Sådan læser du en vandanalyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan læser du en vandanalyse"

Transkript

1 PRESSE NYHEDER FORDELE VIRKSOMHED OM OS BUTIK SØG DIN SIDE VIDEN OM SPRØJTEFRI HAVE TEMA NETVÆRK - VANDRÅD FORSIKRING ARRANGEMENTER INDVINDING BEHANDLING DISTRIBUTION GRUNDVAND HYGIEJNE - KVALITET - SIKKERHED ØKONOMI BESTYRELSE BEREDSKABSPLAN VANDKVALITET HYGIEJNE TEKNISKE ANLÆG LEDELSESSYSTEM IT-SIKKERHED SÅDAN LÆSER DU EN VANDANALYSE ANALYSEORDBOG Danske Vandværker / Viden om / Hygiejne - Kvalitet - Sikkerhed / Vandkvalitet / Sådan læser du en vandanalyse Sådan læser du en vandanalyse Farvetal - Turbiditet - Lugt og smag - Temperatur - ph - Ledningsevne - NVOC - Inddampningsrest - Calcium - Magnesium - Hårdhed, total - Natrium - Kalium - Ammonium - Jern - Mangan - Bikarbonat - Klorid - Sulfat - Nitrat - Nitrit - Totalt fosforindhold - Fluorid - Ilt - Aggressiv kuldioxid - Svovlbrinte - Metan - Arsen - Bor - Kobolt - Nikkel - Strontium - Øvrige sporstoffer - Organiske mikroforureninger - Pesticider - Aromater og Klorholdige opløsningsmidler - Øvrige forbindelser - Coliforme bakterier - Escherichia coli (E. coli) - Kimtal ved 37 C - Kimtal ved 22 C - Enterokokker - Clostridium perfringens, herunder sporer Drikkevandets hovedbestanddele Følgende parametre indgår i Udvidet kontrol og måles primært i mg/l, hvilket svarer til milliontedele (ppm) eller Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof (humus) og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOC-værdi, men et højt farvetal kan også skyldes selve sammensætningen af NVOC-indholdet, uden at denne er for høj. Farvetal måles mod en standardopløsning af Platin (Pt). Afgang værk: Max. 5 mg Pt/L, (dog kan op til 15 mg Pt/L tillades, hvis krav ved indgang ejendom er overholdt.) Ledningsnet: Max. 15 mg Pt/L. Turbiditet Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart, selv om det måske ikke umiddelbart kan registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler (kolloider). Hvis det behandlede vand har for højt jern- og/eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Afgang værk: Max. 0,3 FTU Ledningsnet: Max. 1 FTU Lugt og smag Drikkevand skal være fri for lugt og være velsmagende, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse. Temperatur For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men har en bemærkning i bekendtgørelsen: "Det bør tilstræbes, at vandet højst er 12 C ved taphanen". ph ph er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at ph = 7 svarer til neutral reaktion. LÆS OGSÅ Grundvand, drikkevand og vandkvalitet Vandkvalitet GEUS Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr af 25. november 2015 Hvem kan udføre vandanalyser? MÅLEENHEDER Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: - mg/l - milligram pr. liter (ppm parts per million) - µg/l - mikrogram pr. liter (ppb parts per billion) - ng/l - nanogram pr. liter - CFU - colony forming units (Kolonidannende enheder) - MPN - Most popable number (Mest sandsynlige antal) - FTU/NTU - Formazin Turbidity Unit / Nephelometric Turbidity Unit - ms/m - milli-siemens pr. meter HVEM MÅ UDFØRE VANDANALYSER? Målinger og prøveudtagninger må kun udføres af akkrediterede laboratorier. Det vil sige, at et laboratorium skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s (European cooperation for Accreditation) multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse. Målinger og prøveudtagning skal derfor udføres som en akkrediteret teknisk prøvning eller i nogle tilfælde i et særligt kvalitetssystem. FIND ET AKKREDITERET LABORATORIUM På DANAK's hjemmeside kan du søge i databasen med akkrediterede laboratorier, der foretager vandanalyser på vandværker. Gå til DANAK

2 Over 7 er vandet basisk eller alkalisk og under 7 er det surt. Ved sur ph er der mulighed for afgivelse af metaller i vandet og ved for høj ph ses øget kalkfældning. Afgang værk: 7 8,5. Ledningsnet: 7 8,5. Ledningsevne Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Bemærk at kravværdien er minimum. Afgang værk: Min. 30 ms/m. Ledningsnet: Min. 30 ms/m. NVOC NVOC er en engelsk forkortelse for "Ikke Flygtigt Organisk Kulstof" og er en såkaldt samleparameter, dvs en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af bl.a. humusstoffer, men kan også være et tegn på forurening. Afgang værk: Max. 4 mg C/L. Ledningsnet: Max. 4 mg C/L. Inddampningsrest Inddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides kravværdien, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand. Afgang værk: Max mg/l. Ledningsnet: Max mg/l. Calcium, Ca2+ Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men med en bemærkning i bekendtgørelsen at "Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l". Ved lave indhold af fluorid (se denne), er calcium også forbyggende for caries. Magnesium, Mg2+ Magnesium er en hårdhedsdanner sammen med calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende. Afgang værk: Max. 50 mg Mg/L. Ledningsnet: Max. 50 mg Mg/L. Hårdhed, total Som omtalt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed - et højt indhold give hårdt vand, et lille blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, dh, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala: 0-4 meget blødt blødt middelhårdt temmelig hårdt hårdt over 30- meget hårdt Blødt vand kan give korrosionsproblemer, mens hårdt vand medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til hårdheden, men en bemærkning i bekendtgørelsen "Vandets hårdhed bør ligge mellem 5 og 30 dh". Natrium, Na+ Natrium forekommer som regel sammen med klorid eller bikarbonat, afhængig af vandtypen. Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og har mulig indvirkning på blodtrykssygdomme.

3 Afgang værk: Max. 175 mg Na/L. Ledningsnet: Max. 175 mg Na/L. Kalium, K + Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Afgang værk: Max. 10 mg K/L. Ledningsnet: Max. 10 mg K/L. Ammonium, NH4+ Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret højt iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med bl. a. nitritdannelse til følge. Hvis vandet ikke filtreres på vandværket, kan ammoniumindhold op til 0,5 mg/l accepteres, men nitrit skal i så fald kontrolleres på ledningsnettet. Ved vandbehandling med filtrering er kravet: Afgang værk: Max. 0,05 mg NH4/L. Ledningsnet: Max. 0,05 mg NH4/L. Jern, Fe Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, i det for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder (iltfrie forhold) kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet (bundet til organiske humussyrer), og det kan da være vanskeligt ved en traditionelt luftning og filtrering at fjerne jernet 100 %. Afgang værk: Max. 0,1 mg Fe/L. Ledningsnet: Max. 0,2 mg Fe/L. Mangan, Mn Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper, men i mindre mængde. Mangan på ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof, evt. som en hinde på vandoverflader f.eks. i kummer. Det behandlede vand bør derfor være helt manganfrit. Afgang værk: Max. 0,02 mg Mn/L. Ledningsnet: Max. 0,05 mg Mn/L. Bikarbonat, HCO3 Bikarbonatindholdet er forbundet med begrebet "Forbigående hårdhed", idet den del af hårdhedsdannerne (se Calcium og Magnesium), der forekommer som især calciumbikarbonat vil kunne fjernes fra brugsvandet ved kogning og udfældes som kedelsten. Der er intet vandkvalitetskrav til bikarbonat, men da et vist indhold er af betydning for vandets ph, er der en bemærkning i bekendtgørelsen "Indholdet bør være over 100 mg/l". Klorid, Cl - For højt kloridindhold kan give smagsproblemer (vandet smager salt ved ca. 400 mg/l), risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller, tæring i varmt-vandssystemer, m.v. Specielt i Danmark med mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol. Afgang værk: Max. 250 mg Cl/L. Ledningsnet: Max. 250 mg Cl/L. Sulfat, SO42- Forhøjet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblemer og risiko for korrosion samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, f.eks. under iltfrie forhold i varmtvandssystemet.

4 Afgang værk: Max. 250 mg SO4/L. Ledningsnet: Max. 250 mg SO4/L. Nitrat, NO3- For højt indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" ("blå børn"). Der er desuden påvist en vis forøgelse i antal mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand, sædvanligvis i mængder mindre end 5-10 mg/l, er normalt og stammer som regel fra ammoniumomsætning (se under "Ammonium"). Nitrat i råvand kan - sammen med forekomst af nitrit - være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse, bl.a. på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat, og det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, lige som organiske mikroforureninger, specielt pesticider, vil kunne forekomme. Afgang værk: Max. 50 mg NO3/L. Ledningsnet: Max. 50 mg NO3/L. Nitrit, NO2- Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium på den ene eller anden måde. Hvis nitrit påvises, selv som spor, i en frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rentvand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan under visse driftsforhold forekomme, hvilket nævnes i bekendtgørelsen som en mulighed som følge af fornyelse af filtermaterialer med tilføjelsen "men bør indskrænkes mest muligt". I øvrigt kan høje nitritindhold virke hæmmende på blodets iltoptagelse. Afgang værk: Max. 0,01 mg NO2/L (dog tillades op til 0,1 mg NO2/L, hvis kravet på ledningsnet er opfyldt). Ledningsnet: Max. 0,1 mg NO2/L. Totalt fosforindhold, P Forekomst af fosfor i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening (tilløb af overfladevand/spildevand), men kan også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der bør derfor ikke forekomme fosfor i rent vand, ej heller som spor. Afgang værk: Max. 0,15 mg P/L. Ledningsnet: Max. 0,15 mg P/L. Fluorid, F- Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries (huller i tænderne), og tandlæger/who mener, at det gunstigste indhold til dette formål er 1 1,2 mg/l. Til gengæld anses et kun lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt. Tandskader optræder ved indhold over 3 mg/l. Afgang værk: Max. 1,5 mg F/L. Ledningsnet: Max. 1,5 mg F/L. Ilt, O2 Som beskrevet under de foregående parametre, iltes vandet under vandbehandlingen for at kunne frafiltrere jern og mangan samt omdanne ammonium, og denne iltning skal være så kraftig, at der på ledningsnettet stadig er 5 mg/l ilt tilbage. Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vækst af bakterier, der kan vokse under iltfrie (anaerobe) forhold. Afgang værk: ingen krav. Ledningsnet: Min. 5 mg O2/L. Aggressiv kuldioxid, CO2 Aggressivt grundvand (med indhold af agg. CO2) forekommer især i Jylland, hvor jorden er kalkfattig samt i overfladevand med lavt saltindhold. Fælles for begge vandtyper er lav hårdhed og ph. Vandet skal behandles, så at det færdige vand ikke indeholder agg. CO2, som kan virke tærende på jern og beton. Derimod kan vandet godt indeholde en vis mængde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag. Mængden er i øvrigt afhængig af ligevægten bikarbonat/karbonat og ph.

5 Afgang værk: Max. 2 mg agg. CO2/L (ikke målelig) Ledningsnet: Max. 2 mg agg. CO2/L (ikke målelig). Svovlbrinte, H2S Svovlbrinte er en ildelugtende (som rådne æg) og giftig luftart, der forekommer i visse råvandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning. Ved tilstedeværelse af svovlbrinte efter beluftning kan der opstå problematiske bakteriologiske vækster på overfladen af filtrene. Som beskrevet under Sulfat, kan svovlbrinte opstå under uheldige forhold på ledningsnetttet i navnlig varmt vand. Kontrolleres kun såfremt det forekommer i råvandet. Afgang værk: Max. 0,05 mg H2S/L. Ledningsnet: Max. 0,05 mg H2S/L. Metan, CH4 Metan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den navnlig kan give bakteriologiske problemer i vandværket. Kontrolleres kun såfremt det forekommer i råvandet. Afgang værk: Max. 0,01 mg CH4/L (ikke målelig) Ledningsnet: Max. 0,01 mg CH4/L (ikke målelig). Uorganiske sporstoffer Følgende parametre indgår i Kontrol af Uorganiske sporstoffer og måles i µg/l, hvilket svarer til billiontedele eller Vandkvalitetskrav er ved indgang til ejendom, ikke afgang værk. Arsen, As Naturligt forekommende grundstof, som er meget giftigt (f.eks. Arsenik) og ophobes i kroppen. Kun Vest/Sønderjylland og Nordsjælland har lavere forekomst af arsen. I resten af landet er ofte et højere indhold. Arsen udfælder med jern under vandbehandlingen. Ledningsnet: Max. 5 µg As/L. Bor, B Naturligt forekommende grundstof, som i visse geologiske aflejringer er meget højt. Findes også i havvand. Høje værdier kan desuden være tegn på forurening med spildevand, f.eks. fra metalindustri. Note i bekendtgørelsen at så lavt indhold som muligt og bedst under 300 µg/l bør leveres. Ledningsnet: Max µg B/L. Kobolt, Co Kobolt er et metal og naturligt forekommende i små mængder. Indgår i f.eks. vitamin B-12. Blev tilføjet i bekendtgørelsen i 2011, og viden om forekomst er stadig sparsom. Ledningsnet: Max. 5 µg Co/L. Nikkel, Ni Naturligt forekommende, ofte i koncentrationer som giver kvalitetsmæssige problerer i drikkevandet. Er bla. allergifremkaldende. Er let opløseligt og derfor også god indikator for andre forureninger med tungmetaller. Udfælder delvist med jern og mangan i vandbehandlingen. Ledningsnet: Max. 20 µg Ni/L. Strontium, Sr Naturligt forekommende alkalimetal ligesom calcium og barium. Skal kun analyseres for, hvis der indvindes fra skrivekridt, men forekommer også i høje koncentrationer i andre geologiske forekomster (eller boringen er måske ikke klassificeret korrekt). Stoffet er tilføjet bekendtgørelsen i Ledningsnet: Max µg Sr/L Øvrige sporstoffer omfatter Aluminium, Antimon, Barium, Bly, Cadmium, Krom, Cyanid, Kobber, Kviksølv,

6 Selen og Zink. Disse analyseres også for på ledningsnet af værker over m3/år. Organiske mikroforureninger Omfatter Pesticider, Aromater, Klorholdige opløsningsmidler, PAH-forbindelser, Perfluorerede-forbindelser (PFAS), Olieprodukter og mange flere. Typisk er disse miljøfremmede stoffer, som menneskelig aktivitet har forurenet med. De fleste parametre måles i µg/l, hvilket svarer til billiontedele (ppb) eller Vandkvalitetskrav varierer fra stof til stof, men kan inddeles i tre grupper: Under 1 µg/l: Stoffer som er kendt stærkt toksiske hhv. ikke er accepteret i drikkevandet (PFAS hhv. pesticider) µg/l: Stoffer med kendt toksicitet, men som er vurderet til ikke at udgøre en risici ved de angivne kvalitetskrav. Over 10 µg/l: Stoffer med lavere toksicitet. Pesticider Listen omfatter 28 pesticider og nedbrydningsprodukter som er obligatoriske. Listen udvides med syv pesticider og nedbrydningsprodukter såfremt der er eller har været kartoffelavl inden for årtier i indvindingsoplandet. Hertil kommer 1 pesticid såfremt der er / har været Frugtavl/Juletræsavl i indvindingsoplandet. Listen over pesticider og nedbrydningsprodukter opdateres løbende og er f.eks. blevet udvidet både i 2011 og Aromater og Klorholdige opløsningsmidler Tidligere var disse obligatoriske, men er i den nuværende bekendtgørelse Obligatoriske ved særlige betingelser : Hvis der er konstateret forurening eller der er kendskab til forurening i indvindingsoplandet bør disse analyseres for. Øvrige forbindelser Alt efter kendte forureninger i indvindingsoplandet tilpasses analyseprogrammet til at omfatte mulige stoffer. Dette både ud fra kendskabet til den enkelte forureningskilde og den potentielle forurening ud fra anvendelse på forureningsstedet. Mikrobiologiske parametre Coliforme bakterier Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor indikatorbakterier. Påvisning af coliforme bakterier tages som et tegn på forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser. Der er dog stærke indikationer på at der i alle vandforsyningsanlæg forekommer coliforme bakterier, og at disse med nuværende metoder til stadighed kan påvises en gang i mellem! Afgang værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Escherichia coli (E. coli) E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke o.lign. med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt "Termotolerante coliforme bakterier". Afgang værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Kimtal ved 37 C Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig været tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand, når det forlader vandværket. På ledningsnettet kan ses højere værdier, navnlig i store installationer. Afgang værk: Max. 5 pr. ml Ledningsnet: Max. 20 pr. ml.

7 Kimtal ved 22 C Dette kimtal giver udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21 C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem. Afgang værk: Max. 50 pr. ml Ledningsnet: Max. 200 pr. ml. Enterokokker Enterokokker er tarmbakterier (fækale streptokokker), og forekomst indikerer lige som E. coli fækal forurening med vand fra kloak, mødding o.lign. Enterokokker måles kun ved forekomst af E.coli. Afgang værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Clostridium perfringens, herunder sporer Clostridium perfringens er en sporedannende tarmbakterie, der ved forekomst indikerer en ældre fækal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved påvirkning af overfladevand. Afgang værk: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig) Bemærk: Der er forskellige krav til vandkvalitet på henholdsvis afgang fra vandværk og på ledningsnet ved indgang til ejendom. Desuden er der krav til vandkvalitetet ved forbrugerens taphane, men forbrugernes taphane er dog uden for vandværkets ansvarsområde og bliver ikke behandlet her. Bemærk, at der ikke er nogle kvalitetskrav til råvand / boringer. Forfattere: Civilingeniør Annelise Petersen i Opdateret af civilingeniør Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S i Opdateret: Spørgsmål om analyser? Ring til rådgiverne Rådgivning VIDEN OM HOLDNINGER OG NYHEDER MEDLEMSFORDELE FØLG OS PÅ INDVINDING SPRØJTEFRI HAVE-KAMPAGNE KONFERENCER BEHANDLING PRESSEMEDDELELSER KAMPAGNEMATERIALE DISTRIBUTION KVALITET-SIKEKRHED GRUNDVAND POLITIKOMRÅDER FAKTA OM DRIKKEVAND NYHEDER RÅDGIVNING FORSIKRINGER KURSER NYHEDSBREV Din adresse OK ØKONOMI NYHEDSBREV ARKIV INDKØB MED RABAT BESTYRELSESARBEJDE HØRINGSSVAR FERIELEJLIGHED DANSKE VANDVÆRKER Solrød Center 20 C, 2680 Solrød Strand CVR: KONTAKT Telefon: TELEFONTID Man-tor Fredag

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Hvordan læses en vandanalyse

Hvordan læses en vandanalyse Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse

Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker

Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø. Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018

Læs mere

2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m.

2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m. ORDFORKLARING 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-trichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsmidler. 1,2-dichlorethan 1,2-dichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsstoffer. 2-methylphenol

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk. Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE * Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for

Læs mere

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

Vejledende information om vandanalyser Udvidet Kontrol

Vejledende information om vandanalyser Udvidet Kontrol Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af den gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, pt. bekendtgørelse nr. 1449 af 11.

Læs mere

Drikkevand. Hasmark Vandværk

Drikkevand. Hasmark Vandværk Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel BOMOSEN 4 HASMARK 4 OTTERUP DÄNEMARK ANALYSERAPPORT Ordrenr. 939 Analyse nr. Ordre Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Bemærk dog at analyseresultat tillades angivet som mindre end 5 (< 5) hvis bikarbonat-indholdet er højt.

Bemærk dog at analyseresultat tillades angivet som mindre end 5 (< 5) hvis bikarbonat-indholdet er højt. Analyseordbog Opdateret november 2015 Ordbogen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 292 af 26. marts 2014 samt opdatering af denne som pt. er i høring.

Læs mere

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager : Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Undersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins

Undersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins enhed Grænseværdier Texaco Vandværk Texaco Kontrolpr Undersøgelser 30-11-04 10-05-05 10-05-05 30-05-05 Vandtemperatur 9,50 10,40 11,80 10,60 Klarhed klar klar klar Smag normal normal normal Lugt ingen

Læs mere

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag

Læs mere

Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af

Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen Analyser af Uddrag fra vejledningen "Analyser" af Uddrag Foreningen fra vejledningen af Vandværker "Analyser" i Danmark af (FVD) Foreningen 2012 af Vandværker i Danmark Bilag 7. (FVD) 2012 Analyseordbog 1 1,1,1-trichlorethan

Læs mere

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget

Læs mere

ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser

ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser Drikkevandsanalyser Alle vandforsyninger i Danmark skal undersøge drikkevandet, hvad enten de forsyner en enkelt familie eller en hel by. Omfang og analysehyppighed er dog meget forskelligt, men overordnet

Læs mere

Beskrivelse af Staureby Vandværk

Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse og historie Staureby vandværk er et privat vandværk organiseret som et a.m.b.a og beliggende Staureby Strandvej 24B, 4720 Præstø på matrikel nr. 6b Staureby

Læs mere

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring

Læs mere

Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008

Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Geoteknologi under arktiske forhold 14. november 2008 Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Anders Bjerregaard Christensen, NIRAS A/S I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag. VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.:

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.: Ladelundvej 8 AR-1-CA-00366821-01 0.11.201 Prøveudtagning: 0.11.201 kl. 09:40 Analyseperiode: 0.11.201-19.11.201 ph 7.6 ph 7 8. DS 287 Inddampningsrest 390 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne)

Læs mere

Gammelsø Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse

Gammelsø Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse Gammelsø Vandværk Beskrivelse og historie Gammelsø Vandværk er et privat ejet A.M.B.A. beliggende Æbelnæsvej 12a, matrikelnr. 2x Æbelnæs By, Damsholte. Vandværket er opført i 1979, men ombygget og renoveret

Læs mere

ANALYSERAPPORT 1207675-252324

ANALYSERAPPORT 1207675-252324 Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 83 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat undersøgelse drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger vedrørende

Læs mere

Hermed fremsendes kontrolplan for Thorsø Vandværk for perioden 2016-2022.

Hermed fremsendes kontrolplan for Thorsø Vandværk for perioden 2016-2022. Thorsø Vandværk Thorsølundvej 46 8881 Thorsø 7. nuar 2016 Sagsbehandler: Gry Gasser Erlandsen Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan for Thorsø Vandværk for perioden 2016-2022. I er selv ansvarlige

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Beskrivelse af Sømarke Vandværk

Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791

Læs mere

Beskrivelse af Sandvig Vandværk

Beskrivelse af Sandvig Vandværk Beskrivelse af Sandvig Vandværk Beskrivelse og historie Sandvig vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tangvej 8, 4735 Mern på matrikel nr. 24g Sandvig By, Mern.

Læs mere

Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk

Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk Beskrivelse og historie Neble og omegns vandværk er et privat ejet vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tjørnemarkvej 31 4780 Stege, matrikelnr.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Beskrivelse af Udby Sjælland Vandværk

Beskrivelse af Udby Sjælland Vandværk Beskrivelse af Udby Sjælland Vandværk Beskrivelse og historie Udby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening og beliggende på Mertehøjvej 4 750 Lundby på matrikel nr. 17c Udby By, Udby.

Læs mere

Hastrup Vandværks indvindingstilladelsen udløber den 15. november 2025.

Hastrup Vandværks indvindingstilladelsen udløber den 15. november 2025. Hastrup Vandværk Beskrivelse og historie Hastrup Vandværk er et privat ejet I/S, og beliggende på Skovgårdsvej 3A, 4720 Præstø. Vandværket er opført i 1964. Vandværket har i 1995 fået indvindingstilladelse

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30 Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,

Læs mere

Beskrivelse af Køng Vandværk

Beskrivelse af Køng Vandværk Beskrivelse af Køng Vandværk Beskrivelse og historie Køng Vandværk er et privat vandværk organiseret, som et I/S og beliggende på Vandværksvej, 4750 Lundby på matrikel nr. 8c Køng By, Køng. Køng Vandværk

Læs mere

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: Analyserapport Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Kirsebærvej 10,Hørby Begrænset kontrol + sporstofkontrol 4300 Holbæk Prøver modtaget: 05052015 Analyse

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Yderligere Informationer til Ordernr

Yderligere Informationer til Ordernr Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 ODENSE C DÄNEMARK Dato 7.9.6 46 Yderligere Informationer til Ordernr. 78834

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk

Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.4, Drikkevandskontrol Endeligt forslag til bilag 1.4 i bekendtgørelsen ses i

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) Side 1 af 15 BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse

Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse Bårse Vandværk Beskrivelse og historie Bårse Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Næstvedvej 45A, Bårse, 4720 Præstø, matrikel nr. 24g Bårse By, Bårse. Vandværket er opført i 1941. Vandværket

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 71 af 17/01/2007 Links til EU direktiver,

Læs mere

1 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

1 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. BEK nr. 637 af 30/06/1997 (Gældende) downloaded 20040324 DELTA: Denne bek. er blandt

Læs mere

Beskrivelse af Grumløse Vandværk

Beskrivelse af Grumløse Vandværk Beskrivelse af Grumløse Vandværk Beskrivelse og historie Grumløse vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening og beliggende Grumløsevej 147, 4750 Lundby på matrikel nr. 30bf Grumløse By,

Læs mere

Beskrivelse af Lendemarke Vandværk

Beskrivelse af Lendemarke Vandværk Beskrivelse af Lendemarke Vandværk Beskrivelse og historie Lendemarke vandværk er et privat vandværk og organiseret som et andelsselskab. Vandværket ligger på adressen Grønsundvej 32 4780 Stege, matrikelnr.

Læs mere

Hammel Vandværk. vandkvalitet og tilsyn

Hammel Vandværk. vandkvalitet og tilsyn Hammel Vandværk Sallvej 101 8450 Hammel 4. nuar 2016 Sagsbehandler: Gry Gasser Erlandsen Sagsnr. 710-2007-2433 Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan for Hammel Vandværk for perioden 2016-2022. Dokument

Læs mere

Beskrivelse af Roneklint By Vandværk

Beskrivelse af Roneklint By Vandværk Beskrivelse af Roneklint By Vandværk Beskrivelse og historie Roneklint By Vandværk er et privat vandværk og organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kohavevej 2B, 4720 Præstø på matrikel

Læs mere

Vandkvalitetsrapport 2014

Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2014 Maj 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg... 3 3.1

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.4, Drikkevandskontrol Endeligt forslag til bilag 1.4 i bekendtgørelsen ses i

Læs mere

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling Bo Lindhardt Chef for Vand, Nordvand og Formand for DANVA s Vandforsyningskomite Dansk vandforsyning: - simpel vandbehandling

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:

Læs mere

Beskrivelse af Udby Møn Vandværk

Beskrivelse af Udby Møn Vandværk Beskrivelse af Udby Møn Vandværk Beskrivelse og historie Udby Vandværk er et privat ejet vandværk organiseret i en A.M.B.A. forening og beliggende Udbygade 18 4780 Stege, matrikel nr. 36c Udby, Stege Jorder.

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

Beskrivelse af Svinø Strand Vandværk

Beskrivelse af Svinø Strand Vandværk Beskrivelse af Svinø Strand Vandværk Beskrivelse og historie Svinø Strand Vandværk er et privat vandværk organiseret som et A.m.b.A. Vandværket er beliggende på Dybsøvejen 40,4750 Lundby på matrikel nr.

Læs mere

Hermed fremsendes kontrolplan for Godthåb Vandværk for perioden

Hermed fremsendes kontrolplan for Godthåb Vandværk for perioden Godthåb vandværk Lykkegårdsvej 295A 8472 Sporup Favrskov Kommune Virksomheder og Grundvand Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere