for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg"

Transkript

1 )UD1\O QWLOORNDOO QGDQQHOVH" $QDO\VHDIHUIDULQJHUPHG1\O QLGHQRIIHQWOLJHVHNWRURJ1\O QVVN EQHXQGHUGH LJDQJY UHQGHRYHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUSnGHWRIIHQWOLJHDUEHMGVPDUNHG $IOHNWRU)OHPPLQJ,EVHQ&$50$$DOERUJ8QLYHUVLWHWIRU8JHEUHYHW$ GHFHPEHU

2 ,QGOHGQLQJ Ny løn-reformen fra 1997 er den største enkeltreform af løndannelsen i de (amts)kommunale overenskomstforhandlingers historie, og det er derfor på sin plads at gøre status og opsummere, hvilke erfaringer arterne i den offentlige sektor har gjort med de nye lønformer til dato: hvad var hensigten med lønreformen,og hvike erfaringer har parterne indhøstet, siden reformen trådte i kraft i foråret 1998? Kan Ny løn overleve i sin nuværende form, eller kommer de igangværende overenskomstforhandlinger bl.a. til at handle om, hvad der skal sættes i stedet for Ny løn? Hvordan kommer de nye lønmodeller til at se ud, hvis Ny løn skal skrottes? Notatet præsenterer i summarisk form Ny løns formål, parternes forventninger til lønreformen og deres erfaringer med den. Konklusionen er, at Ny løn i sin nuværende form ikke kan videreføres, da et stort flertal af de ansatte i amter og kommuner ikke vil stemme et forlig hjem, der bygger videre på Ny løn i sin nuværende form. De igangværende overenskomstforhandlinger kommer derfor i vid udstrækning til at dreje sig om at strikke forlig sammen, der indeholder skræddersyede lønmodeller inden for de forskellige overenskomstområder i amter og kommuner. Staten vil derimod køre videre med Ny løn i sin nuværende form. Hvordan kommer de nye lønmodeller til at se ud? Det kan der kun gisnes om, men nogle principper for en ny lokal løndannelse kan med en vis sikkerhed skitseres. Hele overenskomstspillet vil primært komme til at dreje sig om principper for løndannelsen i den offentlige sektor, og det er derfor ingen let sag at skabe enighed og forlig både ved de organisationsspecifikke forhandlinger og ved det centrale forhandlingsbord. Notatet præsenterer tre forskellige scenarier for overenskomstspillets forløb og udfald. (UIDULQJHUQHPHG1\O QLVWDWDPWHURJNRPPXQHU 1\O QVIRUPnORJRSE\JQLQJ De offentlige arbejdsgivere betragtede det som et afgørende gennembrud, da de ved overenskomstforhandlingerne i 1997 lavede forlig med KTO om "Ny løn" - en samlebetegnelse for en decentralisering af løndannelsen i amter og kommuner. Staten fulgte først med senere, og i dag er der stadig store grupper af statsligt ansatte, der arbejder på "gammel løn", eksempelvis politiet og mange ældre akademikere.ny løn-projektet blev

3 primært initieret af strategerne og ideologerne i Finansministeriet, KL og Amtsrådsforeningen. Reformens formål og rationale var at flytte en så stor del af løndannelsen ud på den offentlige arbejdsplads som muligt. De offentligt ansatte skulle ikke længere aflønnes efter DQFLHQQLWHWVSULQFLSSHWhvor alle DXWRPDWLVN steg med den samme procent i løn i en bestemt periode, der for akademikere kunne vare helt op til 16 år. Det ny lønsystem skulle i stedet bygge på en JUXQGO Q, der var afpasset efter den pågældendes uddannelsesniveau og stilling, og derefter skulle der kun være ganske få anciennitetsbestemte lønstigninger, om nogen overhovedet. Nogle grupper arbejdede rent faktisk efter rene grundlønsmodeller, og lønstigninger skulle derfor hentes hjem viaorndohshuvrqoljh O QWLOO J efter forhandlinger og aftaler i den enkelte (amts)kommune eller på den enkelte institution/arbejdsplads. Tillæg skulle kun gives, hvis den offentligt ansatte påtog sig arbejdsfunktioner ud over dem, der blev betalt for via grundlønnen, eller erhvervede sig kvalifikationer/kompetencer ud over, hvad man krævede for grundlønnen. Endeligt blev der også indgået en særskilt aftale om UHVXOWDWO Qsåledes at den nye lønmodel kom til at bestå af JUXQGO QSOXVIXQNWLRQVNYDOLILNDWLRQVRJHOOHUUHVXOWDWO Q 1\O QVILQDQVLHULQJ Organisationerne på de enkelte driftsområder kunne aftale sig frem til lønmodeller for deres eget område, men på det centrale KTO-niveau blev der sammen med ARF og KL indgået forlig om en fælles finansieringsmodel, den såkaldte IRUORGVILQDQVLHULQJVPRGHO. Parterne skabte centralt plads til en lokal løndannelse, idet man reducerede den samlede lønramme med en bestemt procent, som det så var KHQVLJWHQ, at de enkelte kommuner/amter brugte på Ny løn. Der var således ikke tale om en EHVWHPWO QSXOMHsom (amts)kommunen var forpligtet til at udmønte i overenskomstperioden. Man aftalte at KHQVWLOOH til kommunerne og amterne at budgettere med den aftalte forlodsfinansieringsprocent til Ny løn, og her skabte parterne (sikkert ufrivilligt) etvwuxnwxusureohp i den (amts)kommunale løndannelse, som har givet især arbejdsgiverne problemer og har skabt negative holdninger til Ny løn på lønmodtagerside. På det statslige område undgik lønmodtagersiden da også nogle år senere at indgå aftaler om forlodsfinansiering af deres Ny løn modeller.

4 Mange fagforeninger har følt, at de "lånte" penge ud til arbejdsgiverne, som arbejdsgiverne så "glemte" at betale tilbage senere. Nogle kommuner og amter enten sparede Ny løn væk eller brugte pengene på noget andet, hvilket i øvrigt var helt legitimtder stod ingen steder i overenskomsten, at arbejdsgiverne skulle udmønte forlodsfinansieringsprocenten, men det skabte en del bitterhed på lønmodtagerside og gav medvind til de grupper og personer i de faglige organistioner, der så det som deres primære faglige opgave at lægge Ny løn for had. Men den valgte finansieringsmodel skabte også reelle problemer på arbejdsgiverside, idet modellen i nogle tilfælde (ufrivilligt) kom til at straffe den "gode" (amts)kommune og belønne den "dårlige". Hvis en kommune eller et amt bevidst satsede på lokal løndannelse og brugte mere end de aftalte penge på Ny løn, kunne den komme til at betale to gange, hvis tilstrækkeligt mange andre kommuner/amter lurepassede og sparede pengene til Ny løn væk eller brugte dem på noget andet. En lav lønstigningstakt i (amts)kommunerne i forhold til den private sektorsville nemlig betyde relativt store lønudbetalinger frauhjxohulqjvrugqlqjhq som dækker 80 procent af forskellen mellem den private og den offentlige sektors lønstigningstakt. Den "gode"(amts)kommune kom derfortil at betale to gange: først løntillæg efter Ny lønaftalerne, og dernæst lønudmøntningen fra reguleringsordningen, fordi de dårlige (amts)kommuner fedtede med lønkronernetil Ny løn. Her er et reelt VWUXNWXUSUREOHP i den offentlige sektors løndannelse, som arbejdsgiverne under alle omstændigheder må tage alvorligt og løse ved disse overenskomstforhandinger, og det har Amtsrådsforeningen og KL da også allerede signaleret, at man føler sig forpligtet til at løse. Pengene til Ny løn kunne ud over forlodsfinansieringen komme fra den løbende SHUVRQDOHRPV WQLQJ i kommuner og amter, hvor ældre, højtlønnede medarbejdere blev erstattet af yngre laverelønnede medarbejdere (tilbageløbsmidler), via personalereduktioner eller fra kommune- eller amtskassen. Men i mange tilfælde er de såkaldte tilbageløbsmidler også blevet brugt til at finansiere andre dele af den (amts)kommunale drift, hvilket også har ført til kritik af Ny løn-projektet fra fagforeningsside. Der har imidlertid været andre problemer i forbindelse med implementeringen af Ny lønmodellen.i punktform ser de således ud: for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg

5 lederne er ikke dygtige nok til at vurdere medarbejdernes kvalifikationer og arbejdsindsats der bruges for mange ressourcer til at forhandle og aftale få og små tillæg, "stor ståhej for næsten ingenting", resultatet er et stort lønbureaukrati der er for lidt sammenhæng mellem de uddelte løntillæg og personalets kompetenceudvikling, for mange tillæg går til funktionsløn, der i virkeligheden er "gammel løn" der er for lidt fokus på arbejdspladsens/institutionens mål, lønkronerne går ikke til at realisere de formulerede mål de ansatte opfatter ikke den ny løndannelse som mere retfærdig end den gamle anciennitetslønmodel, snarere tværtimod De relativt dårlige erfaringer med Ny løn har ført til, at KTO s medlemsorganisationer på forhånd som en optakt til årets overenskomstforhandlinger har afvist at indgå et samlet centralt forlig på KTO-niveau om finansiering af et nyt Ny løn-eventyr. Det vil herefter være op til hver enkelt organisation decentralt at aftale på deres område, hvor meget, der skal afsættes af penge til lokal løndannelse. )RUVNHOOLJHKROGQLQJHUWLO1\O Q Det er dog vigtigt at understrege, at der på lønmodtagerside er meget forskellige holdninger til Ny løn og til lokal løndannelse i det hele taget. Mest positive er AC erne og HK erne og de administrativt ansatte i det hele taget. Håndværksgrupperne har også signaleret rimeligt positive erfaringer med Ny løn, mens undervisnings- og kulturområdet og til en vis grad det sociale område har ytret sig mest negativt og kritisk, når det gælder erfaringer med Ny løn og lokal løndannelse i det hele taget. Det skal dog nævnes i en parentes, at eksempelvis Københavns Lærerforening har ganske gode erfaringer med at forhandle Ny løn med Københavns Kommune. De københavnske folkeskolelærere har forhandlet sig frem til mange funktionstillæg og løntrin til medlemmerne, og kommunen har været imødekommende over for de krav, som man er blevet præsenteret for. I København er man endda gået så langt, at det i dag er tillidsrepræsentanten, der kan forhandle sig frem til løntillæg på den enkelte skole, noget der er bandlyst på skoler uden for det københavnske område. Eksemplet fra

6 Københavns Lærerforening viser, at fagforeningerne er villige til at lægge de ideologiske positioner på hylden og optræde pragmatisk, hvis det viser sig, at der er penge at hente på Ny løn-modellen. Sundhedsområdet indtager en mellemposition, idet personalegrupperne på dette område ikke principielt har noget imod lokal løndannelse og Ny løn. De føler blot, at de har fået alt for lidt ud af decentral løn i almindelighed og Ny løn i særdeleshed. DSR og andre sundhedsgrupper havde store forventninger til Ny løn. Deres forventning var, at når løndannelsen blev mere decentral og markedsorienteret, ville det give sundhedsgrupperne med en meget lav ledighed større lønstigninger end andre personalegrupper i den offentlige sektor. Sundhedsgrupperne opfattede Ny løn som mere i løn. Problemet har imidlertid været, at andre faggrupper har haft det på samme måde, og det problematiske ved denne opfattelse er, at Ny løn aldrig har været ment som "mere i løn". For QRJOH personalegrupper skulle Ny løn være mere i løn, men andre grupper skulle have tilsvarende mindre. Der var ikke lagt op til lønfest i den offentlige sektor med Ny løn. Ny løn skulle være "løn på en anden måde", men problemet har siden 1997 været, at de faglige organistioner har oversolgt Ny løn til deres medlemmer efter devisen: "Ny løn er mere i løn for lige netop vores faggruppe"! Hovedproblemet med Ny løn-modeller har derfor været, at de offentligt ansattes forventninger til Ny løn har været urealistiske. Pengene til lønmodellen har manglet, dels fordi der blev sat alt for få penge af til de lokale lønforhandlinger - de fleste lønkroner er blevet udmøntet centralt - dels fordi nogle kommuner og amter brugte lønkroner på noget andet eller sparede dem væk. 1\HO QPRGHOOHURJQ\ORNDOO QGDQQHOVHSnEDQHQ De decentrale, organisationsspecifikke overenskomstforhandlinger i amter og kommuner vil primært komme til at dreje sig om, dels hvordan vægten mellem den centrale og den decentrale løndannelse skal være i overenskomstperioden, dels efter hvilke principper og kriterier den lokale løndannelse skal foregå. De faglige organisationer i både KTO-familien og i Sundhedskartellet har i deres kravformuleringer meldt ud, at de nye lønmodeller skal se således ud: Der skal være flere centralt aftalte løntrin, end der er i dag, og de skal gennemløbes hurtigere end i dag. Grundlønstrinene skal desuden løfte

7 Det kan også aftales centralt, at der lokalt skal være mulighed for at blive indplaceret på flere højere løntrin efter lokale forhandlinger Finansieringen af den lokale løndannelse kan aftales centralt (forlodsfinansiering), men der skal være udmøntningspligt for kommuner og amter, centralt aftalte nye penge til lokal løndannelse skal udbetales på det overenskomstområde, hvor de er aftalt De lokale lønforhandlinger skal afbureaukratiseres, hvilket kan betyde centrale forhandlinger på kommune/amtsniveau for de enkelte faggrupper om indgåelse af forhåndsaftaler, der indeholder få, enkle objektive kriterier for tildeling af løntillæg eller løntrin. Fremtidens lokale lønforhandlinger kommer derefter til at bestå af fornyelse af forhåndsaftalerne, hvilket vil kræve få ressourcer Det kan eventuelt aftales, at arbejdsgiverne kan få ret til at udbetale individuelle løntillæg oven i og ud over de aftalte tillæg, hvis de ønsker det En gennemsnitsløngarantiordning skal sikre, at faggrupper, der modtager relativt få lønmidler via den lokale løndannelse, efterfølgende tilgodeses ved de centralt aftalte lønudbetalinger De skitserede lønmodeller og retningslinierne for den centrale og den lokale løndannelse vil betyde mere vægt på den centrale del af løndannelsen og en markant forenkling af den lokale løndannelse. De vil blive brugt betydeligt færre ressourcer på de lokale lønforhandlinger, der primært skal foregå på centralt niveau i den enkelte kommune og det enkelte amt. Løndannelsen bliver således mindre arbejdspladsrelateret, mindre individualiseret og mindre fleksibel, men det er så den pris, som de (amts)kommunale arbejdsgivere må betale for fiaskoen med implementeringen af Ny løn-projektet! (UIDULQJHUPHGORNDOO QGDQQHOVHL6YHULJH Det kan forekomme paradoksalt, at man via en lille sviptur over Øresund kan komme til et land, der, hvad arbejdsmarkedsmodel angår, ligner Danmark meget,men som, når det handler om lokal løndannelse i den offentlige sektor, er vores diametrale modsætning. Både det svenske lærerforbund og de svenske sygeplejersker går helhjertet ind for decentral løndannelse, og KHOHO QGDQQHOVHQ foregår lokalt efter centralt aftalte lønrammer. Der er få

8 centrale bindinger på løndannelse og ikke fra centralt hold aftalt individuelle garantier for den enkelte lærers eller sygeplejerskes lønudvikling. Det man i de svenske overenskomster på skole- og sundhedsområdet kalder for KRYHGVSRUHW i løndannelsen lægger op til LQGLYLGXHOOH O QIRUKDQGOLQJHU mellem den lokale leder og hver enkelt ansat. Udgangspunktet for løndannelsen er arbejdspladsens/institutionens mål, og den enkeltes lønudvikling skal således aftales ud fra, hvor meget han/hun bidrager til målrealiseringen. I sandhed noget af en lønrevolution, men både sygeplejerskerne og lærerne mener, at deres medlemmer tjener på den nye individuelle lønmodel, og den svenske lønstatistik viser indtil dato, at de har haft ret. De gode svenske erfaringer med lokal, individuel løndannelse hænger uden tvivl sammen med, at hele lønrammen udmøntes via lokale lønaftaler, og ikke som i Danmark, hvorvi har et todelt forhandlingssystem og det meste af løndannelsen stadig aftales og udmøntes centralt via generelle lønstigninger og reguleringsordningen. I Sverige har fagforeningerne og de lokale tillidsrepræsentanter dog mulighed for at intervenere i forhandlingsforløbet, hvis man kan påvise, at arbejdsgiverne og de lokale ledere ikke lever op til overenskomstens ånd og bogstav. I disse tilfælde forhandles der lokalt mellem tillidsrepræsentanterne og de lokale ledere om hver enkelt ansats lønudvikling. 2YHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUQHLGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Optakten til disse overenskomstforhandlinger har været tæt på dramatiske, fordi lønmodtagersiden i stort tal har meldt ud, at man vil af med Ny løn og tilbage til centrale lønaftaler. Fagforbundene ønsker aftaler med deres modpart om nye lønmodeller, der skal fungere efter andre lønpolitiske principper end Ny løn. Omvendt har arbejdsgiversiden klart meldt ud, at der ikke bliver indgået nye overenskomster, uden at der afsættes betydelige midler til lokal løndannelse. Kompromisset kan i udgangssituationen være svært at få øje på! Forhandlingerne er nu i fuld gang, og der er allerede skabt et gennembrud i de centrale forhandlinger mellem KTO, KL og ARF, hvor parterne dels har givet ét løntrin til alle i 2005, dels har forbedret pensionsindbetalingerne i den periode af barselsperioden, hvor kvinderne går på barselsdagpenge. Det skal understreges, at dette forlig ikke gælder for Sundhedskartellet, hvilket sikkert vil blive indkasseret som en ikke ubetydelig sidegevinst af specielt KTO s chefforhandlere! Under alle omstændigheder er der tale om en flot start på et

9 forhandlingsforløb, der på forhånd af parterne selv er blevet bedømt som vanskeligt og godt kan blive lige så dramatisk som det forrige i 2002, hvor det største område - kommuner og amter - for første gang endte i Forligsinstitutionen, og der skulle et mæglingsforslag til for at få sikret arbejdsfreden. Afstemningsresultatet blev endda knivskarpt, idet ca. 51 procent stemte for og 49 procent imod, og store grupper som folkeskolelærerne og sygeplejerskerne præsenterede massiv overvægt af nejstemmer. +RYHGWHPDHUYHG2.LGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Hovedtemaerne ved overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor bliver, som det er fremhævet ovenfor, kampen om, efter hvilke principper og kriterier løndannelsen skal foregå i amter og kommuner: skal løndannelsen forhandles centralt og domineres af få enkle og objektive kriterier som uddannelse, stilling/arbejdsfunktion og erhvervserfaring/anciennitet, eller skal hovedparten af lønnen forhandles og bestemmes lokalt efter kriterier, der kan være både objektive og subjektive og primært være rettet mod arbejdspladsens/institutionens mål og udvikling? Overenskomstforhandlingerne kommer således denne gang til at dreje sig om noget helt centralt og fundamentalt: efter hvilke principper og kriterier skal man have løn i den offentlige sektor, og hvordan skal fremtidens lønmodeller se ud i stat, amter og kommuner? 1\HRUJDQLVDWLRQVGDQQHOVHURJIRUKDQGOLQJVPRGHOOHU Hele forhandlingsforløbet kan meget vel ende i forligsinstitutionen, og det kan som i 2002 være nødvendigt med fremsættelsen af et mæglingsforslag og en ny dramatisk afstemning om konflikt eller forlig. Andre temaer er imidlertid også på spil ved dette års ok-forhandlinger: det gælder ikke mindst arbejdstidsspørgsmålet i folkeskolen og på gymnasierne og den måde, som ledelse skal forstås på inden for undervisningsområdet. Ud over disse temaer kommer overenskomstforhandlingerne denne gang også til at blive præget af VWUXNWXUUHIRUPDUEHMGHW, som - direkte eller indirekte - vil komme til at påvirke ikke mindst arbejdsgivernes holdning til, hvilken W\SH af overenskomstforhandlinger, de vil engagere sig i: skal det være enyhgoljhkroghovhvryhuhqvnrpvw uden de store nyskabende tiltag

10 (business as usual), eller skal det være en IRUQ\HOVHVRYHUHQVNRPVW, der sætter helt nye løn- og arbejdstidsmodeller på dagsordenen? Som en sidste dark horse i årets overenskomstspil kan der peges på.72 VVSOLWWHOVH, idet6xqgkhgvnduwhoohwv medlemsorganisationer valgte at udmelde sig af KTO-fællesskabet og danne deres egen forhandlingsorganisation, der nu skal forhandle alt overenskomststoffet selv med ARF og KL. Forhandlingsforløbet bliver således mere opsplittet og decentralt denne gang: dels er lønmodtagersiden splittet op i Sundhedskartellet og et rest-kto, dels har KTO valgt en omvendt forhandlingsmodel, hvor parterne på de enkelte områder starter med at forhandle decentralt om nye løn- og arbejdstidsmodeller, fordelingen mellem centrale og lokale lønstigninger og finansieringen af den lokale løndannelse (forlodsfinansiering). Derefter tager KTO over i en slutfase og forhandler de mere generelle spørgsmål: reguleringsordningens udformning og generelle lønstigninger for at sikre reallønnen for alle KTO s medlemmer. KTO s medlemsorganisationer har vedtaget, at en manglende sikring af reallønnen vil udløse en storkonflikt på det /amts-)kommunale område. Sideløbende forhandler Sundhedskartellet om helt Q\HI OOHVO QPRGHOOHU for alle kartellets medlemsorganisationer som et højt prioriteret mål. Sundhedskartellet har også varslet en traditionel hård O QNDPS, hvor et stort postuleret lønefterslæb i forhold til den private sektor skal forsøges indhentet ved disse og kommende overenskomstforhandlinger. I alle de decentrale forhandlinger på det (amts)kommunale område er det fundamentale forhandlingstema: Hvor meget skal lønnen stige de næste 2 til 3 år, og hvordan skal lønmodellerne se ud på de enkelte driftsområder, hvordan skal vægten være mellem den centrale og den lokale løndannelse? Det OLJQHUHQWUDGLWLRQHOO QNDPS, men det gælder også kampen om, efter hvilke principper og kriterier hver enkelt offentligt ansats løn skal reguleres. 2YHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUQHLGHQVWDWVOLJHVHNWRU Der er ikke lagt op til det store drama, når CFU og finansminister Thor Petersen går til forhandlingsbordet for at klare de statslige overenskomstforhandlinger. Hovedgrupperne på lønmodtagerside - AC og STK/HK-Stat - er enige om primært at satse på mere i løn denne gang og at fortsætte med Ny løn-modellen og lokal løndannelse. Man har ikke anvendt

11 forlodsfinansiering af den lokale løndannelse, men blot aftalt at finde pengene på budgetterne. Der vil være tale om en "vedligeholdelsesoverenskomst", og man vil ret hurtigt kunne blive enige. Det handler om "løn, løn og mere løn" denne gang, og den samlede ramme for løn og andre goder vil sikkert være den samme som ved tidligere overenskomstforhandlinger. Finansministeren vil satse på et hurtigt forlig med CFU, således at han kan "lægge linien" for det store (amts)kommunale område, der så vil have meget svært ved at gå over den aftalte statslige ramme. Finansministeren kan denne gang have et klart politisk motiv til at indgå en overenskomst, som de offentligt ansatte i staten vil være tilfredse med. Folketingsvalget kommer sandsynligvis i slutningen af januar eller begyndelsen af februar 2005, og et hurtigt statsligt forlig med pæne lønstigninger vil være et godt valgoplæg til de mange offentligt ansatte, når krydset skal sættes. Niveauet er så lagt og politisk bestemt af finansministeren, og det kan KTO og Sundhedskartellet så rette ind efter. 2YHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUQHSnGHWDPWVNRPPXQDOHRPUnGH Det bliver betydeligt sværere at opnå forlig på det (amts)kommunale område denne gang. Dels er forhandlingsforløbet mere opsplittet, dels er der på næsten alle områder tale om at forhandle sig frem til helt nye lønmodeller, der både skal kunne rumme en central og ikke mindst en lokal løndannelse. Desuden har Sundhedskartellet indledt en langsigtet lønkamp for at forbedre deres medlemmers relative indplacering i det samlede lønhierarki. Det skal ske gennem aftaler med ARF og KL om en helt ny lønmodel, der rummer både centralt aftalte lønstigninger og mulighed for lokale løntillæg..72rpunghwvirukdqgolqjhu Her er der som nævnt oven for allerede indgået et forlig om generelle lønforhøjelser i 2005 for alle og forbedrede pensionsindbetalinger for kvinder på barselsdagpenge. De decentrale, organisationsspecifikke forhandlinger er i fuld gang, og de (amts)kommunale arbejdsgivere vil uden tvivl vælge at satse på et forlig med det område, hvor de mener, at de har lettest ved at blive enige. Man har så en model og et niveau at gå ud fra, og "linien er lagt" for resten af forhandlingerne. I den forstand kan forhandlinger i kommuner og amter komme til at ligne

12 forhandlingerne på det SULYDWHDUEHMGVPDUNHG, hvor parterne traditionelt satser på at skabe et gennembrud i forhandlingerne på industriens område, der så kan kopieres på de andre områder. Arbejdsgiverne kunne eksempelvis satse på at lave forlig med HK/Kommunal, der på forhånd har signaleret en positiv holdning til lokal løndannelse og også gerne vil sætte penge af til projektet (forlodsfinansiering). Det pædagogiske område har også udtrykt vilje til at indgå aftaler om lokal løndannelse på visse betingelser, og det samme har FOA. Problemet med de decentrale forhandlinger kan imidlertid være, at LQJHQW UNRPPHI UVW af frygt for senere at blive overhalet lønmæssigt af andre og bedre forlig på andre områder. Der er ingen toneangivende områder i amter og kommuner, der kan lægge linien for de andre! De sværeste forhandlinger på det kommunale område kommer uden tvivl til at finde sted på folkeskoleområdet mellem DLF og KL. Her drejer det sig dels om en helt ny arbejdstidsaftale og nye ledelsesformer i folkeskolen, dels om en ny lønmodel, der både skal rumme en central og en lokal løndannelse. Både hvad angår arbejdstid og løn er kompromisset svært at få øje på, da arbejdstidsforhandlingerne gik i hårdknude allerede inden overenskomstforhandlingernes start, og DLF har vist meget lidt vilje til overhovedet at acceptere en lokal form for løndannelse. Det mest sandsynlige er, at forhandlingerne på folkeskoleområdet havner i Forligsinstitutionen og bliver gemt til sidst, mens decentrale, organisationsspecifikke forlig er inden for rækkevidde på HK s, BUPL s, SL s, DS, AC s og FOA s område. Det sidstnævnte er det største på KTO s område, og her har FOA-formand Dennis Kristensen, der også er ny KTO-formand, en fundamental interesse i at vise, at han dels er i stand til at lave et forlig inden for sit eget område, dels evner og magter at lave forlig på hele KTO-området, når de centrale forhandlinger skal begynde efter de decentrale forhandlingers afslutning. Resten af LO-familien vil spændt følge Dennis Kristensens forhandlingsevner denne gang! De centrale forhandlinger mellem KTO, KL og ARF skal efter de decentrale forhandlinger og eventuelle forlig binde enderne sammen i et centralt forlig om generelle lønstigninger og reguleringsordningen. Her skal reallønnen sikres de næste 3 år, hvis overenskomstperioden bliver treårig, hvad der er det mest sandsynlige. Niveauet er lagt af finansministeren på det statslige område, og derfor kan det blive en relativt nem opgave for parterne at slå sømmene i til et samlet forlig, når først de decentrale forhandlinger er afsluttede. Men der bliver intet

13 samlet forlig, før Forligsinstitutionen har fungeret som "fejebakke" og fået de sidste forlig på plads på de områder, hvor forlig ikke var muligt, eller strikket et mæglingsforslag sammen, hvori indgår de områder, der ikke kunne blive enige. Et sådant område kunne meget vel blive sundhedsområdet. 6XQGKHGVRPUnGHWVRYHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHU Sundhedskartellet blev dannet i protest mod KTO s hidtidige forhandlingspraksis, hvor der efter ikke mindst DSR s mening var for lidt plads til decentrale, organisationsspecifikke forhandlinger. DSR ønskede mere plads til selv at forhandle de fleste overenskomstspørgsmål, primært lønspørgsmålet. DSR ønskede at få mulighed for at forbedre sin relative lønindplacering i lønhierarkiet, og det gav KTO-fællesskabet efter DSR s mening ikke tilstrækkeligt mulighed for. Sundhedskartellet skal derfor være murbrækker for en langsigtet lønstrategi, der satser på at give sundhedskartellet lønstigninger, der ligger over niveauet for både det offentlige og det private arbejdsmarked. Man ønsker på den måde at "lukke hullet" op til lønniveauet for mellemuddannede i den private sektor, et hul, der af Sundhedskartellet er beregnet til at være omkring kr. om måneden!! Det er, hvad man har meldt ud som en start på overenskomstforhandlingerne, hvor man således lægger op til en UHQRJKnUGO QNDPSmed sin arbejdsgivermodpart. Arbejdsgiversiden har reageret med en ren afvisningsfront, og her kunne man så konkludere, at der er lagt op til forhandlingssammenbrud og konflikt. Sundhedskartellets markante udmelding skal imidlertid tages med indtil flere gran salt. Dels er der tale om en (meget) langsigtet målsætning, dels er udmeldingen nok mest til indvortes brug: Man opruster internt og forsøger at bringe sig i offensiven. Der er stadig forligsmuligheder, ikke mindst fordi Sundhedskartellets højest prioriterede mål er at forhandle sig frem til enkhowq\o QPRGHO, der - som det hedder i kartellets forhandlingsjargon - skal give centrale rettigheder og lokale muligheder. Den nye lønmodel skal være det værktøj, der i fremtiden giver Sundhedskartellets medlemmer mulighed for en bedre lønudvikling på lidt længere sigt. Lønmodellen indeholder to centralt aftalte løntrin, som medlemmerne automatisk får, og derefter er der igen to centralt aftalte løntrin, som sundhedspersonalet ikke automatisk

14 indplaceres på. Det er op til lokale lønforhandlinger, RPden enkelte skal have et eller to løntrin ekstra. Kriterierne for at opnå de to ekstra løntrin lokalt, skal efter Sundhedskartellets forhandlingsudspil aftales centralt i form af objektive kriterier. Arbejdsgiversiden - ARF, KL og H:S - har meldt ud, at de primært satser på flere midler til en lokal løndannelse. Der skal således sættes "nye penge" af til en lokal løndannelse, som amter og kommuner får pligt til at udmønte, og den lokale lønkomponent skal fylde mere, end den gør i dag. Sundhedskartellet satser omvendt på flere midler til en central løndannelse, end der findes i dag, så kompromisset ligger bestemt ikke lige for. Der er tale om to vidt forskellige opfattelser af, hvad man skal betale løn for. Arbejdsgiversiden vil betale løn for kvalifikationer, opgaveløsninger og arbejdsfunktioner, der kommer den enkelte sundhedsarbejdsplads til gode, mens Sundhedskartellet primært vil lade lønnen være bestemt af medlemmernes uddannelse og anciennitet. Er der mulighed for forlig? Ikke, hvis parterne står stejlt på deres udmeldte krav. Men hvis Sundhedskartellet giver sig på arbejdsgivernes ønske om en form for lokal løndannelse, der er finansieret og fylder noget i det samlede lønbillede, mod at arbejdsgiverne til gengæld accepterer Sundhedskartellets forslag til lønmodel, så er der bestemt forligsmuligheder. En sådan E\WWHKDQGHO er en nødvendig betingelse for forlig. Men den er ikke tilstrækkelig. Pengene skal også passe, og hvor dyr bliver Sundhedskartellets lønmodel, når de enkelte medlemmer skal indplaceres i den? Her skal regnedrengene og budgetbisserne igang med deres arbejde, og det er her, at der kan opstå problemer. ARF og KL vil næppe gå med til en dyrere model end den, der aftales med KTO-områdets medlemsorganisationer. Man vil ikke belønne XGEU\GHUJUXSSHU, alt andet lige foretrækker arbejdsgiverne et samlet KTO, som man kan lave fælles aftaler med. Det mest sandsynlige forløb er derfor, at Sundhedskartellet pænt må vente med et endeligt forlig, indtil man er færdige på KTO-området. Man vil derefter blive tilbudt en "tiltrædelsesoverenskomst" i form af den ramme, der ligger for KTO-området, og det er "take it or leave it"! Problemet for Sundhedskartellet kan her være, at man i ledelsen vil have meget svært ved at sige ja til et forlig, hvis lønramme er aftalt af det KTO, som man lige er brudt ud af. Medlemmer kan med nogen ret sige til Sundhedskartellets forhandlere: Hvad var så meningen med at bryde ud af KTO?

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Det statslige forlig

Det statslige forlig Overenskomst Af Lene Maigaard statsligt forlig - kommunal tænkepause Overenskomstforliget 2002 er på plads på statens område. Derimod er det kommunale forlig rykket et godt stykke ud i horisonten, idet

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Til KTO's medlemsorganisationer J.nr.: 7.01.03-02 JH/jb Direkte tlf.nr.: 3347 0621 17. november 2011 Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Ved den første forhandling

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor

Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Med de generelle aftaler, dels på det statslige område mellem CFU og finansministeren, dels på det kommunale

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere

Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Notat Dato 12. september 2016 DGN Side 1 af 5 Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Indledning Der er i størrelsesorden 250 socialrådgivere som er medlem af faggruppen for

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav www.gl.org Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav Repræsentantskabet skal på repræsentantskabsmødet 26. april 2017 vedtage GL s krav til OK18. Hovedbestyrelsen indstiller, at nedenstående 15 krav

Læs mere

Lokal løn. Lokal løn - baggrund

Lokal løn. Lokal løn - baggrund Lokal løn Lokal løn baggrund og krav ved OK 15 Projekt i OK 15 perioden om lokal løndannelse Nyt bilag om økonomisk råderum Løn- og personaleudvikling i perioden med lokal løn dbio s regneark til lokal

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler Folkeskolelærernes arbejdstidsregler FAKTA Nana Wesley Hansen Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13) er der særlig fokus på lærernes arbejdstid. Emnet er blevet tæt koblet med den nye folkeskolereform

Læs mere

OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig

OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig En vanskelig overenskomstsituation med overhæng fra indgrebet i foråret 1998 er nu overstået for hovedgrupperne af de offentligt ansatte med

Læs mere

Procedureaftale. Procedureaftale for lønforhandlinger. Procedureaftalens omfang

Procedureaftale. Procedureaftale for lønforhandlinger. Procedureaftalens omfang Procedureaftale for lønforhandlinger Procedureaftale Denne aftale er indgået mellem Viborg kommune og de underskrivende faglige organisationer. Aftalen er indgået med henblik på at fremme afviklingen af

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik I Fællesaftalen om Ny Løn er det aftalt, at - der pr. 1. oktober foretages en midtvejsstatus for, hvordan det er gået den enkelte personalegruppes lønudvikling

Læs mere

Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter.

Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. REGION NORDJYLLAND 6. februar 2009 kkd Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. Denne rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde Dato 20. maj 2015 Dagsordenspunkt 6.1. Emne Baggrund: Forløbsbeskrivelse OK 2015 m.v. OK 2015 forhandlingerne i stat og kommuner Hovedbestyrelsens arbejde Januar 2014: På hovedbestyrelsens

Læs mere

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01)

Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01) 3. september2015/lbb/lra Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Viborg Kommune. (50.01) Forhåndsaftalen er indgået mellem Viborg Kommune og Viborg Lærerkreds og udarbejdet med henvisning

Læs mere

De første 10 år med Sundhedskartellet

De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed 07-92 1.

Læs mere

OK 2005: Overenskomstforhandlinger i politisk indpakning

OK 2005: Overenskomstforhandlinger i politisk indpakning OK 2005: Overenskomstforhandlinger i politisk indpakning Regeringen står foran et halvår med tre store opgaver: kommunalreform, overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor og folketingsvalg Risikoen

Læs mere

Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003

Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Kirsten Nissen, Socialpædagogernes Landsforbund Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Som udgangspunkt for mit oplæg har jeg valgt arbejdspladsen. Hvordan sikres arbejdspladserne størst mulig indflydelse

Læs mere

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018:

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands mål er: At faget og faglighed bringes i centrum. At der er synlig sammenhæng mellem løn, funktioner

Læs mere

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør af 2007 overenskomst

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Konsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner

Konsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk Konsulentordninger Indhold Indledning... 3 Staten... 3 Løn... 3 Plustid... 5 Karriere- og kompetenceudvikling... 5 Regioner

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel

Læs mere

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...

Læs mere

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet

Gennemgang af OK11-resultatet Gennemgang af OK11-resultatet Gennemgang af resultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2011 på det statslige, det kommunale og det regionale. Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indhold 01. Generelt...

Læs mere

Gennemsnitsløngarantien

Gennemsnitsløngarantien Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Organisationer i KTO Gennemsnitsløngarantien Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

Regionsdækkende forhåndsaftale

Regionsdækkende forhåndsaftale Regionsdækkende forhåndsaftale mellem Region Midtjylland og HK / Kommunal for Kontorpersonale 2007 Område Nærværende forhåndsaftale gælder for såvel medarbejdere, der ansættes ved Region Midtjylland fra

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

tat meddelelse J. nr. 5.1./

tat meddelelse J. nr. 5.1./ tat meddelelse 15.06.04 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Teknisk vejledning om indgåelse af lokale aftaler på det statslige forhandlingsområde SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) har den

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

4. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ved Kystinspektoratet og Statens Uddybningsmateriel overgik til det nye lønsystem pr. 1. juli 2003.

4. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ved Kystinspektoratet og Statens Uddybningsmateriel overgik til det nye lønsystem pr. 1. juli 2003. Forhandlingsprotokol over forhandlingerne om revision af aftalen om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte i Kystdirektoratet inden for HK/STAT, Trafik og Jernbanes område af 1.

Læs mere

OK11 STATEN DEBATOPLÆG DANSKE FYSIOTERAPEUTER

OK11 STATEN DEBATOPLÆG DANSKE FYSIOTERAPEUTER OK11 STATEN DEBATOPLÆG DANSKE FYSIOTERAPEUTER OK 11 STATEN Debatoplæg Redaktion: Danske Fysioterapeuter Layout: Kirsten Sonne/baghus Tryk: Elbo Grafi sk Copyright Danske Fysioterapeuter 2010 Alle rettigheder

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Baggrundsnotat til drøftelse af lokal løn

Baggrundsnotat til drøftelse af lokal løn Baggrundsnotat til drøftelse af lokal løn Dette notat er et supplement til den præsentation, som drøftelserne tager udgangspunkt i. Nummereringen i notatets overskrifter henviser derfor til præsentationen

Læs mere

OK11 vi er næsten i mål

OK11 vi er næsten i mål OK11 vi er næsten i mål Dette TR-Nyt handler kun om OK11. Der er derfor ikke de sædvanlige rubrikker. Først er der en kort redegørelse for de vigtigste resultater i forligene sammen med en smule fortolkning.

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentanter

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i overenskomstforliget som Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund indgik med

Læs mere

Lokal løndannelse/lønstrategi

Lokal løndannelse/lønstrategi NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998

Læs mere

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering Notat Til Til FællesMED Orientering Side 1 af 6 Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune Baggrund FællesMED har bedt om oplysninger vedrørende udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune.

Læs mere

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014 LØNNINGER pr. 1. januar 2014 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter

Læs mere

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015 LØNNINGER pr. 1. april 2015 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter

Læs mere

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv Sikring af reallønnen, Danske Regioner De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,39%, incl. udmøntning fra reguleringsordningen (0,58%). Prisudviklingen

Læs mere

Formandens fremlæggelse af. forligene 2015

Formandens fremlæggelse af. forligene 2015 FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. marts 2015 ABC Sagsnr.: 4001.32 Formandens fremlæggelse af forligene 2015 Det har været et meget langt og usædvanligt forløb. Langt fordi navnlig KL havde en

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Bibliotekarforbundets forslag til overenskomstkrav 2013. Det offentlige ansættelsesområde (Stat, kommuner og regioner)

Bibliotekarforbundets forslag til overenskomstkrav 2013. Det offentlige ansættelsesområde (Stat, kommuner og regioner) Bibliotekarforbundets forslag til overenskomstkrav 2013 Det offentlige ansættelsesområde (Stat, kommuner og regioner) Kravsforslag til medlemshøring Den 15. marts 2012 Indhold Forord... 3 01. Bibliotekarforbundets

Læs mere

OK-02. - et debatoplæg

OK-02. - et debatoplæg OK-02 - et debatoplæg - 2 - - 3 - Indledning Denne pjece er først og fremmest udarbejdet til tillidsrepræsentanter (TR) i amter og kommuner. Den kan anvendes alene som grundlag for diskussion af krav til

Læs mere

Kære tillidsrepræsentanter

Kære tillidsrepræsentanter Nummer 2a 2011 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet I

Læs mere