POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER"

Transkript

1 POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand 6 Fokus på fattigdom fokus på Afrika 6 Fokus på vækst fokus på frihed 7 Klare krav - Klare principper 10

3 FORORD Den danske udviklingsbistand har behov for en reform, der både sikrer bedre fokus og mere sammenhæng, men som også stiller højere krav til modtagerlandene og indfører klare principper for prioriteringen af midlerne. Dette oplæg er Venstres bud på en sådan reform. Sidste år samarbejdede Danmark med 24 prioritetslande på tre kontinenter. Det er ikke realistisk, at et lille land som Danmark kan skabe langsigtet udvikling så mange steder. Desuden vidner det høje antal af samarbejdslande om et manglende fokus på det, som burde være hovedformålet med den danske udviklingsbistand - at bekæmpe fattigdom. Venstre foreslår derfor, at Danmark markant øger bistanden til Afrika, der huser den største andel af verdens fattigste. I en tid, hvor pengene er knappe, og vi herhjemme gennemfører reformer og foretager skarpe økonomiske prioriteringer, er det naturligt, at vi også kigger den danske udviklingsbistand efter. Vi skal sikre, at vores udviklingsbistand i højere grad målrettes verdens fattigste, og vi skal sikre en bedre sammenhæng mellem vores udviklingsbistand og den udenrigs- og handelspolitik, vi fører. Øget frihandel og fokus på samhandel og arbejdspladsskabelse vil gavne både de lande, vi samarbejder med og Danmark. Derfor foreslår Venstre, at udviklingsbistanden fremover følger FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Dermed vil Danmark fortsat høre til de lande, der yder mest i udviklingsbistand. Når vi vælger at reformere udviklingsbistanden, skal det gøres på en måde, der sikrer, at vi får størst mulig gavn af indsatsen. Vi skal først og fremmest se på, hvad vi ønsker at opnå med vores bistand; hvor bistanden gør den største forskel; hvilke rettigheder vi særligt ønsker at fremme; og hvilke specifikke krav, vi skal stille til de lande, der modtager dansk udviklingsbistand, for at den er mest effektiv. Udviklingsbistand er ikke en isoleret disciplin, men bør være en integreret del af Danmarks udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik. I praksis indebærer det, at vi ikke alene vil fokusere hjælpen, så den i højere grad udbreder liberale værdier, frihandel og markedsøkonomi. Vi vil også stille specifikke og realistiske krav til partnerlandene. I vores optik er der nemlig rettigheder, som er vigtigere end andre, og som i højere grad kan bidrage til udviklingen af selvforsørgende og levedygtige samfund. Venstre foreslår derfor at indføre et frihedsprincip som en rettesnor for dansk udviklingspolitik. Frihedsprincippet betyder ikke, at vi ikke skal turde løbe risici med vores udviklingsbistand. Vi skal være klar over, at der er meget, som kan gå galt i udviklingssamarbejdet, men vi må ikke kaste gode penge efter dårlige. Jakob Ellemann-Jensen Udviklingsordfører Christiansborg, september

4 % af BNI UDVIKLINGSBISTANDEN SKAL REFORMERES Danmark er et af verdens rigeste lande, og den danske udviklingsbistand er relativt set blandt verdens højeste 16 mia. kr. i 2013 svarende til 0,83 pct. af BNI. Danmark tilhører dermed en lille elite på kun fem lande, der lever op til FN s målsætning om, at verdens rigeste lande skal bidrage til verdens udviklingslande med 0,7 pct. af BNI. Danmark skal fortsat tilhøre gruppen af lande, der yder mest i udviklingsbistand, og vi skal naturligvis fortsat leve op til FN s målsætning og vores ansvar for at bekæmpe fattigdom i verden, ligesom vi skal arbejde for, at andre lande lever op til deres ansvar. Men den økonomiske krise har sat dansk økonomi under pres. I de seneste år er der gennemført en række reformer af bl.a. dagpenge, Forsvaret, kontanthjælpen og SU en. Og reformerne har vist, at der kan findes solide løsninger, der kan frigøre ressourcer til at foretage investeringer i flere danske arbejdspladser. Derfor er det nu på tide, at vi kigger på, om vi skal give helt så meget i udviklingsbistand, som vi gør i dag. Venstre ønsker at sænke udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI. Dermed opfylder vi FN s målsætning, og går fortsat foran som et godt eksempel og løfter vores del af ansvaret for at hjælpe verdens fattigste. Danmark vil fortsat være blandt verdens absolut mest generøse donorlande både målt i andelen af BNI og i forhold til antal indbyggere. En udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI vil i 2014 svare til, at hver eneste dansker skal betale ca kr. til udviklingsbistanden ud over de private bidrag, der gives gennem indsamlinger, foreninger og organisationer. Det er dobbelt så meget, som hver franskmand og 2½ gange så meget som hver tysker betaler. 1 Det kan vi være stolte af. OECD-LANDENES UDVIKLINGSBISTAND ,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD, DAC 1 Eurostat: Official Development Assistance per capita in donor and recipient countries (2011) 4

5 Besparelsen ved en udviklingsbistand på 0,7 pct. er betydelig. I 2014 udgør besparelsen 2½ mia. kr., 2 og i 2020 kan besparelsen udgøre helt op mod 7 mia. kr., hvis regeringen når sit mål om en udviklingsbistand på 1 pct. af BNI. En reform betyder, at vi nytænker den måde, udviklingsbistand ydes på i dag. Når vi yder udviklingsbistand i fremtiden, bør det ske ud fra en vurdering af, hvor nytten er størst (såvel geografisk som økonomisk), hvad vi ønsker at opnå med vores bistand, og om Danmark har mulighed for at gøre en reel forskel. Samtidig bør enhver beslutning om at yde bilateral bistand ledsages af specifikke og realistiske krav til de lande, der skal modtage den. Det skylder vi ikke kun verdens fattigste, som vores udviklingsbistand skal hjælpe. Det skylder vi også de danske skatteydere, hvis opbakning til en generøs, dansk udviklingsbistand er afhængig af, at vi sikrer, at den anvendes effektivt og går til dem, den er tiltænkt. Dette oplæg bygger videre på den udviklingspolitiske strategi, Retten til et bedre liv, som et bredt flertal i Folketinget - herunder Venstre - støtter. Strategien indeholder en række principper om f.eks. en stærk indsats for kvinders rettigheder, opbygning af retssamfund, skat som finansieringskilde, samhandel, stabilitet og beskyttelse, fleksible partnerskaber og grøn vækst. Venstre er enig i, at disse principper også i fremtiden bør være en integreret del af den danske udviklingsbistand. Dette oplæg skal derfor betragtes som et bud på, hvilke redskaber og tiltag vi i højere grad bør anvende for at sikre en større nytte af de midler, vi bruger på udviklingsbistand. DE VÆSENTLIGSTE INITIATIVER I OPLÆGGET Fastsættelse af den danske udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Det indebærer, at den offentlige økonomi styrkes, samtidig med at det medvirker til at skabe fokus og skarpere prioritering i bistanden. Der skal indføres et frihedsprincip, så fremme af frihedsrettigheder bliver en integreret del af udviklingsbistanden. Uden frihed, ingen holdbar vækst. Udviklingsbistanden skal tilrettelægges, så den anvendes, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. Et større fokus på fattigdomsbekæmpelse betyder større fokus på Afrika. Venstre vil gradvis øge andelen, så langt hovedparten af den bilaterale bistand i fremtiden går til verdens fattigste. Udviklingsbistanden skal hvor det er muligt anvendes til at fjerne hindringer for vækst i udviklingslandene ved at åbne markeder og understøtte frihandel. Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Hvis kravene ikke opfyldes, kan der som udgangspunkt ikke gennemføres nye initiativer i det pågældende land. Danmark skal fortsat yde en stor del af sin bistand gennem bidrag til multilaterale organisationer som f.eks. FN og EU. Den del af den danske udviklingsbistand, der fordeles af multinationale organisationer, skal løbende evalueres for at sikre, at bistanden anvendes i overensstemmelse med danske prioriteter og værdier. Det er et mål, at andelen af udviklingsbistand, der anvendes til indkvartering af asylansøgere herhjemme, nedbringes gennem øget hjælp til flygtninge i nærområder. Det kan f.eks. ske gennem den multilaterale bistand i EU. 2 FT URU, Alm. del, svar på spørgsmål

6 EN MERE FOKUSERET UDVIKLINGSBISTAND Behovet for udviklingsbistand er stort i mange dele af verden, og Danmark vil aldrig kunne hjælpe alle. Derfor skal vores udviklingsbistand tilrettelægges, så den bruges, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. I 2012 gav Danmark støtte til udviklingsprojekter. Danmark havde desuden defineret 24 lande på tre kontinenter som prioritetslande. Det er indlysende, at et lille land som vores ikke kan skabe langsigtet udvikling så mange steder. Venstre ønsker derfor et styrket geografisk fokus og en markant reduktion af antallet af prioritetslande. DANSKE PRIORITETSLANDE 2012 Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Burma, Cambodja, Det Palæstinensiske Selvstyre, Etiopien, Ghana, Indonesien, Kenya, Mali, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Niger, Pakistan, Somalia, Sydsudan, Tanzania, Uganda, Vietnam, Zambia og Zimbabwe. Udfasningen af udviklingsbistanden i de lande, hvor bistanden ikke skal fortsætte, skal følge exitstrategier, som så vidt muligt udarbejdes i et tæt samarbejde med det pågældende land og relevante organisationer. FOKUS PÅ FATTIGDOM FOKUS PÅ AFRIKA Hovedformålet med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom. Intet sted er fattigdommen så stor som i Afrika. Afrika er suverænt det fattigste kontinent, og over halvdelen af alle afrikanere lever i ekstrem fattigdom. Derudover oplever Afrika klimaforandringer, ressourceknaphed, og eksplosiv befolkningstilvækst. Mere end halvdelen af den globale befolkningstilvækst frem til 2050 forventes at finde sted på kontinentet. 3 Disse elementer kan bidrage til, at nogle af de potentielle konflikter, vi vil se i fremtiden, vil have nemmere ved at få fodfæste i Afrika og potentielt kan give anledning til store flygtningestrømme til Europa. Desuden har Afrika et potentiale for enorm vækst. Alene i 2013 og 2014 forventes en vækst på 5-6 pct. i landene syd for Sahara, 4 og en stor dansk indsats i regionen kan derfor skabe grobund for gode handelsmuligheder på nye markeder i fremtiden. En række europæiske lande har allerede set potentialet i Afrika, og Danmark halter bagefter i forhold til eksport. Vi ligger langt under EUgennemsnittet, og lande som Sverige, Finland og Tyskland er bedre til at sælge deres produkter til Afrika. Faktisk gik kun 1,1 pct. af Danmarks samlede eksport i 2011 til Afrika, og den samlede eksport til de 750 mio. mennesker, der lever syd for Sahara er på niveau med vores eksport til Færøerne. Hvis vi kunne hæve vores eksport til Afrika til EU-gennemsnittet, ville det svare til en øget eksport på 7 mia. kr. om året. 5 Det giver derfor god mening, at den danske udviklingsbistand først og fremmest fokuseres i Afrika. 3 FN: World population prospects (2013) 4 IMF: World Economic Outlook (april 2013) 5 DI Indsigt (oktober 2012) 6

7 Mia. kr. REDUCERET UDVIKLINGSBISTAND, MEN FLERE PENGE TIL VERDENS FATTIGSTE I 2012 blev 42 pct. af Danmarks bilaterale bistand anvendt i Afrika. 6 Det betyder med andre ord, at Danmark gav under halvdelen af sin udviklingsbistand direkte til projekter på verdens fattigste kontinent. Venstre ønsker, at den andel gradvis øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten af den bilaterale bistand. Et styrket fokus på verdens fattigste kontinent vil betyde, at Danmark vil anvende flere midler til Afrika, end vi gør i dag, selvom udviklingsbistanden samlet set vil være lavere. DANSK BISTAND TIL AFRIKA SRSF til Afrika Venstre til Afrika Anm.: Det er i beregningen forudsat, at andelen af den bilaterale bistand til Afrika stiger gradvist til 65 pct. i 2020 under Venstre, mens den under SRSF årligt vil udgøre 45 pct. Det er ligeledes forudsat, at udviklingsbistanden under SRSF årligt vil udgøre 0,83 pct. af BNI. En gradvis styrkelse af vores geografiske fokus betyder dog langtfra, at Danmark fremover kun skal engagere sig i Afrika. Danmark kan og skal fortsat gøre en forskel i f.eks. Afghanistan, hvor vi har en særlig forpligtelse til at fortsætte det arbejde, som allerede er sat i gang. På samme måde kan der være typer af udviklingsbistand, som Danmark har opbygget særlig erfaring og ekspertise i, og som vi derfor kan yde bedst og mest effektivt uanset hvor i verden, der er behov for den. Derfor skal vi også i fremtiden have friheden til at yde bistand i hele verden men vores første prioritet skal være Afrika. FOKUS PÅ VÆKST FOKUS PÅ FRIHED Hovedformålet med udviklingsbistanden er at bekæmpe fattigdom. Og det bør ske på en måde, der hjælper mennesker til at blive selvforsørgende. Mennesker i alle dele af verden vil gerne kunne klare sig selv, og det er den eneste farbare vej for at sikre, at disse mennesker også kan klare sig, når vores hjælp ikke længere er der. Økonomisk vækst og større frihed til den enkelte går hånd i hånd. Den bedste udviklingsbistand er derfor frihandel og initiativer, der bidrager til at skabe vækst. Venstre ønsker, at udviklingsbistanden i højere grad bruges til at fjerne de forhindringer, som i de enkelte lande hæmmer væksten mest. Forholdene for samhandlen mellem de industrialiserede lande og udviklingslande bliver jævnligt debatteret. Det er desværre sandt, at mange lande i EU har en uheldig tradition for protektionisme, der udelukker udviklingslandene fra at blive reelle aktører på deres markeder. Det er en udfordring, der naturligvis bør håndteres, og Danmark skal derfor gennem EU kæmpe for, at EU åbner markedet for verdens fattigste lande. Imidlertid er der mindst lige så store udfordringer for samhandlen udviklingslandene imellem. TOLD- OG HANDELSBARRIERER En udfordring er told- og handelsbarrierer, der særligt er udbredt i lande syd for Sahara. I Chad skal man f.eks. bruge over 100 dage, 11 6 FT URU, Alm. del, svar på spørgsmål

8 formularer og over $8.500 i told, gebyrer m.v. for at importere en container. 7 Hensigten med de mange barrierer er typisk ikke at mindske samhandelen. I mange tilfælde er told, gebyrer m.v. den eneste effektive måde at opkræve penge til statskassen på, da mange udviklingslande savner effektive skattesystemer. De mange barrierer betyder dog, at den økonomiske vækst, der kunne opstå gennem øget frihandel udviklingslandene imellem, forhindres. Gennem opbygning af effektive skattesystemer, statsopbygning og god regeringsførelse kan man dels sikre en vigtig indtægtskilde for udviklingslandene, der gør behovet for udviklingsbistand mindre i fremtiden, og dels gøre brugen af handelsbarrierer mindre nødvendig. SVAG EJENDOMSRETLIG BESKYTTELSE En anden væsentlig forhindring for samhandel er den manglende mulighed for at optage lån, som man ser i mange udviklingslande. Det er simpelthen ikke muligt at opgøre værdien af ejendom, fordi man ikke er i stand til effektivt at håndhæve den private ejendomsret. En reel og effektiv håndhævelse af den private ejendomsret er afgørende i forhold til at sikre en selvbærende og holdbar udvikling i fattige lande. Ejendomsretten sikrer, at den ejendom, der allerede findes i udviklingslandene, kan sælges eller stilles som sikkerhed for et lån, der muliggør investeringer for ejeren. Desuden fungerer fast ejendom ofte som den direkte adgang til basale serviceydelser som f.eks. elektricitet. En række lande i Afrika har stort set ingen form for retlig beskyttelse af ejendomsretten. En gennemgang af en række landes lovgivning foretaget af Institute for Liberty and Democracy viser, at i f.eks. Mali er 98 pct. af al fast ejendom uden for det almindelige retssystem. I Tanzania gælder det 89 pct. af den faste ejendom i landet. 8 Reformer af retssystemet til en bedre beskyttelse af den private ejendomsret kan f.eks. ske gennem initiativer, der kortlægger ejerskab til jord, indfører tinglysningssystemer eller uddanner jurister i forvaltningen eller domstolene. En bedre mulighed for at udnytte den private ejendomsret vil ikke i sig selv skabe nye værdier, men den vil nyttiggøre de værdier, der allerede findes og gøre dem til aktiver. BEDRE UDDANNELSE PÅ HØJT NIVEAU Antallet af børn i landene syd for Sahara, der ikke deltager i skolegang, er faldende. 9 Det er positivt, men for de nye, afrikanske generationer, der skal overtage lederskabet, er det ikke nok at være i stand til at stave og regne. Vi er nødt til at satse på uddannelse til de bedste og dygtigste afrikanske studerende, som ved lederskab og deres gode eksempel kan inspirere andre til at følge dem, og som kan understøtte ønsket om kompetente og veluddannede ledere i den offentlige administration og erhvervsliv. Venstre ønsker derfor, at der indgås konkrete samarbejder med lokale afrikanske universiteter om udvekslingsophold på danske universiteter med det sigte at uddanne og efteruddanne fremtidens embedsfolk og politikere, så målene om god regeringsførelse lettere kan nås. Det kan for eksempel ske gennem etablering af et antal faste Afrika-stipendier som led i de danske universiteters Building Stronger Universitiesinitiativ. 7 Verdensbanken: Trading across borders 8 Institute for Liberty and Democracy: Country Diagnoses 9 UNESCO: Institute for Statistics (2013) 8

9 Ordningen kan også betyde, at de personer, som senere har mulighed for at blive nøglepersoner i afrikanske landes statsliv, får en naturlig og positiv relation til Danmark, danske forhold og ikke mindst danske virksomheder. Desuden kan ordningen medvirke til at øge den andel af udviklingsbistanden, som Danmark bruger på uddannelse. I 2011 udgjorde uddannelse kun 3,5 pct. af den samlede, danske bilaterale bistand til Afrika. 10 Venstre foreslår derfor, at der oprettes en ny erhvervspulje. Bevillinger fra puljen skal uddeles til udviklingsprojekter, der ikke kun gavner modtagerlandet, men som også fremmer danske erhvervsinteresser i forhold til f.eks. nye ordrer, åbning af nye markeder, m.v. Det vil sikre større gennemsigtighed i forhold til de hensyn, der er bærende for at yde støtte til konkrete udviklingsprojekter. NY ERHVERVSPULJE Det er ingen hemmelighed, at dansk udviklingsbistand ikke kun gives for at hjælpe verdens fattigste. Den anvendes også til at fremme danske erhvervsinteresser, og mange har oplevet, hvordan en bevilling kan åbne døre, skabe kontakter og sikre ordrer. Et øget fokus på fattigdomsbekæmpelse i Afrika vil umiddelbart betyde, at mulighederne for at anvende udviklingsbistanden på en måde, der direkte er til gavn for erhvervslivet, vil blive forringet. VENSTRE VIL Større fokus i udviklingsbistanden, så den målrettes der, hvor behovet er størst. Flere penge til verdens fattigste. Andelen af den bilaterale bistand til Afrika skal gradvist øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten. Udviklingsbistanden skal fremme selvforsørgelse. Derfor skal bistanden i højere grad målrettes til at fjerne hindringerne for vækst gennem f.eks. nedbrydelse af toldbarrierer og bedre ejendomsretlig beskyttelse. Grundskole er ikke nok heller ikke i Afrika. Derfor skal der afsættes et antal Afrikastipendier til danske universiteter, der kan gå til de dygtigste afrikanske studerende. En særlig erhvervspulje skal afsættes med henblik på at yde udviklingsbistand, der fremmer dansk erhvervslivs interesser og adgang til nye markeder, når den øvrige udviklingsbistand i højere grad vil blive anvendt til fattigdomsbekæmpelse i Afrika. 10 OECD: Development at a glance Africa (2013) 9

10 KLARE KRAV - KLARE PRINCIPPER Danmark yder udviklingsbistand til en række lande med henblik på at forandre. Det er derfor rimeligt - og naturligt - at Danmark som donorland stiller relevante og rimelige krav til modtagerlandet. Det er der flere grunde til. Dels skal man sikre, at de danske skattekroner anvendes bedst muligt og kommer verdens fattigste til gode. Dels vil effekten af de midler, der anvendes, være større, hvis den kombineres med tiltag fra modtagerlandene. Derfor bør det også være forbundet med konsekvenser, når landene ikke lever op til de på forhånd aftalte krav. Det er en misforståelse, at forholdet mellem donorland og modtagerland er fuldstændig ligeværdigt. Når den ene part giver bistand, og den anden part modtager, er der etableret et naturligt magtforhold, hvor donorlandet står stærkest. Det forhold skal vi ikke udnytte, men vi bør benytte det til at presse på for at få gennemført forandringer i de lande, hvor Danmark spiller en rolle. Det ligger også i forlængelse af principperne i Paris-erklæringen fra 2005, der bl.a. har til formål at sikre en større grad af ansvarlighed og fokus på resultater. KONKRETE KRAV TIL HVERT MODTAGERLAND Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Det kan dreje sig om specifikke ændringer i lovgivningen, etablering af nye procedurer for samhandel, afvikling af toldbarrierer m.v. Hovedsagen er, at kravene hænger sammen med den bistand, der ydes og forfølger samme mål. Dermed sikres en løbende opfølgning på, om den danske udvikling rent faktisk fører til fremskridt, eller om den kan anvendes mere effektivt et andet sted. De konkrete krav bør udarbejdes og løbende opdateres i tæt dialog med modtagerlandet. MANGLENDE OPFYLDELSE = KONSEKVENS Danmark skal som donorland stille krav til de lande, som modtager dansk udviklingsbistand. Det skal naturligvis have en mærkbar konsekvens, hvis disse krav ikke opfyldes. Venstre foreslår, at der som udgangspunkt ikke kan sættes nye projekter i gang i samarbejde med et modtagerlands regering i en periode, hvis tidligere krav til landet ikke er opfyldt inden for de aftalte rammer. Korruptionsbekæmpelse skal stå centralt i den danske udviklingspolitiske indsats, da vi risikerer at udhule den folkelige opbakning til udviklingsbistanden, når der løbende kan rapporteres om nye tilfælde af svig og misbrug. Selvfølgelig kan udviklingssamarbejde indebære risici for svindel og korruption, men vi har en forpligtelse til at være årvågne og sikre, at vi ikke kaster gode penge efter dårlige. FRIHEDSPRINCIPPET Hovedformålet med den danske udviklingsbistand skal være at bekæmpe fattigdom. Det betyder imidlertid ikke, at vi skal vende det blinde øje til overtrædelser af basale frihedsrettigheder. Derfor skal bistanden indrettes, så den også bidrager til at udbrede frihedsrettigheder og demokratiske værdier. Det ønsker vi både af hensyn til befolkningerne i modtagerlandene, men også fordi demokrati og rettigheder kan være en katalysator for øget udvikling. Venstre vil derfor indføre et nyt frihedsprincip i dansk udviklingspolitik, der bevirker, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale 10

11 frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at udbrede disse. Det væsentlige er således ikke stadiet, men bevægelsen. Sker der reelle tilbageskridt i forhold til frihedsrettighederne, fastfryses bistanden, således at der ikke iværksættes nye bistandsprojekter i samarbejde med regeringen, før det kan dokumenteres, at der igen sker politiske fremskridt med hensyn til frihedsrettighederne. Bistand, der gives direkte til civilsamfundsorganisationer uden om regeringen rammes naturligvis ikke. Vi skal fortsat være villige til at risikere noget med vores bistand, og hensigten med frihedsprincippet er ikke, at vi helt skal undgå udviklingsprojekter i lande, hvor vi ikke har sikkerhed for, at frihedsrettighederne overholdes. Vi skal fortsat engagere os i lande, der historisk og aktuelt har en problematisk holdning til frihedsrettighederne for at skabe forandring. Men vi skal ikke se stiltiende til og i realiteten understøtte en regering, hvis forandringen er til det værre. Hensigten med frihedsprincippet er en systematisk understregning af, at frihedsrettighederne udgør en principiel kerne af menneskerettighederne. Venstre ønsker, at frihedsprincippet fremover skal fungere som en rettesnor for dansk udviklingspolitik, når vi oplever tilbageskridt. Regeringerne i vores partnerlande skal vide, at det har konsekvenser, når de knægter basale rettigheder, som vi bl.a. har set det i Uganda, hvor homoseksuelles rettigheder er under pres. HJÆLP TIL FLYGTNINGE I NÆROMRÅDERNE En stor del af den danske udviklingsbistand anvendes på udgifter til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Og udgifterne er stigende. I 2013 udgør de over 1 mia. kr. af udviklingsbistanden det er den højeste andel i 10 år. 11 Det har ført til det paradoks, at 11 FT : Udenrigsudvalget. Svar på spørgsmål 53 hjælpen til verdens fattigste rundt om i verden reelt er faldende, selvom SRSF-regeringen ad flere omgange har øget udgifterne til udviklingsbistanden. Disse midler ville kunne anvendes mere effektivt, hvis vi i stedet var bedre til at hjælpe flygtninge i deres nærområder. Udover at vi ville kunne hjælpe flere, ville vi også kunne hjælpe de flygtninge, der er for svage til at tage den lange og typisk også dyre tur til Danmark. Ambitionen om at hjælpe flere flygtninge i nærområdet bør derfor være en prioritet i den danske udviklingsbistand og særligt for vores engagement i den multilaterale bistand. Det gælder både i forhold til at skabe langsigtet udvikling, men også i forhold til at afhjælpe humanitære katastrofer, som f.eks. den konflikten i Syrien har skabt. Her vil bedre og mere hjælp til flygtninge f.eks. gennem FN eller EU - i nærområderne betyde, at færre midler skal anvendes til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Det giver flere midler, der kan anvendes til verdens fattigste. DANMARKS MULTILATERALE BISTAND Venstre ønsker at fastholde en betydelig del af udviklingsbistanden som multilateral bistand, der ydes gennem internationale organisationer som FN og EU. Mulighederne for at gøre en reel forskel med meget store projekter bliver alt andet lige større, når man står sammen med andre lande, som har samme målsætninger. Vi skal samtidig holde os for øje, at en risiko ved det multilaterale samarbejde er, at fokus kan forsvinde, fordi ingen af de bidragende lande føler et tilstrækkeligt ejerskab til projekterne. Derfor er det afgørende, at vi har et udogmatisk syn på vores samarbejde i de multilaterale organisationer og bevarer en fleksibilitet til at flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den bedst tjener til opfyldelse af danske prioriteter. 11

12 EU er verdens største yder af udviklingsbistand. Danmark bør udnytte den goodwill, der ligger i at være blandt verdens førende på området, til at øve indflydelse på tildelingen af de fælles europæiske bistandsmidler på en måde, som er i tråd med den danske udviklingspolitik. Den fortsatte danske position som en af verdens ledende bidragydere skal suppleres med en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande, herunder ikke mindst de øvrige EU-medlemslande, til også at efterleve deres forpligtelse om at bidrage til verdens fattigste med 0,7 pct. af landets BNI. VENSTRE VIL Danmark skal stille klare krav til de lande, der modtager udviklingsbistand. Manglende opfyldelse af kravene skal betyde, at der ikke kan sættes nye projekter i gang i landet. Et nyt frihedsprincip skal fungere som en rettesnor for Danmarks udviklingsbistand. Princippet indebærer, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at fremme disse. Noget-for-noget-aftaler kan sikre en løbende opfølgning af effektiviteten af bistanden og desuden fremme incitamentet hos modtagerlandenes regeringer til at gennemføre reformer. Der skal bevares en fleksibilitet i forhold til vores multilaterale engagement, så vi løbende kan flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den er bedst i overensstemmelse med danske prioriteter. Hjælp til flygtninge i nærområder bør være en prioritet i dansk multilateral udviklingsbistand. Danmarks position som et af de få lande, der opfylder FN s målsætning om at yde bistand svarende til 0,7 pct. af BNI, skal bruges til en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande til også at leve op til deres forpligtelser. 12

13 Venstres Center for Kommunikation og Politik Christiansborg, DK-1240 København K Telefon: venstre.dk

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

bistandskronen 2010, mio. kr. *

bistandskronen 2010, mio. kr. * danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2010 bistandskronen 2010, mio. kr. * BISTAND I ALT: 16.124 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 71 % 11.413 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 29 % 4.711

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse II. Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika

Udenrigsøkonomisk analyse II. Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika Udenrigsøkonomisk analyse II Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika Udenrigsøkonomisk Analyseenhed, Udenrigsministeriet, 2. marts 215 Sammenfatning: Grænseøkonomier er en forholdsvis heterogen

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

bistandskronen 2009, mio. kr. *

bistandskronen 2009, mio. kr. * Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2009 bistandskronen 2009, mio. kr. * BISTAND I ALT: 15.022 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 68 % 10.188 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 32 % 4.834

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011

Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011 Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011 NGO FORUM (sammenslutningen af danske udviklingsorganisationer) gennemførte i marts 2011 en rundspørge til partierne i Folketinget om deres udviklingspolitik.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

2013 Afsluttet (måned og år)

2013 Afsluttet (måned og år) 2013 Afsluttet (måned December 1207 Verdensbanken - CGIAR CGIAR - Den konsultative gruppe for international landbrugsforskning December 1236 Kenya Solidarity for Women Living in Distress (SOLWODI) Uregelmæssigheder

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse Analyse af den danske udviklingsbistand til uddannelse Forkortelser: AMG: BNI: BFT: DAC: EDF EFA: EPDF: FTI: GMR: IDA: IMF: JFA: MDG: MoU: NGO: NORAD: OECD: PRS/PRSP: UNDP: UNGEI: UNWRA: Aid Management

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold 1. Introduktion... 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU projekter... 4 3. Konkrete eksempler på EU projekter... 11 4. Samfinansiering

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.4.2011 KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 11. maj 2015 Ny

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere