POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER
|
|
- Mia Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand 6 Fokus på fattigdom fokus på Afrika 6 Fokus på vækst fokus på frihed 7 Klare krav - Klare principper 10
3 FORORD Den danske udviklingsbistand har behov for en reform, der både sikrer bedre fokus og mere sammenhæng, men som også stiller højere krav til modtagerlandene og indfører klare principper for prioriteringen af midlerne. Dette oplæg er Venstres bud på en sådan reform. Sidste år samarbejdede Danmark med 24 prioritetslande på tre kontinenter. Det er ikke realistisk, at et lille land som Danmark kan skabe langsigtet udvikling så mange steder. Desuden vidner det høje antal af samarbejdslande om et manglende fokus på det, som burde være hovedformålet med den danske udviklingsbistand - at bekæmpe fattigdom. Venstre foreslår derfor, at Danmark markant øger bistanden til Afrika, der huser den største andel af verdens fattigste. I en tid, hvor pengene er knappe, og vi herhjemme gennemfører reformer og foretager skarpe økonomiske prioriteringer, er det naturligt, at vi også kigger den danske udviklingsbistand efter. Vi skal sikre, at vores udviklingsbistand i højere grad målrettes verdens fattigste, og vi skal sikre en bedre sammenhæng mellem vores udviklingsbistand og den udenrigs- og handelspolitik, vi fører. Øget frihandel og fokus på samhandel og arbejdspladsskabelse vil gavne både de lande, vi samarbejder med og Danmark. Derfor foreslår Venstre, at udviklingsbistanden fremover følger FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Dermed vil Danmark fortsat høre til de lande, der yder mest i udviklingsbistand. Når vi vælger at reformere udviklingsbistanden, skal det gøres på en måde, der sikrer, at vi får størst mulig gavn af indsatsen. Vi skal først og fremmest se på, hvad vi ønsker at opnå med vores bistand; hvor bistanden gør den største forskel; hvilke rettigheder vi særligt ønsker at fremme; og hvilke specifikke krav, vi skal stille til de lande, der modtager dansk udviklingsbistand, for at den er mest effektiv. Udviklingsbistand er ikke en isoleret disciplin, men bør være en integreret del af Danmarks udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik. I praksis indebærer det, at vi ikke alene vil fokusere hjælpen, så den i højere grad udbreder liberale værdier, frihandel og markedsøkonomi. Vi vil også stille specifikke og realistiske krav til partnerlandene. I vores optik er der nemlig rettigheder, som er vigtigere end andre, og som i højere grad kan bidrage til udviklingen af selvforsørgende og levedygtige samfund. Venstre foreslår derfor at indføre et frihedsprincip som en rettesnor for dansk udviklingspolitik. Frihedsprincippet betyder ikke, at vi ikke skal turde løbe risici med vores udviklingsbistand. Vi skal være klar over, at der er meget, som kan gå galt i udviklingssamarbejdet, men vi må ikke kaste gode penge efter dårlige. Jakob Ellemann-Jensen Udviklingsordfører Christiansborg, september
4 % af BNI UDVIKLINGSBISTANDEN SKAL REFORMERES Danmark er et af verdens rigeste lande, og den danske udviklingsbistand er relativt set blandt verdens højeste 16 mia. kr. i 2013 svarende til 0,83 pct. af BNI. Danmark tilhører dermed en lille elite på kun fem lande, der lever op til FN s målsætning om, at verdens rigeste lande skal bidrage til verdens udviklingslande med 0,7 pct. af BNI. Danmark skal fortsat tilhøre gruppen af lande, der yder mest i udviklingsbistand, og vi skal naturligvis fortsat leve op til FN s målsætning og vores ansvar for at bekæmpe fattigdom i verden, ligesom vi skal arbejde for, at andre lande lever op til deres ansvar. Men den økonomiske krise har sat dansk økonomi under pres. I de seneste år er der gennemført en række reformer af bl.a. dagpenge, Forsvaret, kontanthjælpen og SU en. Og reformerne har vist, at der kan findes solide løsninger, der kan frigøre ressourcer til at foretage investeringer i flere danske arbejdspladser. Derfor er det nu på tide, at vi kigger på, om vi skal give helt så meget i udviklingsbistand, som vi gør i dag. Venstre ønsker at sænke udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI. Dermed opfylder vi FN s målsætning, og går fortsat foran som et godt eksempel og løfter vores del af ansvaret for at hjælpe verdens fattigste. Danmark vil fortsat være blandt verdens absolut mest generøse donorlande både målt i andelen af BNI og i forhold til antal indbyggere. En udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI vil i 2014 svare til, at hver eneste dansker skal betale ca kr. til udviklingsbistanden ud over de private bidrag, der gives gennem indsamlinger, foreninger og organisationer. Det er dobbelt så meget, som hver franskmand og 2½ gange så meget som hver tysker betaler. 1 Det kan vi være stolte af. OECD-LANDENES UDVIKLINGSBISTAND ,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD, DAC 1 Eurostat: Official Development Assistance per capita in donor and recipient countries (2011) 4
5 Besparelsen ved en udviklingsbistand på 0,7 pct. er betydelig. I 2014 udgør besparelsen 2½ mia. kr., 2 og i 2020 kan besparelsen udgøre helt op mod 7 mia. kr., hvis regeringen når sit mål om en udviklingsbistand på 1 pct. af BNI. En reform betyder, at vi nytænker den måde, udviklingsbistand ydes på i dag. Når vi yder udviklingsbistand i fremtiden, bør det ske ud fra en vurdering af, hvor nytten er størst (såvel geografisk som økonomisk), hvad vi ønsker at opnå med vores bistand, og om Danmark har mulighed for at gøre en reel forskel. Samtidig bør enhver beslutning om at yde bilateral bistand ledsages af specifikke og realistiske krav til de lande, der skal modtage den. Det skylder vi ikke kun verdens fattigste, som vores udviklingsbistand skal hjælpe. Det skylder vi også de danske skatteydere, hvis opbakning til en generøs, dansk udviklingsbistand er afhængig af, at vi sikrer, at den anvendes effektivt og går til dem, den er tiltænkt. Dette oplæg bygger videre på den udviklingspolitiske strategi, Retten til et bedre liv, som et bredt flertal i Folketinget - herunder Venstre - støtter. Strategien indeholder en række principper om f.eks. en stærk indsats for kvinders rettigheder, opbygning af retssamfund, skat som finansieringskilde, samhandel, stabilitet og beskyttelse, fleksible partnerskaber og grøn vækst. Venstre er enig i, at disse principper også i fremtiden bør være en integreret del af den danske udviklingsbistand. Dette oplæg skal derfor betragtes som et bud på, hvilke redskaber og tiltag vi i højere grad bør anvende for at sikre en større nytte af de midler, vi bruger på udviklingsbistand. DE VÆSENTLIGSTE INITIATIVER I OPLÆGGET Fastsættelse af den danske udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Det indebærer, at den offentlige økonomi styrkes, samtidig med at det medvirker til at skabe fokus og skarpere prioritering i bistanden. Der skal indføres et frihedsprincip, så fremme af frihedsrettigheder bliver en integreret del af udviklingsbistanden. Uden frihed, ingen holdbar vækst. Udviklingsbistanden skal tilrettelægges, så den anvendes, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. Et større fokus på fattigdomsbekæmpelse betyder større fokus på Afrika. Venstre vil gradvis øge andelen, så langt hovedparten af den bilaterale bistand i fremtiden går til verdens fattigste. Udviklingsbistanden skal hvor det er muligt anvendes til at fjerne hindringer for vækst i udviklingslandene ved at åbne markeder og understøtte frihandel. Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Hvis kravene ikke opfyldes, kan der som udgangspunkt ikke gennemføres nye initiativer i det pågældende land. Danmark skal fortsat yde en stor del af sin bistand gennem bidrag til multilaterale organisationer som f.eks. FN og EU. Den del af den danske udviklingsbistand, der fordeles af multinationale organisationer, skal løbende evalueres for at sikre, at bistanden anvendes i overensstemmelse med danske prioriteter og værdier. Det er et mål, at andelen af udviklingsbistand, der anvendes til indkvartering af asylansøgere herhjemme, nedbringes gennem øget hjælp til flygtninge i nærområder. Det kan f.eks. ske gennem den multilaterale bistand i EU. 2 FT URU, Alm. del, svar på spørgsmål
6 EN MERE FOKUSERET UDVIKLINGSBISTAND Behovet for udviklingsbistand er stort i mange dele af verden, og Danmark vil aldrig kunne hjælpe alle. Derfor skal vores udviklingsbistand tilrettelægges, så den bruges, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. I 2012 gav Danmark støtte til udviklingsprojekter. Danmark havde desuden defineret 24 lande på tre kontinenter som prioritetslande. Det er indlysende, at et lille land som vores ikke kan skabe langsigtet udvikling så mange steder. Venstre ønsker derfor et styrket geografisk fokus og en markant reduktion af antallet af prioritetslande. DANSKE PRIORITETSLANDE 2012 Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Burma, Cambodja, Det Palæstinensiske Selvstyre, Etiopien, Ghana, Indonesien, Kenya, Mali, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Niger, Pakistan, Somalia, Sydsudan, Tanzania, Uganda, Vietnam, Zambia og Zimbabwe. Udfasningen af udviklingsbistanden i de lande, hvor bistanden ikke skal fortsætte, skal følge exitstrategier, som så vidt muligt udarbejdes i et tæt samarbejde med det pågældende land og relevante organisationer. FOKUS PÅ FATTIGDOM FOKUS PÅ AFRIKA Hovedformålet med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom. Intet sted er fattigdommen så stor som i Afrika. Afrika er suverænt det fattigste kontinent, og over halvdelen af alle afrikanere lever i ekstrem fattigdom. Derudover oplever Afrika klimaforandringer, ressourceknaphed, og eksplosiv befolkningstilvækst. Mere end halvdelen af den globale befolkningstilvækst frem til 2050 forventes at finde sted på kontinentet. 3 Disse elementer kan bidrage til, at nogle af de potentielle konflikter, vi vil se i fremtiden, vil have nemmere ved at få fodfæste i Afrika og potentielt kan give anledning til store flygtningestrømme til Europa. Desuden har Afrika et potentiale for enorm vækst. Alene i 2013 og 2014 forventes en vækst på 5-6 pct. i landene syd for Sahara, 4 og en stor dansk indsats i regionen kan derfor skabe grobund for gode handelsmuligheder på nye markeder i fremtiden. En række europæiske lande har allerede set potentialet i Afrika, og Danmark halter bagefter i forhold til eksport. Vi ligger langt under EUgennemsnittet, og lande som Sverige, Finland og Tyskland er bedre til at sælge deres produkter til Afrika. Faktisk gik kun 1,1 pct. af Danmarks samlede eksport i 2011 til Afrika, og den samlede eksport til de 750 mio. mennesker, der lever syd for Sahara er på niveau med vores eksport til Færøerne. Hvis vi kunne hæve vores eksport til Afrika til EU-gennemsnittet, ville det svare til en øget eksport på 7 mia. kr. om året. 5 Det giver derfor god mening, at den danske udviklingsbistand først og fremmest fokuseres i Afrika. 3 FN: World population prospects (2013) 4 IMF: World Economic Outlook (april 2013) 5 DI Indsigt (oktober 2012) 6
7 Mia. kr. REDUCERET UDVIKLINGSBISTAND, MEN FLERE PENGE TIL VERDENS FATTIGSTE I 2012 blev 42 pct. af Danmarks bilaterale bistand anvendt i Afrika. 6 Det betyder med andre ord, at Danmark gav under halvdelen af sin udviklingsbistand direkte til projekter på verdens fattigste kontinent. Venstre ønsker, at den andel gradvis øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten af den bilaterale bistand. Et styrket fokus på verdens fattigste kontinent vil betyde, at Danmark vil anvende flere midler til Afrika, end vi gør i dag, selvom udviklingsbistanden samlet set vil være lavere. DANSK BISTAND TIL AFRIKA SRSF til Afrika Venstre til Afrika Anm.: Det er i beregningen forudsat, at andelen af den bilaterale bistand til Afrika stiger gradvist til 65 pct. i 2020 under Venstre, mens den under SRSF årligt vil udgøre 45 pct. Det er ligeledes forudsat, at udviklingsbistanden under SRSF årligt vil udgøre 0,83 pct. af BNI. En gradvis styrkelse af vores geografiske fokus betyder dog langtfra, at Danmark fremover kun skal engagere sig i Afrika. Danmark kan og skal fortsat gøre en forskel i f.eks. Afghanistan, hvor vi har en særlig forpligtelse til at fortsætte det arbejde, som allerede er sat i gang. På samme måde kan der være typer af udviklingsbistand, som Danmark har opbygget særlig erfaring og ekspertise i, og som vi derfor kan yde bedst og mest effektivt uanset hvor i verden, der er behov for den. Derfor skal vi også i fremtiden have friheden til at yde bistand i hele verden men vores første prioritet skal være Afrika. FOKUS PÅ VÆKST FOKUS PÅ FRIHED Hovedformålet med udviklingsbistanden er at bekæmpe fattigdom. Og det bør ske på en måde, der hjælper mennesker til at blive selvforsørgende. Mennesker i alle dele af verden vil gerne kunne klare sig selv, og det er den eneste farbare vej for at sikre, at disse mennesker også kan klare sig, når vores hjælp ikke længere er der. Økonomisk vækst og større frihed til den enkelte går hånd i hånd. Den bedste udviklingsbistand er derfor frihandel og initiativer, der bidrager til at skabe vækst. Venstre ønsker, at udviklingsbistanden i højere grad bruges til at fjerne de forhindringer, som i de enkelte lande hæmmer væksten mest. Forholdene for samhandlen mellem de industrialiserede lande og udviklingslande bliver jævnligt debatteret. Det er desværre sandt, at mange lande i EU har en uheldig tradition for protektionisme, der udelukker udviklingslandene fra at blive reelle aktører på deres markeder. Det er en udfordring, der naturligvis bør håndteres, og Danmark skal derfor gennem EU kæmpe for, at EU åbner markedet for verdens fattigste lande. Imidlertid er der mindst lige så store udfordringer for samhandlen udviklingslandene imellem. TOLD- OG HANDELSBARRIERER En udfordring er told- og handelsbarrierer, der særligt er udbredt i lande syd for Sahara. I Chad skal man f.eks. bruge over 100 dage, 11 6 FT URU, Alm. del, svar på spørgsmål
8 formularer og over $8.500 i told, gebyrer m.v. for at importere en container. 7 Hensigten med de mange barrierer er typisk ikke at mindske samhandelen. I mange tilfælde er told, gebyrer m.v. den eneste effektive måde at opkræve penge til statskassen på, da mange udviklingslande savner effektive skattesystemer. De mange barrierer betyder dog, at den økonomiske vækst, der kunne opstå gennem øget frihandel udviklingslandene imellem, forhindres. Gennem opbygning af effektive skattesystemer, statsopbygning og god regeringsførelse kan man dels sikre en vigtig indtægtskilde for udviklingslandene, der gør behovet for udviklingsbistand mindre i fremtiden, og dels gøre brugen af handelsbarrierer mindre nødvendig. SVAG EJENDOMSRETLIG BESKYTTELSE En anden væsentlig forhindring for samhandel er den manglende mulighed for at optage lån, som man ser i mange udviklingslande. Det er simpelthen ikke muligt at opgøre værdien af ejendom, fordi man ikke er i stand til effektivt at håndhæve den private ejendomsret. En reel og effektiv håndhævelse af den private ejendomsret er afgørende i forhold til at sikre en selvbærende og holdbar udvikling i fattige lande. Ejendomsretten sikrer, at den ejendom, der allerede findes i udviklingslandene, kan sælges eller stilles som sikkerhed for et lån, der muliggør investeringer for ejeren. Desuden fungerer fast ejendom ofte som den direkte adgang til basale serviceydelser som f.eks. elektricitet. En række lande i Afrika har stort set ingen form for retlig beskyttelse af ejendomsretten. En gennemgang af en række landes lovgivning foretaget af Institute for Liberty and Democracy viser, at i f.eks. Mali er 98 pct. af al fast ejendom uden for det almindelige retssystem. I Tanzania gælder det 89 pct. af den faste ejendom i landet. 8 Reformer af retssystemet til en bedre beskyttelse af den private ejendomsret kan f.eks. ske gennem initiativer, der kortlægger ejerskab til jord, indfører tinglysningssystemer eller uddanner jurister i forvaltningen eller domstolene. En bedre mulighed for at udnytte den private ejendomsret vil ikke i sig selv skabe nye værdier, men den vil nyttiggøre de værdier, der allerede findes og gøre dem til aktiver. BEDRE UDDANNELSE PÅ HØJT NIVEAU Antallet af børn i landene syd for Sahara, der ikke deltager i skolegang, er faldende. 9 Det er positivt, men for de nye, afrikanske generationer, der skal overtage lederskabet, er det ikke nok at være i stand til at stave og regne. Vi er nødt til at satse på uddannelse til de bedste og dygtigste afrikanske studerende, som ved lederskab og deres gode eksempel kan inspirere andre til at følge dem, og som kan understøtte ønsket om kompetente og veluddannede ledere i den offentlige administration og erhvervsliv. Venstre ønsker derfor, at der indgås konkrete samarbejder med lokale afrikanske universiteter om udvekslingsophold på danske universiteter med det sigte at uddanne og efteruddanne fremtidens embedsfolk og politikere, så målene om god regeringsførelse lettere kan nås. Det kan for eksempel ske gennem etablering af et antal faste Afrika-stipendier som led i de danske universiteters Building Stronger Universitiesinitiativ. 7 Verdensbanken: Trading across borders 8 Institute for Liberty and Democracy: Country Diagnoses 9 UNESCO: Institute for Statistics (2013) 8
9 Ordningen kan også betyde, at de personer, som senere har mulighed for at blive nøglepersoner i afrikanske landes statsliv, får en naturlig og positiv relation til Danmark, danske forhold og ikke mindst danske virksomheder. Desuden kan ordningen medvirke til at øge den andel af udviklingsbistanden, som Danmark bruger på uddannelse. I 2011 udgjorde uddannelse kun 3,5 pct. af den samlede, danske bilaterale bistand til Afrika. 10 Venstre foreslår derfor, at der oprettes en ny erhvervspulje. Bevillinger fra puljen skal uddeles til udviklingsprojekter, der ikke kun gavner modtagerlandet, men som også fremmer danske erhvervsinteresser i forhold til f.eks. nye ordrer, åbning af nye markeder, m.v. Det vil sikre større gennemsigtighed i forhold til de hensyn, der er bærende for at yde støtte til konkrete udviklingsprojekter. NY ERHVERVSPULJE Det er ingen hemmelighed, at dansk udviklingsbistand ikke kun gives for at hjælpe verdens fattigste. Den anvendes også til at fremme danske erhvervsinteresser, og mange har oplevet, hvordan en bevilling kan åbne døre, skabe kontakter og sikre ordrer. Et øget fokus på fattigdomsbekæmpelse i Afrika vil umiddelbart betyde, at mulighederne for at anvende udviklingsbistanden på en måde, der direkte er til gavn for erhvervslivet, vil blive forringet. VENSTRE VIL Større fokus i udviklingsbistanden, så den målrettes der, hvor behovet er størst. Flere penge til verdens fattigste. Andelen af den bilaterale bistand til Afrika skal gradvist øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten. Udviklingsbistanden skal fremme selvforsørgelse. Derfor skal bistanden i højere grad målrettes til at fjerne hindringerne for vækst gennem f.eks. nedbrydelse af toldbarrierer og bedre ejendomsretlig beskyttelse. Grundskole er ikke nok heller ikke i Afrika. Derfor skal der afsættes et antal Afrikastipendier til danske universiteter, der kan gå til de dygtigste afrikanske studerende. En særlig erhvervspulje skal afsættes med henblik på at yde udviklingsbistand, der fremmer dansk erhvervslivs interesser og adgang til nye markeder, når den øvrige udviklingsbistand i højere grad vil blive anvendt til fattigdomsbekæmpelse i Afrika. 10 OECD: Development at a glance Africa (2013) 9
10 KLARE KRAV - KLARE PRINCIPPER Danmark yder udviklingsbistand til en række lande med henblik på at forandre. Det er derfor rimeligt - og naturligt - at Danmark som donorland stiller relevante og rimelige krav til modtagerlandet. Det er der flere grunde til. Dels skal man sikre, at de danske skattekroner anvendes bedst muligt og kommer verdens fattigste til gode. Dels vil effekten af de midler, der anvendes, være større, hvis den kombineres med tiltag fra modtagerlandene. Derfor bør det også være forbundet med konsekvenser, når landene ikke lever op til de på forhånd aftalte krav. Det er en misforståelse, at forholdet mellem donorland og modtagerland er fuldstændig ligeværdigt. Når den ene part giver bistand, og den anden part modtager, er der etableret et naturligt magtforhold, hvor donorlandet står stærkest. Det forhold skal vi ikke udnytte, men vi bør benytte det til at presse på for at få gennemført forandringer i de lande, hvor Danmark spiller en rolle. Det ligger også i forlængelse af principperne i Paris-erklæringen fra 2005, der bl.a. har til formål at sikre en større grad af ansvarlighed og fokus på resultater. KONKRETE KRAV TIL HVERT MODTAGERLAND Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Det kan dreje sig om specifikke ændringer i lovgivningen, etablering af nye procedurer for samhandel, afvikling af toldbarrierer m.v. Hovedsagen er, at kravene hænger sammen med den bistand, der ydes og forfølger samme mål. Dermed sikres en løbende opfølgning på, om den danske udvikling rent faktisk fører til fremskridt, eller om den kan anvendes mere effektivt et andet sted. De konkrete krav bør udarbejdes og løbende opdateres i tæt dialog med modtagerlandet. MANGLENDE OPFYLDELSE = KONSEKVENS Danmark skal som donorland stille krav til de lande, som modtager dansk udviklingsbistand. Det skal naturligvis have en mærkbar konsekvens, hvis disse krav ikke opfyldes. Venstre foreslår, at der som udgangspunkt ikke kan sættes nye projekter i gang i samarbejde med et modtagerlands regering i en periode, hvis tidligere krav til landet ikke er opfyldt inden for de aftalte rammer. Korruptionsbekæmpelse skal stå centralt i den danske udviklingspolitiske indsats, da vi risikerer at udhule den folkelige opbakning til udviklingsbistanden, når der løbende kan rapporteres om nye tilfælde af svig og misbrug. Selvfølgelig kan udviklingssamarbejde indebære risici for svindel og korruption, men vi har en forpligtelse til at være årvågne og sikre, at vi ikke kaster gode penge efter dårlige. FRIHEDSPRINCIPPET Hovedformålet med den danske udviklingsbistand skal være at bekæmpe fattigdom. Det betyder imidlertid ikke, at vi skal vende det blinde øje til overtrædelser af basale frihedsrettigheder. Derfor skal bistanden indrettes, så den også bidrager til at udbrede frihedsrettigheder og demokratiske værdier. Det ønsker vi både af hensyn til befolkningerne i modtagerlandene, men også fordi demokrati og rettigheder kan være en katalysator for øget udvikling. Venstre vil derfor indføre et nyt frihedsprincip i dansk udviklingspolitik, der bevirker, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale 10
11 frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at udbrede disse. Det væsentlige er således ikke stadiet, men bevægelsen. Sker der reelle tilbageskridt i forhold til frihedsrettighederne, fastfryses bistanden, således at der ikke iværksættes nye bistandsprojekter i samarbejde med regeringen, før det kan dokumenteres, at der igen sker politiske fremskridt med hensyn til frihedsrettighederne. Bistand, der gives direkte til civilsamfundsorganisationer uden om regeringen rammes naturligvis ikke. Vi skal fortsat være villige til at risikere noget med vores bistand, og hensigten med frihedsprincippet er ikke, at vi helt skal undgå udviklingsprojekter i lande, hvor vi ikke har sikkerhed for, at frihedsrettighederne overholdes. Vi skal fortsat engagere os i lande, der historisk og aktuelt har en problematisk holdning til frihedsrettighederne for at skabe forandring. Men vi skal ikke se stiltiende til og i realiteten understøtte en regering, hvis forandringen er til det værre. Hensigten med frihedsprincippet er en systematisk understregning af, at frihedsrettighederne udgør en principiel kerne af menneskerettighederne. Venstre ønsker, at frihedsprincippet fremover skal fungere som en rettesnor for dansk udviklingspolitik, når vi oplever tilbageskridt. Regeringerne i vores partnerlande skal vide, at det har konsekvenser, når de knægter basale rettigheder, som vi bl.a. har set det i Uganda, hvor homoseksuelles rettigheder er under pres. HJÆLP TIL FLYGTNINGE I NÆROMRÅDERNE En stor del af den danske udviklingsbistand anvendes på udgifter til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Og udgifterne er stigende. I 2013 udgør de over 1 mia. kr. af udviklingsbistanden det er den højeste andel i 10 år. 11 Det har ført til det paradoks, at 11 FT : Udenrigsudvalget. Svar på spørgsmål 53 hjælpen til verdens fattigste rundt om i verden reelt er faldende, selvom SRSF-regeringen ad flere omgange har øget udgifterne til udviklingsbistanden. Disse midler ville kunne anvendes mere effektivt, hvis vi i stedet var bedre til at hjælpe flygtninge i deres nærområder. Udover at vi ville kunne hjælpe flere, ville vi også kunne hjælpe de flygtninge, der er for svage til at tage den lange og typisk også dyre tur til Danmark. Ambitionen om at hjælpe flere flygtninge i nærområdet bør derfor være en prioritet i den danske udviklingsbistand og særligt for vores engagement i den multilaterale bistand. Det gælder både i forhold til at skabe langsigtet udvikling, men også i forhold til at afhjælpe humanitære katastrofer, som f.eks. den konflikten i Syrien har skabt. Her vil bedre og mere hjælp til flygtninge f.eks. gennem FN eller EU - i nærområderne betyde, at færre midler skal anvendes til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Det giver flere midler, der kan anvendes til verdens fattigste. DANMARKS MULTILATERALE BISTAND Venstre ønsker at fastholde en betydelig del af udviklingsbistanden som multilateral bistand, der ydes gennem internationale organisationer som FN og EU. Mulighederne for at gøre en reel forskel med meget store projekter bliver alt andet lige større, når man står sammen med andre lande, som har samme målsætninger. Vi skal samtidig holde os for øje, at en risiko ved det multilaterale samarbejde er, at fokus kan forsvinde, fordi ingen af de bidragende lande føler et tilstrækkeligt ejerskab til projekterne. Derfor er det afgørende, at vi har et udogmatisk syn på vores samarbejde i de multilaterale organisationer og bevarer en fleksibilitet til at flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den bedst tjener til opfyldelse af danske prioriteter. 11
12 EU er verdens største yder af udviklingsbistand. Danmark bør udnytte den goodwill, der ligger i at være blandt verdens førende på området, til at øve indflydelse på tildelingen af de fælles europæiske bistandsmidler på en måde, som er i tråd med den danske udviklingspolitik. Den fortsatte danske position som en af verdens ledende bidragydere skal suppleres med en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande, herunder ikke mindst de øvrige EU-medlemslande, til også at efterleve deres forpligtelse om at bidrage til verdens fattigste med 0,7 pct. af landets BNI. VENSTRE VIL Danmark skal stille klare krav til de lande, der modtager udviklingsbistand. Manglende opfyldelse af kravene skal betyde, at der ikke kan sættes nye projekter i gang i landet. Et nyt frihedsprincip skal fungere som en rettesnor for Danmarks udviklingsbistand. Princippet indebærer, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at fremme disse. Noget-for-noget-aftaler kan sikre en løbende opfølgning af effektiviteten af bistanden og desuden fremme incitamentet hos modtagerlandenes regeringer til at gennemføre reformer. Der skal bevares en fleksibilitet i forhold til vores multilaterale engagement, så vi løbende kan flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den er bedst i overensstemmelse med danske prioriteter. Hjælp til flygtninge i nærområder bør være en prioritet i dansk multilateral udviklingsbistand. Danmarks position som et af de få lande, der opfylder FN s målsætning om at yde bistand svarende til 0,7 pct. af BNI, skal bruges til en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande til også at leve op til deres forpligtelser. 12
13 Venstres Center for Kommunikation og Politik Christiansborg, DK-1240 København K Telefon: venstre@ft.dk venstre.dk
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereBorgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift
Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har
Læs mereREGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014
REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN
ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere
Læs mereTidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.
2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen
Læs mereFor discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A
For discussion Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A Danmarks udviklingssamarbejde skal fremme resultater, styrke landenes ejerskab og styrke
Læs mereFrihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast
Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereAfrikas løver: nogle brøler, andre tier
Af seniorchefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk og analytiker Lotte Ockert, loho@di.dk November 2017 Afrikas løver: nogle brøler, andre tier De afrikanske lande efterspørger danske varer og serviceydelser
Læs mereREGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016
SEPTEMBER 2015 REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 2019 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER / 1 Regeringens udviklingspolitiske
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs merePulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande
Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads
Læs mereNy strategi for dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mere2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28
Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereUdenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ
Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE
Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen
Læs mereNyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?
Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereKonsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?
Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs merefrihed fattigdom forandring
frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser
Læs mereBorgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017
Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mereEN UAFHÆNGIG ANALYSE AF DANMARKS UDVIKLINGS- SAMARBEJDE
EN UAFHÆNGIG ANALYSE AF DANMARKS UDVIKLINGS- SAMARBEJDE 2011-2013 SOM DET ER I DAG ER DET SVÆRT AT GENNEMSKUE, OM DANMARK REELT LEVERER ADDITIONELLE MIDLER ELLER OM KLIMAINDSATSEN GÅR UD OVER DEN ØVRIGE
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereBekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde
BKI nr 21 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. UDV. j.nr. 104.Dan.1. Senere ændringer til forskriften BKI nr
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 31.8.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om 2011-rapporten
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/1. Ændringsforslag. Klaus Buchner for Verts/ALE-Gruppen
2.9.2015 A8-0238/1 1 Punkt 1 1. glæder sig over resultaterne af den 9. WTO-ministerkonference i december 2013, hvor forhandlingerne om aftalen om handelslettelser blev afsluttet af de 160 WTO-medlemmer;
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereDanmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika
Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereRegeringens udviklingspolitiske prioriteter
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler
Læs mereEUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER
LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning).
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 09.10.2017 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereDansk økonomi. Vækst september 2018
Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 641 Offentligt Tale 20. april 2015 J.nr. 15-1268014 Skatteministerens oplæg - Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO er Indledning
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs merePlan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2011-2015 August 2010 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet
Læs mereProjektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda
Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 59 endeligt svar på 6 spørgsmål 6 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af spørgsmål 6 af 29. januar 2013 om Akt 59 til udviklingsministeren fra Finansudvalget. Aktstk.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mere