WAVES Juni 2004 nr. 15

Transkript

1 WAVES Juni 2004 nr. 15 herning shipping a.s.

2 INDHOLD I smult vande Nu også med papirløs revision Den daglige ledelse lader sig gerne teste 04 Portræt af to i bestyrelsen Portræt af en medarbejder Sikkerhedsofficer Tim Engel Pedersen.. 06 Navngivning af nybugning M/T Sofie Theresa Storudvidelse med indbygget fremtid.. 08 Stafetten Freddy Flindt-Petersen Livet til søs Danny McLaughlin Shipping uddannelsen i Danmark Lysgard Fonden støtter musiktalent De små grønne mænd på den røde planet Flåde liste WAVES TEAM Udgiver Website Forsidefoto Redaktion Grafisk herning shipping a.s. Olufsvænget 29 DK-7400 Herning Phone Fax info@herning-shipping.dk Nybygning M/T Sofie Theresa Vitta Lysgaard [ansv.] Gorm Albrechtsen Kurt H. Jørgensen Rikke Hornshøj I smult vande Sprogbrug i management-verdenen henter ofte inspiration fra den maritime verden, fordi udtryk herfra siger ligeud, hvad det drejer sig om. Så hvis en virksomhed befinder sig i høj sø eller i smult vande, er ingen i tvivl om, hvad der menes. Sidstnævnte udtryk er mest dækkende for rederiets nuværende situation, og det er vi glade for. For at bruge et andet udtryk, så ved vi godt, at bølgerne kan gå højt, når opgaverne ikke udføres efter forskrifterne. Når jeg på denne plads tidligere har sendt løftede pegefingre til hele organisationen om, at vi kun accepterer bedst mulig performance i enhver henseende, er det ikke for at udstille interne problemer. Vi gør det for at sende et signal internt som eksternt om, at her er intet at skjule, og vi tør godt fortælle åbent og ærligt, når der er fundet nye områder til forbedring. I vores øjne er det naivt at forestille sig, at man totalt kan undgå fejl den største fejl er imidlertid, hvis man ikke lærer af sine erfaringer. Derfor er det meget glædeligt, at jeg kan oplyse om, at de ønskede justeringer og forbedringer på vetting-området har indfundet sig, således at vi igen performer som forventet af markedet. Øvelsen viser, at det er vigtigt at fastholde et højt ambitionsniveau og ikke affinde sig med det næstbedste. Tak til dem, som fastholdt kursen undervejs. Tankmarkedet er som altid stærkt konkurrencepræget, men også her befinder rederiet sig i rolige farvande med god beskæftigelse. Med kontorer i tre lande har vi en nærhed i markedet, der gør det muligt at identificere gode transporter og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er vore medarbejdere konstant på farten for at afsøge nye muligheder, såvel markedsmæssigt som produktmæssigt. Rederiets tonnage såvel egen tonnage som indchartret har aldrig været større, og vi tilstræber en kontinuerlig fornyelse, således at vi altid er i front i forhold til lovgivning, internationale regler og markedets krav til kvalitet. Aktuelt er m/t Sofie Theresa efter en vellykket prøvesejlads på vej ind i normalt drift i løbet af sommeren. Med hensyn til internationale standarder er det glædelig at se, at landene omkring Østersøen nu endelig er blevet enige om at stoppe sejlads af olieprodukter i enkeltskrogede skibe. Rederiet har længe anbefalet yderligere stramninger på dette punkt, og nu krydser vi fingre for, at det ikke bliver ved snakken denne gang, men at der sættes handling bag de flotte ord. Og uden for vinduerne i rederiets kontor i Herning har håndværkerne travlt med byggeriet, der skal øge hovedkontoret med 400 kvm til i alt kvm, således at kontor- og personalefaciliteterne matcher rederiets aktivitetsniveau. Så på mange områder er der god grund til at glæde sig over en positiv og gunstig udvikling. Og det gør vi så, idet vi samtidig sender et ønske om en god sommer til forretningsforbindelser, venner af huset samt alle medarbejdere. Med venlig hilsen Nu også med papirløs revision Det elektroniske samarbejde mellem rederiet og revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers er yderligere udviklet For cirka halvandet år siden kunne Waves fortælle historien om, at rederiet var gået over til papirløse regnskaber. Al dokumentation var elektronisk, og i samarbejde med revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers blev der fundet en model, så der kunne udarbejdes elektroniske årsregnskaber i gruppen af selskaber omkring rederiet. Nu er udviklingen kommet et skridt videre, idet PricewaterhouseCoopers i videst muligt omfang også reviderer via on-line adgang til rederiets edbsystemer. For økonomidirektør Svend Erik Nielsen er det naturligt at fokusere på yderligere effektive arbejdsgange og dermed minimering af de administrative omkostninger. Meget konkret udtrykt betyder det, at når først et dokument et oprettet elektronisk eller indscannet, ser han ingen grund til efterfølgende at printe det ud eller finde det frem fysisk igen. Og det er heller ikke nødvendigt, fastslår partner Lise Kaae Løvbjerg, PricewaterhouseCoopers, der de seneste otte år har betjent rederiet og dermed været tovholder i den elektroniske proces omkring regnskaber og revision. Tværtimod mener hun, at de elektroniske muligheder forbedrer kvaliteten af revisionen. Partner, Lise Kaae Løvbjerg fra PriceWaterhouseCoopers og herning shippings økonomidirektør, Svend Erik Nielsen. Planlægningen af revisionen og gennemførelsen heraf sker primært fra kontoret i Vejle. Revisionen kan gennemføres på gunstige tidspunkter. Herudover bliver man ikke afbrudt i sit arbejde, fordi der skal søges uddybende data i arkiverne. Alle oplysninger er tilgængelige, og derfor kan man gøre en problemstilling færdig med det samme. Overblikket er bedre, og det giver forbedrede muligheder for at udvælge sig stikprøver til nærmere undersøgelse, siger Lise Kaae Løvbjerg. Ved at være mere opsøgende og analyserende vil hun også gerne bidrage til, at revision ikke kun er et nødvendigt onde, fordi lovgivningen forlanger det, men også kan opfattes som en værdiskabende aktivitet. I stedet for at betragte revisionen som en kontrol af det foreliggende regnskab kan den i lige så høj grad opfattes som et bidrag til at forbedre processerne i hverdagen. Lise Kaae Løvbjerg har i sit revisionsarbejde haft fuld online adgang til alle rederiets data. Udover egentlig regnskabsmateriale altså også alle underbilag, registreringer, kontrakter, aftaler mellem selskaberne, bestyrelsesreferater mm. Ved mere specifikke undersøgelser har rederiet med kort varsel kunnet åbne adgang til de ønskede oplysninger eller fremsende de ønskede filer. På et tidspunkt gik der nærmest sport i det. Og derfor vil man kunne se, at der er mailet på de mærkeligste tider af døgnet, hvilket har speedet tempoet markant op, siger Lise Kaae Løvbjerg. Tidsforløbet til udarbejdelse af regnskaber samt revision er afkortet betydeligt i forhold til tidligere, og det på trods af at rederiet undervejs har øget aktiviteten og antallet af skibe betydeligt. Barsel ingen hindring På det personlige plan var det også en fordel for Lise Kaae Løvbjerg, at rederiet og hendes firma havde etableret samarbejdet papirløst. Hun løste nemlig opgaverne samtidig med, at hun var på barselsorlov fra firmaet. Dette lod sig kun gøre, fordi hun via opkobling kunne arbejde hjemmefra. Havde vi arbejdet traditionelt, ville det være nødvendigt at sætte en anden medarbejder ind i sagen, og det ville have besværliggjort arbejdet, mener Lise Kaae Løvbjerg. Tryk Broløs Grafisk Form & Tryk Vitta Lysgaard waves 3

3 Portræt af to i bestyrelsen Den daglige ledelse lader sig gerne teste To medlemmer af bestyrelsen for herning shipping har samme indgang til et mangeårigt arbejde for tankskibsrederiet med Danmarks nok mest usædvanlige adresse, i hedens hovedstad Herning langt fra vand og hav. Både nuværende formand Finn Ladefoged Jensen, Vejle, og bestyrelsesmedlem, advokat Søren Thygesen, Herning, var knyttet til rederiet som eksperter på hver deres område, den ene som revisor og den anden som advokat, før de af rederiets ejere blev opfordret til at indtræde i bestyrelsen. Vi bringer her et portræt af de to bestyrelsesmedlemmer i herning shipping a.s. Virksomheden nyder respekt Jeg tøvede ikke et øjeblik med at sige ja. Virksomheden nyder stor respekt og med rette, for den er gennemsyret af holdninger til tingene og præget af ærlighed, troværdighed og punktlighed. Så præcist udtrykker advokat Søren Thygesen sit syn på den virksomhed, han har siddet i bestyrelsen for siden begyndelsen af 90 erne. En karakteristik så positiv som var det af Danmarks største virksomhed i branchen, A.P. Møller. Begge er præget af høj kvalitet fra tanke til handling, mener Søren Thygesen, der var advokat for herning shipping fra I den sammenhæng var rederiet nu ingen god klient for en advokat. Der var simpelthen ingen konflikter, som kunne munde ud i retssager, spøger han og mener selv, at grunden til at der blev peget på netop ham næppe var noget større kendskab til rederidrift. Det var snarere mit kendskab til jura og til almindelig sund fornuft, siger Søren Thygesen og tilføjer, at mange af de beslutninger, der tages i en bestyrelse netop bør være præget af en god portion sund fornuft. Sagt på jævnt dansk drejer det sig om at have begge ben på jorden, at tro på sagen og ikke at skræve videre, end at bukserne kan holde. Sagt af en advokat med møderet for landsret og højesteret og som drev advokatfirma i Herning før partnerskabet i det nuværende advokatfirma Dahl, Koch & Boll. Udtalelsen om kendskab til rederidrift modereres på god advokat-vis således: Det er jo den daglige ledelse, der driver virksomheden, ikke bestyrelsen. Vi skal sikre en dygtig daglig ledelse, og vi skal være med til at fastlægge strategier, visioner og i det hele den mere langsigtede planlægning. Søren Thygesen, advokat, 55 år. Arbejdsplads advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll, Kaj Munksvej 4, Herning. Bopæl i Lind. Gift med praktiserende læge Lisbeth Sommer, tre voksne børn. Fritidsinteresser golf, rejser, bøger og en smule jagt. Bestyrelsesmedlem Søren Thygesen. Finn Ladefoged Jensen, direktør, 61 år. Arbejdsplads firmaet Euro Steel, Hedensted. Bopæl i Vejle. Gift med Frida og har to voksne børn, Marie og Jens. Fritidsinteresser jagt, natur, og skovdrift. En særlig begivenhed i december 1978 førte til et langvarigt venskab mellem Knud Lysgaard og Finn Ladefoged Jensen, da familierne mødtes i Beirut i anledning af, at hver familie adopterede en lille pige, henholdsvis Maria og Marie. Knud Lysgaard og Finn Ladefoged Jensen opdagede hurtigt, at de havde mange fælles interesser og sammenfaldende holdninger til mangeartede problemstillinger. Finn Ladefoged Jensen praktiserede på dette tidspunkt som statsautoriseret revisor, og under opholdet drøftedes blandt andet mulige modeller for en virksomheds generationsskifte. I 1979 blev Finn Ladefoged Jensen inviteret til Herning for at drøfte problematikkerne for et igangsat generationsskifte i herning shipping. Samme år tiltrådte Finn Ladefoged Jensen som revisor for selskabet og senere i 1983 som generalforsamlingsvalgt revisor i bensinselskabet Uno-X. Det hele startede altså som lidt af en tilfældighed, der fik vidtrækkende konsekvenser for mig, som dengang ingen indsigt eller særlig interesse havde for rederidrift, siger Finn Ladefoged Jensen. Bestyrelsesmedlem: Finn Ladefoged Jensen Kendskabet til de holdninger, som Vitta og Knud Lysgaard stod for gjorde det let for mig at være med, da jeg i 1994 blev opfordret til at indtræde i bestyrelsen for rederiet, fortæller Finn Ladefoged Jensen. Samme år var han i øvrigt tiltrådt som direktør for et transportfirma med landsomfattende aktiviteter. I dag er han direktør for et jern- og stålfirma i Hedensted. Om de holdninger, der efter hans mening karakteriserer de to nøglepersoner bag rederiet siger Finn Ladefoged Jensen, at ord som troværdighed og vederhæftighed falder ham på læben. Jeg lægger i det, at man kan stole på og regne med en person, der har det som ledetråd. Størst indtryk for bestyrelsesformanden gør måske konstateringen, at ledelsen af herning shipping ikke blot stiller store krav til sig selv og sine omgivelser, men også er parat til hele tiden at lade sig teste på, om man lever op til disse krav i den fælles organisation. Det er stærke dyder, men det kan også give slemme øretæver, i hvert fald hvis man ikke forretningsmæssigt evner at leve op til forpligtende krav. Formanden viser dog ikke synlig nervøsitet hertil, men fastslår, at en bestyrelse virkelig har noget at forholde sig til, når en ledelse tør gøre brug af nye ledelsesværktøjer, vil prøve dem af og lade sig måle på resultatet. Helt uden kamp går det ikke altid for sig. Ledelsen ved, hvad vi tænker og kender vore holdninger, men tør også tage en fight. Det er helt legalt, siger herning shippings bestyrelsesformand. 4 waves waves 5

4 Portræt af en medarbejder: Ejerskab gør hele forskellen Manualer kan kopieres, men det kan engagement og indstilling ikke Navngivning af nybygning M/T Sofie Theresa For tankskibsrederiet hernings nye Safety Officer, Tim Engell Pedersen, er der ingen tvivl om, hvordan rederiet kan gøre en forskel: Det kan man i satsningen på sit personale. I daglig drift er det mandskabet, der er rederiets ansigt udadtil. Deres evne til at levere en last sikkert og til tiden, og deres evne til at imødekomme transportkøbernes krav til effektivitet, fleksibilitet og god tankrensning kan give konkurrencefordele. Og kan de tilmed levere de ønskede serviceydelser med venlighed, så kan man ligefrem forestille sig, at samarbejdspartnerne glæder sig til at få besøg af skibet igen. Min ønskesituation er, at mandskabet aktivt har valgt rederiet til som arbejdsplads. Her er man ikke blot for at tjene sin hyre men også, fordi man har lyst. Man føler et ægte engagement for opgaverne og er enig i de værdier og holdninger, rederiet bygger sin virksomhed på, siger Tim Engell Pedersen og opsummerer det hele i ét ord: Ejerskab. Med ejerskab står rederiet langt stærkere. Ideer, standarder og manualer kan kopieres, men det kan ejerskab ikke. Ejerskab bygger på dialog og ikke på ordrer. Det er bedre, at man løser en opgave, fordi man har forstået indhold og nødvendighed, end fordi man har fået det påbudt. Således ridser han betydningen af ejerskab op, idet han konstaterer, at rederiet netop i vid udstrækning er karakteriseret ved, at alle medarbejdere føler dette ejerskab. Tim Engell Pedersen ser som forholdsvis ny medarbejder med friske øjne på rederiet. Med en fortid i bl.a. Rederiet A.P. Møller Mærsk skulle man ellers mene, at han er godt vant, men han bedyrer, at selv hos branchens storebror omtales det lille Herning-rederi med stor respekt. Tim Engell Pedersens karriere startede hos Lauritzen og søværnet. Hos Rederiet A.P. Møller Mærsk var arbejdsområdet først container- og forsyningsskibe, senere blev det personalerettede opgaver omkring skibsofficeruddannelsen, rekruttering mm. En lyst til at arbejde videre i det spændende krydsfelt mellem personale, sikkerhed, management og kvalitetssikring har så ført ham til Herning, hvor han foruden en travl arbejdsdag også får tid til at læse jura på universitetet i Århus. Én vigtig fællesnævner har Tim Engell Pedersen identificeret mellem Rederiet A.P. Møller Mærsk og tankskibsrederiet herning: Begge rederier er behæftet med et kvalitetsstempel og ikke uden grund for begge steder er viljen til altid at være den bedste inden for sit felt. Lørdag den 22. maj afholdtes dåbsfest for herning shippings seneste nybygning; M/T Sofie Theresa på Dearsan værftet i Tuzla, Istanbul. Fyrre indbudte gæster deltog i navngivningen, der bla. bød på skibsrundvisning og efterfølgende reception, førend dagen succesfuldt afrundedes ved festmiddag på Swisshotel Bosphorus om aftenen. Direktør for Astas Shipping Mr. Asim Yildiz indledte navngivningsceremonien med at rette en tak til herning shipping og alle de fremmødte gæster og gav derefter ordet til skibets gudmoder, Sofie Theresa Lysgaard, der ligeledes holdt en takketale og udtrykte de varmeste ønsker for skibets sikre færden videre rundt i verden. Herefter gav skibets gudmoder som traditionen foreskriver det, sig i kast med at slå champagneflasken mod nybygningens skibsside. Men der måtte adskillige forsøg til, før flasken endelig knustes mod skibssiden, og skibet traditionen tro kunne få sit navn. Herefter begav alle gæster sig ombord på skibet til en grundig rundvisning, der inkluderede alt lige fra bro til maskinrum og dæk. Efter inspektion af skibet tog gæsterne i bus til reception i Astas Shippings nye hovedkvarter i Istanbul, hvor Astas var værter for en let buffet. Gæsterne nød eftermiddagens solskin samt udsigten over vandet på terrassen ved hovedkontoret. Der blev udvekslet gaver og skålet førend turen gik tilbage til Swisshotel, hvor gæsterne kunne nå en omklædning før aftenens festmiddag begyndte. Sikkerhedsofficer Tim Engell Pedersen I begge rederier hersker en flot korpsånd, hvor man er stolte over at tilhøre et særdeles godt team. Rent konkret betyder det, at jeg skal vise mine kolleger til søs, at jeg ikke er en modstander i det daglige arbejde, fordi der stilles en række krav. De skal opfatte mig som deres support til at udføre arbejdet bedre. Deres hjælp til en nemmere hverdag. For Tim Engell Pedersen vil det være et mål at fastholde ambitionen om branchens højeste standard. Rederiet vil altid være et skridt foran konkurrenterne. Så hvis markedets krav skærpes, vil det kun være en fordel for rederiet. Dåbsfesten forløb planmæssigt og skibet blev navngivet på festlig og behørig vis.skibets prøvesejlads er berammet til den 28 juni, og forventes snarest herefter at afgå fra værftet på sin jomfrurejse. M/T Sofie Theresa er bygget til deep sea ice class 1C, men forventes fortrinsvis at skulle operere i fart under sydlige himmelstrøg, umiddelbart efter dets afgang fra værftet i Tuzla. Gudmoder Sofie Theresa Lysgaard, Skibsreder Vitta Theresa Lysgaard og Kaptajn Freddy Flindt-Petersen ved navnvgivningsceremonien i Istanbul. 6 waves waves 7

5 Stor-udvidelse med indbygget fremtid Mange overvejelser om teknologiske tigerspring i rederiets nye byggeri Det krav, vi har til størrelsen af en sådan skærm, kan bare ikke imødekommes af leverandørerne. Men ser vi tilbage på den teknologiske udvikling i de seneste 1-2 år, er det slet ikke urealistisk at forestille sig en eventuel plasma-skærm i den størrelse, vi måtte ønske os. Uanset hvilken kilde, vi vælger til fremvisning af billedet, bliver der fortsat mulighed for tilslutning af stort set alt udstyr som PC, DVD eller VCR. På lydsiden vil vi have mulighed for at vælge en traditionel løsning med frithængende højttalere eller indbyggede højttalere i dobbelte vægge. Et spændende alternativ til netop disse to løsninger er loftsplader med skjulte ultratynde højttalere, fortæller rederiets IT-Manager. Det nye konferencelokale vil også i fremtiden rumme diverse former for trådløst udstyr, og naturligvis vil der også være traditionel adgang til netværk. Mulighederne er mange, og lige nu kan det være svært at låse sig fast på bestemte teknologier. Meget kan nå at ændre sig på et års tid, og det bliver spændende for alle, hvordan det endelige resultat vil se ud. Det vi vil ha, findes endnu ikke. Så kort og kontant udtrykker IT-manager Sonny Juhl sine forventninger til noget af det højtekniske udstyr i den kommende udbygning af rederiets hovedkontor i Herning. De aktuelle byggeplaner omfatter som omtalt i seneste udgave af Waves en udvidelse i form af en tilbygning på ca. 400 kvadratmeter, så man når op på 1100 kvm. i alt. Udvidelsen giver plads til et rigtigt server-rum. Det opbygges efter alle gængse foreskrifter, og bliver nyt knudepunkt for alt inden for telefoni og data i rederiet. Konference på storskærm Med nybygningen får rederiet bedre plads til alle samt fornøjelse af nye konference-faciliteter. Lige her kommer det nyeste IT-udstyr ind i billedet. Konferencelokalet bliver dobbelt så stor som det nuværende, og for tiden er man i gang med at undersøge, hvad det optimale udstyr vil være. Moderne teknologi rummer mange varianter af AV-udstyr. For eksempel bruger vi i dag en loftsmonteret projektor, og det vil også være en mulighed i det nye lokale, siger Sonny Juhl. Men den optimale løsning er uden tvivl en plasma- eller lcd-storskærm. Gåde Et vægtproblem Familien bestod af far, mor, søn og datter. Faderen vejede 1 1 /2 gange så meget som moderen. Sønnens vægt var gennemsnittet af, hvad faderen og moderen vejede. Sønnen vejede 1/3 mere end datteren. Tilsammen vejede familien 300 kg. Hvad vejede de hver især? Løsningsforslag sendes til redaktionen på rh@herning-shipping.dk 8 waves waves 9

6 Stafetten: En arbejdsdag i Tuzla Freddy Flindt Petersen er, efter Waves 14 redaktionens afslutning, blevet udpeget som stafetmodtager i denne udgave af Waves, idet den tidligere stafetmodtager, Sofie Theresa Lysgaard, ønskede at give stafetten videre til dén kaptajn, der skulle sejle det nye skib, hun er gudmoder til, ud på dets første jomfrurejse. Da vi på Waves redaktionen og i rederiets bemandingsafdeling ved Waves 14 redaktionens afslutning ikke med sikkerhed, kunne udpege dén kaptajn, der skulle sejle nybygningen ud på dens første jomfrusejlads, kan vi først i denne udgave hermed løfte sløret for, at stafetten er langet videre fra skibets gudmoder, Sofie Lysgaard, til skibets første Kaptajn Freddy Flindt-Petersen Vi starter dagen hernede på samme måde som så mange andre steder med morgenmad i vores Rainbow residens. Med vi mener jeg: enten maskinchef Erik Max Andersen eller Lars Kieler og undertegnede, der bor i en 2-værelses lejlighed med en pragtfuld udsigt over Marmara Havet. Denne morgen er trafikken intens, det virker næsten som om, nogle af vore medtrafikanter forsøger at kvalificere sig til Formula 1. i Tyrkiet til næste år, gad vide om de alle er inspireret af, at de er ved at bygge en formula-1-bane udenfor byen for tiden. forsynet os med diverse sikkerhedsudstyr, begiver vi os nu afsted på dagens første færden rundt på værftet og ombord på skibet for at foretage dagens første inspektion og sige dagens første Günaydin (godmorgen). For mange kan al den leben rundt omkring på værftet virke som en stor bi-tue, men alle ved præcis, hvad de skal lave og udfører hver deres individuelle opgave. Dog var det lidt mærkeligt i starten at opleve, at det tyrkiske sikkerhedsniveau ikke helt svarede til dét, som vi er vant til fra Danmark. Men der sker næsten ingen uheld på værftet, så alle ved åbenbart, hvad de skal passe på og hvilke forholdsregler, de skal tage. Alt afhængig af skibets byggefase er der mange forskellige ting, der skal tjekkes, inspiceres eller store eller små beslutninger, der skal træffes; såsom f.eks. hvor man skal placere forskellige ting, eller flytning af fejlplaceret udstyr (efter vor mening), eller godkendelse af forskellige emner m.m. På dette nybygningsprojekt har vi haft engelsktalende samarbejdspartnere, idet Astas Shipping har engelsktalende medarbejdere ansat, dvs. Hakan Kuscu og Serkan Bayram, der begge arbejder i et kontor lige ved siden af vort kontor; og sammen med disse folk, arbejder vi hver dag på at bygge en prægtigt og godt skib; og jeg må indrømme, at jeg synes, hun er et meget smukt skib. Det er efterhånden blevet tid til frokost, så vi kører ned på én af de mange små lokale restauranter,der ligger i nærheden af værftet. Det tyrkiske køkken er ret kendt for sine mange lækkerier. Okay betegnelsen restaurant er måske ikke så dækkende, idet de steder, der serverer frokost, måske nærmere må betegnes som en mellemting mellem restauranter, sådan som vi traditionelt set kender dem med hvide duge; og et træskur med et par plastik stole udenfor! Så alt afhængig af stedet kan både restauranternes menuer og betjening variere en del. Vel tilbage på værftet er det nu blevet tid for enten endnu en skibsinspektion, et møde med Astas Shipping eller blevet tid til at få lavet lidt papirarbejde på kontoret. Der er mange forskellige slags papirarbejde at lave, eller folk der skal informeres om noget, eller ordrer der skal afgives osv. osv. I disse moderne tider med mobilttelefoner er der ikke meget fred og ro. Det er derfor ikke unormalt, at vi, udover vor almindelige morgeninspektion, tager turen ombord på skibet adskillige gange på én dag. De ved, at det er bedst at ringe til os på mobilen, før de foretager sig noget, idet vi ellers efterfølgende vil protestere, hvis der er taget en fejlagtig beslutning. Af og til, og mindst én gang om ugen, afholdes der møde med Astas Shipping, der er præsenteret ved hr. Asim Yildiz og hr. Taskin og nogle lokale folk. På dette møde diskuteres alle større problemer, planer gennemgåes og terminer opstilles, idet vi alle stræber efter det samme mål; nemlig at fuldføre projektet med at få bygget et godt solidt og operationsdygtigt skib. En normal dag på værftet slutter ofte med endnu en tur rundt på skibet, inden vi forlader værftet, for at sikre at alle de mundtlige aftaler er overholdt og udført som aftalt. Vel hjemvendt til vor Rainbow residens er det blevet tid for et brusebad og lidt senere måske aftensmad på Rainbow Caféen, eller på en af de mange restauranter der ligger i Tuzla midtby. Eller måske spiser vi hjemme i vor egen lejlighed; for selvom det tyrkiske køkken er formidabelt ; så serverer de ikke rugbrød eller svinekød. Efter morgenmaden slår vi tit en smut forbi Rainbow caféen for at nyde en ekstra kop kaffe med vor udlejer Caj Langer og måeke høre nogle nyheder eller rygter fra de øvrige værfter i området. Vel ankommet til værftet tilbringer vi noget tid på vort kontor, der ligger under beddingen og derfor ofte er et ret larmende sted at opholde sig. Efter at vi har gennemgået vor post, skiftet tøj og Løsning på gåden i Waves 14 Hvorfra havde Holm sin viden?: Det korrekte svar på gåden er: Det var en kvindelig skolekammerat! Vinderen af konkurrencen blev: Gary Smyth fra Precision Liquid Ltd i Irland, der får tilsendt tre flasker god rødvin fra redaktionen i Herning. 10 waves waves 11

7 Livet til søs: Gode råd på internettet Bruger fritid på at skabe et forum for erfaringsudveksling for søfolk Shippinguddannelsen i Danmark Artikel af gæsteskribent Per Bjerg fra Maritimt Uddannelsescenter Vest Alle kender historien om tankskibet Prestige, der forliste ud for Spaniens kyst. Og de fleste har fulgt, hvorledes de europæiske regeringer efterfølgende har forlangt bedre sikkerhed til søs og rettet kritik mod olietransporter i enkeltskrogede skibe. Men hvor mange kender historien om kaptajnen på Prestige, der rent faktisk følte sig utryg og derfor bad om at komme i havn? Og hvor mange ved, at kaptajnen kom fængsel, hvorimod dem, der nægtede ham havneplads, gik fri? m/t Maria Theresas maskinchef Daniel Mclaughlin i daglig tale blot kalder Danny kender historien, og han fortæller den gerne. Søfolk har til alle tider fortalt historier, og Danny mener, at moderne søfolk skal fortælle hinanden historier for bl.a. at kunne inspirere hinanden og for at manøvrere uden om andres fejltagelser. Hans moderne fortælleteknik har udmøntet sig i hjemmesiden danshipweb.com. På danshipweb.com samles ideer og erfaringer. Alle kan bidrage, og alle kan drage nytte af oplysningerne. Danny udfører alt arbejdet omkring hjemmesiden, og det er helt tydeligt, at hans drivkraft er en faglig stolthed kombineret med et idealistisk ønske om, at alle søfolk vil hinanden det allerbedste. 13 år i rederiet Daniel Mclaughlin er, som navnet antyder, irer. Mere end halvdelen af hans 44-årige liv er tilbragt som sømand. Oprindelig sejlede han for en god bekendt af Herning, nemlig E. Slobben i Holland, men i 1991 påmønstrede han m/t Grete Theresa, der dengang primært var beskæftiget med gasolie og melasse i indenrigsfart. skibe, når de er i byen. Men nærheden betyder også, at man kan være lidt udsat, hvis der pludselig sker noget. Således sad han på restaurant med familien 23. december, da deepwell pumperne på m/t Marianne Theresa skulle repareres. Som sømand kender man betydningen af, at skibet er fuldt operationsdygtigt, fortæller Danny. Man fornemmer hans tilfredsstillelse ved at få ting til at fungere. Og man mærker en perfektionisme omkring alt fra beskrivelse af forretningsgange til orden på skibets værksted. Worst case er, at jeg skal lede efter værktøj i høj sø med strømafbrydelse derfor skal alt være på sin plads, forklarer Danny om sit velindrettede og ryddelige værksted på m/t Maria Theresa. Et skib, som han har lært at kende fra den første stålplade. Lige så meget, som Danny elsker at løse de daglige opgaver på sit skib, holder han af de specielle udfordringer, man kan blive udsat for i rederiets tjeneste. En periode var han således udstationeret i Tyrkiet, hvor han fulgte byggeriet af m/t Maria Theresa, ligesom han var med på jomfrusejladsen til Hamburg for to år siden, hvor skibets gudmor, Maria Lysgaard, overraskede besætningen med sit besøg første gang, skibet var i europæisk havn. I 2001 indgik Esbjerg Handelsskole (EHS) og Maritimt Uddannelsescenter Vest (MUV) i en fælles 2-årig elevuddannelse for shippingelever. Bag initiativet stod Danmarks Rederiforening og Danmarks Skibsmæglerforening. Grundtanken var, at man i Danmark for første gang forenede de forskellige interessenter i søfartserhvervet, nemlig uddannelser fra land- og søsiden. Valget faldt på Fanø, hvor MUV havde kursus- og overnatningsfaciliteter, som kunne imødekomme de behov, der blev stillet til komfort og social omgang blandt eleverne, samt det omgivende maritime miljø. Idéen var også, at eleverne på de forskellige hold fik mulighed for at knytte en netværksforbindelse, som kunne være fremmende og udviklende for erfarings- og kommercielt samarbejde i det videre karriereforløb. Uddannelsen er opbygget over et 2-årigt forløb. Det forudsættes, at eleverne har gennemgået et HTX- eller HH forløb.herefter er den teoretiske uddannelse på Fanø opbygget af 4 moduler: 1. Modul 1 uge Introduktion 2. Modul 2 uger Generel shipping 3. Modul 2 uger Sø Trampfart 4. Modul 2 uger Specialefag (Sø-transport/linie, og Søret) Hvert modul afsluttes med en prøve, hvor den krævede minimumskarakter er 6. Det endelige uddannelsesforløb afsluttes med en projektopgave, som skal forsvares. Underviserne består af erfarne personer fra shipping erhvervet, som dagligt beskæftiger sig med de emner, der undervises i. Den kommercielle- og maritime erhvervsdel bliver dækket af undervisere fra EHS og MUV. Indtil videre har man uddannet et hold i 2003 (21 elever) og i 2004 (32 elever). Holdet, der forventes afsluttet i 2005 består af (44 elever). Efterhånden har man fået etableret et internet dialogvindue, hvor eleverne kan mødes og udveksle oplysninger og erfaringer om uddannelsen og deres dagligdag. Fra erhvervet har man fornemmet en stadig større opbakning bag uddannelsesforløbet, og fra EHS og MUV konstaterer man, at ikke alene det formelle lovgivningsmæssige og konventionsbetingede samarbejde mellem land- og søorganisationen bliver behandlet og diskuteret. Men samtidigt kan man gennem projektbesvarelserne iagttage en forståelse for den befragtnings-, operations-, og resultatmæssige interaktion mellem alle aktørerne, herunder sø og land, som betinger en succesfuld udgang på et virksomhedsmæssigt eventyr. Rederiet Herning-Shipping A/S har indtil nu haft tre elever, som har gennemgået dette uddannelsesforløb. Projektopgaverne, der er blevet forsvaret blandt disse elever, beskæftiger sig med emnerne: Mulighederne for et mindre rederi, Nødvendigheden for økonomisk vækst samt Dokumentation af kvalitet som en kommerciel parameter. Nogle tidligere elever er allerede placeret på oversøiske destinationer, og Rederiet Herning-Shipping A/S har en netop uddannet shippingelev siddende i kontoret i Rotterdam. Den efterfølgende påmønstring på m/t Vitta Theresa kan han takke for ret så afgørende begivenheder i sit liv. Kraftigt inspireret af Niels Chr. Lilleøre og Frede Hansen lærte Danny at tale dansk, og i forbindelse med skibets forlængelse i Kleipeda mødte han sin hustru, Violeta, med hvem han har en datter. Familien er i dag bosat i Vlaardingen i Holland. Måtte afbryde restaurant-besøg Og netop placeringen ved havnen i Rotterdam giver Danny mulighed for at besøge de danske Daniel Mclaughlin, maskinchef på m/t Maria Theresa og ophavsmanden bag danshipweb.com. I løbet af uddannelsen gennemgår eleverne et væld af forskellige emner, bl.a.: MODUL 1: (1 uge) Kendskab til branchen, Transportformer, Geografi og kultur, Praktisk erhvervsret. MODUL 2: (2 uger) Geografi og kultur, Generel shipping, Konnossementer+Certepartier, Told- og markedsforhold, Logistik, Internationale betalinger, Salg- og kundeservice, Tværfagligt arbejde. MODUL 3: (2 uger) Tværfagligt arbejde, Transportmidler/godstyper, Farligt gods og miljø, Logistik, Transportforløbet, Søtransportens dokumenter, Transportjura, Befragtning+Operation, Klarering. MODUL 4: (2 uger) Specialefag: Søtransport/linie og Søret. 12 waves waves 13

8 Lysgaard Fonden støtter musiktalent Investering i sjældent instrument muliggør fortsat udvikling De små, grønne mænd på Den Røde Planet Lysgaard Fonden har igennem årene støttet mange gode kulturelle formål, især med udgangspunkt i Herning men også uden for området. Det seneste tiltag hører til i den sjældne kategori, idet fonden har investeret i et dyrt musikinstrument for at støtte en ung musikers fortsatte udvikling. Den danske violinist Jakob Bruun kommer ud af en musikalsk Herning-familie, og hans talent åbenbarede sig tidligt. Kontakten til fonden blev etableret for cirka ti år siden, og kontinuerligt er hans musikalske uddannelse støttet på forskellig vis. Således har fonden bidraget til, at Jakob Bruun har kunnet uddannet sig på musikkonservatoriet. For tiden uddanner den 19-årige musiker sig ved Højskole for Musik og Teater i Rostock. Og det er i forbindelse med studierne her, at hans violinlærer Christiane Hutcap har anbefalet et bedre instrument til at udvikle sig yderligere. For nogen tid siden gav fonden derfor tilsagn om at støtte erhvervelsen af en bedre violin, og sammen med sin far drog Jakob Bruun til London. Her besøgte de en lang række violinbyggere og violinhandlere for at lede efter et velegnet instrument, og Jakob Bruun fik lejlighed til på stedet at afprøve 30 forskellige violiner. Det helt rigtige instrument fandt de dog ikke, men turen var udbytterig derved, at de blev meget mere afklarede omkring, hvad de skulle lede efter. Ad snørklede kanaler identificerede de derefter en violin bygget af Francois Louis Pique i Frankrig i 1790 erne hos en forhandler i New York. Forhandleren lagde derefter på en rejse til Europa vejen omkring København, hvor det lykkedes at få et møde i stand, og Jakob Bruun fik lejlighed til at låne og afprøve instrumentet i fire dage. Og derefter var sagen klar: Her var det rette instrument. Og det er så det instrument, som Lysgaard Fonden nu har erhvervet for et sekscifret beløb i dollars og derefter udlåner til Jakob Bruun. Vel er det et stort beløb, men vi har vurderet, at det var bedre at lave en stor og målrettet indsats ét sted i stedet for at sprede mange småbeløb ud. Det har vi gjort i en række andre tilfælde og dermed glædet mange formål. Det er vores håb, at Jakob Bruun må fortsætte sin udvikling, og det er vores indtryk, at han vil kunne nå langt, siger Vitta Lysgaard. Jakob Bruun glæder sig over den flotte hjælp, idet han var nået så langt som han kunne nå med sit nuværende instrument. Omkring violiner gælder, at der er noget særligt ved gamle instrumenter nogle karakteristiske egenskaber i tonekvalitet og klanglig volumen. Især ved internationale konkurrencer viser det sig, at deltagerne bruger instrumenter af meget høj standard. Med det generøse udlån af den mere end 200 år gamle violin mener Jakob Bruun, at han får en stor chance for at fortsætte sin udvikling, der foreløbig har budt på en række priser ved forskellige musikog talentkonkurrencer, bl.a. Berlingske Tidendes Musikkonkurrence, Jacobs Gades Talentpris og Anker Buchs pris. Betragtninger om ligheder mellem rumfærd og rederidrift Mens vi herhjemme parkerer bilen søndag morgen foran bageren eller hjemme i carporten, har amerikanerne med største selvfølgelighed placeret et par biler på den røde planet Mars sådan cirka 400 millioner kilometer hjemmefra. Mennesket er nået til Mars, og vi står der næsten. Robotbilerne Spirit og Oppertunity tøffer rundt og snuser efter spor af Mars-fortiden, og forleden fik den ene for første gang gravet sig ned under overfladen, mens den anden fræsede hul i en sten og undersøgte stenens indre. I Danmark har vi også fået vores lille del af berømmelsen. De danske magneter, som har bragt os helt frem i forreste forskerrække, har indfanget deres første slibestøv på Mars, et mørkt materiale bestående af magnetit og basalt. Motorstop I det hele taget er det utroligt, hvad man kan præstere. Hvor der er biler vil der være motorstop, men da der rigtig kneb, fik amerikanerne marsbilen Spirit til at køre igen. Det har fået Hernings naturvejleder, Jørgen F. Mortensen, til at filosofere: Kunne man da for pokker ikke lave noget tilsvarende på vores hjemlige Jord, spørger han. Tænk hvis et motorstop kan repareres pr. mobiltelefon fra den lokale mekaniker. Det kan man åbenbart på Mars, men endnu ikke i Herning! Man kan ellers fint kommunikere med disse maskiner på en fjern planet ude i rummet. Der er naturligvis en vis tidsforsinkelse, cirka 20 minutter fra man sender besked til robotten, til ordren udføres, så systemet dur ikke i tæt trafik, men det er der jo så vidt man ved ikke meget af på Mars. Foreløbig kun nogle få landsatte køretøjer med km. mellem deres p-pladser. Så til søs Men man kan kommunikere, og hvor bringer det os så hen? Ikke for at sidestille Mars-ekspeditioner med rederidrift, men der er dog visse paralleller, siger herning shippings tekniske chef, Tom Bach Mortensen. Vi sender sejlads- og operationsordrer fra rederi til skib og forventer at disse ordrer udføres og rapporteres tilbage til rederiet. Og ligesom på Mars er det naturligvis af største betydning, at kommunikationen foregår i et klart sprog, så der ikke opstår misforståelser. Herning shipping har i de senere år spredt sine aktiviteter udover en større og større del af jordkloden, siger Tom Bach Mortensen. På de skibe, der er langt væk fra Europa, føler man måske, at der er meget større afstand mellem skib og rederi, end hvis skibet sejlede i nordeuropæiske fart. Vi bør drage nytte af de kommunikationsmidler, der er til disposition i et moderne rederi, og dermed styrke effektiviteten. Med de kommunikationsmidler, vi har til rådighed i dag, er skib og rederi aldrig længere væk fra hinanden end nærmeste telefon. Det var dengang: Indtil nu er det ikke lykkedes at finde overbevisende spor efter liv på planeten. Men det har ikke forhindret spekulationer. De grønne mænd fra Mars: Berømte forfattere har skildret marsmændene som væsener med særlige evner. Ofte som en trussel mod Jorden eller mod menneskene, som ville underlægge sig det engang højt kultiverede Mars. Mest opsigt vakte dog den amerikanske forfatter H.G. Wells Klodernes Kamp, der i sin tid blev udsendt som radiohørespil i USA. Lytterne kunne høre hvordan rumfartøjer fra Mars landede rundt om i Amerika og spredte skræk og rædsel. Det værste var, at mange lyttere tog radioudsendelsen for gode varer, og gik fuldstændig i panik. Det er historiens mest kendte eksempel på misinformation. Radiohørespillet havde dog ligesom romanen en morale. De barske Mars-mænd blev jordet af en lille jordisk bakterie. Hvad enten det var influenza eller hønsepest antydede historien, at man åbenbart har nogle helt andre bakterier på Mars. Det er måske dem, Spirit og Oppertunity leder efter Mars er halv så stor som Jorden. storme, og den største vulkan i solsystemet, ere end et jord-døgn, men et Mars- Temperaturen er fra plus 20 grader Olympos Mons hæver sig år er næsten dobbelt så langt som til minus 140 graders celsius. Mars 24 km. op på Mars. et Jord-År. er den fjerde planet fra Solen og Mars er opkaldt efter den græske Mars har været besøgt mange kaldes også Den Røde Planet, fordi krigsgud Ares, og måneden marts gange. Man leder efter spor af den er dækket af klipper og rødt er opkaldt efter Mars. vand. 14 waves støv. Ofte er der gigantiske støv- Et Mars-døgn er 37 minutter læng- waves 15 FAKTA

9 Nyt om navne Nyansættelser m.m. Nye ansatte Kim Møller Kristiansen teknisk indkøber på Herning-kontoret Agnete Fenger regnskabsassistent på Herning-kontoret Frank Heilmann Lyberth Piotr Winiarczuk Søren Benthin Thorup Pedersen Kalmalau Sope Janusz Marciniak Bent Krejlgaard Morten Andersen Jesus Supilanas Lagera Rufino Vega Datiles Leonito Tagle Macayaon Manuel Laquio Robante Jose Elisan Demavivas Alex S. Asis Lito Torres Alcantara Hermino Pacia Rey Tamagos Orquinaza Buenaventura Cahusa Loberiano Martin Petersen Norbert Jan Jagusiak Bodil Lang Pallisgaard Thomas Vejen Romeo Aloro Villacarlos Forfremmelser: Per Knox Sørensen kaptajn Keld Møller-Nielsen kaptajn Thomas Hedegaard Andersen overstyrmand Anders Fink Jensen overstyrmand Keld Møller-Nielsen overstyrmand Søren Benthin Thorup Pedersen overstyrmand Finn Flormann Henningsen overstyrmand Thomas Wang Larsen overstyrmand Fødselsdage Michael Swedzinski 60 år d Niels Peder Holme Rasmussen 50 år d Michael Zachau 50 år d Jubilæum Ove Nykjær 10 år d m/t Annelise Theresa m/t Anette Theresa m/t Aqipi Ittuk m/t Birthe Theresa m/t Bitten Theresa m/t Dagmar Theresa m/t Ditte Theresa m/t Ellen Theresa m/t Else Marie Theresa m/t Grete Theresa m/t Jette Theresa m/t Laila Theresa m/t Maria Theresa m/t Marianne Theresa m/t Pia Theresa m/t Sofie Theresa m/t Vitta Theresa T.C. skibe: m/t Annette J m/t Antares m/t Apache 1 m/t Aztek m/t Betty Theresa m/t Bralanta m/t Charlotte Theresa m/t Inzhener Lupichev m/t Mamry m/t Navitas Prelude m/t Navitas Quest m/t Seatrust m/t Serra Theresa m/t Vityaz Management skibe: m/t British Shield lpg/c Gas Pioneer Flåde-liste