Juli August September Varme Komfortkøl Serverkøl Fjernvarme RESULTAT AF KORTLÆGNING Udover overskudsvarme fra virksomhederne er der ligeledes kortlagt varme fra de kommunale spildevandsanlæg, biogasanlæg samt varme fra køling. Resultatet af kortlægningen ses i nedenstående figur, hvor de indsamlede data er samlet og foreløbigt inddelt i de økonomiske bånd med grøn, gul og orange. Skemaet indeholder nye, potentielle kilder til overskudsvarme og ikke de allerede eksisterende leverancer. Mange af de mulige producenter af overskudsvarme kan ikke levere varme inden for de første få år. Det er primært de eksisterende leverandører, der har den mulighed. Farverne skal forstås sådan, at de grønne er teknisk og økonomisk attraktive, de gule kan være attraktive, men er det ikke endnu. De orange er mindst attraktive under de givne forudsætninger, der er til stede i dag. 12 VARMEPLAN TVIS

13 Tabel 5: Opgjort potentiale for overskudsvarme efter kortlægning i TVIS forsyningsområde TVIS Kortlægning overskudsvarme Producent Effekt Varmemængder Tidsperioeder EKSISTERENDE PRODUCENTERS UDVIDELSES MULIGHEDER MW TJ/år TJ/år TJ/år Efter 22 Shell 1.26 JA JA Energnist røggaskøling 22 JA JA Energnist intern spildvarme 25 JA JA TVIS sænke TF 144 JA JA SKV Sum TJ frem til TJ/år NYE OV PRODUCENTER KORT SIGT Biogas Trekantsområdet Vestfyn 6 * 183 JA Biogas Trekantsområdet Kolding 6 * 183 JA Middelfart Industri 7 JA Fredericia Industri 4,1 * 115 JA Kolding Industri 1 JA Vejle Industri 98 JA Sum Middelfart Spildevand A/S 3,1 64 JA Fredericia Spildevand A/S 8,3 113 JA Kolding Spildevand A/S 9,3 1 JA Vejle Spildevand A/S 8,8 14 JA NYE OV PRODUCENTER LANG SIGT 29,5 418 Middelfart køl til varme 9 13 JA Fredericia køl til varme 36,4 525 JA Kolding køl til varme 35 5 JA Vejle køl til varme 28,6 415 JA Sum Bioethanol generation 139 EDB center o.l JA TOTAL * = Vedvarende energi Som det fremgår af kortlægningen, kan der allerede de nærmeste år leveres ca TJ/år overskudsvarme, udover hvad der allerede leveres til systemet i dag. Her skal nævnes, at TVIS har åbnet op for 1. TJ/år i ledningerne i de kommende år. Store mængder af den nye overskudsvarme forventes således at stamme fra de allerede eksisterende leverandører, der forventes kan levere til uændrede priser. VARMEPLAN TVIS 13

14 ET KIG FREMAD Nedenstående figur er en skitse til en mulig tidsfølgen for implementering af VE-teknologier i TVIS. Denne viser, hvordan der med tiden kan blive plads til andre typer varme i TVIS system udover produktionen i dag. Figur 9: Skitse til tidsfølge for implementering af VE-teknologier i TVIS TOTAL VARMEPRODUKTION TVIS 214 (TJ/år) Biomasse Solvarme Bioraffinaderi Overskudsvarme Geotermi TJ Olie/Naturgas Naturgas Fossile brændsler Flis Biobrændsel 1. TJ OV frem til 23 Bioraffinaderi Solvarme Overskudsvarme 2. SHELL 1. Affald Affald I ovenstående figur ses det, hvordan de fossile brændsler kan udfases over de næste få år. I første omgang sker det med en overgang til biomasse, men med tiden vil bl.a. andet de skitserede kilder til varme kunne levere varme til TVIS transmissionsnet. I det videre arbejde vil det være aktuelt at se den nuværende brændselssammensætning i et langsigtet perspektiv, hvor kilderne til overskudsvarme, som gennemgået i de forgående afsnit, prioriteres ind i dette mix. TVIS har med beslutningen om at anvende op til yderligere 1. TJ overskudsvarme også åbnet op for, at der leveres mindre varme fra Skærbækværket, der leverer den marginale varmeproduktion. Skærbækværket er samtidig ved at omlægge produktionen til flis og forventer, at anlægget er i drift i foråret 217. Disse to ting spænder fint i tråd med overgangen fra energiproduktion med fossile brændsler til vedvarende energi. Efterfølgende perspektivering fra Drejebog for Store Varmepumper 4 er et eksempel på en langsigtet vurdering på området. Med energireformen fra 212 er det planlagt, at ca. 5 % af behovet for el i Danmark skal dækkes med vindenergi i 22. Samtidig er det regeringens målsætning (i 212), at Danmark skal være fossilfrit i 235 kul skal dog være udfaset i 23. Med den store satsning på vindenergi forventes det, at kraftvarmeværkerne kommer under betydeligt økonomisk pres. Ser man på de mange forskellige produktionsteknologier til rådighed i dag, er det ikke svært at nå målet. Udfordringen er at vælge de løsninger, der giver de laveste omkostninger for samfundet som helhed. 4 Kilde: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet, nov udarbejdet for Energistyrelsen 14 VARMEPLAN TVIS

15 INFORMATIONSPLAN Der er nogle handlemuligheder for potentielle overskudsvarmeleverandører i TVIS forsyningsområde. Såfremt der sidder virksomheder i TVIS forsyningsområde med potentiel overskudsvarme, kan de tage kontakt til TVIS. Potentialet diskuteres, og det kan blive aktuelt at gennemføre nogle tekniske og økonomiske analyser med henblik på reelle prisforhandlinger og eventuel kontrakt. Et gennemgående emne fra analysearbejdet har været, at TVIS/ fjernvarmeværkerne med fordel må være mere åbne og informative på dette område. Øget information på området kan på kort sigt være: Stille op med information på møder i de 4 kommuners erhvervsråd Deltage aktivt i netværk som Green Tech Center i Vejle Løbende møder med kommuner fjernvarmeværker rensningsanlæg KONKLUSION Resultatet af kortlægningen er, at det af bestyrelsen åbnede vindue på 1. TJ ny overskudsvarme ser ud til at blive udnyttet på følgende måde: De eksisterende overskudsvarmeleverandører overopfylder denne overskudsvarmemængde i det attraktive, grønne prisinterval. Interviewundersøgelsen afdækkede både manglende interesse og manglende tilbagemeldinger. Der viser, at der mangler information om mulighederne for industrien til at indgå i samarbejdsprojekter med fjernvarmesektoren med mulig økonomisk gevinst ud over den miljømæssige. På den korte bane er der tilsyneladende ikke mange med mulighed for at levere billig overskudsvarme til TVIS. Forudsætningerne i form af ændrede afgifter og elpriser såvel som optimerede teknologier kan hurtigt ændre dette prisforhold. Realisering af kollektive køleprojekter om 5 til 1 år vil bringe varmeeffekter i spil, der prismæssigt allerede i dag kunne være interessante. Biogasanlæg vil umiddelbart kunne levere overskudsvarme i det rigtige prisinterval, men biogas skal også vurderes som en energikvalitet, der kan opgraderes til transportsektoren eller naturgasnettet. Overskudsvarme og slam/biogas fra spildevandsanlæg skal løbende diskuteres med kommunerne og spildevandsanlæggene. På den afholdte workshop hos TVIS i juni 215 kom der ikke yderligere potentialer frem hverken fra kommunerne eller fjernvarmeselskaberne.

16