POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER"

Transkript

1 POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand 6 Fokus på fattigdom fokus på Afrika 6 Fokus på vækst fokus på frihed 7 Klare krav - Klare principper 10

3 FORORD Den danske udviklingsbistand har behov for en reform, der både sikrer bedre fokus og mere sammenhæng, men som også stiller højere krav til modtagerlandene og indfører klare principper for prioriteringen af midlerne. Dette oplæg er Venstres bud på en sådan reform. Sidste år samarbejdede Danmark med 24 prioritetslande på tre kontinenter. Det er ikke realistisk, at et lille land som Danmark kan skabe langsigtet udvikling så mange steder. Desuden vidner det høje antal af samarbejdslande om et manglende fokus på det, som burde være hovedformålet med den danske udviklingsbistand - at bekæmpe fattigdom. Venstre foreslår derfor, at Danmark markant øger bistanden til Afrika, der huser den største andel af verdens fattigste. I en tid, hvor pengene er knappe, og vi herhjemme gennemfører reformer og foretager skarpe økonomiske prioriteringer, er det naturligt, at vi også kigger den danske udviklingsbistand efter. Vi skal sikre, at vores udviklingsbistand i højere grad målrettes verdens fattigste, og vi skal sikre en bedre sammenhæng mellem vores udviklingsbistand og den udenrigs- og handelspolitik, vi fører. Øget frihandel og fokus på samhandel og arbejdspladsskabelse vil gavne både de lande, vi samarbejder med og Danmark. Derfor foreslår Venstre, at udviklingsbistanden fremover følger FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Dermed vil Danmark fortsat høre til de lande, der yder mest i udviklingsbistand. Når vi vælger at reformere udviklingsbistanden, skal det gøres på en måde, der sikrer, at vi får størst mulig gavn af indsatsen. Vi skal først og fremmest se på, hvad vi ønsker at opnå med vores bistand; hvor bistanden gør den største forskel; hvilke rettigheder vi særligt ønsker at fremme; og hvilke specifikke krav, vi skal stille til de lande, der modtager dansk udviklingsbistand, for at den er mest effektiv. Udviklingsbistand er ikke en isoleret disciplin, men bør være en integreret del af Danmarks udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik. I praksis indebærer det, at vi ikke alene vil fokusere hjælpen, så den i højere grad udbreder liberale værdier, frihandel og markedsøkonomi. Vi vil også stille specifikke og realistiske krav til partnerlandene. I vores optik er der nemlig rettigheder, som er vigtigere end andre, og som i højere grad kan bidrage til udviklingen af selvforsørgende og levedygtige samfund. Venstre foreslår derfor at indføre et frihedsprincip som en rettesnor for dansk udviklingspolitik. Frihedsprincippet betyder ikke, at vi ikke skal turde løbe risici med vores udviklingsbistand. Vi skal være klar over, at der er meget, som kan gå galt i udviklingssamarbejdet, men vi må ikke kaste gode penge efter dårlige. Jakob Ellemann-Jensen Udviklingsordfører Christiansborg, september

4 % af BNI UDVIKLINGSBISTANDEN SKAL REFORMERES Danmark er et af verdens rigeste lande, og den danske udviklingsbistand er relativt set blandt verdens højeste 16 mia. kr. i 2013 svarende til 0,83 pct. af BNI. Danmark tilhører dermed en lille elite på kun fem lande, der lever op til FN s målsætning om, at verdens rigeste lande skal bidrage til verdens udviklingslande med 0,7 pct. af BNI. Danmark skal fortsat tilhøre gruppen af lande, der yder mest i udviklingsbistand, og vi skal naturligvis fortsat leve op til FN s målsætning og vores ansvar for at bekæmpe fattigdom i verden, ligesom vi skal arbejde for, at andre lande lever op til deres ansvar. Men den økonomiske krise har sat dansk økonomi under pres. I de seneste år er der gennemført en række reformer af bl.a. dagpenge, Forsvaret, kontanthjælpen og SU en. Og reformerne har vist, at der kan findes solide løsninger, der kan frigøre ressourcer til at foretage investeringer i flere danske arbejdspladser. Derfor er det nu på tide, at vi kigger på, om vi skal give helt så meget i udviklingsbistand, som vi gør i dag. Venstre ønsker at sænke udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI. Dermed opfylder vi FN s målsætning, og går fortsat foran som et godt eksempel og løfter vores del af ansvaret for at hjælpe verdens fattigste. Danmark vil fortsat være blandt verdens absolut mest generøse donorlande både målt i andelen af BNI og i forhold til antal indbyggere. En udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI vil i 2014 svare til, at hver eneste dansker skal betale ca kr. til udviklingsbistanden ud over de private bidrag, der gives gennem indsamlinger, foreninger og organisationer. Det er dobbelt så meget, som hver franskmand og 2½ gange så meget som hver tysker betaler. 1 Det kan vi være stolte af. OECD-LANDENES UDVIKLINGSBISTAND ,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: OECD, DAC 1 Eurostat: Official Development Assistance per capita in donor and recipient countries (2011) 4

5 Besparelsen ved en udviklingsbistand på 0,7 pct. er betydelig. I 2014 udgør besparelsen 2½ mia. kr., 2 og i 2020 kan besparelsen udgøre helt op mod 7 mia. kr., hvis regeringen når sit mål om en udviklingsbistand på 1 pct. af BNI. En reform betyder, at vi nytænker den måde, udviklingsbistand ydes på i dag. Når vi yder udviklingsbistand i fremtiden, bør det ske ud fra en vurdering af, hvor nytten er størst (såvel geografisk som økonomisk), hvad vi ønsker at opnå med vores bistand, og om Danmark har mulighed for at gøre en reel forskel. Samtidig bør enhver beslutning om at yde bilateral bistand ledsages af specifikke og realistiske krav til de lande, der skal modtage den. Det skylder vi ikke kun verdens fattigste, som vores udviklingsbistand skal hjælpe. Det skylder vi også de danske skatteydere, hvis opbakning til en generøs, dansk udviklingsbistand er afhængig af, at vi sikrer, at den anvendes effektivt og går til dem, den er tiltænkt. Dette oplæg bygger videre på den udviklingspolitiske strategi, Retten til et bedre liv, som et bredt flertal i Folketinget - herunder Venstre - støtter. Strategien indeholder en række principper om f.eks. en stærk indsats for kvinders rettigheder, opbygning af retssamfund, skat som finansieringskilde, samhandel, stabilitet og beskyttelse, fleksible partnerskaber og grøn vækst. Venstre er enig i, at disse principper også i fremtiden bør være en integreret del af den danske udviklingsbistand. Dette oplæg skal derfor betragtes som et bud på, hvilke redskaber og tiltag vi i højere grad bør anvende for at sikre en større nytte af de midler, vi bruger på udviklingsbistand. DE VÆSENTLIGSTE INITIATIVER I OPLÆGGET Fastsættelse af den danske udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Det indebærer, at den offentlige økonomi styrkes, samtidig med at det medvirker til at skabe fokus og skarpere prioritering i bistanden. Der skal indføres et frihedsprincip, så fremme af frihedsrettigheder bliver en integreret del af udviklingsbistanden. Uden frihed, ingen holdbar vækst. Udviklingsbistanden skal tilrettelægges, så den anvendes, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. Et større fokus på fattigdomsbekæmpelse betyder større fokus på Afrika. Venstre vil gradvis øge andelen, så langt hovedparten af den bilaterale bistand i fremtiden går til verdens fattigste. Udviklingsbistanden skal hvor det er muligt anvendes til at fjerne hindringer for vækst i udviklingslandene ved at åbne markeder og understøtte frihandel. Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Hvis kravene ikke opfyldes, kan der som udgangspunkt ikke gennemføres nye initiativer i det pågældende land. Danmark skal fortsat yde en stor del af sin bistand gennem bidrag til multilaterale organisationer som f.eks. FN og EU. Den del af den danske udviklingsbistand, der fordeles af multinationale organisationer, skal løbende evalueres for at sikre, at bistanden anvendes i overensstemmelse med danske prioriteter og værdier. Det er et mål, at andelen af udviklingsbistand, der anvendes til indkvartering af asylansøgere herhjemme, nedbringes gennem øget hjælp til flygtninge i nærområder. Det kan f.eks. ske gennem den multilaterale bistand i EU. 2 FT URU, Alm. del, svar på spørgsmål

6 EN MERE FOKUSERET UDVIKLINGSBISTAND Behovet for udviklingsbistand er stort i mange dele af verden, og Danmark vil aldrig kunne hjælpe alle. Derfor skal vores udviklingsbistand tilrettelægges, så den bruges, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. I 2012 gav Danmark støtte til udviklingsprojekter. Danmark havde desuden defineret 24 lande på tre kontinenter som prioritetslande. Det er indlysende, at et lille land som vores ikke kan skabe langsigtet udvikling så mange steder. Venstre ønsker derfor et styrket geografisk fokus og en markant reduktion af antallet af prioritetslande. DANSKE PRIORITETSLANDE 2012 Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Burma, Cambodja, Det Palæstinensiske Selvstyre, Etiopien, Ghana, Indonesien, Kenya, Mali, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Niger, Pakistan, Somalia, Sydsudan, Tanzania, Uganda, Vietnam, Zambia og Zimbabwe. Udfasningen af udviklingsbistanden i de lande, hvor bistanden ikke skal fortsætte, skal følge exitstrategier, som så vidt muligt udarbejdes i et tæt samarbejde med det pågældende land og relevante organisationer. FOKUS PÅ FATTIGDOM FOKUS PÅ AFRIKA Hovedformålet med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom. Intet sted er fattigdommen så stor som i Afrika. Afrika er suverænt det fattigste kontinent, og over halvdelen af alle afrikanere lever i ekstrem fattigdom. Derudover oplever Afrika klimaforandringer, ressourceknaphed, og eksplosiv befolkningstilvækst. Mere end halvdelen af den globale befolkningstilvækst frem til 2050 forventes at finde sted på kontinentet. 3 Disse elementer kan bidrage til, at nogle af de potentielle konflikter, vi vil se i fremtiden, vil have nemmere ved at få fodfæste i Afrika og potentielt kan give anledning til store flygtningestrømme til Europa. Desuden har Afrika et potentiale for enorm vækst. Alene i 2013 og 2014 forventes en vækst på 5-6 pct. i landene syd for Sahara, 4 og en stor dansk indsats i regionen kan derfor skabe grobund for gode handelsmuligheder på nye markeder i fremtiden. En række europæiske lande har allerede set potentialet i Afrika, og Danmark halter bagefter i forhold til eksport. Vi ligger langt under EUgennemsnittet, og lande som Sverige, Finland og Tyskland er bedre til at sælge deres produkter til Afrika. Faktisk gik kun 1,1 pct. af Danmarks samlede eksport i 2011 til Afrika, og den samlede eksport til de 750 mio. mennesker, der lever syd for Sahara er på niveau med vores eksport til Færøerne. Hvis vi kunne hæve vores eksport til Afrika til EU-gennemsnittet, ville det svare til en øget eksport på 7 mia. kr. om året. 5 Det giver derfor god mening, at den danske udviklingsbistand først og fremmest fokuseres i Afrika. 3 FN: World population prospects (2013) 4 IMF: World Economic Outlook (april 2013) 5 DI Indsigt (oktober 2012) 6

7 Mia. kr. REDUCERET UDVIKLINGSBISTAND, MEN FLERE PENGE TIL VERDENS FATTIGSTE I 2012 blev 42 pct. af Danmarks bilaterale bistand anvendt i Afrika. 6 Det betyder med andre ord, at Danmark gav under halvdelen af sin udviklingsbistand direkte til projekter på verdens fattigste kontinent. Venstre ønsker, at den andel gradvis øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten af den bilaterale bistand. Et styrket fokus på verdens fattigste kontinent vil betyde, at Danmark vil anvende flere midler til Afrika, end vi gør i dag, selvom udviklingsbistanden samlet set vil være lavere. DANSK BISTAND TIL AFRIKA SRSF til Afrika Venstre til Afrika Anm.: Det er i beregningen forudsat, at andelen af den bilaterale bistand til Afrika stiger gradvist til 65 pct. i 2020 under Venstre, mens den under SRSF årligt vil udgøre 45 pct. Det er ligeledes forudsat, at udviklingsbistanden under SRSF årligt vil udgøre 0,83 pct. af BNI. En gradvis styrkelse af vores geografiske fokus betyder dog langtfra, at Danmark fremover kun skal engagere sig i Afrika. Danmark kan og skal fortsat gøre en forskel i f.eks. Afghanistan, hvor vi har en særlig forpligtelse til at fortsætte det arbejde, som allerede er sat i gang. På samme måde kan der være typer af udviklingsbistand, som Danmark har opbygget særlig erfaring og ekspertise i, og som vi derfor kan yde bedst og mest effektivt uanset hvor i verden, der er behov for den. Derfor skal vi også i fremtiden have friheden til at yde bistand i hele verden men vores første prioritet skal være Afrika. FOKUS PÅ VÆKST FOKUS PÅ FRIHED Hovedformålet med udviklingsbistanden er at bekæmpe fattigdom. Og det bør ske på en måde, der hjælper mennesker til at blive selvforsørgende. Mennesker i alle dele af verden vil gerne kunne klare sig selv, og det er den eneste farbare vej for at sikre, at disse mennesker også kan klare sig, når vores hjælp ikke længere er der. Økonomisk vækst og større frihed til den enkelte går hånd i hånd. Den bedste udviklingsbistand er derfor frihandel og initiativer, der bidrager til at skabe vækst. Venstre ønsker, at udviklingsbistanden i højere grad bruges til at fjerne de forhindringer, som i de enkelte lande hæmmer væksten mest. Forholdene for samhandlen mellem de industrialiserede lande og udviklingslande bliver jævnligt debatteret. Det er desværre sandt, at mange lande i EU har en uheldig tradition for protektionisme, der udelukker udviklingslandene fra at blive reelle aktører på deres markeder. Det er en udfordring, der naturligvis bør håndteres, og Danmark skal derfor gennem EU kæmpe for, at EU åbner markedet for verdens fattigste lande. Imidlertid er der mindst lige så store udfordringer for samhandlen udviklingslandene imellem. TOLD- OG HANDELSBARRIERER En udfordring er told- og handelsbarrierer, der særligt er udbredt i lande syd for Sahara. I Chad skal man f.eks. bruge over 100 dage, 11 6 FT URU, Alm. del, svar på spørgsmål

8 formularer og over $8.500 i told, gebyrer m.v. for at importere en container. 7 Hensigten med de mange barrierer er typisk ikke at mindske samhandelen. I mange tilfælde er told, gebyrer m.v. den eneste effektive måde at opkræve penge til statskassen på, da mange udviklingslande savner effektive skattesystemer. De mange barrierer betyder dog, at den økonomiske vækst, der kunne opstå gennem øget frihandel udviklingslandene imellem, forhindres. Gennem opbygning af effektive skattesystemer, statsopbygning og god regeringsførelse kan man dels sikre en vigtig indtægtskilde for udviklingslandene, der gør behovet for udviklingsbistand mindre i fremtiden, og dels gøre brugen af handelsbarrierer mindre nødvendig. SVAG EJENDOMSRETLIG BESKYTTELSE En anden væsentlig forhindring for samhandel er den manglende mulighed for at optage lån, som man ser i mange udviklingslande. Det er simpelthen ikke muligt at opgøre værdien af ejendom, fordi man ikke er i stand til effektivt at håndhæve den private ejendomsret. En reel og effektiv håndhævelse af den private ejendomsret er afgørende i forhold til at sikre en selvbærende og holdbar udvikling i fattige lande. Ejendomsretten sikrer, at den ejendom, der allerede findes i udviklingslandene, kan sælges eller stilles som sikkerhed for et lån, der muliggør investeringer for ejeren. Desuden fungerer fast ejendom ofte som den direkte adgang til basale serviceydelser som f.eks. elektricitet. En række lande i Afrika har stort set ingen form for retlig beskyttelse af ejendomsretten. En gennemgang af en række landes lovgivning foretaget af Institute for Liberty and Democracy viser, at i f.eks. Mali er 98 pct. af al fast ejendom uden for det almindelige retssystem. I Tanzania gælder det 89 pct. af den faste ejendom i landet. 8 Reformer af retssystemet til en bedre beskyttelse af den private ejendomsret kan f.eks. ske gennem initiativer, der kortlægger ejerskab til jord, indfører tinglysningssystemer eller uddanner jurister i forvaltningen eller domstolene. En bedre mulighed for at udnytte den private ejendomsret vil ikke i sig selv skabe nye værdier, men den vil nyttiggøre de værdier, der allerede findes og gøre dem til aktiver. BEDRE UDDANNELSE PÅ HØJT NIVEAU Antallet af børn i landene syd for Sahara, der ikke deltager i skolegang, er faldende. 9 Det er positivt, men for de nye, afrikanske generationer, der skal overtage lederskabet, er det ikke nok at være i stand til at stave og regne. Vi er nødt til at satse på uddannelse til de bedste og dygtigste afrikanske studerende, som ved lederskab og deres gode eksempel kan inspirere andre til at følge dem, og som kan understøtte ønsket om kompetente og veluddannede ledere i den offentlige administration og erhvervsliv. Venstre ønsker derfor, at der indgås konkrete samarbejder med lokale afrikanske universiteter om udvekslingsophold på danske universiteter med det sigte at uddanne og efteruddanne fremtidens embedsfolk og politikere, så målene om god regeringsførelse lettere kan nås. Det kan for eksempel ske gennem etablering af et antal faste Afrika-stipendier som led i de danske universiteters Building Stronger Universitiesinitiativ. 7 Verdensbanken: Trading across borders 8 Institute for Liberty and Democracy: Country Diagnoses 9 UNESCO: Institute for Statistics (2013) 8

9 Ordningen kan også betyde, at de personer, som senere har mulighed for at blive nøglepersoner i afrikanske landes statsliv, får en naturlig og positiv relation til Danmark, danske forhold og ikke mindst danske virksomheder. Desuden kan ordningen medvirke til at øge den andel af udviklingsbistanden, som Danmark bruger på uddannelse. I 2011 udgjorde uddannelse kun 3,5 pct. af den samlede, danske bilaterale bistand til Afrika. 10 Venstre foreslår derfor, at der oprettes en ny erhvervspulje. Bevillinger fra puljen skal uddeles til udviklingsprojekter, der ikke kun gavner modtagerlandet, men som også fremmer danske erhvervsinteresser i forhold til f.eks. nye ordrer, åbning af nye markeder, m.v. Det vil sikre større gennemsigtighed i forhold til de hensyn, der er bærende for at yde støtte til konkrete udviklingsprojekter. NY ERHVERVSPULJE Det er ingen hemmelighed, at dansk udviklingsbistand ikke kun gives for at hjælpe verdens fattigste. Den anvendes også til at fremme danske erhvervsinteresser, og mange har oplevet, hvordan en bevilling kan åbne døre, skabe kontakter og sikre ordrer. Et øget fokus på fattigdomsbekæmpelse i Afrika vil umiddelbart betyde, at mulighederne for at anvende udviklingsbistanden på en måde, der direkte er til gavn for erhvervslivet, vil blive forringet. VENSTRE VIL Større fokus i udviklingsbistanden, så den målrettes der, hvor behovet er størst. Flere penge til verdens fattigste. Andelen af den bilaterale bistand til Afrika skal gradvist øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten. Udviklingsbistanden skal fremme selvforsørgelse. Derfor skal bistanden i højere grad målrettes til at fjerne hindringerne for vækst gennem f.eks. nedbrydelse af toldbarrierer og bedre ejendomsretlig beskyttelse. Grundskole er ikke nok heller ikke i Afrika. Derfor skal der afsættes et antal Afrikastipendier til danske universiteter, der kan gå til de dygtigste afrikanske studerende. En særlig erhvervspulje skal afsættes med henblik på at yde udviklingsbistand, der fremmer dansk erhvervslivs interesser og adgang til nye markeder, når den øvrige udviklingsbistand i højere grad vil blive anvendt til fattigdomsbekæmpelse i Afrika. 10 OECD: Development at a glance Africa (2013) 9

10 KLARE KRAV - KLARE PRINCIPPER Danmark yder udviklingsbistand til en række lande med henblik på at forandre. Det er derfor rimeligt - og naturligt - at Danmark som donorland stiller relevante og rimelige krav til modtagerlandet. Det er der flere grunde til. Dels skal man sikre, at de danske skattekroner anvendes bedst muligt og kommer verdens fattigste til gode. Dels vil effekten af de midler, der anvendes, være større, hvis den kombineres med tiltag fra modtagerlandene. Derfor bør det også være forbundet med konsekvenser, når landene ikke lever op til de på forhånd aftalte krav. Det er en misforståelse, at forholdet mellem donorland og modtagerland er fuldstændig ligeværdigt. Når den ene part giver bistand, og den anden part modtager, er der etableret et naturligt magtforhold, hvor donorlandet står stærkest. Det forhold skal vi ikke udnytte, men vi bør benytte det til at presse på for at få gennemført forandringer i de lande, hvor Danmark spiller en rolle. Det ligger også i forlængelse af principperne i Paris-erklæringen fra 2005, der bl.a. har til formål at sikre en større grad af ansvarlighed og fokus på resultater. KONKRETE KRAV TIL HVERT MODTAGERLAND Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Det kan dreje sig om specifikke ændringer i lovgivningen, etablering af nye procedurer for samhandel, afvikling af toldbarrierer m.v. Hovedsagen er, at kravene hænger sammen med den bistand, der ydes og forfølger samme mål. Dermed sikres en løbende opfølgning på, om den danske udvikling rent faktisk fører til fremskridt, eller om den kan anvendes mere effektivt et andet sted. De konkrete krav bør udarbejdes og løbende opdateres i tæt dialog med modtagerlandet. MANGLENDE OPFYLDELSE = KONSEKVENS Danmark skal som donorland stille krav til de lande, som modtager dansk udviklingsbistand. Det skal naturligvis have en mærkbar konsekvens, hvis disse krav ikke opfyldes. Venstre foreslår, at der som udgangspunkt ikke kan sættes nye projekter i gang i samarbejde med et modtagerlands regering i en periode, hvis tidligere krav til landet ikke er opfyldt inden for de aftalte rammer. Korruptionsbekæmpelse skal stå centralt i den danske udviklingspolitiske indsats, da vi risikerer at udhule den folkelige opbakning til udviklingsbistanden, når der løbende kan rapporteres om nye tilfælde af svig og misbrug. Selvfølgelig kan udviklingssamarbejde indebære risici for svindel og korruption, men vi har en forpligtelse til at være årvågne og sikre, at vi ikke kaster gode penge efter dårlige. FRIHEDSPRINCIPPET Hovedformålet med den danske udviklingsbistand skal være at bekæmpe fattigdom. Det betyder imidlertid ikke, at vi skal vende det blinde øje til overtrædelser af basale frihedsrettigheder. Derfor skal bistanden indrettes, så den også bidrager til at udbrede frihedsrettigheder og demokratiske værdier. Det ønsker vi både af hensyn til befolkningerne i modtagerlandene, men også fordi demokrati og rettigheder kan være en katalysator for øget udvikling. Venstre vil derfor indføre et nyt frihedsprincip i dansk udviklingspolitik, der bevirker, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale 10

11 frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at udbrede disse. Det væsentlige er således ikke stadiet, men bevægelsen. Sker der reelle tilbageskridt i forhold til frihedsrettighederne, fastfryses bistanden, således at der ikke iværksættes nye bistandsprojekter i samarbejde med regeringen, før det kan dokumenteres, at der igen sker politiske fremskridt med hensyn til frihedsrettighederne. Bistand, der gives direkte til civilsamfundsorganisationer uden om regeringen rammes naturligvis ikke. Vi skal fortsat være villige til at risikere noget med vores bistand, og hensigten med frihedsprincippet er ikke, at vi helt skal undgå udviklingsprojekter i lande, hvor vi ikke har sikkerhed for, at frihedsrettighederne overholdes. Vi skal fortsat engagere os i lande, der historisk og aktuelt har en problematisk holdning til frihedsrettighederne for at skabe forandring. Men vi skal ikke se stiltiende til og i realiteten understøtte en regering, hvis forandringen er til det værre. Hensigten med frihedsprincippet er en systematisk understregning af, at frihedsrettighederne udgør en principiel kerne af menneskerettighederne. Venstre ønsker, at frihedsprincippet fremover skal fungere som en rettesnor for dansk udviklingspolitik, når vi oplever tilbageskridt. Regeringerne i vores partnerlande skal vide, at det har konsekvenser, når de knægter basale rettigheder, som vi bl.a. har set det i Uganda, hvor homoseksuelles rettigheder er under pres. HJÆLP TIL FLYGTNINGE I NÆROMRÅDERNE En stor del af den danske udviklingsbistand anvendes på udgifter til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Og udgifterne er stigende. I 2013 udgør de over 1 mia. kr. af udviklingsbistanden det er den højeste andel i 10 år. 11 Det har ført til det paradoks, at 11 FT : Udenrigsudvalget. Svar på spørgsmål 53 hjælpen til verdens fattigste rundt om i verden reelt er faldende, selvom SRSF-regeringen ad flere omgange har øget udgifterne til udviklingsbistanden. Disse midler ville kunne anvendes mere effektivt, hvis vi i stedet var bedre til at hjælpe flygtninge i deres nærområder. Udover at vi ville kunne hjælpe flere, ville vi også kunne hjælpe de flygtninge, der er for svage til at tage den lange og typisk også dyre tur til Danmark. Ambitionen om at hjælpe flere flygtninge i nærområdet bør derfor være en prioritet i den danske udviklingsbistand og særligt for vores engagement i den multilaterale bistand. Det gælder både i forhold til at skabe langsigtet udvikling, men også i forhold til at afhjælpe humanitære katastrofer, som f.eks. den konflikten i Syrien har skabt. Her vil bedre og mere hjælp til flygtninge f.eks. gennem FN eller EU - i nærområderne betyde, at færre midler skal anvendes til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Det giver flere midler, der kan anvendes til verdens fattigste. DANMARKS MULTILATERALE BISTAND Venstre ønsker at fastholde en betydelig del af udviklingsbistanden som multilateral bistand, der ydes gennem internationale organisationer som FN og EU. Mulighederne for at gøre en reel forskel med meget store projekter bliver alt andet lige større, når man står sammen med andre lande, som har samme målsætninger. Vi skal samtidig holde os for øje, at en risiko ved det multilaterale samarbejde er, at fokus kan forsvinde, fordi ingen af de bidragende lande føler et tilstrækkeligt ejerskab til projekterne. Derfor er det afgørende, at vi har et udogmatisk syn på vores samarbejde i de multilaterale organisationer og bevarer en fleksibilitet til at flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den bedst tjener til opfyldelse af danske prioriteter. 11

12 EU er verdens største yder af udviklingsbistand. Danmark bør udnytte den goodwill, der ligger i at være blandt verdens førende på området, til at øve indflydelse på tildelingen af de fælles europæiske bistandsmidler på en måde, som er i tråd med den danske udviklingspolitik. Den fortsatte danske position som en af verdens ledende bidragydere skal suppleres med en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande, herunder ikke mindst de øvrige EU-medlemslande, til også at efterleve deres forpligtelse om at bidrage til verdens fattigste med 0,7 pct. af landets BNI. VENSTRE VIL Danmark skal stille klare krav til de lande, der modtager udviklingsbistand. Manglende opfyldelse af kravene skal betyde, at der ikke kan sættes nye projekter i gang i landet. Et nyt frihedsprincip skal fungere som en rettesnor for Danmarks udviklingsbistand. Princippet indebærer, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at fremme disse. Noget-for-noget-aftaler kan sikre en løbende opfølgning af effektiviteten af bistanden og desuden fremme incitamentet hos modtagerlandenes regeringer til at gennemføre reformer. Der skal bevares en fleksibilitet i forhold til vores multilaterale engagement, så vi løbende kan flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den er bedst i overensstemmelse med danske prioriteter. Hjælp til flygtninge i nærområder bør være en prioritet i dansk multilateral udviklingsbistand. Danmarks position som et af de få lande, der opfylder FN s målsætning om at yde bistand svarende til 0,7 pct. af BNI, skal bruges til en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande til også at leve op til deres forpligtelser. 12

13 Venstres Center for Kommunikation og Politik Christiansborg, DK-1240 København K Telefon: venstre.dk

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 SEPTEMBER 2015 REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 2019 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER / 1 Regeringens udviklingspolitiske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde BKI nr 21 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. UDV. j.nr. 104.Dan.1. Senere ændringer til forskriften BKI nr

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

EN UAFHÆNGIG ANALYSE AF DANMARKS UDVIKLINGS- SAMARBEJDE

EN UAFHÆNGIG ANALYSE AF DANMARKS UDVIKLINGS- SAMARBEJDE EN UAFHÆNGIG ANALYSE AF DANMARKS UDVIKLINGS- SAMARBEJDE 2011-2013 SOM DET ER I DAG ER DET SVÆRT AT GENNEMSKUE, OM DANMARK REELT LEVERER ADDITIONELLE MIDLER ELLER OM KLIMAINDSATSEN GÅR UD OVER DEN ØVRIGE

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2011-2015 August 2010 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 206 Offentligt. fra. til STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 206 Offentligt. fra. til STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 206 Offentligt frihed fra fattigdom til forandring STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2 Dansk udviklingspolitik Frihed og udvikling To elever arbejder

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden. December 2015

Beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden. December 2015 Beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden December 2015 BERETNING OM UDENRIGSMINISTERIETS BRUG AF KONSULENTER I FORBINDELSE MED UDVIKLINGSBISTANDEN

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel- Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 641 Offentligt Tale 20. april 2015 J.nr. 15-1268014 Skatteministerens oplæg - Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO er Indledning

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere