for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg"

Transkript

1 )UD1\O QWLOORNDOO QGDQQHOVH" $QDO\VHDIHUIDULQJHUPHG1\O QLGHQRIIHQWOLJHVHNWRURJ1\O QVVN EQHXQGHUGH LJDQJY UHQGHRYHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUSnGHWRIIHQWOLJHDUEHMGVPDUNHG $IOHNWRU)OHPPLQJ,EVHQ&$50$$DOERUJ8QLYHUVLWHWIRU8JHEUHYHW$ GHFHPEHU

2 ,QGOHGQLQJ Ny løn-reformen fra 1997 er den største enkeltreform af løndannelsen i de (amts)kommunale overenskomstforhandlingers historie, og det er derfor på sin plads at gøre status og opsummere, hvilke erfaringer arterne i den offentlige sektor har gjort med de nye lønformer til dato: hvad var hensigten med lønreformen,og hvike erfaringer har parterne indhøstet, siden reformen trådte i kraft i foråret 1998? Kan Ny løn overleve i sin nuværende form, eller kommer de igangværende overenskomstforhandlinger bl.a. til at handle om, hvad der skal sættes i stedet for Ny løn? Hvordan kommer de nye lønmodeller til at se ud, hvis Ny løn skal skrottes? Notatet præsenterer i summarisk form Ny løns formål, parternes forventninger til lønreformen og deres erfaringer med den. Konklusionen er, at Ny løn i sin nuværende form ikke kan videreføres, da et stort flertal af de ansatte i amter og kommuner ikke vil stemme et forlig hjem, der bygger videre på Ny løn i sin nuværende form. De igangværende overenskomstforhandlinger kommer derfor i vid udstrækning til at dreje sig om at strikke forlig sammen, der indeholder skræddersyede lønmodeller inden for de forskellige overenskomstområder i amter og kommuner. Staten vil derimod køre videre med Ny løn i sin nuværende form. Hvordan kommer de nye lønmodeller til at se ud? Det kan der kun gisnes om, men nogle principper for en ny lokal løndannelse kan med en vis sikkerhed skitseres. Hele overenskomstspillet vil primært komme til at dreje sig om principper for løndannelsen i den offentlige sektor, og det er derfor ingen let sag at skabe enighed og forlig både ved de organisationsspecifikke forhandlinger og ved det centrale forhandlingsbord. Notatet præsenterer tre forskellige scenarier for overenskomstspillets forløb og udfald. (UIDULQJHUQHPHG1\O QLVWDWDPWHURJNRPPXQHU 1\O QVIRUPnORJRSE\JQLQJ De offentlige arbejdsgivere betragtede det som et afgørende gennembrud, da de ved overenskomstforhandlingerne i 1997 lavede forlig med KTO om "Ny løn" - en samlebetegnelse for en decentralisering af løndannelsen i amter og kommuner. Staten fulgte først med senere, og i dag er der stadig store grupper af statsligt ansatte, der arbejder på "gammel løn", eksempelvis politiet og mange ældre akademikere.ny løn-projektet blev

3 primært initieret af strategerne og ideologerne i Finansministeriet, KL og Amtsrådsforeningen. Reformens formål og rationale var at flytte en så stor del af løndannelsen ud på den offentlige arbejdsplads som muligt. De offentligt ansatte skulle ikke længere aflønnes efter DQFLHQQLWHWVSULQFLSSHWhvor alle DXWRPDWLVN steg med den samme procent i løn i en bestemt periode, der for akademikere kunne vare helt op til 16 år. Det ny lønsystem skulle i stedet bygge på en JUXQGO Q, der var afpasset efter den pågældendes uddannelsesniveau og stilling, og derefter skulle der kun være ganske få anciennitetsbestemte lønstigninger, om nogen overhovedet. Nogle grupper arbejdede rent faktisk efter rene grundlønsmodeller, og lønstigninger skulle derfor hentes hjem viaorndohshuvrqoljh O QWLOO J efter forhandlinger og aftaler i den enkelte (amts)kommune eller på den enkelte institution/arbejdsplads. Tillæg skulle kun gives, hvis den offentligt ansatte påtog sig arbejdsfunktioner ud over dem, der blev betalt for via grundlønnen, eller erhvervede sig kvalifikationer/kompetencer ud over, hvad man krævede for grundlønnen. Endeligt blev der også indgået en særskilt aftale om UHVXOWDWO Qsåledes at den nye lønmodel kom til at bestå af JUXQGO QSOXVIXQNWLRQVNYDOLILNDWLRQVRJHOOHUUHVXOWDWO Q 1\O QVILQDQVLHULQJ Organisationerne på de enkelte driftsområder kunne aftale sig frem til lønmodeller for deres eget område, men på det centrale KTO-niveau blev der sammen med ARF og KL indgået forlig om en fælles finansieringsmodel, den såkaldte IRUORGVILQDQVLHULQJVPRGHO. Parterne skabte centralt plads til en lokal løndannelse, idet man reducerede den samlede lønramme med en bestemt procent, som det så var KHQVLJWHQ, at de enkelte kommuner/amter brugte på Ny løn. Der var således ikke tale om en EHVWHPWO QSXOMHsom (amts)kommunen var forpligtet til at udmønte i overenskomstperioden. Man aftalte at KHQVWLOOH til kommunerne og amterne at budgettere med den aftalte forlodsfinansieringsprocent til Ny løn, og her skabte parterne (sikkert ufrivilligt) etvwuxnwxusureohp i den (amts)kommunale løndannelse, som har givet især arbejdsgiverne problemer og har skabt negative holdninger til Ny løn på lønmodtagerside. På det statslige område undgik lønmodtagersiden da også nogle år senere at indgå aftaler om forlodsfinansiering af deres Ny løn modeller.

4 Mange fagforeninger har følt, at de "lånte" penge ud til arbejdsgiverne, som arbejdsgiverne så "glemte" at betale tilbage senere. Nogle kommuner og amter enten sparede Ny løn væk eller brugte pengene på noget andet, hvilket i øvrigt var helt legitimtder stod ingen steder i overenskomsten, at arbejdsgiverne skulle udmønte forlodsfinansieringsprocenten, men det skabte en del bitterhed på lønmodtagerside og gav medvind til de grupper og personer i de faglige organistioner, der så det som deres primære faglige opgave at lægge Ny løn for had. Men den valgte finansieringsmodel skabte også reelle problemer på arbejdsgiverside, idet modellen i nogle tilfælde (ufrivilligt) kom til at straffe den "gode" (amts)kommune og belønne den "dårlige". Hvis en kommune eller et amt bevidst satsede på lokal løndannelse og brugte mere end de aftalte penge på Ny løn, kunne den komme til at betale to gange, hvis tilstrækkeligt mange andre kommuner/amter lurepassede og sparede pengene til Ny løn væk eller brugte dem på noget andet. En lav lønstigningstakt i (amts)kommunerne i forhold til den private sektorsville nemlig betyde relativt store lønudbetalinger frauhjxohulqjvrugqlqjhq som dækker 80 procent af forskellen mellem den private og den offentlige sektors lønstigningstakt. Den "gode"(amts)kommune kom derfortil at betale to gange: først løntillæg efter Ny lønaftalerne, og dernæst lønudmøntningen fra reguleringsordningen, fordi de dårlige (amts)kommuner fedtede med lønkronernetil Ny løn. Her er et reelt VWUXNWXUSUREOHP i den offentlige sektors løndannelse, som arbejdsgiverne under alle omstændigheder må tage alvorligt og løse ved disse overenskomstforhandinger, og det har Amtsrådsforeningen og KL da også allerede signaleret, at man føler sig forpligtet til at løse. Pengene til Ny løn kunne ud over forlodsfinansieringen komme fra den løbende SHUVRQDOHRPV WQLQJ i kommuner og amter, hvor ældre, højtlønnede medarbejdere blev erstattet af yngre laverelønnede medarbejdere (tilbageløbsmidler), via personalereduktioner eller fra kommune- eller amtskassen. Men i mange tilfælde er de såkaldte tilbageløbsmidler også blevet brugt til at finansiere andre dele af den (amts)kommunale drift, hvilket også har ført til kritik af Ny løn-projektet fra fagforeningsside. Der har imidlertid været andre problemer i forbindelse med implementeringen af Ny lønmodellen.i punktform ser de således ud: for få midler til lokal løndannelse, hvilket fører til for få og for små tillæg

5 lederne er ikke dygtige nok til at vurdere medarbejdernes kvalifikationer og arbejdsindsats der bruges for mange ressourcer til at forhandle og aftale få og små tillæg, "stor ståhej for næsten ingenting", resultatet er et stort lønbureaukrati der er for lidt sammenhæng mellem de uddelte løntillæg og personalets kompetenceudvikling, for mange tillæg går til funktionsløn, der i virkeligheden er "gammel løn" der er for lidt fokus på arbejdspladsens/institutionens mål, lønkronerne går ikke til at realisere de formulerede mål de ansatte opfatter ikke den ny løndannelse som mere retfærdig end den gamle anciennitetslønmodel, snarere tværtimod De relativt dårlige erfaringer med Ny løn har ført til, at KTO s medlemsorganisationer på forhånd som en optakt til årets overenskomstforhandlinger har afvist at indgå et samlet centralt forlig på KTO-niveau om finansiering af et nyt Ny løn-eventyr. Det vil herefter være op til hver enkelt organisation decentralt at aftale på deres område, hvor meget, der skal afsættes af penge til lokal løndannelse. )RUVNHOOLJHKROGQLQJHUWLO1\O Q Det er dog vigtigt at understrege, at der på lønmodtagerside er meget forskellige holdninger til Ny løn og til lokal løndannelse i det hele taget. Mest positive er AC erne og HK erne og de administrativt ansatte i det hele taget. Håndværksgrupperne har også signaleret rimeligt positive erfaringer med Ny løn, mens undervisnings- og kulturområdet og til en vis grad det sociale område har ytret sig mest negativt og kritisk, når det gælder erfaringer med Ny løn og lokal løndannelse i det hele taget. Det skal dog nævnes i en parentes, at eksempelvis Københavns Lærerforening har ganske gode erfaringer med at forhandle Ny løn med Københavns Kommune. De københavnske folkeskolelærere har forhandlet sig frem til mange funktionstillæg og løntrin til medlemmerne, og kommunen har været imødekommende over for de krav, som man er blevet præsenteret for. I København er man endda gået så langt, at det i dag er tillidsrepræsentanten, der kan forhandle sig frem til løntillæg på den enkelte skole, noget der er bandlyst på skoler uden for det københavnske område. Eksemplet fra

6 Københavns Lærerforening viser, at fagforeningerne er villige til at lægge de ideologiske positioner på hylden og optræde pragmatisk, hvis det viser sig, at der er penge at hente på Ny løn-modellen. Sundhedsområdet indtager en mellemposition, idet personalegrupperne på dette område ikke principielt har noget imod lokal løndannelse og Ny løn. De føler blot, at de har fået alt for lidt ud af decentral løn i almindelighed og Ny løn i særdeleshed. DSR og andre sundhedsgrupper havde store forventninger til Ny løn. Deres forventning var, at når løndannelsen blev mere decentral og markedsorienteret, ville det give sundhedsgrupperne med en meget lav ledighed større lønstigninger end andre personalegrupper i den offentlige sektor. Sundhedsgrupperne opfattede Ny løn som mere i løn. Problemet har imidlertid været, at andre faggrupper har haft det på samme måde, og det problematiske ved denne opfattelse er, at Ny løn aldrig har været ment som "mere i løn". For QRJOH personalegrupper skulle Ny løn være mere i løn, men andre grupper skulle have tilsvarende mindre. Der var ikke lagt op til lønfest i den offentlige sektor med Ny løn. Ny løn skulle være "løn på en anden måde", men problemet har siden 1997 været, at de faglige organistioner har oversolgt Ny løn til deres medlemmer efter devisen: "Ny løn er mere i løn for lige netop vores faggruppe"! Hovedproblemet med Ny løn-modeller har derfor været, at de offentligt ansattes forventninger til Ny løn har været urealistiske. Pengene til lønmodellen har manglet, dels fordi der blev sat alt for få penge af til de lokale lønforhandlinger - de fleste lønkroner er blevet udmøntet centralt - dels fordi nogle kommuner og amter brugte lønkroner på noget andet eller sparede dem væk. 1\HO QPRGHOOHURJQ\ORNDOO QGDQQHOVHSnEDQHQ De decentrale, organisationsspecifikke overenskomstforhandlinger i amter og kommuner vil primært komme til at dreje sig om, dels hvordan vægten mellem den centrale og den decentrale løndannelse skal være i overenskomstperioden, dels efter hvilke principper og kriterier den lokale løndannelse skal foregå. De faglige organisationer i både KTO-familien og i Sundhedskartellet har i deres kravformuleringer meldt ud, at de nye lønmodeller skal se således ud: Der skal være flere centralt aftalte løntrin, end der er i dag, og de skal gennemløbes hurtigere end i dag. Grundlønstrinene skal desuden løfte

7 Det kan også aftales centralt, at der lokalt skal være mulighed for at blive indplaceret på flere højere løntrin efter lokale forhandlinger Finansieringen af den lokale løndannelse kan aftales centralt (forlodsfinansiering), men der skal være udmøntningspligt for kommuner og amter, centralt aftalte nye penge til lokal løndannelse skal udbetales på det overenskomstområde, hvor de er aftalt De lokale lønforhandlinger skal afbureaukratiseres, hvilket kan betyde centrale forhandlinger på kommune/amtsniveau for de enkelte faggrupper om indgåelse af forhåndsaftaler, der indeholder få, enkle objektive kriterier for tildeling af løntillæg eller løntrin. Fremtidens lokale lønforhandlinger kommer derefter til at bestå af fornyelse af forhåndsaftalerne, hvilket vil kræve få ressourcer Det kan eventuelt aftales, at arbejdsgiverne kan få ret til at udbetale individuelle løntillæg oven i og ud over de aftalte tillæg, hvis de ønsker det En gennemsnitsløngarantiordning skal sikre, at faggrupper, der modtager relativt få lønmidler via den lokale løndannelse, efterfølgende tilgodeses ved de centralt aftalte lønudbetalinger De skitserede lønmodeller og retningslinierne for den centrale og den lokale løndannelse vil betyde mere vægt på den centrale del af løndannelsen og en markant forenkling af den lokale løndannelse. De vil blive brugt betydeligt færre ressourcer på de lokale lønforhandlinger, der primært skal foregå på centralt niveau i den enkelte kommune og det enkelte amt. Løndannelsen bliver således mindre arbejdspladsrelateret, mindre individualiseret og mindre fleksibel, men det er så den pris, som de (amts)kommunale arbejdsgivere må betale for fiaskoen med implementeringen af Ny løn-projektet! (UIDULQJHUPHGORNDOO QGDQQHOVHL6YHULJH Det kan forekomme paradoksalt, at man via en lille sviptur over Øresund kan komme til et land, der, hvad arbejdsmarkedsmodel angår, ligner Danmark meget,men som, når det handler om lokal løndannelse i den offentlige sektor, er vores diametrale modsætning. Både det svenske lærerforbund og de svenske sygeplejersker går helhjertet ind for decentral løndannelse, og KHOHO QGDQQHOVHQ foregår lokalt efter centralt aftalte lønrammer. Der er få

8 centrale bindinger på løndannelse og ikke fra centralt hold aftalt individuelle garantier for den enkelte lærers eller sygeplejerskes lønudvikling. Det man i de svenske overenskomster på skole- og sundhedsområdet kalder for KRYHGVSRUHW i løndannelsen lægger op til LQGLYLGXHOOH O QIRUKDQGOLQJHU mellem den lokale leder og hver enkelt ansat. Udgangspunktet for løndannelsen er arbejdspladsens/institutionens mål, og den enkeltes lønudvikling skal således aftales ud fra, hvor meget han/hun bidrager til målrealiseringen. I sandhed noget af en lønrevolution, men både sygeplejerskerne og lærerne mener, at deres medlemmer tjener på den nye individuelle lønmodel, og den svenske lønstatistik viser indtil dato, at de har haft ret. De gode svenske erfaringer med lokal, individuel løndannelse hænger uden tvivl sammen med, at hele lønrammen udmøntes via lokale lønaftaler, og ikke som i Danmark, hvorvi har et todelt forhandlingssystem og det meste af løndannelsen stadig aftales og udmøntes centralt via generelle lønstigninger og reguleringsordningen. I Sverige har fagforeningerne og de lokale tillidsrepræsentanter dog mulighed for at intervenere i forhandlingsforløbet, hvis man kan påvise, at arbejdsgiverne og de lokale ledere ikke lever op til overenskomstens ånd og bogstav. I disse tilfælde forhandles der lokalt mellem tillidsrepræsentanterne og de lokale ledere om hver enkelt ansats lønudvikling. 2YHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUQHLGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Optakten til disse overenskomstforhandlinger har været tæt på dramatiske, fordi lønmodtagersiden i stort tal har meldt ud, at man vil af med Ny løn og tilbage til centrale lønaftaler. Fagforbundene ønsker aftaler med deres modpart om nye lønmodeller, der skal fungere efter andre lønpolitiske principper end Ny løn. Omvendt har arbejdsgiversiden klart meldt ud, at der ikke bliver indgået nye overenskomster, uden at der afsættes betydelige midler til lokal løndannelse. Kompromisset kan i udgangssituationen være svært at få øje på! Forhandlingerne er nu i fuld gang, og der er allerede skabt et gennembrud i de centrale forhandlinger mellem KTO, KL og ARF, hvor parterne dels har givet ét løntrin til alle i 2005, dels har forbedret pensionsindbetalingerne i den periode af barselsperioden, hvor kvinderne går på barselsdagpenge. Det skal understreges, at dette forlig ikke gælder for Sundhedskartellet, hvilket sikkert vil blive indkasseret som en ikke ubetydelig sidegevinst af specielt KTO s chefforhandlere! Under alle omstændigheder er der tale om en flot start på et

9 forhandlingsforløb, der på forhånd af parterne selv er blevet bedømt som vanskeligt og godt kan blive lige så dramatisk som det forrige i 2002, hvor det største område - kommuner og amter - for første gang endte i Forligsinstitutionen, og der skulle et mæglingsforslag til for at få sikret arbejdsfreden. Afstemningsresultatet blev endda knivskarpt, idet ca. 51 procent stemte for og 49 procent imod, og store grupper som folkeskolelærerne og sygeplejerskerne præsenterede massiv overvægt af nejstemmer. +RYHGWHPDHUYHG2.LGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Hovedtemaerne ved overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor bliver, som det er fremhævet ovenfor, kampen om, efter hvilke principper og kriterier løndannelsen skal foregå i amter og kommuner: skal løndannelsen forhandles centralt og domineres af få enkle og objektive kriterier som uddannelse, stilling/arbejdsfunktion og erhvervserfaring/anciennitet, eller skal hovedparten af lønnen forhandles og bestemmes lokalt efter kriterier, der kan være både objektive og subjektive og primært være rettet mod arbejdspladsens/institutionens mål og udvikling? Overenskomstforhandlingerne kommer således denne gang til at dreje sig om noget helt centralt og fundamentalt: efter hvilke principper og kriterier skal man have løn i den offentlige sektor, og hvordan skal fremtidens lønmodeller se ud i stat, amter og kommuner? 1\HRUJDQLVDWLRQVGDQQHOVHURJIRUKDQGOLQJVPRGHOOHU Hele forhandlingsforløbet kan meget vel ende i forligsinstitutionen, og det kan som i 2002 være nødvendigt med fremsættelsen af et mæglingsforslag og en ny dramatisk afstemning om konflikt eller forlig. Andre temaer er imidlertid også på spil ved dette års ok-forhandlinger: det gælder ikke mindst arbejdstidsspørgsmålet i folkeskolen og på gymnasierne og den måde, som ledelse skal forstås på inden for undervisningsområdet. Ud over disse temaer kommer overenskomstforhandlingerne denne gang også til at blive præget af VWUXNWXUUHIRUPDUEHMGHW, som - direkte eller indirekte - vil komme til at påvirke ikke mindst arbejdsgivernes holdning til, hvilken W\SH af overenskomstforhandlinger, de vil engagere sig i: skal det være enyhgoljhkroghovhvryhuhqvnrpvw uden de store nyskabende tiltag

10 (business as usual), eller skal det være en IRUQ\HOVHVRYHUHQVNRPVW, der sætter helt nye løn- og arbejdstidsmodeller på dagsordenen? Som en sidste dark horse i årets overenskomstspil kan der peges på.72 VVSOLWWHOVH, idet6xqgkhgvnduwhoohwv medlemsorganisationer valgte at udmelde sig af KTO-fællesskabet og danne deres egen forhandlingsorganisation, der nu skal forhandle alt overenskomststoffet selv med ARF og KL. Forhandlingsforløbet bliver således mere opsplittet og decentralt denne gang: dels er lønmodtagersiden splittet op i Sundhedskartellet og et rest-kto, dels har KTO valgt en omvendt forhandlingsmodel, hvor parterne på de enkelte områder starter med at forhandle decentralt om nye løn- og arbejdstidsmodeller, fordelingen mellem centrale og lokale lønstigninger og finansieringen af den lokale løndannelse (forlodsfinansiering). Derefter tager KTO over i en slutfase og forhandler de mere generelle spørgsmål: reguleringsordningens udformning og generelle lønstigninger for at sikre reallønnen for alle KTO s medlemmer. KTO s medlemsorganisationer har vedtaget, at en manglende sikring af reallønnen vil udløse en storkonflikt på det /amts-)kommunale område. Sideløbende forhandler Sundhedskartellet om helt Q\HI OOHVO QPRGHOOHU for alle kartellets medlemsorganisationer som et højt prioriteret mål. Sundhedskartellet har også varslet en traditionel hård O QNDPS, hvor et stort postuleret lønefterslæb i forhold til den private sektor skal forsøges indhentet ved disse og kommende overenskomstforhandlinger. I alle de decentrale forhandlinger på det (amts)kommunale område er det fundamentale forhandlingstema: Hvor meget skal lønnen stige de næste 2 til 3 år, og hvordan skal lønmodellerne se ud på de enkelte driftsområder, hvordan skal vægten være mellem den centrale og den lokale løndannelse? Det OLJQHUHQWUDGLWLRQHOO QNDPS, men det gælder også kampen om, efter hvilke principper og kriterier hver enkelt offentligt ansats løn skal reguleres. 2YHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUQHLGHQVWDWVOLJHVHNWRU Der er ikke lagt op til det store drama, når CFU og finansminister Thor Petersen går til forhandlingsbordet for at klare de statslige overenskomstforhandlinger. Hovedgrupperne på lønmodtagerside - AC og STK/HK-Stat - er enige om primært at satse på mere i løn denne gang og at fortsætte med Ny løn-modellen og lokal løndannelse. Man har ikke anvendt

11 forlodsfinansiering af den lokale løndannelse, men blot aftalt at finde pengene på budgetterne. Der vil være tale om en "vedligeholdelsesoverenskomst", og man vil ret hurtigt kunne blive enige. Det handler om "løn, løn og mere løn" denne gang, og den samlede ramme for løn og andre goder vil sikkert være den samme som ved tidligere overenskomstforhandlinger. Finansministeren vil satse på et hurtigt forlig med CFU, således at han kan "lægge linien" for det store (amts)kommunale område, der så vil have meget svært ved at gå over den aftalte statslige ramme. Finansministeren kan denne gang have et klart politisk motiv til at indgå en overenskomst, som de offentligt ansatte i staten vil være tilfredse med. Folketingsvalget kommer sandsynligvis i slutningen af januar eller begyndelsen af februar 2005, og et hurtigt statsligt forlig med pæne lønstigninger vil være et godt valgoplæg til de mange offentligt ansatte, når krydset skal sættes. Niveauet er så lagt og politisk bestemt af finansministeren, og det kan KTO og Sundhedskartellet så rette ind efter. 2YHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHUQHSnGHWDPWVNRPPXQDOHRPUnGH Det bliver betydeligt sværere at opnå forlig på det (amts)kommunale område denne gang. Dels er forhandlingsforløbet mere opsplittet, dels er der på næsten alle områder tale om at forhandle sig frem til helt nye lønmodeller, der både skal kunne rumme en central og ikke mindst en lokal løndannelse. Desuden har Sundhedskartellet indledt en langsigtet lønkamp for at forbedre deres medlemmers relative indplacering i det samlede lønhierarki. Det skal ske gennem aftaler med ARF og KL om en helt ny lønmodel, der rummer både centralt aftalte lønstigninger og mulighed for lokale løntillæg..72rpunghwvirukdqgolqjhu Her er der som nævnt oven for allerede indgået et forlig om generelle lønforhøjelser i 2005 for alle og forbedrede pensionsindbetalinger for kvinder på barselsdagpenge. De decentrale, organisationsspecifikke forhandlinger er i fuld gang, og de (amts)kommunale arbejdsgivere vil uden tvivl vælge at satse på et forlig med det område, hvor de mener, at de har lettest ved at blive enige. Man har så en model og et niveau at gå ud fra, og "linien er lagt" for resten af forhandlingerne. I den forstand kan forhandlinger i kommuner og amter komme til at ligne

12 forhandlingerne på det SULYDWHDUEHMGVPDUNHG, hvor parterne traditionelt satser på at skabe et gennembrud i forhandlingerne på industriens område, der så kan kopieres på de andre områder. Arbejdsgiverne kunne eksempelvis satse på at lave forlig med HK/Kommunal, der på forhånd har signaleret en positiv holdning til lokal løndannelse og også gerne vil sætte penge af til projektet (forlodsfinansiering). Det pædagogiske område har også udtrykt vilje til at indgå aftaler om lokal løndannelse på visse betingelser, og det samme har FOA. Problemet med de decentrale forhandlinger kan imidlertid være, at LQJHQW UNRPPHI UVW af frygt for senere at blive overhalet lønmæssigt af andre og bedre forlig på andre områder. Der er ingen toneangivende områder i amter og kommuner, der kan lægge linien for de andre! De sværeste forhandlinger på det kommunale område kommer uden tvivl til at finde sted på folkeskoleområdet mellem DLF og KL. Her drejer det sig dels om en helt ny arbejdstidsaftale og nye ledelsesformer i folkeskolen, dels om en ny lønmodel, der både skal rumme en central og en lokal løndannelse. Både hvad angår arbejdstid og løn er kompromisset svært at få øje på, da arbejdstidsforhandlingerne gik i hårdknude allerede inden overenskomstforhandlingernes start, og DLF har vist meget lidt vilje til overhovedet at acceptere en lokal form for løndannelse. Det mest sandsynlige er, at forhandlingerne på folkeskoleområdet havner i Forligsinstitutionen og bliver gemt til sidst, mens decentrale, organisationsspecifikke forlig er inden for rækkevidde på HK s, BUPL s, SL s, DS, AC s og FOA s område. Det sidstnævnte er det største på KTO s område, og her har FOA-formand Dennis Kristensen, der også er ny KTO-formand, en fundamental interesse i at vise, at han dels er i stand til at lave et forlig inden for sit eget område, dels evner og magter at lave forlig på hele KTO-området, når de centrale forhandlinger skal begynde efter de decentrale forhandlingers afslutning. Resten af LO-familien vil spændt følge Dennis Kristensens forhandlingsevner denne gang! De centrale forhandlinger mellem KTO, KL og ARF skal efter de decentrale forhandlinger og eventuelle forlig binde enderne sammen i et centralt forlig om generelle lønstigninger og reguleringsordningen. Her skal reallønnen sikres de næste 3 år, hvis overenskomstperioden bliver treårig, hvad der er det mest sandsynlige. Niveauet er lagt af finansministeren på det statslige område, og derfor kan det blive en relativt nem opgave for parterne at slå sømmene i til et samlet forlig, når først de decentrale forhandlinger er afsluttede. Men der bliver intet

13 samlet forlig, før Forligsinstitutionen har fungeret som "fejebakke" og fået de sidste forlig på plads på de områder, hvor forlig ikke var muligt, eller strikket et mæglingsforslag sammen, hvori indgår de områder, der ikke kunne blive enige. Et sådant område kunne meget vel blive sundhedsområdet. 6XQGKHGVRPUnGHWVRYHUHQVNRPVWIRUKDQGOLQJHU Sundhedskartellet blev dannet i protest mod KTO s hidtidige forhandlingspraksis, hvor der efter ikke mindst DSR s mening var for lidt plads til decentrale, organisationsspecifikke forhandlinger. DSR ønskede mere plads til selv at forhandle de fleste overenskomstspørgsmål, primært lønspørgsmålet. DSR ønskede at få mulighed for at forbedre sin relative lønindplacering i lønhierarkiet, og det gav KTO-fællesskabet efter DSR s mening ikke tilstrækkeligt mulighed for. Sundhedskartellet skal derfor være murbrækker for en langsigtet lønstrategi, der satser på at give sundhedskartellet lønstigninger, der ligger over niveauet for både det offentlige og det private arbejdsmarked. Man ønsker på den måde at "lukke hullet" op til lønniveauet for mellemuddannede i den private sektor, et hul, der af Sundhedskartellet er beregnet til at være omkring kr. om måneden!! Det er, hvad man har meldt ud som en start på overenskomstforhandlingerne, hvor man således lægger op til en UHQRJKnUGO QNDPSmed sin arbejdsgivermodpart. Arbejdsgiversiden har reageret med en ren afvisningsfront, og her kunne man så konkludere, at der er lagt op til forhandlingssammenbrud og konflikt. Sundhedskartellets markante udmelding skal imidlertid tages med indtil flere gran salt. Dels er der tale om en (meget) langsigtet målsætning, dels er udmeldingen nok mest til indvortes brug: Man opruster internt og forsøger at bringe sig i offensiven. Der er stadig forligsmuligheder, ikke mindst fordi Sundhedskartellets højest prioriterede mål er at forhandle sig frem til enkhowq\o QPRGHO, der - som det hedder i kartellets forhandlingsjargon - skal give centrale rettigheder og lokale muligheder. Den nye lønmodel skal være det værktøj, der i fremtiden giver Sundhedskartellets medlemmer mulighed for en bedre lønudvikling på lidt længere sigt. Lønmodellen indeholder to centralt aftalte løntrin, som medlemmerne automatisk får, og derefter er der igen to centralt aftalte løntrin, som sundhedspersonalet ikke automatisk

14 indplaceres på. Det er op til lokale lønforhandlinger, RPden enkelte skal have et eller to løntrin ekstra. Kriterierne for at opnå de to ekstra løntrin lokalt, skal efter Sundhedskartellets forhandlingsudspil aftales centralt i form af objektive kriterier. Arbejdsgiversiden - ARF, KL og H:S - har meldt ud, at de primært satser på flere midler til en lokal løndannelse. Der skal således sættes "nye penge" af til en lokal løndannelse, som amter og kommuner får pligt til at udmønte, og den lokale lønkomponent skal fylde mere, end den gør i dag. Sundhedskartellet satser omvendt på flere midler til en central løndannelse, end der findes i dag, så kompromisset ligger bestemt ikke lige for. Der er tale om to vidt forskellige opfattelser af, hvad man skal betale løn for. Arbejdsgiversiden vil betale løn for kvalifikationer, opgaveløsninger og arbejdsfunktioner, der kommer den enkelte sundhedsarbejdsplads til gode, mens Sundhedskartellet primært vil lade lønnen være bestemt af medlemmernes uddannelse og anciennitet. Er der mulighed for forlig? Ikke, hvis parterne står stejlt på deres udmeldte krav. Men hvis Sundhedskartellet giver sig på arbejdsgivernes ønske om en form for lokal løndannelse, der er finansieret og fylder noget i det samlede lønbillede, mod at arbejdsgiverne til gengæld accepterer Sundhedskartellets forslag til lønmodel, så er der bestemt forligsmuligheder. En sådan E\WWHKDQGHO er en nødvendig betingelse for forlig. Men den er ikke tilstrækkelig. Pengene skal også passe, og hvor dyr bliver Sundhedskartellets lønmodel, når de enkelte medlemmer skal indplaceres i den? Her skal regnedrengene og budgetbisserne igang med deres arbejde, og det er her, at der kan opstå problemer. ARF og KL vil næppe gå med til en dyrere model end den, der aftales med KTO-områdets medlemsorganisationer. Man vil ikke belønne XGEU\GHUJUXSSHU, alt andet lige foretrækker arbejdsgiverne et samlet KTO, som man kan lave fælles aftaler med. Det mest sandsynlige forløb er derfor, at Sundhedskartellet pænt må vente med et endeligt forlig, indtil man er færdige på KTO-området. Man vil derefter blive tilbudt en "tiltrædelsesoverenskomst" i form af den ramme, der ligger for KTO-området, og det er "take it or leave it"! Problemet for Sundhedskartellet kan her være, at man i ledelsen vil have meget svært ved at sige ja til et forlig, hvis lønramme er aftalt af det KTO, som man lige er brudt ud af. Medlemmer kan med nogen ret sige til Sundhedskartellets forhandlere: Hvad var så meningen med at bryde ud af KTO?

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik I Fællesaftalen om Ny Løn er det aftalt, at - der pr. 1. oktober foretages en midtvejsstatus for, hvordan det er gået den enkelte personalegruppes lønudvikling

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Psykologløn Af Lars Michaelsen Lønpolitik p å arbejdspladsen Det kan lade sig gøre at udfærdige en praktisk, anvendelig lønpolitik, der virker mere retfærdig og gennemsigtig og som kan forklares for medarbejderne

Læs mere

Kære tillidsrepræsentanter

Kære tillidsrepræsentanter Nummer 2a 2011 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet I

Læs mere

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentanter

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Formandens fremlæggelse af. forligene 2015

Formandens fremlæggelse af. forligene 2015 FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. marts 2015 ABC Sagsnr.: 4001.32 Formandens fremlæggelse af forligene 2015 Det har været et meget langt og usædvanligt forløb. Langt fordi navnlig KL havde en

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig. FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. februar 2015 3982.22 Hovedelementerne i forliget på KL s område Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt

Læs mere

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse Meddelt den 12. oktober 2011 i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) og Region Nordjylland (advokat Morten

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Indledning Denne vejledning henvender sig til både ledere og medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder.

Læs mere

4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum

4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum 4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum 4.1 Sammenfatning 177 4.2 Overenskomsterne i de to sektorer 18 4.3 Ledelsesrummet for ledere i den offentlige sektor 191 4.4 Lønforholdene

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv Sikring af reallønnen, Danske Regioner De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,39%, incl. udmøntning fra reguleringsordningen (0,58%). Prisudviklingen

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Lønkommissionen. Løndannelse Beskrivelse af forhandlingssystemerne og lønsystemerne i den offentlige sektor

Lønkommissionen. Løndannelse Beskrivelse af forhandlingssystemerne og lønsystemerne i den offentlige sektor Beskrivelse af forhandlingssystemerne og lønsystemerne i den offentlige sektor Capacent Indhold 1. Indledning 1 2. Sammenfatning 3 2.1 Forhandlingssystemerne i de tre sektorer 3 2.1.2 Forhandlingsforløbet

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 11. april 2008: Urafstemningen om mæglingsforslaget om fornyelsen af overenskomsten mellem 3F s Grønne Gruppe

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne

Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne Sendt pr. mail: O.15@kl.dk KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i kommunerne 2015 Vedlagt fremsendes kademikernes oplæg/krav

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Forlig OK15 KL og RLTN De generelle forlig

Forlig OK15 KL og RLTN De generelle forlig OK-15 Forlig OK15 KL og RLTN De generelle forlig KL OK-15 Sikring af reallønnen RLTN De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,42 % incl. udmøntning fra regulerings-ordningen De

Læs mere

Nye lønsystemer sat på sporet

Nye lønsystemer sat på sporet Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Nye lønsystemer sat på sporet Nye lønsystemer sat på sporet Januar 2003 Januar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Formandens mundtlige beretning. Det talte ord gælder. En usædvanlig start på OK-11 er overskriften på min mundtlige beretning.

Formandens mundtlige beretning. Det talte ord gælder. En usædvanlig start på OK-11 er overskriften på min mundtlige beretning. KTO 9. november 2010 Sekretariatet ABC 1965.59 Formandens mundtlige beretning Det talte ord gælder Indledning En usædvanlig start på OK-11 er overskriften på min mundtlige beretning. OK-11 er usædvanlig

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere

Referat af hovedsynspunkter

Referat af hovedsynspunkter Fremtidens forhandlinger - konference den 28. april 2003 Referat af hovedsynspunkter 2 0. Hvad kommer fremtidens forhandlingsopgaver til at dreje sig om? Ingen ved hvordan forhandlingsmodparten ser ud

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Forhåndsaftale Forhåndsaftale for lærere m.fl. i og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Kontakt Susanne Lyngsie Personalekonsulent Center for Økonomi og Personale Løn og Personale Tlf.

Læs mere

OK15: HOVEDRESULTATER

OK15: HOVEDRESULTATER OK15: HOVEDRESULTATER Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 0,50 pct. i 2015, 0,80 pct. i 2016 og 3,20 pct. i 2017 inklusiv

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.2015 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om?

OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om? OK15 på vej mod OK18 Hvad ville I gerne høre om? 1 Program: OK15 resultat og politiske tendenser v. formand Bert Asbild OK15 for TR v. forhandlingschef Joy Strunck OK15 for ledere v. formand Bert Asbild

Læs mere

Særlige avancementstillinger

Særlige avancementstillinger Særlige avancementstillinger Vejledning i lønindplacering af særlige avancementstillinger INDHOLD BAGGRUND 3 AFGRÆNSNING 5 Stillingsindholdet 5 Konsulentstillinger 6 Forskningsstillinger 7 Udviklings-

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR IT-PERSONALE (HK) I VEJLE AMT FOR OK 2002.

FORHÅNDSAFTALE FOR IT-PERSONALE (HK) I VEJLE AMT FOR OK 2002. VEJLE AMT Løn- og personaleafdelingen. OK 02 FORHÅNDSAFTALE FOR IT-PERSONALE (HK) I VEJLE AMT FOR OK 2002. INDLEDNING. Der er afholdt forhandling den 14. oktober 2003 mellem HK og Vejle Amt vedrørende

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer)

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) 1 OAO_overenskomstforh_A5_NY.indd 1 24/02/11 09.41 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

1. Der indgås aftale om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår. 6. Regler for forhandling af lokal løndannelse skærpes

1. Der indgås aftale om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår. 6. Regler for forhandling af lokal løndannelse skærpes Sekretariatet Forhandlingsoplæg ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2015 (RLTN) Note Den 12. december 2014 Sagsnr. S-2014-839 Dok.nr. D-2014-23506 tih/bef 1. Overenskomstens dækningsområde 1. Der

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem

Læs mere

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER Midlertidigt lønsystem i OK 2008 Der aftaltes nedenstående midlertidige justeringer. sbestemmelser med virkning fra 1.4.2009. er den mindste samlede løn en lærer/bh.kl.leder

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2008 Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Rammeaftale 1. Dækningsområde...

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl.

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Side 1 Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Indholdsfortegnelse Side 09.03 Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 1. Område... 3 Kapitel 2. Lokale forhandlinger... 3 2. Lønpolitisk

Læs mere

OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT

OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT Indholdsfortegnelse: Om gennemgangen af forhandlingsresultatet: Side 1 Indledning: Side 2 Staten: Side 3 Kommuner: Side 7 Regioner: Side 10 Om gennemgangen af forhandlingsresultatet

Læs mere

overenskomst stem Omx kommunal bladet SÆRNUMMER OM OK-FORLIGET OBS: STEMME- SEDDEL VEDLAGT STEM OG VIND PRÆMIER

overenskomst stem Omx kommunal bladet SÆRNUMMER OM OK-FORLIGET OBS: STEMME- SEDDEL VEDLAGT STEM OG VIND PRÆMIER hk kommunal bladet Omx stem 0KI16I03I2011 ll For ansatte i kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder ll OBS: STEMME- SEDDEL VEDLAGT STEM OG VIND PRÆMIER overenskomst 2011 SÆRNUMMER OM OK-FORLIGET

Læs mere